L 163 Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven.

(Forbud mod besiddelse m.v. af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre m.v.).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Tillægsbetænkning

Afgivet: 03-06-2010

Afgivet: 03-06-2010

Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 3. juni 2010

20091_l163_tillaegsbetaenkning.pdf
Html-version

Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 3. juni 2010

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2010 og var til 1. behandling den 15. april 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 1. juni 2010. Lovforslaget var til 2. behandling den 3. juni 2010, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Retsudvalget.


Dispensationer fra bestemmelserne i § 8a, stk. 2 og § 13, stk. 1, i Folketingets Forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets Forretningsordens § 8 a, stk. 2 om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelse af tillægsbetænkningen til lovforslaget behandles 3. gang af Folketinget.


Udvalget indstiller endvidere, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1 om, at 3. behandling ikke må finde sted, før 2 dage efter at 2. behandling er afsluttet.


Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.


Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse.


Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget


finder, at det løbende bør vurderes, om der sker en stigning i antallet af nye hunderacer, som viser sig at være farlige, således at man bl.a. kan sikre, at de hunde, der nu forbydes, ikke erstattes af tilsvarende farlige hunde, som indføres fra udlandet. V, DF og KF lægger derfor vægt på, at Dansk Hunderegister orienterer Justitsministeriet, når nye hunderacer eller blandinger, hvori nye hunderacer indgår, registreres, eller hvis der sker en væsentlig stigning i antallet af hunde tilhørende en hunderace, som kun i begrænset omfang findes i Danmark i dag. Justitsministeriet vurderer i samarbejde med Rigspolitiet hunderacens eller blandingens farlighed. Hvis en hunderace eller blanding vurderes at være så farlig, at en eventuel udvidelse af forbuddet bør overvejes, indkaldes Folketingets Retsudvalg til et møde, hvor spørgsmålet kan drøftes.


V, DF og KF har endvidere noteret sig, at der vil blive foretaget en evaluering af forbuddet, når det har været i kraft i 3 år. Evalueringen vil bl.a. omfatte spørgsmålet om, hvilke hunderacer der omfattes af forbuddet.


Det følger af lovforslagets § 3, stk. 5, at overtrædelser af bestemmelsen om, at hunde, der omfattes af forbuddet, i udfasningsperioden skal føres i bånd og være forsynet med forsvarlig, lukket mundkurv på gader, veje, stier, pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, straffes med bøde. V, DF og KF lægger i den forbindelse til grund, at det vil være en særlig skærpende omstændighed ved fastsættelsen af bødens størrelse, at en hund, der er omfattet af bestemmelsen, har bidt en person i forbindelse med, at den på et sted, der er åbent for almindelig færdsel, ikke var forsynet med forsvarlig, lukket mundkurv. Er der tale om skambidning, følger det af hundelovens § 6, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8, at politiet skal lade hunden aflive.


V, DF og KF har endvidere noteret sig, at Justitsministeriet - til brug for evalueringen af forbuddet - vil udarbejde en vejledende observationsliste over hunderacer, der efter ministeriets vurdering har sådanne egenskaber, at det kan overvejes, om de i forbindelse med en eventuel revision af hundeloven bør omfattes af forbuddet, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 36. Justitsministeriet vil således bede Rigspolitiet om løbende at være opmærksom på sager, der involverer hunde af de racer, som er på observationslisten, herunder sager, hvor der meddeles pålæg i medfør af hundelovens § 6, stk. 2. Justitsministeriet vil endvidere indhente oplysninger fra bl.a. Dansk Kennel Klub og Dansk Hunderegister om udviklingen i antallet af de nævnte hunderacer.


Den vejledende observationsliste vil blive opdateret løbende, hvis der viser sig behov for at medtage yderligere hunderacer.


Det må bero på en drøftelse med de relevante aktører på området endeligt at fastlægge, hvilke hunderacer, der vil skulle omfattes af den vejledende observationsliste. V, DF og KF forudsætter dog, at listen i hvert fald omfatter staffordshire bull terrier, bullmastiff, rottweiler og dogo canario.


