Fremsat den 17. marts 2010 af
socialministeren (Benedikte Kiær)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Forbedring og forenkling af reglerne om
støtte til køb af bil)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009, som
ændret ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 2
i lov nr. 316 af 28. april 2009, foretages følgende
ændringer:
1. § 114,
stk. 1,affattes således:
»Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til
køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad:
1)
vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et
arbejde uden brug af bil,
2)
vanskeliggør muligheden for at gennemføre en
uddannelse uden brug af bil eller
3) forringer evnen
til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter
uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for
kørsel med bil.«
2.
I§ 114indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Støtten
efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme
på 160.000 kr.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. § 114,
stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 4, nr. 1,affattes således:
»1)
betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og
om vilkårene for støtte, herunder regler om
personkredsen, som er berettiget til at opnå
støtte,«
4. I
§ 114, stk. 3, der bliver stk. 4,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2)
fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af
bil, herunder om private aktørers deltagelse
heri,«
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.
5. § 114.
stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 3, affattes således:
»3)
tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget for
tilbagebetalingen samt om henstand med tilbagebetaling og
eftergivelse af lån til bil, som følge af manglende
betalingsevne og som følge af frakendelse i forbindelse med
ændringer i den fysiske eller psykiske funktionsevne eller
forhold, der knytter sig dertil,«
6. § 114.
stk. 3, nr. 3, der bliver stk.
4, nr. 4, affattes således:
»4) adgangen
til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der
er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om
fremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af
støtte til køb af bil, samt om anvendelse af provenu
ved afhændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte
til, herunder i forbindelse med genbevilling af støtte til
køb af en bil,«
7. I
§ 182, stk. 5, ændres
»§ 114, stk. 1« til: »§ 114, stk.
2«.
§ 2
Loven træder i kraft
den 1. oktober 2010.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. | Indledning |
2. | Baggrund |
3. | Gældende ret for støtte til
handicapbil |
3.1 | Personkredsen |
3.2 | Udmåling af støtten |
3.3 | Genbevilling af bil |
3.4 | Førtidig udskiftning af bil |
3.5 | Eftergivelse af gæld |
3.6 | Antallet af bevillinger efter
gældende ret og sagsbehandlingstiden |
3.7 | Sagsbehandlingen i forbindelse med sager
om støtte til køb af handicapbil |
4. | Lovforslagets indhold |
4.1 | Tydeliggørelse af kriterierne
(personkreds) for at opnå støtte til køb af
bil |
4.2 | Systematisk og smidig tilgang til
afprøvning af bil |
4.3 | Eftergivelse af restgæld i
handicapbil |
4.4 | Tro og love-erklæring i forbindelse
med genbevilling af støtte til køb af bil |
4.5 | Ændret fordelingsnøgle af
salgsprovenu i forbindelse med udskiftning eller afhændelse
af bil, når borgeren har købt en dyrere bil end
bevilget (merkøb) |
4.6 | Yderligere initiativer til nedbringelse af
sagsbehandlingstiden |
4.7 | Revision af afsnit om regler om
støtte til køb af handicapbil i vejledning nr. 6 til
serviceloven |
4.8 | Afholdelse af undervisningsdage for
kommunale sagsbehandlere |
4.9 | Forsøgsordning |
5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige |
6. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet |
7. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
8. | Miljømæssige
konsekvenser |
9. | Forholdet til EU-retten |
10. | Hørte myndigheder og
organisationer |
11. | Sammenfattende skema |
1. Indledning
Som en del af udmøntningen af finanslovsaftalen for
2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti fremsættes
lovforslag om forenkling og forbedring af reglerne om støtte
til køb af handicapbil. Forenklingsforslagene indgår
desuden i »Mere tid til velfærd - Regeringens plan for
mindre bureaukrati på det kommunale og regionale
område« og udmønter aftale om
afbureaukratisering i kommuner og regioner af 6. november 2009
mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Forenklingsforslagene indgår endelig som et element i
regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om
frigørelse af ressourcer til borgernær service i
kommunerne i 2009-2013.
Reglerne om støtte til køb af handicapbil er i
dag karakteriseret ved en betydelig kompleksitet. Sagsbehandlingen
ved tildeling og udmåling af støtte til køb af
bil er omfattende og vurderes i mange tilfælde at
medføre en unødig lang sagsbehandlingstid i sager om
støtte til køb af handicapbil. Derfor er der behov
for forenklinger i lovgivningen.
Formålet med lovforslaget er at gøre
sagsbehandlingen enklere og reglerne mere gennemskuelige for
borgere og kommunalbestyrelser. Lovforslaget skal sikre
større fleksibilitet og give borgerne en bedre
bilstøtte, hvor der tages større hensyn til den
enkelte borger.
Lovforslaget indeholder fem elementer:
1) Med lovforslaget tydeliggøres afgrænsningen af
målgruppen. Hensigten med tydeliggørelsen er at
gøre det klarere for både borgere og
kommunalbestyrelser, hvilke betingelser der skal være opfyldt
for, at en person kan opnå støtte til køb af
bil. Tydeliggørelsen skal ikke ændre antallet af
bevillinger til støtte til køb af bil, men alene
begrænse antallet af borgere, der søger
forgæves, fordi sagsbehandlingen viser, at de ikke er
omfattet af målgruppen.
2) Med lovforslaget sikres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen
kan overlade afprøvningen af handicapbil til borgeren i
samarbejde med en bilforhandler eller anden privat aktør,
der besidder den tekniske ekspertise på området.
3) Med lovforslaget udvides reglerne for, hvornår en
borger af kommunalbestyrelsen skal have eftergivet eventuel
restgæld i en handicapbil. Forslaget betyder, at hvis en
voksen eller et barn fx på grund af ændringer i
funktionsnedsættelsen eller flytning til botilbud får
frakendt sin handicapbil, så skal kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om eventuel eftergivelse af
restgælden.
4) Med lovforslaget skabes hjemmel til, at socialministeren
kan give kommunalbestyrelsen mulighed for at anvende en forenklet
sagsbehandlingsprocedure i sager om genbevilling af bil. Forslaget
indebærer, at kommunalbestyrelsen kan bede borgeren om en tro
og love-erklæring på, at borgerens
funktionsnedsættelse og kørselsbehov er uforandret, og
på den baggrund kan kommunalbestyrelsen genbevilge
handicapbilen uden unødig sagsbehandling. Det er op til
kommunalbestyrelsen, om den ønsker at anvende muligheden for
at bede borgeren om en tro og love-erklæring, og borgeren er
aldrig forpligtet til at underskrive en tro og
love-erklæring.
5) Endelig ændres bemyndigelsen for fastsættelse
af regler for fordeling af et eventuelt provenu, ved fx salg af
bil, mellem borger og kommunalbestyrelse. Når borgeren
får genbevilliget en bil, eller når bilen
afhændes af anden årsag, kan der opstå et provenu
fx fra videresalg af bilen eller forsikringssum. Med de nye regler,
som fastsættes med hjemmel i den nye
bemyndigelsesbestemmelse, vil borgeren, i tilfælde af, at
han/hun har foretaget merkøb til bilen, få en
forholdsmæssig andel af provenuet.
