Fremsat den 7. oktober 2009 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om indgåelse af skatteaftaler mellem
Danmark og henholdsvis Aruba, Bermuda, De Britiske
Jomfruøer, Cayman Islands og De Nederlandske Antiller
Kapitel 1
Skatteaftaler mellem Danmark og
Aruba
§ 1.
Aftale af 10. september 2009 mellem Kongeriget Danmark og
Kongeriget Nederlandene for så vidt angår Aruba om
udveksling af oplysninger vedrørende skatter kan
tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen er optaget som
bilag 1 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 13.
§ 2.
Aftale af 10. september 2009 mellem Kongeriget Danmark og
Kongeriget Nederlandene for så vidt angår Aruba til
fremme af økonomiske forbindelser kan tiltrædes
på Danmarks vegne. Aftalen er optaget som bilag 2 til denne
lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 8.
Kapitel 2
Skatteaftaler mellem Danmark og
Bermuda
§ 3.
Aftale af 16. april 2009 mellem Danmark og Bermuda om udveksling af
oplysninger vedrørende skatter og den ledsagende protokol af
16. april 2009 om fortolkningen eller anvendelsen af aftalen mellem
Danmark og Bermuda om udveksling af oplysninger vedrørende
skatter kan tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen og den
ledsagende protokol er optaget som bilag 3 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen og
den ledsagende protokol træder i kraft og finder anvendelse i
Danmark efter bestemmelserne i aftalens artikel 13.
§ 4.
Aftale af 16. april 2009 mellem Danmark og Bermuda til
undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske personer kan
tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen er optaget som
bilag 4 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 13.
§ 5.
Aftale af 16. april 2009 mellem Danmark og Bermuda til
undgåelse af dobbeltbeskatning af foretagender, der driver
skibe eller fly i international trafik, kan tiltrædes
på Danmarks vegne. Aftalen er optaget som bilag 5 til denne
lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 4.
§ 6.
Aftale af 16. april 2009 mellem Danmark og Bermuda om adgang til
gensidige aftaleprocedurer i forbindelse med regulering af
forbundne foretagenders fortjeneste kan tiltrædes på
Danmarks vegne. Aftalen er optaget som bilag 6 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 5.
Kapitel 3
Skatteaftaler mellem Danmark og De
Britiske Jomfruøer
§ 7.
Aftale af 18. maj 2009 mellem Danmark og De Britiske
Jomfruøer om udveksling af oplysninger vedrørende
skatter kan tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen er
optaget som bilag 7 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 15.
§ 8.
Aftale af 18. maj 2009 mellem Danmark og De Britiske
Jomfruøer til undgåelse af dobbeltbeskatning af
fysiske personer kan tiltrædes på Danmarks vegne.
Aftalen er optaget som bilag 8 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 13.
§ 9.
Aftale af 18. maj 2009 mellem Danmark og De Britiske
Jomfruøer til undgåelse af dobbeltbeskatning af
foretagender, der driver skibe eller fly i international trafik,
kan tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen er optaget som
bilag 9 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 4.
§ 10.
Aftale af 18. maj 2009 mellem Danmark og De Britiske
Jomfruøer om adgang til gensidige aftaleprocedurer i
forbindelse med regulering af forbundne foretagenders fortjeneste
kan tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen er optaget som
bilag 10 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 5.
Kapitel 4
Skatteaftaler mellem Danmark og
Cayman Islands
§ 11.
Aftale af 1. april 2009 mellem Danmarks regering og Cayman Islands'
regering om oplysninger i skattesager kan tiltrædes på
Danmarks vegne. Aftalen er optaget som bilag 11 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 11.
§ 12.
Aftale af 17. juni 2009 mellem Danmarks regering og Cayman Islands'
regering til undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske
personer kan tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen er
optaget som bilag 12 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 13.
§ 13.
Aftale af 17. juni 2009 mellem Danmarks regering og Cayman Islands'
regering til undgåelse af dobbeltbeskatning af foretagender,
der driver skibe eller fly i international trafik, kan
tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen er optaget som
bilag 13 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 4.
§ 14.
Aftale af 17. juni 2009 mellem Danmarks regering og Cayman Islands'
regering om adgang til gensidige aftaleprocedurer i forbindelse med
regulering af forbundne foretagenders fortjeneste kan
tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen er optaget som
bilag 14 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 5.
Kapitel 5
Skatteaftaler mellem Danmark og De
Nederlandske Antiller
§ 15.
Aftale af 10. september 2009 mellem Kongeriget Danmark og
Kongeriget Nederlandene for så vidt angår De
Nederlandske Antiller om udveksling af oplysninger
vedrørende skatter kan tiltrædes på Danmarks
vegne. Aftalen er optaget som bilag 15 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 12.
§ 16.
Aftale af 10. september 2009 til fremme af økonomiske
forbindelser mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene
for så vidt angår De Nederlandske Antiller kan
tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen er optaget som
bilag 16 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 8.
Kapitel 6
Ikrafttrædelse
§ 17.
Loven træder i kraft den 25. november 2009.
§ 18.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
|
Indholdsfortegnelse |
|
1. | Indledning |
2. | Nærmere om
skatteaftalerne |
| 2.1. | Aftalerne om
udveksling af oplysninger |
| | 2.1.1. | Nærmere om de
enkelte artikler i aftalerne |
| | | 2.1.1.1. | Artikel 1 om aftalens
anvendelsesområde |
| | | 2.1.1.2. | Artikel 2 om
jurisdiktion |
| | | 2.1.1.3. | Artikel 3 om skatter
omfattet af aftalen |
| | | 2.1.1.4. | Artikel 4 om
definitioner |
| | | 2.1.1.5. | Artikel 5 om
udveksling af oplysninger efter anmodning |
| | | 2.1.1.6. | Artikel om spontan
udveksling af oplysninger |
| | | 2.1.1.7. | Artikel om
skatteundersøgelser i udlandet (artikel 6) |
| | | 2.1.1.8. | Artikel om mulighed
for at afslå en anmodning (artikel 7) |
| | | 2.1.1.9. | Artikel om
tavshedspligt (artikel 8) |
| | | 2.1.1.10. | Artikel om
beskyttelsesforanstaltninger ("safeguards") |
| | | 2.1.1.11. | Artikel om
omkostninger |
| | | 2.1.1.12. | Artikel om
præjudicerende eller begrænsende
foranstaltninger |
| | | 2.1.1.13. | Artikel om
effektuerende lovgivning |
| | | 2.1.1.14. | Artikel om
sprog |
| | | 2.1.1.15. | Artikel om gensidige
aftaleprocedurer |
| | | 2.1.1.16. | Artikler om
ikrafttræden og opsigelse |
| 2.2. | Aftalerne til
undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske
personer |
| | 2.2.1. | Nærmere om de
enkelte artikler i aftalerne |
| | | 2.2.1.1. | Artikel 1. Personer
omfattet af aftalen |
| | | 2.2.1.2. | Artikel 2. Skatter
omfattet af aftalen |
| | | 2.2.1.3. | Artikel 3.
Almindelige definitioner |
| | | 2.2.1.4. | Artikel 4.
Skattemæssigt hjemsted |
| | | 2.2.1.5. | Artikel 5. Personligt
arbejde i tjenesteforhold |
| | | 2.2.1.6. | Artikel 6.
Bestyrelseshonorar |
| | | 2.2.1.7. | Artikel 7. Kunstnere
og sportsfolk |
| | | 2.2.1.8. | Artikel 8.
Pensioner |
| | | 2.2.1.9. | Artikel 9. Offentlige
hverv |
| | | 2.2.1.10. | Artikel 10.
Studenter |
| | | 2.2.1.11. | Artikel 11.
Ophævelse af dobbeltbeskatning |
| | | 2.2.1.12. | Artikel 12.
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler |
| | | 2.2.1.13. | Artikler om
ikrafttræden og opsigelse |
| 2.3. | Aftalerne til
undgåelse af dobbeltbeskatning af foretagender, der driver
skibe eller fly i international trafik |
| | 2.3.1. | Nærmere om de
enkelte artikler i aftalerne |
| | | 2.3.1.1. | Artikel 1.
Definitioner |
| | | 2.3.1.2. | Artikel 2.
Ophævelse af dobbeltbeskatning |
| | | 2.3.1.3. | Artikel 3.
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler |
| | | 2.3.1.4. | Artikler om
ikrafttræden og opsigelse |
| 2.4. | Aftalerne om adgang
til gensidige aftaleprocedurer i forbindelse med regulering af
forbundne foretagenders fortjeneste |
| | 2.4.1. | Nærmere om de
enkelte artikler i aftalerne |
| | | 2.4.1.1. | Artikel 1. Skatter
omfattet af aftalen |
| | | 2.4.1.2. | Artikel 2.
Definitioner |
| | | 2.4.1.3. | Artikel 3. Principper
for regulering af fortjeneste hos forbundne
foretagender |
| | | 2.4.1.4. | Artikel 4.
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler |
| | | 2.4.1.5. | Artikler om
ikrafttræden og opsigelse |
| 2.5. | Aftalerne til fremme
af økonomiske forbindelser |
| | 2.5.1. | Nærmere om de
enkelte artikler i aftalerne |
| | | 2.5.1.1. | Artikel 1.
Definitioner |
| | | 2.5.1.2. | Artikel 2.
Skattemæssigt hjemsted |
| | | 2.5.1.3. | Artikel 3. Indkomst
fra fast driftssted |
| | | 2.5.1.4. | Artikel 4.
Udbytte |
| | | 2.5.1.5. | Artikel 5. Omfattede
aktiviteter |
| | | 2.5.1.6. | Artikel 6.
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler |
| | | 2.5.1.7. | Artikler om varighed,
ikrafttræden og opsigelse |
3. | Økonomiske
konsekvenser for det offentlige |
4. | Administrative
konsekvenser for det offentlige |
5. | Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet |
6. | Administrative
konsekvenser for erhvervslivet |
7. | Administrative
konsekvenser for borgerne |
8. | Miljømæssige konsekvenser |
9. | Forholdet til
EU-retten |
10. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. |
11. | Sammenfattende
skema |
|
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen til
at tiltræde skatteaftaler med de britiske besiddelser
Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cayman Islands samt de
nederlandske besiddelser Aruba og De Nederlandske Antiller. De
britiske aftaleparter er hver for sig bemyndiget af Det Forenede
Kongerige til på egen hånd at forhandle, indgå,
gennemføre og opsige aftaler om udveksling af oplysninger i
skattesager, mens tilsvarende aftaler med de nederlandske
besiddelser formelt indgås af Kongeriget Nederlandene for
så vidt angår den pågældende besiddelse.
Baggrunden for disse aftaler er nærmere omtalt i afsnit
2.1.
I tilknytning til aftalerne om udveksling af oplysninger i
skattesager har Danmark indgået andre aftaler. Med Bermuda,
De Britiske Jomfruøer og Cayman Islands har Danmark
således indgået aftaler om
- undgåelse
af dobbeltbeskatning af fysiske personer,
- undgåelse
af dobbeltbeskatning af foretagender, der driver skibe eller fly i
international trafik, samt
- adgang til
gensidige aftaleprocedurer i forbindelse med regulering af
forbundne foretagenders fortjeneste.
Med Aruba og Nederlandske Antiller er der i tilknytning til
aftalerne om udveksling af oplysninger i skattesager indgået
aftaler til fremme af økonomiske forbindelser.
For Cayman Islands' vedkommende er aftalen om oplysninger i
skattesager indgået den 1. april 2009 i Stockholm, mens de
tre øvrige aftaler er indgået den 17. juni 2009 i
Paris. Endvidere er aftalerne indgået som
følger:
- Aftaler med
Bermuda er indgået den 16. april 2009 i Washington.
- Aftaler med De
Britiske Jomfruøer er indgået den 18.maj 2009 i
København.
- Aftaler med Aruba
er indgået den 10. september 2009 i Paris.
- Aftaler med De
Nederlandske Antiller er indgået den 10. september 2009 i
Paris.
I alle tilfælde har de britiske og nederlandske
skattejurisdiktioner ved samme lejlighed indgået tilsvarende
aftaler med de seks øvrige nordiske skattejurisdiktioner
(Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge og
Sverige.)
Lovens vedtagelse er nødvendig for, at regeringen kan
gennemføre de i alt 16 aftalers bestemmelser i Danmark,
når deres betingelser herfor er opfyldt.
Aftalerne om udveksling af oplysninger i skattesager
medfører, at de danske skattemyndigheder kan indhente
oplysninger fra myndighederne på henholdsvis Aruba, Bermuda,
De Britiske Jomfruøer, Cayman Islands og De Nederlandske
Antiller til brug ved dansk beskatning. Aftalerne bidrager dermed
til at modvirke, at dansk beskatning kan omgås ved
transaktioner med parter i de pågældende
jurisdiktioner.
I tilknytning til aftalerne om udveksling af oplysninger har
Danmark som nævnt indgået andre skatteaftaler med
jurisdiktionerne på afgrænsede område.
Formålet hermed er at medvirke til den erhvervsmæssige
og økonomiske udvikling på øerne, så
andre end finansielle virksomheder kan etableres der. Aftalerne
medvirker til at fremme de økonomiske forbindelser mellem
Danmark og de pågældende jurisdiktioner. Disse aftaler
indgås på initiativ af den pågældende
aftalepart, og den nærmere udformning heraf afhænger af
aftalepartens individuelle ønsker.
Med de britiske besiddelser er der indgået
skatteaftaler, der ophæver international dobbeltbeskatning i
forholdet mellem Danmark og henholdsvis Bermuda, De Britiske
Jomfruøer og Cayman Islands for så vidt angår
fysiske personer og for så vidt angår rederier og
flyselskaber med international trafik. Desuden er der indgået
aftaler om, at forbundne foretagender i Danmark og på
henholdsvis Bermuda, De Britiske Jomfruøer og Cayman Islands
kan få løst konkrete problemer med dobbeltbeskatning
som følge af uenighed mellem de to parters skattemyndigheder
om korrekt prisfastsættelse ved koncern-interne
transaktioner.
Med de nederlandske besiddelser er der indgået aftaler
til fremme af økonomiske forbindelser. Disse har på et
begrænset område samme skattemæssige virkninger
som en dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet Danmark forpligter sig
til ikke at beskatte indtægter fra danske selskabers faste
driftssteder og udbytte fra 100 pct.-ejede datterselskaber på
henholdsvis Aruba og De Nederlandske Antiller, hvis aktiviteterne
vedrører nærmere opregnede brancher, herunder byggeri,
turisme, industri, landbrug og telekommunikation.
2. Nærmere om
skatteaftalerne
De indgåede aftaler er i det væsentlige
parallelle. Nedenfor kommenteres de fem typer af aftaler derfor
under ét. Endvidere indeholder afsnit 2.1.-2.5. nedenfor en
gennemgang artikel for artikel af aftalernes indhold og struktur. I
den forbindelse kommenteres de væsentligste individuelle
afvigelser, strukturelt og indholdsmæssigt, de fem aftaler
imellem. Det bemærkes dog, at man derudover ved en
sammenligning af aftalerne vil kunne se et større antal
mindre formuleringstekniske afvigelser. Det skyldes, at man fra
dansk side har imødekommet individuelle
formuleringsmæssige ønsker fra aftaleparterne
dér, hvor det er vurderet, at afvigelserne ikke har nogen
materiel betydning. Sådanne rent formuleringstekniske
afvigelser er ikke kommenteret i bemærkningerne til dette
lovforslag.
2.1. Aftalerne om udveksling af
oplysninger
Disse aftaler er indgået som led i OECDs arbejde med at
bekæmpe skadelig skattepraksis. Som led i dette arbejde
opfordrer OECD jurisdiktioner med såkaldte offshore centre
til at samarbejde med organisationen. Offshore centre er
sædvanligvis karakteriseret ved et højt antal
finansielle institutioner, som har transaktioner med kunder, der
ikke er hjemmehørende i den pågældende
jurisdiktion, kombineret med lav eller ingen beskatning, lempelig
finansiel regulering, bankhemmelighed og anonymitet.
OECD vil ikke pålægge jurisdiktioner med offshore
centre at forhøje deres beskatning. Organisationen
ønsker derimod, at jurisdiktionerne skal sikre, at deres
finansielle institutter ikke udnyttes til skatteomgåelse
eller -unddragelse i andre lande. 33 jurisdiktioner med offshore
centre (såkaldt samarbejdsvillige partnere), herunder bl.a.
de fem, som der nu er indgået aftaler med, har forpligtet sig
over for OECD til gennemsigtighed og udveksling på
skatteområdet.
En arbejdsgruppe med medlemmer fra både OECD-landene og
jurisdiktionerne har udarbejdet en model, der er offentliggjort i
2002, til en aftale om udveksling af oplysninger i skattesager, som
jurisdiktionerne efter deres forpligtelse overfor OECD skal
indgå med de lande, der ønsker det.
Danmark har sammen med de 6 andre nordiske
skattejurisdiktioner (Finland, Færøerne,
Grønland, Island, Norge og Sverige) forhandlet med
henholdsvis Aruba, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cayman
Islands og De Nederlandske Antiller om sådanne aftaler om
udveksling af oplysninger i skattesager. Alle aftalerne
følger i det væsentlige den ovennævnte
OECD-modelaftale. Aftalen med Cayman Islands ligger i
særdeleshed meget tæt op ad modelaftalen og indeholder
kun mindre afvigelser, hovedsagelig af formuleringsteknisk
karakter.
Det nævnte samarbejde mellem de nordiske
skattejurisdiktioner har tidligere afsluttet forhandlinger med Isle
Of Man, Guernsey og Jersey om bl.a. de skatteaftaler, som
Folketinget har bemyndiget regeringen til at tiltræde ved lov
nr. 471 af 17. juni 2008 (Isle Of Man) og lov nr. 284 af 15. april
2009 (Guernsey og Jersey). Der foregår fortsat forhandlinger
med en række andre jurisdiktioner med offshore centre, der
har forpligtet sig over for OECD (samarbejdsvillige
partnere).
Aftalerne om udveksling af oplysninger sikrer, at
skattemyndighederne i Danmark og på henholdsvis Aruba,
Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cayman Islands og De
Nederlandske Antiller giver hinanden bistand i skattesager.
Bistanden kan enten bestå i, at parterne udveksler
oplysninger efter anmodning, eller i, at embedsmænd fra den
ene part deltager i undersøgelser, som den anden part
foretager på sit territorium. Med Aruba er det derudover
aftalt, at udveksling af oplysninger kan ske spontant, altså
uden en anmodning fra den anden part. Når der foreligger en
anmodning fra skattemyndighederne i Danmark, skal
skattemyndighederne på henholdsvis Aruba, Bermuda, De
Britiske Jomfruøer, Cayman Islands og De Nederlandske
Antiller altså sende oplysninger til de danske myndigheder.
Hvis myndighederne i den adspurgte jurisdiktion ikke selv er i
besiddelse af de pågældende oplysninger, skal de
indhente oplysningerne fra personer og selskaber m.v. på det
pågældende sted. Det gælder også, selv om
myndighederne ikke selv behøver oplysningerne til brug for
lokal beskatning. Jurisdiktionerne har pligt til at sikre, at deres
myndigheder har hjemmel til at indhente og videresende oplysninger,
der besiddes af banker og andre finansielle institutioner
m.v.
Aftalerne om udveksling af oplysninger indeholder ikke som
sådanne bestemmelser, der regulerer beskatningsretten til
indtægter mellem aftaleparterne. Indgåelsen af aftaler
af denne karakter vil imidlertid i to sammenhænge
medføre en ændret skattemæssig behandling.
For det første vil indgåelsen af aftalen
medføre, at beskatningen af udbytte, der udloddes fra danske
selskaber til fysiske eller juridiske personer, som er
hjemmehørende i aftaleparten, og som ejer mindre end 10 pct.
af det udbyttegivende selskab, nedsættes fra 28 pct. til 15
pct. Tilsvarende gælder ved afståelse af aktier til det
danske selskab, der har udstedt aktierne. Dette følger af
henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 5, og
selskabsskattelovens § 2, stk. 2, som affattet ved
lov nr. 335 af 7. maj 2008 om ændring af forskellige
skattelove (Diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen).
Beskatningen af udbytte m.v. til en udenlandsk modtager er som
udgangspunkt 28 pct., men nedsættes til 15 pct., hvis
modtageren er hjemmehørende i en anden stat m.v., som har en
aftale med Danmark, der forpligter de to parters skattemyndigheder
til at deltage i udveksling af oplysninger i skattesager.
For det andet vil indgåelsen af aftalen helt eller
delvis medføre, at selskabsskattelovens § 2 C, som
indsat ved lov nr. 530 af 17. juni 2008, ikke finder anvendelse.
Selskabsskattelovens § 2 C går ud på, at
filialer, kommanditselskaber og andre skattemæssigt
transparente enheder beskattes som aktieselskaber, når
direkte ejere af mere end 50 pct. af kapitalen eller stemmerne er
hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, der enten
anser kommanditselskabet m.v. for at være et
selvstændigt skattesubjekt eller ikke har nogen aftale om
udveksling af oplysninger i skattesager med de danske
skattemyndigheder. Formålet med at indføre disse
regler har været at undgå, at f.eks. kommanditselskaber
udnytter forskelle i den skattemæssige kvalifikation af
kommanditselskabet i henholdsvis dansk og amerikansk
skattelovgivning til at undgå beskatning af indkomst i
kommanditselskabet. Fritagelsen for anvendelsen af
selskabsskattelovens § 2 C gælder dog for alle
lande og jurisdiktioner, der udveksler oplysninger i skattesager
med Danmark, medmindre de pågældende lande og
jurisdiktioner i deres nationale lovgivning har regler om, at de
berørte kommanditselskaber m.v. anses for selvstændige
skattesubjekter. Det kan f.eks. være regler svarende til de
amerikanske »check-the-box«-regler, der er beskrevet i
bemærkningerne til lovforslaget om selskabsskattelovens
§ 2 C, lovforslag L 181, Folketinget 2007-8, 2. samling,
afsnit 2.2. Virkningen af, at de berørte
skattejurisdiktioner indgår en aftale med Danmark om
udveksling af oplysninger i skattesager, vil være, at
selskabsskattelovens § 2 C ikke finder anvendelse,
medmindre den pågældende jurisdiktion allerede har
eller senere måtte indføre regler om, at enheder, der
efter dansk ret anses for transparente, er selvstændige
skattesubjekter i den pågældende jurisdiktion.
2.1.1. Nærmere om de enkelte
artikler i aftalerne
2.1.1.1. Artikel 1 om aftalens
anvendelsesområde
Alle aftalerne indledes med en artikel 1, der angiver aftalens
anvendelsesområde. Dette er udveksling af oplysninger, som
kan forudses at være relevante for ansættelse, ligning,
tvangsfuldbyrdelse eller opkrævning af skatter, som er
omfattet af aftalen, eller til undersøgelse af skattesager
eller strafferetslig forfølgning af skattesager. Aftalerne
omfatter således både civile skattesager og
skattestraffesager. De udvekslede oplysninger skal behandles
fortroligt; alle aftalerne indeholder en særskilt artikel
herom, som der henvises til.
