L 158 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om produktionsskoler og lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

(Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelse).

Af: Undervisningsminister Tina Nedergaard (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 17-03-2010

Fremsat den 17. marts 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)

20091_l158_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 17. marts 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om produktionsskoler og lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

(Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelse)

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1173 af 10. december 2008, § 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1218 af 14. december 2009, § 1 i lov nr. 1527 af 27. december 2009 og § 6 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 19 d indsættes:

»§ 19 e. Skolen modtager tilskud pr. årselev for elever indskrevet på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 p. I antallet af årselever indgår elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale, dog højst med tre måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed.

Stk. 2. Skolen modtager endvidere tilskud pr. elev ved iværksættelse af uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2, samt ved gennemførelse af grundlæggende praktisk oplæring, jf. § 66 r, stk. 2.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 og 2 ydes på grundlag af takster, som fastsættes i de årlige finanslove, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1-3, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.«

2. Efter § 66 o indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 7 c

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse

§ 66 p. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, som helt eller delvist gennemføres på produktionsskole. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog § 66 r, stk. 3.

Stk. 2. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18, og som samarbejder med en produktionsskole herom.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejde som nævnt i stk. 2.

§ 66 q. Adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.

Stk. 2. Afgørelse om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse træffes efter indstilling fra produktionsskolen af den skole, der udbyder uddannelsen, jf. § 66 p, stk. 2.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse.

§ 66 r. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser.

Stk. 2. Grundforløbet erstattes for den enkelte elev helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole.

Stk. 3. Eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v.

§ 66 s. Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende produktionsskole opgaver og funktioner som praktikvirksomhed. § 13, stk. 2, § 31, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2-4, § 32, § 33, § 46 og § 58 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med praktikuddannelse på produktionsskole.

§ 66 t. Skolen udbetaler en skoleydelse til elever, der deltager i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Undervisningsministeriet.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsens opgørelse og udbetaling.«

§ 2

I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, § 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, § 2 i lov nr. 558 af 6. juni 2007, § 38 i lov nr. 311 af 30. april 2008, § 1 i lov nr. 1173 af 10. december 2008 og § 4 i lov nr. 1527 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:

1. Efter § 2 a indsættes:

»§ 2 b. En produktionsskole kan i henhold til en aftale med en skole, institution eller virksomhed, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser, medvirke til uddannelse af elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser.«

§ 3

I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 27. november 2007, som ændret ved § 38 i lov nr. 106 af 26. februar 2008 og § 3 i lov nr. 1527 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at oplysninger efter stk. 1 skal leveres af kommunalbestyrelsen i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske samt krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.«

2. Efter § 14 indsættes:

»§ 15. Til brug for tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs erhvervsgrunduddannelse skal kommunalbestyrelsen eller den tilrettelæggende institution, jf. § 1, anvende et elektronisk system, som undervisningsministeren stiller til rådighed.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af det elektroniske system, jf. stk. 1.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 15 i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning


2. Lovforslagets indhold


2.1 Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse


2.1.1 Gældende ret


2.1.2 Forsøgsordningen og Undervisningsministeriets overvejelser


2.1.3 Den foreslåede ordning


2.2 Indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelsen


2.2.1 Gældende ret


2.2.2 Undervisningsministeriets overvejelser


2.2.3 Den foreslåede ordning


3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet


5. Administrative konsekvenser for borgerne


6. Miljømæssige konsekvenser


7. Forholdet til EU-retten


8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.


9. Sammenfattende skema


1. Indledning

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik den 5. november 2009 aftale om: "Flere unge i uddannelse og job".


Af aftalens initiativ D.2 "Permanentgørelse af lærlingeforsøg på produktionsskoler" fremgår følgende: "Det satspuljefinansierede forsøg "Produktionsbaseret lærlingeuddannelse" permanentgøres med henblik på at øge fastholdelsen for unge, der bedre vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på en produktionsskole."


Af aftalens initiativ B.5 "Udvikling af portal for egu" følger det, at der for at sikre gennemsigtighed, en enkel administration i kommunerne og et aktuelt og detaljeret datagrundlag om erhvervsgrunduddannelsen (egu) og dens enkeltdele skal oprettes en fælles internetbaseret indberetningsportal, som kan bruges til indberetning og dagligt administrativt arbejde i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs egu. Portalen skal oprettes i tilknytning til det elektroniske system Elevplan, der i forvejen bruges på erhvervsuddannelsesområdet.


Med dette lovforslag foreslås indført en ny tilrettelæggelsesform for erhvervsuddannelser efter de samme overordnede retningslinjer, som er afprøvet gennem forsøget "Produktionsbaseret lærlingeuddannelse", ved indførelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.


Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelserne og de tilrettelæggende institutioner får pligt til at anvende en fælles indberetningsportal for egu til administrative formål, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.


Begge initiativer er led i realiseringen af regeringens målsætning om, at mindst 95 pct. af alle unge mindst gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015, jf. regeringens globaliseringsstrategi af april 2006 og aftalen af 2. november 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen.


2. Lovforslagets indhold

2.1 Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse

2.1.1 Gældende ret

En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over fire år og består af et grundforløb og et hovedforløb, jf. § 12, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, jf. § 2, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Praktikuddannelsen foregår i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale. I nogle erhvervsuddannelser er der mulighed for under visse betingelser at afvikle praktikuddannelsen helt eller delvist med skolepraktik, hvis ikke det lykkes eleven at indgå uddannelsesaftale med en virksomhed.


Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om produktionsskoler. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om produktionsskoler. En produktionsskole kan kun optage deltagere med statstilskud, når kommunalbestyrelsen i den unges bopælskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe, jf. § 1, stk. 6, i lov om produktionsskoler.


Et produktionsskoleforløb har typisk til formål, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.


Det fremgår af § 68 i lov om erhvervsuddannelser, at undervisningsministeren i særlige tilfælde kan gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.


Det fremgår af § 21, stk. 3, i lov om produktionsskoler, at undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i loven i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejder.


2.1.2 Forsøgsordningen og Undervisningsministeriets overvejelser

Som en del af satspuljeforliget for 2004 blev der etableret et forsøg med erhvervsuddannelsesforløb forankret på produktionsskoler, kaldet "Produktionsbaseret lærlingeuddannelse".


Forsøget krævede fravigelse fra bestemmelser i lov om produktionsskoler og lov om erhvervsuddannelser med tilhørende relevante bekendtgørelser, og det daværende Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelses (KFU) samt Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) afgav i den anledning en indstilling til forsøget, som var positiv.


Den 25. marts 2004 godkendte undervisningsministeren, at forsøget blev iværksat og godkendte dermed de nødvendige fravigelser fra lovgivningen. Forsøget blev iværksat med hjemmel i § 21, stk. 3, i lov om produktionsskoler, og i § 68 i lov om erhvervsuddannelser.


Forsøgets målgruppe er unge på produktionsskoler, der på grund af manglende sociale, personlige eller faglige forudsætninger ikke vurderes umiddelbart at kunne udsluses i uddannelsessystemet. Der er tale om en gruppe af unge, som af en eller flere årsager ikke formår at gennemføre en faglig uddannelse på trods af evner og håndelag for f.eks. et bestemt håndværk, men som med de rigtigt sammensatte og tidsmæssigt fleksible uddannelsesforløb og med særlig assistance, vurderes til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.


Forsøgsuddannelsen har som erhvervsuddannelserne i almindelighed en fleksibel varighed på mellem halvandet og fem år afhængig af elevernes forudsætninger og slutmålene for uddannelsen. Uddannelsesmålene og kravene til skoleundervisningens og praktikuddannelsens indhold følger de almindelige regler om erhvervsuddannelser. Uddannelsesforløbet afsluttes med udstedelse af uddannelsesbevis i overensstemmelse med reglerne herom i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsesbeviset giver dermed en erhvervs- og uddannelseskompetence i lighed med erhvervsuddannelserne i almindelighed.


Forsøgsuddannelsen gennemføres i videst muligt omfang på en produktionsskole, som af en institution for erhvervsrettet uddannelse godkendes til at gennemføre såvel skole- som praktikdele i en given erhvervsuddannelse. Der kan i uddannelsen desuden indgå elementer af virksomhedsforlagt undervisning samt egentlig praktikuddannelse i en virksomhed.


Eleverne modtager under uddannelsen en ydelse, som svarer til ydelsen til erhvervsuddannelseselever i skolepraktik. Denne ydelse svarer i størrelse til, hvad produktionsskolens ordinære elever modtager.


Taxameterudgifter til forsøgets skoleundervisning finansieres som ordinær undervisning, mens praktikuddannelsen, hvis den finder sted på en produktionsskole, finansieres med en takst svarende til drifts- og bygningsudgiften til en årselev på en produktionsskole. Dette følger af betingelserne for forsøget.


Den såkaldte "Produktionsbaseret lærlingeuddannelse" startede med ét optag i 2004 på 30 elever. Forsøget er siden blevet udvidet fire gange med yderligere optag. Første gang i 2006 med ét årligt optag på 25 elever, anden gang i 2007 med ét årligt optag på 25 elever, tredje gang i 2008 med ét årligt optag på 65 elever og fjerde gang i 2009 med ét årligt optag på 65 elever.


Af evalueringsrapporten fra februar 2009 fremgår blandt andet følgende resultater:


- Indtil udgangen af 2008 er der i henhold til tildelte bevillinger fra satspuljen igangsat i alt 144 erhvervsuddannelsesforløb.


- De 144 forløb omfatter 18 forskellige uddannelsesretninger, som er iværksat med base på 19 forskellige produktionsskoler i tæt samarbejde med 25 forskellige erhvervsskoler.


- 14 elever er på nuværende tidspunkt færdiguddannede. Heraf startede ti i 2004, tre startede i 2006 og én startede i 2007. De færdiguddannede elever er fordelt på otte kvinder og seks mænd.


- 11 (79 pct.) ud af de 14 færdiguddannede elever har været i arbejde efter endt uddannelse, heraf er seks fastansatte pr. februar 2009, mens tre er vikaransatte og fem er aktivt jobsøgende. 10 af de 11 har været i beskæftigelse indenfor det fagområde, de er uddannet til.


- 21 (14 pct.) ud af 144 indskrevne elever har afbrudt forsøgsuddannelsen pr. februar 2009. Af de afbrudte forsøgsuddannelsesforløb var 12 (41 pct.) startet på uddannelsens første årgang i 2004, der bestod af i alt 29 unge. Som følge af de indhøstede erfaringer ses der på de senere årgange et væsentligt lavere frafald.


