L 148 Forslag til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Af: Undervisningsminister Tina Nedergaard (V)

Udvalg: Uddannelsesudvalget

Samling: 2009-10

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 25-02-2010

Fremsat den 25. februar 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)

20091_l148_som_fremsat.pdf
Html-version

Læg i dokumentkurv

Fremsat den 25. februar 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)

Forslag

til

Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Kapitel 1

Formål

§ 1. Loven har til formål at skabe grundlag for, at fortrinsvis kortuddannede voksne, der er i beskæftigelse, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og med tilskud til befordring.

Kapitel 2

Adgang til godtgørelse og tilskud til befordring

Personkredse

§ 2. Deltagere i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring efter §§ 5-9, jf. dog §§ 3 og 10, når de

1) har beskæftigelse i Danmark som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende og

2) ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger niveauet for en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt af den pågældende de sidste fem år.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de betingelser, der følger af stk. 1, herunder krav til den beskæftigelse, som berettiger til godtgørelse og tilskud til befordring. Ministeren kan endvidere fastsætte reger om, at personer, der er uden beskæftigelse i Danmark, jf. stk. 1, nr. 1, kan opnå tilskud til befordring.

§ 3. Deltagere, som er nævnt i § 2, stk. 1, kan dog ikke opnå godtgørelse, hvis de pågældende

1) som følge af en uddannelsesaftale, indgået i henhold til lov, har krav på løn fra en arbejdsgiver under uddannelsen,

2) har ret til godtgørelse fra andre godtgørelsesordninger, bortset fra godtgørelse fra de kompetenceudviklingsfonde, som blev oprettet ved overenskomstfornyelsen på det private arbejdsmarked i 2007, eller fra lignende ordninger efter undervisningsministerens bestemmelse, eller

3) modtager andre offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de betingelser, der følger af stk. 1, herunder regler om godtgørelsesordninger som nævnt i stk. 1, nr. 2.

Uddannelser m.v., der berettiger til godtgørelse og tilskud til befordring

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder kompetencevurderingsforløb og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for andre ministerområder, der berettiger til godtgørelse, og hvilken erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder kompetencevurderingsforløb, der berettiger til tilskud til befordring, efter § 2.

Godtgørelse

§ 5. Personer omfattet af § 2, stk. 1, kan ved deltagelse i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, opnå godtgørelse for det tab af indtægt eller arbejdsmulighed, som deres deltagelse i uddannelsen medfører.

Stk. 2. Godtgørelsen efter stk. 1 kan pr. uge højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Godtgørelsen ydes pr. arbejdstime med tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed på grund af deltagelse i uddannelse og beregnes på grundlag af en normeret ugentlig arbejdstid og dagpengenes højeste beløb for en uge. Der kan højst ydes godtgørelse for det antal timer, som inden for det pågældende område svarer til fuldtidsarbejde.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse efter stk. 2.

§ 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at godtgørelsen efter § 5 ved deltagelse i enkelte uddannelsesaktiviteter, grupper af uddannelsesaktiviteter eller uddannelsesaktiviteter tilrettelagt under bestemte former enten bortfalder eller nedsættes således, at der ved beregningen tages udgangspunkt i et mindre beløb end nævnt i § 5, stk. 2.

§ 7. Når arbejdsgivere betaler sædvanlig løn til deltagere under uddannelse, der berettiger til godtgørelse, indtræder arbejdsgiveren i deltagerens ret til godtgørelse. Godtgørelsesbeløbet til arbejdsgiveren svarer til den godtgørelse, som deltageren kunne have fået udbetalt. Beløbet kan dog højst svare til lønudgiften under uddannelsen mv. Overstiger godtgørelsesbeløbet lønnen, udbetales differencen til deltageren.

Tilskud til befordring

§ 8. Personer omfattet af § 2, stk. 1, kan ved deltagelse i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, opnå tilskud til befordring, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der kan ikke opnås tilskud til befordring, hvis uddannelsen foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til befordring, herunder om en bagatelgrænse.

§ 9. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at tilskud til befordring ved deltagelse i enkelte uddannelsesaktiviteter, grupper af uddannelsesaktiviteter eller uddannelsesaktiviteter tilrettelagt under bestemte former, bortfalder eller nedsættes.

Strejke og lockout

§ 10. En person, der er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout eller blokade (lovlig konflikt), kan ikke opnå godtgørelse eller tilskud til befordring efter denne lov, så længe konflikten varer.

Stk. 2. En person, der forud for den lovligt varslede strejke, lockout eller blokade er begyndt på uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, og som deltager heri, når konflikten bryder ud, kan bevare godtgørelse og tilskud til befordring, som den pågældende har opnået forud for konfliktens start.

Kapitel 3

Ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring m.v.

§ 11. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring efter kapitel 2, herunder om

1) at ansøgninger, afgørelser og meddelelser om godtgørelse og tilskud til befordring i visse tilfælde skal ske i digital form,

2) at uddannelsesstederne skal informere om digital ansøgning og yde vejledning og bistand i forbindelse hermed,

3) indhold og udformning af ansøgningsskemaer,

4) frister for ansøgning,

5) hvilke oplysninger om deltagere og arbejdsgivere, der skal fremgå af ansøgningen, og

6) at arbejdsgivere skal attestere ansøgninger, der indgives af deres ansatte.

Stk. 2. Deltagerens cpr-nummer skal oplyses ved ansøgningen og kan anvendes ved behandlingen af ansøgningen.

§ 12. Når arbejdsgivere betaler sædvanlig løn til deltagere under uddannelse, der berettiger til godtgørelse eller tilskud til befordring, skal ansøgning om godtgørelse eller tilskud til befordring indgives af arbejdsgiveren. I andre tilfælde kan arbejdsgivere indgive ansøgning om godtgørelse eller tilskud til befordring efter fuldmagt fra den pågældende deltager.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger arbejdsgivere skal give deltagere i forbindelse med indgivelse af ansøgning om godtgørelse eller tilskud til befordring efter stk. 1.

Kapitel 4

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 13. For deltagere, som er beskæftigede lønmodtagere, og som modtager fuld godtgørelse efter § 5 ved deltagelse i uddannelse omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales godtgørelse for.

Stk. 3. Deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af bidraget, mens private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3 af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. Deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, betaler 1/2 af bidraget, mens private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler halvdelen af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med stk. 5-16.

Stk. 5. Den institution, der udbetaler godtgørelse, fratrækker inden udbetalingen deltagerens del af bidraget. Institutionen indberetter endvidere en gang om måneden det samlede ATP-bidrag, der efter stk. 3 og 4 skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver enkelt deltager, til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om et indkomstregister. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 6. Bidraget fra arbejdsløshedskasserne fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 11.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af forsikrede deltageres eget bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om indberetning til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om et indkomstregister.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af ikke-forsikrede deltageres eget bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om indberetning til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om et indkomstregister.

Stk. 10. Indbetaler den institution, der udbetaler godtgørelsen, ikke bidrag rettidigt, finder § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Stk. 11. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget efter stk. 3 og 4 skal private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale et finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.

Stk. 12. Finansieringsbidraget efter stk. 11 skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 13. Finansieringsbidraget efter stk. 11 kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre finansieringsbidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 14. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 12, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 13, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Stk. 15. Finansieringsbidraget fra arbejdsgivere, jf. stk. 11, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 16. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 17. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 18. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Stk. 19. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 20. Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 21. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Kapitel 5

Administration m.v.

Administration, udbetaling og tilsyn

§ 14. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskud til befordring efter denne lov varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, uddannelsesstedet eller af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Fastsættelsen af regler efter 1. pkt. sker dog efter forhandling med beskæftigelsesministeren for så vidt angår arbejdsløshedskassernes beregning og udbetaling af godtgørelse og befordringstilskud.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning, udbetaling og administration af godtgørelse og tilskud til befordring efter denne lov, herunder regler om regnskab, tilsyn og revision. Fastsættelsen af regler efter 1. pkt. sker dog efter forhandling med beskæftigelsesministeren for så vidt angår arbejdsløshedskassernes beregning, udbetaling og administration af godtgørelse og befordringstilskud mv.

Stk. 3. Både offentlige institutioner og private, såvel enkeltpersoner som juridiske personer, skal efter anmodning afgive oplysninger til brug for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring efter denne lov, herunder om deltagerens løn i nærmere angivne tidsrum.

Stk. 4. Oplysninger efter stk. 3 kan indhentes af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, uddannelsesstederne, Undervisningsministeriet, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og, for så vidt angår egne medlemmer, af arbejdsløshedskasserne.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskud til befordring efter stk. 1 og indhentelse af oplysninger efter stk. 4.

§ 15. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation mellem deltageren eller virksomheden og uddannelsesstedet, arbejdsløshedskassen, restanceinddrivelsesmyndigheden, Undervisningsministeriet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at digital signatur eller anden sikker personidentifikation skal anvendes i forbindelse med ansøgninger og afgørelser om godtgørelse og tilskud til befordring.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation mellem uddannelsesstederne eller arbejdsløshedskasserne og Undervisningsministeriet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at digital signatur eller anden sikker identifikation, skal anvendes, herunder i forbindelse med udveksling af oplysninger.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsløshedskasser, uddannelsessteder og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse med ansøgninger om godtgørelse og tilskud til befordring uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af arbejdsløshedskassen, uddannelsesstedet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte som afsender.

Tilbagebetaling af godtgørelse og tilskud til befordring

§ 16. En deltager, der uberettiget har modtaget godtgørelse eller tilskud til befordring efter denne lov, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigtige oplysninger eller har fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til at opnå godtgørelse eller befordringstilskud, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget.

Stk. 2. En arbejdsgiver, til hvem godtgørelse er udbetalt efter § 7, skal tilbagebetale det modtagne beløb, hvis det viser sig, at deltageren ikke var berettiget til godtgørelse, jf. stk.1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at krav om tilbagebetaling skal varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, uddannelsesstedet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Fastsættelsen af regler efter 1. pkt. sker dog efter forhandling med beskæftigelsesministeren for så vidt angår arbejdsløshedskassernes varetagelse af krav om tilbagebetaling.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra hvilket tidspunkt beløbet skal forrentes, og hvem renten skal tilfalde.

§ 17. Skyldes en uberettiget udbetaling af godtgørelse eller tilskud til befordring urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsgiver, en arbejdsløshedskasse eller et uddannelsessted, kan undervisningsministeren træffe afgørelse om, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal dække den uberettigede udbetaling.