2. Baggrund
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 25. april 2007 en
aftale om omlægningen af bilbeskatningen for at mindske
CO2-udledningen m.v. Som en del af
denne aftale blev det besluttet at foretage en analyse af
støttemulighederne ved køb af handicapbiler. Der blev
i forlængelse heraf nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af
Finansministeriet og Velfærdsministeriet (nu
Socialministeriet), der skulle beskrive problemerne ved de
eksisterende regler og komme med forslag til ændringer.
Arbejdsgruppen har arbejdet med en række forslag til
forbedringer og forenklinger af reglerne, og som led i
kvalitetsreformen blev der på finansloven for 2009 afsat 2
mio. kr. til at kvalificere arbejdsgruppens forslag. På den
baggrund blev et konsulentfirma bedt om at undersøge en
række sagsforløb i sager om støtte til
køb af bil i udvalgte kommuner og kommunernes konkrete brug
af bilreglerne. Resultaterne fra rapporten »Støtte til
køb af handicapbil« December 2009 (herefter
konsulentundersøgelsen), udarbejdet af Deloitte i samarbejde
med Socialministeriet, viser, at både sagsbehandlere og
borgere mener, at reglerne om støtte til køb af
handicapbil er komplicerede og svært gennemskuelige.
Arbejdsgruppens rapport og konsulentundersøgelsen om
støtte til køb af handicapbil har dannet grundlag for
lovforslaget.
Med finansloven for 2009 blev der fra 2010 og frem afsat en
økonomisk ramme på 15 mio. kr. årligt til
gennemførelse af forbedringer af reglerne om støtte
til køb af handicapbil, og i forbindelse med aftale om
finansloven for 2010 er der indgået aftale om anvendelsen af
midlerne.
Arbejdsgruppens arbejde er desuden nævnt i
kommuneaftalen for 2009, og forslagene til forenklinger
indgår endvidere i regeringens afbureaukratiseringsplan
»Mere tid til velfærd« fra oktober 2009 og som et
element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008
med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær
service i kommunerne i 2009-2013. Det er aftalt mellem KL og
regeringen i forbindelse med gensidighedsaftalen, at forenklingerne
i lovforslaget samlet kan frigøre 10,3 mio. kr. (2010-pl)
årligt i kommunerne.
3. Gældende ret for støtte til handicapbil
Reglerne for tilkendelse af støtte til køb af
bil findes i lov om social service (serviceloven) § 114, jf
lovbekendtgørelse nr. 941 af 6. oktober 2009, som
ændret den 7. juni 2007, den 12. december 2008 og senest den
11. november 2009 samt i bekendtgørelse nr. 615 af 15. juni
2006 (bilbekendtgørelsen), med senere ændringer.
Desuden indgår Ankestyrelsens principafgørelser om
fortolkninger af reglerne som grundlag for kommunalbestyrelsernes
vurderinger og afgørelser.
3.1 Personkredsen
Ifølge servicelovens § 114 skal
kommunalbestyrelsen yde støtte til køb af bil til
personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes
eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at
opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en
uddannelse uden brug af bil.
Vurderingen af, om en person, der ansøger om
støtte til køb af handicapbil, er berettiget til
støtte, baseres på oplysninger om ansøgerens
sociale forhold sammenholdt med oplysninger om ansøgerens
helbredsforhold.
Det er efter bilbekendtgørelsens § 2 en
afgørende forudsætning for bevilling, at støtte
til køb af bil i væsentlig grad vil gøre
ansøgeren selvhjulpen, og dermed give en væsentlig
lettelse i den daglige tilværelse. Dette vurderes på
baggrund af den konstaterede funktionsnedsættelse og det
konkrete daglige kørselsbehov.
3.2 Udmåling af støtten
Hvis en person er berettiget til støtte til køb
af handicapbil efter servicelovens § 114, udmåles
støtte til den billigst egnede bil, jf.
bilbekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 3. Ifølge
servicelovens § 114, stk. 1, udgør støtten et
rentefrit lån op til 160.000 kr. (2010-pl), dog højest
bilens anskaffelsespris med en løbetid på seks
år, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. §
6, stk. 1. Ifølge bekendtgørelsens § 6, skal den
ene halvdel betales tilbage i månedlige lige store rater,
mens den anden halvdel afskrives over perioden.
Tilbagebetalingspligten er større, når
indkomstgrundlaget overstiger 191.000 kr. (2010-pl).
Hvis der foreligger ganske særlige forhold i forbindelse
med ansøgerens funktionsnedsættelse, kan der
ifølge servicelovens § 114, stk. 2, og jf.
bekendtgørelsens § 5, stk. 2, ydes et rente- og
afdragsfrit lån (et såkaldt udvidet lån), til
betaling af forskellen mellem den fastsatte låneramme og
bilens anskaffelsespris. Det drejer sig om situationer, hvor
borgerens nedsatte funktionsevne nødvendiggør en
større bil med en anskaffelsessum over beløbsrammen
på 160.000 (2010-pl). Det udvidede lån har ligeledes en
løbetid på seks år.
3.3 Genbevilling af bil
Lån til udskiftning af bil, hvortil der er ydet
støtte, kan som udgangspunkt tidligst ydes 6 år efter
registreringen af bilen, altså når lånet er
tilbagebetalt. Dette fremgår af bekendtgørelsens
§ 8, stk. 1.
I forhold til anvendelse af et provenu ved fx salg af en
tidligere bil gælder der ifølge
bekendtgørelsens § 9 forskellige regler afhængigt
af, om borgeren har fået et almindeligt eller et udvidet
lån til køb af handicapbil.
Er der tale om et almindeligt lån, skal provenuet fra
salget af den tidligere bil, hvortil der var ydet støtte,
anvendes til køb af den nye bil. I første omgang skal
provenuet fratrækkes ved beregningen af det nye lån i
den beregnede tilbagebetalingspligtige del. Et herefter resterende
provenu fratrækkes i den del af lånet, der nedskrives.
Dette følger af bekendtgørelsens § 9, stk.
1.
Er der tale om et udvidet lån, skal provenuet fra salget
af den tidligere bil, hvortil der var ydet støtte, i
første omgang anvendes til at reducere det nye udvidede
lån. Et eventuelt overskydende provenu fratrækkes
herefter i det almindelige lån. Dette følger af
bekendtgørelsens § 9, stk. 1 og 2.
Kommunalbestyrelsen skal kun oplyse sagen i nødvendigt
omfang. Der er dog ikke fastsat nærmere krav i servicelovens
§ 114 om, hvilken oplysning af sagen kommunalbestyrelsen skal
foretage i sager om udskiftning af bil givet med støtte
efter servicelovens § 114.
3.4 Førtidig udskiftning af bil
Udskiftning af bil før lånet er tilbagebetalt,
kan ifølge bekendtgørelsen § 8, stk. 2, blandt
andet ske, når bilen er totalskadet, eller hvis bilen ikke
længere er egnet på grund af en ændring af
ansøgerens funktionsevne. Dette kaldes førtidig
udskiftning af bil.
Ved førtidig udskiftning (tidligere end 6 år) af
en handicapbil, fx i forbindelse med totalskade, skal borgeren over
for kommunalbestyrelsen indfri lånet på den tidligere
bil, både ved almindeligt lån og ved udvidet lån,
jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 3. Hvis der resterer et
beløb af forsikringssummen efter indfrielse af lånet,
og ansøgeren ikke ønsker at søge om et nyt
lån, følger det af bekendtgørelsens § 8,
stk. 4, 2. pkt., at et eventuelt provenu tilfalder
ansøgeren. Hvis ansøgeren derimod bevilges fornyet
støtte til køb af handicapbil, følger det af
§ 8, stk. 4, 1. pkt., at provenuet fra den tidligere bil skal
indgå i finansieringen af den nye handicapbil.
