Fremsat den 7. oktober 2009 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om indgåelse af protokoller om
ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og
henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig
§ 1.
Protokol af 7. juli 2009 til ændring af overenskomsten af 16.
oktober 1969 mellem Danmark og Belgien til undgåelse af
dobbeltbeskatning og regulering af visse andre
spørgsmål for så vidt angår indkomst- og
formueskatter, som ændret og suppleret ved protokol af 27.
september 1999, kan tiltrædes på Danmarks vegne.
Protokollen er optaget som bilag 1 til denne lov.
Stk. 2. Protokollen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i protokollens artikel II.
§ 2.
Protokol af 4. juni 2009 til ændring af overenskomsten af 17.
november 1980 mellem Danmark og Luxembourg til undgåelse af
dobbeltbeskatning og fastsættelse af bestemmelser om gensidig
administrativ bistand for så vidt angår indkomst- og
formueskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne.
Protokollen er optaget som bilag 2 til denne lov.
Stk. 2. Protokollen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i protokollens artikel 2.
§ 3.
Protokol af 25. august 2009 til ændring af overenskomsten af
3. juli 2000 mellem Danmark og Singapore til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for
så vidt angår indkomstskatter kan tiltrædes
på Danmarks vegne. Protokollen er optaget som bilag 3 til
denne lov.
Stk. 2. Protokollen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i protokollens artikel II.
§ 4.
Protokol af 16. september 2009 til ændring af overenskomsten
af 25. maj 2007 mellem Danmark og Østrig vedrørende
skatter af indkomst og formue samt den dertil hørende
tillægsprotokol kan tiltrædes på Danmarks vegne.
Protokollen er optaget som bilag 4 til denne lov.
Stk. 2. Protokollen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i protokollens artikel 2.
§ 5.
Loven træder i kraft den 15. december 2009.
§ 6.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
| | |
Indholdsfortegnelse |
|
1. | Indledning |
2. | Formål og indhold |
3. | Beskrivelse af protokollerne med Belgien,
Luxembourg, Singapore og Østrig |
| 3.1. | Udformning af artiklerne om
informationsudveksling efter seneste OECD-model |
| 3.2. | Indholdet af artiklerne om
informationsudveksling |
| 3.3. | Særlige aftaler med Luxembourg og
Østrig til præcisering af informationsudveksling |
4. | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige |
5. | Administrative konsekvenser for det
offentlige |
6. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet |
7. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet |
8. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
9. | Miljømæssige
konsekvenser |
10. | Forholdet til EU-retten |
11. | Høring |
12. | Sammenfattende skema |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser |
| | |
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Danmark har indgået protokoller med Belgien, Luxembourg,
Singapore og Østrig, som giver de danske skattemyndigheder
og skattemyndighederne i de fire lande bedre muligheder for at yde
hinanden bistand i skattesager. Protokollerne medfører
især den ændring, at myndighederne i Belgien,
Luxembourg, Singapore og Østrig i fremtiden også skal
bistå de danske myndigheder med oplysninger fra
pengeinstitutter i disse lande til brug i en dansk skattesag,
når de danske myndigheder anmoder herom.
Danmark har indgået aftaler med tilsvarende virkning med
en række områder med vigtige finansielle centre,
ligesom Danmark i fremtiden vil indgå tilsvarende aftaler med
andre lande og områder.
Disse skatteinformationsaftaler medvirker til at sikre, at
dansk skattelovgivning overholdes.
Med lovforslaget søges Folketingets samtykke til, at
protokollerne med Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig
kan træde i kraft.
2. Lovforslagets formål og
indhold
Håndhævelsen af skattelovgivningen er i høj
grad afhængig af, at skattemyndighederne kan få
oplysninger om skattepligtiges forhold, både fra de
pågældende skattepligtige selv og fra tredjeparter,
hvad enten der er tale om skattepligtige og tredjeparter her i
landet eller i udlandet.
Danmark har altid deltaget aktivt i international udveksling
af oplysninger på skatteområdet. Danmark har
således indgået en række forskellige aftaler med
andre lande og områder om udveksling af oplysninger til brug
i skattesager.
International udveksling af skatteoplysninger sker især
på grundlag af en bestemmelse herom i de bilaterale
dobbeltbeskatningsoverenskomster, der som hovedregel er udformet
med udgangspunkt i OECD's model til sådanne aftaler. Modellen
er alene en anbefaling og ikke bindende. Artiklen om
informationsudveksling i OECD-modellen fra før 2005 gav dog
mulighed for, at en stat kunne afvise at give oplysninger fra
f.eks. pengeinstitutter.
Informationsudveksling mellem EU's medlemsstater sker efter
bistandsdirektivet (direktiv 77/799/EØF), med mindre en
anden international aftale giver mere vidtgående mulighed for
bistand. Bistandsdirektivet medfører dog heller ikke pligt
til at indhente og videresende oplysninger fra f.eks.
pengeinstitutter.
Hidtil har nogle lande ikke villet acceptere at udveksle
oplysninger, som først skal indhentes i pengeinstitutter
m.fl., idet indhentning af disse oplysninger ville stride mod de
pågældende landes regler om bankhemmelighed.
Den teknologiske udvikling og den stigende
internationalisering har medført bedre muligheder for, at
skattepligtige i et land kan have indtægter og kapital i et
andet land.
Den øgede betydning af internationale forhold har
øget betydningen af, at et lands skattemyndigheder
også har adgang til oplysninger fra udlandet, herunder
især for så vidt angår bankoplysninger. Ellers
kan der blive tale om en mere ulige fordeling af skattebyrden.
Faldende skatteprovenu fra geografisk mobile skattekilder kan
medføre, at lande bliver tvunget til at øge
beskatningen af skattekilder, som ikke kan flyttes til udlandet.
Skattepligtige med udenlandske transaktioner kan få
muligheder for at undgå beskatning i deres hjemland, hvilket
kan øge beskatningen af andre skattepligtige.
I de senere år har der derfor været internationale
bestræbelser med det formål at bekæmpe skadelig
skattepraksis, bl.a. ved forbedret samarbejde mellem de forskellige
landes skattemyndigheder om udveksling af oplysninger.
Som led i dette arbejde offentliggjorde OECD i april 2002 en
standardaftale om udveksling af oplysninger i skattesager.
Standardaftalen var udarbejdet i samarbejde med en række
ikke-medlemslande. Standardaftalen kan bruges som udgangspunkt for
indgåelse af aftaler mellem de forskellige stater og
områder. Standardaftalen medfører bl.a., at de stater
og områder, der indgår aftaler på grundlag af
standardaftalen, skal bistå hinanden med oplysninger - og om
nødvendigt først at indhente oplysningerne, og at
denne pligt også gælder oplysninger fra
pengeinstitutter m.fl.
