Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 11. november 2009
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2009 og var til 1.
behandling den 23. oktober 2009. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget har ikke været sendt i høring.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at lovforslaget er et
første skridt på en stadig lang vej til at udrydde
skattelyenes skadelige politik.
Danmark får med disse aftaler (samt de øvrige
aftaler, der er aftalt med tidligere skattely fra dansk-nordisk
side) en smule bedre muligheder for at forfølge
skattesvindel, der udnytter bankhemmeligheden og meget lave
skattesatser til at unddrage sig den demokratisk vedtagne
skattebetaling. Men dels bør aftalerne og øget
åbenhed ikke begrænse sig til Danmark og de
øvrige nordiske lande, som i fællesskab har forhandlet
aftalerne hjem, men gælde alle lande. Dels bør det
fortsat tilstræbes, at der indføres automatisk spontan
informationsudveksling og ikke kun den mulighed for
efterspørgselsbaseret udveksling af information, som ligger
i aftalerne i det foreliggende lovforslag.
Det er kun, når Danmark selv kender til en ulovlighed,
at skattelyene skal give Danmark informationer - og ulovligheder er
selvsagt svære at opdage, når alle transaktioner,
ejerskabsforhold og selskabskonstruktioner er omgærdet af
stor hemmelighed. Udviklingslande med svage skattevæsener har
nærmest ingen chance i det spil, hvorfor kapitalflugten og
skatteunddragelsen fra disse lande er på astronomiske
beløb og f.eks. i Afrika gør stor skade for
udviklingen.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget hæfter sig ved, at det
fremgår af svaret på spørgsmål 8, at:
»Fra dansk side er man også interesseret i de andre
metoder til informationsudveksling, som artikel 26 giver mulighed
for. Herunder er man interesseret i automatisk
informationsudveksling, hvor landenes myndigheder forpligter sig
til systematisk hvert år at sende hinanden oplysninger om
bestemte betalinger fra kilder i det ene land til modtagere i det
andet land. Det må dog forudses, at Belgien, Luxembourg,
Singapore og Østrig ikke er enige i de danske synspunkter om
at anvende de forskellige andre muligheder for
informationsudveksling, som er nævnt i
OECD-bemærkningerne.« Det understreger, at denne aftale
med henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig kun
er et første skridt, som den danske regering bør
arbejde målrettet på at forbedre.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget hæfter sig endvidere ved, at
det fremgår af svaret på spørgsmål 8, at:
»Imidlertid er der mulighed for, at EU's bistandsdirektiv,
som omfatter Belgien, Luxembourg og Østrig ligesom Danmark,
vil blive ændret, så EU-landene får pligt til
automatisk udveksling af oplysninger om en række betalinger.
Danmark støtter de foreslåede ændringer af EU's
bistandsdirektiv.« Det understreger, at arbejdet med at sikre
en bedre aftale med Singapore er meget påkrævet, og at
den danske regering bør arbejde målrettet på at
forbedre aftalen.
Partierne mener, at Danmark i internationale sammenhænge
som EU, OECD og FN samt i de bilaterale kontakter med især
USA bør gå forrest i kampen for, at der skabes ordnede
forhold på området, og at skattelypolitikken havner i
historiebøgerne. Ud over automatik i
informationsudvekslingen, og at alle lande omfattes af aftalerne,
kan der arbejdes med nye regnskabsregler med land til
land-opgørelser, der besværliggør
skattesvindel. Som en afløser for OECD's listesystem, der
har været for blød en handske at tage på
skattelyene med, bør der laves en internationalt vedtaget
rangliste, der opgør skattelyenes lukkethed og skadevirkning
i forhold til hemmeligholdelse af informationer, der i sidste ende
fører til skattesvig, uretfærdig konkurrence
m.v.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Torsten Schack Pedersen
V Karsten Lauritzen V Flemming Møller V
Jacob Jensen V Mikkel Dencker DF Pia Adelsteen DF
Mike Legarth KF Charlotte Dyremose KF
Anders Samuelsen LA nfmd.
