Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 28. april 2010
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. marts 2010 og var til 1.
behandling den 23. marts 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den
27. august 2009, jf. SAU alm. del - bilag 381, folketingsåret
2008-09, og den 27. november 2009, jf. SAU alm. del - bilag 69,
dette udkast til udvalget. Den 28. september 2009, jf. SAU alm. del
- bilag 420, folketingsåret 2008-09, og den 4. marts 2010
sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Dahl Engineering,
Thy Erhvervsråd og
Ældre Sagen.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Dahl Engineering og Thy Erhvervsråd
mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 15 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og
dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 i
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S og SF) har noteret sig, at
skatteministeren i forbindelse med udsendelse af
bekendtgørelser om fastsættelse af krav om digital
kommunikation i høring vil sørge for, at udvalget
orienteres. Herved gives der mulighed for bl.a. at stille
spørgsmål til sådanne udkast til
bekendtgørelser og kalde skatteministeren i samråd
herom.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) I
undertitlen udgår »i taxier«.
[Lovens undertitel ændres som
konsekvens af, at afgiftslempelsen for særlige integrerede
barnestole foreslås ændret til ikke isoleret at
gælde taxier]
Til § 1
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
2) Efter nr. 8 indsættes som nyt
nummer:
»01. I §
14, stk. 1, nr. 2 og 3,
ændres »eller et vurderingsankenævn« til:
»et vurderingsankenævn eller et
motorankenævn«.«
[Præcisering af
kompetencefordeling]
Til § 3
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
3) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 8, stk. 6,
affattes 1. pkt. således:
»For nye personbiler, der inden afgiftsberigtigelse er
synet og godkendt med integrerede sæder, der erstatter bilens
sædvanlige sæder, og som kan benyttes af såvel
børn som voksne, nedsættes den afgiftspligtige
værdi med 6.000 kr. pr. integreret sæde.«
[Ændringsforslaget udvider
det oprindelige lovforslag således, at afgiftslempelsen for
særlige integrerede barnestole gælder alle personbiler,
herunder også privates busser]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
4) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 8, stk. 6,
ændres i 2. pkt.:
»44-05« til: »44-04«.
[Ændringsforslaget retter
henvisningen til ECE 44-regulativet om godkendelse af autostole.
ECE 44-04 er den nyeste standard]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
5) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 8, stk. 6,
affattes 3. pkt. således:
»Sæder, for hvilke den afgiftspligtige værdi
er nedsat efter 1. pkt., kan ikke med virkning for afgiften
anvendes ved afgiftsberigtigelse af andre personbiler.«
[Ændringsforslaget er en
konsekvens af, at afgiftslempelsen for særlige integrerede
barnestole foreslås at gælde alle personbiler]
Til § 4
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
6) I
stk. 6 ændres »juli
2010« til: »den 1. juli 2010« og »stk.
2« til: »§ 3, nr. 1«.
[Redaktionel ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Titlen ændres som konsekvens af ændringsforslag
nr. 3, hvorefter afgiftslempelsen for særlige integrerede
barnestole udvides til alle personbiler.
Til nr. 2
Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, indeholder regler
om kompetencefordeling inden for Skatteministeriets område.
Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, fastslår
kompetencefordelingen mellem told- og skatteforvaltningen og de
øvrige told- og skattemyndigheder, og
skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3, fastslår
kompetencefordelingen mellem på den ene side
ankenævnene og på den anden side Skatterådet og
Landsskatteretten.
Det foreslås præciseret, at
motorankenævnenes kompetence er afgrænset på
samme måde som skatte- og vurderingsankenævnenes
kompetence.
Forslaget er alene en præcisering og indebærer
således ingen ændring i forhold til gældende
ret.
Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser.
Til nr. 3 og 5
Ad nr. 3
Bestemmelsen om afgiftslempelse for særlige integrerede
barnestole i taxier foreslås udvidet til alle
personbiler.
Ad nr. 5.
Værnet mod, at de samme særlige barnestole
anvendes ved afgiftsberigtigelse af flere nye biler, omformuleres
som konsekvens af nr. 3.
Ændringsforslagene har som udgangspunkt ikke
nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Såfremt bilfabrikkerne i fremtiden i stort omfang vil
markedsføre almindelige personbiler med særlige
integrerede barnestole, der er godkendt både til gruppe I
(9-18 kg), gruppe II (15-25 kg) og gruppe III (22-36 kg), på
samme måde som det i dag sker med integrerede barnestole, der
dækker børn i gruppe II (15-25 kg) og gruppe III
(22-36 kg), kan ændringsforslaget indebære et
væsentligt provenutab.