På grundlag af denne standardaftale har Danmark i de
senere år indgået aftaler om informationsudveksling med
en række områder med vigtige finansielle centre,
herunder Isle of Man, Guernsey og Jersey. Aftalerne er allerede
godkendt af Folketinget, jf. lov nr. 471 af 17. juni 2008 om
indgåelse af skatteaftaler mellem Danmark og Isle of Man og
lov nr. 284 af 15. april 2009 om indgåelse af skatteaftaler
mellem Danmark og henholdsvis Guernsey og Jersey. Danmark har for
nylig også indgået skatteaftaler med Bermuda, Britiske
Jomfruøer, Cayman Islands, Aruba og De Nederlandske
Antiller, som forelægges Folketinget i et selvstændigt
lovforslag samtidigt med dette lovforslag.
I 2005 blev OECD-modellens artikel 26 om international
informationsudveksling ændret tilsvarende, så pligten
til at videresende oplysninger - og om nødvendigt
først at indhente oplysningerne - også gælder
oplysninger fra pengeinstitutter m.fl.
Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig, som hidtil
har afvist international udveksling af bankoplysninger, har nu
accepteret at ville give andre landes skattemyndigheder
sådanne oplysninger, når der er indgået aftale
herom med de berørte lande.
Danmark har den 4. juni 2009 indgået en protokol med
Luxembourg om ændring af artiklen om informationsudveksling i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de to lande, så
bestemmelsen også omfatter udveksling af bankoplysninger.
Danmark har indgået tilsvarende aftaler i protokol 7. juli
2009 med Belgien, protokol af 25. august 2009 med Singapore og
protokol af 16. september 2009 med Østrig.
Endeligt har Danmark og Schweiz den 21. august 2009
indgået en protokol, som ændrer
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de to lande på en
række punkter, herunder artiklen om informationsudveksling.
Denne protokol forelægges Folketinget i et selvstændigt
lovforslag samtidig med dette lovforslag.
3. Beskrivelse af protokollerne med
Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig
3.1. Udformning af artiklerne om
informationsudveksling efter seneste OECD-model
Protokollerne med Belgien, Luxembourg, Singapore og
Østrig medfører, at artiklen om udveksling af
oplysninger i de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster
formuleres på grundlag af den nye artikel 26 i OECD's
2005-model til dobbeltbeskatningsoverenskomster.
De nye versioner af artiklen om informationsudveksling afviger
især fra de hidtidige versioner af artiklen 26 derved, at der
er indsat nye stk. 4 og 5. Stk. 4 medfører, at
hvis en stats myndigheder ikke allerede har de oplysninger, som den
anden stats myndigheder anmoder om, skal de
førstnævnte myndigheder indhente oplysningerne efter
de foranstaltninger, der er til rådighed. En stats
myndigheder kan ikke afvise at indhente oplysningerne med den
begrundelse, at de pågældende myndigheder ikke har
behov for oplysningerne til egne formål. Stk. 5
medfører, at der også er pligt til at meddele
oplysninger, som skal indhentes fra et pengeinstitut m.v., eller
oplysninger om ejerforhold i et selskab m.v. Den ny artikel giver
desuden mulighed for udveksling af oplysninger af enhver art og
betegnelse (dog undtaget belgiske lokalskatter), hvor den hidtil
gældende artikel alene gav mulighed for udveksling af
oplysninger vedrørende de skatter, der er omfattet af
overenskomsten.
OECD-modellens nye artikel 26 er også optaget i Danmarks
udkast til brug for forhandlinger om dobbeltbeskatningsoverenskomst
og er første gang anvendt i overenskomsten af 30. august
2005 med Taiwan. Den ny artikel 26 er også anvendt i nye
dobbeltbeskatningsoverenskomster af 15. maj 2009 med Serbien og af
9. september 2009 med Israel.
Protokollerne kommenteres i det følgende under
ét, idet artiklen om informationsudveksling i de fire
protokoller stort set har samme ordlyd. Der er dog forskelle, og i
det følgende redegøres der for de væsentligste
forskelle. Desuden er protokollen med Luxembourg uddybet ved
noteveksling, ligesom protokollen med Østrig er forsynet med
en tilsvarende tillægsprotokol. Begge er til dels formuleret
på grundlag af OECD's standardaftale om udveksling af
oplysninger i skattesager fra 2002.
3.2. Indholdet af artiklerne om
informationsudveksling
Den ny artikel om informationsudveksling findes i artikel 26 i
Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med Belgien, Luxembourg
og Singapore samt i artikel 27 i overenskomsten med
Østrig.
Den ny artikel pålægger på den ene side de
danske kompetente myndigheder og på den anden side
myndighederne fra Belgien, Luxembourg, Singapore eller
Østrig at udveksle oplysninger, som kan forudses at
være relevante for, at bestemmelserne i Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomster med disse stater eller staternes
interne skattelovgivning kan føres ud i livet, dvs. at
skatteligningen kan foretages korrekt. Pligten til at udveksle
oplysninger gælder for skatter af enhver art, for så
vidt som beskatningen ikke vil være i strid med
overenskomsten.
Der skal således udveksles oplysninger til brug ved
påligningen af såvel statslige som kommunale skatter i
Danmark og tilsvarende ved påligningen af de statslige og
lokale skatter i Luxembourg, Singapore og Østrig. Efter
belgisk ønske omfatter den nye formulering af artikel 26 dog
ikke belgiske lokalskatter. Derimod kan de danske skattemyndigheder
fortsat anmode de belgiske myndigheder om oplysninger til brug ved
fastsættelse af danske kommuneskatter.
Pligten til at udveksle oplysninger gælder som
nævnt for skatter »af enhver art og betegnelse«.
Det er altså ikke nogen betingelse for udvekslingen af
oplysninger, at de pågældende skatter er omfattet af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Betegnelsen »skatter af
enhver art og betegnelse« omfatter ikke alene direkte
skatter, men også indirekte skatter (moms, punktafgifter
m.v.).
Det er heller ikke nogen betingelse for udvekslingen af
oplysninger, at den pågældende person er
hjemmehørende i Danmark, henholdsvis Belgien, Luxembourg,
Singapore eller Østrig. Det medfører, at Danmark kan
udveksle oplysninger med et af de andre lande til brug for f.eks.
dansk beskatning af et fast driftssted her i landet af et
foretagende fra et tredjeland.
Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige på
samme måde som de oplysninger, som en skattemyndighed
indhenter til sit eget brug.
Oplysninger skal udveksles efter anmodning. Hvis f.eks.
skattemyndighederne i Danmark i en konkret sag har grund til at
formode, at skattemyndighederne i Belgien, Luxembourg, Singapore
eller Østrig allerede har eller kan fremskaffe oplysninger,
som er nødvendige for skatteligningen, kan de danske
myndigheder anmode myndighederne i den anden stat om at fremsende
oplysningerne til brug i denne sag. Det er dog en
forudsætning, at de danske myndigheder først selv har
gjort, hvad de kunne, for selv at fremskaffe oplysningerne. Artikel
26 giver ikke hjemmel til at foretage såkaldte
»fiskeriekspeditioner«, hvor en stats myndigheder
anmoder en anden stats myndigheder om oplysninger uden
nærmere at angive den sag, som anmodningen angår.
