Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 20. april 2010
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
(Aktiv beskæftigelsesindsats over for
unge, lovfæstelse af voksenlærlingeordningen,
forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed m.v.)
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009,
foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 9, affattes
således:
»9) personer
under 18 år, som har behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats, og«
2. § 3 ophæves.
3. § 4, stk. 1, affattes
således:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
opgørelse af sammenlagt ledighed efter denne lov for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.«
4. I
§ 21, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at personer i forbindelse med det individuelle
kontaktforløb skal deltage i bestemte beskæftigelses-
og uddannelsesfremmende aktiviteter.«
5. Kapitel 11
a ophæves.
6.
Overskriften før § 67 d udgår, og §§ 67 d-67 f
ophæves.
7. § 68, stk. 2,
ophæves.
8. I
overskriften før § 74 udgår », mentor«.
9.
Efter § 75 a indsættes i afsnit IV:
»Kapitel 13 b
Tilbud til personer under 18
år
§ 75
b. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering give personer,
der er omfattet af § 2, nr. 9, og fyldt 15 år,
tilbud efter kapitel 10 og 11, jf. dog stk. 2, og
tillægsydelser efter kapitel 14 og 15 efter de regler, der
gælder for personer omfattet af § 2, nr. 3.
Stk. 2. Tilbud
efter kapitel 11 til personer omfattet af stk.1 kan have en
varighed på op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en
konkret individuel vurdering har behov for, at tilbuddet har en
længere varighed, kan tilbuddet forlænges.
§ 75
c. Kommunen kan efter en konkret vurdering give
særligt udsatte unge, der er omfattet af § 2, nr.
9, tilbud efter kapitel 11 med en godtgørelse, jf.
stk. 2, og tillægsydelser efter kapitel 14 og 15 efter
de regler, der gælder for personer omfattet af § 2,
nr. 3, hvis tilbud efter lov om social service ikke er
tilstrækkelige. § 44 finder ikke anvendelse ved
tilbud efter 1. pkt.
Stk. 2.
Godtgørelsen efter stk. 1 fastsættes i samarbejde
med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste
overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle
ansættelsesområde. Godtgørelsen kan dog
højst udgøre det beløb, der er nævnt i
§ 25 f, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 3.
Afgørelse om virksomhedspraktik efter stk. 1
træffes med samtykke fra den unge og
forældremyndighedens indehaver.«
10. I
§ 78 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Personer under 30 år, der er omfattet af en indsats efter
loven, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de
begynder et ordinært uddannelsesforløb på
almindelige vilkår.«
11. I
§ 83 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
beløbet på 1.000 kr. i stk. 1 kan hæves til
1.500 kr.«
12. § 85, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
13. I
§ 85 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Tilbud efter stk. 1 skal have en sammenhængende varighed
på mindst 6 måneder. Når perioden med tilbud er
påbegyndt, kan der uanset 1. pkt. være en eller flere
perioder uden tilbud. I alt må perioder uden tilbud dog
højst udgøre 4 uger. Mindstekravet på 6
måneder forlænges med de perioder, der er uden
tilbud.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
14. I
§ 85 indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
personer under 20 år, der er omfattet af § 2, nr.
1, har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter stk. 1
efter senest 4 ugers sammenlagt ledighed.«
15. § 89 affattes således:
»§ 89. Når en person, der
er omfattet af §§ 85, 87 og 88, har afsluttet det
første tilbud, har personen ret og pligt til at
påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende
har haft 6 måneders sammenlagt ledighed.
Stk. 2. Efter
afslutning af det første tilbud efter §§ 85,
87 og 88 har personen efter de 6 måneders sammenlagte
ledighed tillige ret til tilbud i resten af ledighedsperioden, hvis
personen anmoder herom.«
16. I
§ 90 a, stk. 1,1. pkt.,
ændres »30 måneder« til: »123
uger«.
17. I
§ 92, 1. pkt., ændres
»har« til: »har senest«.
18. § 92, 2. pkt., ophæves.