Viser det sig, at meromkostningerne for de særlige
integrerede barnestole på et senere tidspunkt falder i et
sådant omfang, at afgiftslempelsen medfører et
væsentligt provenutab, vil regeringen fremsætte forslag
til begrænsning af afgiftslempelsen.
Til nr. 4
Den internationale standard for godkendelse af autostole, som
bruges i EU-landene, hedder med sin fulde betegnelse ECE R 44.
Ændringsforslaget retter henvisningen til ECE 44-regulativet
om godkendelse af autostole. ECE 44-04 er den nyeste standard. Der
findes ikke en 44-05-standard.
Til nr. 6
Ændringen er af redaktionel karakter.
Torsten Schack Pedersen
V Karsten Lauritzen V Mads Rørvig V
Jacob Jensen V Mikkel Dencker DF Pia Adelsteen DF
Mike Legarth KF Rasmus Jarlov KF Anders Samuelsen LA
nfmd. Nick Hækkerup S
John Dyrby Paulsen S Klaus Hækkerup S
René Skau Björnsson S Thomas Jensen S
Jesper Petersen SF Niels Helveg Petersen RV fmd. Frank Aaen EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 2 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 149
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringssvar og høringsskema,
fra skatteministeren |
2 | Henvendelse af 16/3-10 fra Ældre
Sagen |
3 | Rettelse af tekst i de administrative
bemærkninger, fra skatteministeren |
4 | Meddelelse om høringssvar og
høringsskema |
5 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
6 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
7 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 16/3-2010 fra Ældre Sagen |
8 | Meddelelse om orientering om
forskudsopgørelsen, fra skatteministeren |
9 | Henvendelse af 29/3-10 fra Dahl
Engineering |
10 | 1. udkast til betænkning |
11 | Henvendelse af 12/4-10 fra Thy
Erhvervsråd |
12 | Meddelelse om oplæg anvendt ved
Skatteministeriets konference om retssikkerhed og
digitalisering |
13 | Ændringsforslag til 2.
behandling |
14 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 23/9 -2010 fra Claus Dahl, Dahl Engineering |
15 | 2. udkast til betænkning |
16 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 12/4- 2010 fra Thy Erhvervsråd |
17 | Supplerende ændringsforslag, fra
skatteministeren |
18 | 3. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 149
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm., om det vil blive sikret, at den
indberetning, arbejdsgivere m.v. mindst en gang om måneden
skal gennemføre med detaljerede løn-oplysninger om
den enkelte ansatte, også vil blive sendt til den ansatte,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om, hvordan Folketinget sikres
indflydelse på, at ministeren ikke udnytter den bemyndigelse,
der med lovforslaget gives til at gennemføre krav om digital
kommunikation, til at pålægge ikke it-parate
virksomheder og personer digital kommunikationspligt, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm., om der ikke kan gennemføres
en mere sikker konstatering af, om en meddelelse rent faktisk er
nået frem, da det næppe kan betegnes som særlig
betryggende for den potentielle/formodede modtager at lægge
afsenderens afsendelsesregistrering til grund, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om en oversigt over vederlaget pr. 1.
januar 2010 (i kroner og øre) for medlemmerne af
Landsskatteretten, Skatterådet og de forskellige
ankenævn, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om en oversigt fra Finanstilsynet,
der for bankerne under et viser, hvor stor en andel af bankernes
kunder der gennem de sidste 10 år har anvendt elektronisk
kommunikation (netbank og lign.), til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
6 | Spm. om at oplyse, hvor mange
selvangivelser der i 2002-2009 er sendt ud, hvor mange der er
ændret i alt, og hvor mange der er ændret via telefon,
via internet og via blanketter, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvad provenutabet vil være,
hvis der indføres en tilsvarende nedsættelse af
registreringsafgiften for personbiler som for taxier (fritagelse af
registreringsafgift for integrerede barnestole), til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om teknisk bistand til at udforme et
ændringsforslag, så personbiler, busser m.v. i lighed
med taxier fritages for registreringsafgift for integrerede
barnestole, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. om teknisk bistand til at udforme et
ændringsforslag, så ministerens kompetence til at
fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation til og
fra told- og skatteforvaltningen for virksomheder og borgere
først udøves efter konsultation med Folketingets
Skatteudvalg, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
10 | Spm. om, hvorvidt der vil være nogle
negative konsekvenser ved at udvide afgiftsfritagelsen for
integrerede barnesæder til alle afgiftsbelagte
køretøjer, og om ministeren vil stille
ændringsforslag, hvis der ingen problemer er med at udvide
afgiftsfritagelsen, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
11 | Spm., om ministeren vil garantere, at man
ikke vil indføre tvungen digital kommunikation mellem SKAT
og borgere, der ønsker at kommunikere på papir, f.eks.