3.5 Eftergivelse af gæld
Hvis borgeren må afhænde bilen tidligere end seks
år efter registreringen af bilen, og dermed før
lånet er tilbagebetalt, skal borgeren fortsat betale
lånet tilbage, herunder den resterende del af lånet,
som ville være nedskrevet over 6 år. Dette gælder
også i tilfælde, hvor afhændelsen er en
konsekvens af, at barnet eller den voksne er blevet frataget
støtte (lånets opsigelse), fx på grund af
manglende overholdelse af vilkår for lånet eller en
forværring i funktionsnedsættelsen, som gør det
nødvendigt, at barnet eller den voksne flytter i et botilbud
eller lignende. Dette følger af bekendtgørelsens
§ 14, stk. 2, og § 15, stk. 1.
Et provenu fra salg af bilen skal bruges til at tilbagebetale
restgælden. I praksis kan provenuet dog være så
begrænset, at det ikke er nok til at betale restgælden.
Det kan i nogle tilfælde efterlade borgeren med en
restgæld. Efter de gældende regler i
bekendtgørelsens § 16 er der mulighed for at give
henstand samt for at eftergive gæld ved manglende
betalingsevne. Det betyder, at det kun er i situationer, hvor
kommunalbestyrelsen vurderer, at borgeren er i en sådan
økonomisk situation, at det ikke er muligt for borgeren at
afdrage på gælden, at der kan gives henstand eller
eftergivelse.
3.6 Antallet af bevillinger efter gældende ret og
sagsbehandlingstiden
Ankestyrelsen følger løbende området for
handicapbiler og offentliggør årligt statistik om
støtte til handicapbiler efter servicelovens §
114.
Ankestyrelsens årsstatistik viser, kommunalbestyrelserne
i 2008 bevilgede støtte til køb af 2.249
handicapbiler. 43 pct. var til nye ansøgere og 57 pct. var
til ansøgere, som tidligere havde fået
støtte.
For nye ansøgninger gjaldt, at 80 pct. vedrørte
biler til andre formål end erhverv og uddannelse, 17 pct.
vedrørte erhvervsbiler, 2 pct. uddannelsesbiler og 1 pct.
var uoplyst. 56 pct. af nye ansøgere fik støtte, mens
resten fik afslag. Andelen af afslag var højest for biler
til andre formål end erhverv og uddannelse.
Ankestyrelsens årsstatistik viser også, at 16 pct.
af genbevillingsansøgningerne fik afslag.
Sagsbehandlingstiden var i gennemsnit 8,3 måneder for
alle sager, hvor ansøgeren ikke tidligere havde
ansøgt om støtte til køb af bil, herunder
sager om særlig indretning og anden bilstøtte. 24 pct.
af ansøgerne uden tidligere bevilget støtte havde i
2008 ventet i mere end et år på en afgørelse fra
kommunalbestyrelsen. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
førstegangsansøgere, der fik afslag på
støtte til køb af handicapbil, var 8,4 måneder,
mens sagsbehandlingstiden var 9,1 måneder for
førstegangsansøgere, der fik bevilget støtte
til køb af bil inden for den almindelige låneramme.
Den laveste sagsbehandlingstid for
førstegangsansøgere var i forhold til sager, hvor der
blev bevilget anden bilstøtte. Sagsbehandlingstiden var i
disse sager 4,8 måneder.
Gennemsnitsalderen for nye ansøgere var 54 år i
2008, med en stort set lige fordeling mellem kvinder og mænd.
Diagnoserne hos de nye ansøgere var oftest leddegigt,
slidgigt, ryglidelser og nervesygdomme (sklerose og
lammelser).
3.7 Sagsbehandlingen i forbindelse med sager om støtte
til køb af handicapbil
Et typisk sagsforløb foregår i dag ved, at
borgeren henvender sig til kommunen og udfylder et
ansøgningsskema. Herefter påbegyndes oplysningen af
sagen, hvor der blandt andet oftest afholdes et hjemmebesøg
og foretages en gangtest.
Derefter indhentes lægeerklæringer samt yderligere
helbredsmæssige oplysninger, hvor der er behov herfor. Det er
også på dette tidspunkt i processen, at der tages
kontakt til politiet, hvis der er behov for en vurdering af
borgerens evne til at føre bil, herunder om der i den
forbindelse er behov for særlig indretning af bilen.
Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af disse
oplysninger vurderer, at borgeren ikke er berettiget til
støtte til køb af bil, træffes
afgørelse, som sendes skriftligt til borgeren.
I modsat fald fortsætter sagsbehandlingen for at
klarlægge, hvilken bil der er billigst egnet til borgeren.
Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund heraf
afgørelse, som sendes skriftligt til borgeren.
Konsulentundersøgelsen har afdækket, at der er
variationer i kommunalbestyrelsernes fremgangsmåde i forhold
til klarlægningen af, hvilken bil der er billigst egnet. Mens
en del kommunalbestyrelser lader sagsbehandleren og i nogle
tilfælde en terapeut gennemføre afprøvningen af
bil i samarbejde med borgeren og en bilforhandler eller en anden
privat aktør, overlader andre kommunalbestyrelser den
tekniske afprøvning af bil til borgeren i samarbejde med den
private aktør. Konsulentundersøgelsen viser, at
sagsbehandlingstiden kan mindskes, hvis sagsbehandleren ikke
deltager i den tekniske afprøvning af bil. Samtidig viser
konsulentundersøgelsen, at der ikke er forskel på
udmålingen af støtte i de kommuner, hvor
sagsbehandleren deltager i afprøvningen, sammenholdt med de
kommuner, hvor borgeren gennemfører afprøvningen
alene med den private aktør.
Konsulentundersøgelsen viser dermed, at der ved en mere
systematisk tilgang til sagsbehandlingen kan spares tid for
sagsbehandleren, og dermed kan sagsbehandlingstiden afkortes. Det
kan ske ved i højere grad at overlade afprøvningen af
bilen til borgeren i samarbejde med en bilforhandler eller anden
privat aktør, der besidder den tekniske ekspertise på
området.
Konsulentundersøgelsen har desuden vist, at det ved
udskiftning af bil i nogle tilfælde vil være
tilstrækkeligt med en redegørelse fra borgere om,
hvorvidt der er sket ændringer i behov og situation i forhold
til sidste bevilling. Ifølge konsulentundersøgelsen
gennemfører mange kommuner i dag en relativt standardiseret
sagsbehandling, svarende til sagsbehandlingen ved
førstegangsansøgninger, hvilket i mange sager er
omfattende. Ifølge konsulentundersøgelsen er der
mulighed for effektivisering af proceduren i genbevillingssager.
Konsulentundersøgelsen peger på, at indførelsen
af muligheden for at kommunalbestyrelsen kan anvende tro og
love-erklæringer i genbevillingssager kan effektivisere
sagsgangene og afkorte sagsbehandlingstiden.
4. Lovforslagets indhold
4.1 Tydeliggørelse af kriterierne (personkreds) for at
opnå støtte til køb af bil.
Med ændringen i § 114, stk. 1, tydeliggøres,
hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at en person kan
tildeles støtte til en handicapbil af andre årsager
end erhverv og uddannelse. Med § 114, stk. 3, nr. 1, gives
socialministeren bemyndigelse til at tydeliggøre reglerne om
personkredsen for støtteberettigede til handicapbil i
bilbekendtgørelsen.
