Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 1. juni 2010
1. Ændringsforslag
Der er stillet 19 ændringsforslag til lovforslaget.
Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 7, 10,
13 og 19. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 4, 11, 12, 16 og 17. Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 5, 9 og 18. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1, 3, 8, 14 og 15. Christian H. Hansen
(UFG) har stillet ændringsforslag nr. 6.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2010 og var til 1.
behandling den 15. april 2010. Lovfor-slaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på betænkning om farlige
hunde. Justitsministeren sendte den 20. januar 2010
betænkningen til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 240.
Betænkningen har været sendt i høring, og den
17. marts 2010 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Alpha Hundeadfærdscenter,
Amerikansk Staffordshire Terrier i Dansk Terrier Klub,
Helge Andersen,
Michael Brix,
Ove P. Edill,
Bettina Frederiksen,
Danmarks civile Hundeførerforening,
Dansk Boerboel Klub,
Dansk Kennel Klub,
Dansk Kennel Klubs Fællesklub for Hyrde- og
Kvæghunde,
Dansk Terrier Klub,
Den Danske Dyrlægeforening,
Dyreværnet,
Lars Grevang,
Gruppen bevar muskelhunden under ansvar,
Marianne Kabakci,
Birgitte Nielsen,
Dan Simonsen og
Erik Westengaard.
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret
henvendelserne.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget:
Amerikansk Staffordshire Terrier i Dansk Terrier Klub,
Dansk Kennel Klub,
Dansk Kennel Klubs Fællesklub for Hyrde- og
Kvæghunde,
Den Danske Dyrlægeforening,
Dyreværnet,
Gruppen bevar muskelhunden under ansvar,
Birgitte Nielsen og
Erik Westengaard.
Høringer
Udvalget holdt den 25. maj 2010 en høring om
lovforslaget. Programmet for høringen fremgår af bilag
40 på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 91 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmål 1-90. Spørgsmål 91 forventes
besvaret inden 2. behandling.
5 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens
svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V og KF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de under nr. 2, 7, 10, 13 og 19 stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S)
vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget ved 2.
behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 2, 5, 7, 9,
10, 13, 14 og 19 stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ser lovforslagets
elementer om, at der indføres en pligt for politiet til -
uden nærmere hundesagkyndig undersøgelse - at
træffe afgørelse om aflivning af en hund, der ved et
overfald skambider et menneske eller en anden hund, som en klar
styrkelse af gældende praksis.
Samtidig ser S det som en klar forbedring for borgerne, at
forslaget indeholder en bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at der i kommunen eller nærmere opregnede
områder af kommunen skal gælde en pligt til i byer og
områder med bymæssig bebyggelse altid at føre en
hund i bånd på gader, veje, stier eller pladser m.v.,
der er åbne for almindelig færdsel. S ser kravet om, at
båndet skal være så kort, at hunden holdes
tæt ind til ledsageren, som en nødvendig
præcisering.
For S har det været et stort ønske, at
lovforslaget indeholder et forslag om nedsættelse af
mærknings- og registreringsalderen for hunde, således
at hunde skal være mærket og registreret i Dansk
Hunderegister inden de er 8 uger gamle, og ikke - som i dag -
først, når de er 4 måneder gamle. Dette mener S
også vil løse en række problemstillinger om
ulovligt importerede hundehvalpe.
Lovforslagets ændringer af hundeloven af mere teknisk
karakter kan S også støtte.
S støtter, at farlige hunde ikke bør være
lovlige, dog finder vi at de hunde, som regeringens hundeudvalg har
anbefalet placeret på forbudslisten med den begrundelse, at
der kan opstå problemer i fremtiden, i stedet bør
placeres på en særlig observationsliste med mulighed
for, at ministeren bemyndiges til at beslutte påbud om
båndpligt og/eller mundkurv.
Desuden finder S, at observationslisten bør omfatte
yderligere hunderacer som eksempelvis staffordshire bull terrier og
rottweiler. Hvilke hunde observationslisten skal omfatte,
bør efter S' holdning afgøres af et særligt
udvalg, der nedsættes af ministeren, og som løbende
monitorerer de rapporteringer, der modtages fra politiet,
således at nye hunderacer kan komme på listen og andre
kan tages af på baggrund af et nærmere skøn. I
forbindelse med evaluering af loven skal observationslisten
gennemgås for at afgøre, om der er hunde på
listen, der skal på forbudslisten i forbindelse med en
lovrevision.
Et tredje mindretal i udvalget (SF
og RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.
behandling. Mindretallet stemmer for de under nr. 1-3, 5, 7, 10,
13-15, 18 og 19 stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget er optaget af, at der kommer en løsning på
problemet med farlige hunde i Danmark. For der er et problem med
hunde, som skambider både mennesker og andre dyr, herunder
andre hunde.
Den offentlige debat om muskel- og kamphunde og vedvarende
politisk pres fra bl.a. SF og RV førte til, at
justitsministeriet nedsatte et hundeudvalg bestående af
fageksperter, der skulle overveje, hvad man kunne gøre ved
problemet med farlige hunde. I det oprindelige kommissorium stod
der intet om forbud mod bestemte racer, idet det var en opgave, der
politisk blev pålagt udvalget senere. SF og RV beklager, at
hundeudvalget ikke fik lov at komme med sine egne anbefalinger i
forhold til farlige hunde, men blev tvunget til at lave en
forbudsmodel og udpege racer, der skulle forbydes.
Da betænkning nr. 1514 fra 2009 om farlige hunde kom,
stod det imidlertid klart, at det af regeringen nedsatte
hundeudvalg ikke kunne bakke op om forbudsmodellen, som skulle
omfatte 13 hunderacer.
SF og RV har i debatten om muskel- og kamphunde hele
tiden sagt, at hvis hundeudvalget kom frem til, at et forbud mod
bestemte racer var løsningen på problemet med farlige
hunde, ville SF og RV bakke op. Det er imidlertid ikke
hundeudvalgets konklusion, og vi mener, det er vigtigt, at vi giver
plads til sagkundskaben, hvorfor vi ikke kan bakke forbudsdelen i
lovforslaget op. Forbudsdelen har da også medført
massiv kritik fra både medlemmer af hundeudvalget,
høringsparterne og et utal af deputationer i Folketingets
Retsudvalg.
SF og RV finder, at det skal kunne dokumenteres, at et
forbud vil være virksomt i kampen mod hundeangreb. Dette er
på ingen måde dokumenteret i forslaget, tværtimod
viser erfaringerne fra andre lande, at et forbud ikke har virket,
men derimod har ført til import af farligere hunde, og flere
steder går man nu den anden vej og ophæver forbuddet
eller laver andre stramninger i den generelle hundelov. Også
i Danmark har vi et forbud mod to hunderacer, pit bull og tosa, og
trods dette har vi set voksende problemer med farlige hunde. Dermed
er der ingen grund til at tro, at et problem med farlige hunde kan
løses gennem et racespecifikt forbud, og det er
nærliggende at tænke, at det primært vil ramme de
gode hundeejere, der naturligt nok vil respektere et forbud, mens
de »dårlige« ikke respekterer de gældende
regler og heller ikke vil respektere et forbud. I yderste
konsekvens vil sidstnævnte gruppe mennesker anskaffe sig en
rottweiler eller en anden hund, der er farlig i den forkerte mands
hænder.
SF og RV finder, at hvis et forbud skal have en effekt,
må der en effektiv håndhævelse til. For at sikre
denne, har udvalget peget på omvendt bevisbyrde, hvor det nu
bliver pålagt hundeejeren at bevise, at dennes hund ikke er
en af de forbudte racer. Set i lyset af, at kun ca. 200.000 af de
600.000 danske hunde har en stamtavle, vil dette volde visse
vanskeligheder og stille hundeejere af blandingshunde med en
urimelig bevisbyrde. Lægger man dertil, at det ikke er
strafbart at bisidde en forbudt hund er der intet til hinder for,
at en hundeejer med en hund af den forbudte slags igen og igen kan
anskaffe sig en farlig hund ganske omkostningsfrit.