fordi de ikke er i stand til at kommunikere via computer og
internet, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm. om at bekræfte, at det fremover
fortsat vil være muligt at få årsopgørelse
og forskudsopgørelse tilsendt på papir, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
13 | Spm. om en orientering om tidsperspektivet
m.v. for implementering af digitaliseringen af
køretøjsregistreringen, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
14 | Spm. om at redegøre for, hvordan
det sikres, at de borgere, der ikke kan betjene sig digitalt,
får ligeså kvalificeret sagsbehandling af SKAT som
borgere, der kan betjene sig af digitale løsninger i
kommunikationen med SKAT, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
15 | Spm. om at redegøre nærmere
for, hvordan det er sikret, at de foreslåede regler om
tilbagebetaling af skatter og afgifter ikke kan bruges til
skattetænkning, f.eks. ved overvæltning på andre
omsætningsled, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og skatteministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra S og SF.
Spm. 2:
Hvordan sikres Folketinget indflydelse på, at ministeren
ikke udnytter den bemyndigelse, der med lovforslaget gives til at
gennemføre krav om digital kommunikation, til at
pålægge ikke it-parate virksomheder og personer digital
kommunikationspligt?
Svar:
Forpligtelsen til at udnytte bemyndigelsen til at
fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation vil
blive brugt med forsigtighed, og det vil blive sikret, at ingen
bliver forhindret i at opnå de muligheder eller indfri de
pligter, der ligger i skattelovgivningen.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet gradvist i takt med borgere
og virksomheders it-parathed. Derudover er der en forpligtelse til
at yde vejledning og give information om de digitale ordninger.
Dette vil i øvrigt medvirke til at fremme
it-paratheden.
Det er den til enhver tid værende skatteministers ansvar
at sikre, at de tilsagn, der er givet herom, overholdes, når
bemyndigelsen udnyttes.
I forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser sker
der høring af relevante interesseorganisationer, hvor
Skatteudvalget også kan blive bekendt med
bekendtgørelserne.
Jeg vil sørge for, at udvalget på dette
område orienteres, når der sendes
bekendtgørelser i høring.
Jeg mener på den baggrund, at det er fuldt
tilstrækkeligt til at sikre, at bemyndigelsen udnyttes i
overensstemmelse med de givne tilsagn.
Der henvises i øvrigt til svar på
spørgsmål 9 om teknisk bistand til et
ændringsforslag og svar på spørgsmål 12,
hvoraf det fremgår, at skatteministeren allerede efter den
gældende bemyndigelse i skatteforvaltningslovens § 35
kan fastsætte regler om digital kommunikation ved
henvendelser fra SKAT.
Spm. 3:
Det foreslås i lovforslaget, at hvis
modtagelsestidspunktet ikke kan fastlægges som følge
af it-problemer, it-nedbrud eller forsinkelser i nettet, skal
meddelelsen anses for at være kommet frem på det
tidspunkt, hvor den blev afsendt. Det gælder både for
afsendelser fra SKAT og for afsendelse fra virksomheder og borgere.
Kan der ikke gennemføres en mere sikker konstatering af, om
en meddelelse rent faktisk er nået frem, da det næppe
kan betegnes som særligt betryggende for den
potentielle/formodede modtager at lægge afsenderens
afsendelsesregistrering til grund?
Svar:
Det klare udgangspunkt for, hvornår en meddelelse er
kommet frem, er det tidspunkt, hvor meddelelsen kan gøres
tilgængelig for SKAT, den skattepligtige eller
indberetningspligtige. Tidspunktet svarer til det tidspunkt, der er
lagt til grund ved digital kommunikation i retsplejen, jf.
retsplejelovens § 148a, stk. 3, der blev indsat ved lov nr.