Stk. 2. Arbejdsgiveren, arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet skal efter anmodning afgive alle nødvendige oplysninger til brug for undervisningsministerens afgørelse efter stk. 1.

Registre

§ 18. Undervisningsministeren opretter et eller flere registre, der føres ved hjælp af digital databehandling, og som indeholder oplysninger om godtgørelse og tilskud til befordring efter denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 2. Registre oprettet efter stk. 1 har til formål at danne grundlag for udarbejdelsen af statistik og det tilsyn, som staten skal føre med arbejdsløshedskassernes og uddannelsesstedernes administration af godtgørelse og tilskud til befordring efter denne lov.

Stk. 3. Registre, som er oprettet af undervisningsministeren efter stk. 1, kan samkøres i det omfang, det tjener administrative eller tilsynsmæssige formål. Registrene kan ligeledes samkøres med arbejdsløshedskassernes registre med henblik på kontrol af, om tilskudsbetingelserne er opfyldt.

Stk. 4. § 35 i lov om behandling af personoplysninger finder ikke anvendelse.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indhentelse af oplysninger til brug for registre som nævnt i stk. 1.

Kapitel 6

Klageadgang

§ 19. Afgørelser efter §§ 5-10 og § 16 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den, afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Klage efter stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 3. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen i stk. 2, når der er særlig grund hertil.

Kapitel 7

Straffebestemmelser

§ 20. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der bevidst afgiver urigtige oplysninger eller svigagtigt fortier oplysninger til brug for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring efter denne lov.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.m.

§ 21. Loven træder i kraft den 1. juli 2011 og har virkning for ansøgninger om godtgørelse og tilskud til befordring, der modtages efter lovens ikrafttræden, og som vedrører deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 8. juni 2009, ophæves. Loven finder dog anvendelse på godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der er påbegyndt før den 1. juli 2011.

§ 22. I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 18. marts 2008, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, og senest ved § 1 i lov nr. 1525 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 21, stk. 1, udgår »og til dækning af udgifter til befordring«.

2. § 21, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

3. I § 21, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår »og tilskud til dækning af udgifter til befordring«.

4. I § 22 udgår »og om tilskud til befordringsudgifter, herunder om fastsættelse af en bagatelgrænse.«

5. § 23, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

6. I § 24, stk. 1, udgår »befordringstilskud eller«.

7. I § 24, stk. 3, udgår »befordringstilskud eller« og »arbejdsløshedskassen eller«.

8. I § 24, stk. 4, udgår »en arbejdsløshedskasse, eller«.

9. I § 24, stk. 5, ændres »Arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet« til: »Uddannelsesstedet«.

10. I § 25 udgår »Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte,« og », arbejdsløshedskassen«.

11. I § 31, stk. 1, nr. 1, udgår »befordringstilskud og«.

§ 23. I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 8. september 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 1218 af 14. december 2009, foretages følgende ændring:

1. § 15 b affattes således:

»§ 15 b. Arbejdsgivernes Elevrefusion bidrager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.«

§ 24. I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret senest ved lov nr. 1279 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 31, stk. 1, ændres »lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse« til: «lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.

§ 25. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 26 b ændres »lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse« til: «lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.

2. I § 98 a, stk. 3, nr. 3, ændres »lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse« til: «lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.

§ 26. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som ændret blandt andet ved § 2 i lov nr. 478 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 482 af 12. juni 2009 og som senest ved § 5 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. Overalt i loven ændres »lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse« til: «lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.

§ 27. I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 117 af 17. februar 2009 og § 1 i lov nr. 1263 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 2 a, stk. 3, ændres »lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse« til: «lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Gældende ret

2.1. Gældende ret vedrørende godtgørelse

2.2. Gældende ret vedrørende tilskud til befordring

3. Undervisningsministeriets overvejelser

4. Den foreslåede ordning

4.1. Den foreslåede ordning vedrørende godtgørelse

4.2. Den foreslåede ordning vedrørende tilskud til befordring

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Med lovforslaget etableres de retlige rammer for ansøgning, tildeling og administration af godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og tilskud til befordring i forbindelse med deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Et væsentligt sigte med forslaget er at etablere retlige rammer for digital ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring.

Bestemmelser om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samles efter forslaget i en ny hovedlov. Gældende bestemmelser om godtgørelse findes i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, mens gældende bestemmelser om tilskud til befordring findes i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Med en ny hovedlov skabes tillige mulighed for at forenkle og modernisere øvrige bestemmelser i den gældende lov om godtgørelse.

Forslag til konsekvensændringer i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. som følge af, at bestemmelser om befordringstilskud efter forslaget overflyttes til den nye hovedlov, er medtaget i dette lovforslag. Der henvises til den foreslåede § 22 og bemærkningerne hertil.

Endvidere er forslag til konsekvensændringer i anden lovgivning som følge af, at den gældende godtgørelseslov efter forslaget ophæves og erstattes af den nye hovedlov, medtaget i dette lovforslag. Der henvises til §§ 23-27 og bemærkningerne hertil. Det drejer sig om lovgivning på Undervisningsministeriets, Skatteministeriets og Beskæftigelsesministeriets områder.

1.2. Lovforslagets baggrund

Som led i finanslovsaftalerne for 2009 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti "Aftale om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen". Det blev i den forbindelse aftalt, at administrationen af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, VEU-administrationen, skal digitaliseres, og at det forventede provenu herved skal indgå i finansieringen af aftalen vedrørende politireformen.

For at muliggøre digitaliseringen af VEU-administrationen er der behov for at foretage en række lovændringer. Dette lovforslag angår digital ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring, og udgør anden fase af lovgivningsarbejdet i forbindelse med digitaliseringen. Den første fase indebar ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. pr. 1. januar 2010 med henblik på digital tilmelding til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og visse erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Der henvises til lovforslag nr. L 76, 2009-2010.

2. Gældende ret

2.1. Gældende ret vedrørende godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Målgruppen for godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har en uddannelse, der overstiger erhvervsuddannelsesniveau.

Der kan opnås godtgørelse til en række uddannelsesaktiviteter til og med erhvervsuddannelsesniveau, der udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., herunder arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (AMU-loven) og individuel kompetencevurdering efter henholdsvis AMU-loven og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Endvidere kan der opnås godtgørelse ved deltagelse i erhvervsuddannelse plus (eud +) og grundlæggende voksenuddannelse (GVU), i det omfang disse forløb er sammensat af godtgørelsesberettigende uddannelseselementer, samt ved deltagelse i uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administration af Den Europæiske Socialfond. Endelig ydes der med hjemmel i ikrafttrædelsesbestemmelserne til den gældende godtgørelseslov godtgørelse til kurser i taxikørsel godkendt af Færdselsstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel m.v. Regler om, hvilke uddannelsesaktiviteter, der kan opnås godtgørelse til, er både fastlagt på lov- og bekendtgørelsesniveau. Der henvises til den gældende lovs § 3 og § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det beløb, der kan opnås i godtgørelse, svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. den gældende lovs § 4, stk. 3, og § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter gældende regler og praksis foregår ansøgningsprocessen for alle i papirform. Det er kun deltageren, der kan søge. Ved påbegyndelsen af den pågældende uddannelsesaktivitet udleverer uddannelsesstedet et skema, som på forhånd er udfyldt med en række oplysninger om uddannelsesaktiviteten samt underskrevet og stemplet af uddannelsesstedet. Deltageren skal selv udfylde resten af skemaet og forsyne det med sin underskrift. I de fleste tilfælde skal skemaet også forsynes med en arbejdsgiverunderskrift, da ca. 90 pct. af arbejdsgiverne udbetaler løn under uddannelsen og derved kan få godtgørelsen udbetalt som refusion. Det udfyldte ansøgningsskema sendes til deltagerens arbejdsløshedskasse eller til uddannelsesstedet, hvis deltageren ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Inden der kan ske udbetaling af godtgørelse fra arbejdsløshedskassen eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, skal uddannelsesinstitutionen udarbejde en liste over deltagerens tilstedeværelse under uddannelsesaktiviteten, idet der kun kan udbetales godtgørelse for det antal timer, den pågældende har været til stede.

I tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn til den ansatte under uddannelsen, kan godtgørelsen udbetales som et refusionsbeløb til arbejdsgiveren, jf. den gældende lovs § 9. Godtgørelsesbeløbet til arbejdsgiveren svarer til den godtgørelse, som deltageren ville kunne have fået udbetalt, men det kan dog højst udgøre et beløb svarende til lønudgiften til deltageren under uddannelsen. Overstiger godtgørelsesbeløbet lønnen, vil differencen blive udbetalt til arbejdstageren.

I den gældende lov er der ikke angivet en nærmere geografisk afgrænsning af lovens virkningsområde, idet det hidtil har været antaget, at det måtte være tilstrækkeligt at henvise til, at en dansk lov finder anvendelse på dansk territorialområde. Konkrete sager har imidlertid vist, at der kan være behov for at præcisere, at de personer, der kan opnå godtgørelse, skal have beskæftigelse i Danmark.

Med hensyn til baggrunden for og hensigten med den gældende lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse henvises i øvrigt til lovforslag nr. L 257, 1999-2000, med tilhørende bemærkninger, der er bekendtgjort som lov nr. 400 af 31. maj 2000 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

2.2. Gældende ret vedrørende tilskud til befordring

Lovbestemmelser om tilskud til befordring er fastsat i §§ 21-25 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Ordningen omfatter tilskud til personer, der deltager i uddannelsesaktiviteter efter denne lov, dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser. Der kan således opnås tilskud i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil samt individuel kompetencevurdering.

Målgruppen er beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende samt personer, der hverken er berettiget til dagpenge eller ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om en aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark.

Tilskud til udgifter til befordring ydes som et tilskud pr. kilometer, jf. § 1 i bekendtgørelse om tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Tilskuddet udbetales til deltageren.

Ved ansøgning om befordringstilskud anvendes et papirskema, der også anvendes til ansøgning om godtgørelse. Det er kun deltageren, der kan søge.