SF og RV mener, at forbudsloven vil være svær
for politiet at håndhæve, da det stort set er umuligt
at identificere særligt blandingshundes ophav. Derudover
mener SF og RV heller ikke, at loven lægger op til en
særlig indsats fra politiets side, idet det konstateres, at
det er i tilfælde, hvor der afvikles anden politiforretning,
at politiet skal gribe ind, hvis det bliver opmærksom
på en hund. Der bliver altså ingen særlige
kontroller eller razziaer, og det er dermed endnu mere tvivlsomt,
om loven kan komme til at fungere.
Endelig mener SF og RV ikke, at udvælgelsen af de
13 racer hviler på et sagligt og fagligt grundlag.
Hundeudvalget havde intet statistisk materiale at udvælge de
13 racer på. De havde ingen sikre statistikker, som viste, at
lige netop de 13 racer var farlige. De havde ikke engang en
undersøgelse, som viste, at det lige var de 13 racer, som
danskerne var bange for og frygtede at møde i gadebilledet.
Udvælgelsen er altså sket på et meget tyndt
grundlag, og den ene af racerne, hyrdehunden tornjakken, er oven i
købet slet ikke forbudt i nogen andre lande.
SF og RV havde gerne medvirket til at finde en anden
løsning, som dels kan håndhæves og dels vil
gøre noget effektivt ved problemerne med farlige hunde, men
desværre har der ikke været den fornødne
politiske vilje. Idet vi mener, at stramningerne i hundeloven er
fornuftige, men ikke kan støtte et forbud mod 13 racer
af de nævnte grunde, vil vi undlade at stemme for
forslaget.
SF stillede allerede i folketingssamlingen 2008-09 et
beslutningsforslag B 111, hvor snorepligt, straksaflivning, central
registerdatabase, hundekørekort, mærkning i 8 ugers
alderen og en forhøjelse af bøderne for
overtrædelse af hundeloven var centrale elementer.
Næsten alle disse krav er blevet elementer i L163 og vi
bakker naturligvis disse stramninger op. Dertil kommer et forslag
om hundekørekort, som dog ikke er omfattet af L163. SF
finder, at problemerne med farlige hunde i høj grad skyldes
miljø og dermed ejeren. SF finder derfor, at et
hundekørekort vil være virksomt og nemt kontrollerbart
i forhold til at løse problemerne med farlige hunde, og vi
noterer os, at DCH og professor Peter Sandøe under
høringen støttede indførelsen af et
sådant.
Et fjerde mindretal i udvalget
(DF) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget ved
2. behandling. Mindretallet stemmer for de under nr. 2, 4, 7, 10,
12, 16, 17 og 19 stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter, at
farlige hunde ikke bør være lovlige i Danmark. DF
så dog gerne en anden model end den, som ministeren har
foreslået i lovforslaget. DF mener, at der i stedet
bør oprettes en positivliste, som indeholder alle de
hunderacer, som er lovlige i Danmark. En sådan positivliste
vil forhindre personer med en forkert hensigt i at importere hunde,
som er farlige, og som her i landet er ukendte. DF mener, at det
stadig skal være muligt at importere nye hunderacer til
Danmark, men at disse nye hunderacer skal igennem en
godkendelsesprocedure, inden import sker. DF har stillet
ændringsforslag om at indføre en positivliste. Her
lægges der op til en overgangsordning, som er identisk med
den, som ministeren foreslår i det fremsatte lovforslag L
163.
DF mener, det er nødvendigt med tiltag over for farlige
hunde, idet det er Dansk Folkepartis holdning, at der er nogle
hunde, som er farligere end andre og udgør en risiko
for borgernes sikkerhed og tryghed. DF mener, at det er
nødvendigt med tiltag, som vil nedbringe antallet af farlige
hunde i Danmark, ligesom DF støtter fornuftige tiltag, som
vil hindre at børn og voksne samt hunde og andre dyr
skambides.
DF glæder sig over, at justitsministeren er gået
med til at oprette en observationsliste, hvorpå bl.a. racen
bull mastiff skal stå. DF mener, at det løbende skal
være muligt at tilføje nye hunderacer til denne
observationsliste.
DF har ved 1. behandlingen af lovforslaget været
skeptisk over for den dokumentation, som en hundeejer skal fremvise
for hundens herkomst, den såkaldte omvendte bevisbyrde. DF
har i udvalgsbehandlingen stillet spørgsmål til
justitsministeren om dette. Ministeren svarer, at det først
og fremmest er politiet, som skal vurdere dokumentationen fra
hundeejeren. DF har tillid til, at politiet kan håndtere
dette. Endvidere bider DF mærke i svar på
spørgsmål nr. 16, at administrative afgørelser
vil kunne indbringes for domstolene, hvorfor både en
administrativ afgørelse om aflivning og en administrativ
afgørelse om ægtheden af et bevis kan indbringes for
domstolene, jf. grundlovens § 63.
Det er vigtigt for DF, at alle borgere nemt skal kunne
indhente vejledningen til hundeloven, således at bl.a.
hundeejerne ved, hvilke regler der gælder for netop deres
hund.
DF så gerne, at alle kommuner sikrede sig, at kommunalt
ansatte dagplejere og plejefamilier, som passer og plejer andres
børn i den ansattes eget hjem, ikke har farlige hunde i
hjemmet. DF har under udvalgsbehandlingen stillet
spørgsmål om dette til ministeren, som svarer, at det
er op til kommunalbestyrelserne at sikre, at børn ikke
passes steder, hvor det er uforsvarligt for dem at
være.
DF mener, at politiets indsats er vigtig for at sikre, at
loven bliver overholdt og at antallet af farlige hunde hermed
nedbringes. DF har noteret sig, at det er indskrevet i
lovforslaget, at politiet skal tage denne nyregulering alvorligt.
DF forventer, at justitsministeren som den øverste
ansvarlige sikrer, at formålet med loven og selve loven
også bliver opretholdt i praksis af politiet.
DF mener, det er glædeligt, at hunde som udfører
en vigtig samfundsmæssig eller lignende opgave, f.eks.
politi-, fører- og servicehunde bliver fritaget fra kravet
om snorpligt, jf. svar på spørgsmål nr.
47.
DF er meget opmærksom på, at dyr, herunder hunde,
ulovligt importeres til Danmark fra udlandet. Særligt i
Østeuropa findes der bl.a. hundefabrikker, hvor dyrenes
velfærd ikke tilgodeses og hvor hvalpene oftest tages fra
moderen før de i Danmark lovpligtige 8 uger. DF
ønsker et stop for al ulovlig import af hunde og andre dyr
til Danmark. DF foreslår bl.a. at genindføre
grænsekontrollen og forhøje bøderne for den
ulovlige import. Desværre har et flertal i Folketinget endnu
ikke været lydhør over for vores ideer, men DF vil
fortsætte med at sætte dette på dagsordnen.
DF finder det total uacceptabelt, når mennesker
arrangerer eller lader deres hunde deltage i hundekampe. DF ser
derfor positivt på, at bødestraffen for dette
skærpes. Dog ønsker DF, at personer, der arrangerer
eller lader deres hunde deltage i hundekampe og som dømmes
for dette, automatisk skal miste retten til at have med hunde at
gøre igen. DF ønsker et dyrepoliti, der meget
effektivt kan sætte ind over for hundekampe og anden
kriminalitet på området.