Aftalerne med Aruba, Cayman Islands og De Nederlandske
Antiller indeholder en tilføjelse om, at de
beskyttelsesforanstaltninger, der tilkommer en person i henhold til
den anmodede parts lovgivning eller administrative praksis,
forbliver gældende, men ikke må hindre eller forsinke
effektiv udveksling af oplysninger. Dette vilkår gælder
også i forhold til Bermuda og De Britiske Jomfruøer,
men er her udskilt i en særlig artikel (artikel 9).
Aftalerne med Aruba og De Nederlandske Antiller, der formelt
er indgået med Kongeriget Nederlandene, indeholder et
stk. 2, der begrænser anvendelsesområdet til den
pågældende ø eller øgruppe.
2.1.1.2. Artikel 2 om
jurisdiktion
Alle aftalerne indeholder en artikel om jurisdiktion. I
aftalerne med Aruba, Bermuda, Cayman Islands og De Nederlandske
Antiller fastslås det blot, at aftalen ikke forpligter en
part til at udlevere oplysninger, hvis oplysningerne hverken er i
en myndigheds besiddelse eller besiddes eller kan fremskaffes af
personer, der befinder sig på partens territorium.
I aftalen med De Britiske Jomfruøer er artiklen
formuleret positivt. Det fastslås således, at den
anmodede parts kompetente myndighed skal afgive oplysninger
uafhængig af, om den person, der ønskes oplysninger
om, eller den person, der besidder oplysningerne, er statsborger
eller hjemmehørende i den pågældende part eller
ej, og på betingelse af, at oplysningerne findes på
territoriet eller besiddes eller kan fremskaffes af en person, der
befinder sig på partens territorium.
2.1.1.3. Artikel 3 om skatter
omfattet af aftalen
Alle aftalerne indeholder en artikel om skatter omfattet af
aftalen. For så vidt angår aftalen med Bermuda omfatter
denne »direkte skatter af enhver art og beskrivelse, som
udskrives i parterne«. De fire øvrige aftaler
indeholder specificerede lister.
For Danmarks vedkommende omfattes indkomstskatten til staten
og indkomstskatten til kommunerne af alle aftalerne. Desuden
omfattes moms af aftalen med De Britiske Jomfruøer.
Cayman Islands har ingen indkomstskat, og aftalen omfatter
derfor kun danske skatter. På De Britiske Jomfruøer
omfattes indkomstskatten, lønskatten og ejendomsskatten.
På Aruba og De Nederlandske Antiller omfattes
indkomstskatten, lønskatten og kapitalgevinstskatten.
Derudover omfattes på Aruba kildeskatten af udbytter, og
på De Nederlandske Antiller omfattes tillægsskatten til
indkomst- og kapitalgevinstskatterne.
Aftalerne omfatter også skatter af samme eller
væsentligt samme art, som efterfølgende måtte
blive pålignet som tillæg til eller i stedet for de
gældende skatter. I aftalerne med Aruba og De Nederlandske
Antiller kræver dette en indbyrdes aftale herom mellem
parternes kompetente myndigheder, hvis de nye skatter ikke er
identiske med de gamle. Disse to aftaler giver endvidere mulighed
for, at parterne ved brevveksling kan enes om at inddrage andre
skatter under aftalen.
Alle aftalerne indeholder et vilkår om, at parterne skal
underrette hinanden om relevante ændringer i deres lovgivning
vedrørende skatter og vedrørende deres
foranstaltninger til indhentelse af oplysninger.
2.1.1.4. Artikel 4 om
definitioner
Alle aftalerne indeholder en artikel med definitioner af
generelle begreber, der anvendes i aftalen, og som overalt i
aftalen har den anførte betydning. Aftalerne med Aruba,
Cayman Islands og De Nederlandske Antiller indledes med en
definition af begrebet »kontraherende part«, og
herefter følger - i alle aftaler - definitioner af de to
parter. Alle aftaler indeholder desuden bl.a. en definition af,
hvem parternes kompetente myndigheder er, og en definition af
»person«, som fastslår, at udtrykket både
dækker en fysisk person, et selskab og enhver anden
sammenslutning af personer.
Aftalerne med De Britiske Jomfruøer, Cayman Islands og
De Nederlandske Antiller indeholder definitionsbestemmelser
vedrørende skattestraffesager og straffelovgivning. Det
bemærkes i den sammenhæng, at også aftalerne med
Aruba og Bermuda omfatter skattestraffesager, hvilket fremgår
af artikel 1 om anvendelsesområdet.
Aftalen med Bermuda indeholder en definition af
»skatteunddragelse af grov karakter«. Baggrunden herfor
er, at der i artiklen om udveksling af oplysninger efter anmodning
(artikel 4) findes en særlig bestemmelse om, at en overordnet
medarbejder ved partens kompetente myndighed skal afgive
erklæring om, at en anmodning er relevant og
nødvendig, medmindre der er tale om skatteunddragelse af
grov karakter; i så fald kan erklæringen
undværes. Bestemmelsen er indsat efter ønske fra
Bermuda, der finder en sådan bestemmelse nødvendig for
at begrænse indgående antallet af anmodninger til
Bermuda til et relevant og rimeligt niveau.
Definitionsartiklen i aftalen med Bermuda indeholder endvidere
et stykke 2, der definerer, hvad »relevante«
oplysninger er. Det er aftalt, at oplysninger skal anses for
relevante, selv om en endegyldig vurdering af oplysningernes
betydning for en igangværende undersøgelse kun kan
foretages, efter at oplysningerne er modtaget. Bestemmelsen er
indsat efter ønske fra Bermuda; indholdet afspejler, hvad
der må anses for at være gældende også i
forhold til de fire aftaler, der ikke indeholder en udtrykkelig
definition.
Alle fem artikler indeholder afslutningsvis et stykke, der
fastslår, at en part skal tillægge et ikke udtrykkelig
defineret udtryk den betydning, som det aktuelt har i partens egen
lovgivning. Denne tilføjelse hidrører fra
definitionsbestemmelsen (artikel 3) i OECD's vejledende model til
udformning af bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster
(2008).
2.1.1.5. Artikel 5 om udveksling af
oplysninger efter anmodning
Alle fem aftaler indeholder en artikel, der
pålægger aftaleparternes kompetente myndigheder at
udveksle oplysninger efter anmodning. Der kan kun udveksles
oplysninger til formål, som er nævnt i artikel 1. Hvis
skattemyndighederne i Danmark eller en aftalepart således
forudser, at oplysningerne fra den anden part kan være
relevante for en skattesag, kan den kompetente myndighed anmode den
kompetente myndighed i den anden part om at fremskaffe oplysninger
til brug for den konkrete sag. Aftalen med De Britiske
Jomfruøer indeholder et særligt vilkår om, at
hvis de oplysninger, som modtages fra en part, ikke er
tilstrækkelige til, at den kompetente myndighed i den anden
part kan opfylde anmodningen, skal den give besked herom til den
anmodende part. Dette vilkår er indsat efter ønske fra
De Britiske Jomfruøer. I de øvrige aftaler er dette
emne behandlet under artiklen om muligheden for at afslå en
anmodning.
Alle aftalerne indeholder et stykke 4, hvorefter
aftaleparterne særligt skal sikre sig, at de har hjemmel til
at indhente og videresende oplysninger, der besiddes af banker,
andre finansielle institutioner eller personer, som optræder
i egenskab af repræsentanter eller forvaltere, samt
oplysninger om retmæssigt ejerskab til selskaber,
interessentskaber, fonde og andre juridiske personer. Der skal
herunder kunne gives oplysninger om den pågældendes
placering inden for en kæde af ejere (med det forbehold, der
følger af artikel 2). For så vidt angår trusts
skal der kunne gives oplysninger om stiftere, forvaltere,
berettigede og for så vidt angår Aruba, De Britiske
Jomfruøer og De Nederlandske Antiller tillige om
tilsynsførende (»protectors«). For så vidt
angår fonde skal der kunne gives oplysninger om stiftere,
medlemmer af fondsbestyrelsen og berettigede. Aftalen med De
Britiske Jomfruøer indeholder en tilføjelse om, at
der skal gives tilsvarende oplysninger om enheder, der hverken er
trusts eller fonde.
Alle aftaler indeholder et vilkår om, at forpligtelsen
ikke gælder for oplysninger om ejerskab i selskaber, hvis
aktier handles offentligt, og offentlige ordninger til kollektiv
investering, medmindre det er ukompliceret at indhente disse
oplysninger. Aftalerne med Bermuda og De Britiske Jomfruøer
bestemmer herudover, at forpligtelsen ikke gælder
oplysninger, der er mere end 6 år gamle, og oplysninger, som
besiddes af en anden person end den skattepligtige og ikke direkte
vedrører denne.
Aftalen med Bermuda indeholder et særligt stykke om
erklæringsafgivelse, hvor der ikke er tale om
skatteunddragelse af grov karakter, jf. herom ovenfor ad artikel
4.
Alle aftalerne indeholder et stykke, der opregner de
oplysninger, som skal ledsage en anmodning om afgivelse af
oplysninger. Den anmodende aftalepart skal bl.a. oplyse sin
begrundelse for at antage, at en person på den anden
aftaleparts territorium er i besiddelse af eller kontrollerer
oplysningerne. I det omfang det kendes skal oplyses navn og adresse
på enhver person, der formodes at besidde eller - i Bermuda,
De Britiske Jomfruøer og Cayman Islands kontrollere - de
oplysninger, der anmodes om. Herudover kræves det i aftalen
med Bermuda, at hvis oplysningerne handler om en person, der
hverken er hjemmehørende eller statsborger i én af
parterne, skal den anmodende stat redegøre for, at de
oplysninger, der anmodes om, er relevante til administration og
håndhævelse af den anmodende stats skatteregler.
Alle aftalerne indeholder afslutningsvis et stykke om
besvarelse af anmodninger. Herunder skal den anmodede part
bekræfte modtagelsen inden 60 dage og samtidig oplyse om
eventuelle mangler i anmodningen. Hvis den anmodede part ikke har
kunnet opfylde anmodningen, eller den afviser anmodningen af en af
de grunde, som aftalen tillader, skal den give meddelelse herom
inden 90 dage.
2.1.1.6. Artikel om spontan
udveksling af oplysninger
Aftalen med Aruba indeholder en artikel 6, der bestemmer, at
de kontraherende parter kan - men ikke skal - videregive
oplysninger til hinanden uden forudgående anmodning fra den
anden part.
Videregivelse af konkrete oplysninger i en sag uden en
forudgående henvendelse fra den anden aftalepart og uden en
»rammeaftale« om, at denne type af oplysninger skal
videregives, kaldes »spontan udveksling af
oplysninger«, jf. artikeloverskriften. Spontan udveksling af
oplysninger indebærer, at den kompetente myndighed i den ene
aftalepart uopfordret sender oplysninger til den kompetente
myndighed i den anden aftalepart, hvis den er i besiddelse af
oplysninger som den skønner, vil være relevante for
den anden myndighed.
Bestemmelser om spontan udveksling af oplysninger er
almindelige i bilaterale aftaler om udveksling af oplysninger i
skattesager blandt OECD-landene indbyrdes og indgår da
på lige fod med bl.a. udveksling af oplysninger efter
anmodning og skatteundersøgelser i udlandet. Spontan
udveksling reguleres således f.eks. i den fælles
nordiske bistandsoverenskomst af 7. december 1989 og i
rådsdirektiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om
gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder
inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af
forsikringspræmier (»bistandsdirektivet«).
Derimod indgår spontan udveksling af oplysninger ikke i den
model til en aftale, som OECD-landene og visse jurisdiktioner har
udarbejdet i fællesskab, jf. afsnit 2.1. Aruba har imidlertid
ønsket en sådan bestemmelse optaget i aftalen.
2.1.1.7. Artikel om
skatteundersøgelser i udlandet (artikel 6)
Alle fem aftaler indeholder en artikel om
skatteundersøgelser i udlandet. I artiklen bestemmes, at en
aftalepart kan anmode den anden aftalepart om at tillade, at
repræsentanter for den førstnævnte parts
kompetente myndighed indfinder sig på den anmodede parts
territorium for dér at udspørge fysiske personer og
undersøge protokoller. De berørte fysiske personer
skal give tilladelse hertil. Tilsvarende kan den anmodede
aftaleparts kompetente myndighed tillade, at repræsentanter
fra den anmodende aftaleparts kompetente myndighed er til stede ved
en skatteundersøgelse på den anmodede parts
område.
Beslutninger om sådanne tilladelser til
repræsentanter fra den anden aftaleparts skattemyndigheder
træffes af den anmodede aftalepart, som ligeledes
træffer alle afgørelser omkring gennemførelsen
af en tilladt undersøgelse. For Danmarks vedkommende kan den
kompetente myndighed (SKAT) alene tillade, at embedsmænd fra
en aftalepart er til stede under forberedelsen og
gennemførelsen af en undersøgelse her i landet og
således f.eks. kan være til stede, når danske
embedsmænd undersøger regnskabsmateriale på
stedet hos et dansk selskab, eller når personer besvarer
spørgsmål fra danske embedsmænd. De udenlandske
embedsmænd har ikke beføjelser til at intervenere i
undersøgelsen eller til selv at foretage
undersøgelser her i landet.
Baggrunden for, at aftalerne indeholder en bestemmelse herom,
fremgår af kommentaren til den tilsvarende bestemmelse i
OECD-modelaftalen om informationsudveksling, jf. afsnit 2.1. Det
konstateres heri, at mange af de potentielle aftaleparter har
begrænsede ressourcer til at efterkomme anmodninger om
oplysninger, og at muligheden for at tillade den anden parts
embedsmænd at gennemføre undersøgelser kan
være et hensigtsmæssigt alternativ til at anvende egne
ressourcer til sådanne undersøgelser.
2.1.1.8. Artikel om mulighed for at
afslå en anmodning (artikel 7)
Alle fem aftaler indeholder en artikel, der beskriver en
række situationer og forhold, som berettiger, at den anmodede
aftalepart afslår at yde bistand. Artiklen er fælles
for anmodninger om afgivelse af oplysninger og for anmodninger om
tilstedeværelse af embedsmænd på den anden
aftaleparts territorium. Trods forskellige udformninger er
indholdet af disse artikler i alt væsentligt parallelt.
For det første har den anmodede aftalepart ikke pligt
til at indhente og videregive oplysninger, som den anden aftalepart
ikke selv ville være i stand til at indhente efter sin egen
lovgivning eller administrative praksis. Denne bestemmelse indleder
artiklen i tre aftaler, men er i aftalen med De Britiske
Jomfruøer placeret som stk. 5 og i aftalen med Bermuda
som stk. 1, litra c.
For det andet er der ikke pligt til at give oplysninger, hvis
anmodningen ikke er afgivet i overensstemmelsen med aftalen.
For det tredje har en aftalepart ikke pligt til at give
oplysninger, som ville røbe forretningshemmeligheder. Alle
aftaler indeholder her et forbehold om, at den omstændighed,
at oplysningerne falder ind under aftalens artikel 4, stk. 5,
ikke gør oplysningerne til forretningshemmeligheder. Artikel
4, stk. 5, er den artikel, der bestemmer, at der skal kunne
gives oplysninger, der besiddes af banker, andre finansielle
institutioner m.v., samt oplysninger om ejerskab til juridiske
personer.
For det fjerde fritager alle aftalerne den anmodede part fra
at give oplysninger, der ville stride imod fortroligheden mellem
juridisk rådgiver og klient - det såkaldte juridiske
professionsprivilegium (»legal priviledge«). Disse
bestemmelser er noget uddybede i aftalen med Bermuda og i aftalen
med De Britiske Jomfruøer, som indeholder et forbehold om,
at oplysninger, som besiddes med det formål at fremme
lovovertrædelse, ikke kan være omfattet af juridisk
professionsprivilegium, og at advokater m.v. er forpligtet til at
give oplysninger om klienters navn og adresse.
For det femte har en aftalepart ikke pligt til at give
oplysninger, hvis videregivelse ville stride imod stride imod
almene hensyn (»ordre public«). Disse bestemmelser
står som stk. 4 i aftalerne med Aruba, Cayman Islands og
De Nederlandske Antiller, mens de findes i stk. 1, litra b i
aftalen med Bermuda og stk. 1, litra c, i aftalen med De
Britiske Jomfruøer.
For det sjette indeholder alle aftalerne et stykke, hvori det
fastslås, at en anmodning ikke kan afslås med den
begrundelse, at den skattepligtige har gjort indsigelse imod
skattekravet.
Endelig indeholder alle aftalerne et vilkår om, at en
aftalepart kan nægte at afgive oplysninger, der skal bruges
til administration af en bestemmelse i den anmodende stats
lovgivning, der diskriminerer imod statsborgere i den anmodede
part.
Aftalen med De Britiske Jomfruøer indeholder et
særligt vilkår i stk. 1, litra b, om, at den
anmodende part skal have udtømt alle muligheder, der
står til rådighed på dens eget område for
selv at skaffe oplysningerne, bortset fra sådanne, der ville
give uforholdsmæssige vanskeligheder. I de øvrige
aftaler er det imidlertid bestemt, at der som led i de oplysninger,
der skal ledsage en anmodning om oplysninger efter artikel 5, skal
afgives en erklæring om, at den anmodende part har
udtømt mulighederne. Det er derfor tvivlsomt, om
bestemmelsen har noget selvstændigt indhold ved siden af
bestemmelsen om, at en anmodning kan afslås, hvis den ikke
opfylder kravene i aftalen.
2.1.1.9. Artikel om tavshedspligt
(artikel 8)
Alle fem aftaler indeholder en artikel, der fastslår, at
aftaleparterne skal behandle oplysninger, som er modtaget fra den
anden aftalepart, som fortrolige, og herunder at oplysningerne ikke
må videregives til en tredjepart, medmindre den part, der har
afgivet oplysningerne, udtrykkelig giver tilladelse hertil. I
aftalen med De Britiske Jomfruøer er det dog fastsat, at
videregivelse til tredjelande slet ikke må ske.
2.1.1.10. Artikel om
beskyttelsesforanstaltninger (»safeguards«)
Aftalerne med Bermuda og De Britiske Jomfruøer
indeholder en særlig artikel om beskyttelsesforanstaltninger,
hvori det fastslås, at de beskyttelsesforanstaltninger, der
tilkommer en person i henhold til den anmodede parts lovgivning
eller administrative praksis, forbliver gældende, men ikke
må hindre eller forsinke effektiv udveksling af oplysninger.
Dette vilkår gælder også i forhold til Aruba,
Cayman Islands og De Nederlandske Antiller, men vilkåret er
her indskrevet afslutningsvis i artikel 1 om aftalens genstand og
anvendelsesområde.
2.1.1.11. Artikel om omkostninger
Alle fem aftaler indeholder en artikel om omkostninger.
Aftalen med Cayman Islands indeholder i lighed med
OECD-modelaftalen en ganske kortfattet bestemmelse, der alene
fastslår, at de kompetente myndigheder skal aftale, hvordan
der skal forholdes i tilfælde af omkostninger. En tilsvarende
bestemmelse findes i aftalen med Bermuda, der dog præciserer,
at omkostninger også kan omfatte udgifter til ekstern bistand
i forbindelse med retssager o. lign.
Aftalerne med Aruba og De Nederlandske Antiller indeholder en
hovedregel om, at almindelige omkostninger i forbindelse med ydelse
af bistand bæres af den anmodede aftalepart, mens
ekstraordinære omkostninger bæres af den anmodende
aftalepart. Aftaleparternes kompetente myndigheder kan dog aftale
en anden fordeling af omkostningerne. Hvis der er udsigt til, at
omkostningerne ved at videregive oplysninger med hensyn til en
bestemt anmodning vil være væsentlige, skal den
anmodede parts kompetente myndighed konferere med den anmodende
parts kompetente myndighed på forhånd, altså
før omkostningerne afholdes.
Aftalen med De Britiske Jomfruøer indeholder en
tilsvarende opdeling i almindelige omkostninger, som skal
bæres af den anmodede aftalepart, og ekstraordinære
omkostninger, som skal bæres af den anmodende aftalepart.
Almindelige omkostninger er hovedsagelig interne omkostninger hos
skattemyndighederne. Artiklen indeholder en ikke udtømmende
eksempelopregning af, hvad der skal anses for at være
ekstraordinære omkostninger. Denne opregning vil også i
et vist omfang kunne tjene som vejledning ved fortolkningen af de
øvrige aftaler, hvor der skelnes mellem almindelige og
ekstraordinære omkostninger.
Ekstraordinære omkostninger er således bl.a.
udgifter til ekstern bistand til efterforskning, kopiering af
dokumenter, transport af dokumenter til den anden part, udgifter
til eksperter, tolke og translatører og udgifter til
retssagsførelse i relation til konkrete sager, alt ud fra
den forudsætning, at omkostningerne er rimelige
(»reasonable«). Afslutningsvis fastslås det, at
de kontraherende parter skal konferere indbyrdes, hvis der er
udsigt til, at de ekstraordinære omkostninger i forbindelse
med en konkret forespørgsel vil overstige 500 USD.
2.1.1.12. Artikel om
præjudicerende eller begrænsende foranstaltninger
Aftalerne med Bermuda og De Britiske Jomfruøer
indeholder en artikel, der beskriver, hvordan der skal forholdes,
hvis en af aftaleparterne (forudsætningsvis OECD-medlemmet
Danmark) iværksætter præjudicerende eller
begrænsende foranstaltninger over for statsborgere og
hjemmehørende i den anden aftalepart. I aftalen med De
Britiske Jomfruøer er artiklen affattet som en
hensigtserklæring om, at parterne ikke vil anvende eller
indføre sådanne foranstaltninger, så længe
aftalen er gældende. I begge aftaler påtager begge
parter sig en forpligtelse til straks at konsultere hinanden med
henblik på at få afklaret forholdene.
Begge artikler indeholder som stk. 2 en definition af,
hvad en præjudicerende eller begrænsende foranstaltning
er. Det defineres som en foranstaltning, der anvendes af én
af parterne over for hjemmehørende eller statsborgere i den
anden part på basis af, at denne ikke deltager i effektiv
udveksling af oplysninger eller mangler gennemsigtighed i sin
lovgivning, eller på basis af ingen eller symbolsk beskatning
i kombination med ét af de forudgående kriterier. I
stk. 3 findes en ikke udtømmende opregning af, hvad
præjudicerende eller begrænsende foranstaltninger kan
bestå i. Udtrykket indbefatter bl.a. nægtelse af et
fradrag, nedslag el.lign., indførelse af en skat, afgift
eller gebyr eller særlige krav til afrapportering.