2.1.3 Den foreslåede ordning

Med dette lovforslag foreslås indført en ny tilrettelæggelsesform for erhvervsuddannelser efter de samme overordnede retningslinjer, som er afprøvet gennem forsøget "Produktionsbaseret lærlingeuddannelse", ved indførelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Dog vil forsøgets grundforløbsdel med dette lovforslag blive helt eller delvist erstattet af en grundlæggende oplæring på produktionsskoler efter samme principper som ved tilrettelæggelse af ny mesterlære, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. I ny mesterlære erstattes grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed. Efterfølgende gennemfører eleven et hovedforløb på normal vis. Ny mesterlære er således en anderledes måde at gennemføre en erhvervsuddannelse på.


Forslaget vil indebære, at der indsættes et nyt kapitel i lov om erhvervsuddannelser, hvorved der bliver hjemmel til at gennemføre produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse.


Forslaget vil ligeledes indebære en ændring af lov om produktionsskoler, således at en produktionsskole i henhold til en aftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse kan medvirke til uddannelse af elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser.


Der henvises til lovforslagets § 1 og § 2 og bemærkningerne hertil.


2.2 Indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelsen

2.2.1 Gældende ret

Erhvervsgrunduddannelse (egu) er en erhvervsrettet individuelt tilrettelagt vekseluddannelse, der normalt varer to år. Udstrækningen af uddannelsen kan dog efter omstændighederne variere fra halvandet til tre år.


Formålet med egu er, at eleverne opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en af de øvrige erhvervskompetencegivende uddannelser, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. § 1, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.


Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilrettelægge egu for den relevante målgruppe, jf. § 1, stk. 2, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., men kan vælge at lade institutioner, som er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, eller produktionsskoler foretage tilrettelæggelsen på sine vegne, jf. § 1, stk. 5, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.


Tilrettelæggelsen af erhvervsgrunduddannelsen foretages i praksis af de nævnte uddannelsesinstitutioner, fortrinsvis produktionsskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning eller andre kommunale enheder, der kan handle på kommunalbestyrelsens vegne.


Målgruppen er i § 1, stk. 2, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., beskrevet som unge under 30 år, der bor i kommunen, som ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, eller i beskæftigelse og som ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse.


Det følger af § 5, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., at kommunalbestyrelsen ved aftale med en eller flere relevante skoler og i samarbejde med eleven og en eller flere virksomheder sammensætter et uddannelsesforløb af elementer fra de eksisterende uddannelsestilbud. Forløbet og den tilsigtede kompetence beskrives i en uddannelsesplan.


I uddannelsesplanen beskrives på baggrund af den tilsigtede faglige kompetence, som egu-eleven skal opnå, hvilke praktik- og skoledele, der indgår i uddannelsen. Praktikdelene vælges inden for det samlede private og offentlige arbejdsmarked, og den egu-ansvarlige vejleder skal sikre, at den tilsigtede faglige kompetence opnås. Der indgår prøver, hvis det er tilfældet i de uddannelseselementer, elevens egu er sammensat af.


Skoledelen udgør mindst 20 og højst 40 uger, jf. § 3, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Skoleelementerne kan hentes fra en lang række uddannelsesaktiviteter, herunder erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne samt fra undervisning på produktionsskoler, højskoler, ungdomsskoler og voksenuddannelsescentre, jf. § 3, stk. 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.


Praktikdelen foregår normalt i en eller flere virksomheder ved midlertidig ansættelse af den unge i virksomheden, jf. § 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. En praktikperiode i en virksomhed skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målet med praktikopholdet som led i den samlede uddannelsesplan. Aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med, jf. § 6, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Der er ikke nødvendigvis tale om allerede definerede uddannelsesbetegnelser, idet uddannelsen for den enkelte unge i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, evner, modenhed og motivation. Der vil typisk være tale om, at uddannelsen peger frem mod forskellige medhjælperfunktioner ofte inden for lager og transport, HK-området, køkken- og kantineområdet samt bygge og anlæg.


Egu er en vejledningsintensiv uddannelse. En tæt personlig og social støtte og opfølgning af den enkelte egu-elev i såvel praktik som skole er ofte en forudsætning for, at uddannelsen bliver en succes for eleven.


Oplysninger vedrørende erhvervsgrunduddannelsen indhentes i dag af UNI*C, som én gang om året retter henvendelse til hver enkelt kommune og produktionsskole, der herefter indberetter aktiviteten, eventuelle afbrudsårsager, elevens aktivitet inden påbegyndelse på egu samt elevens personnummer.


UNI*C behandler indkomne oplysninger og offentliggør herefter en statistisk oversigt ca. ni måneder efter opgørelsesårets afslutning.


De forskellige tilrettelæggere af erhvervsgrunduddannelsen råder ikke over fællesadministrative systemer, hvorfor administrationen af egu, herunder tilvejebringelse af relevant datamateriale, er kompliceret og administrativt byrdefuld.


2.2.2 Undervisningsministeriets overvejelser

Erhvervsgrunduddannelsen er tiltænkt en vigtig rolle i 95 pct. målsætningen, jf. regeringens globaliseringsstrategi af april 2006 og aftalen af 2. november 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen, til de unge, som ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse.