DF er positivt overfor, at lovforslaget indeholder en
nyregulering af dyreværnsloven, som betyder, at personer, der
har mishandlet dyr og som endnu ikke er dømt, midlertidigt
kan få frakendt retten til at have med dyr at gøre. DF
har tidligere stillet forslag herom i Folketinget, hvor det blev
afvist. Derfor er vi i DF glade for, at regeringen alligevel vil
lovgive om dette, da det vil forhindre dyremishandlere i at
fortsætte med at mishandle dyr, indtil dommen er
faldet.
Et femte mindretal i udvalget (EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de under nr. 1, 3, 5,
6, 8, 9, 14, 15, 17 og 18 stillede ændringsforslag og vil
stemme hverken for eller imod de under nr. 2, 7, 10, 13, 14 og 19
stillede ændringsforslag.
Et sjette mindretal i udvalget
(LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de under nr. 1-3, 5-15 og 17-19 stillede
ændringsforslag.
Et syvende mindretal i udvalget
(Christian H. Hansen (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-3,
6-8, 10-12, 14, 15 og 17 stillede ændringsforslag.
Det er Christian H. Hansens (UFG) opfattelse, at problemet med
farlige hunde bør betragtes som et socialt problem og ikke
et problem, der knytter sig til bestemte racer. Allerede i dag
aflives hunde på grund af adfærdsproblemer, og mange
hundesagkyndige er enige om, at langt de fleste af disse
aflivninger skyldes fejlkommunikation mellem hund og ejer.
Christian H. Hansen mener, at forbuddet mod de 13 racer er
besluttet på baggrund af tilfældigheder, og under
høringen i Folketinget 25. maj 2010 kunne ingen pege
på en faglig begrundelse for indførelse af et
raceforbud.
Der findes ikke et »aggressions-gen« hos bestemte
racer. Der kan til gengæld findes store forskelle på de
enkelte blodlinjer inden for alle racer eller blandinger.
Undersøgelser på Hannovers Veterinære
Universitet afviser patologisk aggression hos racer, der
populært har været betragtet som generelt mere
aggressive end andre racer. Det enkelte hundeindivid kan derimod
gennem ukvalificeret opdræt, opfostring, prægning,
opdragelse og håndtering udvikle sig til en farlig hund. Der
er altså ikke tale om farlige racer, men om uansvarlige ejere
og opdrættere.
Ud over dette vil lovforslaget få katastrofale
følger for blandingsracer. Det er i øjeblikket
umuligt entydigt at bestemme muskelhundeblandinger ved hjælp
af DNA-tests. Lovforslaget vil således betyde, at ca. 2500
blandingshunde, som årligt sidder på danske
dyreinternater og afventer et nyt hjem, og hvis eneste forbrydelse
er, at de er blevet født, vil blive aflivet. Christian H.
Hansen er af den opfattelse, at der i stedet burde indføres
en form for hundekørekort, som skal sikre alle nye
hundeejere en basal viden om hundehold, herunder hvilke sociale
forhold den enkelte race kræver. Et sådant
hundekørekort skal naturligvis udarbejdes i samarbejde med
sagkyndige på området. Det er i øvrigt efter
Christian H. Hansens mening forkert at indføre love, som
savner fagligt belæg. I dette tilfælde drejer det sig
endda om en lovgivning, der er ved at blive ophævet i en
række af de lande, vi plejer at sammenligne os med. I
eksempelvis England overvejes det nu at fjerne et tilsvarende
raceforbud, da det ikke har nedbragt antallet af bid-episoder. I
2008 valgte Holland at fjerne forbuddet med den begrundelse, at i
de 15 år, loven havde eksisteret, var antallet af
bid-episoder ikke nedbragt.
Christian H. Hansen kan under henvisning til ovenstående
begrundelser ikke støtte forslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(SF, RV, LA og Christian H. Hansen (UGF)):
1) I
undertitlen ændres »Forbud mod besiddelse m.v. af visse
hunde, båndpligt« til:
»Båndpligt«.
[Konsekvensændring]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget (med undtagelse af EL):
2) Som
fodnote til titlen indsættes:
»1) Loven har
som udkast været notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv
98/48/EF.«
[Fodnote om notifikation]
Til § 1
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(SF, RV, LA og Christian H. Hansen (UFG)):
3) Nr. 3
udgår.
[Forbuddet mod besiddelse m.v. af
visse hunde udgår]
Af et mindretal
(DF):
4) Nr. 3
affattes således:
»3. Efter § 1
indsættes:
Ȥ 1 a. Justitsministeren
fastsætter regler om, hvilke hunde der lovligt kan besiddes,
avles og indføres i Danmark.
§ 1 b. Hunde, der holdes eller
indføres i strid med regler fastsat i medfør af
§ 1 a, aflives ved politiets foranstaltning.
Stk. 2. Er der tvivl om,
hvorvidt en hund tilhører en af de racer eller krydsninger,
som er omfattet af regler fastsat i medfør af § 1 a,
kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens
race eller type.
Stk. 3. Hvis besidderen
ikke straks kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation,
jf. stk. 2, træffer politiet foranstaltninger med henblik
på midlertidigt at fjerne hunden fra besidderen.
Stk. 4. Har besidderen
ikke inden for en frist, som politiet fastsætter, fremlagt
tilstrækkelig dokumentation for, at hunden tilhører en
af de racer eller typer, som er omfattet af regler fastsat i
medfør af § 1 a, anses hunden for at være holdt i
strid med disse regler.«
[Forbuddet mod besiddelse m.v. af
visse hunde erstattes af en bemyndigelse til at udarbejde en
positivliste]
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(S, RV, EL og LA):
5)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 3
indsættes:
Ȥ 3
a. Det påhviler hundens ledsager at sørge for,
at den ikke forurener fortov, gangsti, butiksindgang eller
husfacader mod gaden, og at den ikke på gader eller i
offentlige anlæg forurener eller volder skade på
beplantningen.«
[Ansvar for at fjerne hundes
efterladenskaber]
Af et mindretal
(Christian H. Hansen (UFG)), tiltrådt af et mindretal (EL og LA):
6) I
den under nr. 6 foreslåede
affattelse af § 6, stk. 2, nr. 3,
udgår »skal være forsynet med forsvarlig, lukket
mundkurv, eller begge dele,«.
[Kravet om mundkurv
udgår]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget (med undtagelse af EL):
7)
Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
6 a, stk. 1 og 2, ændres
»§ 6, stk. 2, nr. 2,« til: »§ 6, stk.
2, nr. 4,«.«
[Teknisk ændring]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(SF, RV, LA og Christian H. Hansen (UFG)):
8) I
den under nr. 10 foreslåede
ændring af § 6 b, stk. 1, og
§ 6 c, stk. 1, udgår
»§ 1 b, stk. 1, eller«.
[Konsekvensændring]
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(S, RV, EL og LA):
9) I
den under nr. 14 foreslåede
ændring til § 12, stk. 1, nr.
1, indsættes efter »§ 3, stk. 3 eller
4,«: »§ 3 a, stk. 1,«.
[Indførelse af
bødestraf for overtrædelse af reglen om hundes
efterladenskaber]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget
(med undtagelse af EL):
10) I
det under nr. 14 foreslåede § 12, stk. 1, nr. 1, udgår
»eller 7«.
[Teknisk ændring]
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(LA og Christian H. Hansen (UFG)):
11) I
det under nr. 14 foreslåede § 12, stk. 4 og 5, ændres »§ 12 a, stk.
1« til: »§ 12 a, stk. 1 eller 2«.
[Konsekvensændring]
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(LA og Christian H. Hansen (UFG)):
12) Nr.