2.1.1.13. Artikel om effektuerende
lovgivning
Aftalerne med Aruba, De Britiske Jomfruøer og De
Nederlandske Antiller indeholder en artikel, der
pålægger de kontraherende parter at gennemføre
enhver lovgivning, der er nødvendig for at overholde og
effektuere vilkårene for aftalen.
En sådan artikel forefindes i OECD-modeloverenskomsten,
jf. afsnit 2.1. Det er dog tvivlsomt, hvilken selvstændig
betydning bestemmelsen har, idet aftalerne også i
øvrigt pålægger aftaleparterne at sikre, at de
kan overholde aftalerne, jf. navnlig artikel 5, stk. 4, om
oplysninger, der besiddes af banker o. lign., samt ejerskab til
juridiske personer. Danmark stiller derfor ikke krav om, at en
sådan artikel medtages i aftalerne, og den er da også
udeladt i aftalen med Cayman Islands, som i øvrigt
følger OECD-modellen tæt, og i aftalen med
Bermuda.
2.1.1.14. Artikel om sprog
Aftalen med De Britiske Jomfruøer indeholder - som den
eneste af de fem aftaler - en artikel om sprog, der fastslår,
at engelsk skal være det eneste anvendte sprog ved anvendelse
af aftalen.
En sådan artikel forefindes i OECD-modeloverenskomsten,
jf. afsnit 2.1., men Danmark stiller ikke krav om, at den medtages
i aftalerne. Det sker derfor kun, hvor den anden aftalepart anmoder
om det, hvilket alene De Britiske Jomfruøer og før
dem Guernsey har gjort. Det er hensigten fra dansk side at anvende
engelsk i kommunikation også med de fire øvrige
aftaleparter, ligesom det er forventningen, at disse vil formulere
deres henvendelser på dette sprog.
2.1.1.15. Artikel om gensidige
aftaleprocedurer
Alle fem aftaler indeholder en artikel, der
pålægger de to aftaleparters kompetente myndigheder at
forsøge at nå til enighed i tilfælde af
vanskeligheder eller tvivl om gennemførelsen eller
fortolkningen af aftalen. Artiklen pålægger imidlertid
ikke aftaleparternes kompetente myndigheder nogen pligt til at
blive enige, og den indeholder ikke noget om voldgiftsprocedurer. I
praksis forventes det, at myndighederne i de fleste tilfælde
vil kunne finde frem til en løsning.
Disse artikler og vedtagelsen af dette lovforslag giver
hjemmel til, at de danske kompetente myndigheder kan indgå
aftaler med de kompetente myndigheder på henholdsvis Aruba,
Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cayman Islands og De
Nederlandske Antiller til løsning af problemer i konkrete
sager vedrørende anvendelsen af den pågældende
aftale.
2.1.1.16. Artikler om
ikrafttræden og opsigelse
Alle fem aftaler indeholder afslutningsvis artikler om
ikrafttræden og opsigelse. Disse kommenteres under
bemærkningerne vedrørende de enkelte aftaler.
2.2. Aftalerne til undgåelse af
dobbeltbeskatning af fysiske personer
Disse aftaler er indgået med Bermuda, De Britiske
Jomfruøer og Cayman Islands. De har til formål at
regulere beskatningen af visse indtægter, som en fysisk
person, der er hjemmehørende i Danmark eller henholdsvis
Bermuda, De Britiske Jomfruøer og Cayman Islands, modtager
fra den anden part.
Aftalerne har de samme regler, som findes i sædvanlige
dobbeltbeskatningsoverenskomster efter OECD's vejledende model til
udformning af bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster (2008),
for så vidt angår fysiske personer. OECD-modellen er
OECDs anbefaling til bilateral aftale mellem to lande til
undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst (og formue), som
en person eller et selskab i det ene land modtager fra (eller har
i) det andet land. Modellen er alene en anbefaling og er
således ikke bindende.
De tre aftaler er i alt væsentligt parallelle. De
indeholder 14 artikler, hvoraf indholdet af de første 12
gennemgås nedenfor.
2.2.1. Nærmere om de enkelte
artikler i aftalerne
2.2.1.1. Artikel 1. Personer omfattet
af aftalen
Den indledende artikel fastslår, at aftalen omfatter
fysiske personer, der er hjemmehørende i Danmark eller
på henholdsvis Bermuda, De Britiske Jomfruøer eller
Cayman Islands, eller begge steder. Typisk vil situationen
være, at en person er fuldt skattepligtig i den ene
aftalepart og begrænset skattepligtig i den anden aftalepart
af indkomster fra denne.
2.2.1.2. Artikel 2. Skatter omfattet
af aftalen
Artiklen opregner de gældende skatter, som aftalen skal
anvendes på.
For Danmarks vedkommende omfattes indkomstskatten til staten
og indkomstskatten til kommunerne af aftalerne.
Arbejdsmarkedsbidraget og sundhedsbidraget er indkomstskatter til
staten og nævnes ikke særskilt.
Bermuda og Cayman Islands har ingen almen indkomstbeskatning,
og aftalerne omfatter derfor efter deres ordlyd enhver skat, der
pålignes af henholdsvis Bermuda og Cayman Islands, og som i
det væsentlige kan sidestilles med de eksisterende skatter i
Danmark. For Bermudas vedkommende undtages dog udtrykkelig
lønskat (»payroll tax«). På De Britiske
Jomfruøer omfatter aftalen indkomstskatten.
Aftalerne omfatter også skatter af samme eller
væsentligt samme art, som efterfølgende måtte
blive pålignet som tillæg til eller i stedet for de
gældende skatter.
2.2.1.3. Artikel 3. Almindelige
definitioner
Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle
begreber, der anvendes i aftalen, og som overalt i aftalen har den
anførte betydning. I stk. 2 fastslås, at en part
skal tillægge et ikke udtrykkelig defineret udtryk den
betydning, som det aktuelt har i partens egen lovgivning. Denne
tilføjelse hidrører fra definitionsbestemmelsen
(artikel 3) i OECD's vejledende model til udformning af bilaterale
dobbeltbeskatningsoverenskomster (2008).
2.2.1.4. Artikel 4.
Skattemæssigt hjemsted
Artiklen fastsætter, hvornår en person anses for
at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark,
henholdsvis på Bermuda, De Britiske Jomfruøer og
Cayman Islands. For Danmarks vedkommende er det fastsat, at
udtrykket anvendes om en fysisk person, der er (fuldt)
skattepligtig til Danmark på grund af hjemsted, bolig eller
et andet lignende kriterium. Cayman Islands anvender en lignende
afgrænsning, nemlig fysiske personer, der anses som
hjemmehørende på grund af hjemsted, bolig eller et
andet lignende kriterium. Bermuda og De Britiske Jomfruøer
anvender derimod begrebet om fysiske personer, der er
ordinært bosiddende (»ordinarily
resident«).
Dette betyder, at en person godt kan have skattemæssigt
hjemsted både i Danmark og på henholdsvis Bermuda, De
Britiske Jomfruøer eller Cayman Islands ifølge de to
aftaleparters interne lovgivning. I sådanne tilfælde er
det nødvendigt at fastslå, hvor den
pågældende er hjemmehørende i aftalens forstand,
den såkaldte bopælsstat.
Aftalen fordeler nemlig retten til at beskatte indkomst mellem
den aftalepart, hvor indkomstmodtager er hjemmehørende
(bopælsstaten), og den aftalepart, hvorfra indkomsten
hidrører (kildestaten).
En person kan derfor kun være hjemmehørende i
én aftalepart i aftalens forstand.
Spørgsmålet om, hvilken aftalepart der er
bopælsstat, afgøres efter kriterierne i stk. 2,
litra a-c, som er enslydende i de tre aftaler og i øvrigt i
overensstemmelse med de kriterier, der anvendes i den tilsvarende
bestemmelse (artikel 4) i OECD's vejledende model til udformning af
bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster (2008), for så
vidt angår fysiske personer. Kriterierne anvendes i den
rækkefølge, de står anført i
artiklen.
2.2.1.5. Artikel 5. Personligt
arbejde i tjenesteforhold
Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst. Hvis en
person, der er hjemmehørende i den ene aftalepart,
udfører lønarbejde i den anden aftalepart, kan den
anden part beskatte indkomsten af dette arbejde, jf.
stk. 1.
Den aftalepart, hvor arbejdet udføres, kan dog ikke
beskatte indkomsten, hvis lønmodtageren opholder sig
dér i højst 183 dage i en 12-måneders periode,
der begynder eller slutter i det pågældende
skatteår, og lønnen betales af eller for en
arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i denne part, og
lønnen ikke påhviler et fast forretningssted, som
arbejdsgiveren har i denne part, og hvor dennes virksomhed
udøves helt eller delvis, jf. stk. 3. Alle tre betingelser
skal være opfyldt.
Efter stk. 3 gælder 183-dages reglen i stk. 2
ikke, hvis lønmodtageren udfører arbejde i en
aftalepart for en arbejdsgiver, som ikke er hjemmehørende i
denne part, og som ikke er den reelle arbejdsgiver. Herved er det
afgørende, at lønmodtagerens tjenesteydelser under
dette tjenesteforhold tilfalder en anden person end arbejdsgiveren,
og at denne anden person overvåger, dirigerer og kontrollerer
den måde, som tjenesteydelserne udføres på, og
at tjenesteydelserne udgør en integreret del af denne anden
persons forretningsområde.
Lønindkomst ved arbejde om bord på skibe og fly i
international trafik kan kun beskattes i den aftalepart, hvor det
pågældende rederi eller luftfartsforetagende er
hjemmehørende, jf. stk. 4. I aftalerne med Bermuda og
De Britiske Jomfruøer er det præciseret, at når
en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
lønindkomst for arbejde på et SAS-fly i international
trafik, kan denne indkomst kun beskattes i Danmark. Det samme vil
gælde i forhold til Cayman Islands, selv om det ikke
udtrykkelig står nævnt.
2.2.1.6. Artikel 6.
Bestyrelseshonorar
Når en person, der er hjemmehørende i en
aftalepart, modtager bestyrelseshonorarer fra et selskab i den
anden part, kan denne indkomst beskattes i den anden part. I
aftalerne med Bermuda og De Britiske Jomfruøer er det
tilføjet, at tilsvarende gælder for honorarer modtaget
fra lignende organer som en selskabsbestyrelse.
2.2.1.7. Artikel 7. Kunstnere og
sportsfolk
Kunstnere og sportsfolk kan beskattes i den aftalepart, hvor
de udøver deres virksomhed. Dette gælder også,
når vederlaget tilfalder en anden end kunstneren eller
sportsudøveren selv, f.eks. et selskab.
Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte udenlandske
kunstnere af vederlag for optræden i Danmark, medmindre
opholdet eller arbejdet er af en sådan karakter, at der
bliver tale om skattepligt efter de almindelige regler, jf.
bemærkningerne til artikel 5.
2.2.1.8. Artikel 8. Pensioner
Pensioner m.v. og sociale ydelser, der hidrører fra en
aftalepart, kan beskattes i denne part. Det samme gælder
ifølge aftalerne med Bermuda og De Britiske Jomfruøer
ydelser efter enhver anden ordning af midler tilvejebragt fra en
part. Ifølge aftalen med Cayman Islands omfattes
løbende ydelser (»annuities«), og
»løbende ydelse« er defineret som en fastsat
sum, som forfalder afdragsvis på fastsatte tidspunkter
livsvarigt eller inden for en fastsat eller forudsigelig periode
ifølge en forpligtelse til at erlægge betalingerne mod
fuld og dækkende modydelse i form af penge eller penges
værdi.
2.2.1.9. Artikel 9. Offentlige
hverv
Vederlag til offentligt ansatte, bortset fra pensioner,
beskattes som hovedregel kun i den aftalepart, som udbetaler
vederlaget. Vederlaget kan dog beskattes i den anden aftalepart,
hvis arbejdet er udført dér, og modtageren ikke blev
hjemmehørende dér alene for at påtage sig det
pågældende hverv.
Artikel gælder ikke vederlag i forbindelse med en
aftaleparts udøvelse af erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2.
I så fald anvendes bestemmelserne i artikel 5, 6 og 7.
2.2.1.10. Artikel 10. Studenter
Stipendier og lignende til studerende og erhvervspraktikanter
kan kun beskattes i den aftalepart, hvorfra de udbetales.
2.2.1.11. Artikel 11. Ophævelse
af dobbeltbeskatning
Artiklen har den såkaldte metodebestemmelse, dvs. den
fremgangsmåde, som Danmark, henholdsvis aftaleparten, skal
anvende, når en fysisk person, der er hjemmehørende i
den ene aftalepart, modtager indkomst fra den anden aftalepart, og
denne anden part kan beskatte indkomsten efter artikel 5-10.
Danmark skal anvende den såkaldte credit-metode som
lempelsesmetode, jf. stk. 2 i artiklen i alle aftalerne. Hvis
en person, som er hjemmehørende i Danmark, modtager indkomst
fra henholdsvis Bermuda, De Britiske Jomfruøer eller Cayman
Islands, som efter aftalens artikel 5-10 kan beskattes på
henholdsvis Bermuda, De Britiske Jomfruøer eller Cayman
Islands, kan Danmark medregne indkomsten i personens skattepligtige
indkomst, men den danske skat skal nedsættes med det mindste
af to beløb, nemlig
- den skat der
måtte være betalt på henholdsvis Bermuda, De
Britiske Jomfruøer eller Cayman Islands, eller
- den del af den
danske skat, der falder på indkomsten fra henholdsvis
Bermuda, De Britiske Jomfruøer eller Cayman Islands.
Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske regler, jf.
ligningslovens § 33.
Hvis f.eks. en person i Danmark modtager indkomst fra De
Britiske Jomfruøer, som efter aftalen kun kan beskattes
på De Britiske Jomfruøer, anvender Danmark metoden
eksemption med progressionsforbehold. Det betyder, at den danske
skat nedsættes med den del, der forholdsmæssigt falder
på denne indkomst, uanset størrelsen af den skat der
måtte være betalt på De Britiske
Jomfruøer. Denne indkomst indgår altså i det
danske beskatningsgrundlag og får således
progressionsvirkning for beskatningen som helhed - heraf udtrykket
»progressionsforbehold«.
Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske regler ved
lempelse for udenlandsk lønindkomst, jf. ligningslovens
§ 33 A.
Med hensyn til Bermuda, De Britiske Jomfruøer og Cayman
Islands angiver aftalerne alene, at dobbeltbeskatning skal
undgås i overensstemmelse med den pågældende
lovgivning. Det bemærkes, at kun De Britiske Jomfruøer
aktuelt har en indkomstskat for personer.
2.2.1.12. Artikel 12.
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal
anvendes, hvis en person, som er hjemmehørende i Danmark
eller på henholdsvis Bermuda, De Britiske Jomfruøer
eller Cayman Islands, mener sig udsat for en beskatning i strid med
aftalen. De to aftaleparters kompetente myndigheder skal også
søge at løse andre vanskeligheder ved anvendelsen af
aftalen.
Artiklen pålægger imidlertid ikke de to parters
kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og den
indeholder ikke noget om voldgiftsprocedurer. I praksis er det
erfaringen fra andre dobbeltbeskatningsoverenskomster, at
myndighederne i de fleste tilfælde finder frem til en
løsning, som er acceptabel for alle aftaleparter.
Disse artikler og vedtagelsen af dette lovforslag giver
hjemmel til, at de danske kompetente myndigheder kan indgå
aftaler med de kompetente myndigheder på henholdsvis Bermuda,
De Britiske Jomfruøer og Cayman Islands til løsning
af problemer i konkrete sager vedrørende anvendelsen af den
pågældende aftale.
2.2.1.13. Artikler om
ikrafttræden og opsigelse
Alle tre aftaler indeholder afslutningsvis artikler om
ikrafttræden og opsigelse. Disse kommenteres under
bemærkningerne vedrørende de enkelte aftaler.
2.3. Aftalerne til undgåelse af
dobbeltbeskatning af foretagender, der driver skibe eller fly i
international trafik
Disse aftaler er indgået med Bermuda, De Britiske
Jomfruøer og Cayman Islands. De har til formål at
regulere beskatningen af foretagender, der er hjemmehørende
i Danmark eller henholdsvis Bermuda, De Britiske Jomfruøer
og Cayman Islands, som oppebærer indtægt fra den anden
part ved international trafik med skibe eller fly.
Aftalerne har i princippet de samme regler, som findes i
OECD's vejledende model til udformning af bilaterale
dobbeltbeskatningsoverenskomster (2008), for så vidt
angår international skibs- og luftfart. Modellen henvises til
afsnit 2.
De tre aftaler er i alt væsentligt parallelle. De
indeholder 5 artikler, hvoraf indholdet af de første 3
gennemgås nedenfor.
2.3.1. Nærmere om de enkelte
artikler i aftalerne
2.3.1.1. Artikel 1. Definitioner
Artiklen definerer en række generelle begreber, der
anvendes i aftalen, og som overalt i aftalen har den anførte
betydning. Bl.a. fastslås det i artiklens stk. 1, litra
d, at udtrykket person både omfatter en fysisk person, et
selskab og enhver anden sammenslutning af personer. Stk. 1,
litra i, indeholder en definition af indkomst fra drift af skibe
eller fly i international trafik, som er omfattet af aftalen.
I stk. 2 fastslås, at en part skal tillægge
et ikke udtrykkelig defineret udtryk den betydning, som det aktuelt
har i partens egen lovgivning. Denne tilføjelse
hidrører fra definitionsbestemmelsen (artikel 3) i OECD's
vejledende model til udformning af bilaterale
dobbeltbeskatningsoverenskomster (2008).
2.3.1.2. Artikel 2. Ophævelse
af dobbeltbeskatning
Indkomst, som et rederi eller et luftfartsselskab
oppebærer ved drift af skibe eller fly i international
trafik, kan kun beskattes i den aftalepart, hvor det
pågældende foretagende er hjemmehørende.
2.3.1.3. Artikel 3.
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal
anvendes, hvis en person eller et selskab, som er
hjemmehørende i Danmark eller på henholdsvis Bermuda,
De Britiske Jomfruøer eller Cayman Islands, mener sig udsat
for en beskatning i strid med aftalen. De to aftaleparters
kompetente myndigheder skal også søge at løse
andre vanskeligheder ved anvendelsen af aftalen.
Artiklen pålægger imidlertid ikke de to parters
kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og den
indeholder ikke noget om voldgiftsprocedurer. I praksis er det
erfaringen fra andre dobbeltbeskatningsoverenskomster, at
myndighederne i de fleste tilfælde finder frem til en
løsning, som er acceptabel for alle aftaleparter.
Disse artikler og vedtagelsen af dette lovforslag giver
hjemmel til, at de danske kompetente myndigheder kan indgå
aftaler med de kompetente myndigheder på henholdsvis Bermuda,
De Britiske Jomfruøer og Cayman Islands til løsning
af problemer i konkrete sager vedrørende anvendelsen af den
pågældende aftale.
2.3.1.4. Artikler om
ikrafttræden og opsigelse
Alle tre aftaler indeholder afslutningsvis artikler om
ikrafttræden og opsigelse. Disse kommenteres under
bemærkningerne vedrørende de enkelte aftaler.
2.4. Aftalerne om adgang til
gensidige aftaleprocedurer i forbindelse med regulering af
forbundne foretagenders fortjeneste
Disse aftaler er indgået med Bermuda, De Britiske
Jomfruøer og Cayman Islands. De har til formål at
skabe grundlag for, at et dansk foretagende eller et foretagende
på henholdsvis Bermuda, De Britiske Jomfruøer eller
Cayman Islands, der har koncerninterne transaktioner med et
koncernforbundet foretagende i den anden part, kan få
løst konkrete problemer med dobbeltbeskatning som
følge af uenighed mellem skattemyndighederne i Danmark og
henholdsvis Bermuda, De Britiske Jomfruøer eller Cayman
Islands om den korrekte prisfastsættelse for disse
transaktioner.
Aftalerne har i princippet samme konsekvenser for forbundne
foretagenders fortjeneste som de, de følger af
sædvanlige dobbeltbeskatningsoverenskomster efter OECD's
vejledende model til udformning af bilaterale
dobbeltbeskatningsoverenskomster (2998). OECD-modellen indeholder
således dels regler om regulering af fortjeneste ved
samhandel mellem forbundne foretagender i artikel 9, dels generelle
regler om gensidig aftaleprocedure i artikel 25, som bl.a. kan
anvendes vedrørende forbundne foretagenders
fortjeneste.
De tre aftaler er i alt væsentligt parallelle. De
indeholder 6 artikler, hvoraf indholdet af de første 4
gennemgås nedenfor.
2.4.1. Nærmere om de enkelte
artikler i aftalerne
2.4.1.1. Artikel 1. Skatter omfattet
af aftalen
Aftalerne med Bermuda og De Britiske Jomfruøer anvendes
på skat af indkomst og fortjeneste.
Aftalen med Cayman Islands anvendes for Danmarks vedkommende
på indkomstskatten til staten og indkomstskatten til
kommunerne. For Cayman Islands' vedkommende omfattes enhver skat,
der pålignes af Cayman Islands, og som i det væsentlige
kan sidestilles med de eksisterende skatter i Danmark.
2.4.1.2. Artikel 2. Definitioner
Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle
begreber, der anvendes i aftalen, og som overalt i aftalen har den
anførte betydning. I stk. 2 fastslås, at en part
skal tillægge et ikke udtrykkelig defineret udtryk den
betydning, som det aktuelt har i partens egen lovgivning. Denne
tilføjelse hidrører fra definitionsbestemmelsen
(artikel 3) i OECD's vejledende model til udformning af bilaterale
dobbeltbeskatningsoverenskomster (2008).
2.4.1.3. Artikel 3. Principper for
regulering af fortjeneste hos forbundne foretagender
Artiklen knæsætter det såkaldte »arms
længde princip« for transaktioner mellem forbundne
foretagender, f.eks. hvis et moderselskab i en aftalepart og et
datterselskab i den anden aftalepart handler med hinanden på
andre vilkår end de, der gælder i et frit marked. I
så fald kan de to parters skattemyndigheder foretage en
regulering af indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget,
så indkomsten fastsættes, som den ville have
været, hvis selskaberne havde handlet på almindelige
markedsmæssige vilkår.
2.4.1.4. Artikel 4.
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal
anvendes, hvis et foretagende i en aftalepart mener sig udsat for
dobbeltbeskatning i forbindelse med en transaktion med et forbundet
foretagende i den anden aftalepart. Det foreskrives bl.a., at
foretagendet skal henvende sig til den kompetente myndighed i sin
bopælsstat, og at dette skal ske inden for tre år
efter, at foretagendet først er blevet adviseret. Hvis den
kompetente myndighed i den aftalepart, hvor det
førstnævnte foretagende er hjemmehørende, ikke
selv kan nå en rimelig løsning, skal de to parters
kompetente myndigheder søge at løse sagen ved
gensidig aftale.