Blandt andet for at sikre grundlaget for udvikling og uddannelsespolitisk styring af egu er det et problem, at der i dag ikke kan fremlægges aktuelle oplysninger om uddannelsen, og at oplysningerne ikke omfatter, hvad de enkelte uddannelsesplaner indeholder i forhold til hvilken type uddannelsesinstitutioner, som bidrager til skoledelen, hvilken type virksomhed, der er indgået praktikaftale med m.v.


Det vil være administrativt tungt og meget ressourcekrævende, hvis den enkelte kommune, produktionsskole eller institution for erhvervsrettet uddannelse løbende skal indberette ovenstående oplysninger, herunder hver gang der ændres i uddannelsesplanen. Ændringer af en egu-plan forekommer hyppigt.


2.2.3 Den foreslåede ordning

Forslaget indebærer, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at de oplysninger, som undervisningsministeren kan indhente fra kommuner og skoler om alle forhold vedrørende erhvervsgrunduddannelsen, skal leveres af kommunalbestyrelsen i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske samt krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.


Forslaget indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen eller den tilrettelæggende institution til brug for tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs erhvervsgrunduddannelse skal anvende et elektronisk system, som undervisningsministeren stiller til rådighed. Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af systemet.


Det foreslåede fælles elektroniske system, som er en indberetningsportal, skal bruges til det administrative arbejde i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs egu, som f.eks. udformning af uddannelsesplanen, registrering af praktikaftaler m.v.


Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at elevens uddannelsesforløb beskrives og indtastes i en uddannelsesplan oprettet i portalen. Hensigten er, at planen fungerer som et styringsredskab, der giver vejleder, elev og øvrige aktører i egu et overblik over elevens forløb.


Uddannelsesplanen er et dynamisk arbejdsredskab, som bliver til i en række faser, hvor tilføjelser og ændringer indskrives undervejs i forløbet i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.


Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til at kræve, at der ved indtastning af uddannelsesplanen i portalen oplyses om elevens uddannelsesbaggrund og tidligere beskæftigelse m.v. til brug for statistiske formål.


Det foreslåede elektroniske system tilsluttes Elevplan, da en stor del af eleverne har skoledele på erhvervsskoler i deres uddannelsesplan. Elevplan er et gennemprøvet IT-baseret værktøj til administration af uddannelsesplanen for elever under erhvervsuddannelse og på produktionsskole. Systemet vil derfor også medføre administrative lettelser for erhvervsskolerne og eventuelt produktionsskoler, der gennemfører egu. Men også ved egu-elevens eventuelle overgang til anden kompetencegivende erhvervsuddannelse vil der være en administrativ lettelse, idet oplysningerne allerede vil være tilgængelige i Elevplan.


Elevplan er et webbaseret, pædagogisk planlægningsværktøj til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser.


Alle elever i en erhvervsuddannelse skal have deres uddannelsesplan i Elevplan. Siden 2008 har det også været muligt for produktionsskoler at benytte Elevplan. Kun hvis en egu-plan indeholder dele fra en erhvervsuddannelse oprettes egu-eleven i Elevplan af den skole, der afvikler den pågældende erhvervsuddannelsesdel.


Elevplan indeholder 4 hoveddele:


En skolerettet del, hvor skolen kan oprette lokale undervisningsplaner, og hvor der kan registreres og udbydes uddannelsesaktiviteter på erhvervsskolen, indhentes information om uddannelsesaktiviteter på andre erhvervsskoler, og hvor lærerne kan evaluere og give karakterer til eleverne.


En elevrettet del, hvor eleven kan orientere sig i erhvervsuddannelserne, afprøve valg af veje gennem uddannelsessystemet, tilmelde sig uddannelsesaktiviteter og bevare overblikket over hvor mange mål, der er opnået samt se skema, karakterer og fravær.


En virksomhedsrettet del, hvor praktikvirksomhedens uddannelsesansvarlige kan få overblik over forløbet af praktikuddannelsen, samt se uddannelsesplan, karakterer m.m. for de elever, som virksomheden har en uddannelsesaftale med.


En offentlig del, hvor interessenter generelt kan orientere sig om erhvervsskoler og erhvervsuddannelser og finde oplysninger om hvilke erhvervsskoler, der udbyder hvilke erhvervsuddannelser, herunder hvilke læringsaktiviteter der pt. udbydes på skolerne.


Alle kan bruge den offentlige del, mens lærere og elever på erhvervsskoler samt virksomhedsbrugere på elevens lærested har adgang via log-in til selve Elevplan.


Udviklingen af indberetningsportalen for egu vil bl.a. medføre følgende:


- Der vil være aktuelle oplysninger til rådighed på et hvilket som helst tidspunkt.


- Det sparer kommuner og andre tilrettelæggere af egu for den nuværende indberetning af selve egu-aktiviteten til brug for statistik.


- Kommuner og andre tilrettelæggere af egu skal ikke selv udtænke og investere i administrative systemer til dagligt brug i forbindelse med uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse.


- Der vil være ensartethed i diverse skemaer til brug for uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse.


- Eventuelle regelændringer, som medfører ændringer i forhold til uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, vil enkelt og straks kunne synliggøres centralt via indberetningsportalen.


- Undervisningsministeriet kan uden yderligere administrativ byrde for tilrettelæggeren få adgang til nødvendige oplysninger om egu.


Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.


3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Det skønnes, at der i alt vil være en tilgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse på 150 elever årligt i perioden 2010 til 2012.