19. I
§ 92 indsættes som
stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Tilbud efter stk. 1 skal have en sammenhængende varighed
på mindst 6 måneder. Når perioden med tilbud er
påbegyndt, kan der uanset 1. pkt. være en eller flere
perioder uden tilbud. I alt må perioder uden tilbud dog
højst udgøre 4 uger. Mindstekravet på 6
måneder forlænges med de perioder, der er uden
tilbud.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
personer under 20 år, der er omfattet af § 2, nr. 2
og 3, har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter
stk. 1 efter senest 4 sammenhængende uger på
kontanthjælp eller starthjælp.«
20. § 96, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
21. I
§ 98 b, stk. 1,
ændres tre steder »6 måneder« til: »3
måneder«.
22.
Efter § 98 b indsættes før overskriften
»Opkvalificering ved
ansættelse«:
»Tilskud til
virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne
§ 98
c. Arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med
voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om
maritime uddannelser inden for områder, hvor der på
tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft,
har efter reglerne i stk. 3 og 4 og §§ 98 d-98
g ret til tilskud til den løn, som de betaler personen i
praktikperioden, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1
gælder ikke for uddannelsesaftaler med elever inden for
social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske
assistentuddannelse, som har ret til voksenelevløn efter
gældende faglige overenskomster og aftaler.
Stk. 3.
Beskæftigelsesregionen udarbejder to gange om året en
liste over de uddannelser, der er berettiget til tilskud.
Stk. 4. Tilskuddet
ydes efter Europa-Kommissionens forordning nr. 1998/2006 om
anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de
minimis-støtte.
§ 98
d. Det er en betingelse for tilskud, at eleven under de
praktikophold, som uddannelsesaftalen omfatter, er sikret en ved
overenskomst fastsat løn, der mindst svarer til den laveste
løn, en ikkefaglært arbejder inden for det
pågældende område er berettiget til. I fag eller
dele af et fag, hvor sådanne overenskomster ikke findes, skal
lønnen mindst svare til, hvad der gælder inden for
beslægtede overenskomstområder.
§ 98
e. Det er en betingelse for tilskud, at uddannelsesaftalen
er indgået med en person, der
1) ved uddannelsens
påbegyndelse er fyldt 25 år og
2) ikke har en
erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger
en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt
uddannelsen i de sidste 5 år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der kan
uanset stk. 1, nr. 2, ydes tilskud, hvis en person har
afsluttet en uddannelse som nævnt i stk. 1, nr. 2, og
personen
1) er omfattet af
§ 2, nr. 1, og
a) personen er
under 30 år og har været ledig i sammenlagt mere end 6
måneder, eller
b) personen er
fyldt 30 år og har været ledig i sammenlagt mere end 9
måneder, eller
2) er omfattet af
§ 2, nr. 2 eller 3, og
a) personen er
under 30 år og har modtaget kontanthjælp,
starthjælp eller introduktionsydelse eller har deltaget i
tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på
mere end 6 måneder, eller
b) personen er
fyldt 30 år og har modtaget kontanthjælp,
starthjælp eller introduktionsydelse eller har deltaget i
tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på
mere end 9 måneder.
Stk. 3. Der kan
ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden
modtager anden offentlig støtte for eleven. Der kan
ligeledes ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver, der til
eleven har modtaget en økonomisk præmie eller bonus
efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
§ 98
f. Afgørelse om tilskud træffes af den kommune,
hvor praktikstedet er beliggende. Ansøgning om tilskud skal
indgives, senest 1 måned efter at den aftalte uddannelse
efter § 98 c, stk.1, er påbegyndt.
Stk. 2. Hvis
ansøgningen indgives senere end nævnt i stk.1,
træffes afgørelsen om ydelse af tilskud på
baggrund af, om betingelserne for ydelse af tilskud var opfyldt
på det tidspunkt, hvor ansøgningen efter stk. 1
skulle have været indgivet. Tilskud kan kun ydes fra
ansøgningstidspunktet og i den resterende del
af perioden på 2 år efter § 98 g,
stk. 2.
§ 98
g. Tilskuddet udgør 30 kr. pr. time i praktiktiden
hos arbejdsgiveren.
Stk. 2. Tilskuddet
gives i op til de første 2 år af den aftalte
uddannelse, jf. § 98 c, stk. 1. Der kan kun gives
tilskud for normal overenskomstmæssig arbejdstid.