Artiklen pålægger ikke de to aftaleparters
kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige.
Denne artikel i aftalerne og vedtagelsen af dette lovforslag
giver hjemmel til, at de danske kompetente myndigheder kan
indgå aftaler med de kompetente myndigheder på
henholdsvis Bermuda, De Britiske Jomfruøer og Cayman Islands
til løsning af problemer i konkrete sager vedrørende
anvendelsen af den pågældende aftale.
2.4.1.5. Artikler om
ikrafttræden og opsigelse
Alle tre aftaler indeholder afslutningsvis artikler om
ikrafttræden og opsigelse. Disse kommenteres under
bemærkningerne vedrørende de enkelte aftaler.
2.5. Aftalerne til fremme af
økonomiske forbindelser
Disse aftaler er indgået med Aruba og De Nederlandske
Antiller. De har til formål at fremme den økonomiske
vækst på øerne i udvalgte sektorer uden for den
økonomiske sektor. Dette gøres ved, at Danmark
afstår fra at beskatte danske selskaber af indkomst, der
hidrører fra et fast driftssted på øerne, og
udbytte fra 100 pct. ejede datterselskaber på
øerne.
De to aftaler er i alt væsentligt parallelle. De
indeholder 9 artikler, hvoraf indholdet af de første 6
gennemgås nedenfor.
2.5.1. Nærmere om de enkelte
artikler i aftalerne
2.5.1.1. Artikel 1. Definitioner
Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle
begreber, der anvendes i aftalen, og som overalt i aftalen har den
anførte betydning. I stk. 2 fastslås, at en part
skal tillægge et ikke udtrykkelig defineret udtryk den
betydning, som det aktuelt har i partens egen lovgivning. Denne
tilføjelse hidrører fra definitionsbestemmelsen
(artikel 3) i OECD's vejledende model til udformning af bilaterale
dobbeltbeskatningsoverenskomster (2008).
2.5.1.2. Artikel 2.
Skattemæssigt hjemsted
Artiklen fastsætter, hvornår et selskab anses for
at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark,
henholdsvis på Aruba eller De Nederlandske Antiller. Det
fastsættes, at udtrykket anvendes om et selskab, der er
(fuldt) skattepligtigt til Danmark på grund af hjemsted,
bolig, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium.
Udtrykket omfatter ikke et selskab, der er skattepligtigt til
henholdsvis Danmark og Aruba eller De Nederlandske Antiller
udelukkende af indkomst fra kilder dér.
Dette betyder, at et selskab godt kan have skattemæssigt
hjemsted både i Danmark og på henholdsvis Aruba eller
De Nederlandske Antiller ifølge de to aftaleparters interne
lovgivning. I sådanne tilfælde bestemmes det i
artiklen, at de to parters kompetente myndigheder skal søge
at løse spørgsmålet ved gensidig aftale.
2.5.1.3. Artikel 3. Indkomst fra fast
driftssted
Artiklen fastslår, at når et dansk selskab har et
fast driftssted på henholdsvis Aruba eller De Nederlandske
Antiller, skal Danmark undtage den del af selskabets overskud, der
kan henføres til det faste driftssted, fra dansk beskatning.
Der er tale om ren eksemption uden progressionsforbehold.
Eksemptionen gælder dog kun på betingelse af, at
hovedparten af det faste driftssteds overskud hidrører fra
aktiviteter, der er opregnet i artikel 5.
Samme eksemption er indrømmet danske selskaber med
faste driftssteder i udlandet efter selskabsskattelovens
§ 8, stk. 2.
2.5.1.4. Artikel 4. Udbytte
Artiklen fastslår, når et dansk selskab har et 100
pct. ejet datterselskab på henholdsvis Aruba eller De
Nederlandske Antiller, skal Danmark undtage moderselskabet fra
beskatning af udbytte fra datterselskabet. Der er tale om ren
eksemption uden progressionsforbehold. Eksemptionen gælder
dog kun på betingelse af, at hovedparten af datterselskabets
overskud hidrører fra aktiviteter, der er opregnet i artikel
5.
Samme eksemption er indrømmet danske selskaber med 100
pct. ejede datterselskaber i udlandet efter selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2.
2.5.1.5. Artikel 5. Omfattede
aktiviteter
Artiklen opregner de sektorer, der skal begunstiges af
bestemmelserne i artikel 3 og 4. Det nævnes, at aktiviteterne
ikke omfatter finansiel virksomhed bortset fra sådan
finansiel virksomhed som optræder i sammenhæng med
normal virksomhedsdrift. For at være kvalificeret til
begunstigelserne i artikel 3 og 4 skal overskuddet hovedsagelig
hidrøre fra de opregnede aktiviteter.
Oversigten over de omfattede sektorer er opstillet efter
ønske fra henholdsvis Aruba og De Nederlandske Antiller og
afspejler de ønsker, man dér har til udvikling af
relevante sektorer. Oversigten er derfor ikke fuldstændig
parallel i de to aftaler. Begge aftaler omfatter bl.a. industri- og
fremstillingsvirksomhed, turisme og hoteldrift, byggeri, landbrug
og olie-, gas- og energiproduktion. Aftalen med Aruba omfatter
derudover bl.a. havbrug, medicinske ydelser og reparation og
vedligeholdelse af skibe og fly, mens aftalen med De Nederlandske
Antiller bl.a. omfatter minedrift og
telekommunikationssystemer.
I artiklens stk. 2 er det nævnt, at danske
selskabers ret til at udøve virksomhed i de opregnede
sektorer afhænger af lovgivningen i henholdsvis Aruba og De
Nederlandske Antiller.
2.5.1.6. Artikel 6.
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal
anvendes, hvis et selskab mener sig udsat for en beskatning i strid
med aftalen. De to aftaleparters kompetente myndigheder skal
også søge at løse andre vanskeligheder ved
anvendelsen af aftalen.
Artiklen pålægger imidlertid ikke de to parters
kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og den
indeholder ikke noget om voldgiftsprocedurer. I praksis er det
erfaringen fra andre dobbeltbeskatningsoverenskomster, at
myndighederne i de fleste tilfælde finder frem til en
løsning, som er acceptabel for alle aftaleparter.
Disse artikler og vedtagelsen af dette lovforslag giver
hjemmel til, at de danske kompetente myndigheder kan indgå
aftaler med de kompetente myndigheder på henholdsvis Aruba og
De Nederlandske Antiller til løsning af problemer i konkrete
sager vedrørende anvendelsen af den pågældende
aftale.
2.5.1.7. Artikler om varighed,
ikrafttræden og opsigelse
Aftalerne indeholder afslutningsvis artikler om varighed,
ikrafttræden og opsigelse. Disse kommenteres under
bemærkningerne vedrørende de enkelte aftaler.
3. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Det skønnes, at den aktuelle provenumæssige
virkning af aftalerne i sig selv er meget begrænset. På
længere sigt kan aftalerne om udveksling af oplysninger i
skattesager dog modvirke utilsigtede provenutab. Samtidig vil disse
aftaler indebære, at den danske skat af udbytter til
minoritetsaktionærer hjemmehørende i de berørte
jurisdiktioner skal nedsættes fra 28 til 15 pct., og at
selskabsskattelovens § 2 C ikke finder anvendelse, jf.
omtalen heraf under afsnit 2.1. Disse begunstigelser af
hjemmehørende på henholdsvis Aruba, Bermuda, De
Britiske Jomfruøer, Cayman Islands og De Nederlandske
Antiller skønnes at medføre et meget beskedent
provenutab.
4. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Aftalerne om udveksling af oplysninger i skattesager har ikke
administrative konsekvenser af betydning for det offentlige. Det
bemærkes, at udveksling af oplysninger i skattesager i
forvejen finder sted i betydeligt omfang med andre aftaleparter,
bl.a. de nordiske lande, EU-lande og andre OECD-lande, og at
udveksling af oplysninger med de berørte jurisdiktioner ikke
vil kræve nævneværdige justeringer i de allerede
anvendte arbejdsprocedurer i SKAT.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne for fysiske personer, som
er indgået med Bermuda, De Britiske Jomfruøer og
Cayman Islands, vil medføre administrative omkostninger til
systemændringer i TastSelv. Det skyldes, at funktionerne i
TastSelv som led i Forårspakke 2.0 udvides, så
også borgere med udenlandsk indkomst kan bruge TastSelv til
angivelse af deres udenlandske indkomster og dermed også kan
få en on-line årsopgørelse. Borgerne skal her
kunne indtaste land, indkomsttype og eventuelt supplerende
oplysninger. Omkostningerne til ændringer i TastSelv,
så dette kan håndtere indkomst fra Bermuda, De Britiske
Jomfruøer og Cayman Islands korrekt, skønnes med
usikkerhed at udgøre 100.000 kr. Der er tale om en
engangsomkostning.
5. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget vil fremme de økonomiske relationer mellem
Danmark og de respektive jurisdiktioner uden for den finansielle
sektor, hvilket vil være til gavn for dansk erhvervsliv.
Henset til størrelsen af de berørte øer og
øgrupper skønnes virkningen dog at være
begrænset.
6. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har ikke været i høring, idet der er
tale om at indhente Folketingets godkendelse af allerede
indgåede aftaler.
11. Sammenfattende skema
Samlet vurdering
af konsekvenser af lovforslaget
| Positive konsekvenser/ mindre
udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | På sigt modvirkes utilsigtet
provenutab | Meget beskedent provenutab |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Engangsomkostning til tilpasninger i
TastSelv på ca. 100.000 kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Begrænsede | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. |
| |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til kapitel 1
Aftalerne mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene
for så vidt angår Aruba er indgået den 10.
september 2009 i Paris.
Til § 1
Efter lovforslagets § 1, stk. 1, bemyndiges
regeringen til at tiltræde informationsudvekslingsaftalen
mellem Danmark og Aruba. Aftalen er optaget som bilag 1 til
lovforslaget. Dens bestemmelser i artikel 1-12 er gennemgået
og sammenlignet med de tilsvarende bestemmelser i de aftaler, der
er omhandlet i §§ 3, 7, 11 og 15, i afsnit 2.1.1. i
de almindelige bemærkninger. Regeringen vil efter lovens
vedtagelse kunne gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark,
når dens betingelser herfor er opfyldt.
Aftalens artikel 13 omhandler aftalens ikrafttræden. De
to aftaleparter skal underrette hinanden, når de
fremgangsmåder, der er påkrævet efter deres
lovgivning, er overholdt. Aftalen træder i kraft 30 dage
efter, at den seneste af disse underretninger er givet, og aftalen
finder anvendelse fra den dato. Aftalens bestemmelser skal
også finde anvendelse på skattemæssige perioder,
som stadig kan gøres til genstand for undersøgelse
på det tidspunkt, hvor anmodningen om oplysninger afgives,
ifølge lovgivningen i den anmodende aftalepart.
Lovforslagets § 1, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at
den sidste aftalepart har givet den anden underretning efter
artikel 13, stk. 1, i aftalen.
Herefter vil aftalen være gældende, indtil den
eventuelt opsiges af en part. Aftalens artikel 14 omhandler
sådan opsigelse. Hver aftalepart kan til enhver tid opsige
aftalen ved at give skriftlig meddelelse herom gennem diplomatiske
kanaler med et varsel på mindst seks måneder før
udløbet af et kalenderår. Herefter ophører
aftalen med at have virkning fra 1. januar i det kalenderår,
der følger efter udløbet af 6 måneders
perioden. Parterne vil dog stadig være bundet af
fortrolighedsbestemmelsen i artikel 8 med hensyn til oplysninger,
som er modtaget i medfør af aftalen.
Hvis aftalen opsiges, vil det tillige betyde, at aftalen om
fremme af økonomiske forbindelser betragtes som opsagt. Det
fremgår af denne aftales artikel 9, stk. 2, jf.
bemærkningerne til § 2 nedenfor.
Til § 2
Efter lovforslagets § 2, stk. 1, bemyndiges
regeringen til at tiltræde aftalen til fremme af
økonomiske forbindelser mellem Danmark og Aruba. Aftalen er
optaget som bilag 2 til lovforslaget. Dens bestemmelser i artikel
1-6 er gennemgået og sammenlignet med de tilsvarende
bestemmelser i den aftale, der er omhandlet i § 16, i
afsnit 2.5.1. i de almindelige bemærkninger. Regeringen vil
efter lovens vedtagelse kunne gennemføre aftalens
bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er
opfyldt.
Aftalens artikel 8 omhandler aftalens ikrafttræden. De
to aftaleparter skal underrette hinanden, når de
fremgangsmåder, der er påkrævet efter deres
lovgivning, er overholdt. Aftalen træder i kraft 30 dage
efter, at den seneste af disse underretninger er givet. Herefter
finder aftalen anvendelse på indkomst erhvervet i ethvert
skatteår, der begynder på eller efter den 1. januar i
det år, der følger efter det år, hvor aftalen
træder i kraft.
Lovforslagets § 2, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at
den sidste aftalepart har givet den anden underretning efter
aftalens artikel 8.
Herefter gælder aftalen ifølge artikel 7 i 10
år, medmindre den eventuelt opsiges af en part. De kompetente
myndigheder kan aftale forlængelse af 10 års
perioden.
Artikel 9 omhandler opsigelse af aftalen. Hver aftalepart kan
til enhver tid opsige aftalen ved at give skriftlig meddelelse
herom med et varsel på mindst seks måneder før
udløbet af et kalenderår. Herefter ophører
aftalen med at have virkning for skatteår og -perioder, der
begynder efter udløbet af det kalenderår, hvori der er
givet varsel om opsigelse.
Ifølge artikel 9, stk. 2, er aftalen et supplement
til aftalen om udveksling af oplysninger i skattesager, jf.
lovforslagets § 1, og finder kun anvendelse, så
længe den nævnte aftale finder anvendelse.
Til kapitel 2
Aftalerne mellem Danmark og Bermuda er indgået den 16.
april 2009 i Washington.
Til § 3
Efter lovforslagets § 3 bemyndiges regeringen til at
tiltræde informationsudvekslingsaftalen mellem Danmark og
Bermuda. Aftalen er optaget som bilag 3 til lovforslaget. Dens
bestemmelser i artikel 1-12 er gennemgået og sammenlignet med
de tilsvarende bestemmelser i de aftaler, der er omhandlet i
§§ 1, 7, 11 og 15, i afsnit 2.1.1. i de almindelige
bemærkninger.
Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre
aftalens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor
er opfyldt.
Aftalens artikel 13 omhandler aftalens ikrafttræden. De
to aftaleparter skal underrette hinanden, når de
fremgangsmåder, der er påkrævet efter deres
lovgivning, er overholdt. Aftalen træder i kraft 30 dage
efter, at den seneste af disse underretninger er givet. Herefter
finder aftalen for skattestraffesagers vedkommende anvendelse fra
og med denne dag, dog tidligst den 1. januar 2010. For alle andre
sagers vedkommende finder aftalen anvendelse fra og med denne dag,
dog tidligst den 1. januar 2010, og kun for så vidt
angår skatteperioder, der begynder på eller efter denne
dato eller, hvor der ikke er nogen skatteperiode, på
skattekrav, som opstår på eller efter denne dag.
Lovforslagets § 3, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at
den sidste aftalepart har givet den anden underretning efter
artikel 13, stk. 1, i aftalen.
Herefter vil aftalen være gældende, indtil den
eventuelt opsiges af en part. Aftalens artikel 14 omhandler
sådan opsigelse. Hver aftalepart kan til enhver tid opsige
aftalen ved at give meddelelse. Herefter ophører aftalen med
at have virkning fra den første dag i den måned, der
følger efter udløbet af en periode på seks
måneder regnet fra datoen for modtagelsen af opsigelsen.
Parterne vil dog stadig være bundet af
fortrolighedsbestemmelsen i artikel 8 med hensyn til oplysninger,
som er modtaget i medfør af aftalen.
Hvis aftalen opsiges, vil det tillige betyde, at de tre
aftaler om undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske
personer, undgåelse af dobbeltbeskatning af foretagender, der
driver skibe eller fly i international trafik, og adgang til
gensidig aftaleprocedure i forbindelse med regulering af forbundne
foretagenders fortjeneste betragtes som opsagt. Dette fremgår
af de tre nævnte aftalers artikel om opsigelse, jf.
bemærkningerne til § 4 (ad artikel 14),
§ 5 (ad artikel 5) og § 6 (ad artikel 6).
Samtidig med aftalen har Danmark og Bermuda indgået en
protokol om fortolkningen eller anvendelsen af aftalen. Protokollen
træder i kraft samtidig med aftalen og kan senere
ændres af de kompetente myndigheder ved gensidig
aftale.
Ifølge protokollen forpligter Bermuda sig til at
afskaffe nationale lovbestemmelser, hvori det kræves, at
oplysninger er fysisk til stede i Bermuda. Danmark forpligter sig
samtidig til at gøre brug af alle de midler, der står
til dets rådighed med hensyn til tilvejebringelse af
oplysninger.
Herudover indeholder protokollen en uddybning af udtrykket
»nødvendige«, som er anvendt i aftalens artikel
5, stk. 6, stk. 7 og stk. 8, litra h. Artikel 5
handler om udveksling af oplysninger efter anmodning. Stk. 6
indeholder et særligt krav, indsat efter Bermudas
ønske, om, at en overordnet medarbejder ved den kompetente
myndighed skal afgive en erklæring om, at de oplysninger, der
anmodes om, er nødvendige for at fastslå skatteyderens
skattepligt. Stk. 7 er ligeledes en særlig regel om, at
hvis oplysningerne angår en person, der hverken er
hjemmehørende eller statsborger i én af parterne,
skal det fastslås, at oplysningerne er nødvendige for
korrekt administration og håndhævelse af den anmodende
parts skattelovgivning. Endelig indeholder stk. 8, litra h, et
krav om, at en anmodning om oplysninger skal indeholde oplysning
om, at de oplysninger, der anmodes om, skal være
nødvendige for at fastslå den pågældendes
skattepligt i henhold til den anmodende parts lovgivning.
Ved protokollen er det aftalt, at udtrykket
»nødvendige« ikke må fortolkes
således, at det begrænser de generelle formål,
der er beskrevet i aftalens artikel 1, og at bekræftelse af
en overordnet embedsmand om, at oplysningerne er nødvendige,
skal være tilstrækkeligt til at opfylde kravene i de
nævnte bestemmelser.
Til § 4
Efter lovforslagets § 4 bemyndiges regeringen til at
tiltræde aftalen mellem Danmark og Bermuda til
undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske personer. Aftalen
er optaget som bilag 4 til lovforslaget. Dens bestemmelser i
artikel 1-12 er gennemgået og sammenlignet med de tilsvarende
bestemmelser i de aftaler, der er omhandlet i §§ 8
og 12, i afsnit 2.2.1. i de almindelige bemærkninger.
Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre
aftalens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor
er opfyldt.
Aftalens artikel 13 omhandler aftalens ikrafttræden. De
to aftaleparter skal underrette hinanden, når de
fremgangsmåder, der er påkrævet efter deres
lovgivning, er overholdt. Aftalen træder i kraft 30 dage
efter, at den seneste af disse underretninger er givet. Herefter
finder aftalen anvendelse på danske skattekrav
vedrørende skatteår, der begynder på eller efter
den 1. januar i det år, der følger efter det år,
hvor aftalen træder i kraft. For skattekrav fra Bermuda
finder aftalen anvendelse på skattekrav vedrørende
skattekrav, der begynder på eller efter 1. april i det
år, der følger efter det år, hvor aftalen
træder i kraft. Aftalen finder dog først anvendelse,
når aftalen om udveksling af oplysninger mellem Danmark og
Bermuda (jf. § 3 i dette lovforslag) har fået
virkning.
Lovforslagets § 4, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at
den sidste aftalepart har givet den anden underretning efter
artikel 13, stk. 1, i aftalen.
Herefter vil aftalen være gældende, indtil den
eventuelt opsiges af en part. Aftalens artikel 14 omhandler
sådan opsigelse. Hver aftalepart kan til enhver tid opsige
aftalen ved at give skriftlig meddelelse herom mindst seks
måneder før udløbet af et kalenderår.
Herefter ophører aftalen med at have virkning på
skatter vedrørende skatteår, der begynder på
eller efter 1. januar i det år, der følger efter
udløbet af seksmåneders perioden.
Artiklens stk. 2 indeholder et vilkår om, at hvis
aftalen om udveksling af oplysninger mellem Danmark og Bermuda (jf.
§ 3 i dette lovforslag) opsiges, vil denne aftale
automatisk også være opsagt.
Til § 5
Efter lovforslagets § 5 bemyndiges regeringen til at
tiltræde aftalen mellem Danmark og Bermuda til
undgåelse af dobbeltbeskatning af foretagender, der driver
skibe eller fly i international trafik. Aftalen er optaget som
bilag 5 til lovforslaget. Dens bestemmelser i artikel 1-3 er
gennemgået i afsnit 2.3.1. i de almindelige
bemærkninger. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne
gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark, når dens
betingelser herfor er opfyldt.
Aftalens artikel 4 omhandler aftalens ikrafttræden.
Aftalen træder i kraft den 30. dag efter, at den sidste af de
to aftaleparter har underrettet den anden part om, at de
fremgangsmåder, der er påkrævet efter den
førstnævnte aftaleparts lovgivning, er overholdt.
Herefter har aftalen virkning for skattekrav vedrørende
skatteår, der begynder på eller efter den 1. januar i
det år, der følger efter det år, hvor aftalen
træder i kraft. Aftalen finder dog først anvendelse,
når aftalen om udveksling af oplysninger mellem Danmark og
Bermuda (jf. § 3 i dette lovforslag) har fået
virkning.
Lovforslagets § 5, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at
den sidste aftalepart har givet den anden underretning efter
artikel 13, stk. 1, i aftalen.
Herefter vil aftalen være gældende, indtil den
eventuelt opsiges af en part. Aftalens artikel 5 omhandler
sådan opsigelse. Hver aftalepart kan til enhver tid opsige
aftalen ved at give skriftlig meddelelse herom mindst seks
måneder før udløbet af et kalenderår.
Herefter ophører aftalen med at have virkning på
skatter vedrørende skatteår, der begynder på
eller efter 1. januar i det år, der følger efter
udløbet af seksmåneders perioden.
Artiklens stk. 2 indeholder et vilkår om, at hvis
aftalen om udveksling af oplysninger mellem Danmark og Bermuda (jf.
§ 3 i dette lovforslag) opsiges, vil denne aftale
automatisk også være opsagt.