Nick Hækkerup S John Dyrby Paulsen S
Thomas Horn S René Skau Björnsson S
Thomas Jensen S Jesper Petersen SF
Niels Helveg Petersen RV fmd. Frank Aaen EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 25 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 1 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 15
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
2 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
3 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 15
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om at redegøre for, hvorfor
det har taget så lang tid at få Belgien, Luxembourg,
Singapore og Østrig til at acceptere at udveksle
bankoplysninger med andre stater, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. om, i hvilket omfang aftalerne giver
mulighed for, at danske skattemyndigheder besøger de
pågældende lande, og foretager besøg hos
dér registrerede selskaber, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, i hvilket omfang danske
skattemyndigheder kan få oplysninger fra de
pågældende landes myndigheder, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
4 | Spm., om danske myndigheder kan indhente
oplysninger om et i de pågældende lande registreret
selskab, hvis det ejes af en dansk aktionær, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm., om danske myndigheder kan indhente
oplysninger om et i de pågældende lande registreret
selskab, hvis dette selskab ejes af et selskab i udlandet, der
også har danske datterselskaber, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
6 | Spm., om danske myndigheder kan indhente
oplysninger om et i de pågældende lande registreret
selskab, hvis dette selskab ejes af en i udlandet
skattemæssigt hjemmehørende person, der samtidigt ejer
et eller flere danske selskaber, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvordan regeringen vil
fortsætte arbejdet med at presse på for at sikre mere
effektive aftaler med skattelylandene, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
8 | Spm. om at redegøre for, hvilke
muligheder der er for at forbedre aftalerne, så de danske
myndigheder kan få bedre muligheder for at sikre korrekt
dansk beskatning, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
Bilag 2
Nogle af
udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes
svar herpå
Spørgsmål 2, 3, 7 og 8 og skatteministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra S, SF og RV.
Spørgsmål 2:
I hvilket omfang giver aftalerne mulighed for, at danske
skattemyndigheder besøger de pågældende lande,
og foretager besøg hos dér registrerede selskaber for
at konstatere, om der foregår reel aktivitet i de
pågældende selskaber på deres officielle
adresse?
Svar:
Indledningsvis skal det understreges, at den
væsentligste betydning af ændringerne af artiklen om
informationsudveksling i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig er, at det
pågældende lands skattemyndigheder ikke kan afvise at
give de danske skattemyndigheder oplysninger, som de danske
myndigheder har anmodet om, med den begrundelse, at oplysningerne
skal indhentes i en bank, eller at det pågældende land
ikke behøver oplysningerne til dets egen beskatning.
Ændringerne har derimod ikke betydning for mulighederne
for, at embedsmænd fra danske skattemyndigheder kan
være til stede i de pågældende lande for at
foretage undersøgelser hos andre selskaber i disse
lande.
OECD's bemærkninger til artikel 26, stk. 1,
nævner, at artiklen tillader udveksling af oplysninger
på tre måder: efter anmodning, automatisk eller
spontant. Det nævnes videre, at de kontraherende stater kan
anvende andre teknikker til udveksling af oplysninger, herunder
samtidig revisioner og at embedsmænds tilstedeværelse
på et andet lands territorium.
Vedrørende embedsmænds tilstedeværelse
på et andet lands territorium nævner
OECD-bemærkningerne, at skattemyndighederne i et land kan
tillade, at repræsentanter fra det andet lands
skattemyndigheder besøger det førstnævnte land
for at udspørge fysiske personer eller undersøge et
foretagendes bogføring eller være til stede ved
undersøgelse, som foretages af førstnævnte
lands myndigheder.
OECD-landene har mulighed for at indsætte forbehold til
OECD-modellen om, at de ikke vil følge en artikel i
modellen, eller observationer om, at de ikke tilslutter sig den
fortolkning af en artikel i modellen, som er angivet i
OECD-bemærkningerne. Ikke-medlemslande har mulighed for at
indsætte deres position til modellens artikler og
bemærkningerne hertil.
OECD-landene Belgien, Luxembourg og Østrig, som hidtil
har haft forbehold vedr. artikel 26, stk. 5 (om bankoplysninger
m.v.), har ikke indsat observationer til OECD-bemærkningerne
til artikel 26, stk. 1.
Singapore har slet ikke brugt muligheden for at tilkendegive
positioner til OECD-modellen.
Under alle omstændigheder tillader
dobbeltbeskatningsoverenskomsternes artikel om
informationsudveksling ikke, at skattemyndigheder fra et land
på egen hånd foretager myndighedsudøvelse i form
af kontrolbesøg hos personer og selskaber i et andet
land.
Artiklen tillader derimod, at danske embedsmænd efter
aftale med et andet lands myndigheder kan besøge det andet
land for at foretage undersøgelser hos personer eller
foretagender i dette andet land eller være til stede ved det
andet lands undersøgelser dér.
Det kan endnu ikke oplyses, om eller i hvilket omfang Belgien,
Luxembourg, Singapore og Østrig vil tillade, at danske
embedsmænd besøger de nævnte lande for at
foretage undersøgelser dér.
Spørgsmål 3:
I hvilket omfang kan danske skattemyndigheder få
oplysninger fra de pågældende landes myndigheder om
dér registrerede selskaber, herunder deres aktionærer
og deres aktivitet, hvis de danske myndigheder har mistanke om, at
det pågældende selskab ejes af danske aktionærer,
men ikke har egentlig dokumentation for dette?