Med hensyn til baggrunden for og hensigten med den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. henvises i øvrigt til lovforslag nr. L 73, 2002-2003, med tilhørende bemærkninger, der er bekendtgjort som lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

3. Undervisningsministeriets overvejelser

I foråret 2007 igangsatte Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling en digitaliseringsanalyse, herunder for den del af VEU-administrationen, som vedrører behandling af ansøgninger om VEU-godtgørelse for ikke-arbejdsløshedsforsikrede deltagere. Analysens konklusion for VEU-området var overordnet set, at der var et væsentligt ressourceforbrug hos institutionerne inden for den samlede VEU-administration, og at store dele af VEU-administrationen enten sker manuelt eller gennem utilstrækkelig it-understøttelse, hvorfor potentialet for at gennemføre digitaliseringsinitiativer blev vurderet som værende væsentligt.

På den baggrund iværksatte Finansministeriet og Undervisningsministeriet i efteråret 2007 en særskilt analyse af digitaliseringspotentialet for den samlede administration af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, VEU-administrationen. Analysen "Digitalisering af VEU-administrationen" blev foretaget af Deloitte Business Consulting A/S og forelå i endelig form i september 2008.

VEU-administrationen blev i denne sammenhæng afgrænset til administrationen af VEU-godtgørelsesberettigende uddannelse, dvs. uddannelser m.v., der kan berettige deltageren til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Analysen omfatter forløbet, fra en deltager tilmelder sig uddannelsen, der berettiger til godtgørelse, til deltageren modtager godtgørelse og tilskud til befordring.

Analysen indeholder en løsningsmodel for digitalisering af VEU-administrationen, der strækker sig over tre faser:

- Første fase: Digital kursustilmelding og online kursuskatalog i form af en VEU-portal.

- Anden fase: Online kursusbetaling og online registrering af fravær.

- Tredje fase: Digital ansøgning om godtgørelse og befordringstilskud.

Løsningsmodellen baserer sig på en digital portal, www.EfterUddannelse.dk, hvor borgere og virksomheder ved digital selvbetjening kan tilgå et online kursuskatalog og gennemføre digital kursustilmelding, online kursusbetaling og afgive digital ansøgning om godtgørelse og befordringstilskud. Portalen vil kunne tilgås direkte eller via www.virk.dk.

Endvidere forudsættes integration mellem kursusportalen og det edb-system, som allerede eksisterer i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og arbejdsløshedskassernes edb-systemer, med henblik på vurdering af ansøgninger og beregning af godtgørelse. Disse funktioner vil erstatte en række manuelle papirgange og vil dermed medvirke til mere effektive arbejdsprocesser.

Kursusportalen forudsættes gradsvist udbygget i perioden 1. januar 2010 - 1. juli 2011.

En fuld digitalisering af VEU-administrationen, så den omfatter al godtgørelsesberettigende voksen- og efteruddannelse, vil være meget kompleks. Derfor er digitaliseringen i første omgang baseret på kun at skulle indføres på uddannelsesinstitutioner, som anvender det studieadministrative system EASY-A. EASY-A anvendes af AMU-centre og erhvervsskoler, der afholder 90-95 pct. af aktiviteten på området. SOSU-skolerne forventes at overgå til EASY-A den 1. april 2010 og vil herefter også være omfattet af digitaliseringen. Professionshøjskoler, universiteter og private udbydere anvender andre systemer og vil derfor ikke blive omfattet.

Både for brugerne, uddannelsesinstitutionerne og A-kasserne vil digitaliseringen af VEU-administrationen betyde mindre tidsforbrug og bedre service. Bl.a. vil uddannelsesinstitutionernes behov for manuel sagsbehandling, herunder indtastning, blive reduceret som følge af selvbetjeningsmulighederne. Samtidig vil mulighederne for digital kommunikation medføre færre udgifter til porto.

Efter løsningsmodellen for digitalisering af VEU-administrationen vil digital kursustilmelding være mulig fra 1. januar 2010. Løsningsmodellen forventes at kunne være fuldt implementeret i 2012. Digital ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring vil efter dette lovforslag være mulig fra den 1. juli 2011.

4. Den foreslåede ordning

4.1. Den foreslåede ordning vedrørende godtgørelse

Efter forslaget vil der stadig være tale om, at målgruppen for godtgørelse er beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har en uddannelse, der overstiger erhvervsuddannelsesniveau, og at det beløb, der kan opnås i godtgørelse, svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

På baggrund af konkrete sager, jf. afsnit 2.1., foreslås det præciseret, at de personer, der kan opnå godtgørelse, skal have beskæftigelse i Danmark, jf. lovforslagets § 2 og de tilhørende bemærkninger. Det er ikke hensigten at ændre ved, hvilke typer af uddannelsesaktiviteter der giver mulighed for godtgørelse. Der henvises til lovforslagets §§ 2-7 og 10 og de tilhørende bemærkninger.

Efter forslaget vil en arbejdsgiver, der udbetaler sædvanlig løn under godtgørelsesberettigende uddannelse, indtræde i den ansattes ret til godtgørelse. Godtgørelsesbeløbet til arbejdsgiveren vil som hidtil svare til den godtgørelse, som deltageren ville kunne have fået udbetalt, men dog højst et beløb svarende til lønudgiften til deltageren under uddannelsen. Overstiger godtgørelsesbeløbet lønnen, vil differencen blive udbetalt til arbejdstageren. Ophører arbejdsgiveren med at betale løn under uddannelsen, vil retten til godtgørelse falde tilbage til deltageren. Forslaget skal ses i sammenhæng med et forslag om, at det alene er arbejdsgiveren, der kan foretage ansøgning om godtgørelse, når der udbetales løn under uddannelsen. Hertil kommer forslag til ny bestemmelse om, at arbejdsgiveren skal tilbagebetale modtaget godtgørelse, hvis det viser sig, at den ansatte ikke opfyldte betingelserne for at kunne opnå godtgørelse. Da arbejdsgiveren indtræder i deltagerens ret til godtgørelse, vil arbejdsgiveren ikke kunne blive stillet bedre end deltageren. Baggrunden for den foreslåede ordning er et ønske om at forenkle ansøgningsproceduren i forbindelse med digitaliseringen. Der henvises til lovforslagets §§ 7, 11 og 12 og § 16, stk. 2, og de tilhørende bemærkninger.

Undervisningsministeren bemyndiges efter forslaget til § 11 til at fastsætte regler om ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring, herunder bl.a. om, at ansøgning, afgørelser og meddelelser i visse tilfælde skal ske i digital form.

Det er hensigten at udmønte ovennævnte bemyndigelse således, at det bliver obligatorisk for arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende at søge om godtgørelse digitalt, når den pågældende uddannelse foregår på en uddannelsesinstitution, der anvender det studieadministrative system EASY-A. Samtidig er det dog hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende, der er forpligtet til at søge digitalt, i helt særlige tilfælde efter skriftlig ansøgning til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte vil kunne undtages fra pligten til at søge digitalt, f.eks. fordi den fornødne teknologi ikke er til rådighed for dem.

Det er ikke hensigten at pålægge arbejdstagere at søge om VEU-godtgørelse digitalt, men alene at give dem mulighed herfor i de tilfælde, hvor ansøgningen ikke skal foretages af en arbejdsgiver. Bemyndigelsen vil derfor blive anvendt til at fastsætte regler, hvorefter arbejdstagere fortsat vil kunne søge om godtgørelse ved brug af et papirskema. Hvis det i fremtiden viser sig hensigtsmæssigt, og hvis de digitale kundskaber hos målgruppen eller dele heraf vurderes at være tilstrækkelige, rummer bemyndigelsen mulighed for at fastsætte regler om, at alle eller visse arbejdstagere skal søge om godtgørelse digitalt. Der henvises til lovforslagets § 11 og de tilhørende bemærkninger.

Endvidere bemyndiges undervisningsministeren efter lovforslagets § 11 til at kunne fastsætte regler om, at uddannelsesstederne skal informere om digital ansøgning og yde bistand i forbindelse hermed, om indhold og udformning af ansøgningsskemaer, frister for ansøgning, hvilke oplysninger om deltagere og arbejdsgivere, der skal angives ved ansøgningen, og om at arbejdsgivere skal attestere ansøgninger, der foretages af deres ansatte. Det foreslås, at deltagerens cpr-nummer skal oplyses ved ansøgningen for herved at sikre en entydig identifikation af den pågældende.

Der er årligt ca. 900.000 ansøgninger om godtgørelse, og i ca. 90 pct. af tilfældene udbetales der løn under uddannelsen. Med et krav til arbejdsgiverne om obligatorisk digital ansøgning i disse tilfælde og indførelse af en bestemmelse om, at deltageren ikke selv vil kunne søge, vil størsteparten af godtgørelsesansøgningerne fremover ske digitalt. Det antages, at stort set alle arbejdsgivere i dag har erfaring med digital kontakt med offentlige myndigheder eller har personer ansat, som har det, da der på en lang række områder allerede skal ske digitale indberetninger, f.eks. til SKAT. Derimod kan det ikke antages, at alle personer i godtgørelsesmålgruppen er it-kyndige.

Efter forslaget bemyndiges undervisningsministeren endvidere til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem deltageren eller virksomheden på den ene side og uddannelsesstedet, arbejdsløshedskassen, restanceinddrivelsesmyndigheden, Undervisningsministeriet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte på den anden side. Desuden bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om digital kommunikation myndighederne m.v. imellem. Undervisningsministeren bemyndiges tillige til at fastsætte regler om udsendelse af afgørelser, uden personlig underskrift, men med angivelse af arbejdsløshedskassen, uddannelsesstedet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte som afsender. Der henvises til lovforslagets § 15 og de tilhørende bemærkninger.

De beskrevne digitale løsninger indrettes og vil løbende blive opdateret, således at de lever op til de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af lov om behandling af personoplysninger og Europaparlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

4.2. Den foreslåede ordning vedrørende tilskud til befordring

Det foreslås, at bestemmelser om befordringstilskud overføres fra lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til den nye hovedlov om godtgørelse og tilskud til befordring. Baggrunden herfor er, at ansøgning om godtgørelse og ansøgning om befordringstilskud i praksis sker samtidigt via et fælles ansøgningsskema og i samme proces, som beskrevet i dette lovforslag, jf. nedenfor.

Målgruppen for befordringstilskud og betingelserne for at opnå tilskud ændres ikke efter forslaget, ligesom der ikke ændres ved, hvilke typer af uddannelsesaktiviteter der giver mulighed for tilskud.

Ansøgning om tilskud og kommunikation i forbindelse hermed vil efter forslaget skulle ske efter samme bestemmelser som vil gælde med hensyn til godtgørelse, dvs. som udgangspunkt digitalt. Der henvises til afsnit 4.1. og lovforslagets §§ 11og 12 og de tilhørende bemærkninger.