447 af 9. juni 2004. Beskrivelsen i bemærkningerne til
retsplejeloven om fastlæggelse af modtagelsestidspunktet som
følge af problemer med rettens it-systemer eller andre
lignende problemer vedrører alene henvendelser til retten.
På tilsvarende måde vedrører beskrivelsen i
bemærkningerne til L 149 alene fastlæggelse af
modtagelsestidspunktet i tilfælde af it-problemer med SKATs
systemer, henvendelser til SKAT. Det skal naturligvis ikke kunne
komme en skatteyder eller indberetningspligtig til skade, hvis der
er problemer med SKATs it-systemer.
Digitale henvendelser fra SKAT vil som hovedregel blive sendt
på den måde, at SKAT lægger en meddelelse eller
afgørelse i Skattemappen og samtidig adviserer den
skattepligtige eller indberetningspligtige via e-mail eller sms om,
at der er en meddelelse, afgørelse el.lign. i Skattemappen.
Det tidspunkt, der vil være afgørende for,
hvornår meddelelsen er kommet frem, er tidspunktet for
skatteyderens eller den indberetningspligtiges modtagelse af
adviseringen. Tidspunktet for SKATs afsendelse af e-mail eller sms
og modtagelsen af heraf vil således normalt være
næsten sammenfaldende. I tilfælde af, at Skattemappen
ikke er tilgængelig, vil der efter de konkrete
omstændigheder kunne fastlægges et senere
modtagelsestidspunkt.
Spm. 12:
Vil ministeren endvidere i forlængelse heraf
bekræfte, at det fremover fortsat vil være muligt at
få årsopgørelse og forskudsopgørelse
tilsendt på papir?
Svar:
Både forskudsopgørelsen og
årsopgørelsen bliver lagt i skatteyderens
skattemappe.
Forskudsopgørelsen sendes desuden på papir til de
borgere, der enten bestiller den på papir inden 1. september
ved at indsende en slip, som sendes ud på foregående
års forskudsopgørelse eller ved at bestille
forskudsopgørelsen pr. telefon, hvilket også er muligt
efter 1. september. Denne ordning blev indført ved lov nr.
405 af 8. maj 2006.
Årsopgørelsen sendes på papir til alle, dog
kan skatteyderen vælge kun at modtage
årsopgørelsen i skattemappen.
Når bemyndigelsen til at fastsætte regler om
obligatorisk digital kommunikation i forhold til borgere
udmøntes, er det hensigten at vælge en model svarende
til den, der gælder for forskudsopgørelsen. Borgere
vil altså fortsat have mulighed for papirbaseret
kommunikation, men dette vil kræve et aktivt tilvalg.
Efter den gældende bestemmelse i
skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, er skatteministeren
bemyndiget til på sit sagsområde at fastsætte
regler om digital kommunikation ved henvendelser fra den offentlige
forvaltning (SKAT). Bestemmelsen blev indsat i den dagældende
skattestyrelseslov § 38 B ved lov nr. 267 af 12. april 2003.
Det var forudsat, at bestemmelsen skulle udnyttes på den
måde, at borgeren skulle have ret til at fravælge
digital kommunikation, og at det skulle ske ved at borgeren skal
tilvælge muligheden for at modtage digitale henvendelser fra
skatteforvaltningen.
Med den ændrede affattelse af skatteforvaltningslovens
§ 35 er det hensigten, når bemyndigelsen udnyttes, at
vende denne valgmulighed, så borgeren skal fravælge at
modtage henvendelser digitalt.
Spm. 15:
Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at de
borgere, der ikke kan betjene sig digitalt, får ligeså
kvalificeret sagsbehandling af SKAT som borgere, der kan
betjene sig af digitale løsninger i kommunikationen med
SKAT?
Svar:
Forslaget til en ny affattelse af skatteforvaltningslovens
§ 35 indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler
om, at visse grupper af personer helt eller delvist skal være
undtaget fra krav om obligatorisk digital kommunikation.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at sikre, at ingen ikke
it-parate borgere forhindres i at opnå de rettigheder eller
indfri de pligter, der ligger i skattelovgivningen. Disse borgere
vil fortsat kunne kommunikere med SKAT ad de kanaler, vi i dag
kalder traditionelle: brev, telefon og personligt fremmøde i
et skattecenter.