Artiklen om informationsudveksling giver også mulighed
for spontan udveksling af oplysninger. Hvis f.eks.
skattemyndighederne i Danmark kommer i besiddelse af oplysninger,
som man skønner vil være nødvendige for
skattemyndighederne i en anden stat, kan disse oplysninger afgives,
uden at myndighederne i den anden stat har anmodet om dem. Artikel
26 giver dog ikke pligt til denne form for samarbejde.
Artiklen om informationsudveksling giver også mulighed
for automatisk udveksling af oplysninger. F.eks. kan
skattemyndighederne i Danmark automatisk give de belgiske
myndigheder oplysninger om betalinger af løn til personer,
som er hjemmehørende i den anden stat. Der er dog ikke pligt
til automatisk informationsudveksling.
Der er heller intet i artiklen om informationsudveksling til
hinder for, at staternes skattemyndigheder kan foranstalte
fælles undersøgelser i konkrete sager,
undersøgelser målrettet mod særlige
erhvervsgrene etc.
Protokollen med Luxembourg er dog ledsaget af noteveksling,
som præciserer, at den nye artikel 26 i den
dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst alene
medfører pligt til informationsudveksling efter anmodning. I
en tillægsaftale til protokollen med Østrig er det
præciseret, at den ny artikel 27, stk. 5, ikke
forpligter de kontraherende stater til at foretage automatisk eller
spontan udveksling af bankoplysninger m.v.
Stk. 3 i den nye artikel om informationsudveksling med de
fire lande medfører ligesom stk. 2 i den hidtidige
artikel, at en stat ikke er forpligtet til at meddele oplysninger
eller udføre forvaltningsakter, som strider mod denne stats
lovgivning eller forvaltningspraksis, eller som vil røbe
forretningshemmeligheder eller stride mod almene interesser.
Den nye bestemmelse i stk. 4 præciserer, at hvis en
stats myndigheder ikke allerede er i besiddelse af de oplysninger,
som den anden stats myndigheder anmoder om, har de pligt til om
muligt at fremskaffe oplysningerne. Undtagelsen i stk. 3 om
ikke at udføre forvaltningsakter, som strider mod intern
lovgivning eller forvaltningspraksis, medfører dog ikke, at
en stats myndigheder kan afvise at indhente de oplysninger, som den
er blevet anmodet om, med den begrundelse, at disse myndigheder
ikke har brug for oplysningerne til egen beskatning.
Den ny bestemmelse i stk. 5 medfører, at
undtagelsen i stk. 3 om ikke at udføre
forvaltningsakter, som strider mod intern lovgivning eller
forvaltningspraksis, ikke berettiger en stats myndigheder til at
afvise at indhente oplysninger fra en bank eller anden finansiel
institution, repræsentant eller personer, der optræder
som bemyndiget m.v., eller indhente oplysninger om, hvem der ejer
et selskab m.v.
3.3. Særlige aftaler med
Luxembourg og Østrig om præcisering af
informationsudveksling
Den nye artikel 26 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
Luxembourg er ledsaget af en noteveksling, hvor de to parter
præciserer rammerne for informationsudveksling. På
samme måde er den nye artikel 27 i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Østrig ledsaget af en
tillægsprotokol med tilsvarende indhold.
Det præciseres, at artiklerne alene medfører
pligt til udveksling af oplysninger efter anmodning.
En anmodning fra den ene stats myndigheder om oplysninger fra
den anden stats myndigheder skal være ledsaget af en
række oplysninger for at påvise, at anmodningen
opfylder grundbetingelsen om, at oplysningerne kan forudses at
være relevante for administration eller
håndhævelse af den pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller den anmodende stats interne
skattelovgivning. En stats anmodning om oplysninger skal derfor
angive identiteten på den person eller det selskab, som
anmodningen angår, det skattemæssige formål for
anmodningen, begrundelsen for antagelsen om, at de ønskede
oplysninger besiddes af en person eller et selskab i den anden stat
samt så vidt muligt oplysning om den person eller det selskab
i den anden stat, som formodes at være i besiddelse af
oplysningerne. Endeligt skal anmodningen være ledsaget af en
erklæring om, at anmodningen er i overensstemmelse med
overenskomsten samt at de anmodende myndigheder har gjort alt, hvad
de kan, for selv at fremskaffe de ønskede oplysninger,
bortset fra, hvad der ville medføre uforholdsmæssige
vanskeligheder.
I notevekslingen med Luxembourg er det aftalt, at anmodningen
om oplysninger skal ledsages af en erklæring om, at
anmodningen er i overensstemmelse med den anmodende stats
lovgivning og forvaltningspraksis, og at de anmodende myndigheder
ville være i stand til at imødekomme en tilsvarende
anmodning fra den anden stat.
4. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Aftalerne med Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig
om udveksling af oplysninger, som banker og selskaber m.v. i disse
lande måtte ligge inde med af relevans for ansættelsen
af dansk skat, medvirker til at sikre, at indkomster, der hidtil
har været skjult for de danske skattemyndigheder, kan blive
beskattet i Danmark.
Der foreligger ikke oplysninger om de reelle indtægter
fra formuer i Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig.
Derfor er skønnet over merprovenuet fra forslaget
behæftet med stor usikkerhed.
EU's rentebeskatningsdirektiv (2003/48/EF) medfører, at
når et pengeinstitut i en medlemsstat betaler renter til en
fysisk person i en anden medlemsstat, skal pengeinstituttet
indberette betalingen til skattemyndighederne i den stat, hvor
instituttet er etableret, hvorefter disse myndigheder automatisk
skal sende oplysningerne videre til myndighederne i rentemodtagers
bopælsstat, så de kan kontrollere en korrekt beskatning
af denne indtægt. Belgien, Luxembourg og Østrig har
dog en overgangsordning, så disse medlemsstater i stedet skal
sikre beskatningen ved at opkræve kildeskat af
rentebetalingerne og overføre 75 pct. af provenuet af denne
kildeskat til rentemodtagers bopælsstat uden at oplyse
rentemodtagers identitet.
På baggrund af oplysninger om de beløb, som
Danmark har fået udbetalt som andel i kildeskat fra Belgien i
henhold til rentebeskatningsdirektivet, skønnes denne del af
forslaget at medføre et meget beskedent merprovenu.
På baggrund af de tilsvarende oplysninger om de
beløb, som Danmark har fået udbetalt som andel af
kildeskat fra Luxembourg i henhold til rentebeskatningsdirektivet,
og en antagelse om, at der tillige er indtægter fra
investeringsforeninger m.v. uden renteskat, skønnes
merprovenuet til ca. 40 mio. kr. årligt.
På baggrund af oplysninger om de beløb, som
Danmark har fået udbetalt som andel i kildeskat fra
Østrig i henhold til rentebeskatningsdirektivet,
skønnes denne del af forslaget at medføre et meget
beskedent merprovenu.