Uanset om ansøgning om befordringstilskud skal foretages af deltageren selv eller dennes arbejdsgiver, vil tilskuddet skulle udbetales til deltageren. Udbetaling af befordringstilskud til arbejdsgivere vil kun kunne ske, hvis den pågældende deltager har givet fuldmagt til, at beløbet kan udbetales til dennes arbejdsgiver.

Efter lovforslaget vil bestemmelser vedrørende strejke og lockout og straf for afgivelse af urigtige oplysninger, som hidtil kun har været gældende vedrørende godtgørelse, også finde anvende vedrørende befordringstilskud for derved at harmonisere reglerne på de to områder. Der henvises til lovforslagets §§ 10 og 21 og de tilhørende bemærkninger.

En række af de gældende bestemmelser om befordringstilskud er fælles med bestemmelser om tilskud til kost og logi. Bestemmelser vedrørende tilskud til kost og logi ændres ikke ved dette lovforslag og vil fortsat fremgå af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Ansøgning om tilskud til befordring indgives sammen med ansøgning om godtgørelse, mens ansøgning om tilskud kost og logi indgives særskilt. Uddannelsesstederne varetager administrationen af tilskud til kost og logi. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Da lovforslaget som nævnt i høj grad viderefører gældende betingelser m.m. for opnåelse af godtgørelse og tilskud til befordring, er det kun den foreslåede digitalisering af administrationen, der forventes at få økonomiske konsekvenser.

Deloitte Business Consulting A/S's analyse viser, at der kan realiseres en digitaliseringsgevinst på 70,4 mio. kr. årligt fra 2012 og frem, når hele den foreslåede løsningsmodel er fuldt implementeret. Dette udgør dog efter korrektion for overflytningen af ansvaret for ledige med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse pr. 1. august 2009 fra Undervisningsministeriet til Beskæftigelsesministeriet 63,4 mio. kr. i 2009 pris- og lønniveau. Herfra skal trækkes løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 8,2 mio. kr. årligt samt renter og afdrag af de investerede implementeringsomkostninger på i alt 55,3 mio. kr. Deloitte angiver en usikkerhed med hensyn til implementeringsomkostningerne på +/- 22 pct.

Når hele løsningsmodellen er fuldt indfaset i 2012, vurderes det, at 140 årsværk vil være frigjort på uddannelsesinstitutionerne. Digitaliseringsgevinsten vil blive udmøntet som effektiviseringskrav via taksterne hovedsageligt på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet. Takstreduktionerne vil blive indfaset løbende fra 2010 og i takt med løsningsmodellens implementering, jf. følgende tabel.

Digitalisering af VEU-administrationen, mio. kr. 2010-pris- og lønniveau
	2009	2010	2011	2012
Digitaliseringsgevinst	0,0	35,1	50,9	64,3
Implementeringsomkostninger, herunder renter og afdrag samt udviklingsomkostninger	-8,7	-5,9	-8,2	-6,8
Vedligehold og drift	-3,0	-6,5	-8,2	-8,2
Nettoprovenu	-11,7	22,7	34,5	49,3

Note: Det bemærkes, at den valgte finansieringsmodel indebærer, at de investerede implementeringsomkostninger på i alt 55,3 mio. kr. medfører udgifter til renter og afdrag i en længere periode, end det fremgår af ovenstående tabel, hvorfor rækken med "Implementeringsomkostninger, herunder renter og afdrag samt udviklingsomkostninger", ikke samlet set beløber sig til 55,3 mio. kr.

Note: Den angive digitaliseringsgevinst er korrigeret for overflytningen af ansvaret for ledige med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse til Beskæftigelsesministeriet.

Det bemærkes, at ovenstående vurdering af de økonomiske konsekvenser omfatter digitaliseringsprojektets samlede økonomi.

Digitaliseringsgevinsten forbundet med digital ansøgning om VEU-godtgørelse, herunder tilskud til befordring, estimeres isoleret set til at udgøre ca. 14,5 mio. kr. årligt ved fuld indfasning fra 2012 og frem.

Det skønnes, at kommunernes administrative omkostninger i forbindelse med tilmelding af medarbejdere til godtgørelsesberettiget uddannelse vil kunne reduceres med ca. 6 mio. kr. årligt ved fuld indfasning af digitaliseringsprojektet.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet for så vidt angår omfanget af eller størrelsen af den godtgørelse, der kan opnås. Derimod vil forslaget om, at det bliver obligatorisk for virksomhederne at søge om godtgørelse digitalt, have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering har fået foretaget en vurdering af de administrative konsekvenser for private virksomheder ved en digitalisering af VEU-området som foreslået. I forbindelse hermed er det estimeret, at virksomhedernes administrative omkostninger årligt vil reduceres med ca. 22 mio. kr. ved fuld implementering af digitaliseringsprojektet. Det skønnes, at ca. 2/3 af kursisterne på området er beskæftiget i det private erhvervsliv. Det bemærkes, at arbejdsgiverne også i dag står for hovedparten af ansøgningerne om godtgørelse.

Samlet set vil en digitalisering af VEU-området betyde mindre tidsforbrug både for private og offentlige virksomheder og for både privatansatte og offentligt ansatte kursister.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. Det bemærkes, at forslaget om pligt til digital ansøgning og kommunikation indtil videre ikke vil omfatte arbejdstagere, der selv ansøger om godtgørelse og tilskud til befordring.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

A-kassernes Samvirke, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, ASE, ATP, Bestyrelsesforeningen for professionshøjskoler, Bestyrelsesforeningen for social- og sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk El-Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Danske Erhvervsskoler - bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - lederne, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det centrale Handicap Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, Fagligt Fælles Forbund - 3F, FOA - Fag og arbejde, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Handelsskolernes Lærerforening, HK/Danmark, KL (Kommunernes Landsforening), Konkurrencestyrelsen, Landorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af kursusstuderende (LAK), Ledernes Hovedorganisation, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOSU-lederforeningen, TEKNIQ og Uddannelsesforbundet.

11. Sammenfattende skema

	Positive konsekvenser/mindreudgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Når digitaliseringen af VEU-administrationen er fuldt implementeret fra 2012 og frem, vil der være en digitaliseringsgevinst på 63,4 mio. kr. årligt. Endvidere vil kommunernes administrative omkostninger kunne reduceres med 6. mio. kr. årligt	Når digitaliseringen af VEU-administrationen er fuldt implementeret fra 2012 og frem, vil der være løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 8,2 mio. kr. årligt samt renter og afdrag af de investerede implementeringsomkostninger på i alt 55,3 mio. kr., som finansieres af digitaliseringsgevinsten
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Forslaget vil indebære administrative lettelser for stat, kommuner og regioner som følge af muligheden for elektronisk ansøgning om godtgørelse	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Når digitaliseringen af VEU-administrationen er fuldt implementeret fra 2012 og frem, vil virksomhedernes administrative omkostninger årligt kunne reduceres med estimeret ca. 22 mio. kr.	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Forslaget vil indebære administrative lettelser for erhvervslivet som følge af muligheden for digital ansøgning om godtgørelse	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Efter forslaget vil det i de fleste tilfælde være den enkelte deltagers arbejdsgiver, der skal foretage ansøgning om godtgørelse og befordringstilskud, hvilket vil være en lettelse for den pågældende. I de tilfælde, hvor den enkelte selv skal foretage ansøgningen, vil det være en lettelse at kunne søge digitalt	Ingen
Forholdet til EU-retten	Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Med den foreslåede § 1 fastsættes det, at det er lovens formål at skabe grundlag for, at fortrinsvis kortuddannede voksne i beskæftigelse kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og med tilskud til befordring. Ved kortuddannede forstås personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau.

Som anført retter loven sig mod personer i beskæftigelse, herunder også deltidsbeskæftigede.

Ledige med ret til 6 uger selvvalg uddannelse har tidligere været omfattet af retten til godtgørelse, men ved tidligere lovgivning er ansvaret for denne persongruppe overflyttet fra Undervisningsministeriet til Beskæftigelsesministeriet pr. 1. august 2009. Ledige under selvvalgt uddannelse modtager nu en uddannelsesydelse, der svarer til godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Der henvises til lovforslag nr. L 182, 2008-2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love. (Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under Beskæftigelsesministeriet), der er bekendtgjort som lov nr. 478 af 12. juni 2009.

Forslaget til bestemmelsen er grundlæggende en videreførelse af § 1 i den gældende lov godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, men med tilføjelse af bestemmelser vedrørende befordringstilskud som konsekvens af, at bestemmelser om tilskud til befordring med dette lovforslag overføres fra lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til den nye lov om godtgørelse og tilskud til befordring.

Til § 2

Med den foreslåede § 2 fastsættes det, hvilken personkreds der kan opnå henholdsvis godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og tilskud til befordring som følge af deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter regler fastsat i medfør af lovens § 4.

Med bestemmelsen videreføres § 2 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse med tilføjelse af bestemmelser om tilskud til befordring samt en præcisering af, at der skal være tale om beskæftigelse i Danmark.

Det foreslås med bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, atpersonkredsen omfatter deltagere i uddannelse, som har beskæftigelse i Danmark og ikke har en erhvervsrettet uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste fem år. Personkredsen omfatter såvel privat som offentligt ansatte lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

I den gældende godtgørelseslov er der ikke angivet en nærmere geografisk afgrænsning af lovens virkningsområde. Det har tidligere været antaget, at det måtte være tilstrækkeligt at henvise til, at en dansk lov alene har virkning på dansk territorialområde, men med den stigende internationalisering har det vist sig ikke at være tilstrækkeligt. Det foreslås derfor, at det præciseres i stk. 1, nr. 1, at de personer, der kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring, skal have beskæftigelse i Danmark. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke er nødvendigt, at de pågældende bor i Danmark, da vandrende arbejdstagere i kraft af EU-retten også er omfattet af godtgørelsesordningen. Det er en forudsætning, at beskæftigelsen skal være reel, hvilket vil sige, at den skal have et vist tidsmæssigt omfang, og ikke bare have en bagatelagtig karakter. Hvis der er tale om ansættelse proforma, vil der i sagens natur ikke være grundlag for at yde godtgørelse eller tilskud til befordring.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne i stk. 1, herunder at personer, som ikke har beskæftigelse eller er selvstændige erhvervsdrivende, kan opnå tilskud til befordring. Hensigten er at videreføre den eksisterende ordning, hvorefter visse personer uden for erhverv også skal kunne opnå tilskud til befordring. Det drejer sig eksempelvis om personer, der lever af deres formue eller forsørges af deres ægtefælle. Det er derimod ikke hensigten, at personer, der modtager dagpenge eller ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp eller starthjælp efter lov om en aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, skal kunne opnå tilskud til befordring, hvilket også svarer til retstilstanden i dag.