V, DF og KF finder, at reglen om, at det er besidderen, der i tilfælde af tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de forbudte racer eller krydsninger, skal dokumentere hundens race, (den såkaldte omvendte bevisbyrde) giver anledning til at præcisere følgende: Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil besidderens forpligtelse til at dokumentere hundens race eller type først blive aktualiseret, hvis politiet - f.eks. på baggrund af hundens udseende - har rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en hund, der er omfattet af forbuddet. V, DF og KF lægger endvidere vægt på, at Rigspolitiets vejledning om behandlingen af sager efter hundeloven indeholder billeder af de forbudte hunde, således at politiet har det fornødne grundlag for at vurdere, om der kan være tale om en af de forbudte racer. På den baggrund kan V, DF og KF støtte den foreslåede ordning.


Et andet mindretal i udvalget (S, SF og RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.


Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en vejledende observationsliste til brug for evalueringen af forbuddet, så man får et langt bedre grundlag for at vurdere hundenes farlighed. Denne observationsliste består af hunderacer, som efter Justitsministeriets vurdering har sådanne egenskaber, at de er potentielt farlige.


Det bemærkes, at det virker højst ulogisk, at resultatet af dette vil blive, at der på observationslisten findes hunderacer, der er kendt for at være involveret i bidskader, mens der på forbudslisten vil være hunderacer, der ikke hidtil er kendt for at være involveret i bidskader eller angreb.


S og SF er tilfredse med de generelle stramninger af hundeloven, som lovforslaget gennemfører. S og SF forventer, at de foreslåede stramninger alene vil have effekt, hvis de håndhæves effektivt. Til trods for tilkendegivelse om det modsatte, føler S og SF sig ikke overbevist om, at politiet vil have de nødvendige ressourcer og det nødvendige fokus på problemstillingen. Under 1. behandlingen af lovforslaget udtalte justitsministeren således: »Nej, jeg tror ikke, at det her forslag skal betyde, at politiet skal bruge en masse ressourcer på at lave razziaer for at rydde ud blandt forbudte hunde.«


S og SF vil derfor undlade at stemme for forslagets endelige vedtagelse.


Et tredje mindretal i udvalget (EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse.


Idet Christian H. Hansen (UFG) henviser til tidligere afgivet betænkningsbidrag, skal Christian H. Hansen (UFG) hermed tilføje følgende:


På trods af udsættelsen af afstemningen om hundelov L 163 og talrige indkomne spørgsmål har regeringen og dens støtteparti valgt at blæse på udtalelser fra eksperter og henvendelser fra fagfolk. Christian H. Hansen (UFG) bemærker, at loven om ulovliggørelse af 13 hunderacer er at betragte som drab på uskyldige dyr, der ikke kan gøre for, at de er født som en bestemt race.


Christian H. Hansen (UFG), kan jf. ovenstående samt tidligere afgivne begrundelser, derfor fortsat ikke støtte lovforslaget.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.


Kim Andersen V Kristian Pihl Lorentzen V Karsten Nonbo V Peter Skaarup DF fmd. Marlene Harpsøe DF Pia Adelsteen DF Tom Behnke KF Christian H. Hansen UFG Simon Emil Ammitzbøll LA Karen Hækkerup S Maja Panduro S Mogens Jensen S Julie Skovsby S Anne Baastrup SF nfmd. Karina Lorentzen Dehnhardt SF Lone Dybkjær RV Line Barfod EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
3
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 163 efter betænkningsafgivelse


Bilagsnr.


Titel


55
1. udkast til tillægsbetænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 163 efter betænkningsafgivelse


Spm.nr.
Titel
92
Spm. om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der indebærer, at gruppen af hyrde- og vagthunde fra Syd- og Østeuropa samt Asien undtages fra forbuddet med besiddelse m.v. af visse hunde, men at det i stedet indgår i den evaluering, der efter tre år skal foretages af forbuddet, hvorvidt disse hunde bør omfattes af forbuddet eller eventuelt af særlige regler (f.eks. om båndpligt), til justitsministeren, og ministerens svar herpå