Lovforslaget indebærer, at elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse udløser statslige taxametertilskud i forbindelse med undervisning på grundforløb og hovedforløb samt under praktikophold på en produktionsskole. Eleven indgår i erhvervsskolens årselevberegning under hele uddannelsesforløbet og udløser tilskud på grundlag af takster pr. årselev, som fastsættes på de årlige finanslove. Elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder, udløser ligeledes statsligt taxametertilskud, dog højst for tre måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse uden uddannelsesaftale i samme virksomhed.


Skoledelen kan efter aftale mellem erhvervsskolen og produktionsskolen foregå på produktionsskolen som udlagt undervisning fra en erhvervsskole. Erhvervsskolen betaler i så fald produktionsskolen for at varetage den udlagte undervisning.


Når praktikdelen finder sted på en produktionsskole, betaler erhvervsskolen produktionsskolen for at varetage praktikundervisningen.


Lovforslaget indebærer også, at eleven modtager en skoleydelse under hele uddannelsesforløbet. Skoleydelsen udbetales af erhvervsskolen, der modtager refusion herfor. Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Undervisningsministeriet. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.


Lovforslaget indebærer endvidere, at erhvervsskolen skal indgå i samarbejde med eleven og produktionsskolen om udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Erhvervsskolens omkostninger hertil finansieres af et særligt tilskud pr. elev.


Endelig indebærer lovforslaget også, at elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse i det efterfølgende hovedforløb, som hovedregel gennem en mere intensiv undervisning i de ordinære skoleperioder, får mulighed for at tilegne sig enkelte uddannelseselementer fra grundforløbet. Erhvervsskolernes omkostninger i forbindelse hermed foreslås finansieret via en tillægstakst til den ordinære undervisningstakst.


Ved et forventet årligt optag på 150 elever fra og med 2010 skønnes den samlede statslige merudgift til skoleydelse, drift i forbindelse med praktik samt administrationsudgifter i forbindelse med udbetaling af skoleydelse at udgøre ca. 8,6 mio. kr. i 2010, 23,4 mio. kr. i 2011 og 34,0 mio. kr. i 2012. Der er i merudgiften ikke indregnet udgifter til drift vedr. skoledelen, da denne finansieres af aktivitetsreserven til opfyldelse af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse.


De samlede statslige merudgifter ved lovforslaget er finansieret af "Aftale om flere unge i uddannelse og job" og er indarbejdet i Finansloven for 2010.


Lovforslaget indeholder ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.


Egu-portalen vil administrativt spare kommuner og andre tilrettelæggere af egu for den nuværende indberetning af selve egu-aktiviteten til brug for statistik. Da systemet tilsluttes Elevplan, vil det endvidere kunne medføre administrative lettelser for erhvervsskolerne og eventuelt produktionsskoler, der gennemfører egu.


Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for stat og regioner.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.


5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.


6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.


7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.


8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:


Arbejdsgivernes Elevrefusion, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Landbrug, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Elevorganisationen ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forstanderkredsen for produktionsskoler og produktionshøjskoler, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handelsskolernes Lærerforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landboungdom, Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforsamlingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOSU-Lederforeningen og Uddannelsesforbundet.


   
9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Statslige merudgifter til skoleydelse, driftsudgifter i forbindelse med praktik samt administrationsudgifter i forbindelse med udbetaling af skoleydelse på i alt 8,6 mio. kr. i 2010, 23,4 mio. kr. i 2011 og 34,0 mio. kr. i 2012.
Statslig merudgift på 2,0 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 til udvikling af portal for egu.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Egu-portalen vil spare kommuner og andre tilrettelæggere af egu for den nuværende indberetning af selve egu-aktiviteten til brug for statistik. Da systemet tilsluttes Elevplan, vil det endvidere kunne medføre administrative lettelser for erhvervsskolerne og eventuelt produktionsskoler, der gennemfører egu.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Det foreslås med § 19 e, stk. 1, at skolen modtager tilskud pr. årselev for elever indskrevet på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. den foreslåede § 66 p.


Elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse udløser under skoledelen statslige taxametertilskud i forbindelse med deltagelse i grundforløbs- og hovedforløbsundervisning. Taksterne for 2010 er gældende undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxametre for erhvervsuddannelserne. I 2010 og 2011 udbetales fællesudgifts- og bygningstaxametre på grundlag af finansårets årselever (tidstro), men vil herefter blive udbetalt efter antal grundlagsårselever i overensstemmelse med de tilskudsprincipper, der gælder for erhvervsuddannelserne.


Desuden foreslås det, at elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse under praktikdelen udløser et tilskud pr. årselev. Taksterne herfor fastsættes i 2010 svarende til drifts- og bygningstaxametrene for ordinære elever på produktionsskoler.


Hvis eleven gennemfører dele af praktikuddannelsen i en virksomhed ved at deltage i virksomhedens produktion m.v. , skal det være på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, jf. den foreslåede § 66 r, stk. 3. Eleven udløser stadig taxametertilskud, fordi skolen skal bidrage med vejledning og særlig pædagogisk støtte til elev og praktikvirksomhed.


Ved virksomhedsforlagt undervisning i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse gennemfører en virksomhed i en periode praktikundervisning på produktionsskolens vegne. Eleven udløser stadig taxametertilskud, dog højst for tre måneder, jf. den foreslåede § 19 e, stk. 1, 2. pkt. Eleven må ikke deltage i virksomhedens produktion, jf. den foreslåede § 66 r, stk. 3.