Forslaget vedrørende Singapore skønnes at
medføre et merprovenu, men der foreligger ikke statistiske
oplysninger, der kan anskueliggøre størrelsen heraf.
Umiddelbart skønnes merprovenuet dog at være
begrænset.
Samlet set skønnes ændringerne af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten at indbringe et varigt merprovenu
i størrelsesordenen 40 mio. kr. årligt.
5. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget har ikke nævneværdige administrative
konsekvenser for det offentlige. Der sker allerede udveksling af
oplysninger i skattesager i betydeligt omfang mellem danske og
udenlandske myndigheder. Lovforslaget medfører mulighed for,
at danske myndigheder kan indhente bankoplysninger fra
myndighederne i Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig,
hvilket ikke vil medføre nævneværdige
justeringer i de allerede anvendte arbejdsprocedurer i SKAT.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Høring
Lovforslaget har ikke været i høring, idet der er
tale om Folketingets godkendelse af allerede indgåede
protokoller.
|
12. Sammenfattende
skema |
|
Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget |
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Forslagene vedr. Belgien, Østrig og
Singapore skønnes at medføre et meget beskedent
merprovenu. Forslaget vedr. Luxembourg skønnes
med stor usikkerhed at medføre et merprovenu på 40
mio. kr. årligt. | Ingen |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
| |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at
tiltræde protokollen om ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Belgien. Protokollen er
optaget som bilag 1 til lovforslaget. Regeringen vil efter lovens
vedtagelse kunne gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark,
når dens betingelser herfor er opfyldt.
Disse betingelser er, at de to aftaleparter skal underrette
hinanden, når de fremgangsmåder, som er
påkrævet efter deres respektive lovgivninger, er
gennemført. Det vil for Danmarks vedkommende sige, at dette
lovforslag er vedtaget.
§ 1, stk. 2, medfører, at aftalen
træder i kraft den dag, hvor den sidste aftalepart har givet
den anden underretning om, at de fremgangsmåder, som er
påkrævet efter partens lovgivning, er
gennemført, jf. protokollens artikel II.
Aftalen finder anvendelse fra og med skattepligtsperioder, der
begynder den 1. januar 2010 eller senere. Det hindrer dog ikke, at
SKAT gør brug af oplysninger vedr. 2010 eller senere
indkomstår ved undersøgelse af skattemæssige
forhold vedrørende tidligere indkomstår.
Til § 2
Efter lovforslagets § 2 bemyndiges regeringen til at
tiltræde protokollen om ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg samt notevekslingen
i forbindelse med protokollen. Protokollen med noteveksling er
optaget som bilag 2 til lovforslaget. Regeringen vil efter lovens
vedtagelse kunne gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark,
når dens betingelser herfor er opfyldt.
Disse betingelser er, at de to aftaleparter skal underrette
hinanden, når de fremgangsmåder, som er
påkrævet efter deres respektive lovgivninger, er
gennemført. Det vil for Danmarks vedkommende sige, at dette
lovforslag er vedtaget.
§ 2, stk. 2, medfører, at aftalen
træder i kraft den dag, hvor den sidste aftalepart har givet
den anden underretning om, at de fremgangsmåder, som er
påkrævet efter partens lovgivning, er
gennemført, jf. protokollens artikel 2.
Aftalen har virkning fra og med skatteår, der begynder
den 1. januar eller senere i det kalenderår, der
følger efter det år, hvor protokollen træder i
kraft. Det er dog intet til hinder for, at SKAT gør brug af
oplysninger, som kan indhentes vedrørende et
indkomstår efter denne ikrafttrædelsesbestemmelse, ved
undersøgelse af skattemæssige forhold
vedrørende tidligere indkomstår.
Til § 3
Efter lovforslagets § 3 bemyndiges regeringen til at
tiltræde protokollen om ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore. Protokollen er
optaget som bilag 3 til lovforslaget. Regeringen vil efter lovens
vedtagelse kunne gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark,
når dens betingelser herfor er opfyldt.
Disse betingelser er, at de danske myndigheder skal underrette
myndighederne i Singapore, når den fremgangsmåde, som
er påkrævet efter dansk ret, er gennemført. Det
vil sige, at dette lovforslag er vedtaget. Derefter skal
myndighederne i Singapore underrette de danske myndigheder,
når den fremgangsmåde, som er påkrævet
efter dette lands ret, er gennemført.
§ 3, stk. 2, medfører, at aftalen
træder i kraft 30 dage efter den dag, hvor Singapore har
givet Danmark underretning om gennemførelsen af den
fremgangsmåde, som er påkrævet efter Singapores
ret, jf. protokollens artikel II. Herefter kan myndighederne i
Danmark, henholdsvis Singapore, begynde at anmode hinanden om
oplysninger i overensstemmelse med den nye artikel 26. Det er dog
intet til hinder for, at SKAT gør brug af oplysninger, som
kan indhentes vedrørende et indkomstår efter denne
ikrafttrædelsesbestemmelse, ved undersøgelse af
skattemæssige forhold vedrørende tidligere
indkomstår.
Til § 4
Efter lovforslagets § 4 bemyndiges regeringen til at
tiltræde protokollen om ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Østrig samt
tillægsprotokollen i forbindelse hermed. Protokollen med
tillægsprotokol er optaget som bilag 4 til lovforslaget.
Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre
aftalens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor
er opfyldt.
Disse betingelser er, at de to aftaleparter skal underrette
hinanden, når de fremgangsmåder, som er
påkrævet efter deres respektive lovgivninger, er
gennemført. Det vil for Danmarks vedkommende sige, at dette
lovforslag er vedtaget.
§ 4, stk. 2, medfører, at aftalen
træder i kraft den første dag i den tredje måned
efter modtagelsen af den sidste underretning om, at de
fremgangsmåder, som er påkrævet efter partens
lovgivning, er gennemført, jf. protokollens artikel 2.
Aftalen har virkning fra og med skatteår, der begynder
den 1. januar eller senere i det kalenderår, der
følger efter det år, hvor protokollen træder i
kraft. Det er dog intet til hinder for, at SKAT gør brug af
oplysninger, som kan indhentes vedrørende et
indkomstår efter denne ikrafttrædelsesbestemmelse, ved
undersøgelse af skattemæssige forhold
vedrørende tidligere indkomstår.
Til § 5
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 15.
december 2009.
Denne dato vil muliggøre, at aftalen med Luxembourg kan
træde i kraft med virkning fra 1. januar 2010. Aftalen har
nemlig virkning for skatteår, som begynder på eller
efter 1. januar i det kalenderår, som begynder efter den dag,
hvor både Danmark og Luxembourg har meddelt hinanden, at de
interne procedurer for aftalens ikrafttræden er opfyldt.