Svar:
Skattemyndighederne i Belgien, Luxembourg, Singapore og
Østrig har pligt til at sende de oplysninger til de danske
skattemyndigheder, som de danske myndigheder anmoder om, når
betingelserne i de ny artikler om informationsudveksling er
opfyldt.
Det medfører især, at de anmodede oplysninger
skal kunne forudses at være relevante for dansk beskatning,
dvs. ansættelse af grundlaget af danske skatter og afgifter
af enhver art. De danske myndigheder skal altså i anmodningen
begrunde, hvorfor de anser de anmodede oplysninger for at
være relevante for dansk beskatning.
Hvis danske myndigheder anmoder et andet lands myndigheder om
oplysninger vedrørende et selskab i dette land, herunder det
ejerkreds og aktivitet, fordi de har mistanke om, at selskabet ejes
af danske aktionærer, forudsættes de altså at
kunne begrunde, dels hvorfor de har mistanke vedrørende
ejerskabet og aktiviteten, dels hvilken betydning de anmodede
oplysninger vil have vedrørende dansk beskatning.
Spørgsmål 7:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen vil
fortsætte arbejdet med at presse på for at sikre mere
effektive aftaler med skattelylandene.
Svar:
Regeringen agter at fortsætte arbejdet med at sikre
effektivt samarbejde mellem skattemyndighederne i de forskellige
lande med henblik på, at landenes skattemyndigheder skal
råde over de oplysninger, som er nødvendige for at
sikre en korrekt beskatning - også i tilfælde, hvor
oplysningerne findes i udlandet.
Danmark skal således fortsætte med at indgå
skatteinformationsaftaler med lande og områder, som er
på G 20's liste over jurisdiktioner, som har forpligtet sig
til internationalt accepterede standarder for udveksling af
oplysninger til brug i skattesager.
Danmark vil deltage aktivt i Global Forum, som skal
overvåge, om de forskellige lande og områder opfylder
deres forpligtelse til internationalt accepterede standarder for
udveksling af oplysninger til brug i skattesager, og de
indgåede aftaler skal forbedres for at sikre deres
effektivitet.
Danmark vil fortsætte med aktiv deltagelse i
møder i de internationale organisationer, herunder
især OECD, som arbejder på at forbedre samarbejde
mellem skattemyndigheder i forskellige lande.
Danmark vil fortsætte med aktivt at sikre, at de
aftaler, som EU og dens medlemsstater indgår med visse
tredjelande til imødegåelse af svig, er effektive til
at opfylde deres formål.
Spørgsmål 8:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder der er
for at forbedre aftalerne, så de danske myndigheder får
bedre muligheder for at sikre korrekt beskatning.
Svar:
De fire protokoller med Belgien, Luxembourg, Singapore og
Østrig medfører, at artiklen om
informationsudveksling i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med de
fire lande affattes efter den tilsvarende artikel i den seneste
OECD-model.
I OECD's bemærkninger til modellens artikel 26 om
informationsudveksling er det nævnt, at artiklen tillader
udveksling af oplysninger på tre måder: efter
anmodning, automatisk eller spontant. Det er videre nævnt, at
de kontraherende lande kan tillade andre teknikker til udveksling
af oplysninger, herunder samtidige revisioner og at
embedsmænd fra det ene land er til stede ved
skatteundersøgelser på det andet lands
territorium.
De ny artikler om informationsudveksling med Belgien,
Luxembourg, Singapore og Østrig giver altså mulighed
for alle metoder til udveksling af oplysninger.
Der kan således siges ikke at være behov for
forbedring af aftalerne.
Aftalerne om informationsudveksling medfører, at et
lands myndigheder har pligt til at sende de oplysninger til et
andet lands myndigheder, som det andet lands myndigheder anmoder
om, under forudsætning af at betingelserne for
informationsudveksling er opfyldt, jf. mit svar på
spørgsmål 3.
Fra dansk side er man også interesseret i de andre
metoder til informationsudveksling, som artikel 26 giver mulighed
for. Herunder er man interesseret i automatisk
informationsudveksling, hvor landenes myndigheder forpligter sig
til systematisk hvert år at sende hinanden oplysninger om
bestemte betalinger fra kilder i det ene land til modtagere i det
andet land.
Det må dog forudses, at Belgien, Luxembourg, Singapore
og Østrig ikke er enige i de danske synspunkter om at
anvende de forskellige andre muligheder for informationsudveksling,
som er nævnt i OECD-bemærkningerne.
Imidlertid er der mulighed for, at EU's bistandsdirektiv, som
omfatter Belgien, Luxembourg og Østrig ligesom Danmark, vil
blive ændret, så EU-landene får pligt til
automatisk udveksling af oplysninger om en række
betalinger.
Danmark støtter de foreslåede ændringer af
EU's bistandsdirektiv.