Som en del af tilskuddet efter stk. 1 ydes et tillægstaxametertilskud pr. årselev for elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse i hovedforløb til dækning af skolernes udgifter ved en mere intensiv undervisning. Taksten for 2010 svarer til det tilsvarende tillægstaxametertilskud for elever i mesterlære.


Det foreslås med § 19 e, stk. 2, at skolen desuden modtager tilskud pr. elev ved iværksættelse af uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, samt ved gennemførelse af grundlæggende praktisk oplæring, jf. den foreslåede § 66 r, stk. 2. Taksterne for 2010 er gældende start- og gennemførelsestilskud for elever i ny mesterlære.


Det foreslås med § 19 e, stk. 3, at tilskud efter stk. 1 og 2 ydes på grundlag af takster, som fastsættes i de årlige finanslove, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. den foreslåede § 66 r, stk. 3.


Det foreslås med bestemmelsen i § 19 e, stk. 4, at undervisningsministeren tillægges bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1-3, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3 og 3.


Til nr. 2


Det foreslås i § 66 p, stk. 1, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse helt eller delvist gennemføres på en produktionsskole uden uddannelsesaftale mellem elev og skole.


Det er både skoleundervisningen og praktikuddannelsen, der helt eller delvist gennemføres på en produktionsskole.


Som udgangspunkt foregår praktikuddannelsen på en produktionsskole, og denne skal godkendes som praktiksted efter gældende regler, jf. § 46 i lov om erhvervsuddannelser. Praktikuddannelse kan tillige finde sted i praktikvirksomheder med uddannelsesaftale, jf. forslaget til § 66 r, stk. 3. Praktikuddannelsen kan endelig finde sted i en virksomhed efter aftale med produktionsskolen om at lade dele af praktikuddannelsen foregå i virksomheden (virksomhedsforlagt undervisning). Ved virksomhedsforlagt undervisning gennemfører en virksomhed i en periode praktikundervisning på skolens vegne og på skolens ansvar, og eleven må ikke deltage i virksomhedens produktion. Virksomhedsforlagt undervisning i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan bl.a. anvendes i tilfælde, hvor produktionsskolen mangler bestemte faciliteter eller maskiner, der er nødvendige for at opfylde målene for praktikuddannelsen, eller ikke har ansatte, der kan varetage specifikke undervisningsopgaver. Der kan også være tale om, at skolen herved bidrager til, at en elev og en virksomhed stifter nærmere bekendtskab med hinanden. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 66 r, stk. 3.


Efter aftale indgået mellem en produktionsskole og en skole eller institution, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, kan skoleundervisningen helt eller delvist udlægges til produktionsskolen. Dette skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.


Det foreslås, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kun kan tilrettelægges for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan derfor ikke tilrettelægges for de rent skolebaserede erhvervsuddannelser, som for tiden er web-integrator, sundhedsservicesekretæruddannelsen og byggemontagetekniker.


Med den foreslåede bestemmelse til § 66 p, stk. 2, kan produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kun udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18, i lov om erhvervsuddannelser, og som samarbejder med en produktionsskole herom.


Samarbejdsaftalen mellem erhvervsskolen og produktionsskolen skal blandt andet fastlægge, hvilken betaling produktionsskolen skal modtage for den undervisning m.v., som produktionsskolen varetager i forbindelse med den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse.


Med bestemmelsen i § 66 p, stk. 3, foreslås undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, og den produktionsskole, som deltager i gennemførelsen af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, og som herunder varetager opgaver og funktioner som en praktikvirksomhed, jf. den foreslåede § 66 s.


Reglerne vil komme til at omfatte retningslinjer for indholdet af samarbejdsaftalen vedrørende tilrettelæggelse og gennemførelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse generelt, herunder samarbejde om visitation, udarbejdelse af elevens uddannelsesplan, økonomi og administration i forbindelse med produktionsskolens varetagelse af udlagt undervisning og praktikuddannelse m.v. Hvis det på baggrund af indhøstede erfaringer viser sig hensigtsmæssigt, kan der også fastsættes formkrav til aftalen.


Den foreslåede bestemmelse til § 66 q, stk. 1, angår reglerne om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, herunder betingelserne for adgang til at deltage i denne særlige tilrettelæggelsesform. Det foreslås, at kun elever med forudgående produktionsskoleforløb får adgang til uddannelsen.


Forslaget indebærer, at adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.


Visitationen af elever til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse foregår i et tæt samarbejde mellem produktionsskolen og den relevante erhvervsskole for at sikre, at den unge tilhører målgruppen. Med den foreslåede bestemmelse til § 66 q, stk. 2, træffes afgørelsen om optagelse efter indstilling fra produktionsskolen af den skole, der udbyder uddannelsen.


Det vil ikke være alle erhvervsskoler, der udbyder produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, men kun skoler, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, og som samarbejder med en produktionsskole, jf. den foreslåede § 66 p, stk. 2.


Det vil være naturligt, at der i samarbejdsaftalen indgår retningslinjer for proceduren for indstilling af elever til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Hvis der senere viser sig at være behov for regulering af dette, kan undervisningsministeren med hjemmel i den foreslåede § 66 p, stk. 3, fastsætte nærmere regler herom.