Formålet med ændringen i § 114, stk. 1, er at
gøre kriterierne for tilkendelse af støtte til
køb af bil til andre formål end uddannelse og erhverv
tydeligere. Med ændringen tydeliggøres det, at man ved
tildeling af bil til andre formål end erhverv og uddannelse -
udover en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i
væsentlig grad forringer evnen til at færdes -
også skal have aktiviteter uden for hjemmet, som
medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Med
ordlyden »aktiviteter uden for hjemmet, som medfører
et betydeligt behov for kørsel med bil«, menes
konkrete aktiviteter af et sådant omfang, at det svarer til,
hvad der er sædvanligt for en jævnaldrende person uden
handicap og med en i øvrigt tilsvarende livssituation. Dette
er en yderligere tilføjelse til den tekst, som allerede
indgår i den gældende bekendtgørelse om, at der
i kommunalbestyrelsens vurdering af, om betingelserne for
støtte til køb af bil er opfyldt, også skal
indgå oplysninger om ansøgerens daglige
kørselsbehov. Med ændringen tydeliggøres
kriterierne for støtte til køb af bil samtidig med,
at målgruppen fastholdes. Dermed forventes antallet af
ansøgninger, der ikke kan imødekommes, at falde,
hvilket er til gavn for både borgere, der undgår
skuffelser, og for kommunalbestyrelserne, der får færre
ansøgninger at behandle.
Med den foreslåede § 114, stk. 4, nr. 1, gives
socialministeren bemyndigelse til at tydeliggøre reglerne om
personkredsen for støtteberettigede til handicapbil i
bilbekendtgørelsen. Ministeren har til hensigt at
ændre bilbekendtgørelsen, så betingelserne om
kørselsbehov, selvhjulpenhed og vurdering af mulighed for at
benytte offentlige transportmidler og andre transportordninger
udfoldes og tydeliggøres.
Det er blandt andet hensigten at tydeliggøre, at i
vurderingen af, om ansøgeren i væsentlig grad bliver
selvhjulpen ved bevilling af bil, skal der, såfremt
ansøgeren ikke selv kan føre bilen, lægges
vægt på, at ansøgeren til at køre for sig
har en anden person, fx ægtefælle, samlever,
hjælperordning m.v. til rådighed i et sådant
omfang, at det samlede daglige kørselsbehov i videst muligt
omfang kan dækkes herved.
Generelt gælder såvel efter gældende ret som
efter forslaget, at støtte til køb af bil ikke kan
ydes, hvis ansøgeren er i stand til at benytte offentlige
transportmidler, eller hvis ansøgerens samlede
kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand og
forholdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan
tilgodeses ved andre ordninger, herunder ordninger om individuel
handicapkørsel. Dette gælder uanset om de
helbredsmæssige betingelserne for støtte til
køb af bil er opfyldt.
I vurderingen af, om ansøgeren er i stand til at
benytte offentlige transportmidler eller andre transportordninger,
indgår de helbredsmæssige forholds indvirkning på
ansøgerens evne til at færdes, herunder om den
nedsatte funktionsevne nødvendiggør, at der tages
særlige hensyn, f.eks. på grund af udtrætning
eller risiko for forværring af funktionsevnen.
Tydeliggørelsen af kriterierne for tildeling af
støtte til køb indebærer ikke en ændring
af målgruppen for støtte til køb af
handicapbil, men forslaget kan medføre færre
ansøgninger om støtte til køb af bil fra
personer, som ikke er omfattet af målgruppen. Ændringen
skal gøre det nemmere for den enkelte borger på
forhånd at vurdere, om vedkommende er omfattet af
målgruppen og gøre det nemmere for sagsbehandlerne at
vurdere, om borgeren er omfattet af personkredsen, således at
kommunalbestyrelserne i nogle sager kan sagsbehandle hurtigere.
Ændringen vil medføre administrative lettelser for
kommunalbestyrelserne i form af færre ansøgninger om
støtte til køb af bil og som følge af, at det
forventes at blive nemmere for kommunalbestyrelserne at vurdere, om
en ansøger er en del af personkredsen.
Det forventes ikke, at forslaget har betydning for antallet af
tilkendelser af støtte til køb af bil.
4.2 Systematisk og smidig tilgang til afprøvning af
bil
Ifølge konsulentundersøgelsen om støtte
til køb af handicapbiler vil en mere systematisk tilgang til
sagsbehandlingen spare tid for sagsbehandleren. En sådan
ændring i sagsbehandlingen i forbindelse med
afprøvning af bil vil således resultere i en
afkortning af sagsbehandlingstiden. Dette kan efter forslaget
gennemføres ved i højere grad at overlade
afprøvningen af bilen til borgeren i samarbejde med en
bilforhandler eller anden privat aktør, der besidder den
tekniske ekspertise på området.
For at sikre den fornødne hjemmel til, at
kommunalbestyrelserne kan tilrettelægge deres sagsbehandling
på en systematisk og smidig måde ved at inddrage en
bilforhandler eller anden privat aktør, der besidder den
tekniske ekspertise på området i forbindelse med
gennemførelse af tekniske afprøvninger af biler,
herunder særlig indretning af disse, foreslås det, at
ministeren får bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med
afprøvning og valg af bil. Ministeren har til hensigt at
sikre, at kommunalbestyrelsen kan overlade den tekniske
afprøvning af bil til borgeren eventuelt i samarbejde med en
bilforhandler eller en anden privat aktør.
Rækkevidden af bemyndigelsen skal derfor omfatte
tilvejebringelse af det tekniske oplysningsgrundlag i sager om
støtte til køb af bil vedrørende bl.a.
afprøvning af bil formidlet fra en bilforhandler eller anden
privat aktør til kommunalbestyrelsen.
Hvis borgeren ønsker hjælp i forbindelse med
afprøvningen af bil, skal kommunalbestyrelsen tilbyde dette.
Kommunalbestyrelsen er allerede efter de gældende regler
forpligtet hertil som en del af vejledningsforpligtelsen. Ligeledes
kan kommunalbestyrelsen altid beslutte at deltage i vurderingen af,
om bilen opfylder borgerens behov. Det er kommunalbestyrelsen, der
beslutter, om borgeren skal have mulighed for at afprøve
bilen uden sagsbehandlerens deltagelse, ligesom det er
kommunalbestyrelsen, der efter borgerens samtykke kan vælge
at overlade afprøvningen af bil til borgeren selv i
samarbejde med en bilforhandler eller anden privat
aktør.
Forslaget betyder, at både kommunalbestyrelserne og
borgerne vil opleve en større fleksibilitet i forbindelse
med afprøvning af bil.
Forslaget vurderes at medføre administrative
besparelser i kommunalbestyrelserne, da sagsbehandlerne ikke i
samme omfang som i dag forventes at deltage i den konkrete
afprøvning af biler.
4.3 Eftergivelse af restgæld i handicapbil
Efter de gældende regler i bekendtgørelsens
§ 16 er der mulighed for at give henstand samt eftergivelse af
gæld ved manglende betalingsevne. Det betyder, at det kun er
i situationer, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at borgeren er i
en sådan økonomisk situation, at det ikke er muligt
for borgeren at afdrage på gælden, at der kan gives
henstand eller eftergivelse.