Ikrafttræden med virkning fra 1. januar 2010
forudsætter således, at Danmarks meddelelse er givet
senest 31. december 2009, hvilket er muligt, hvis loven
træder i kraft 15. december 2009. Ikrafttræden med
virkning fra 1. januar 2010 forudsætter dog, at Luxembourg
også senest 31. december 2009 giver meddelelse til Danmark
om, at de luxembourgske procedurer er opfyldt.
Det bemærkes, at lovens ikrafttræden 15. december
2009 ikke har betydning for virkningstidspunktet for aftalerne med
Belgien, Singapore og Østrig. Aftalen med Belgien har nemlig
virkning for skattepligtsperioder, som begynder på eller
efter 1. januar 2010. Aftalen med Singapore træder i kraft
med virkning fra 30 dage efter, at Singapore har givet meddelelse
til Danmark om, at dens procedurer er opfyldt. Aftalen med
Østrig træder i kraft den første dag i den
tredje måned efter, at både Danmark og Østrig
har meddelt hinanden, at de interne procedurer for aftalens
ikrafttræden er opfyldt, hvorefter aftalen har virkning for
skattepligtsperioder, der begynder på eller efter 1. januar i
det følgende kalenderår.
Det foreslås imidlertid, at hele loven får samme
ikrafttrædelsestidspunkt.
Til § 6
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
De gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem
Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og
Østrig gælder ikke for Færøerne og
Grønland. De nye protokoller til ændring af disse
overenskomster skal heller ikke gælde for disse dele af
rigsfællesskabet.
Bilag 1
Bestemmelser i de gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis
Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig, som ændres
ved protokollerne af 7. juli 2009 henholdsvis 4. juni 2009
Belgien, jf. bekendtgørelse nr. 5 af
20. januar 1971
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters
kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som
er nødvendige for gennemførelsen af denne
overenskomst og den interne lovgivning i de kontraherende stater
vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i
det omfang den stedfindende beskatning er i overensstemmelse med
denne overenskomst.
Enhver oplysning, der er opnået på denne
måde, skal behandles som hemmelig; den må ikke meddeles
til andre personer - bortset fra skatteyderen eller dennes
befuldmægtigede - eller myndigheder end dem, der er
beskæftiget med påligningen eller opkrævningen af
de skatter, som omfattes af denne overenskomst, og med klager eller
appeller herover, såvel som til de dømmende
myndigheder i straffesager.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i
intet tilfælde kunne fortolkes således, at der
pålægges nogen af de kontraherende stater pligt
til:
1) at foretage
forvaltningsakter, der strider mod dens egen eller den anden
kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;
2) at meddele
oplysninger, som ikke ville kunne fremskaffes ifølge dens
egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
3) at meddele
oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
industriel eller faglig hemmelighed eller en kommerciel
fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
Luxembourg, jf. bekendtgørelse nr.
95 af 23. september 1982
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters
kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som
er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i
denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af
overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod
overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset
af artikel 1. De oplysninger, der modtages af en kontraherende
stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som
oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne
lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder
(herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er
beskæftiget med påligning, opkrævning,
inddrivelse, retsforfølgelse, eller klagebehandling i
forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten.
Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte
oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i
retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i
intet tilfælde kunne fortolkes således, at der
pålægges en kontraherende stat pligt til:
a) at foretage
forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele
oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats
eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
c) at meddele
oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger,
hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser
(ordre public).
Singapore, jf. bekendtgørelse nr. 1
af 5. januar 2001
Artikel 25
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters
kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som
er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i
denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af
overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod
overenskomsten. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende
stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som
oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne
lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder
(herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er
beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse,
retsforfølgelse, eller klagebehandling i forbindelse med de
skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer
eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de
nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under
offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i
intet tilfælde kunne fortolkes således, at der
pålægges en kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre
forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele
oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
c) at meddele
oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
Østrig, jf. bekendtgørelse
nr. 3 af 30. april 2008
1. De kontraherende staters
kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som
er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i
denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af
overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod
overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset
af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende
stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som
oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne
lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder
(herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er
beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse,
retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser
i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten.
Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte
oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i
retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i
intet tilfælde kunne fortolkes således, at der
pålægges en kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre
forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele
oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
c) at meddele
oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
Bilag 1
Protokol
til ændring af overenskomsten mellem Danmark og Belgien
til undgåelse af dobbeltbeskatning og regulering af visse
andre spørgsmål for så vidt angår
indkomst- og formueskatter, underskrevet i Bryssel den 16. oktober
1969, som ændret og suppleret ved protokol, underskrevet i
København den 27. september 1999
Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Belgiens
regering
som ønsker at ændre overenskomsten mellem Belgien
og Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og regulering
af visse andre spørgsmål for så vidt angår
indkomst- og formueskatter, underskrevet i Bryssel den 16. oktober
1969, som ændret og suppleret ved protokol, underskrevet i
København den 27. september 1999 (herefter omtalt som
»Overenskomsten«)
er enige om følgende:
Artikel I
Teksten af Overenskomstens Artikel 26 ophæves og
erstattes af følgende:
»1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
udveksle sådanne oplysninger, som kan forudses at være
relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne
overenskomst eller administrationen eller håndhævelsen
af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og
betegnelse, der pålægges på vegne af de
kontraherende stater, eller danske lokale myndigheder, for så
vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten.
Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og
2.
2. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat i
medfør af stykke 1, skal behandles som hemmelige på
samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til
denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til
personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,
opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning med
hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de
skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsyn med det
førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder
må kun benytte oplysningerne til de nævnte
formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige
retshandlinger eller i retsafgørelser. Uanset det
foranstående kan oplysninger, der modtages af en
kontraherende stat, anvendes til andre formål, når
sådanne oplysninger kan anvendes til sådanne andre
formål efter lovgivningen i begge stater, og den kompetente
myndighed i den stat, der meddeler oplysningerne, giver tilladelse
til sådan anvendelse.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde
fortolkes således, at der pålægges en
kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre
forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,
b) at meddele
oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis,
c) at meddele
oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i
medfør af denne artikel, skal den anden kontraherende stat
iværksætte de foranstaltninger, som er til
rådighed for at indhente de anmodede oplysninger, uanset om
denne anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger
til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det
foregående punktum gælder med forbehold af stykke 3,
men i intet tilfælde skal sådanne begrænsninger
fortolkes således, at de gør det muligt for en
kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot
fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig interesse i
sådanne oplysninger.
5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3
fortolkes således, at de gør det muligt for en
kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot
fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, anden finansiel
institution, trust, fond, repræsentant eller person, som
optræder som bemyndiget eller som formynder, eller fordi
oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person. Med henblik
på at indhente sådanne oplysninger skal
skattemyndighederne i den anmodede kontraherende stat have hjemmel
til at anmode om meddelelse af oplysninger og til at udføre
undersøgelser og afhøring uanset alle
modstående bestemmelser i dens interne
lovgivning.«
Artikel II
De kontraherende stater skal skriftligt underrette hinanden,
ad diplomatisk vej, når de forfatningsmæssige
procedurer for denne protokols ikrafttræden er opfyldt.