Når produktionsskolen afgiver indstilling om optagelse, vil erhvervsskolen som udgangspunkt ikke have anledning til at foretage en selvstændig vurdering af, om eleven kan gennemføre produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, og på den baggrund vil skolen optage eleven.


Hvis en erhvervsskole i modsætning til produktionsskolen er af den opfattelse, at eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse, skal skolen optage eleven på almindelige vilkår, jf. kapitel 2 i lov om erhvervsuddannelser.


Ansøgere, der efter erhvervsskolens vurdering ikke vil kunne gennemføre en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse selv med alle tænkelige støtteforanstaltninger, skal af skolen vejledes til at påbegynde en anden uddannelse, f.eks. erhvervsgrunduddannelse eller ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.


Klager over afgørelser om optagelse, der ikke imødekommer ansøgeren, behandles efter de almindelige klageregler fastsat i medfør af § 69 i lov om erhvervsuddannelser.


Hvis produktionsskolen på trods af elevens ønske ikke indstiller eleven til optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, kan eleven ikke blive optaget. Eleven vil kunne indbringe spørgsmålet om produktionsskolens indstilling for produktionsskolens bestyrelse. Produktionsskolens indstilling kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Eleven kan søge optagelse til en erhvervsuddannelse på almindelige vilkår.


Undervisningsministeren bemyndiges, jf. den foreslåede § 66 q, stk. 3, til at fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Formålet med bemyndigelsen er at give mulighed for et administrativt indgreb, såfremt aktiviteten får et uhensigtsmæssigt omfang.


Det foreslås med § 66 r, stk. 1, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser.


De almindelige regler om uddannelserne og de særlige regler om de enkelte uddannelsers mål og indhold m.v. gælder for produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse med de ændringer, som de særlige bestemmelser om denne tilrettelæggelsesform kræver.


Med den foreslåede bestemmelse til § 66 r, stk. 2, foreslås grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvist erstattet af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole. Grundforløbet i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse tilrettelægges efter samme hovedprincipper som ny mesterlære, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2 for en beskrivelse af ny mesterlære.


Hvis eleven gennemfører dele af praktikuddannelsen i en virksomhed ved at deltage i virksomhedens produktion m.v., jf. den foreslåede § 66 r, stk. 3, skal det være på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, og eleven får derfor løn i stedet for skoleydelse, jf. den foreslåede bestemmelse til § 66 t. "Produktion m.v." omfatter eksempelvis også salg af varer og tjenesteydelser. Hvis eleven modtager praktikuddannelse i en virksomhed som virksomhedsforlagt undervisning, og derfor ikke indgår i virksomhedens produktion, oprettes ingen uddannelsesaftale, og eleven modtager fortsat skoleydelse, ligesom produktionsskolen har ansvar for eleven. Tilskudsreglerne er reguleret i den foreslåede § 19 e. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 66 p.


Hvis eleven har en uddannelsesaftale, er eleven omfattet af de almindelige regler om elevers retsstilling, jf. §§ 55 og 56, i lov om erhvervsuddannelser, hvilket eleven ikke er, når denne er i praktik uden uddannelsesaftale. I sidstnævnte tilfælde har eleven ikke lønmodtagerstatus og har samme retsstilling som elever i skolepraktik.


Det foreslås med § 66 s, stk. 1, at når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende produktionsskole opgaver og funktioner som praktikvirksomhed. § 13, stk. 2, § 31, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2-4, § 32, § 33, § 46 og § 58, i lov om erhvervsuddannelser, finder tilsvarende anvendelse.


Det foreslås med § 66 s, stk. 2, at bestemmelserne i lovens § 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med praktikuddannelse på produktionsskole. Det foreslås hermed, at de faglige udvalg fører tilsyn med praktikuddannelse, der gennemføres på en produktionsskole på samme måde, som de faglige udvalg fører tilsyn med skolepraktik og virksomhedspraktik.


Det foreslås med § 66 t, stk. 1, at skolen udbetaler en skoleydelse til elever, der deltager i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af uddannelsesaftale, jf. den foreslåede § 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.


Skoleydelsen svarer til ydelsen til erhvervsuddannelseselever i skolepraktik. Denne ydelse svarer i størrelse til, hvad produktionsskolens ordinære elever modtager.


Hvis eleven indgår aftale om delvis praktikuddannelse med en virksomhed, jf. den foreslåede § 66 r, stk. 3, udbetaler virksomheden den overenskomstmæssige elevløn for området i en sådan aftaleperiode, og der udbetales i lønningsperioden ikke skoleydelse. Eleven modtager heller ikke skoleydelse, hvis eleven modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger.


Det foreslås med bestemmelsen i § 66 t, stk. 2, at Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Undervisningsministeriet. Dette svarer til ordningen vedr. skolepraktikydelse.


Det foreslås med bestemmelsen i § 66 t, stk. 3, at undervisningsministeren tillægges bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om skoleydelsens opgørelse og udbetaling.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3 og 3.


Til § 2

Til nr. 1


En produktionsskole kan med den foreslåede § 2 b i henhold til en aftale med en skole, institution eller virksomhed, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser, medvirke til uddannelse af elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. de i lovforslagets § 1 omhandlede ændringer til lov om erhvervsuddannelser.