Det er vurderingen, at der er behov for at udvide
kommunalbestyrelsernes forpligtigelse til at eftergive gæld,
så kommunalbestyrelserne skal eftergive gæld i flere
tilfælde. Det kan fx være, hvor et barn får
frakendt støtten til køb af bil, fordi barnet
anbringes på institution. I dag ender familier ofte med
gæld, når deres barn anbringes, hvilket ikke er
hensigtsmæssigt i en i forvejen vanskelig situation for en
familie.
Med servicelovens § 114, stk. 4, nr. 3, gives
bemyndigelse til, at socialministeren får adgang til at
fastsætte nærmere regler om, at eftergivelse af
restgæld i en handicapbil fremover også vil omfatte
situationer, hvor et barn eller en voksen har fået frakendt
støtten som følge af ændringer i
funktionsnedsættelsen eller andre ændringer, som
skyldes den nedsatte funktionsevne, fx flytning til et botilbud
eller lignende. I bekendtgørelsen vil det endvidere blive
præciseret, at mulighed for eftergivelse af gæld dog
ikke kan anvendes i tilfælde, hvor borgeren vælger at
beholde bilen efter frakendelsen. Samtidig vil det blive
præciseret, hvordan reglen om fordeling af eventuelt provenu
mellem borger og kommunalbestyrelse spiller sammen med reglen om
eftergivelse af gæld. Det vil blive præciseret, at i
tilfælde af, at borgeren skal have eftergivet gæld,
så skal der først ske en fordeling af et eventuelt
provenu efter den nye fordelingsnøgle, jævnfør
afsnit 3.5. Herefter skal kommunalbestyrelsen eftergive eventuel
restgæld.
4.4 Tro og love-erklæring i forbindelse med genbevilling
af støtte til køb af bil
Det foreslås at præcisere
bemyndigelsesbestemmelserne i servicelovens § 114, stk. 4, nr.
4, således, at socialministeren får adgang til at
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i
forbindelse med genbevilling af støtte til køb af ny
handicapbil.
Bemyndigelsen skal anvendes til at give kommunalbestyrelserne
mulighed for at anvende en forenklet sagsbehandlingsprocedure i
forbindelse med genbevilling af støtte til køb af ny
handicapbil. Som konsulentundersøgelsen viste, så kan
der spares sagsbehandlingstid, hvis kommunalbestyrelserne får
lov at anvende tro og love-erklæringer i de
genbevillingssager, hvor de finder det hensigtsmæssigt. Det
kan ske ved, at i tilfælde, hvor borgerens
funktionsnedsættelse og kørselsbehov er uændret
siden sidste afgørelse om støtte til køb af
bil, kan borgeren underskrive en tro og love-erklæring om, at
borgerens forhold siden sidste bevilling er uændret.
Erklæringen omhandler udelukkende borgerens forhold, og ikke
forhold vedrørende reglerne om støtte til køb
af handicapbil.
Herefter kan kommunalbestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsen
ønsker det, foretage en sagsbehandling alene baseret
på de oplysninger, der allerede foreligger i sagen. Dette
ændrer dog ikke på, at kommunalbestyrelsen også i
dette tilfælde fortsat er forpligtet til at oplyse sagen i
nødvendigt omfang efter de almindelige forvaltningsretlige
regler om pligt til at oplyse sagen. Hvis kommunalbestyrelsen
derfor skønner, at det er nødvendigt at indhente
yderligere oplysninger, skal dette også ske efter en borgers
underskrivning af tro og love-erklæringen. Det er med andre
ord altid kommunalbestyrelsens ret og pligt at oplyse sagen
tilstrækkeligt. Borgeren kan heller ikke undgå at
afgive yderligere oplysninger med henvisning til en tro og
love-erklæring.
I bekendtgørelsen bliver det desuden klargjort, at det
er op til kommunalbestyrelsen, om den ønsker at anvende
muligheden for at bede borgeren om en tro og love-erklæring.
Borgeren kan altså ikke kræve, at kommunalbestyrelsen
alene vurderer sagen ud fra tro og love-erklæringen, men
borgeren er omvendt heller ikke forpligtet til at underskrive en
tro og love-erklæring.
Formålet med forslaget er at give kommunalbestyrelsen
administrative lettelser i sagsbehandlingen, og samtidig give
borgerne en kortere sagsbehandlingstid i genbevillingssager.
4.5 Ændret fordelingsnøgle af salgsprovenu i
forbindelse med udskiftning eller afhændelse af bil,
når borgeren har købt en dyrere bil end bevilget
(merkøb)
Med denne del af lovforslaget foreslås det at
præcisere, at bemyndigelsesbestemmelserne i servicelovens
§ 114, stk. 4, nr. 4, endvidere giver socialministeren adgang
til at fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af
lån, herunder om fordeling af provenu ved udskiftning af
bilen. Ministeren vil ændre reglerne, så der fremover
vil ske en forholdsmæssig fordeling af nettoprovenuet
på baggrund af kommunalbestyrelsens andel og borgerens andel
af bilens pris, dvs. i de situationer, hvor borgeren har foretaget
merkøb.
Ifølge de gældende regler skal provenu fra salg
af en bil købt med støtte efter servicelovens
§ 114 anvendes til køb af en ny bil. Det
gælder også i tilfælde, hvor borgeren har
foretaget merkøb i den bil, der sælges.
Reglerne vil blive ændret således, at en borger,
der ved anskaffelsen af en handicapbil har foretaget merkøb,
fremover får den forholdsmæssige andel af provenuet ved
fx salg af bil. Det vil sige, at hvis for eksempel en
kommunalbestyrelse har givet en bevilling til en bil på
120.000 kr., og borgeren har valgt at købe en dyrere bil til
160.000 kr., har borgeren altså foretaget et merkøb
svarende til 25 pct. af bilens købspris, mens bevillingen
fra kommunalbestyrelsen udgør 75 pct. af bilens
købspris. Ved afhændelse af bilen skal et eventuelt
provenu dermed også fordeles med 75 pct. til
kommunalbestyrelsen og 25 pct. til borgeren. Dette betyder
også, at hvis en bil går tabt, fx i en ulykke eller
brand, så vil provenuet fra forsikringssummen blive fordelt
til henholdsvis borger og kommunalbestyrelse efter samme
fordelingsnøgle, som borger og kommunalbestyrelse har betalt
bilen efter, da den blev købt.
Med denne ændring af bekendtgørelsen kan borgeren
bevare den forholdsmæssige del af midler, borgeren har
investeret og således få sin andel af provenuet.
Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for udmålingen
af støtte til køb af bil.
4.6 Yderligere initiativer til nedbringelse af
sagsbehandlingstiden
Tydeliggørelse af, at bevilling af reparation af
særlig indretning skal ske uden unødig lang
sagsbehandlingstid
Udover de konkrete regelændringer vil det blive
tydeliggjort i vejledningen, at bevilling af reparation af en
særlig indretning i handicapbiler skal ske uden unødig
lang sagsbehandlingstid, jf. de almindelige regler om krav om
hurtig sagsbehandling.
4.7 Revision af afsnit om regler om støtte til
køb af handicapbil i vejledning nr. 6 til serviceloven
Der vil som led i implementeringen af de nye regler blive
foretaget en revision af afsnittet om regler om støtte til
køb af bil i vejledning nr. 6 til serviceloven af 5.
december 2006 om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.
