L 163 Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven.

(Forbud mod besiddelse m.v. af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre m.v.).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 03-06-2010

Afgivet: 03-06-2010

Ændringsforslag stillet den 3. juni 2010 uden for tillægsbetænkningen

20091_l163_aendringsforslag_beh3859410.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 3. juni 2010 uden for tillægsbetænkningen

Til § 3

Af Marlene Harpsøe (DF) og Peter Skaarup (DF)

1) I stk. 4 indsættes efter 3. pkt.:

»Kravet om, at hundene skal føres i bånd, gælder ikke i skove, hvor ejeren har givet tilladelse til, at hunde kan færdes uden bånd.«


[Fritagelse fra kravet om båndpligt for hunde omfattet af overgangsordningen ved færdsel i hundeskove]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen indebærer, at hunde, der omfattes af overgangsordningen, ikke skal føres i bånd i skove, hvor ejeren har givet tilladelse til, at hunde kan færdes uden bånd. Hundene skal dog fortsat være iført forsvarlig, lukket mundkurv, når de færdes i sådanne skove.


Efter § 23, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009, skal hunde føres i snor i skove. Det følger imidlertid af § 25, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1314 af 20. november 2006 om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen (adgangsbekendtgørelsen), at ejeren af en skov, i det omfang det ikke strider mod andre bestemmelser, kan give tilladelse til andet og mere, end der følger af reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 og adgangsbekendtgørelsen.


Skov- og Naturstyrelsen, kommuner og andre skovejere har på den baggrund i afgrænsede områder - kaldet hundeskove - givet besidderen af en hund ret til at færdes med hund, uden at hunden er i snor. Det er den enkelte skovejer, som nærmere fastlægger reglerne for sin hundeskov.


Når der i ændringsforslaget henvises til skove, hvor ejeren har givet tilladelse til, at hunde kan færdes uden bånd, forstås således skove, hvor ejeren i medfør af adgangsbekendtgørelsen har givet besidderen af en hund ret til at færdes med hund, uden at hunden er i snor.