Til § 6
Efter lovforslagets § 6 bemyndiges regeringen til at
tiltræde aftalen mellem Danmark og Bermuda om adgang til
gensidige aftaleprocedurer i forbindelse med regulering af
forbundne foretagenders fortjeneste. Aftalen er optaget som bilag 6
til lovforslaget. Dens bestemmelser i artikel 1-4 er
gennemgået og sammenlignet med de tilsvarende bestemmelser i
de aftaler, der er omhandlet i §§ 10 og 14, i afsnit
2.4.1. i de almindelige bemærkninger. Regeringen vil efter
lovens vedtagelse kunne gennemføre aftalens bestemmelser i
Danmark, når dens betingelser herfor er opfyldt.
Aftalens artikel 5 omhandler aftalens ikrafttræden.
Aftalen træder i kraft den 30. dag efter, at den sidste af de
to aftaleparter har underrettet den anden part om, at betingelserne
i henhold til dens lovgivning er overholdt. Herefter har aftalen
virkning for skattekrav vedrørende skatteår, der
begynder på eller efter den 1. januar i det år, der
følger efter det år, hvor aftalen træder i
kraft. Aftalen finder dog først anvendelse, når
aftalen om udveksling af oplysninger mellem Danmark og Bermuda (jf.
§ 3 i dette lovforslag) har fået virkning.
Lovforslagets § 6, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at
den sidste aftalepart har givet den anden underretning efter
artikel 5, stk. 1, i aftalen.
Herefter vil aftalen være gældende, indtil den
eventuelt opsiges af en part. Aftalens artikel 6 omhandler
sådan opsigelse. Hver aftalepart kan til enhver tid opsige
aftalen ved at give skriftlig meddelelse herom mindst seks
måneder før udløbet af et kalenderår.
Herefter ophører aftalen med at have virkning på
skatter vedrørende skatteår, der begynder på
eller efter 1. januar i det år, der følger efter
udløbet af seksmåneders perioden.
Artiklens stk. 2 indeholder et vilkår om, at hvis
aftalen om udveksling af oplysninger mellem Danmark og Bermuda (jf.
§ 3 i dette lovforslag) opsiges, vil denne aftale
automatisk også være opsagt.
Til kapitel 3
Aftalerne mellem Danmark og De Britiske Jomfruøer er
indgået den 18. maj 2009 i København.
Til § 7
Efter lovforslagets § 7 bemyndiges regeringen til at
tiltræde informationsudvekslingsaftalen mellem Danmark og
Bermuda. Aftalen er optaget som bilag 7 til lovforslaget. Dens
bestemmelser i artikel 1-14 er gennemgået og sammenlignet med
de tilsvarende bestemmelser i de aftaler, der er omhandlet i
§§ 1, 3, 11 og 15, i afsnit 2.1.1. i de almindelige
bemærkninger.
Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre
aftalens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor
er opfyldt.
Aftalens artikel 15 omhandler aftalens ikrafttræden. De
to aftaleparter skal underrette hinanden, når de
fremgangsmåder, der er påkrævet efter deres
lovgivning, er overholdt. Herefter træder aftalen umiddelbart
i kraft. Den finder for skattestraffesagers vedkommende anvendelse
fra og med denne dag. For alle andre sager omfattet af aftalen
finder denne anvendelse for så vidt angår
skatteperioder, der begynder på eller efter denne dag.
Lovforslagets § 7, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft den dag, hvor den
sidste aftalepart har modtaget underretning fra den anden part
efter artikel 15 i aftalen.
Herefter vil aftalen være gældende, indtil den
eventuelt opsiges af en part. Aftalens artikel 16 omhandler
sådan opsigelse. Hver aftalepart kan til enhver tid opsige
aftalen ved at give skriftlig meddelelse herom til den anden part.
Herefter ophører aftalen med at have virkning fra den
første dag i den måned, der følger efter
udløbet af en periode på tre måneder regnet fra
datoen for modtagelsen af opsigelsen. Parterne vil dog stadig
være bundet af fortrolighedsbestemmelsen i artikel 8 med
hensyn til oplysninger, som er modtaget i medfør af
aftalen.
Hvis aftalen opsiges, vil det tillige betyde, at de tre
aftaler om undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske
personer, undgåelse af dobbeltbeskatning af foretagender, der
driver skibe eller fly i international trafik, og adgang til
gensidige aftaleprocedurer i forbindelse med regulering af
forbundne foretagenders fortjeneste betragtes som opsagt. Dette
fremgår af de tre nævnte aftalers artikel om opsigelse,
jf. bemærkningerne til § 8 (ad artikel 14),
§ 9 (ad artikel 5) og § 10 (ad artikel
6).
Til § 8
Efter lovforslagets § 8 bemyndiges regeringen til at
tiltræde aftalen mellem Danmark og De Britiske
Jomfruøer til undgåelse af dobbeltbeskatning af
fysiske personer. Aftalen er optaget som bilag 8 til lovforslaget.
Dens bestemmelser i artikel 1-12 er gennemgået og
sammenlignet med de tilsvarende bestemmelser i de aftaler, der er
omhandlet i §§ 4 og 12, i afsnit 2.2.1. i de
almindelige bemærkninger. Regeringen vil efter lovens
vedtagelse kunne gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark,
når dens betingelser herfor er opfyldt.
Aftalens artikel 13 omhandler aftalens ikrafttræden. De
to aftaleparter skal underrette hinanden, når betingelserne i
henhold til deres lovgivning er overholdt. Aftalen træder i
kraft 30 dage efter, at den seneste af disse underretninger er
givet. Herefter har aftalen virkning for skattekrav
vedrørende skatteår, der begynder på eller efter
den 1. januar i det år, der følger efter det år,
hvor aftalen træder i kraft. Aftalen finder dog først
anvendelse, når aftalen om udveksling af oplysninger mellem
Danmark og De Britiske Jomfruøer (jf. § 7 i dette
lovforslag) har fået virkning.
Lovforslagets § 8, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at
den sidste aftalepart har givet den anden underretning efter
artikel 13, stk. 1, i aftalen.
Herefter vil aftalen være gældende, indtil den
eventuelt opsiges af en part. Aftalens artikel 14 omhandler
sådan opsigelse. Hver aftalepart kan til enhver tid opsige
aftalen ved at give skriftlig meddelelse herom mindst seks
måneder før udløbet af et kalenderår.
Herefter ophører aftalen med at have virkning på
skatter vedrørende skatteår, der begynder på
eller efter 1. januar i det år, der følger efter
udløbet af seksmåneders perioden.
Artiklens stk. 2 indeholder et vilkår om, at hvis
aftalen om udveksling af oplysninger mellem Danmark og De Britiske
Jomfruøer (jf. § 7 i dette lovforslag) opsiges,
vil denne aftale automatisk også være opsagt.
Til § 9
Efter lovforslagets § 9 bemyndiges regeringen til at
tiltræde aftalen mellem Danmark og De Britiske
Jomfruøer til undgåelse af dobbeltbeskatning af
foretagender, der driver skibe eller fly i international trafik.
Aftalen er optaget som bilag 9 til lovforslaget. Dens bestemmelser
i artikel 1-3 er gennemgået i afsnit 2.3.1. i de almindelige
bemærkninger. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne
gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark, når dens
betingelser herfor er opfyldt.
Aftalens artikel 4 omhandler aftalens ikrafttræden. De
to aftaleparter skal underrette hinanden, når de
fremgangsmåder, der er påkrævet efter deres
lovgivning, er overholdt. Aftalen træder i kraft 30 dage
efter, at den seneste af disse underretninger er givet. Herefter
har aftalen virkning for skattekrav vedrørende
skatteår, der begynder på eller efter den 1. januar i
det år, der følger efter det år, hvor aftalen
træder i kraft. Aftalen finder dog først anvendelse,
når aftalen om udveksling af oplysninger mellem Danmark og De
Britiske Jomfruøer (jf. § 7 i dette lovforslag)
har fået virkning.
Lovforslagets § 9, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at
den sidste aftalepart har givet den anden underretning efter
artikel 4, stk. 1, i aftalen.
Herefter vil aftalen være gældende, indtil den
eventuelt opsiges af en part. Aftalens artikel 5 omhandler
sådan opsigelse. Hver aftalepart kan til enhver tid opsige
aftalen ved at give skriftlig meddelelse herom mindst seks
måneder før udløbet af et kalenderår.
Herefter ophører aftalen med at have virkning på
skatter vedrørende skatteår, der begynder på
eller efter 1. januar i det år, der følger efter
udløbet af seksmåneders perioden.
Artiklens stk. 2 indeholder et vilkår om, at hvis
aftalen om udveksling af oplysninger mellem Danmark og De Britiske
Jomfruøer (jf. § 7 i dette lovforslag) opsiges,
vil denne aftale automatisk også være opsagt.
Til § 10
Efter lovforslagets § 10 bemyndiges regeringen til
at tiltræde aftalen mellem Danmark og De Britiske
Jomfruøer om adgang til gensidige aftaleprocedurer i
forbindelse med regulering af forbundne foretagenders fortjeneste.
Aftalen er optaget som bilag 10 til lovforslaget. Dens bestemmelser
i artikel 1-4 er gennemgået og sammenlignet med de
tilsvarende bestemmelser i de aftaler, der er omhandlet i
§§ 6 og 14, i afsnit 2.4.1. i de almindelige
bemærkninger. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne
gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark, når dens
betingelser herfor er opfyldt.
Aftalens artikel 5 omhandler aftalens ikrafttræden. De
to aftaleparter skal underrette hinanden, når betingelserne i
henhold til deres lovgivning er overholdt. Aftalen træder i
kraft 30 dage efter, at den seneste af disse underretninger er
givet. Herefter har aftalen virkning for skattekrav
vedrørende skatteår, der begynder på eller efter
den 1. januar i det år, der følger efter det år,
hvor aftalen træder i kraft. Aftalen finder dog først
anvendelse, når aftalen om udveksling af oplysninger mellem
Danmark og De Britiske Jomfruøer (jf. § 7 i dette
lovforslag) har fået virkning.
Lovforslagets § 10, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at
den sidste aftalepart har givet den anden underretning efter
artikel 5, stk. 1, i aftalen.
Herefter vil aftalen være gældende, indtil den
eventuelt opsiges af en part. Aftalens artikel 6 omhandler
sådan opsigelse. Hver aftalepart kan til enhver tid opsige
aftalen ved at give skriftlig meddelelse herom mindst seks
måneder før udløbet af et kalenderår.
Herefter ophører aftalen med at have virkning på
skatter vedrørende skatteår, der begynder på
eller efter 1. januar i det år, der følger efter
udløbet af seksmåneders perioden.
Artiklens stk. 2 indeholder et vilkår om, at hvis
aftalen om udveksling af oplysninger mellem Danmark og De Britiske
Jomfruøer (jf. § 7 i dette lovforslag) opsiges,
vil denne aftale automatisk også være opsagt.
Til kapitel 4
Informationsudvekslingsaftalen mellem Danmark og Cayman
Islands, jf. § 11, er indgået den 1. april 2009 i
Stockholm. De tre øvrige aftaler, jf.
§§ 12-14, er indgået den 17. juni 2009 i
Paris.
Til § 11
Efter lovforslagets § 11 bemyndiges regeringen til
at tiltræde informationsudvekslingsaftalen mellem Danmark og
Cayman Islands. Aftalen er optaget som bilag 11 til lovforslaget.
Dens bestemmelser i artikel 1-10 er gennemgået og
sammenlignet med de tilsvarende bestemmelser i de aftaler, der er
omhandlet i §§ 1, 3, 7 og 15, i afsnit 2.1.1. i de
almindelige bemærkninger.
Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre
aftalens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor
er opfyldt.
Aftalens artikel 11 omhandler aftalens ikrafttræden. De
to aftaleparter skal underrette hinanden, når de
fremgangsmåder, der er påkrævet efter deres
lovgivning, er gennemført. Aftalen træder i kraft 30
dage efter, at den seneste af disse underretninger er givet.
Herefter finder aftalen for skattestraffesagers vedkommende
anvendelse fra og med denne dag for skatteperioder, der er begyndt
den 1. januar 2004 eller senere, eller, hvor der ikke er nogen
skatteperiode, på skattekrav, som er opstået den 1.
januar 2004 eller senere. For alle andre sager omfattet af aftalen
finder denne anvendelse på skatteperioder, der begynder
på eller efter den 1. januar i det år, der
følger efter ikrafttrædelsesdatoen, eller, hvor der
ikke er nogen skatteperiode, på skattekrav, som opstår
på eller efter den 1. januar i det år, der
følger efter ikrafttrædelsesåret.
Lovforslagets § 11, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at
den sidste aftalepart har givet den anden underretning efter
artikel 11, stk. 1, i aftalen.
Herefter vil aftalen være gældende, indtil den
eventuelt opsiges af en part. Aftalens artikel 12 omhandler
sådan opsigelse. Hver aftalepart kan til enhver tid opsige
aftalen ved at give skriftlig meddelelse herom til den anden part.
Herefter ophører aftalen med at have virkning fra den
første dag i den måned, der følger efter
udløbet af en periode på seks måneder regnet fra
datoen for modtagelsen af opsigelsen. Parterne vil dog stadig
være bundet af fortrolighedsbestemmelsen i artikel 8 med
hensyn til oplysninger, som er modtaget i medfør af
aftalen.
I modsætning til de fire øvrige
informationsudvekslingsaftaler indeholder denne aftale ikke noget
vilkår om, at de øvrige aftaler mellem Danmark og
Cayman Islands betragtes som opsagt, hvis denne aftale opsiges.
Dette vilkår er udeladt efter ønske fra Cayman
Islands. Det bemærkes, at hvis Danmark på et senere
tidspunkt måtte vurdere, at informationsudvekslingsaftalen
ikke fungerer tilfredsstillende, kan såvel den som de tre
øvrige aftaler opsiges efter den procedure, der er beskrevet
deri, uden at Danmark skal angive nogen grund til opsigelsen.
Til § 12
Efter lovforslagets § 12 bemyndiges regeringen til
at tiltræde aftalen mellem Danmark og Cayman Islands til
undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske personer. Aftalen
er optaget som bilag 12 til lovforslaget. Dens bestemmelser i
artikel 1-12 er gennemgået og sammenlignet med de tilsvarende
bestemmelser i de aftaler, der er omhandlet i §§ 4
og 8, i afsnit 2.2.1. i de almindelige bemærkninger.
Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre
aftalens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor
er opfyldt.
Aftalens artikel 13 omhandler aftalens ikrafttræden. De
to aftaleparter skal underrette hinanden, når de
fremgangsmåder, der er påkrævet efter deres
lovgivning, er overholdt. Aftalen træder i kraft 30 dage
efter, at den seneste af disse underretninger er givet. Herefter
finder aftalen anvendelse på Cayman Islands fra denne dato og
i Danmark på skattekrav vedrørende skatteår, der
begynder på eller efter den 1. januar i det år, der
følger efter det år, hvor aftalen træder i
kraft. Aftalen finder dog først anvendelse, når
aftalen om udveksling af oplysninger mellem Danmark og Cayman
Islands (jf. § 11 i dette lovforslag) har fået
virkning.
Lovforslagets § 12, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at
den sidste aftalepart har givet den anden underretning efter
artikel 13, stk. 1, i aftalen.
Herefter vil aftalen være gældende, indtil den
eventuelt opsiges af en part. Aftalens artikel 14 omhandler
sådan opsigelse. Hver aftalepart kan til enhver tid opsige
aftalen ved at give skriftlig meddelelse herom mindst seks
måneder før udløbet af et kalenderår.
Herefter ophører aftalen med at have virkning på
skatter vedrørende skatteår, der begynder på
eller efter 1. januar i det år, der følger efter
udløbet af seksmåneders perioden.
Til § 13
Efter lovforslagets § 13 bemyndiges regeringen til
at tiltræde aftalen mellem Danmark og Cayman Islands til
undgåelse af dobbeltbeskatning af foretagender, der driver
skibe eller fly i international trafik. Aftalen er optaget som
bilag 13 til lovforslaget. Dens bestemmelser i artikel 1-3 er
gennemgået i afsnit 2.3.1. i de almindelige
bemærkninger. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne
gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark, når dens
betingelser herfor er opfyldt.
Aftalens artikel 4 omhandler aftalens ikrafttræden. De
to aftaleparter skal underrette hinanden, når de
fremgangsmåder, der er påkrævet efter deres
lovgivning, er overholdt. Aftalen træder i kraft 30 dage
efter, at den seneste af disse underretninger er givet. Herefter
finder aftalen anvendelse på skattekrav vedrørende
skatteår, der begynder på eller efter den 1. januar i
det år, der følger efter det år, hvor aftalen
træder i kraft. Aftalen finder dog først anvendelse,
når aftalen om udveksling af oplysninger mellem Danmark og
Cayman Islands (jf. § 11 i dette lovforslag) har
fået virkning.
Lovforslagets § 13, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at
den sidste aftalepart har givet den anden underretning efter
artikel 4, stk. 1, i aftalen.
Herefter vil aftalen være gældende, indtil den
eventuelt opsiges af en part. Aftalens artikel 5 omhandler
sådan opsigelse. Hver aftalepart kan til enhver tid opsige
aftalen ved at give skriftlig meddelelse herom mindst seks
måneder før udløbet af et kalenderår.
Herefter ophører aftalen med at have virkning på
skatter vedrørende skatteår, der begynder på
eller efter 1. januar i det år, der følger efter
udløbet af seksmåneders perioden.
Til § 14
Efter lovforslagets § 14 bemyndiges regeringen til
at tiltræde aftalen mellem Danmark og Cayman Islands om
adgang til gensidige aftaleprocedurer i forbindelse med regulering
af forbundne foretagenders fortjeneste. Aftalen er optaget som
bilag 14 til lovforslaget. Dens bestemmelser i artikel 1-4 er
gennemgået og sammenlignet med de tilsvarende bestemmelser i
de aftaler, der er omhandlet i §§ 6 og 10, i afsnit
2.4.1. i de almindelige bemærkninger. Regeringen vil efter
lovens vedtagelse kunne gennemføre aftalens bestemmelser i
Danmark, når dens betingelser herfor er opfyldt.
Aftalens artikel 5 omhandler aftalens ikrafttræden. De
to aftaleparter skal underrette hinanden, når de
fremgangsmåder, der er påkrævet efter deres
lovgivning, er overholdt. Aftalen træder i kraft 30 dage
efter, at den seneste af disse underretninger er givet. Herefter
finder aftalen anvendelse med hensyn til kildeskatter på
beløb, som er betalt eller bogført på eller
efter den 1. januar i det år, der følger efter den
dag, hvor aftalen træder i kraft. Med hensyn til andre
indkomstskatter finder aftalen anvendelse på skattekrav
vedrørende skatteår, der begynder på eller efter
den 1. januar i det år, der følger efter det år,
hvor aftalen træder i kraft. Aftalen finder dog først
anvendelse, når aftalen om udveksling af oplysninger mellem
Danmark og Cayman Islands (jf. § 11 i dette lovforslag)
har fået virkning.
Lovforslagets § 14, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at
den sidste aftalepart har givet den anden underretning efter
artikel 5, stk. 1, i aftalen.
Herefter vil aftalen være gældende, indtil den
eventuelt opsiges af en part. Aftalens artikel 6 omhandler
sådan opsigelse. Hver aftalepart kan til enhver tid opsige
aftalen ved at give skriftlig meddelelse herom mindst seks
måneder før udløbet af et kalenderår.
Herefter ophører aftalen med at have virkning hensyn til
kildeskatter på beløb, som er betalt eller
bogført på eller efter den 1. januar i det år,
der følger efter udløbet af
seksmånedersperioden, og med hensyn til andre indkomstskatter
på skatter vedrørende skatteår, der begynder
på eller efter 1. januar i det år, der følger
efter udløbet af seksmåneders perioden.
Til kapitel 5
Aftalerne mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene
for så vidt angår De Nederlandske Antiller er
indgået den 10. september 2009 i Paris.
Til § 15
Efter lovforslagets § 15, stk. 1, bemyndiges
regeringen til at tiltræde informationsudvekslingsaftalen
mellem Danmark og De Nederlandske Antiller. Aftalen er optaget som
bilag 15 til lovforslaget. Dens bestemmelser i artikel 1-11 er
gennemgået og sammenlignet med de tilsvarende bestemmelser i
de aftaler, der er omhandlet i §§ 1, 3, 7 og 11, i
afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger. Regeringen vil
efter lovens vedtagelse kunne gennemføre aftalens
bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er
opfyldt.
Aftalens artikel 12 omhandler aftalens ikrafttræden. De
to aftaleparter skal underrette hinanden, når de
fremgangsmåder, der er påkrævet efter deres
lovgivning, er overholdt. Aftalen træder i kraft 30 dage
efter, at den seneste af disse underretninger er givet. Aftalen
finder også anvendelse på oplysninger, der er
ældre end ikrafttrædelsesdatoen.
Lovforslagets § 15, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at
den sidste aftalepart har givet den anden underretning efter
artikel 12, stk. 1, i aftalen.
Herefter vil aftalen være gældende, indtil den
eventuelt opsiges af en part. Aftalens artikel 13 omhandler
sådan opsigelse. Hver aftalepart kan til enhver tid opsige
aftalen ved at give skriftlig meddelelse herom med et varsel
på mindst seks måneder før udløbet af et
kalenderår. Aftalen kan dog tidligst bringes til ophør
to år efter, at den er trådt i kraft. Efter opsigelse
ophører aftalen med at have virkning fra 1. januar i det
kalenderår, der følger efter det år, hvor
opsigelsen er afgivet. Parterne vil dog stadig være bundet af
fortrolighedsbestemmelsen i artikel 8 med hensyn til oplysninger,
som er modtaget i medfør af aftalen.
Hvis aftalen opsiges, vil det tillige betyde, at aftalen om
fremme af økonomiske forbindelser betragtes som opsagt. Det
fremgår af denne aftales artikel 9, stk. 2, jf.
bemærkningerne til § 16 nedenfor.
Til § 16
Efter lovforslagets § 16, stk. 1, bemyndiges
regeringen til at tiltræde aftalen til fremme af
økonomiske forbindelser mellem Danmark og De Nederlandske
Antiller. Aftalen er optaget som bilag 16 til lovforslaget. Dens
bestemmelser i artikel 1-6 er gennemgået og sammenlignet med
de tilsvarende bestemmelser i den aftale, der er omhandlet i
§ 2, i afsnit 2.5.1. i de almindelige bemærkninger.
Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre
aftalens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor
er opfyldt.
Aftalens artikel 8 omhandler aftalens ikrafttræden. De
to aftaleparter skal underrette hinanden, når de
foranstaltninger, der er påkrævet efter deres
lovgivning, er overholdt. Aftalen træder i kraft 30 dage
efter, at den seneste af disse underretninger er givet. Herefter
finder aftalen anvendelse på indkomst optjent i ethvert
skatteår, der begynder på eller efter den 1. januar i
det år, der følger efter det år, hvor aftalen
træder i kraft.