Der vil med den foreslåede bestemmelse til § 2 b skulle indgås aftale mellem en produktionsskole og udbyderen af hovedforløbet, som typisk er en institution for erhvervsrettet uddannelse, om gennemførelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Den skole eller institution, der udbyder produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, og den samarbejdende produktionsskole skal i en aftale fastlægge, hvilken betaling produktionsskolen skal modtage for den undervisning m.v., som produktionsskolen varetager i forbindelse med den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse, jf. den foreslåede § 66 p, stk. 2 og 3.


Elever, der deltager i en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse i henhold til de foreslåede bestemmelser til kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser, vil ikke indgå i beregningen af tilskudsgrundlaget til produktionsskolen.


Der er tale om en lovreguleret opgavevaretagelse for produktionsskolerne, og opgavevaretagelsen sker derfor ikke som indtægtsdækket virksomhed.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.


Til § 3

Til nr. 1


Med den foreslåede bestemmelse til § 14, stk. 2, bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at de oplysninger, som undervisningsministeren kan indhente fra kommuner og skoler om alle forhold vedrørende erhvervsgrunduddannelsen, skal leveres af kommunalbestyrelsen i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske samt krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.


Oplysningerne forventes som udgangspunkt leveret via en indberetningsportal, når den er udviklet, jf. den foreslåede § 15. Der vil også efter omstændighederne kunne være tale om særlige, lejlighedsvise indhentelser af oplysninger, eventuelt i elektronisk form.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2 og 2.2.3.


Til nr. 2


Det forslås med § 15, stk. 1, at kommunalbestyrelsen eller den tilrettelæggende institution til brug for tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs erhvervsgrunduddannelse skal anvende et elektronisk system, som undervisningsministeren stiller til rådighed.


Det foreslåede fælles elektroniske system, som er en indberetningsportal, skal bruges i det daglige administrative arbejde i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs egu.


Det foreslås med bestemmelsen i § 15, stk. 2, at undervisningsministeren tillægges bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af det elektroniske system.


Reglerne vil omfatte retningslinjer for oprettelse og vedligeholdelse af elevens uddannelsesplan, herunder retningslinjer for hvilke informationer, der som minimum skal indberettes. Nogle af disse informationer vil alene tjene et statistisk formål.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2 og 2.2.3.


Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august 2010.


Det foreslås med stk. 2, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 15 i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 2. Bestemmelsen vil blive sat i kraft, når den internetbaserede indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelsen er færdigudviklet og klar til brug.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1173 af 10. december 2008, § 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1218 af 14. december 2009, § 1 i lov nr. 1527 af 27. december 2009 og § 6 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer:
   
  
1. Efter § 19 d indsættes:
»§ 19 e.Skolen modtager tilskud pr. årselev for elever indskrevet på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 p. I antallet af årselever indgår elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale, dog højst med tre måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed.
Stk. 2. Skolen modtager endvidere tilskud pr. elev ved iværksættelse af uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2, samt ved gennemførelse af grundlæggende praktisk oplæring, jf. § 66 r, stk. 2.
Stk. 3.Tilskud efter stk. 1 og 2 ydes på grundlag af takster, som fastsættes i de årlige finanslove, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1-3, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.«
   
  
2. Efter § 66 o indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 7 c
Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse
§ 66 p. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, som helt eller delvist gennemføres på produktionsskole. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog § 66 r, stk. 3.
Stk. 2. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18, og som samarbejder med en produktionsskole herom.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejde som nævnt i stk. 2.
§ 66 q. Adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.
Stk. 2.Afgørelse om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse træffes efter indstilling fra produktionsskolen af den skole, der udbyder uddannelsen, jf. § 66 p, stk. 2.
Stk. 3.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse.
§ 66 r. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser.
Stk. 2. Grundforløbet erstattes for den enkelte elev helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole.
Stk. 3. Eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v.
§ 66 s. Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende produktionsskole opgaver og funktioner som praktikvirksomhed. § 13, stk. 2, § 31, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2-4, § 32, § 33, § 46 og § 58 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med praktikuddannelse på produktionsskole.
§ 66 t. Skolen udbetaler en skoleydelse til elever, der deltager i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2.Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Undervisningsministeriet.
Stk. 3.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsens opgørelse og udbetaling.«
   
  
§ 2
I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, § 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, § 2 i lov nr. 558 af 6. juni 2007, § 38 i lov nr. 311 af 30. april 2008, § 1 i lov nr. 1173 af 10. december 2008 og § 4 i lov nr. 1527 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 2 a indsættes:
»§ 2 b. En produktionsskole kan i henhold til en aftale med en skole, institution eller virksomhed, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser, medvirke til uddannelse af elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser.«
   
  
§ 3
I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 27. november 2007, som ændret ved § 38 i lov nr. 106 af 26. februar 2008 og § 3 i lov nr. 1527 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 14. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra kommuner og skoler om alle forhold vedrørende uddannelsen og kan fastsætte nærmere regler herom.
 
1. I § 14 indsættes som stk. 2:
  
»Stk. 2.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at oplysninger efter stk. 1 skal leveres af kommunalbestyrelsen i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske samt krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.«
   
  
2. Efter § 14 indsættes:
»§ 15. Til brug for tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs erhvervsgrunduddannelse skal kommunalbestyrelsen eller den tilrettelæggende institution, jf. § 1, anvende et elektronisk system, som undervisningsministeren stiller til rådighed.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af det elektroniske system, jf. stk. 1.«
   
  
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 15 i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2.