Det er hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om beskæftigelseskravet og kravet til deltagerens uddannelsesniveau samt om, at der skal være tale om ordinær beskæftigelse. Dette vil medføre, at der ikke kan ydes godtgørelse til personer, hvis arbejdsgivere i forvejen får offentlige ydelser som tilskud til disse personers løn. Der kan fx være tale om virksomhedspraktik eller jobtræning med løntilskud.

Med hensyn til beskæftigelseskravet er det bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at beskæftigelsen skal foregå i en anden fysisk persons private husholdning eller i en fysisk eller juridisk persons virksomhed, der udøves fra fast forretningssted i Danmark, herunder i egen virksomhed. Hvis der er tale om en virksomhed, der tillige har forretningssted i et eller flere andre lande, vil beskæftigelsen kun kunne betragtes som beskæftigelse i Danmark, hvis den beskæftigede befinder sig i Danmark, mens beskæftigelsen udøves. For en ansats vedkommende vil beskæftigelsen dog også kunne anses som beskæftigelse i Danmark, hvis denne hovedsageligt modtager anvisninger fra Danmark, når arbejdet udføres.

Beskæftigelseskravet vil betyde, at arbejdsgiveren henholdsvis den selvstændige erhvervsdrivende skal være registreret med dansk CVR- eller SE-nummer.

Det er tillige hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at opsagte og fratrådte lønmodtagere i visse tilfælde kan opnå godtgørelse, som det er tilfældet efter gældende bekendtgørelse om godtgørelse. Efter gældende regler anses personer, der er begyndt på en uddannelse i umiddelbar forlængelse af et ansættelsesforholds ophør for beskæftigede, hvis der mellem den pågældende og dennes arbejdsgiver er indgået aftale om deltagelse i uddannelse, før pågældende blev afskediget. Desuden anses personer, der er opsagt fra deres job, eller selv har sagt op, og som deltager i uddannelse i opsigelsesperioden, for beskæftigede. Hvis uddannelsen strækker sig ud over opsigelsesperioden, anses personen fortsat som beskæftiget, hvis uddannelsesstedet har givet adgang til uddannelsen, før pågældende blev opsagt eller selv sagde op.

Det skal bemærkes, at staten har det styringsmæssige og indholdsmæssige ansvar for godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og at staten modtager et bidrag til hel eller delvis dækning af denne udgift fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Arbejdsgiverne indbetaler et bidrag til AER til godtgørelse og til tilskud til befordring samt tilskud til kost og logi, jf. § 15 b i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Til § 3

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at der ikke kan opnås godtgørelse, hvis deltageren 1) har ret til løn fra en arbejdsgiver ifølge en uddannelsesaftale, indgået i henhold til lov, 2) har adgang til opnå godtgørelse efter andre godtgørelsesordninger, bortset fra godtgørelse fra de ved overenskomstfornyelsen på det private arbejdsmarked i 2007 oprettede kompetenceudviklingsfonde, eller 3) modtager andre offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne.

De uddannelsesaftaler, der er henvises til i stk. 1, nr. 1, kan fx dreje sig om aftaler om erhvervsuddannelser.

Stk. 1, nr. 2, er delvist ny. Efter den gældende lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan der ikke opnås godtgørelse, hvis der er adgang til af opnå godtgørelse fra andre godtgørelsesordninger, hvad enten de er offentlige eller private. Denne bestemmelse vil efter forslaget blive videreført, men med den undtagelse, at der kan modtages godtgørelse fra de ved overenskomstfornyelsen på det private arbejdsmarked i 2007 oprettede kompetenceudviklingsfonde eller andre lignende ordninger samtidig med VEU-godtgørelse. Herved lovfæstes den mulighed for dobbeltstøtte, som blev skabt ved Finansudvalgets tiltrædelse den 18. juni 2009 af aktstykke nr. 156 om tilslutning til at optage tekstanmærkning på forslag til lov om en tillægsbevilling for 2009 under finanslovens § 20.93.25. (Tekstanmærkning nr. 198) vedrørende deltagerstøtte.

Den offentlige støtte til dækning af leveomkostningerne, der fremgår af stk. 1, nr. 3, kan fx være dagpenge ved sygdom eller fødsel, sociale pensioner, arbejdsløshedsdagpenge eller andre forsørgelsesydelser under beskæftigelseslovgivningen eller sociallovgivningen. Bestemmelsen vil bl.a. også betyde, at langtidsafsonere med udgangstilladelse til deltagelse i undervisning under den sidste del af deres afsoning ikke vil kunne opnå VEU-godtgørelse.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1, herunder regler om godtgørelsesordninger som nævnt i stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen er en videreførelse af § 4, stk. 2, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse med tilføjelse af bestemmelser vedrørende ovennævnte kompetencefonde og om offentlig forsørgelse.

Til § 4

Det foreslås i § 4, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilken erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder kompetencevurderingsforløb og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse mv. inden for andre ministerområder, der kan opnås godtgørelse til. Endvidere bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om, hvilken erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder kompetencevurderingsforløb, kan opnås befordringstilskud til. Der vil efter lovens formål ikke kunne være tale om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse over erhvervsuddannelsesniveau.

Efter de gældende regler er det i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fastsat, hvilke uddannelsesaktiviteter, herunder kompetencevurderinger, der kan opnås godtgørelse til. Efter forslaget vil reguleringen heraf ske på bekendtgørelsesniveau. Da uddannelsesbilledet løbende ændres i forbindelse med at nye uddannelser m.v. kommer til, mens andre ned- eller omlægges, findes det ikke hensigtsmæssigt ved lov at fastsætte, hvilke uddannelsesaktiviteter mv., der berettiger til godtgørelse.

Efter de gældende regler kan der opnås godtgørelse til en række uddannelsesaktiviteter til og med erhvervsuddannelsesniveau, der udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., herunder arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), enkeltfag fra erhvervsuddannelserne og individuel kompetencevurdering efter henholdsvis lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Endvidere kan der opnås godtgørelse ved deltagelse i erhvervsuddannelse plus (eud +) og grundlæggende voksenuddannelse (GVU), i det omfang disse forløb er sammensat af godtgørelsesberettigende uddannelseselementer, samt ved deltagelse i uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til Økonomi- og Erhvervsministeriets lov om administration af Den Europæiske Socialfond. Endelig ydes der med hjemmel i den nugældende lovs ikrafttrædelsesbestemmelser godtgørelse til kurser i taxikørsel godkendt af Færdselsstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel m.v.

Det er ikke hensigten at ændre ved godtgørelsesmulighederne ved deltagelse i de ovennævnte uddannelser mv.

Det bemærkes, at den gældende lov om godtgørelse i forbindelse med overførelsen af bestemmelser om ledige med ret til 6 ugers selvvalg uddannelse fra Undervisningsministeriets lovgivning til Beskæftigelsesministeriets lovgivning pr. 1. august 2009 blev ændret på en række punkter, men ved en fejl blev listen over uddannelsesaktiviteter, der kan opnås godtgørelse til, ikke konsekvensændret. Den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, om deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra samt enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. burde være udgået, idet disse uddannelsesaktiviteter i praksis kun angår ledige. De kommende regler vil alene rumme bestemmelser om de uddannelsesmuligheder, der står åbne for beskæftigede.

Gældende bestemmelser om tilskud til befordring findes i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Med dette lovforslag overflyttes bestemmelser om tilskud til befordring fra lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til den nye lov om godtgørelse og tilskud til befordring. Der henvises til afsnit 1, 2 og 5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter gældende regler kan der opnås tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, herunder deltagelse i vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil, samt ved deltagelse i individuel kompetencevurdering efter AMU-loven, jf. § 21 sammenholdt med § 14 a i AMU-loven. Der kan ikke opnås tilskud til befordring i forbindelse med deltagelse i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Det er ikke hensigten ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse at ændre tilskudsmulighederne ved ovennævnte uddannelser mv.

Det bemærkes, at den personkreds, der efter gældende regler kan opnå tilskud til befordring, er bredere end den personkreds, der kan opnå godtgørelse. Det hænger sammen med, at det ikke er en betingelse for at opnå tilskud til befordring efter AMU-loven, at pågældende har et tab. Eksempelvis vil personer, der ikke har en arbejdsindtægt, fordi de forsørges af deres ægtefælle, godt kunne opnå tilskud til befordring, men ikke godtgørelse. Det er ikke hensigten med denne lov at ændre herpå.

Til § 5

I stk. 1 fastsættes det, at den personkreds, der er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, kan opnå godtgørelse ved deltagelse i uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af regler fastsat i medfør af lovforslagets § 4. Efter bestemmelsen er det en forudsætning for at opnå godtgørelse, at der er tale om tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelse i en godtgørelsesberettigende uddannelsesaktivitet. Det bevirker bl.a., at der ikke kan opnås godtgørelse for tid, der bruges til transport til uddannelsesstedet.

I stk. 2 fastsættes det, at godtgørelsen pr. uge højst kan svare til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en uge. Godtgørelsen ydes pr. arbejdstime med tab af indtægt eller arbejdsmulighed og beregnes på grundlag af en normeret ugentlig arbejdstid og dagpengenes højeste beløb. Der kan højst ydes godtgørelse for det antal timer, som svarer til fuldtid på det pågældende område, hvilket typisk er 37 timer pr. uge.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om godtgørelse. Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde der kan ydes godtgørelse, selv om der ikke har været afholdt undervisning eller hvor den uddannelsessøgende ikke har været til stede. Der kan være tale om ferieperioder, hvor uddannelsesstedet holder lukket, om uforudsete begivenheder på uddannelsesstedet, som gør det umuligt at gennemføre undervisningen, eller om fravær på grund af sygdom.

Bestemmelsen er en indholdsmæssig videreførelse af § 4 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Til § 6

Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bortfald eller nedsættelse af godtgørelse ved deltagelse i enkelte uddannelsesaktiviteter, grupper af uddannelsesaktiviteter eller uddannelsesaktiviteter tilrettelagt under bestemte former.