Lovforslagets § 16, stk. 2, medfører
således, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at
den sidste aftalepart har givet den anden underretning efter
aftalens artikel 8.
Herefter gælder aftalen ifølge artikel 7 i 10
år, medmindre den eventuelt opsiges af en part. De kompetente
myndigheder kan aftale forlængelse af 10
årsperioden.
Artikel 9 omhandler opsigelse af aftalen. Hver aftalepart kan
til enhver tid opsige aftalen ved at give skriftlig meddelelse
herom med et varsel på mindst seks måneder før
udløbet af et kalenderår. Herefter ophører
aftalen med at have virkning fra for skatteår og -perioder,
der begynder efter udløbet af det kalenderår, hvori
der er givet varsel om opsigelse.
Ifølge artikel 9, stk. 2, er aftalen et supplement
til aftalen om udveksling af oplysninger vedrørende skatter,
jf. lovforslagets § 15, og finder kun anvendelse,
så længe den nævnte aftale finder
anvendelse.
Til § 17
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 20.
november 2009. Denne dato vil muliggøre, at aftalerne om
udveksling af oplysninger med Aruba, Bermuda, Cayman Islands og De
Nederlandske Antiller kan træde i kraft og få virkning
fra indkomståret 2010. Disse aftaler træder nemlig
efter deres indhold i kraft henholdsvis den 30. dag og den
første dag i den anden måned efter, at den sidste
aftalepart har modtaget underretning fra den anden part om, at dens
interne procedurer er overholdt. Ikrafttræden pr. 1. januar
2010 forudsætter således, at Danmarks underretning er
modtaget senest den 1. december, respektive den 30. november 2009,
hvilket er muligt, dersom underretningen afsendes på lovens
ikrafttrædelsesdato den 20. november 2009. Det bemærkes
dog, at ikrafttræden og virkning som beskrevet
forudsætter, at den anden aftalepart forinden har underrettet
Danmark om, at procedurerne der er overholdt.
Aftalen om udveksling af oplysninger med De Britiske
Jomfruøer, jf. § 7, træder i
modsætning til de øvrige i kraft umiddelbart ved
modtagelsen af den seneste af de nævnte underretninger,
hvorfor underretning den 20. november 2009 ikke er af tilsvarende
afgørende betydning for anvendelsestidspunktet. Det
foreslås imidlertid, at hele loven får samme
ikrafttrædelsestidspunkt.
Til § 18
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
Skattespørgsmål hører under det
færøske hjemmestyres og det grønlandske
selvstyres kompetence, jf. § 2 i lov nr. 137 af 23. marts
1948 om Færøernes hjemmestyre og § 23,
stk. 3, i lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands
Selvstyre, jf. § 4 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om
Grønlands hjemmestyre.
Skatteaftalerne mellem Danmark og henholdsvis Aruba, Bermuda,
De Britiske Jomfruøer, Cayman Islands og De Nederlandske
Antiller vil således ikke gælde for disse dele af
rigsfællesskabet.
Derimod har Færøerne og Grønland hver for
sig indgået tilsvarende aftaler med henholdsvis Aruba,
Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cayman Islands og De
Nederlandske Antiller. Disse aftaler er indgået på
samme tidspunkter og steder som Danmarks aftaler med de
pågældende aftaleparter.
Bilag 1
(Oversættelse)
Aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene
for så vidt angår Aruba om udveksling af oplysninger
vedrørende skatter
Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene for så
vidt angår Aruba, der ønsker at fremme udvekslingen af
oplysninger vedrørende skatter, erblevet enige om
følgende:
Artikel 1
Denne aftales genstand og anvendelsesområde
1. De kontraherende parters kompetente myndigheder skal yde
bistand gennem udveksling af oplysninger, som kan forudses at
være relevante for administration og håndhævelse
af de kontraherende parters interne lovgivning vedrørende de
skatter, som er omfattet af aftalen. Sådanne oplysninger skal
indbefatte oplysninger, som kan forudses at være relevante
for ansættelse, ligning og opkrævning af sådanne
skatter, inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse af skattekrav eller
efterforskning eller retsforfølgning af skattesager.
Oplysningerne skal udveksles i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne aftale og skal behandles som fortrolige
på den måde, som er fastlagt i artikel 8. De
rettigheder og den beskyttelse, som tilkommer personer i henhold
til den anmodede parts lovgivning eller, administrative praksis,
forbliver gældende, i det omfang de ikke unødigt
hindrer eller forsinker effektiv udveksling af oplysninger.
2. For så vidt angår Kongeriget Nederlandene
finder denne aftale kun anvendelse på Aruba.
Artikel 2
Jurisdiktion
En anmodet part er ikke pligtig til at fremskaffe oplysninger,
som hverken er i dens myndigheders besiddelse eller besiddes eller
kontrolleres af personer inden for dens jurisdiktion.
Artikel 3
Skatter omfattet af aftalen
1. De skatter, som omfattes af denne aftale, er:
a) I Aruba:
i) indkomstskatten
(indkomstenbelasting);
ii)
lønskatten (loonbelasting);
iii)
kapitalgevinstbeskatningen (winstbelasting);
iv) kildeskatten af
udbytter (dividendbelasting):
b) i Danmark:
i) indkomstskatten
til staten;
ii) den kommunale
indkomstskat.
2. Denne aftale finder også anvendelse på skatter
af samme art, der efter datoen for denne aftales undertegnelse
udskrives som tillæg til, eller i stedet for, de eksisterende
skatter. Denne aftale finder også anvendelse på skatter
af væsentligt samme art, der efter datoen for denne aftales
undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i stedet for,
hvis de kontraherende parters kompetente myndigheder bliver enige
herom. Herudover kan fortegnelsen over de omfattede skatter udvides
eller ændres efter gensidig aftale mellem de kontraherende
parter i form af brevveksling. De kontraherende parters kompetente
myndigheder skal underrette hinanden om alle væsentlige
ændringer af beskatning og hermed forbundne metoder til
indsamling af oplysninger, som omfattes af denne aftale.
Artikel 4
Definitioner
1. I denne aftale har følgende udtryk den nedenfor
angivne betydning, medmindre de er defineret anderledes:
a) udtrykket
»kontraherende part« betyder Aruba eller Danmark, alt
efter sammenhængen;
b) udtrykket
»Aruba« betyder den del af Kongeriget Nederlandene, der
befinder sig i det Caribiske område, og som udgøres af
øen Aruba;
c) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i
overensstemmelse med folkeretten i dansk lovgivning er eller senere
måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket
Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn
til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på
havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med
hensyn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne eller Grønland;
d) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
i) i Aruba, finans-
og økonomiministeren eller en befuldmægtiget
stedfortræder for ministeren;
ii) i Danmark,
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
e) udtrykket
»person« indbefatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
f) udtrykket
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en
juridisk person;
g) udtrykket
»selskab, hvis aktier er genstand for offentlig handel«
betyder et selskab, hvis vigtigste aktieklasse er noteret på
en anerkendt aktiebørs under forudsætning af, at dets
noterede aktier frit kan købes eller sælges af
almenheden. Aktier kan købes eller sælges »af
almenheden«, hvis køb eller salg af aktier ikke
underforstået eller udtrykkeligt er begrænset til en
afgrænset kreds af investorer;
h) udtrykket
»vigtigste aktieklasse« betyder den aktieklasse, som
repræsenterer flertallet af stemmerne i og værdien af
selskabet;
i) udtrykket
»anerkendt fondsbørs« betyder sådan
børs, som de kontraherende parters kompetente myndigheder er
blevet enige om;
j) udtrykket
»kollektiv investeringsfond eller -ordning« betyder
ethvert puljet investeringsinstrument, uanset dets juridiske
kvalifikation. Udtrykket »offentlig kollektiv
investeringsfond eller -ordning« betyder enhver kollektiv
investeringsfond eller -ordning, forudsat at andele, aktier eller
andre rettigheder i fonden eller ordningen frit kan købes,
sælges eller indløses af almenheden. Andele, aktier
eller andre rettigheder kan frit købes, sælges eller
indløses af »almenheden«, hvis købet,
salget eller indløsningen ikke underforstået eller
udtrykkeligt er begrænset til en afgrænset kreds af
investorer ikke er underforstået eller udtrykkeligt
begrænset til en afgrænset kreds af investorer;
k) udtrykket
»skat« betyder enhver skat, som denne aftale finder
anvendelse på;
l) udtrykket
»anmodende part« betyder den kontraherende part, som
anmoder om oplysninger;
m) udtrykket
»anmodede part« betyder den kontraherende part, som er
anmodet om at videregive oplysninger;
n) udtrykket
»foranstaltninger til indhentning af oplysninger«
betyder lovgivning og administrativ praksis eller domstolspraksis,
der sætter en kontraherende part i stand til at til at
indhente og yde de oplysninger, der anmodes om;
o) udtrykket
»oplysning« betyder enhver omstændighed,
meddelelse eller protokol uanset form;
2. Ved en kontraherende parts anvendelse af denne aftale
på ethvert tidspunkt skal ethvert udtryk, som ikke er
defineret deri, medmindre andet følger af
sammenhængen, tillægges den betydning, som det har
på dette tidspunkt i denne parts lovgivning, idet enhver
betydning i de skattelove, der anvendes i denne part, skal gå
forud for den betydning, udtrykket er tillagt andre steder i denne
parts lovgivning.
Artikel 5
Udveksling af oplysninger efter anmodning
1. Den anmodede parts kompetente myndighed skal efter
anmodning fra den anmodende part videregive oplysninger til
formål som nævnt i artikel 1. Sådanne oplysninger
skal videregives, uanset om den adfærd, som
undersøges, ville udgøre en forbrydelse efter den
anmodede parts egen lovgivning, hvis adfærden var
udøvet på den anmodede parts område.
2. Hvis de oplysninger, som den anmodede parts kompetente
myndigheder er i besiddelse af, ikke er tilstrækkelige til at
sætte den i stand til at imødekomme anmodningen om
oplysninger, skal denne part bruge alle relevante foranstaltninger
til indhentning af oplysninger for at videregive de oplysninger,
der anmodes om, til den anmodende part, uanset at den anmodede part
ikke behøver sådanne oplysninger til formål for
sin egen beskatning.
3. Hvis den anmodende parts kompetente myndighed særligt
anmoder om det, skal den anmodede parts kompetente myndighed
videresende oplysninger efter denne artikel, i det omfang det er
tilladt efter dens nationale lovgivning, i form af skriftlige
vidneudsagn og bekræftede kopier af originale
protokoller.
4. Hver kontraherende part skal sikre, at dens kompetente
myndighed har hjemmel til, til opfyldelse af de formål, der
er nævnt i aftalens artikel 1, at indhente og efter anmodning
videregive:
a) oplysninger, der
besiddes af banker, andre finansielle institutioner, og enhver
person, som optræder i egenskab af repræsentant eller
forvalter, herunder befuldmægtigede og fondsforvaltere;
b) oplysninger
vedrørende ejerskabet til selskaber, interessentskaber,
trusts, fonde, »Anstalten« og andre personer, herunder
- med de begrænsninger, der følger af artikel 2 -
ejerskabet til alle sådanne personer i en kæde af
ejere; i tilfælde af trusts, oplysninger om stiftere,
forvaltere, berettigede og tilsynsførende; og i
tilfælde af fonde, oplysninger om stiftere, medlemmer af
fondsbestyrelsen og berettigede. Derudover medfører denne
aftale ikke en forpligtelse for de kontraherende parter til at
indhente eller videregiveoplysninger om ejerskab for så vidt
angår selskaber, hvis aktier er genstand for offentlig
handel, og offentlige kollektive investeringsfonde eller
-ordninger, medmindre sådanne oplysninger kan indhentes uden
uforholdsmæssige vanskeligheder.
5. Når den anmodende parts kompetente myndighed anmoder
om oplysninger i henhold til denne aftale, skal den for at
synliggøre den forudsete relevans i forhold til anmodningen
af de oplysninger, der anmodes om, give følgende oplysninger
til den anmodede parts kompetente myndighed:
a) identiteten af
den person, som er genstand for undersøgelse eller
efterforskning;
b) en
erklæring om de oplysninger, der anmodes hom, herunder deres
krakter og den form, i hvilken den anmodende part ønsker at
modtage dem fra den anmodede part;
c) de
skattemæssige formål, for hvilke oplysningerne
søges;
d) grunde til at
antage, at de oplysninger, der anmodes om, opbevares hos den
anmodede part eller besiddes eller kontrolleres af en person, der
befinder sig inden for den anmodede parts jurisdiktion;
e) i det omfang det
vides, navn og adresse på enhver person, som antages at
besidde de oplysninger, der anmodes om;
f) en
erklæring om, at anmodningen er i overensstemmelse med
lovgivning og administrativ praksis i den anmodende part, at hvis
de oplysninger, der anmodes om, havde været i den anmodende
parts jurisdiktion, så ville den anmodende parts kompetente
myndigheder være i stand til at indhente oplysningerne efter
den anmodende parts lovgivning eller normale forvaltningspraksis,
og at anmodningen om oplysninger er i overensstemmelse med denne
aftale;
g) en
erklæring om, at den anmodende part har udtømt alle
muligheder, der står til rådighed i dens eget
område, for at indhente oplysningerne, undtagen de, som ville
medføre uforholdsmæssige vanskeligheder.
6. Den anmodede parts kompetente myndighed skal videresende de
oplysninger, der anmodes om, til den anmodende part hurtigst
muligt. For at sikre en hurtig besvarelse skal den anmodede parts
kompetente myndighed:
a) skriftligt
bekræfte modtagelsen af anmodningen over for den anmodende
part og give den anmodende parts kompetente myndighed underretning
om eventuelle mangler ved anmodningen inden 60 dage efter
modtagelsen af anmodningen;
b) hvis den
anmodede parts kompetente myndighed ikke har været i stand
til at indhente og videregive oplysningerne inden for 90 dage efter
modtagelsen af anmodningen, herunder hvis den støder
på hindringer for tilvejebringelsen af oplysningerne, eller
hvis den afslår at tilvejebringe oplysningerne, skal den
umiddelbart underrette den anmodende part og herunder forklare
årsagen til dens manglende mulighed, karakteren af
hindringerne eller begrundelsen for dens afslag.
Artikel 6
Spontan udveksling af oplysninger
De kontraherende parter kan uden forudgående anmodning
videresende oplysninger, som de er bekendt med, til hinanden.
Artikel 7
Skatteundersøgelser i udlandet
1. En kontraherende part kan tillade repræsentanter for
den anden kontraherende parts kompetente myndighed at rejse ind i
den førstnævnte parts område for at
udspørge fysiske personer og undersøge protokoller
med skriftlig tilladelse fra de berørte personer. Den
sidstnævnte parts kompetente myndighed skal underrette den
førstnævnte parts kompetente myndigheder om tid og
sted for mødet med de pågældende fysiske
personer.
2. Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en af de
kontraherende parter kan den anden kontraherende parts kompetente
myndighed tillade, at repræsentanter fra den
førstnævnte parts kompetente myndighed er til stede
under den relevante del af en skatteundersøgelse på
den sidstnævnte parts område.
3. Hvis anmodningen som nævnt i stykke 2
imødekommes, skal den kontraherende parts kompetente
myndighed, der udfører undersøgelsen, så
tidligt som muligt, underrette den anden parts kompetente myndighed
om tid og sted for undersøgelsen, om den myndighed eller
person, der er udpeget til at udføre undersøgelsen,
og om procedurerne og betingelserne, som kræves af den
førstnævnte part for udførelsen af
undersøgelsen. Alle beslutninger med hensyn til
udførelsen af undersøgelsen skal træffes af den
part, der udfører undersøgelsen.
Artikel 8
Mulighed for at afslå en anmodning
1. Den anmodede part er ikke forpligtet til at indhente eller
videregive oplysninger, som den anmodende part ikke ville
være i stand til at indhente efter sin lovgivning til brug
for administrationen eller håndhævelsen af sin egen
skattelovgivning. Den anmodede parts kompetente myndighed kan
afslå at yde bistand, hvor anmodningen ikke er fremsat i
overensstemmelse med denne aftale.
2. Bestemmelserne i denne aftale pålægger ikke en
kontraherende part nogen forpligtelse til at videregive
oplysninger, der ville afsløre nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller fremstillingsmetode. Uanset det
foranstående skal oplysninger af den type, som er beskrevet i
artikel 5, stykke 4, dog ikke behandles som en sådan
hemmelighed eller fremstillingsmetode, alene fordi de opfylder
kriterierne i dette stykke.
3. Bestemmelserne i denne aftale pålægger ikke en
kontraherende part nogen forpligtelse til at indhente oplysninger,
som ville afsløre fortrolig kommunikation mellem en klient
og en advokat eller anden juridisk rådgiver, når
sådan kommunikation er
a) frembragt med
det formål at søge eller yde juridisk rådgivning
eller
b) frembragt til
brug for eksisterende eller overvejede juridiske handlinger.
4. Den anmodede part kan afslå en anmodning om
oplysninger, hvis meddelelse af oplysningerne ville være i
strid med almene hensyn (ordre public).
5. En anmodning om oplysninger kan ikke afslås af den
grund, at skattekravet, som giver anledning til anmodningen,
bestrides af den skattepligtige.
6. Den anmodede part kan afslå en anmodning om
oplysninger, hvis den anmodende part har anmodet om oplysningerne
til administration eller håndhævelse af en bestemmelse
i den anmodende parts skattelovgivning eller ethvert krav i
forbindelse hermed, der diskriminerer mod en statsborger i den
anmodede part sammenlignet med en statsborger eller i den anmodende
part under samme omstændigheder.
Artikel 9
Tavshedspligt
1. Enhver oplysning, som er modtaget af en kontraherende part
i henhold til denne aftale, skal holdes hemmelig og må kun
meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder) inden for den kontraherende parts
jurisdiktion, der er beskæftiget med ligning og
opkrævning, tvangsfuldbyrdelse af eller
retsforfølgning eller afgørelser af klager med hensyn
til skatter omfattet af denne aftale. Sådanne personer eller
myndigheder må kun anvende sådanne oplysninger til
sådanne formål. De må meddele oplysningerne under
offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
Oplysningerne må ikke meddeles til nogen anden person eller
enhed eller myndighed eller til nogen anden jurisdiktion uden
udtrykkelig skriftlig tilladelse fra den anmodede parts kompetente
myndighed.
Artikel 10
Omkostninger
Medmindre de kontraherende parters kompetente myndigheder
aftaler andet, skal almindelige omkostninger, som er pådraget
i forbindelse med ydelse af bistand, bæres af den anmodede
part, og ekstraordinære omkostninger, der er pådraget i
forbindelse med ydelse af bistand (herunder omkostninger til at
engagere udenforstående rådgivere i forbindelse med
retssager eller lignende) bæres af den anmodende part. Efter
anmodning fra en af de kontraherende parter skal de kompetente
myndigheder i nødvendigt omfang konsultere hinanden om denne
artikel, og i særdeleshed skal den anmodede parts kompetente
myndighed konsultere den anmodende parts kompetente myndighed
på forhånd, hvis omkostningerne ved at videregive
oplysninger med hensyn til en særlig anmodning kan forventes
at være væsentlige.
Artikel 11
Effektuerende lovgivning
De kontraherende parter skal gennemføre enhver
lovgivning, der er nødvendig for at overholde og effektuere
vilkårene for denne aftale.
Artikel 12
Gensidig aftaleprocedure
1. De kontraherende parters kompetente myndigheder skal i
fællesskab søge at løse eventuelle
vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte
opstå i forbindelse med fortolkningen eller
gennemførelsen af denne aftale.
2. I tillæg til de bestræbelser, der omtales i
stykke 1, kan de kontraherende parters kompetente myndigheder
gensidigt aftale de fremgangsmåder, som skal anvendes efter
artikel 5 og 6.
3. De kontraherende parters kompetente myndigheder kan
kommunikere direkte med hinanden med henblik på denne
artikel.
Artikel 13
Ikrafttræden
1. Hver af parterne skal skriftligt underrette den anden om,
at de fremgangsmåder, der er påkrævet efter dens
lovgivning for, at denne aftale kan træde i kraft, er
gennemført.
2. Aftalen træder i kraft den tredvte dag modtagelsen af
den seneste af disse underretninger og har derefter virkning fra
den dato.
3. Denne aftales bestemmelser finder anvendelse på
skattemæssige perioder, der ifølge den anmodende parts
lovgivning stadig kan gøres til genstand for
undersøgelse på tidspunktet for anmodningen om
oplysninger.
Artikel 14
Opsigelse
1. Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en
kontraherende part. Hver af de kontraherende parter kan opsige
aftalen ved at give skriftlig meddelelse gennem diplomatiske
kanaler om opsigelse til den anden part mindst seks måneder
før udløbet af ethvert kalenderår.
2. I så fald ophører aftalen med at have virkning
fra den første januar i det kalenderår, der
følger efter udløbet af den periode på
seksmåneders perioden.
3. Uanset en eventuel opsigelse af denne aftale forbliver de
kontraherende parter bundet af bestemmelserne i artikel 8 med
hensyn til enhver oplysning, der er modtaget efter aftalen.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede i denne
egenskab af de respektive parter, underskrevet aftalen. |
| |
Udfærdiget i Paris, den 10.
september 2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Kongeriget Danmark | For Kongeriget Nederlandene for så vidt angår
Aruba |
Bilag 2
(Oversættelse)
Aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene
for så vidt angår Aruba til fremme af økonomiske
forbindelser
Kongeriget Danmark
og
Kongeriget Nederlandene for så vidt angår
Aruba
Idet Kongeriget Danmark og
Kongeriget Nederlandene for så vidt angår Aruba
(»parterne«) har indgået en aftale om udveksling
af oplysninger i skattesager;
idet både Kongeriget Danmark
og Kongeriget Nederlandene for så vidt angår Aruba har
forpligtet sig til at arbejde hen imod et internationalt finansielt
system, som er uden forvridninger som følge af mangel
på gennemsigtighed og mangel på effektiv udveksling af
oplysninger i skattesager;
idet Kongeriget Danmark
ønsker at bistå Kongeriget Nederlandene for så
vidt angår Aruba med spredning af dets økonomi;
er parterne derfor nu blevet enige
om følgende:
Artikel 1
Definitioner
1. I denne aftale har følgende udtryk den nedenfor
angivne betydning, medmindre de er defineret anderledes:
a) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i
overensstemmelse med folkeretten i dansk lovgivning er eller senere
måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket
Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn
til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på
havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med
hensyn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne eller Grønland;
b) udtrykket
»Aruba« betyder den del af Kongeriget Nederlandene, der
befinder sig i det Caribiske område, og som udgøres af
øen Aruba;
c) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
i) i Danmark,
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
ii) i Aruba,
finans- og økonomiministeren eller en befuldmægtiget
stedfortræder for ministeren;
d) udtrykket
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en
juridisk person.