16 og 17 affattes
således:
»16. § 12 a, stk. 1, affattes
således:
»Retten til at beskæftige sig personligt med hunde
kan ved dom for et strafbart forhold frakendes for bestandig eller
for et nærmere fastsat tidsrum, hvis den
pågældende
1) har anvendt en
hund til angreb på eller som trussel mod mennesker eller
dyr,
2) har undladt at
holde sin hund tilbage, da vedkommende bemærkede, at hunden
overfaldt mennesker eller dyr, eller
3) i gentagne
tilfælde er straffet for overtrædelse af § 3, stk.
1, 1.-3. pkt., § 3, stk. 4, § 6, stk. 1, bestemmelser
fastsat af kommunalbestyrelsen i medfør af § 3, stk. 2,
eller pålæg udstedt i medfør af § 6, stk.
2, nr. 1-3, eller stk. 3, jf. § 12, stk. 1.«
17. I
§ 12 a indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Den, der
ved dom findes skyldig i, som ejer eller besidder at have ladet en
hund deltage i en hundekamp, eller i at have afholdt hundekampe,
frakendes retten til at beskæftige sig personligt med hunde
for bestandig.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.«
[Automatisk frakendelse af retten
til at beskæftige sig personligt med dyr ved dom for
overtrædelse af forbuddet mod hundekampe]
Til § 2
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, SF, KF, RV og LA):
13) Nr.
4 udgår.
[Bestemmelsen om den
eksterritoriale gyldighed af reglerne om transport af dyr
udgår]
Til § 3
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(SF, RV, LA og Christian H. Hansen (UFG)):
14) Stk.
2 udgår.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
[Ophævelsen af
bekendtgørelse nr. 748 af 14. november 1991 om forbud mod
hold af særlig farlige hunde udgår]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(SF, RV, LA og Christian H. Hansen (UFG)):
15) Stk.
4-6, der bliver stk. 3-5, udgår.
[Konsekvensændring]
Principalt:
Af et mindretal
(DF):
16) Stk.
4-6 udgår.
[Konsekvensændring af
ændringsforslag nr. 4]
Subsidiært:
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)):
17) Stk.
5 ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5. Politidirektøren kan
meddele dispensation fra kravet om mundkurv, jf. stk. 4, hvis
1) hunden er
ældre end 8 år,
2) hunden ikke
tidligere har forvoldt skade mod mennesker eller hunde, og
3) hunden ikke
udviser tegn på aggressiv adfærd.
Stk. 6. Hunde omfattet
af en dispensation efter stk. 5 skal på gader, veje, stier,
pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel,
være forsynet med næsegrime.
Stk. 7. Dispensation
efter stk. 5 tilbagekaldes, hvis hunden forvolder skade på
mennesker eller hunde, eller hvis stk. 6 overtrædes.
Stk. 8. Med bøde
straffes den, der overtræder stk. 4 og 6.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 9.
[Adgang til at dispensere fra
kravet om mundkurv i udfasningsperioden]
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)):
18)
Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 6.
Politidirektøren kan meddele dispensation fra kravet om
mundkurv, jf. stk. 4, hvis besidderen dokumenterer, at en
mentaltest af hunden har påvist, at hunden ikke udviser
aggressivitet.«
Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.
[Adgang til at dispensere fra
kravet om mundkurv i udfasningsperioden]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget (med undtagelse af EL):
19) I
stk. 6 ændres »§ 1,
nr. 2,« til: »§ 1, nr. 3,«.
[Teknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af lovforslagets undertitel
er en konsekvens af, at forbuddet mod besiddelse m.v. af visse
hunde udgår.
Til nr. 2
Ændringen skyldes, at fodnoten ved en fejl ikke var
medtaget i det oprindelige lovforslag. Ved fodnoten oplyses, at
loven som udkast har været notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv
98/48/EF.
Der henvises i øvrigt til pkt. 15 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Ifølge den foreslåede ændring udgår
forbuddet mod besiddelse, avl og erhvervsmæssig
indførsel af hunderacerne pitbull terrier, tosa inu,
amerikansk staffordshire terrier, fila brasileiro, dogo argentino,
amerikansk bulldog, boerboel, kangal, centralasiatisk ovtcharka,
kaukasisk ovtcharka, sydrussisk ovtcharka, tornjak og sarplaninac
samt krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår.
Som konsekvens heraf udgår bestemmelsen om, at hunde,
der holdes eller indføres i strid med forbuddet, aflives ved
politiets foranstaltning.
I den forbindelse udgår også bestemmelsen om, at
politiet kan stille krav om, at besidderen skal dokumentere en
hunds race eller type.
Til nr. 4
Ifølge den foreslåede ændring udgår
forbuddet mod besiddelse, avl og erhvervsmæssig
indførsel af 13 nærmere angivne hunderacer samt
krydsninger, hvori disse hunderacer indgår. I stedet
indsættes en bestemmelse, hvorefter justitsministeren
fastsætter regler om, hvilke hunde der lovligt kan besiddes,
avles og indføres i Danmark.
Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse udarbejder
justitsministeren en liste over hunderacer og krydsninger, som
lovligt kan besiddes, avles og indføres i Danmark - en
såkaldt positivliste. Det forudsættes, at de
hunderacer, der allerede efter gældende regler er forbudt i
Danmark, ikke kan optages på positivlisten. Tilsvarende
gælder for de øvrige hunderacer, der er omfattet af
det foreslåede forbud i det af justitsministeren fremsatte
lovforslag L 163 og for hunderacen staffordshire bull
terrier.
Justitsministeren fastsætter i den forbindelse bl.a.
regler om, at avl i Danmark af nye hunderacer, der ikke er på
positivlisten, kan ske efter forudgående tilladelse fra
Justitsministeriet.
Positivlisten opdateres løbende med nye hunderacer,
hvis det på baggrund af en vurdering af den
pågældende race må lægges til grund, at det
fremover bør være tilladt at besidde denne race i
Danmark.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af
de racer eller krydsninger, som er på positivlisten, kan
politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race
eller type. Hvis besidderen ikke inden for den frist, som politiet
fastsætter, har fremlagt tilstrækkelig dokumentation
for, at hunden tilhører en af de racer eller krydsninger,
som er på positivlisten, anses hunden for at være holdt
ulovligt. Konsekvensen heraf er, at hunden skal aflives ved
politiets foranstaltning.
Til nr. 5
Ifølge den foreslåede ændring
pålægges ledsageren af en hund at sørge for, at
hundens efterladenskaber fjernes fra visse nærmere angivne
offentligt tilgængelige områder.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring indebærer, at det
fremover ikke vil være muligt for politiet at give
pålæg om, at en hund skal være forsynet med
mundkurv.
Til nr. 7
Ændringen er af teknisk karakter og en konsekvens af, at
det gældende § 6, stk. 2, nr. 2, efter lovforslaget
bliver § 6, stk. 2, nr. 4.
Til nr. 8
Ændringen er en konsekvens af, at forbuddet mod
besiddelse og avl af visse hunde udgår.
Til nr. 9
Ændringen indebærer, at overtrædelse af
reglen om, at ledsageren skal fjerne en hunds efterladenskaber, jf.
nr. 1, straffes med bøde.
Til nr. 10
Ændringen indebærer, at overtrædelser af det
foreslåede § 6, stk. 7, i hundeloven ikke
strafbelægges. Overtrædelse af den gældende
hundelovs § 6, stk. 6, straffes med bøde, jf.
hundelovens § 12, stk. 1, nr. 1. Efter den gældende
§ 6, stk. 6, skal besidderen, når en hund overflyttes
til en anden politikreds, underrette politiet i denne kreds om
meddelte pålæg om snor eller mundkurv. Efter
nyaffattelsen af § 6, stk. 6, som bliver stk. 7, følger
det, at et pålæg fremover skal følge hunden ved
overdragelse eller salg til en anden, og meddelelsespligten
udgår. Da den foreslåede § 6, stk. 7,
således ikke foreskriver en handlepligt og dermed ikke efter
sit indhold kan overtrædes, bør den ikke være
strafbelagt.