Stk. 3. Jobcenteret
udbetaler tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af
arbejdsgiverens anmodning herom.«
23. I
§ 102 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I
opsigelsesperioden har beskæftigede, jf. stk. 1, hvis de
anmoder jobcenteret om det, ret til at få udarbejdet en plan
for, hvordan de hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse.
Planen skal udarbejdes, senest 2 uger efter at den
beskæftigede har anmodet herom.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
24. I
§ 117, 2. pkt., ændres
»§ 50 a« til: »§ 75
c«.
25. I
§ 117 a, stk. 1, 2.
pkt., ændres »§§ 117 b-124«
til: »stk. 3 og §§ 117 b-124«.
26. I
§ 117 a, stk. 2, 1.
pkt., og § 122 a
ændres »§ 117 b, stk. 1« til:
»§ 117 b, stk. 2«.
27. I
§ 117 a, stk. 2, 1. pkt.,
§ 119, stk. 1, og § 122 a ændres
»§ 118, stk. 1« til:
»§ 118, stk. 2«.
28. I
§ 117 a indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 yder staten 100 pct. refusion af
kommunernes udbetaling af bonus til andre aktører, der
varetager indsatsen over for personer, der er henvist til andre
aktører i 2009 eller tidligere, og som er omfattet af
§ 2, nr. 1. Dette gælder dog ikke for kommuner, der
var bemyndiget til at varetage udøvelsen af statens aktive
beskæftigelsesindsats efter bekendtgørelse nr. 1400 af
13. december 2006.«
29. § 117 b, stk. 1, affattes
således:
»Staten refunderer
inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 2,
1) 50 pct. af en
kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10,
udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76 og
77 samt udgifter efter § 81 a til personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1, og
2) 50 pct. af en
kommunes udgifter efter § 99 til opkvalificering af
personer, der ansættes uden løntilskud, og som er
medlem af en arbejdsløshedskasse.«
30. I
§ 117 b indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Rådighedsbeløbet i stk. 1 opgøres til
18.873 kr. pr. år (2010-niveau) gange antallet af personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1, herunder personer der
deltager i tilbud efter kapitel 12. Antallet af personer efter 1.
pkt. opgøres som antal helårspersoner i
regnskabsåret.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
31. § 117 b, stk. 2, 2. pkt., der
bliver stk. 3, 2. pkt., ophæves.
32. § 118, stk. 1, affattes
således:
»Staten refunderer
inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 2,
1) 50 pct. af en
kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10
og udgifter efter §§ 76, 77, 81 a og 83 til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10, og
2) 50 pct. af en
kommunes udgifter efter § 99 til opkvalificering af
personer, der ansættes uden løntilskud, og som ikke er
medlem af en arbejdsløshedskasse.«
33. § 118, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Rådighedsbeløbet i stk. 1 opgøres pr.
år til 21.236 kr. i 2010, 21.200 kr. i 2011 og 21.032 kr. i
2012 og de efterfølgende år (2010-niveau) gange
antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4,
herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12.
Beløbene for 2011, 2012 og de efterfølgende år
reguleres efter § 127 i forhold til 2010-niveau. Antallet
af personer efter 1. pkt. opgøres som antal
helårspersoner i regnskabsåret.«
34. I
§ 119, stk. 3,
ændres »kapitel 14 og §§ 82 og 99«
til: »§§ 76, 77, 81 a, 82 og 99«.
35. I
§ 120 ændres
»kapitel 14 og § 99« til:
»§§ 76, 77, 81 a og 99«.
36. I
§ 121, stk. 3,
ændres »§ 82« til:
»§§ 76, 77 og 82«.
37.
Efter § 121 indsættes:
Ȥ 121 a. Staten refunderer 50
pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter
kapitel 10 og udgifter efter §§ 76, 77, 81 a og 83
til personer, der er omfattet af § 2, nr. 9.«
38. § 122 b affattes således:
Ȥ 122 b. Staten refunderer 100
pct. af en kommunes udgifter til løntilskud til
arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med voksne efter
§§ 98 c-98 g.«
39.
Efter § 122 d indsættes:
Ȥ 122 e. Staten refunderer 50
pct. af en kommunes udgifter til mentorer efter
§§ 78-81.«
40. I
§ 127, stk. 3,
udgår »og § 67 f«.