Protokollen træder i kraft på datoen for den sidste af
disse underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning med
hensyn til skattepligtsperioder, der begynder på eller efter
den 1. januar 2010.
Artikel III
Denne protokol som skal udgøre en integreret del af
Overenskomsten, skal forblive i kraft, så længe
Overenskomsten forbliver i kraft, og skal gælde, så
længe Overenskomsten selv er gældende.
Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede for
begge stater undertegnet denne protokol og forsynet den med deres
segl.
Udfærdiget i Bryssel, den 7. juli 2009, i to eksemplarer
på engelsk, fransk, hollandsk og dansk, idet alle tekster har
lige gyldighed.
| |
For Kongeriget Danmarks regering | For Kongeriget Belgiens regering |
Jørgen Molde | Didier Reynders |
Bilag 2
Protokol
til ændring af overenskomsten mellem Regeringen i
Kongeriget Danmark og Regeringen i Storhertugdømmet
Luxembourg til undgåelse af dobbeltbeskatning og til
fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ
bistand for så vidt angår indkomst- og
formueskatter
Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i
Storhertugdømmet Luxembourg
som ønsker at indgå en protokol til ændring
af overenskomsten mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og
Regeringen i Storhertugdømmet Luxembourg til undgåelse
af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om
gensidig administrativ bistand for så vidt angår
indkomst- og formueskatter og Slutprotokollen, underskrevet i
Luxembourg den 17. november 1980,
(»Overenskomsten«)
er enige om følgende:
Artikel 1
Overenskomstens Artikel 26 (Udveksling af oplysninger)
ophæves og erstattes af følgende:
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
udveksle sådanne oplysninger, som kan forudses at være
relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne
overenskomst eller administrationen eller håndhævelsen
af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og
betegnelse, der pålægges på vegne af de
kontraherende stater, deres politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder, for så vidt som denne beskatning ikke strider
mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke
begrænset af artikel 1 og 2.
2. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat i
medfør af stykke 1, skal behandles som hemmelige på
samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til
denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til
personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,
opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning med
hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de
skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsyn med det
førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder
må kun benytte oplysningerne til de nævnte
formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige
retshandlinger eller i retsafgørelser.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde
fortolkes således, at der pålægges en
kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre
forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,
b) at meddele
oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis,
c) at meddele
oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i
medfør af denne artikel, skal den anden kontraherende stat
iværksætte de foranstaltninger, som er til
rådighed for at indhente de anmodede oplysninger, uanset om
denne anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger
til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det
foregående punktum gælder med forbehold af stykke 3,
men i intet tilfælde skal sådanne begrænsninger
fortolkes således, at de gør det muligt for en
kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot
fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig interesse i
sådanne oplysninger.
5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3
fortolkes således, at de gør det muligt for en
kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger efter
anmodning, blot fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank,
anden finansiel institution, repræsentant eller person, som
optræder som bemyndiget eller som formynder, eller fordi
oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.
Artikel 2
1. De kontraherende stater skal skriftligt underrette
hinanden, ad diplomatisk vej, når de forfatningsmæssige
procedurer for denne protokols ikrafttræden er opfyldt.
2. Protokollen træder i kraft på datoen for den
sidste af de underretninger, der er nævnt i stykke 1.
Protokollens bestemmelser skal have virkning med hensyn til
skatteår, der begynder på eller efter den 1. januar i
det kalenderår, som følger efter det år, hvor
protokollen træder i kraft.
Udfærdiget i Luxembourg, den 4. juni 2009, i to
eksemplarer på dansk og fransk, hvilke to tekster har lige
gyldighed.
| |
For Kongeriget Danmarks regering | For Storhertugdømmet Luxembourgs
regering |
Ole Lisborg | Luc Frieden |
| |
UDVEKSLING AF NOTER
Luxembourgsk note
Jeg har den ære at henvise til overenskomsten mellem
Regeringen i Storhertugdømmet Luxembourg og Regeringen i
Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning for
så vidt angår indkomst- og formueskatter og til
fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ
bistand for så vidt angår indkomst- og formueskatter,
underskrevet i Luxembourg den 17. november 1980, som ændret
ved Protokol, underskrevet i dag (»Overenskomsten«) og
på vegne af Regeringen i Luxembourg at foreslå
følgende forståelse:
1. Der er enighed om, at den kompetente myndighed i den
anmodede stat efter anmodning fra den kompetente myndighed i den
anmodende stat skal videregive oplysninger til de formål, som
er nævnt i artikel 26.
2. Den kompetente myndighed i den anmodende stat skal give
følgende oplysninger til den kompetente myndighed i den
anmodede stat, når den anmoder om oplysninger i henhold til
Overenskomsten for at påvise, at de anmodede oplysninger kan
forudses at være relevante:
a) identiteten af
den person, som er genstand for undersøgelse eller
efterforskning;
b) en
erklæring om de anmodede oplysninger, herunder deres karakter
og den form, i hvilken den anmodende stat ønsker at modtage
oplysningerne fra den anmodede stat;
c) det
skattemæssige formål, for hvilken oplysningerne
søges;
d) begrundelsen for
antagelsen om, at de anmodede oplysninger besiddes hos den anmodede
stat eller besiddes hos eller kan indhentes fra en person inden for
den anmodede stats jurisdiktion;
e) i det omfang det
vides, navn og adresse på enhver person, som antages at
besidde de anmodede oplysninger;
f) en
erklæring om, at anmodningen er i overensstemmelse med
lovgivning og administrativ praksis i den anmodende stat, at hvis
de anmodede oplysninger havde været i den anmodende stats
jurisdiktion, så ville den anmodende stats kompetente
myndigheder have været i stand til at indhente oplysningerne
efter den anmodende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis, og at anmodningen er i overensstemmelse med
denne aftale;
g) en
erklæring om, at den anmodende part har udtømt alle
muligheder, der står til rådighed i dens eget
område, til at indhente oplysningerne, undtagen de, som ville
medføre uforholdsmæssige vanskeligheder.
Hvis Regeringen i Kongeriget Danmark kan godkende den
forannævnte forståelse, har jeg den yderligere
ære at foreslå, at denne note og Deres
bekræftende note skal udgøre en aftale mellem vores
regeringer, der skal udgøre en integreret del af
Overenskomsten på datoen for Protokollens
ikrafttræden.
Dansk note
Excellence
Jeg har den ære at bekræfte modtagelsen af Deres
note af den 4. juni 2009 med følgende indhold:
»Jeg har den ære at henvise til overenskomsten
mellem Regeringen i Storhertugdømmet Luxembourg og
Regeringen i Kongeriget Danmark til undgåelse af
dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om
gensidig administrativ bistand for så vidt angår
indkomst- og formueskatter for så vidt angår indkomst-
og formueskatter, underskrevet i Luxembourg den 17. november 1980,
som ændret ved Protokol, underskrevet i dag
(»Overenskomsten«) og på vegne af Regeringen i
Luxembourg at foreslå følgende forståelse:
1. Der er enighed om, at den kompetente myndighed i den
anmodede stat efter anmodning fra den kompetente myndighed i den
anmodende stat skal videregive oplysninger til de formål, som
er nævnt i artikel 26.