Til nr. 11
Ændringen er en konsekvens af, at der i lovens § 12
a, stk. 2, indsættes en bestemmelse om automatisk frakendelse
af retten til at beskæftige sig personligt med hunde.
Til nr. 12
Ændringen indebærer, at en person, der ved dom
findes skyldig i at have ladet sin hund deltage i hundekamp, eller
i at have afholdt hundekampe, automatisk frakendes retten til at
beskæftige sig personligt med hunde for bestandig.
Til nr. 13
Ændringen indebærer, at den foreslåede
bestemmelse i dyreværnslovens § 30 a, hvorefter regler
om transport af dyr udstedt i medfør af dyreværnsloven
også finder anvendelse på handlinger foretaget i
udlandet, udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at Kommissionen den 25.
maj 2010 er fremkommet med en udførlig udtalelse om den
foreslåede § 30 a i henhold til artikel 9, stk. 2, i
informationsproceduredirektivet (Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998, som ændret ved direktiv
98/48/EF).
Det følger af informationsproceduredirektivets artikel
9, stk. 2, at afgivelsen af en udførlig udtalelse
indebærer, at vedtagelsen af den tekniske forskrift, som
udtalelsen vedrører, skal udsættes indtil 6
måneder fra datoen for notifikationen. Den foreslåede
bestemmelse i dyreværnslovens § 30 a vil således
tidligst kunne vedtages den 25. august 2010.
Til nr. 14
Ændringen, der er en konsekvens af, at forbuddet mod
besiddelse og avl af visse hunde udgår, indebærer, at
bekendtgørelse nr. 748 af 14. november 1991 om forbud mod
hold af særlig farlige hunde, som indeholder et forbud mod
racerne pitbull terrier og tosa inu, opretholdes.
Til nr. 15
Som konsekvens af, at forbuddet mod besiddelse og avl af visse
hunde udgår, udgår også den foreslåede
overgangsordning for personer, der ved lovforslagets
fremsættelse besad eller havde etableret selvstændig
virksomhed med opdræt af hunde, der ville være omfattet
af forbuddet.
Til nr. 16
Som konsekvens af, at forbuddet mod besiddelse og avl af visse
hunde udgår af lovforslaget, udgår også den
foreslåede overgangsordning for personer, der ved
lovforslagets fremsættelse besad eller havde etableret
selvstændig virksomhed med opdræt af hunde, der ville
være omfattet af forbuddet.
Justitsministeren kan i forbindelse med fastsættelsen af
regler i medfør af den foreslåede bestemmelse i §
1 a fastsætte overgangsregler.
Til nr. 17
Ifølge de foreslåede bestemmelser kan
politidirektøren efter en konkret vurdering meddele
dispensation fra overgangsordningens krav om, at hunde omfattet af
forbuddet mod besiddelse m.v. af visse hunderacer og krydsninger
heraf, skal være forsynet med forsvarlig, lukket
mundkurv.
Dispensationen kan kun meddeles, når hunden er
ældre end 8 år, ikke tidligere har forvoldt skade mod
mennesker eller hunde, og ikke udviser tegn på aggressiv
adfærd. Det vil være besidderen, der skal dokumentere,
at betingelserne er opfyldt.
Ifølge bestemmelsen skal hunde, der meddeles
dispensation til, forsynes med næsegrime, når de
færdes på gader, veje, stier, pladser m.v., der er
åbne for almindelig færdsel.
Hvis hunden forvolder skade på mennesker eller hunde
eller på anden måde udviser tegn på aggressiv
adfærd, eller hvis kravet om næsegrime
overtrædes, skal dispensationen tilbagekaldes.
Overtrædelse af kravet om næsegrime kan straffes
med bøde.
Til nr. 18
Ifølge de foreslåede bestemmelser kan
politidirektøren efter en konkret vurdering meddele
dispensation fra overgangsordningens krav om, at hunde omfattet af
forbuddet mod besiddelse m.v. af visse hunderacer og krydsninger
heraf, skal være forsynet med forsvarlig, lukket
mundkurv.
Dispensationen kan kun meddeles, hvis besidderen kan
fremlægge en mentaltest af hunden, der dokumenterer, at
hunden ikke er aggressiv.
Til nr. 19
Ændringen er af teknisk karakter.
Kim Andersen V
Kristian Pihl Lorentzen V Karsten Nonbo V
Peter Skaarup DF fmd.
Marlene Harpsøe DF Pia Adelsteen DF
Tom Behnke KF Christian H. Hansen UFG
Simon Emil Ammitzbøll LA Karen Hækkerup
S Maja Panduro S Mogens Jensen S Julie Skovsby S
Anne Baastrup SF nfmd.
Karina Lorentzen Dehnhardt SF Lone Dybkjær RV
Line Barfod EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 3 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 163
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra justitsministeren |
2 | Henvendelse af 18/3-10 fra Ina Olsen
m.fl. |
3 | Henvendelse af 17/3-10 fra Michael
Brix |
4 | Henvendelse af 23/3-10 fra Gruppen bevar
muskelhunden under ansvar |
5 | Henvendelse fra justitsministeren om
møde om lovforslaget den 8. april 2010 |
6 | Henvendelse af 17/3-10 fra Marianne
Kabakci |
7 | Henvendelse af 23/3-10 fra Dan
Simonsen |
8 | Henvendelse af 5/4-10 fra Amerikansk
Staffordshire Terrier i Dansk Terrier Klub |
9 | Henvendelse af 31/3-10 fra Dansk Kennel
Klub |
10 | Henvendelse af 7/4-10 fra
Dyreværnet |
11 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
12 | Henvendelse af 13/4-10 fra Birgitte
Nielsen |
13 | Henvendelse af 6/4-10 fra Dansk Terrier
Klub |
14 | Henvendelse af 16/4-10 fra Den Danske
Dyrlægeforening |
15 | Henvendelse af 12/4-10 fra Erik
Westengaard |
16 | Godkendt tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
17 | Henvendelse af 20/4-10 fra
Dyreværnet |
18 | Henvendelse af 20/4-10 fra Dansk Kennel
Klubs Fællesklub for Hyrde- og Kvæghunde |
19 | Henvendelse af 20/4-10 fra Den Danske
Dyrlægeforening |
20 | Henvendelse af 20/4-10 fra Gruppen bevar
muskelhunden under ansvar |
21 | Henvendelse af 21/4-10 fra Dansk Terrier
Klub |
22 | Henvendelse af 21/4-10 fra Alpha
Hundeadfærdscenter |
23 | Materiale modtaget af Birgitte Nielsen ved
foretræde den 22. april 2010 |
24 | Anonymiseret henvendelse af 20/4-10 |
25 | Anonymiseret henvendelse af 30/4-10 |
26 | Henvendelse af 1/5-10 fra Helge
Andersen |
27 | Materiale modtaget af Dansk Kennel Klub
ved foretræde den 29. april 2010 |
28 | 1. udkast til betænkning |
29 | Henvendelse af 30/4-10 fra Birgitte
Nielsen |
30 | Oplæg til eventuel høring om
L 163 |
31 | Henvendelse af 5/5-10 fra
Dyreværnet |
32 | Revideret tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
33 | Henvendelse af 6/5-10 fra Dansk Terrier
Klub |
34 | Henvendelse af 6/5-10 fra Danmarks civile
Hundeførerforening |
35 | Henvendelse af 5/5-10 fra Michael
Brix |
36 | Programudkast for udvalgets høring
om L 163 |
37 | Ændringsforslag fra
justitsministeren |
38 | Materiale modtaget af Dansk Terrier Klubs
racegruppe for Amerikansk Staffordshire Terrier ved foretræde
den 22. april 2010 |
39 | Henvendelse af 19/5-10 fra Lars
Grevang |
40 | Program for udvalgets høring om L
163 |
41 | Artikel vedr. afskaffelse af
raceforbud |
42 | Oplæg fra udvalgets høring om
L 163 |
43 | Henvendelse af 25/5-10 fra Alpha
Hundeadfærdscenter |
44 | Ændringsforslag fra
justitsministeren |
45 | 2. udkast til betænkning |
46 | 3. udkast til betænkning |
47 | Revideret tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
48 | Henvendelse af 30/5-10 fra Ove P.