Muligheden for bortfald eller nedsættelse af godtgørelse vil kunne anvendes, hvis de midler til godtgørelse, der er afsat på finansloven, ikke er tilstrækkelige som følge at større uddannelsesaktivitet end forudsat.

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Til § 7

Efter § 9 i den gældende lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan godtgørelsen udbetales som et refusionsbeløb til arbejdsgivere i tilfælde, hvor der truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn til en ansat under uddannelse, der berettiger til godtgørelse. Hvis godtgørelsesbeløbet overstiger den udbetalte løn, udbetales differencen til lønmodtageren, jf. § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Med forslaget til § 7 fastsættes det, at en arbejdsgiver indtræder i en ansats ret til godtgørelse, når arbejdsgiveren betaler sædvanlig løn til den ansatte under uddannelse, der berettiger til godtgørelse. Godtgørelsesbeløbet til arbejdsgiveren vil svare til den godtgørelse, som den ansatte ville kunne have fået udbetalt, men kan dog højst udgøre et beløb svarende til lønudgiften til deltageren under uddannelsesaktiviteten. Overstiger godtgørelsesbeløbet lønnen, vil differencen blive udbetalt til deltageren. Der vil således kunne være tale om, at arbejdsgiveren vil være berettiget til en del af godtgørelsen, mens deltageren vil være berettiget til den resterende del af godtgørelsen. Beløbsmæssigt vil der ikke ske ændring med hensyn til den godtgørelse, der kan udbetales til arbejdsgiveren efter forslaget.

Ophører arbejdsgiveren med at betale løn under uddannelsen, vil retten til godtgørelse i sagens natur falde tilbage til deltageren.

Der er som udgangspunkt tale om en videreførelse af de gældende bestemmelser, men med den ændring, at arbejdsgiveren ikke modtager godtgørelsen som et refusionsbeløb, men indtræder i retten til godtgørelse, når denne betaler løn til den ansatte under godtgørelsesberettigende uddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 8

Med bestemmelsen i stk. 1 fastsættes det, at den personkreds, der er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, kan opnå tilskud til befordring som følge af deres deltagelse i uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, jf. dog stk. 2.

I stk. 2 fastsættes det,at der ikke kan opnås tilskud til befordring, hvis uddannelsesaktiviteten foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om tilskud til befordring, herunder om en bagatelgrænse. Foruden fastsættelsen af en bagatelgrænse er det bl.a. hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om kilometertakster og om, i hvilket omfang deltagere kan opnå tilskud til befordring mellem bopæl og uddannelsessted samt mellem eventuelt indkvarteringssted og uddannelsessted henholdsvis bopæl.

Bestemmelsen er en indholdsmæssig videreførelse af § 21, stk. 1 og 4, og § 22 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Til § 9

Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bortfald eller nedsættelse af tilskud til befordring ved deltagelse i enkelte uddannelsesaktiviteter, grupper af uddannelsesaktiviteter eller uddannelsesaktiviteter tilrettelagt under bestemte former.

Muligheden for bortfald eller nedsættelse af tilskud til befordring vil kunne anvendes, hvis de midler til tilskud, der er afsat på finansloven, ikke er tilstrækkelige som følge at større uddannelsesaktivitet end forudsat.

Bestemmelsen er en videreførelse af § 21, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Til § 10

Med bestemmelsen fastsættes betingelser for opnåelse af godtgørelse og tilskud til befordring i forbindelse med lovligt varslet strejke, lockout eller blokade (lovligt konflikt).

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af § 19 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, men med tilføjelse af bestemmelser om befordringstilskud. En tilsvarende bestemmelse med hensyn til befordringstilskud findes ikke i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Forslaget om at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfattet befordringstilskud foreslås for at harmonisere bestemmelserne på de to områder.

Til § 11

Bestemmelsen er ny og indeholder dels generelle bestemmelser om ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring, dels bestemmelser om digital ansøgning.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring, herunder bl.a. om, at ansøgninger, afgørelser og meddelelser om godtgørelse og tilskud til befordring i visse tilfælde skal ske i digital form, jf. stk. 1, nr. 1.

Bemyndigelsen til undervisningsministeren efter stk. 1 vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende skal ansøge om godtgørelse og befordringstilskud samt modtage afgørelser og meddelelser herom digitalt, når uddannelsesaktiviteten foregår på et uddannelsessted, der anvender EASY-A, mens dette skal ske i papirform, når uddannelsesaktiviteten foregår på et uddannelsessted, der ikke anvender EASY-A. Samtidig er det hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende, der er forpligtet til at søge digitalt, i helt særlige tilfælde kan undtages for pligten til at søge digitalt, f.eks. fordi den fornødne teknologi ikke er til rådighed for dem.

Bemyndigelsen vil tillige blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdstagere kan ansøge om samt modtage afgørelser og meddelelser om godtgørelse og befordringstilskud i papirform. Hvis det i fremtiden viser sig hensigtsmæssigt, og hvis de digitale kundskaber hos persongruppen eller dele heraf vurderes at være tilstrækkelige, rummer bemyndigelsen endvidere mulighed for at fastsætte regler om, at alle eller visse arbejdstagere skal søge om godtgørelse og tilskud til befordring digitalt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til afsnit 4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Afgørelser og meddelelser, der skal modtages digitalt, vil blive sendt til pågældendes e-Boks eller en tilsvarende digital postkasse.

Efter bemyndigelsen i stk. 1 vil undervisningsministeren tillige kunne fastsætte regler om, at uddannelsesstederne skal informere om digital ansøgning og yde vejledning og bistand i forbindelse hermed, samt om indhold og udformning af ansøgningsskemaer, frister for ansøgning, hvilke oplysninger om deltagere og arbejdsgivere, der skal angives ved ansøgning om godtgørelse og befordringstilskud, samt at arbejdsgivere skal attestere ansøgninger om godtgørelse fra deres ansatte for derved at bekræfte, at der foreligger et ansættelsesforhold, jf. nr. 2-6. Baggrunden for sidstnævnte er, at der i praksis er forekommet tilfælde, hvor ledige har foregivet at have en arbejdsgiver for derved at opnå godtgørelse.

Med bestemmelsen i stk. 2 fastsættes det, at deltagerens cpr-nummer skal oplyses ved ansøgning om godtgørelse og befordringstilskud, og at det kan anvendes ved behandlingen af ansøgningen. Cpr-nummeret skal oplyses uanset, om der søges digitalt eller via papirskema. Hensigten er at sikre en entydig identifikation af den enkelte og at undgå uberettiget udbetaling af godtgørelse. Da oplysninger om deltagernes cpr-nummer skal behandles af private, dvs. private uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser, foreslås den omhandlende bestemmelse fastsat i loven, jf. § 11 i lov om behandling af personoplysninger.

Det bemærkes, at bestemmelsen i stk. 2 alene vil berettige uddannelsesstederne og arbejdsløshedskasserne til at anvende cpr-numre til formål, der har sammenhæng med ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring. Indsamling og intern behandling af cpr-numre til andre formål forudsætter som hidtil udtrykkeligt samtykke, medmindre der findes andre lovhjemler, der giver uddannelsesstederne og arbejdsløshedskasser adgang til at behandle pågældende cpr-nummer uden samtykke.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1. og 4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 12

Det fastsættes med bestemmelsen i stk. 1, at det bliver obligatorisk for arbejdsgivere, der udbetaler sædvanlig løn til medarbejdere under uddannelsesaktiviteter, der berettiger til henholdsvis godtgørelse og tilskud til befordring, at foretage ansøgningen herom, og at den ansatte ikke selv kan indgive ansøgningen i disse tilfælde. Efter bestemmelsen vil ansøgningsproceduren kunne ske betydeligt mere enkelt end i dag, idet arbejdsgiverne i langt de fleste tilfælde udbetaler løn til deres medarbejdere, og derfor vil skulle søge om godtgørelsen.

Bestemmelsen i stk. 1 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, hvorefter arbejdsgivere indtræder i retten til godtgørelse, når de udbetaler sædvanlig løn under uddannelsesaktiviteter, der kan opnås godtgørelse til. Befordringstilskud vil dog som hidtil blive udbetalt direkte til deltageren.

Fastsættelsen af, at arbejdsgivere, der udbetaler løn til medarbejdere, foretager ansøgningen, indebærer ikke, at arbejdsløshedskassen eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i de enkelte tilfælde skal gå ind i en vurdering af, om der er udbetalt sædvanlig løn. Dette svarer til den hidtidige praksis i forbindelse med udbetaling af godtgørelse til arbejdsgivere som et refusionsbeløb, jf. § 9 i den gældende lov om godtgørelse. En eventuel tvist mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager om, hvorvidt der udbetales sædvanlig løn, må afgøres i det fagretlige system.

I tilfælde, hvor ansøgningen ikke skal indgives af arbejdsgiveren efter stk. 1, men kan indgives af medarbejderen, vil arbejdsgiveren kunne indgive ansøgningen efter fuldmagt fra medarbejderen. Ansøgningen vil i givet fald skulle indgives efter de regler, der fastsættes efter § 11. Afgørelser og meddelelser om godtgørelse vil herefter blive sendt til arbejdsgiveren med henblik på videreformidling til deltageren.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger arbejdsgivere skal give deltagere i forbindelse med ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal informere den eller de pågældende medarbejdere om, at der er indgivet ansøgning, og at rigtigheden af de oplysninger, der indgives i forbindelse hermed, kan blive kontrolleret ved samkøring af registre.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1. og 4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 13

Det fastsættes i bestemmelsen, at der for beskæftigede lønmodtagere, der modtager fuld godtgørelse efter forslaget til § 5, skal ske indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) samt hvorledes bidraget fastsættes og indbetales.

Der er med enkelte justeringer tale om en indholdsmæssig videreførelse af § 13 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Ud over sproglige justeringer er der ændret i de bemyndigelser, der fremgår af forslaget til henholdsvis stk. 6, 8 og 21. Hidtil har direktøren for Arbejdsdirektoratet beregnet og medvirket ved fastsættelse af regler om ATP-bidrag. Fra den 1. oktober 2009 blev der imidlertid ved en organisationsomlægning i Beskæftigelsesministeriet ændret ved opgavefordelingen mellem nogle af ministeriets enheder. I den forbindelse blev også ansvaret for en række forskellige love og administrative forskrifter, fastsat i medfør heraf, ændret. Ændringerne i bemyndigelserne i forslagene til stk. 6, 8 og 21 afspejler den ny opgavefordeling i Beskæftigelsesministeriet.