2. Ved en parts anvendelse af denne aftale på ethvert
tidspunkt skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri,
medmindre andet følger af sammenhængen,
tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt
i denne parts lovgivning, idet enhver betydning i de skattelove,
der anvendes i denne part, skal gå forud for den betydning,
udtrykket er tillagt andre steder i denne parts lovgivning.
Artikel 2
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne aftale skal udtrykkene »selskab, der er
hjemmehørende i Danmark,« og
»selskab, der er hjemmehørende i Aruba,« betyde
ethvert selskab, som i henhold til en parts lovgivning er
skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted,
ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende
karakter. Udtrykkene »selskab, der er
hjemmehørende i Danmark,« og
»selskab, der er hjemmehørende i Aruba,«
omfatter ikke et selskab, som er skattepligtigt i en part
udelukkende af indkomst fra kilder i den part;
2. Hvis et selskab efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge parter, skal parternes kompetente
myndigheder søge at afgøre spørgsmålet
ved gensidig aftale.
Artikel 3
Indkomst fra fast driftssted
Når et selskab, der er hjemmehørende i Danmark,
har et fast driftssted i Aruba, skal Danmark undtage fortjeneste,
som kan henføres til dette driftssted, fra skat, under
forudsætning af, at hovedparten af fortjenesten
hidrører fra aktiviteter som nævnt i artikel 5.
Artikel 4
Udbytte
Når et selskab, der er hjemmehørende i Danmark,
direkte ejer aktier, der repræsenterer 100 pct. af
stemmerettighederne i et selskab, der er hjemmehørende i
Aruba, skal Danmark undtage udbytte, der udloddes af det
sidstnævnte selskab, fra skat, under forudsætning af,
at hovedparten af fortjenesten i det sidstnævnte selskab
hidrører fra aktiviteter som nævnt i artikel 5.
Artikel 5
Aktiviteter omfattet af aftalen
1. Artikel 3 og 4 finder kun anvende på fortjeneste,
respektive udbytte, der betales af fortjeneste, som hovedsagelig
hidrører fra følgende aktiviteter (undtagen
finansielle aktiviteter bortset fra sådanne, der er knyttet
til normal drift af virksomhed):
a) industriel og
fremstillingsmæssig aktivitet, herunder samling;
b) turisme
(herunder hoteller);
c) en byggeplads
eller et konstruktions, samle- eller monteringsarbejde;
d) hav- og
landbrug;
e) medicinske
ydelser;
f) reparation,
vedligeholdelse og godkendelse af skibe og fly;
g) olie- og
gasaktiviteter og energiproduktion eller -forsyning.
2. Retten for ethvert selskab, der er hjemmehørende i
Danmark, til i Aruba at indlede aktiviteter opregnet i det
foregående stykke er undergivet Arubas gældende
nationale lovgivning.
Artikel 6
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. Hvis et selskab, der er hjemmehørende i Danmark,
mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller begge parter,
for det medfører eller vil medføre en beskatning, som
ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
aftale, kan det, uanset hvilke retsmidler der måtte
være foreskrevet i disse parters interne lovgivning,
indbringe sin sag for den kompetente myndighed i Danmark.
Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag, hvor der er
givet det den første underretning om den foranstaltning, der
medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne aftale.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan
nå frem til en rimelig løsning, søge at
løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed
i Aruba med henblik på at undgå beskatning, der
ikke er i overensstemmelse med denne aftale. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til,
hvilke tidsfrister der er fastsat i parternes interne
lovgivning.
3. Parternes kompetente myndigheder skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder, der måtte
opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne
aftale.
4. Parternes kompetente myndigheder kan træde i direkte
forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en
aftale i overensstemmelse med de foregående
stykker.
Artikel 7
Varighed
Denne aftale gælder i en periode på 10 år
regnet fra den dato, hvor denne aftale først finder
anvendelse. Denne periode kan forlænges ved gensidig aftale
mellem parternes kompetente myndigheder.
Artikel 8
Ikrafttræden
Denne aftale træder i kraft den tredvte dag efter den
seneste af de datoer, hvor hver af parterne skriftligt har
underrettet den anden om, at de foranstaltninger, som er
forfatningsmæssigt eller på anden måde
påkrævet i deres respektive lande, er overholdt. Denne
aftale finder anvendelse på indkomst optjent i ethvert
skatteår, der begynder på eller efter den 1. januar i
det kalenderår, der følger efter det år, hvori
denne aftale er trådt i kraft.
Artikel 9
Opsigelse
1. Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en af
parterne. Hver af parterne kan opsige denne aftale ved at give
skriftlig meddelelse om opsigelse mindst seks måneder inden
udløbet af ethvert kalenderår. I så fald
ophører denne aftale med at have virkning for skatteår
og -perioder, der begynder efter udløbet af det
kalenderår, i hvilket der er givet meddelelse om
opsigelse.
2. Denne aftale udgør et supplement til aftalen om
udveksling af oplysninger indgået mellem Kongeriget Danmark
og Kongeriget Nederlandene for så vidt angår Aruba,
underskrevet den 10. september 2009, og finder kun anvendelse,
når og så længe den sidstnævnte aftale
finder anvendelse.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede i denne
egenskab af de respektive parter, underskrevet aftalen. |
| |
Udfærdiget i Paris, den 10.
september 2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Kongeriget Danmark | For Kongeriget Nederlandene for så vidt angår
Aruba |
Bilag 3
(Oversættelse)
Aftale mellem Danmark og Bermuda om udveksling af oplysninger
vedrørende skatter
Idet Danmarks regering hilser
indgåelsen af denne aftale med Bermudas regering velkommen;
aftalen repræsenterer et vigtigt skridt i effektueringen af
den forpligtelse sidstnævnte påtog sig over for OECD i
2000 til at respektere principperne for gennemsigtighed og
udveksling af oplysninger. Den danske regering anser denne aftale
for at synliggøre Bermudas forpligtelse til høje
standarder for effektiv udveksling af oplysninger i såvel
kriminelle som civile skattesager inden for en acceptabel
tidsramme, i overensstemmelse med mål og hensigter hos OECD's
Globale Forum for Beskatning. Den danske regering anerkender, at
Bermuda har forpligtet sig til at bekæmpe skattemisbrug ved
at indføre mekanismer, der øger
gennemsigtigheden;
Idet Danmarks regering anerkender,
at denne aftale udgør et betydningsfuldt bidrag til
imødekommelse af landenes behov for at udvikle et
verdensomspændende netværk til udveksling af
oplysninger for effektivt at kunne bekæmpe international
skatteunddragelse;
Idet Danmarks regering ved at
indgå denne aftale anerkender, at Bermuda i henhold til
OECD's kriterier ikke anses for at befatte sig med skadelig
skattepraksis eller for at være et skattely i forhold til den
danske regering;
Danmarks regering og Bermudas regering, der ønsker at
forbedre og lette vilkårene og forudsætningerne for
udveksling af oplysninger vedrørende skatter,
erblevet enige om følgende:
Artikel 1
Aftalens genstand og anvendelsesområde
Parternes kompetente myndigheder skal yde bistand gennem
udveksling af oplysninger, som er relevante for administration
eller håndhævelse af parternes interne lovgivning
vedrørende de skatter, som er omfattet af aftalen.
Sådanne oplysninger skal indbefatte oplysninger, som er
relevante for ansættelse, ligning og opkrævning af
sådanne skatter, inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse af
skattekrav eller efterforskning eller retsforfølgning af
skattesager.
Oplysningerne skal udveksles i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne aftale og skal behandles som fortrolige
på den måde, som er fastlagt i artikel 8.
Artikel 2
Jurisdiktion
En anmodet part er ikke pligtig til at fremskaffe oplysninger,
som hverken er i dens myndigheders besiddelse eller besiddes eller
kontrolleres af personer inden for dens jurisdiktion.
Artikel 3
Skatter omfattet af aftalen
1. De eksisterende skatter, som er omfattet af denne aftale,
er direkte skatter af enhver art og beskrivelse, som udskrives i
parterne.
2. Denne aftale finder også anvendelse på skatter
af samme eller væsentligt samme art, der efter datoen for
denne aftales undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i
stedet for, de eksisterende skatter. Parternes kompetente
myndigheder skal underrette hinanden om alle væsentlige
ændringer af beskatning og hermed forbundne metoder til
indsamling af oplysninger, som omfattes af denne aftale.
Artikel 4
Definitioner
1. I denne aftale har følgende udtryk den nedenfor
angivne betydning, medmindre de er defineret anderledes:
a)
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i
overensstemmelse med folkeretten i dansk lovgivning er eller senere
måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket
Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn
til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på
havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med
hensyn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne eller Grønland;
b)
»Bermuda« betyder øgruppen Bermuda.
c) »anmodende
part« betyder den part i denne aftale, som anmoder om at
modtage oplysninger eller har modtaget oplysninger;
d) »kollektiv
investeringsfond eller -ordning« betyder ethvert puljet
investeringsinstrument, uanset dets juridiske kvalifikation.
Udtrykket »offentlig kollektiv investeringsfond eller
-ordning« betyder enhver kollektiv investeringsfond eller
-ordning, forudsat at andele, aktier eller andre rettigheder i
fonden eller ordningen frit kan købes, sælges eller
indløses af almenheden. Andele, aktier eller andre
rettigheder kan frit købes, sælges eller
indløses af »almenheden«, hvis købet,
salget eller indløsningen ikke underforstået eller
udtrykkeligt er begrænset til en afgrænset kreds af
investorer ikke er underforstået eller udtrykkeligt
begrænset til en afgrænset kreds af investorer;
e)
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en
juridisk person;
f) »kompetent
myndighed« betyder, i Danmark, Skatteministeren eller dennes
befuldmægtigede stedfortræder, og i Bermuda,
Finansministeren eller en befuldmægtiget stedfortræder
for ministeren;
g)
»part« betyder Danmark eller Bermuda, alt efter
sammenhængen;
h)
»oplysning« betyder enhver omstændighed,
meddelelse eller protokol uanset form;
i)
»foranstaltninger til indhentning af oplysninger«
betyder lovgivning og administrativ praksis eller domstolspraksis,
der sætter en part i stand til at til at indhente og yde de
oplysninger, der anmodes om;
j)
»statsborger« betyder:
i) i Danmark,
A) enhver fysisk
person med dansk indfødsret, og
B) enhver juridisk
person, partnerskab, forening eller anden enhed, som afleder sin
status som sådan af gældende lovgivning i Danmark;
og
ii) i Bermuda,
enhver juridisk person, partnerskab, selskab, trust, stat, forening
eller anden enhed, som afleder sin status som sådan af
gældende lovgivning i Bermuda.
k)
»person« indbefatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
l) »vigtigste
aktieklasse« betyder den aktieklasse, som repræsenterer
flertallet af stemmerne i og værdien af selskabet;
m) »selskab,
hvis aktier er genstand for offentlig handel« betyder et
selskab, hvis vigtigste aktieklasse er noteret på en
anerkendt aktiebørs under forudsætning af, at dets
noterede aktier frit kan købes eller sælges af
almenheden. Aktier kan købes eller sælges »af
almenheden«, hvis køb eller salg af aktier ikke
underforstået eller udtrykkeligt er begrænset til en
afgrænset kreds af investorer;
n) »anerkendt
fondsbørs« betyder sådan børs, som
parternes kompetente myndigheder er blevet enige om;
o) »anmodede
part« betyder den part i denne aftale, som er anmodet om at
videregive oplysninger eller har videregivet oplysninger efter
anmodning;
p)
»hjemmehørende« betyder:
i) i Danmark,
enhver person, som i henhold til dansk lovgivning er skattepligtig
dertil på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens
sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter,
herunder også selve staten og enhver dertil hørende
politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter
dog ikke en person, som er skattepligtig til Danmark udelukkende af
indkomst fra kilder i Danmark;
ii) i Bermuda, en
fysisk person, som er ordinært bosiddende i Bermuda; og et
selskab, partnerskab, trust eller forening oprettet i henhold til
Bermudas lovgivning;
q)
»skatteunddragelse af grov karakter« betyder
forsætlig unddragelse eller forsøg på
unddragelse af enhver forpligtelse til skattebetaling, hvor en
positiv handling eller en undladelse, der udgør en
unddragelse eller et forsøg på unddragelse har fundet
sted, alt under forudsætning af, at der foreligger
forsæt til at unddrage det offentlige skat. Forpligtelsen til
skattebetaling skal udgøre et betydeligt eller
væsentligt beløb, enten som et absolut beløb
eller i forhold til en årlig skattebetaling, og den udviste
adfærd skal enten udgøre en systematisk indsats eller
aktivitetsmønster, som har til formål eller
tilstræber at skjule oplysninger fra skattemyndighederne i en
af parterne eller forsyne disse med ukorrekte oplysninger, eller
udgøre forfalskning eller hemmeligholdelse af identitet. De
kompetente myndigheder skal aftale anvendelsesområdet og
omfanget af sager, der falder inden for denne definition; og
r)
»skat« betyder enhver skat, som denne aftale finder
anvendelse på.
2. Overalt i denne aftale, hvor udtrykket
»relevante« anvendes om oplysninger, skal udtrykket
forstås på en måde, som sikrer, at oplysningerne
anses for relevante, selv om en endegyldig vurdering af
oplysningernes betydning for en igangværende
undersøgelse kun kan foretages, efter at oplysningerne er
modtaget.
3. Ved en parts anvendelse af denne aftale på ethvert
tidspunkt skal ethvert udtryk, som ikke er defineret heri,
medmindre andet følger af sammenhængen,
tillægges den betydning, som det har på det tidspunkt i
denne parts lovgivning, idet enhver betydning i de skattelove, der
anvendes i denne part, skal gå forud for den betydning,
udtrykket er tillagt andre steder i denne parts lovgivning.
Artikel 5
Udveksling af oplysninger efter anmodning
1. Den anmodede parts kompetente myndighed skal efter
anmodning fra den anmodende part videregive oplysninger til
formål som nævnt i artikel 1. Sådanne oplysninger
skal videregives, uanset om den adfærd, som
undersøges, ville udgøre en forbrydelse efter den
anmodede parts egen lovgivning, hvis adfærden var
udøvet på den anmodede parts område.
2. Hvis de oplysninger, som den anmodede parts kompetente
myndigheder er i besiddelse af, ikke er tilstrækkelige til at
sætte den i stand til at imødekomme anmodningen om
oplysninger, skal den anmodede part bruge alle relevante
foranstaltninger til indhentning af oplysninger for at videregive
de oplysninger, der anmodes om, til den anmodende part, uanset at
den anmodede part ikke behøver sådanne oplysninger til
formål for sin egen beskatning.
3. Hvis den anmodende parts kompetente myndighed særligt
anmoder om det, skal den anmodede parts kompetente myndighed
videresende oplysninger efter denne artikel, i det omfang det er
tilladt efter dens nationale lovgivning, i form af skriftlige
vidneudsagn og bekræftede kopier af originale
protokoller.
4. Hver part skal sikre, at dens kompetente myndighed har
hjemmel til, til opfyldelse af denne aftale, at indhente og efter
anmodning videregive:
a) oplysninger, der
besiddes af banker, andre finansielle institutioner, og enhver
person, herunder befuldmægtigede og fondsforvaltere, som
optræder i egenskab af repræsentant eller
forvalter,
b) oplysninger
vedrørende ejerskabet til selskaber, interessentskaber og
andre personer, herunder - med de begrænsninger, der
følger af artikel 2 - ejerskabet til alle sådanne
personer i en kæde af ejere; i tilfælde af trusts,
oplysninger om stiftere, forvaltere, berettigede og trustens
placering i en kæde af ejere; og i tilfælde af fonde,
oplysninger om stiftere, medlemmer af fondsbestyrelsen, modtagere
af ydelser og fondens placering i en kæde af ejere.
5. Denne aftale medfører ikke en forpligtelse for
parterne til at indhente eller videregive:
a) oplysninger om
ejerskab for så vidt angår selskaber, hvis aktier er
genstand for offentlig handel, og offentlige kollektive
investeringsfonde eller -ordninger. Medmindre sådanne
oplysninger kan indhentes uden uforholdsmæssige
vanskeligheder;
b) oplysninger, der
knytter sig til en periode, der ligger mere end seks år forud
for den skatteperiode, der er under behandling;
c) oplysninger,
medmindre den anmodende part har udtømt alle muligheder, der
står til rådighed hos den selv, for at indhente
oplysninger, undtagen sådanne, som ville medføre
uforholdsmæssige vanskeligheder;
d) oplysninger, der
besiddes eller kontrolleres af en person, der ikke er skatteyderen,
og som ikke har direkte tilknytning til skatteyderen.
6. Når den anmodende part anmoder om oplysninger for
så vidt angår en sag, som ikke udgør
skatteunddragelse af grov karakter, skal en overordnet medarbejder
ved partens kompetente myndighed afgive erklæring om, at
anmodningen er relevant og nødvendig for at fastslå
skatteyderens skattepligt i henhold til den anmodende parts
lovgivning.
7. Hvis der anmodes om oplysninger om en person, der hverken
er hjemmehørende eller statsborger i nogen af parterne, skal
det også fastslås til den anmodede parts kompetente
myndigheds tilfredshed, at oplysningerne er nødvendige for
den korrekte administration og håndhævelse af den
anmodende parts skattelovgivning.
8. Når den anmodende parts kompetente myndighed anmoder
om oplysninger i henhold til denne aftale, skal den for at
synliggøre relevansen i forhold til anmodningen af de
oplysninger, der anmodes om, give følgende oplysninger til
den anmodede parts kompetente myndighed:
a) identiteten af
den person, som er genstand for undersøgelse eller
efterforskning;
b) grunde til at
antage, at de oplysninger, der anmodes om, besiddes eller
kontrolleres af en person, der er undergivet den anmodede parts
jurisdiktion;
c) i det omfang det
vides, navn og adresse på enhver person, som antages at
besidde eller kontrollere de oplysninger, der anmodes om;
d) en
erklæring om, at anmodningen er i overensstemmelse med
lovgivning og administrativ praksis i den anmodende part og ville
kunne indhentes af den anmodende part efter dennes lovgivning,
såvel til dens egne skattemæssige formål og som
til opfyldelse af en gyldig anmodning fra den anmodende part i
henhold til denne aftale;
e) en
erklæring om, at den anmodende part har udtømt alle
muligheder, der står til rådighed i dens egen part, for
at indhente oplysningerne, undtagen de, som ville medføre
uforholdsmæssige vanskeligheder;
og, i videst muligt omfang:
f) karakteren og
typen af de oplysninger, der anmodes om, herunder en beskrivelse af
de særlige beviser, oplysninger eller anden bistand der
ønskes, og den form, i hvilken den anmodende part
fortrækker at modtage dem;
g) de
skattemæssige formål, for hvilken oplysningerne
søges, og hvorfor de er relevante for at fastslå en
skatteyders skattepligt i henhold til den anmodende parts
lovgivning;
h) oplysning om, at
en sådan skatteyder er hjemmehørende eller statsborger
i en af parterne, eller at det er nødvendigt for at
fastslå en skatteyders skattepligt i henhold til den
anmodende parts lovgivning;
i) den tidsperiode,
med hensyn til hvilken oplysningerne er nødvendige til
skattemæssige formål.
9. Den anmodede parts kompetente myndighed skal videresende de
oplysninger, der anmodes om, til den anmodende part hurtigst
muligt. For at sikre en hurtig besvarelse skal den anmodede parts
kompetente myndighed:
a) skriftligt
bekræfte modtagelsen af anmodningen over for den anmodende
part og give den anmodende parts kompetente myndighed underretning
om eventuelle mangler ved anmodningen inden 60 dage efter
modtagelsen af anmodningen; og
b) hvis den
anmodede parts kompetente myndighed ikke har været i stand
til at indhente og videregive oplysningerne inden for 90 dage efter
modtagelsen af anmodningen, herunder hvis den støder
på hindringer for tilvejebringelsen af oplysningerne, eller
hvis den afslår at tilvejebringe oplysningerne, skal den
umiddelbart underrette den anmodende part og herunder forklare
årsagen til dens manglende mulighed, karakteren af
hindringerne eller begrundelsen for dens afslag.
Artikel 6
Skatteundersøgelser i udlandet
1. I det omfang det er tilladt efter dens nationale
lovgivning, kan den anmodede part tillade repræsentanter for
den anmodende parts kompetente myndighed at rejse ind i den
anmodede parts område for at udspørge fysiske personer
og undersøge protokoller med skriftlig tilladelse fra de
berørte personer. Den anmodende parts kompetente myndighed
skal underrette den anmodede parts kompetente myndigheder om tid og
sted for mødet med de pågældende fysiske
personer.
2. Efter anmodning fra den anmodende parts kompetente
myndighed kan den anmodede parts kompetente myndighed tillade, at
repræsentanter fra den anmodende parts kompetente myndighed
er til stede under den relevante del af en
skatteundersøgelse på den anmodede parts
område.
3. Hvis anmodningen som nævnt i stykke 2
imødekommes, skal den anmodede parts kompetente myndighed,
der udfører undersøgelsen, så tidligt som
muligt, underrette den anmodende parts kompetente myndighed om tid
og sted for undersøgelsen, om den myndighed eller person,
der er udpeget til at udføre undersøgelsen, og om
procedurerne og betingelserne, som kræves af den anmodede
part for udførelsen af undersøgelsen. Alle
beslutninger med hensyn til udførelsen af
undersøgelsen skal træffes af den anmodede part, der
udfører undersøgelsen.
Artikel 7
Mulighed for at afslå en anmodning
1. Den anmodede parts kompetente myndighed kan afslå at
yde bistand, hvor:
a) anmodningen ikke
er fremsat i overensstemmelse med denne aftale;
b) hvis meddelelse
af de oplysninger, der anmodes om, ville være i strid med
almene hensyn (»ordre public«) i den anmodede part;
c) en anmodende
part ikke ville være i stand til at indhente
oplysningerne
i) efter sin
lovgivning til brug for administration eller
håndhævelse af dens egen skattelovgivning eller
ii) til
imødekommelse af en gyldig anmodning fra den anmodede part
efter denne Aftale.
2. Bestemmelserne i denne aftale pålægger ikke en
part nogen forpligtelse til at videregive oplysninger, der ville
afsløre nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig,
industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
fremstillingsmetode. Uanset det foranstående skal oplysninger
af den type, som er beskrevet i artikel 5, stykke 4, dog ikke
behandles som en sådan hemmelighed eller fremstillingsmetode,
alene fordi de opfylder kriterierne i dette stykke.