Edill |
49 | Henvendelse af 30/5-10 fra Bettina
Frederiksen |
50 | Notat om lovforslag under behandling i
England, der bl.a. erstatter tidligere indførte
raceforbud |
51 | 4. udkast til betænkning |
52 | 5. udkast til betænkning |
53 | Henvendelse af 1/6-10 fra Dansk Boerboel
Klub |
| |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 163
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om kommentar til henvendelse af
17/3-10 fra Michael Brix, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
2 | Spm. om kommentar til henvendelse af
23/3-10 fra Gruppen bevar muskelhunden under ansvar, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om kommentar til henvendelse af
17/3-10 fra Marianne Kabakci, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
4 | Spm. om kommentar til henvendelse af
23/3-10 fra Dan Simonsen, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
5 | Spm. om kommentar til henvendelse af
5/4-10 fra Amerikansk Staffordshire Terrier i Dansk Terrier Klub,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om kommentar til henvendelse af
31/3-10 fra Dansk Kennel Klub, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om kommentar til henvendelse af
7/4-10 fra Dyreværnet, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
8 | Spm. om kommentar til henvendelse af
13/4-10 fra Birgitte Nielsen, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
9 | Spm. om kommentar til henvendelse af
6/4-10 fra Dansk Terrier Klub, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
10 | Spm. om teknisk bistand til
ændringsforslag, der indebærer, at forbuddet mod
besiddelse af visse hunde udgår, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
11 | Spm. om kommentar til henvendelse af
20/4-10 fra Dyreværnet, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
12 | Spm. om kommentar til henvendelse af
21/4-10 fra Dansk Terrier Klub, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
13 | Spm. om, hvilke konkrete beviser en
hundeejer skal have for at bevise, at vedkommendes hund ikke er af
en forbudt race, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. om, hvordan man vil sikre sig imod
urigtige beviser, f.eks. en falsk eller urigtig stamtavle, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. om, hvem der skal vurdere bevisets
gyldighed og rigtighed, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
16 | Spm. om bevisets gyldighed og rigtighed
kan afprøves ved domstolene, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
17 | Spm. om, hvilken vejledning ministeren vil
give landets hundeejere i korrekt bevisførelse for en hunds
raceforhold, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. om, hvilke forholdsregler
nuværende ejere af de kommende forbudte racer skal tage, og
hvordan forventer ministeren at kommunikere dette ud til alle, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. om ministeren vil stille krav om
sterilisation og kastration af de forbudte hunderacer, og hvis ikke
bedes ministeren begrunde dette, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
20 | Spm. om ministeren kan bekræfte, at
politiets fremgangsmetode i forhold til aflivning af en hund efter
lovforslaget er forskellig, alt efter om det er en hund/et menneske
eller en kat/kanin/hest som hunden bider, og vil ministeren opridse
disse forskelle, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
21 | Spm. om eksempler på, hvornår
hunde ifølge nyreguleringen kan aflives, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
22 | Spm. om ministeren vil medvirke til at
ændre loven, således at en person, der arrangerer eller
lader sin hund deltage i hundekampe, ved dom automatisk mister
retten til at have hund igen, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
23 | Spm. om, hvordan ministeren er kommet frem
til niveauet af de bøder, som ministeren vil forhøje,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
24 | Spm. om justitsministeren via
socialministeren vil medvirke til et nationalt forbud for
offentligt ansatte som f.eks. dagplejere, der passer andres
børn i eget hjem, mod at have de forbudte hunde i hjemmet,
idet disse hunde udgør en trussel for de børn, som de
passer, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
25 | Spm. om redegørelse for status i
Odsherred Kommune om at forbyde dagplejere at have kamphunde i
samme hjem, hvori dagplejeren passer børn, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
26 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
politiet arbejder for, at loven bliver opretholdt, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
27 | Spm. om, hvad ministeren vil gøre
for at stoppe import af forbudte hunde, hvor hunde importeres til
Danmark under falsk racenavne, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
28 | Spm. om avlere af de forbudte hunderacer
kan omgå forbuddet ved at sælge de
pågældende racer under andre racenavne og med falske
stamtavler, inden forbuddet træder i kraft, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
29 | Spm. om kravet om, at ens forbudte hund
skal have mundkurv på og i snor, kan omgås ved, at man
i overgangsperioden ikke behøver at bevise, at ens hund ikke
er af en af de forbudte racer, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
30 | Spm. om ministeren er enig i, at
»red nose« og »blue nose« er andre navne
for pitt bull terrieren, og hvad vil ministeren gøre for at
stoppe den pågældende omgåelse af forbuddet mod
pitt bull terrieren, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
31 | Spm. om ministeren mener, at det på
sigt, når området er kommet under kontrol, er muligt at
føre ordentlig statistik for bidskader m.m., til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
32 | Spm. om kommentar til artiklen
»Politikere vil aflive hvalpe«, der blev bragt i Ekstra
Bladet den 23. marts 2010, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
33 | Spm. om, hvad ministeren mener et
dyreinternat skal gøre, hvis de får indleveret en
hund, som ligner en forbudt race, men som internatet ikke kan
bevise identiteten og racen på, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
34 | Spm. om ministeren vil medvirke til at
udarbejde en positivliste, hvoraf alle tilladte hunderacer i
Danmark fremgår, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
35 | Spm. om hvordan ministeren vil hindre, at
nye farlige hunderacer - som ikke er kendt i Danmark - tages til
Danmark fra udlandet, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
36 | Spm. om ministeren vil medvirke til at
oprette en observationsliste for hunderacer, der bør
være under observation for farlighed, temperament, bidskhed
m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
37 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre sig
imod at forbuddet mod pitt bull terrier og amerikansk staffordshire
terrier omgås ved, at hundeejere af disse racer har hundene
under racen staffordshire bull terrier, som ikke forbydes med dette
lovforslag, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
38 | Spm. om, hvorfor ministeren ikke vil
forbyde staffordshire bull terrieren, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
39 | Spm. om ministeren ikke frygter, at de
forkerte typer netop vil gå efter at anskaffe en race som
staffordshire bull terrier, idet den ligner pitt bull terrieren og
den amerikanske staffordshire terrier meget, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå |
40 | Spm. om ministeren kan bekræfte, at
staffordshire bull terrieren er blevet brugt som kamphund, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
41 | Spm. om den såkaldte irish
staffordshire bull terrier er en selvstændig race, eller er
der i virkeligheden tale om et andet navn for staffordshire bull
terrieren eller den amerikanske staffordshire terrier, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
42 | Spm. om, at hvis den såkaldte irish
staffordshire bull terrier er et andet racenavn for den amerikanske
staffordshire terrier, hvorledes vil ministeren da stoppe import,
avl m.v. af irish staffordshire bull terrieren, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
43 | Spm. om ministeren kan bekræfte, at
irish staffordshire bull terrier er blevet brugt som kamphund, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
44 | Spm. om ministeren vil udarbejde en liste
over alle hunderacer, som har været avlet og opdrættet
til kamp samt antallet heraf, som er registreret i Danmark, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
45 | Spm. om ministeren ikke er bange for, at
vejledningslisten over hunderacer, som er tilladte, men som ligner
de forbudte racer, vil kunne blive brugt som en vejledning til de
forkerte typer i, hvilke hunderacer de gerne må eje og som
med lethed kunne gøres farlige for omgivelserne, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
46 | Spm. om hunde af racen pitt bull terrier
og tosa vil indgå i den nye overgangsordning, eller vil der
fortsat være krav om, at disse racer aflives, idet disse