Vejledningen vil herefter også indeholde en række
anbefalinger til, hvordan kommunalbestyrelserne inden for
lovgivningens rammer kan tilrettelægge sagsbehandlingen mest
hensigtsmæssigt. Anbefalingerne kommer fra
konsulentundersøgelsen, der har påpeget, at mange
kommuner har en sagsgang, som oftest er langt mere kompliceret og
tidskrævende, end kravet er. Samtidig viser
konsulentundersøgelsen, at der ikke er tegn på, at de
kommunalbestyrelser, der har forenklet deres sagsgang,
udmåler højere støtte end de
kommunalbestyrelser, der har en meget kompliceret og langvarig
sagsgang.
4.8 Afholdelse af undervisningsdage for kommunale
sagsbehandlere
Derudover vil der som en del af implementeringen af det nye
regelsæt blive afholdt en række undervisningsdage for
kommunale sagsbehandlere om det nye regelsæt. For at give
kommunalbestyrelserne god mulighed for at orientere sig i det nye
regelsæt er lovændringens ikrafttræden den 1.
oktober 2010.
Samlet set forventes initiativerne at medføre
forbedringer for borgerne og administrative lettelser for
kommunalbestyrelserne i form af enklere sagsgange i forbindelse med
behandling af sager om støtte til køb af handicapbil.
Det forventes således, at sagsbehandlingstiden i sager om
bevilling af støtte til handicapbil vil falde. Regeringen
vil følge udviklingen i sagstiderne gennem oplysningerne fra
Ankestyrelsens årlige bilstatistik.
4.9 Forsøgsordning
Som supplement til rækken af ændringer i reglerne
om støtte til køb af bil agter regeringen at etablere
en forsøgsordning med delebiler til personer med handicap.
Der afsættes midler til, at der kan gennemføres
forsøg i et antal kommuner, og til at forsøgene kan
evalueres.
Forsøgsordningen gennemføres i kraft af den
almindelige forsøgsbestemmelse i servicelovens § 184 om
godkendelse af andre tilbud end de, der er omtalt i serviceloven.
Forsøgsordningen skal dække et behov for befordring
hos to grupper: dels børn med handicap, hvor barnet opfylder
de helbredsmæssige betingelser, jf. servicelovens § 114,
og er anbragt på en institution som følge af
handicappet, og dels personer med handicap, som opfylder de
helbredsmæssige betingelser for støtte til køb
af bil, jf. servicelovens § 114, men som ikke har aktiviteter
uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for
kørsel med bil. Hensigten er at skabe et fleksibelt
transportalternativ. Det er en forudsætning for familiers
deltagelse i ordningen, at barnet ikke kan befordres i en
almindelig bil, fx fordi barnets nedsatte funktionsevne
nødvendiggør, at der medbringes el-kørestol
eller andre hjælpemidler.
Forsøgsordningen evalueres i 2012. Evalueringen skal se
på de faglige og økonomiske aspekter af en ordning med
delebiler til mennesker med handicap. Evalueringen skal ligeledes
belyse, om ordningen fungerer som et supplement eller alternativ
til eksisterende befordringsordninger, herunder om der er grundlag
for at gennemføre ændringer i andre eksisterende
befordringsordninger for målgruppen ved en udbredelse af
delebilsordningen.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Det er aftalt mellem KL og regeringen i forbindelse med
gensidighedsaftalen, at forenklingerne i lovforslaget samlet kan
frigøre 10,3 mio. kr. (2010-pl) årligt i kommunerne.
Forslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse af
flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af
ressourcer til borgernær service i kommunerne i perioden
2009-2013.
Finansministeren vil i forlængelse af de årlige
drøftelser med KL om kommunernes økonomi
fremlægge et bloktilskudsaktstykke, hvori der søges om
bemyndigelse til at kunne fravige § 14, stk. 2, i lov nr. 499
af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner med senere ændringer, så kommunernes
statstilskud ikke nedsættes med de kommunale mindreudgifter,
som følger af lovforslaget, hvilket skal ses i
sammenhæng med formålet med forenklingerne, nemlig at
give kommunerne større frihed og frigøre ressourcer
til borgernær service.
Forslagene om eftergivelse af eventuel restgæld i en
handicapbil samt forslaget om ændret fordelingsnøgle
af salgsprovenu i forbindelse med udskiftning eller
afhændelse af bil, når borgeren har købt en
dyrere bil end bevilget (merkøb), forventes at
medføre merudgifter for kommunerne på 2,5 mio. kr.
årligt i 2010 og 10,0 mio. kr. årligt i de
følgende år (2010-pl).
Forslaget om tro og love-erklæringer forventes at
medføre administrative lettelser i kommunerne. Forslaget
forventes ikke at medføre konsekvenser i forhold til
udmålingen af støtte, da en tro og
love-erklæring kun understøtter sagsbehandlingen i
sager, hvor kommunalbestyrelsen vurderer det
hensigtsmæssigt.
De samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige
fremgår af nedenstående skema:
Tabel 1: Forbedring af bilregler | | | | |
Mio. kr. (2010-pl) | 20101 | 2011 | 2012 | 2013 |
Forholdsmæssig fordeling af
nettoprovenuet ved udskiftning af bil | 1,8 | 7,3 | 7,3 | 7,3 |
Eftergivelse af gæld i bil ved
frakendelse | 0,7 | 2,7 | 2,7 | 2,7 |
I alt | 2,5 | 10,0 | 10,0 | 10,0 |
¹ Der er regnet med ¼ effekt
det første år, idet det foreslås, at loven
træder i kraft 1/10 2010. |
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles
med kommunerne.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om tro og love-erklæringer forventes at
medføre administrative lettelser og en kortere
sagsbehandlingstid for borgerne, idet der ikke nødvendigvis
skal gennemføres en fuld sagsbehandling i tilfælde,
hvor der ikke er sket ændringer i behovet.
8. Miljømæssige konsekvenser.
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten.
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
Forsalget har været sendt i høring hos
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Center for Ligebehandling af
Handicappede, Dansk Handicapforbund, PTU, Spastikerforeningen,
Danske Socialrådgiverforening, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den uvildige
konsulentordning på Handicapområdet, Det centrale
Handicapråd, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af
Socialchefer i Danmark, KL og Sjældne Diagnoser.
11. Sammenfattende skema |
| | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | | Forslaget medfører samlede
kommunale merudgifter på 2,5 mio. kr. i 2010 og 10,0 mio. kr.
(2010-pl) fra 2011 og frem. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Der frigøres 10,3 mio. kr.
(2010-pl) årligt i forbindelse med forenklingerne i den
kommunale sagsbehandling. | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Lettelser pga. mere gennemskuelige regler
og hurtigere sagsbehandling | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at der i servicelovens § 114, stk. 1,
sker en tydeliggørelse af, hvilke betingelser der skal
være opfyldt, for en borger kan bevilges støtte til
køb.
Formålet med ændringen er at tydeliggøre,
at man ved tildeling af bil til andre formål end erhverv og
uddannelse ud over en væsentlig forringet gangevne skal have
aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt
behov for kørsel med bil. Med »aktiviteter uden for
hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel
med bil«, menes konkrete aktiviteter af et sådant
omfang, at det svarer til, hvad der er sædvanligt for en
jævnaldrende person uden handicap og med en i øvrigt
tilsvarende livssituation. Som det allerede fremgår af den
gældende bekendtgørelse, skal der i
kommunalbestyrelsens vurdering af, om betingelserne for
støtte til køb af bil er opfyldt, også
indgå oplysninger om ansøgerens daglige
kørselsbehov.