§ 2
I lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 404 af 8. maj 2006
og senest ved § 1 i lov nr. 483 af 12. juni 2009,
foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften før § 68 a affattes således:
»Brug af oplysninger fra
indkomstregisteret og data om uddannelse m.v.«
2. I
§ 68 a indsættes som
stk. 8-11:
»Stk. 8. Data
på individniveau fra det fælles it-baserede
datagrundlag, jf. § 58, om
beskæftigelsesforanstaltninger over for personer under 18
år videregives til Undervisningsministeriets fælles
datagrundlag med henblik på forvaltning af lov om vejledning
om uddannelse og erhverv.
Stk. 9. Data
på individniveau om højeste fuldførte
uddannelse og uddannelsesforløb for personer under 30
år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag,
jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv, anvendes i det
fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58.
Stk. 10. Data
på individniveau om uddannelse fra Undervisningsministeriets
fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og
erhverv, anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske
datavarehus, jf. § 59, stk. 2.
Stk. 11.
Beskæftigelsesministeriet modtager data på
individniveau om uddannelse fra Danmarks Statistik til
løsning af statistiske opgaver på
beskæftigelsesområdet, herunder opfølgning
på kommunernes beskæftigelsesindsats.«
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som
ændret ved lov nr. 1508 af 27. december 2009 og § 3 i
lov nr. 247 af 23. marts 2010, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 13, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis ansøgeren
er under 30 år og ikke har en ungdomsuddannelse, er det
endvidere en betingelse for at få hjælp, at personen
deltager i en læse- og skrivetest, hvis jobcenteret vurderer,
at der er behov for det.«
2. I
§ 36, stk. 1,
indsættes efter »sygeopfølgning«:
»eller en læse- og skrivetest, jf. § 13,
stk. 3, 2. pkt.«
3. I
§ 50 ændres
»§ 28, stk. 3« til:
»§ 28, stk. 2«.
4. I
§ 74 a, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 28, stk. 3« til:
»§ 28, stk. 2«.
§ 4
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 479 af 12. juni 2009
og § 1 i lov nr. 482 af 12. juni 2009 og senest ved
§ 5 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 52 a, stk. 3 og 4, udgår »i henhold til en
jobplan«, og efter »§§ 47 og 70«
indsættes: », jf. dog stk. 5«.
2. I
§ 52 a indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5. Ved
deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som har en sammenhængende
varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dog dagpenge
efter stk. 1.«
3. I
§ 63 a, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende
gælder, hvis medlemmet udebliver fra aktiviteter, som har et
konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende
sigte.«
4. I
§ 63 a, stk. 2 og 3, ændres »jobsamtale,
henvisnings-, cv- eller rådighedssamtale« til:
»samtale eller aktivitet efter stk. 1«.
5. I
§ 63 a, stk. 3,
indsættes efter »karantæne for at udeblive fra en
samtale«: »eller aktivitet«.
6. I
§ 63 a, stk. 4,
ændres »Direktøren for
Arbejdsdirektoratet« til:
»Beskæftigelsesministeren«.
§ 5
I lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009,
foretages følgende ændringer:
1. § 14, nr. 2, litra a, affattes
således:
»a) der
deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og § 73
b samt tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller«
2. § 14, nr. 2, litra b og c, ophæves.
Litra d bliver herefter litra b.
§ 6
I lov om integration af udlændinge i
Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593
af 14. december 2007, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 480 af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i lov nr.
485 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
1. I
§ 23 d indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Udlændinge under 30 år, der tilbydes et
introduktionsprogram, kan få støtte til en
mentorfunktion, hvis de begynder et ordinært
uddannelsesforløb på almindelige
vilkår.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 7
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. maj 2010, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 2, nr. 9, kapitel 11 a, §§ 75 b og 75 c
og § 78, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats som affattet eller ophævet ved
denne lovs § 1, nr. 1, 5, 9 og 10, og
§ 68 a, stk. 8-11, i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1.
august 2010.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for § 89, § 90
a, stk. 1, 1. pkt., og § 96, stk. 2, 2. pkt., i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats som ændret, affattet
eller ophævet ved denne lovs § 1, nr. 15, 16 og
20.
Stk. 4.
§ 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som
ændret ved denne lovs § 4, nr. 1 og 2, finder
anvendelse på personer, der er påbegyndt et tilbud
efter den 1. maj 2010.