2. Den kompetente myndighed i den anmodende stat skal give
følgende oplysninger til den kompetente myndighed i den
anmodede stat, når den anmoder om oplysninger i henhold til
Overenskomsten for at påvise, at de anmodede oplysninger kan
forudses at være relevante:
a) identiteten af
den person, som er genstand for undersøgelse eller
efterforskning;
b) en
erklæring om de anmodede oplysninger, herunder deres karakter
og den form, i hvilken den anmodende stat ønsker at modtage
oplysningerne fra den anmodede stat;
c) det
skattemæssige formål, for hvilken oplysningerne
søges;
d) begrundelsen for
antagelsen om, at de anmodede oplysninger besiddes hos den anmodede
stat eller besiddes hos eller kan indhentes fra en person inden for
den anmodede stats jurisdiktion;
e) i det omfang det
vides, navn og adresse på enhver person, som antages at
besidde de anmodede oplysninger;
f) en
erklæring om, at anmodningen er i overensstemmelse med
lovgivning og administrativ praksis i den anmodende stat, at hvis
de anmodede oplysninger havde været i den anmodende stats
jurisdiktion, så ville den anmodende stats kompetente
myndigheder have været i stand til at indhente oplysningerne
efter den anmodende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis, og at anmodningen er i overensstemmelse med
denne aftale;
g) en
erklæring om, at den anmodende part har udtømt alle
muligheder, der står til rådighed i dens eget
område, til at indhente oplysningerne, undtagen de, som ville
medføre uforholdsmæssige vanskeligheder.
Hvis Regeringen i Kongeriget Danmark kan godkende den
forannævnte forståelse, har jeg den yderligere
ære at foreslå, at denne note og Deres
bekræftende note skal udgøre en aftale mellem vores
regeringer, der skal udgøre en integreret del af
Overenskomsten på datoen for Protokollens
ikrafttræden.«
Jeg har den ære at bekræfte, at den
forannævnte forståelse også deles af den danske
regering.
Bilag 3
Protokol
til ændring af overenskomsten mellem regeringen i
Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Singapore til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter
Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken
Singapore
som ønsker at ændre overenskomsten mellem
regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken
Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning af forhindring
af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter,
underskrevet i Singapore den 3. juli 2000 (herefter omtalt som
»Overenskomsten«)
er enige om følgende:
Artikel I
Teksten af Overenskomstens artikel 26 ophæves og
erstattes af følgende:
»1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
udveksle sådanne oplysninger, som kan forudses at være
relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne
overenskomst eller administrationen eller håndhævelsen
af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og
betegnelse, der pålægges på vegne af de
kontraherende stater, deres politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder, for så vidt denne beskatning ikke strider mod
overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset
af artikel 1 og 2.
2. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat i
medfør af stykke 1, skal behandles som hemmelige på
samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til
denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til
personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,
opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning med
hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de
skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsyn med det
førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder
må kun benytte oplysningerne til de nævnte
formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige
retshandlinger eller i retsafgørelser.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde
fortolkes således, at der pålægges en
kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre
forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,
b) at meddele
oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis,
c) at meddele
oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i
medfør af denne artikel, skal den anden kontraherende stat
iværksætte de foranstaltninger, som er til
rådighed for at indhente de anmodede oplysninger, uanset om
denne anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger
til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det
foregående punktum gælder med forbehold af denne
artikels stykke 3, men i intet tilfælde skal sådanne
begrænsninger fortolkes således, at de gør det
muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele
oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen egen interesse i
sådanne oplysninger.
5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3
fortolkes således, at de gør det muligt for en
kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot
fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, anden finansiel
institution, repræsentant eller person, som optræder
som bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne
drejer sig om ejerforhold i en person.«
Artikel II
Danmark skal underrette Singapore, ad diplomatisk vej,
når de forfatningsmæssige procedurer for denne
protokols ikrafttræden er opfyldt. Efter sådan
underretning, når de nødvendige forudsætninger
for protokollens ikrafttræden i Singapore er opfyldt, skal
Singapore underrette Danmark ad diplomatisk vej. Protokollen
træder i kraft 30 dage efter datoen for underretningen fra
Singapores til Danmark.
Artikel III
Denne protokol skal udgøre en integreret del af
Overenskomsten og skal forblive i kraft, så længe
Overenskomsten forbliver i kraft.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne
protokol.
Udfærdiget i Singapore, den 25. august 2009, i to
eksemplarer på engelsk.
| |
For regeringen i Kongeriget Danmark | For regeringen i Republikken
Singapore |
Vibeke Rovsing Lauritzen | Moses Lee |
| |
Bilag 4
Protokol
mellem Kongeriget Danmark og Republikken Østrig og
tillægsprotokol om ændring af overenskomsten
vedrørende skatter af indkomst og formue underskrevet i Wien
25. maj 2007
Kongeriget Danmark og Republikken Østrig
som ønsker at indgå en protokol og en
tillægsprotokol til ændring af overenskomsten
vedrørende skatter af indkomst og formue, underskrevet i
Wien den 25. maj 2007 (herefter omtalt som
»Overenskomsten«)
er enige om følgende:
Artikel 1
Overenskomstens Artikel 27 erstattes af følgende:
»Artikel 27
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
udveksle sådanne oplysninger, som kan forudses at være
relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne
overenskomst eller for administrationen eller
håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende
skatter af enhver art og betegnelse, der pålægges
på vegne af de kontraherende stater, deres politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder, for så vidt som
denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af
oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2.
2. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat i
medfør af stykke 1, skal behandles som hemmelige på
samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til
denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til
personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,
opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning med
hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de
skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsyn med det
førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder
må kun benytte oplysningerne til de nævnte
formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige
retshandlinger eller i retsafgørelser. Uanset det
foranstående kan en kontraherende stat anvende modtagne
oplysninger til andre formål, når sådanne
oplysninger kan anvendes til sådanne andre formål efter
lovgivningen i begge stater, og den kompetente myndighed i den
stat, der har meddelt oplysningerne, giver tilladelse til
sådan anvendelse.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde
fortolkes således, at der pålægges en
kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre
forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,
b) at meddele
oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis,
c) at meddele
oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i
medfør af denne artikel, skal den anden kontraherende stat
iværksætte de foranstaltninger, som er til
rådighed for at indhente de anmodede oplysninger, uanset om
denne anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger
til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det
foregående punktum gælder med forbehold af stykke 3,
men i intet tilfælde skal sådanne begrænsninger
fortolkes således, at de gør det muligt for en
kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot
fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig interesse i
sådanne oplysninger.