De foreslåede bestemmelser sikrer, at personer, der deltager i uddannelse og modtager fuld godtgørelse, fortsat indbetaler til ATP, således at de ikke får formindsket deres pensionsopsparing pga. perioder med deltagelse i erhvervsrettet vokse- og efteruddannelser. Personer, der modtager reduceret godtgørelse efter lovforslagets § 6, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Det skal bemærkes, at hvor arbejdsgiveren betaler sædvanlig løn under uddannelsesaktiviteten og derfor modtager godtgørelsesbeløbet, jf. lovens § 7, trækkes ATP-bidraget i lønnen og ikke i godtgørelsesbeløbet.

§ 14 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddanenlse om indbetaling af bidrag til særlig pensionsopsparing (SP) foreslås ikke videreført, idet SP-ordningen er under nedlæggelse.

Til § 14

Det foreslåede stk. 1 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte, at beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskud til befordring skal varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, uddannelsesstedet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at beregning og udbetaling af godtgørelse og befordringstilskud til deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, varetages af arbejdsløshedskassen, mens beregning og udbetaling af godtgørelse og befordringstilskud til deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, varetages af de uddannelsessteder, der udbyder voksen- og efteruddannelse. Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte reglerne om, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte varetager beregning og udbetaling af godtgørelse til deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som deltager i uddannelsesforløb, der ikke udbydes af uddannelsessteder, der udbyder voksen- og efteruddannelse samt regler om, at styrelsen har det overordnede ansvar for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring.

Det foreslåede stk. 2 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om beregning, udbetaling og administration af godtgørelse og befordringstilskud. Bemyndigelsen vil fx blive anvendt til at fastsætte regler om, at udbetaling af godtgørelse sker efter opgørelse af, i hvilket omfang deltagerne har fulgt undervisningen.

Med forslaget til stk. 3 fastsættes det, at offentlige institutioner og private, såvel enkeltpersoner som juridiske personer, efter anmodning skal afgive oplysninger til brug for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring.

Efter forslaget til stk. 4, gives hjemmel til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, uddannelsesstederne, Undervisningsministeriet og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte til at indhente oplysninger efter stk. 3.

Det foreslåede stk. 5 er en bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte regler om beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskud til befordring efter stk. 1 og indhentelse af oplysninger efter stk. 4. Bemyndigelsen vil fx blive anvendt til at fastsætte regler om, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, arbejdsløshedskasserne og uddannelsesstederne kan kræve dokumentation for deltagernes indtægter før tildeling af godtgørelse.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af § 16, stk. 1 og 2, samt § 22, stk. 1, 3 og 4, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og § 23, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Til § 15

Det foreslåede stk. 1 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation mellem deltageren eller virksomheden på den ene side og uddannelsesstedet, arbejdsløshedskassen, restanceinddrivelsesmyndigheden, Undervisningsministeriet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte på den anden side, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation, i forbindelse med ansøgninger og afgørelser om godtgørelse og tilskud til befordring. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at digital kommunikation i visse tilfælde skal være obligatorisk. Det er ikke hensigten at pålægge deltagere at kommunikere digitalt, men alene at give dem mulighed herfor. Her vil samme hensyn som ved ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring gøre sig gældende. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 11.

Det foreslåede stk. 2 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation mellem uddannelsesstederne eller arbejdsløshedskasserne på den ene side og Undervisningsministeriet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte på den anden side, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation, i forbindelse med udveksling af oplysninger. Det er hensigten at fastsætte regler om, at det som udgangspunkt skal være obligatorisk at kommunikere digitalt.

Det foreslåede stk. 3 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsløshedskasser, uddannelsessteder og Styrelsen for Statens uddannelsesstøtte kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse med ansøgninger om godtgørelse og tilskud til befordring uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Forslaget skal ses på baggrund af udtalelse fra Folketingets Ombudsmand til Arbejdsskadestyrelsen i 2008 i forbindelse med behandling af klager i arbejdsskadesager. Efter ombudsmanden opfattelse gælder et krav om, at statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve skal være forsynet med en personlig underskrift. Kravet om personlig underskrift gælder efter ombudsmandens opfattelse med lovskraft, hvilket indebærer, at det kræver hjemmel at fravige det. De omhandlede dokumenter vil eksempelvis være standardbreve i form at kvitteringsbreve, rykkerbreve, spørgebreve og lignende.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 3 kan endvidere anvendes til at fastsætte regler om, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af digital databehandling, kan udstedes alene med angivelse af arbejdsløshedskassen, uddannelsesstedet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte som afsender. De pågældende afgørelser vil være kendetegnet ved, at der digitalt kan træffes afgørelse på grundlag af faste og entydige kriterier. Der er således tale om afgørelser, der træffes uden at en sagsbehandler er involveret i afgørelsesprocessen.

Tilsvarende bestemmelser findes ikke i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Bestemmelserne er nødvendiggjort af digitaliseringen af VEU-administrationen. Med hensyn til digitaliseringen af VEU-administrationen henvises i øvrigt til afsnit 3, 4.1. og 4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 16

Med forslaget fastsættes bestemmelser vedrørende uberettiget udbetaling af godtgørelse og tilskud til befordring.

Det foreslåede stk. 1 indebærer, at deltageren skal tilbagebetale modtagen godtgørelse, hvis denne har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til at opnå godtgørelse, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget.

Stk. 1, er en videreførelse af § 24, stk. 1, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og § 24, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Efter det forslåede stk. 2 skal en arbejdsgiver, der har ret til godtgørelse efter § 7, betale godtgørelsen tilbage, hvis det viser sig, at deltageren ikke opfyldte betingelserne for at opnå godtgørelse. Det er således ikke afgørende, om arbejdsgiveren vidste eller burde vide, at deltageren ikke opfyldte betingelserne for at kunne opnå godtgørelse, men alene afgørende om deltageren vidste eller burde vide, at denne ikke opfyldte betingelserne for at opnå godtgørelse. Det følger dog af den foreslåede § 17, at skyldes en uberettiget udbetaling af godtgørelse eller tilskud til befordring urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsgiver, en arbejdsløshedskasse eller et uddannelsessted, kan undervisningsministeren træffe afgørelse om, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal dække den uberettigede udbetaling.

Undervisningsministeren bemyndiges efter stk. 3 til at fastsætte regler om, at krav om tilbagebetaling skal varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, uddannelsesstedet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Fastsættelsen af regler skal dog ske efter forhandling med beskæftigelsesministeren for så vidt angår arbejdsløshedskassernes varetagelse af krav om tilbagebetaling.

Stk. 3 er indholdsmæssigt en videreførelse af § 24, stk. 2, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og § 24, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Efter forslaget til stk. 4, bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om, at beløb, der skal tilbagetales, kan forrentes med den gældende morarente efter lov om renter ved forsinket betaling. Fastsættelsen af sådanne regler skal ske efter forhandling med beskæftigelsesministeren, idet krav om tilbagebetaling efter forslaget til stk. 3, kan varetages af arbejdsløshedskasserne.

Stk. 4 er indholdsmæssigt en videreførelse af § 24, stk. 3, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og § 24, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Til § 17

Med forslaget fastsættes bestemmelser om tilbagebetaling af uberettiget udbetalt godtgørelse og tilskud til befordring som følge af urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsgiver, en arbejdsløshedskasse eller et uddannelsessted.

Det fastsættes i stk. 1, at undervisningsministeren kan træffe afgørelse om, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal dække den uberettigede udbetaling.

I stk. 2 fastsættes det, at arbejdsgiveren, arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet skal afgive alle nødvendige oplysninger til brug for Undervisningsministeriets afgørelse efter stk. 1.

De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af § 16, stk. 3-5, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse med den justering, at bestemmelsen om refusion i forhold til både arbejdsløshedskasserne, uddannelsesstederne og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er udgået, da der i praksis ikke sker nogen form for refusion i dag.

Til § 18

Efter det foreslåede stk.1 kan undervisningsministeren oprette registre vedrørende godtgørelse og tilskud til befordring, der føres ved hjælp af digital databehandling.

Registrene kan efter det foreslåede stk. 2 anvendes til statistiske formål og i forbindelse med tilsyn med arbejdsløshedskassernes og uddannelsesinstitutionernes administration af godtgørelse og befordringstilskud.

Efter det foreslåede stk. 3 vil registre, som er oprettet af undervisningsministeren, kunne samkøres i det omfang, det tjener administrative eller tilsynsmæssige formål. Registrene vil ligeledes kunne samkøres med arbejdsløshedskassernes registre med henblik på kontrol af, om tilskudsbetingelser er opfyldt. Det bemærkes, at personer, som berøres af en kontrolordning, vil blive gjort opmærksomme på adgangen til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes. Sammenstilling og samkøring i kontroløjemed forudsætter, at behandlingen anmeldes til Datatilsynet, jf. §§ 43-44 i lov om behandling af personoplysninger, samt at Datatilsynets udtalelse indhentes inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4.

Efter det foreslåede stk. 4 vil § 35 i persondataloven ikke finde anvendelse, hvilket vil betyde, at registrerede personer ikke kan gøre indsigelse mod, at oplysninger om de pågældende gøres til genstand for behandling i relation til godtgørelse og tilskud til befordring. Bestemmelsen foreslås på baggrund af digitaliseringen af VEU-administrationen.

Undervisningsministeren og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte vil være dataansvarlig for de registre, der oprettes efter stk. 1. Arbejdsløshedskasserne vil være dataansvarlige for deres egne registre, men vil kunne indhente og behandle oplysninger til brug for beregning og tildeling af godtgørelse fra registre, som er oprettet af Undervisningsministeriet og styrelsen. Adgangen til oplysninger vil dog skulle begrænses mest muligt, så kun de medarbejdere, der har et sagligt formål med at tilgå oplysninger om en borger, har mulighed for dette, idet grundprincipper som saglighed, nødvendighed og proportionalitet, jf. persondatalovens § 5, stk. 2 og 3, skal iagttages i forbindelse hermed.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af § 17 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og § 28 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Til § 19

Med bestemmelsen i stk. 1 fastsættes det, at der er klageadgang til Ankenævnets Beskæftigelsesudvalg i forbindelse med afgørelser om godtgørelse og tilskud til befordring efter loven. Det drejer sig om afgørelser om godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter §§ 5 og 6, afgørelser om godtgørelse til arbejdsgivere efter § 7, afgørelser om tilskud til befordring efter §§ 8 og 9, afgørelser om godtgørelse og tilskud til befordring under lovlig konflikt efter § 10 samt afgørelser om tilbagebetaling efter § 16.