racer i forvejen er forbudte, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
47 | Spm. om ministeren kan bekræfte, at
hunde, som har et samfundsmæssigt eller lignende formål
som f.eks. tjeneste- og førerhunde, vil blive undtaget fra
linepligten i de områder, som kommunalbestyrelserne ellers
udpeger som snorpligtige områder, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
48 | Spm. om ministeren har sikret sig, at
politiet har øget sin andel af chipscannere for kontrol af
øremærkning hos hunde, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
49 | Spm. om ministeren vil medvirke til, at
alle hundeejere, som led i registrering af hunde i Dansk
Hunderegister, får tilsendt en folder om korrekt pasning af
hunden, herunder motion, kost, pelspleje m.v., til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
50 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
alle hunde i Danmark efter loven bliver forsikret, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
51 | Spm. om udenlandske chauffører, som
f.eks. kører svin fra Danmark til Polen for at blive
slagtet, kan blive straffet efter dansk straffemyndighed, eller
gælder dette kun for danske statsborgere, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
52 | Spm. om, hvor mange danske statsborgere,
der beskæftiger sig ved dyretransport uden for Danmarks
grænser, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
53 | Spm. om kommentar til henvendelse af
21/4-10 fra Alpha Hundeadfærdscenter, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå |
54 | Spm. om, hvilke faglige grunde der er til
at forbyde netop de 13 nævnte hunderacer, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
55 | Spm. om fremsendelse af det materiale, der
lå til grund for udvælgelsen af de 13 hunderacer, der
forbydes, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
56 | Spm. om redegørelse for
muligheden/risikoen for veksling mellem lovlige og ulovlige
hunderacer og redegøre for, hvorledes dette problem skal
håndteres bl.a. henset til, at visse hunde går under
flere betegnelser, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
57 | Spm. om ministeren har haft kontakt til
Holland og den tyske delstat, som har ophævet et forbud mod
visse hunderacer, og hørt om erfaringer med forbuddet og
baggrunden for ophævelse heraf, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
58 | Spm. om, hvad internaterne skal
gøre efter den 1. juli 2010 med de blandingshunde, som de
modtager, og som de tidligere har videreformidlet til nye hjem,
idet det ofte ikke er muligt at udelukke, at disse hunde er
blandinger af de hunde, der forbydes med lovforslaget, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
59 | Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt
på L 163 - bilag 24, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
60 | Spm. om kommentar til henvendelse omdelt
på L 163 - bilag 25, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
61 | Spm. om kommentar til henvendelse af
1/5-10 fra Helge Andersen, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
62 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der stemmer overens med det tidligere ansvar
i de lokale politivedtægter, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
63 | Spm. om, hvad der præcis menes,
når det af bemærkningerne til lovforslaget
fremgår, at »politiet fremover i en række
sammenhænge skal have væsentligt øget fokus
på sager om farlige hunde«, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
64 | Spm. om det er korrekt, at det
kræver omkring 1000 DNA-tests for at fastslå en
hunderace. Endvidere bedes ministeren oplyse, hvad en DNA-test af
hunde kan bruges til, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
65 | Spm. om det er korrekt, at hunderacen
tornjak ikke er forbudt i andre lande og, om en redegørelse
for, hvorfor denne hunderace skal forbydes i Danmark, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
66 | Spm. om kommentar til henvendelse af
30/4-10 fra Birgitte Nielsen, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
67 | Spm. om, hvor mange af de allerede
forbudte to pitbull typer der siden forbuddet er fanget og aflivet,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
68 | Spm. om kommentar til henvendelse af
5/5-10 fra Dyreværnet, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
69 | Spm. om, hvilke krav ministeren vil stille
til mundkurvens udformning, nu hvor nogle mundkurve ikke fjerner
muligheden for at hunden kan bide, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
70 | Spm. om redegørelse for, hvordan
opgaven med farlige hunde skal løses af politiet og at
oplyse, om det er korrekt opfattet, at det kun er i forbindelse med
politiforretninger, der skal gøres noget konkret, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
71 | Spm. om kommentar til henvendelse af
6/5-10 fra Dansk Terrier Klub, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
72 | Spm. om kommentar til henvendelse af
6/5-10 fra Danmarks civile Hundeførerforening, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
73 | Spm. om kommentar til henvendelse af
5/5-10 fra Michael Brix, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
74 | Spm. om redegørelse for, hvorvidt
hver af de 13 racer er forbudt i andre lande og i bekræftende
fald i hvilke lande, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
75 | Spm. om, hvilke retningslinjer der er
gældende for dyrlægers behandling af hunde, som ikke er
ID-mærket og dermed ikke lovpligtigt registreret i Dansk
Hunderegister, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
76 | Spm. om kommentar til henvendelse af
19/5-10 fra Lars Grevang, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
77 | Spm. om teknisk bistand til
ændringsforslag med bemærkninger, der indebærer,
at forbuddet mod visse hunderacer udgår og erstattes af en
bemyndigelse, der pålægger justitsministeren at oprette
en positivliste, der indeholder alle hunderacer, som er tilladte i
Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
78 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag med bemærkninger, som vil få den
betydning, at personer - der arrangerer eller lader deres hunde
deltage i hundekampe og som dømmes for dette - automatisk
ved dom mister retten til at have med hunde at gøre igen,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
79 | Spm. om kommentar til artiklen
»Familiehund forbydes« fra www.udeoghjemme.dk fra den
3. marts 2010, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
80 | Spm. om bekræftelse af opgivelsen af
forbuddene og oplyse årsagen hertil, jf. L 163 - bilag 41,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
81 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag med bemærkninger, der indebærer,
at der ikke kan gives påbud om, at hunde skal bære
mundkurv, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
82 | Spm. om kommentar til forslaget, som blev
nævnt under høringen om L 163 af vicekommissær
Ivan Michael Jensen om central registrering i POLNET, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
83 | Spm. om ministeren vil tage initiativ til
en mere smidig forkyndelse af påbud efter hundeloven, f.eks.
i form af forkyndelse ved brev, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
84 | Spm. om ministeren vil tage initiativ til,
at når hvalpe chipmærkes, suppleres hvalpens chip med
oplysninger om forældrenes chipnumre, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå |
85 | Spm. om ministeren vil medvirke til, at
fristerne for effektuering af påbud forkortes, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
86 | Spm. om, i hvilken form vejledningen om
hundeloven vil blive udarbejdet, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
87 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag med bemærkninger, der betyder, at de
hunde, som med lovforslaget forbydes og pålægges at
gå med mundkurv i overgangsperioden, kan fritages fra kravet
om mundkurv, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
88 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der indebærer, at der kan dispenseres
fra kravet om mundkurv i overgangsfasen, hvis en mentaltest af
hunden viser, at hunden ikke er aggressiv, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå |
89 | Spm. om, at ministeren bedes
bekræfte, at episoden omtalt i L 163 bilag - 49 ikke
omhandler staffordshire bull terrier, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
90 | Spm. om kommentar til notat omdelt
på L 163 - bilag 50, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
91 | Spm. om kommentar til henvendelse af
1/6-10 fra Dansk Boerboel Klub, til justitsministeren |
| |
Bilag 2
5 af udvalgets
spørgsmål til justitsministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmålene og justitsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra udvalget:
Spørgsmål 13:
Hvilke konkrete beviser skal en hundeejer have for at bevise,
at vedkommendes hund ikke er af en forbudt race?