Baggrunden for ændringen er ønsket om at
tydeliggøre personkredsen, så den bedre afspejler
administrativ praksis på området. Med
tydeliggørelsen forventes der færre
ansøgninger, da borgerne får bedre mulighed for
på forhånd at vurdere, om de er en del af
målgruppen og på den baggrund kan forventes at få
bevilget støtte til køb af bil. Det forventes
herefter, at der vil kunne ske hurtigere sagsbehandling, da der vil
være færre, der ansøger om en handicapbil, og
dermed også færre afslag.
Det skal understreges, at forslaget ikke betyder
ændringer af den hidtidige målgruppe for støtte
til køb af bil. Der er således ikke tilsigtet nogen
ændring af den afgrænsning af målgruppen for
støtte til køb af bil, som er fastlagt gennem
praksis. På baggrund heraf vil vejledningsteksten om
afgrænsning af personkredsen også blive udfoldet
yderligere.
Til nr. 2
Der er alene tale om en teknisk ændring, idet reglerne
om beløbsramme for støtte til køb af bil
flyttes fra den hidtidige placering i servicelovens § 114,
stk. 1, til et nyt stk. 2. Beløbsrammen for støtte
til køb af bil er således uændret. Ifølge
lovens § 182, stk. 5, reguleres beløbet en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. Pr. 1. januar 2010 udgør
beløbsrammen således 160.000 kr.
Til nr. 3
Med lovforslagets § 114, stk. 4, nr. 1, gives
socialministeren bemyndigelse til at tydeliggøre reglerne om
personkredsen for støtteberettigede til handicapbil i
bilbekendtgørelsen. Ministeren vil på baggrund heraf
ændre bilbekendtgørelsen, så betingelserne om
kørselsbehov, selvhjulpenhed og vurdering af mulighed for at
benytte offentlige transportmidler og andre transportordninger
udfoldes og præciseres.
Såvel efter gældende ret som efter lovforslaget
gælder, at der ikke kan bevilges støtte til køb
af bil, selvom de helbredsmæssige betingelser er opfyldt,
hvis ansøgeren er i stand til at benytte offentlige
transportmidler, eller hvis ansøgerens samlede
kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand og
forholdene i øvrigt kan tilgodeses ved andre ordninger,
herunder ordninger om individuel handicapkørsel. I denne
vurdering indgår ansøgerens evne til at færdes,
herunder om funktionsevnenedsættelsen
nødvendiggør, at der tages særlige hensyn, fx
på grund af udtrætning eller risiko for
forværring af funktionsevnen. Ministeren vil
tydeliggøre dette i bilbekendtgørelsen.
Med forslaget får ministeren bemyndigelse til at
tydeliggøre den eksisterende retstilstand i
bekendtgørelse og administrativ praksis, hvorefter det skal
indgå i vurderingen, om støtte til køb af bil i
væsentlig grad vil gøre ansøger selvhjulpen.
Det vil blive præciseret i bilbekendtgørelsen, at i
tilfælde, hvor ansøgeren ikke selv er i stand til at
føre bilen, skal ansøgeren have en anden person til
at køre for sig, fx ægtefælle, samlever,
hjælperordning m.fl. Den anden person skal være til
rådighed i et sådant omfang, at det samlede
kørselsbehov i videst muligt omfang kan dækkes
herved.
Til nr. 4
Med tilføjelsen i bemyndigelsesbestemmelsen i
servicelovens § 114, stk. 4, nr. 2, foreslås det, at
socialministeren får adgang til at fastsætte
nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med
afprøvning og valg af bil.
Med bemyndigelsesbestemmelsen vil bilbekendtgørelsen
blive ændret, således at kommunalbestyrelsen får
adgang til at gennemføre en mere systematisk og smidig
sagsbehandling ved, at sagsbehandleren ikke nødvendigvis
skal være til stede ved borgerens afprøvning af bil,
men at de kan overlade afprøvning af bil til borgeren i
samarbejde med en bilforhandler eller anden privat aktør,
der besidder den tekniske ekspertise på området.
Resultaterne (oplysningerne) fra afprøvningen, herunder
hvordan forskellige bilmodeller opfylder borgerens særlige
behov, vil derefter indgå i kommunalbestyrelsens
oplysningsgrundlag for udmåling af den konkrete støtte
til køb af bil og dermed godkendelse af den konkrete
billigst egnede bil.
Sagsbehandleren vil i forbindelse med oplysning af sagen i
samarbejde med borgerne skulle formulere, hvilke krav bilen skal
opfylde. Borgeren kan herefter medbringe denne funktionsbeskrivelse
til en bilforhandler eller anden privat aktør, som i
samarbejde med borgeren forestår selve afprøvningen af
bilen, og derefter informerer kommunalbestyrelsen om de tekniske
resultater fra afprøvningen, herunder om mulige
løsninger hvad angår valg af bil eller særlig
indretning af bilen. Hvis borgeren ønsker sagsbehandlerens
hjælp ved afprøvningen af bil, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde dette som en del af
vejledningsforpligtelsen.
Afprøvningen hos den private aktør drejer sig om
en teknisk service i form af tilvejebringelse af biltekniske
oplysninger sammenholdt med den konkrete borgers behov for bil og
evt. særlig indretning. Formålet hermed er at finde
frem til, hvilken bilmodel der er billigst egnet, og evt. hvilke
særlige indretninger m.v., der vil være teknisk
hensigtsmæssige for at imødekomme den konkrete borgers
behov.
Forslaget betyder, at den kommunale deltagelse i forbindelse
med afprøvning af bil kan mindskes, og som følge
heraf kan sagsbehandlingstiden reduceres. Forslaget betyder
endvidere, at både kommunalbestyrelserne og borgerne vil
opleve en større fleksibilitet i forbindelse med
afprøvning og valg af bil.
Til nr. 5
Med denne del af lovforslaget gives bemyndigelse i
servicelovens § 114, stk. 4, nr. 3, til, at socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om eftergivelse af
restgæld i en handicapbil. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
fremover også omfatte situationer, hvor et barn eller en
voksen har fået frakendt bilen som følge af
ændringer i den fysiske eller psykiske
funktionsnedsættelse eller andre ændringer, som skyldes
den nedsatte funktionsevne, fx flytning til et botilbud eller
lignende.
Når der fastsættes regler, vil det betyde, at
kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
eftergivelse af restgæld i en bil, der er købt med
støtte efter servicelovens § 114, hvis bilen bliver
frakendt fx som følge af, at borgeren ikke længere har
det kørselsbehov, der var en betingelse for tilkendelsen af
støtte til køb af bil.
Det er en betingelse, at frakendelsen af støtte er
direkte relateret til en ændring i
funktionsnedsættelsen eller andre ændringer, som
skyldes den nedsatte funktionsevne. Det er altså ikke muligt
at eftergive restgæld efter § 114, stk. 4, nr. 3, i
tilfælde, hvor bilen bliver frakendt af andre årsager
end ovenstående, eller hvor borgeren selv vælger at
opsige støtten til bil.
Der vil blive fastsat regler om, at forholdsmæssig
fordeling af provenu, jævnfør § 114, stk. 4, nr.