Stk. 1 en videreførelse af § 20 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse med en ændring som følge af bestemmelsen om arbejdsgiverens indtræden i retten til godtgørelse efter lovforslagets § 7 samt videreførelse af § 31, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

I stk. 2 fastsættes det, at adgangen til at klage efter stk. 1 tilkommer den, afgørelsen vedrører. Der gælder en klagefrist på 4 uger regnet fra modtagelsen af meddelelsen om afgørelsen.

Efter det forslåede stk. 3 træffer Ankenævnets Beskæftigelsesudvalg endelig administrativ afgørelse i sagen.

Efter det forslåede stk. 4, kan Ankenævnets Beskæftigelsesudvalg dog se bort fra overskridelse af klagefristen i indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen, hvis der er særlig grund hertil. Særlige grunde kan eksempelvis være alvorlig sygdom og hospitalsindlæggelse.

Stk. 2-4 er en videreførelse af § 21, stk. 3, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og § 31, stk. 1-3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog med tilføjelse af en begrænsning på 6 måneder med hensyn til overskridelse af klagefristen efter stk. 1 i særlige tilfælde. Denne begrænsning findes også i de andre uddannelsesstøttelove på Undervisningsministeriets område.

Til § 20

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at offentlige institutioner og private, såvel enkeltpersoner som juridiske personer, straffes med bøde, hvis de afgiver urigtige oplysninger eller svigagtigt fortier oplysninger til brug for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring efter loven.

Efter forslaget til stk. 2 kan juridiske personer pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af § 22 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og delvist af § 25 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., idet de foreslåede straffebestemmelser hidtil kun har været gældende for så vidt angår godtgørelse. Udvidelse af straffebestemmelsernes virkningsområde foreslås for at harmonisere bestemmelserne på de to områder.

Til § 21

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2011, og at den skal have virkning for ansøgninger om godtgørelse, der modtages den 1. juli 2011 eller derefter, og som vedrører erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der påbegyndes denne dato eller derefter.

Efter forslaget til stk. 2 ophæves lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, men denne vil dog have virkning for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der er påbegyndt før den 1. juli 2011.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden foreslås under hensyntagen til udviklingstiden for den portal (EfterUddannelse.dk), der vil være et centralt element i digitaliseringen af administrationen af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Der henvises til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 22

Med bestemmelsen foretages en række konsekvensændringer i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. som følge af, at bestemmelserne om tilskud til befordring flyttes fra loven til den nye lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Der vil herefter ikke være nogen regulering af tilskud til befordring i AMU-loven. Som beskrevet i afsnit 4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det i forbindelse med lovforslaget ikke hensigten at ændre bestemmelserne om tilskud til befordring indholdsmæssigt, idet målgruppen, de uddannelser mv., der giver mulighed for tilskud til befordring, beløbene og alle øvrige betingelser videreføres i den nye lov. Det gælder dog ikke de foreslåede bestemmelser i § 10 om strejke og lockout m.v., § 19, stk. 4 om begrænsning af overskridelse af klagefristen i særlige tilfælde og § 20 om straffebestemmelser.

Til § 23

Med bestemmelsen nyaffattes § 15 b i lov om arbejdsgivernes Elevrefusion som konsekvens af, at lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter dette lovforslag ophæves og erstattes af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og da bestemmelser om tilskud til befordring overflyttes fra lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til den nye lov.

§ 15 b i AER-loven videreføres indholdsmæssigt uændret.

Til § 24

Med bestemmelsen foretages en konsekvensændring i lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven) som følge af, at lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter dette lovforslag ophæves og erstattes af til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Ændringen angår titel på den nye lov.

Til § 25

Med bestemmelsen foretages konsekvensændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som følge af, at lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter dette lovforslag ophæves og erstattes af til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Ændringerne angår titel på den nye lov.

Til § 26

Med bestemmelsen foretages konsekvensændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som følge af, at lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter dette lovforslag ophæves og erstattes af til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Ændringerne angår titel på den nye lov.

Til § 27

Med bestemmelsen foretages en konsekvensændring i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som følge af, at lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter dette lovforslag ophæves og erstattes af til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Ændringen angår titel på den nye lov.

Til § 28

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
		§ 22. I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 18. marts 2008, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, og senest ved § 1 i lov nr. 1525 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:
§ 21. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der hverken er berettigede til dagpenge eller ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, kan opnå tilskud til kost og logi ved indkvartering og til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og ved deltagelse i individuel kompetencevurdering efter denne lov.		1. I § 21, stk. 1, udgår »og til dækning af udgifter til befordring«.
Stk. 4. Deltagere i uddannelse, i vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og i vejledning i tilknytning hertil eller i individuel kompetencevurdering efter denne lov, der foregår på den virksomhed, hvor deltagerne er ansat, kan ikke opnå befordringstilskud.		2.§ 21, stk. 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at tilskud til kost og logi og tilskud til dækning af udgifter til befordring til enkelte uddannelser, grupper af uddannelser eller uddannelser tilrettelagt under bestemte former eller individuel kompetencevurdering efter denne lov nedsættes eller bortfalder.		3. I § 21, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår »og tilskud til dækning af udgifter til befordring«.
§ 22. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler efter § 21 om tilskud til kost og logi, herunder om egenbetaling og om tilskud til befordringsudgifter, herunder om fastsættelse af en bagatelgrænse.		4. I § 22 udgår »og om tilskud til befordringsudgifter, herunder om fastsættelse af en bagatelgrænse.«
§ 23. Undervisningsministeren kan fastsætte, at beregning og udbetaling af befordringstilskud efter denne lov varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, uddannelsesstedet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Fastsættelsen af, at varetagelsen sker i arbejdsløshedskassen kan dog først ske efter forhandling med beskæftigelsesministeren. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling og administration, refusion, tilsyn, regnskab og revision af befordringstilskud efter denne lov. Fastsættelsen sker efter forhandling med beskæftigelsesministeren, for så vidt angår regler om arbejdsløshedskassernes udbetaling af tilskud.		5.§ 23, stk. 1 og 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
§ 24. En person, som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til kost og logi, skal betale beløbet tilbage til den, der har udbetalt tilskuddet, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes, at den pågældende har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget.		6. I § 24, stk. 1, udgår »befordringstilskud eller« og »til den, der har udbetalt tilskuddet«.
Stk. 3. I tilfælde, hvor der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost og logi med urette, har arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsmidler skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.		7. I § 24, stk. 3, udgår »befordringstilskud eller« og »arbejdsløshedskassen eller«.
Stk. 4. Skyldes fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsløshedskasse, eller et uddannelsessted, kan undervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal hæfte for fejludbetalingen.		8. I § 24, stk. 4, udgår »en arbejdsløshedskasse, eller«.
Stk. 5. Arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet skal på begæring afgive enhver nødvendig oplysning til brug for undervisningsministerens afgørelse efter stk. 3 og 4.		9. I § 24, stk. 5, ændres »Arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet« til: »Uddannelsesstedet«.
§ 25. Offentlige myndigheder skal på begæring give undervisningsministeren, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved administrationen af reglerne efter dette kapitel.		10. I § 25 udgår »Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte,« og », arbejdsløshedskassen«.
§ 31. --- 1) Afgørelser om befordringstilskud og tilskud til kost og logi, jf. § 21.		11. I § 31, stk. 1, nr. 1, udgår »befordringstilskud og«.
		§ 23. I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 8. september 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 1218 af 14. december 2009, foretages følgende ændring:
§ 15 b. Arbejdsgivernes Elevrefusion bidrager til finansiering af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt befordringsudgifter og udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.		1.§ 15 b affattes således: »§ 15 b. Arbejdsgivernes Elevrefusion bidrager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.«
		§ 24. I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret senest ved lov nr. 1279 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:
§ 31. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. 1. pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser, gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse samt gives til arbejdstagere som led i selvvalgt kompetenceudvikling i henhold til kollektiv overenskomst. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, som personer modtager fra staten i jobcenteret, eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, der ydes af et uddannelsessted eller i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Tilsvarende gælder for tildeling af friplads efter lov om universiteter (universitetsloven) eller lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser. Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), samt for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter lov om støtte til voksenuddannelse (VUS), herunder støtte, der ydes efter § 23, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse, som er omfattet af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Stk. 2.- 6 ---		1. I § 31, stk. 1, ændres »lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse« til: «lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.
		§ 25. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009, foretages følgende ændringer:
§ 26 b. Personer, der anses for beskæftigede efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), har ikke ret til selvvalgt uddannelse efter dette kapitel.		1. I § 26 b ændres »lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse« til: «lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.
§ 98 a. --- Stk. 3. Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at 1) den beskæftigede, der deltager i uddannelse, ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år, 2) den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden, 3) den beskæftigede eller arbejdsgiveren ikke modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte og 4) der ikke udbetales løntilskud til arbejdsgiveren for vikaren efter reglerne i kapitel 12. Stk. 4-5. ---		2. I § 98 a, stk. 3, nr. 3, ændres »lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse« til: «lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.
		§ 26. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som ændret blandt andet ved § 2 i lov nr. 478 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 482 af 12. juni 2009 og som senest ved § 5 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
§ 46. --- Stk. 1-3. --- Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved efterbetaling af andre ydelser fra kassen og ved forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74 m. Dette gælder dog ikke godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.		1. Overalt i loven ændres »lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse« til: «lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.
§ 62 a. --- Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager uddannelsesydelse efter kapitel 9 b, godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Stk. 3-4. ---
§ 75 h. --- Stk. 1-4. --- Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i uddannelse og modtager uddannelsesydelse efter kapitel 9 b eller dagpenge efter denne lov, godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lignende. Stk. 6-7. ---
§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen. Stk. 2-12. ---
§ 87. --- Stk. 6. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3-5. Stk. 7-8. ---
		§ 27. I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 117 af 17. februar 2009 og § 1 i lov nr. 1263 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:
§ 2 a. --- Stk. 3. Løn Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen under deltagelse i uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvis de modtager løn fra en arbejdsgiver eller godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse, fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte eller fra uddannelsesstedet. Stk. 4-6. ---		1. I § 2 a, stk. 3, ændres »lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse« til: «lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 148 Forslag til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Lovforslag som fremsat