5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3
fortolkes således, at de gør det muligt for en
kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot
fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, anden finansiel
institution, repræsentant eller person, som optræder
som bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne
drejer sig om ejerforhold i en person.«
Artikel 2
De kontraherende stater skal skriftligt underrette hinanden,
ad diplomatisk vej, når de forfatningsmæssige
procedurer for denne protokols ikrafttræden er opfyldt.
Protokollen træder i kraft den første dag i den tredje
måned, som følger efter på datoen for
modtagelsen af den sidste af de forannævnte underretninger.
Protokollens bestemmelser skal have virkning med hensyn til
skatteår, der begynder på eller efter den 1. januar i
det kalenderår, som følger efter det år, hvor
protokollen træder i kraft.
Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede for
begge stater underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i Wien, den 16. september 2009, i to
eksemplarer på dansk og tysk, hvilke to tekster har lige
gyldighed.
| |
For Kongeriget Danmark: | For Republikken Østrig: |
Hugo Østergaard-Andersen | Andreas Schieder |
| |
TILLÆGSPROTOKOL
Ved underskrivelsen af Protokollen om ændring af
Overenskomsten vedrørende skatter af indkomst og formue
underskrevet i Wien den 25. maj 2007, som i dag er indgået
mellem Republikken Østrig og Kongeriget Danmark, er de
underskrivende parter enige om følgende bestemmelser, som
skal udgøre en integreret del af Protokollen.
1. Den kompetente myndighed i den anmodende stat skal give
følgende information til den kompetente myndighed i den
anmodede stat for at påvise, at de anmodede oplysninger kan
forudses at være relevante, når den anmoder om
oplysninger i henhold til Overenskomsten:
a) identiteten af
den person, som er genstand for undersøgelse eller
efterforskning;
b) en
erklæring om de søgte oplysninger, herunder deres
karakter og den form, i hvilken den anmodende stat ønsker at
modtage oplysningerne fra den anmodede stat;
c) det
skattemæssige formål, for hvilken oplysningerne
søges;
d) begrundelsen for
antagelsen om, at de anmodede oplysninger besiddes hos den anmodede
stat eller besiddes hos eller kontrolleres af en person inden for
den anmodede stats jurisdiktion;
e) i det omfang det
vides, navn og adresse på enhver person, som antages at
besidde de anmodede oplysninger;
f) en
erklæring om, at den anmodende part har udtømt alle
muligheder, der står til rådighed i dens eget
område, til at indhente oplysningerne, undtagen de, som ville
medføre uforholdsmæssige vanskeligheder.
2. Der er enighed om, at den administrative bistand, der er
indeholdt i artikel 27, ikke indbefatter foranstaltninger, der kun
er rettet imod simpel indsamling af bevismidler
(»fiskeriekspeditioner«).
3. Der er enighed om, at Artikel 27, stykke 5, ikke forpligter
de kontraherende stater til at udveksle oplysninger på
automatisk eller spontan basis.
4. Der er enighed om, at ved fortolkningen af Artikel 27 skal
der - udover den ovenfor nævnte principper - også tages
hensyn til de anvendelsesprincipper, som kan udledes af
OECD-bemærkningerne, herunder den tekniske note, som er
udarbejdet af OECD-sekretariatet, og som indgår som et Anneks
til denne tillægsprotokol.
Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede for
begge stater underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i Wien, den 16. september 2009, i to
eksemplarer på dansk og tysk, hvilke to tekster har lige
gyldighed.
| |
For Kongeriget Danmark: | For Republikken Østrig: |
Hugo Østergaard-Andersen | Andreas Schieder |
| |
Annex
Teknisk note om Artikel 26, stykke 5, i OECD's
Modeloverenskomst
Artikel 26, stykke 5, i OECD's modeloverenskomst
medfører, at bankhemmelighed ikke kan være en hindring
for udveksling af oplysninger til skatteformål. Artikel 26
indeholder også vigtige sikkerhedsforanstaltninger for at
beskytte, at oplysninger om skatteydere holdes fortrolige.
Standarden forpligter alene til udveksling af oplysninger
efter anmodning. Når der anmodes om oplysninger, skal de kun
udveksles, hvis de »kan forudses at være
relevante« for administrationen eller
håndhævelsen af overenskomstpartnerens interne
lovgivning. Staterne er ikke berettiget til at deltage i
»fiskeriekspeditioner« eller anmode om oplysninger, som
sandsynligvis ikke er relevante for en given skatteyders
skatteforhold. Ved udformningen af deres anmodning skal kompetente
myndigheder påvise, at de anmodede oplysninger kan forudses
at være relevante. Det er for eksempel ikke muligt, at en
stat stikprøvevis anmoder om oplysninger om dens
hjemmehørende personers konti i banker i den anden stat.
På samme måde kan en skatteadministration ved revision
af en skatteyder ikke anmode om oplysninger om en bestemt
skatteyder, når der ikke er identificeret nogen transaktion
eller indikation af mulige transaktioner med tilknytning til den
anden stat. På den anden side kan den kompetente myndighed
f.eks. anmode om oplysninger om en bestemt skatteyder, når
der i forbindelse med ligningen af en bestemt skatteyders
skattepligt opstår mistanke om, at skatteyderen har en
bankkonto i den anden stat. På samme måde kan det
være tilfældet, når der er identificeret
skatteydere, der f.eks. ejer udenlandske creditkort fra banker i
den anden stat. Den anmodende stat skal imidlertid have
udtømt alle egne muligheder for at få adgang til de
ønskede oplysninger. For yderligere detaljer henvises til
bemærkningerne til artikel 26 i OECD's modeloverenskomst og
artikel 5 i modeloverenskomsten om udveksling af oplysninger.
Når oplysninger er udvekslet, er de omfattet af strenge
regler om fortrolighed. Det fremgår udtrykkeligt i artikel
26, at udvekslede oplysninger skal behandles som hemmelige. De kan
kun anvendes til formål som nævnt i overenskomsten.
Forvaltningsretten og strafferetten i alle stater medfører
sanktioner i tilfælde af overtrædelse af sådan
tavshedspligt. Sædvanligvis bliver en ubeføjet
afsløring af skatteoplysninger, som er modtaget fra et andet
land, anset som en kriminel overtrædelse, som straffes med
frihedsstraf.
Som det fremgår af denne udlægning, der
fremgår af såvel OECD's modeloverenskomst som af OECD's
Manual on Information Exchange, er bankhemmelighed ikke uforenelig
med effektiv udveksling af oplysninger til skatteformål. Alle
lande har regler om bankhemmelighed og skatteretlige
tavshedspligtsregler. Opfyldelse af den internationalt accepterede
standard om udveksling af oplysninger forudsætter alene
begrænsede undtagelser til reglerne om bankhemmelighed og kan
derfor ikke undergrave borgernes tillid til beskyttelse af deres
private forhold.