4, træder forud for eftergivelse af gæld efter §
114, stk. 4, nr. 3. Det vil sige, at i tilfælde, hvor
borgeren har foretaget merkøb, skal borgeren først
modtage sin andel af provenuet, før det resterende provenu
kan anvendes til betaling af lånet til støtte til
køb af bil.
Mulighed for eftergivelse af gæld i bilen kan ikke
benyttes i tilfælde, hvor borgeren vælger at beholde
bilen efter frakendelsen.
Med hjemmel i bemyndigelsen vil den eksisterende regel i
§ 16, stk. 1, i bilbekendtgørelsen blive udvidet.
Reglen vedrører henstand med tilbagebetaling og eftergivelse
af lån ved manglende betalingsevne pga. sygdom,
arbejdsløshed m.v. Reglen udvides til, at kommunen
træffer afgørelse om eftergivelse af lån i
tilfælde, hvor en borger får frakendt bilen som
følge af ændringer i funktionsnedsættelsen eller
andre ændringer, som skyldes den nedsatte funktionsevne, og
som betyder, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne
for støtte til køb af bil. En kommunalbestyrelse er
forpligtet til at eftergive en restgæld, når disse
betingelser er til stede.
Ændringen betyder, at kommunen træffer
afgørelse om eftergivelse af restgæld, såfremt
en række kriterier er opfyldt. Dette gælder, selvom
betingelsen i den gældende regel om manglende betalingsevne
ikke er opfyldt. Kriterierne for eftergivelse af gæld vil
blive yderligere præciseret i bekendtgørelsen.
Til nr. 6
Med denne del af lovforslaget gives bemyndigelse i
servicelovens § 114, stk. 4, nr. 4, til, at socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i
forbindelse med udskiftning af bil, herunder genbevilling af
støtte til køb af ny handicapbil, samt adgang til at
fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af
lån, herunder om fordeling af salgsprovenu ved udskiftning af
bilen.
Ministeren vil på baggrund heraf fastsætte regler
om, at nettoprovenuet fra salg af bil eller forsikringssummen fra
den tidligere bil skal fordeles forholdsmæssigt mellem borger
og kommunalbestyrelse i tilfælde, hvor borgeren har
købt en dyrere bil end bevilget, mod selv at betale for
merudgiften (merkøb). Dermed vil en borger fremover i en
situation, hvor borgeren har foretaget merkøb og købt
en dyrere bil end bevilget, få en andel af provenuet svarende
til den del af den samlede pris, bilen oprindeligt blev anskaffet
for. Med denne ændring af bekendtgørelsen kan borgeren
råde over sin andel af provenuet.
Reglerne betyder i praksis, at hvis en kommunalbestyrelse har
givet en bevilling til en bil på 120.000 kr., og borgeren har
valgt at købe en dyrere bil til 160.000 kr., har borgeren
altså foretaget et merkøb svarende til 25 pct. af
bilens købspris, mens bevillingen fra kommunalbestyrelsen
udgør 75 pct. af bilens købspris. Ved
afhændelse af bilen skal et eventuelt provenu dermed
også fordeles med 75 pct. til kommunalbestyrelsen og 25 pct.
til borgeren.
Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for
udmålingen af støtte til køb af
handicapbil.
Ministeren vil desuden ændre bekendtgørelsen,
således at kommunalbestyrelsen får mulighed for at
følge en forenklet sagsbehandlingsprocedure i forbindelse
med genbevilling af støtte til køb af ny handicapbil.
I tilfælde, hvor borgerens funktionsnedsættelse og
kørselsbehov er uændret siden sidste afgørelse,
bliver det muligt, at borgeren kan underskrive en tro og
love-erklæring om, at borgerens forhold er uændrede.
Herefter kan kommunalbestyrelsen, hvis den ønsker det,
foretage en sagsbehandling alene baseret på de oplysninger,
der allerede foreligger i sagen. Dette ændrer dog ikke
på, at kommunalbestyrelsen fortsat skal oplyse sagen i
nødvendigt omfang. Hvis den derfor skønner, at det er
nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, kan dette
også ske efter underskrivningen af tro og
love-erklæringen. Forslaget ændrer ikke på
kommunalbestyrelsens pligt til at oplyse sagen.
Til nr. 7
Der er med forslaget i nr. 7 alene tale om en
konsekvensændring som følge af, at beløbsrammen
for støtte til køb af bil med lovforslaget flyttes
fra § 114, stk. 1, til § 114, stk. 2, jf.
bemærkningerne til forslagets nr. 2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den
1.oktober 2010.
Alle sager efter lov om social service § 114, hvori der
ikke er truffet afgørelse den 30. september 2010, skal
afgøres efter lov om social service § 114, som affattet
ved denne lov.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
| | Gældende
formulering | | | | Lovforslaget | |
| | | | | | | |
| | | § 1 I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009, som
ændret ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 2
i lov nr. 316 af 28. april 2009, foretages følgende
ændringer: |
§ 114.
Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil
til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at
færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør
muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller
gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Støtten
ydes som rentefrit lån inden for en ramme på 139.000
kr. | | 1.§ 114, stk. 1, affattes
således: »Kommunalbestyrelsen skal yde
støtte til køb af bil til personer med en varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig
grad: 1) vanskeliggør muligheden for at
opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, 2) vanskeliggør muligheden for at
gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller 3) forringer evnen til at færdes, i
tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som
medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.
« |
Stk. 2.
Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den
nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og afdragsfrit
lån til betaling af forskellen mellem støtte efter
stk. 1 og anskaffelsesprisen. | | 2. I § 114 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: »Stk. 2.
Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden
for en ramme på 160.000 kr.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4. |
Stk. 3.
Velfærdsministeren fastsætter i en
bekendtgørelse regler om 1) betingelserne for at opnå
støtte efter stk. 1 og 2 og om vilkårene for
støtten, 2) tilbagebetaling af lån, herunder
om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån samt
indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen, 3) adgangen til at modtage støtte
til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf.
stk. 1 og 2, 4) støtte til nødvendig
indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv
skal betale en del af udgiften til indretningen, 5) i hvilket omfang der kan ydes tilskud
til betaling af køreundervisning m.v., og 6) støtte til personer, der ved
indrejse her i landet medbringer en bil. | | 3.§ 114, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 4,
nr. 1, affattes således: »1) betingelserne for at opnå
støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene for
støtte, herunder nærmere regler om personkredsen, som
er berettiget til at opnå støtte,«. 4. I § 114, stk. 3, der bliver stk. 4,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: »2) fremgangsmåden i
forbindelse med afprøvning og valg af bil, herunder om
private aktørers deltagelse heri« Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7. 5.§ 114. stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4,
nr. 3, affattes således: »3) tilbagebetaling af lån og
indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen samt om henstand med
tilbagebetaling og eftergivelse af lån til bil, som
følge af manglende betalingsevne og som følge af
frakendelse i forbindelse med ændringer i den fysiske eller
psykiske funktionsevne eller forhold der knytter sig
dertil,« 6.§ 114. stk. 3, nr. 3, der bliver stk. 4,
nr. 4, affattes således: »4) adgangen til at modtage
støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet
støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om
fremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af
støtte til køb af bil, samt om anvendelse af provenu
ved afhændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte
til, herunder i forbindelse med genbevilling af støtte til
køb af en bil,«. |
| | 7. I § 182, stk. 5, ændres
»§ 114, stk. 1« til: »§ 114, stk.
2«. |
| | | § 2 Loven træder i kraft den 1. oktober
2010. |