Svar:
Ifølge hundelovens § 1 b, stk. 2, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 3, kan politiet stille krav om, at
besidderen dokumenterer hundens race eller type, hvis der er tvivl
om, hvorvidt en hund tilhører én af de racer eller
krydsninger, som er omfattet af det foreslåede forbud mod
besiddelse mv. af visse hunde.
Har besidderen ikke inden for en frist, som politiet
fastsætter, fremlagt tilstrækkelig dokumentation for,
at hunden ikke tilhører én af de racer eller
krydsninger heraf, som er omfattet af forbuddet, vil hunden blive
anset for at være holdt i strid med forbuddet, jf. 1 b, stk.
4.
Som det fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, lægger Justitsministeriet
vægt på, at forbudsordningen håndhæves
på en smidig måde, således at der ikke bliver
tale om en form for forfølgelse af hundeejere.
Det forudsættes i den forbindelse, at besidderens
forpligtelse til at dokumentere, at hunden ikke tilhører en
af de forbudte racer, først vil blive aktualiseret, hvis
politiet f.eks. på baggrund af hundens udseende eller
oplysninger fra besidderen eller andre har rimelig grund til at
formode, at der kan være tale om en hund, der er omfattet af
forbuddet. I praksis vil bestemmelsen i sådanne
tilfælde indebære, at besiddere af hunde skal kunne
skaffe den nødvendige dokumentation for, at deres hund ikke
er omfattet af forbuddet. Forbudsordningen forudsættes
derimod ikke at indebære, at politiet kan forlange en
sådan dokumentation fra en besidder af en hund i
tilfælde, hvor der ikke er nogen nærmere anledning til
det.
Justitsministeriet finder ikke, at der i lovteksten bør
stilles nærmere krav til, hvordan besidderen dokumenterer, at
der ikke er tale om en forbudt hund. Besidderen kan f.eks.
fremlægge en stambog eller dna-attest vedrørende
hunden og dens forældre, eller besidderen kan fremlægge
erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens
afstamning.
Spørgsmål 14:
Hvordan vil man sikre sig imod urigtige beviser, f.eks. en
falsk eller urigtig stamtavle?
Svar:
Det følger af hundelovens § 1 b, stk. 2, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, at politiet kan stille
krav om, at besidderen dokumenterer hundes race eller type, hvis
der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører én af de
racer eller krydsninger heraf, som er omfattet af forbuddet.
Som det er redegjort for ved den samtidig besvarelse af
spørgsmål nr. 13 vedrørende lovforslaget,
finder Justitsministeriet ikke, at der i lovteksten bør
stilles nærmere krav til, hvordan besidderen dokumenterer, at
der ikke er tale om en forbudt hund. Besidderen kan f.eks.
fremlægge en stambog eller dna-attest vedrørende
hunden og dens forældre, eller besidderen kan fremlægge
erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens
afstamning.
Det vil i første omgang være politiet, der
vurderer ægtheden af den dokumentation, som besidderen
fremlægger. Politiet vil i den forbindelse f.eks. kunne
kontakte den stambogsførende klub, hvis der er i tvivl om
ægtheden af en fremlagt stambog. Hvis en sag bliver indbragt
for domstolene, vil det være retten, som skal vurdere
ægtheden af den fremlagte dokumentation.
Spørgsmål 16:
Kan bevisets gyldighed og rigtighed afprøves ved
domstolene?
Svar:
Politidirektørens afgørelse om at aflive en
hund, der er omfattet af det foreslåede forbud, vil kunne
påklages til Rigspolitichefen, jf. hundelovens § 6 c,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10 og 11.
Afgørelsen om aflivning er en administrativ
afgørelse, som vil kunne indbringes for domstolene, jf.
grundlovens § 63.
Hvis en sag indbringes for domstolene, vil retten bl.a. kunne
vurdere ægtheden af den dokumentation, der eventuelt er
fremlagt for, at der ikke er tale om en forbudt hund.
Spørgsmål 24:
Vil justitsministeren via socialministeren medvirke til et
nationalt forbud for offentligt ansatte som f.eks. dagplejere, der
passer andres børn i eget hjem, mod at have de forbudte
hunde i hjemmet, idet disse hunde udgør en trussel for de
børn, som de passer?
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet om en
udtalelse fra Socialministeriet, der har oplyst
følgende:
»Socialministeriet kan oplyse, at dagpleje reguleres i
dagtilbudsloven. Det følger af lovens § 22, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen skal godkende private hjem og andre lokaler til
brug for dagpleje, inden der kan modtages børn. Godkendelsen
skal sikre gode forhold og kvalitet i tilbuddet. Af
bemærkninger til bestemmelsen fremgår, at
kommunalbestyrelsens godkendelse som minimum skal omfatte
godkendelse af de fysiske rammer, dagplejerens personlige
kvalifikationer, samt hvorvidt forholdene i det enkelte hjem er
egnede til dagpleje.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med en
godkendt dagpleje, jf. dagtilbudslovens § 5. Hvis
kommunalbestyrelsen finder, at forholdene i det enkelte
dagplejehjem er uforsvarlige, har kommunalbestyrelsen pligt til at
sørge for, at forholdene bringes i orden, eller at
godkendelsen inddrages, og ansættelsesforholdet bringes til
ophør.
Inden for disse rammer er det kommunalbestyrelsen i den
enkelte kommune, der fastsætter de krav, dagplejere i
kommunen skal opfylde for at opnå godkendelse.
Dagtilbudsloven er ikke til hinder for, at disse krav kan
angå eksempelvis dagplejerens dyrehold.
Dagtilbudsloven giver således mulighed for, at
kommunalbestyrelsen kan gribe ind f.eks. i tilfælde, hvor
hold af en bestemt hund indebærer, at forholdene i et
dagplejehjem må anses for uforsvarlige.«
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning
til, at der i hundeloven fastsættes et særskilt forbud
mod hold af visse hunde hos offentlige ansatte, der passer andres
børn i eget hjem.
Spørgsmål 47:
Kan ministeren bekræfte, at hunde som har et
samfundsmæssigt eller lignende formål som f.eks.
tjeneste- og førerhunde, vil blive undtaget fra linepligten
i de områder, som kommunalbestyrelserne ellers udpeger som
snorpligtige områder?
Svar:
Det følger af hundelovens § 3, stk. 2, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, at kommunalbestyrelsen
skal kunne bestemme, at der i kommunen eller nærmere
opregnede områder i kommunen skal gælde en pligt til i
byer og områder med bymæssig bebyggelse altid at
føre en hund i bånd på gader, veje, stier eller
pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel.
Endvidere følger det af hundelovens § 3, stk. 5,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, at
justitsministeren skal kunne fastsætte regler om, at visse
hunde ikke er omfattet af kommunale beslutninger om båndpligt
efter lovens § 3, stk. 2. Det fremgår af
bemærkningerne til denne bestemmelse, at der efter
Justitsministeriets opfattelse vil være et behov for f.eks.
at kunne undtage servicehunde, førerhunde og hunde, der
benyttes af politiet, hæren, ansatte på Skov- og
Naturstyrelsens arealer (f.eks. vildtkonsulenter, skovfogeder,
skovriddere og skovløbere), vagtselskaber og lignende, samt
jagthunde, der anvendes i forbindelse med regulering eller jagt i
henhold til reglerne i lov om jagt og vildtforvaltning, fra
kommunale beslutninger om båndpligt, når de
færdes i byer og områder med bymæssig bebyggelse,
forudsat at de er ifølge med en person, der har fuldt
herredømme over dem.
Der henvises i øvrigt til punkt 5.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.