3. Bestemmelserne i denne aftale pålægger ikke en
part nogen forpligtelse til at indhente oplysninger, som ville
afsløre fortrolig kommunikation mellem en klient og en
advokat eller anden juridisk rådgiver, når sådan
kommunikation udgør
a) kommunikation
mellem en juridisk rådgiver og en klient i forbindelse med
ydelse af juridisk rådgivning til klienten;
b) kommunikation
mellem en juridisk rådgiver og dennes klient, mellem en
juridisk rådgiver, der optræder for klienten, og en
anden person, eller mellem klienten og en anden person, i
forbindelse med eller ved overvejelse om juridiske handlinger og
for sådanne handlinger;
c) emner, som
vedhæftes, eller som der henvises til i sådan
kommunikation, og som er udfærdiget
i) i forbindelse
med juridisk rådgivning; eller
ii) i forbindelse
med eller ved overvejelse om juridiske handlinger og for
sådanne handlinger, når emnerne er i en persons
besiddelse, som er berettiget til at være i besiddelse af
dem.
4. En anmodning om oplysninger kan ikke afslås af den
grund, at skattekravet, som giver anledning til anmodningen,
bestrides.
5. Den anmodede part kan afslå en anmodning om
oplysninger, hvis den anmodende part har anmodet om oplysningerne
til administration eller håndhævelse af en bestemmelse
i den anmodende parts skattelovgivning eller ethvert krav i
forbindelse hermed, der diskriminerer mod en statsborger i den
anmodede part sammenlignet med en statsborger eller i den anmodende
part under samme omstændigheder.
Artikel 8
Tavshedspligt
Enhver oplysning, som er modtaget af en part i henhold til
denne aftale, skal holdes hemmelig og må kun meddeles til
personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder) inden for partens jurisdiktion, der er
beskæftiget med ligning og opkrævning,
tvangsfuldbyrdelse af eller retsforfølgning eller
afgørelser af klager med hensyn til skatter omfattet af
denne aftale. Sådanne personer eller myndigheder må kun
anvende sådanne oplysninger til sådanne formål.
De må meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger
eller i retsafgørelser. Oplysningerne må ikke meddeles
til nogen anden person eller enhed eller myndighed eller til nogen
anden jurisdiktion uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra den
anmodede parts kompetente myndighed.
Artikel 9
Beskyttelsesforanstaltninger
De rettigheder og den beskyttelse, som tilkommer personer i
henhold til den anmodede parts lovgivning eller administrative
praksis, forbliver gældende. Disse rettigheder og denne
beskyttelse må ikke anvendes af den anmodede part på en
måde, der unødigt hindrer eller forsinker effektiv
udveksling af oplysninger.
Artikel 10
Omkostninger
Tilfælde af omkostninger, som er pådraget i
forbindelse med ydelse af bistand (herunder rimelige omkostninger
pådraget af tredjeparter og udenforstående
rådgivere i forbindelse med retssager eller lignende) skal
aftales mellem parternes kompetente myndigheder.
Artikel 11
Ingen præjudicerende eller begrænsende
foranstaltninger
1. I tilfælde af, at en part har grund til at tro, at
den anden part har indført præjudicerende eller
begrænsende foranstaltninger baseret på skadelig
skattepraksis over for hjemmehørende eller statsborgere i
den anden part, skal begge parter omgående tage initiativ
til, at de kompetente myndigheder indleder procedurer til afklaring
af forholdene
2. En præjudicerende eller begrænsende
foranstaltning baseret på skadelig skattepraksis betyder en
foranstaltning, der anvendes af én af parterne over for
hjemmehørende eller statsborgere i den anden part på
bases af, at den anden part ikke deltager i effektiv udveksling af
oplysninger, eller fordi den anden part mangler gennemsigtighed
vedrørende funktionaliteten af dens love, andre regler eller
administrativ praksis, eller på basis af ingen eller symbolsk
beskatning i kombination med ét af de forudgående
kriterier.
3. Uden at udtrykket »præjudicerende eller
begrænsende foranstaltninger« herved indskrænkes,
indbefatter udtrykket nægtelse af et fradrag, et nedslag
eller en friholdelse, indførelse af en skat, afgift eller
gebyr eller særlige krav til afrapportering. Sådanne
foranstaltninger inkluderer enhver foranstaltning, som relaterer
sig direkte eller indirekte til skattemæssige forhold. Dog
indbefatter de ikke generelt anvendelige foranstaltninger, som en
af parterne anvender over for, blandt andre, ethvert medlem af
OECD.
Artikel 12
Gensidig aftaleprocedure
1. Parternes kompetente myndigheder skal i fællesskab
søge at løse eventuelle vanskeligheder, der
måtte opstå om fortolkningen eller
gennemførelsen af denne aftale,
2. I tillæg til de bestræbelser, der omtales i
stykke 1, kan parternes kompetente myndigheder gensidigt beslutte
de fremgangsmåder, som skal anvendes efter artikel 5 og
6.
3. Parternes kompetente myndigheder kan kommunikere direkte
med hinanden med henblik på opfyldelsen af denne
artikel.
Artikel 13
Ikrafttræden
Denne aftale træder i kraft den tredvte dag efter den
seneste af de datoer, hvor hver af parterne skriftligt har
underrettet den anden om, at de formaliteter, som er
påkrævet efter forfatningen eller på anden vis i
deres respektive part, er overholdt. Når aftalen er
trådt i kraft, har den virkning:
a) for
skattestraffesager fra og med denne dag; men dog tidligst fra den
1. januar 2010; og
b) for alle andre
sager, som omfattet af artikel 1, fra og med den dag; men dog
tidligst fra den 1. januar 2010, men kun for skatteperioder, der
begynder på eller efter den dag eller, hvis der ikke er noget
skatteår, på alle skattekrav, som opstår på
eller efter denne dag.
Artikel 14
Opsigelse
1. Hver af parterne kan opsige aftalen ved at give den anden
part behørig skriftlig meddelelse om opsigelse.
2. En sådan opsigelse har virkning fra den første
dag i den måned, der følger efter udløbet af en
periode på seks måneder regnet fra den dag, hvor den
anden part modtog meddelelse om opsigelsen.
3. I tilfælde af opsigelse forbliver begge parter bundet
af bestemmelserne i artikel 8 med hensyn til enhver oplysning, der
er modtaget efter aftalen.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede i denne
egenskab af de respektive parter, underskrevet aftalen. |
| |
Udfærdiget i Washington, den 16.
april 2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Danmarks regering | For Bermudas regering |
| |
Friis Arne Petersen | Paula Ann Cox |
| |
| |
Protokol
mellem
Danmarks regering
og
Bermudas regering
om
fortolkningen eller anvendelsen af aftalen mellem Danmark og
Bermuda om udveksling af oplysninger vedrørende
skatter
Danmarks regering og Bermudas regering
(»parterne«), som ønsker at fremme udvekslingen
af oplysninger i skattesager, har aftalt følgende:
Denne protokol udgør en integreret del af aftalen og
træder i kraft i overensstemmelse med artikel 13, samtidig
med at aftalen træder i kraft.
De kompetente myndigheder kan efter gensidig aftale til enhver
tid ændre denne protokol skriftligt. Den ændrede
protokol har virkning fra datoen for det brev, hvorved aftalen om
ændringen endeligt indgås.
Bermudas regering tager de nødvendige forholdsregler
for at afskaffe enhver bestemmelse i sin nationale lovgivning,
hvori det kræves, at oplysninger er fysisk til stede, for
herved at kunne opfylde denne aftale. Den danske regering vil
på sin side gøre brug af alle til rådighed
stående midler for at tilvejebringe oplysningerne, bortset
fra sådanne, som ville give anledning til
uforholdsmæssige vanskeligheder.
I relation til artikel 5, stykke 6, stykke 7, og stykke 8,
litra h, må udtrykket »nødvendige« ikke
fortolkes således, at det begrænser de generelle
formål, som er beskrevet i artikel 1. Bekræftelse af en
overordnet embedsmand skal være tilstrækkeligt til at
opfylde kravene i disse bestemmelser.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede i denne
egenskab af de respektive parter, underskrevet protokollen. |
| |
Udfærdiget i Washington, den 16.
april 2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Danmarks regering | For Bermudas regering |
| |
Friis Arne Petersen | Paula Ann Cox |
Bilag 4
(Oversættelse)
Aftale mellem Danmark og Bermuda til undgåelse af
dobbeltbeskatning af fysiske personer
Danmarks regering og Bermudas regering, som ønsker at
supplere aftalen om udveksling af oplysninger i skattesager,
indgået den 16. april 2009, ved at indgå en aftale til
undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske personer for
så vidt angår indkomstskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Fysiske personer omfattet af aftalen
Denne aftale finder anvendelse på fysiske personer, der
er hjemmehørende i en part eller begge parter.
Artikel 2
Skatter omfattet af aftalen
1. De gældende skatter, på hvilke aftalen finder
anvendelse, er:
a) I Bermuda:
enhver skat, som pålignes af Bermuda, og som er af
væsentligt samme art som de eksisterende skatter i Danmark,
som omfattes af denne aftale, dog ikke lønsumsafgift;
b) I Danmark:
i) indkomstskatten
til staten,
ii) den kommunale
indkomstskat
(herefter omtalt som »dansk skat«).
2. Aftalen skal også finde anvendelse på skatter
af samme eller væsentligt samme art, der efter datoen for
aftalens undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i
stedet for de gældende skatter. Parternes kompetente
myndigheder skal underrette hinanden om enhver væsentlig
ændring, der er foretaget i deres skattelovgivning
vedrørende fysiske personer.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne aftale den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykket
»part« betyder Bermuda eller Danmark alt efter
sammenhængen; udtrykket »parterne« betyder
Bermuda og Danmark;
b) udtrykket
»Bermuda« betyder øgruppen Bermuda;
c) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som
i overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk
lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et
område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens
undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden
virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne og Grønland;
d) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder
i) i Bermuda,
Finansministeren eller en befuldmægtiget stedfortræder
for ministeren;
ii) i Danmark,
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
e) udtrykket
»foretagende« finder anvendelse på drift af
enhver form for erhvervsvirksomhed;
f) udtrykket
»international trafik« betyder enhver transport med
skib eller fly, der anvendes af et foretagende, der er
hjemmehørende i en part, med mindre skibet eller flyet
udelukkende anvendes mellem steder i den anden part.
2. Ved en parts anvendelse af aftalen på ethvert
tidspunkt skal ethvert udtryk, som ikke er defineret
deri, medmindre andet følger af sammenhængen,
tillægges den betydning, som det har
på dette tidspunkt i denne parts lovgivning
vedrørende de skatter, som aftalen finder
anvendelse på, idet enhver betydning i de
skattelove, der anvendes i denne part, skal gå forud for den
betydning, udtrykket er tillagt i andre love, der anvendes i denne
part.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne aftale skal udtrykket »en person, der er
hjemmehørende i en part«
betyde:
a) i Danmark med
hensyn til en fysisk person enhver fysisk person, som i henhold til
denne parts lovgivning er skattepligtig der på grund af
bopæl, hjemsted eller ethvert andet kriterium af lignende
karakter. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er
skattepligtig i Danmark udelukkende af indkomst fra kilder i
Danmark;
b) i Bermuda med
hensyn til en fysisk person som ifølge Bermudas lovgivning
er ordinært bosiddende i Bermuda.
2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge parter, skal hans status
bestemmes efter følgende regler:
a) han skal anses
for kun at være hjemmehørende i den part, hvor han har
en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig
til sin rådighed i begge parter, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den part, med hvilken han har de
stærkeste personlige og økonomiske
forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke
kan afgøres, i hvilken part han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af parterne, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den part, hvor han
sædvanligvis har ophold;
c) hvis han
sædvanligvis har ophold i begge parter, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal parternes kompetente
myndigheder afgøre spørgsmålet ved
gensidig aftale.
Artikel 5
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 6, 7, 8 og 9
medfører andet, kan gage, løn og andet lignende
vederlag, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en part, for personligt arbejde, kun
beskattes i denne part, medmindre arbejdet er udført i den
anden part. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som
oppebæres herfor, beskattes i denne anden part.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
part, for personligt arbejde udført i den anden part, kun
beskattes i den førstnævnte part, hvis:
a) modtageren
opholder sig i den anden part i en eller flere perioder, der
tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-måneders periode,
der begynder eller slutter i det pågældende
skatteår, og
b) vederlaget
betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden part, og
c) vederlaget ikke
påhviler et fast forretningssted, som arbejdsgiveren har
i den anden part, og gennem hvilket virksomhed helt eller delvis
udøves.
3. Stykke 2 i denne artikel finder ikke anvendelse på
vederlag, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en part, for personligt arbejde
udført i den anden part, og som betales af eller for en
arbejdsgiver, som ikke er hjemmehørende i denne anden part,
hvis
a) modtageren yder
tjeneste under dette ansættelsesforhold til en anden person
end arbejdsgiveren, og denne person, direkte eller indirekte,
overvåger, instruerer eller kontrollerer den måde,
hvorpå tjenesten udøves, og
b) denne tjeneste
udgør en integreret del af forretningsvirksomheden, der
udøves af denne person.
4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan
vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord
på et skib eller et fly, der anvendes i international trafik
af et foretagende i en part, beskattes i denne part. I
tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde, som
udføres om bord på et fly, der anvendes i
international trafik af luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines
System (SAS), kan sådant vederlag kun beskattes i
Danmark.
Artikel 6
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
part, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller
et andet tilsvarende organ for et selskab, der er
hjemmehørende i den anden part, kan beskattes i denne
anden part.
Artikel 7
Kunstnere og sportsfolk
1. Indkomst, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en part, som optrædende kunstner,
såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner,
eller musiker eller som sportsudøver, ved hans
personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden
part, kan beskattes i denne anden part.
2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i
egenskab af optrædende kunstner eller
sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren eller
sportsudøveren selv, men en anden fysisk person eller
juridisk enhed, kan denne indkomst beskattes i den part, hvor
kunstnerens eller sportsudøverens virksomhed
udøves.
Artikel 8
Pensioner
Pensioner og lignende vederlag, som hidrører fra en
part, betalinger efter den sociale sikringslovgivning i en part og
betalinger efter enhver anden ordning af midler tilvejebragt af en
part kan beskattes i denne part.
Artikel 9
Offentligt hverv
1. a) Gage, løn
og andet lignende vederlag, bortset fra en pension, der
udbetales af en part, eller en dertil hørende politisk
underafdeling, offentligretligt organ eller lokal myndighed til en
fysisk person for udførelse af hverv for denne part,
underafdeling, organ eller myndighed, kan kun beskattes i denne
part.
b) Sådan
gage, løn og lignende vederlag kan dog kun beskattes i den
anden part, hvis hvervet er udført i denne part, og den
fysiske person er hjemmehørende i denne part og ikke blev
hjemmehørende i denne part alene med det formål at
udføre hvervet.
2. Bestemmelserne i artiklerne 5, 6 og 7 skal finde anvendelse
på gage, løn og andet lignende vederlag for
udførelse af hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en part, eller en dertil
hørende politisk underafdeling, offentligretligt organ
eller lokal myndighed.
Artikel 10
Studerende
Beløb, som en studerende eller lærling, der er,
eller som umiddelbart før han besøger en
part, var hjemmehørende i den anden part, og som opholder
sig i den førstnævnte part udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit
underhold, studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne
part, under forudsætning af, at sådanne beløb
hidrører fra kilder uden for denne part.
Artikel 11
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. I Bermuda skal dobbeltbeskatning undgås i
overensstemmelse med Bermudas lovgivning.
2. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås
således:
a) Hvis en person,
der er hjemmehørende i Danmark,
oppebærer indkomst, som i henhold til
bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i Bermuda, skal
Danmark - medmindre bestemmelserne i litra c) medfører
andet - indrømme fradrag i den
pågældende persons indkomstskat med et
beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i
Bermuda.
b) Sådant
fradrag skal dog ikke kunne overstige den del af
indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet, der
svarer til den indkomst, som kan beskattes i Bermuda.
c) Hvis en person,
der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst, som i henhold til bestemmelserne i denne aftale kun
kan beskattes i Bermuda, kan Danmark medregne denne indkomst i
beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten
tillade fradrag for den del af indkomstskatten, som kan
henføres til den indkomst, der hidrører fra
Bermuda.
Artikel 12
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. Hvis en fysisk person mener, at foranstaltninger, truffet
af en af eller begge parter, for ham medfører eller vil
medføre en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, kan
han, uanset hvilke retsmidler der måtte være
foreskrevet i disse parters interne lovgivning, indbringe sin sag
for den kompetente myndighed i den part, hvor han er
hjemmehørende. Sagen skal indbringes inden tre år fra
den dag, hvor der er givet ham den første underretning om
den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er
i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan
nå frem til en rimelig løsning, søge at
løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed
i den anden part med henblik på at undgå
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til,
hvilke tidsfrister der er fastsat i parternes interne
lovgivning.
3. Parternes kompetente myndigheder skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen.
4. Parternes kompetente myndigheder kan træde i direkte
forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en
aftale i overensstemmelse med de foregående
stykker.
Artikel 13
Ikrafttræden
1. Denne aftale træder i kraft den tredvte dag efter den
seneste af de datoer, hvor hver af parterne skriftligt har
underrettet den anden om, at betingelserne i henhold til dens
lovgivning er opfyldt.
2. Aftalen har virkning
med hensyn til Bermuda-skat som opkræves for ethvert
skatteår af enhver april, der begynder på eller efter
den første dag i januar i det år, som følger
efter det år, hvor aftalen træder i kraft;
med hensyn til dansk skat på skat, der opkræves
for ethvert skatteår, som begynder på eller efter den
første dag i januar i det år, der følger efter
det år, hvor aftalen træder i kraft.
3. Uanset denne artikels stykke 2 skal aftalen kun være
gældende, når aftalen, underskrevet den 16. april 2009
mellem Bermuda og Danmark om udveksling af oplysninger i
skattesager har virkning.
Artikel 14
Opsigelse
1. Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en
part. Hver af parterne kan opsige aftalen ved at give skriftlig
meddelelse om opsigelse mindst seks måneder inden
udløbet af ethvert kalenderår. I så fald
ophører aftalen med at have virkning for skatter, som
opkræves for ethvert skatteår, der begynder på
eller efter den første dag i januar i det kalenderår,
der følger efter udløbet af seksmåneders
perioden.
2. Uanset denne artikels stykke 1 vil aftalen være
opsagt, uden at der gives meddelelse om opsigelse, på datoen
for opsigelse af aftalen, underskrevet den 16. april mellem Bermuda
og Danmark om udveksling af oplysninger i skattesager.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,
underskrevet denne aftale. |
| |
Udfærdiget i Washington, den 16.
april 2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Danmarks regering | For Bermudas regering |
| |
Friis Arne Petersen | Paula Ann Cox |
Bilag 5
(Oversættelse)
Aftale mellem Danmark og Bermuda til undgåelse af
dobbeltbeskatning af foretagender, der driver skibe eller fly i
international trafik
Danmarks regering og Bermudas regering, som ønsker at
indgå en aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning af
foretagender, der driver skibe eller fly i international
trafik,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne aftale den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykket
»part« betyder Danmark eller Bermuda alt efter
sammenhængen; udtrykket »parterne« betyder
Danmark og Bermuda;
b) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som
i overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk
lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et
område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens
undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden
virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne og Grønland;
c) udtrykket
»Bermuda« betyder øgruppen Bermuda;
d) udtrykket
»person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en
juridisk person;
f) Udtrykket
»hjemmehørende i en part« betyder
i) i Danmark,
enhver person, som i henhold til denne parts lovgivning er
skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted,
ledelses sæde, registreringssted eller ethvert andet
kriterium af lignende karakter; dette udtryk omfatter dog ikke en
person, som udelukkende er skattepligtig til en part af
indkomst fra kilder i den part;
ii) i Bermuda en
fysisk person som ifølge Bermudas lovgivning er
ordinært bosiddende, og et selskab, interessentskab eller
anden enhed oprettet i henhold til Bermudas lovgivning; dog
således, at en enhed oprettet i henhold til Bermudas
lovgivning ikke skal anses for hjemmehørende i Bermuda,
medmindre ledelsens sæde befinder sig i Bermuda;
g) udtrykket
»foretagende« finder anvendelse på drift af
enhver form for erhvervsvirksomhed;
h) udtrykket
»foretagende i en part« betyder et foretagende, som
drives af en person, der er hjemmehørende i denne part;
i) udtrykket
»international trafik« betyder enhver transport med
skib eller fly, der anvendes af et foretagende i en part, medmindre
skibet eller flyet udelukkende anvendes mellem steder i den anden
part;
j) udtrykket
»indkomst ved drift af skibe eller fly i international
trafik« betyder indtægter, bruttoindkomster og
fortjeneste opnået ved:
i) sådan
drift af skibe og fly til transport af passagerer og gods;
ii) udleje af skibe
eller fly ubemandet (on charter basis), når udlejen er af
underordnet betydning i forhold til driften af skibe og fly i
international trafik;
iii) salg af
billetter og tilsvarende dokumenter og ydelse af tjenesteydelser,
der er forbundet ved sådan drift, enten for foretagendet selv
eller for ethvert andet foretagende, når sådant salg af
billetter eller tilsvarende dokumenter eller ydelse af
tjenesteydelser er direkte forbundet med eller af underordnet
betydning i forhold til driften af skibe og fly i international
trafik;
iv) brug,
rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder
anhængere og lignende udstyr til transport af containere),
der benyttes til transport af gods eller varer, når brugen,
rådighedsstillelse eller udlejen er direkte forbundet med
eller af underordnet betydning i forhold til driften af skibe eller
fly i international trafik;
v) renter af
midler, som er indsat direkte i forbindelse med driften af skibe
eller fly i international trafik;
k) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
i) i Danmark,
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder,
ii) i Bermuda,
finansministeren eller en befuldmægtiget
stedfortræder.
2. Ved en parts anvendelse af aftalen på ethvert
tidspunkt skal ethvert udtryk, som ikke er defineret
deri, medmindre andet følger af sammenhængen,
tillægges den betydning, som det har på
dette tidspunkt i denne parts lovgivning
vedrørende de skatter, som aftalen finder
anvendelse på,, idet enhver betydning i
de skattelove, der anvendes i denne part, skal gå forud for
den betydning, udtrykket er tillagt i andre love, der anvendes i
denne part.
Artikel 2
Undgåelse af dobbeltbeskatning
1. Indkomst, som et foretagende i en part oppebærer ved
drift af skibe eller fly i international trafik, kan kun beskattes
i denne part.
2. Fortjeneste, som et foretagende i en part oppebærer
ved afståelse af skibe eller fly eller rørlig formue,
som er knyttet til driften af skibe eller fly i international
trafik, kan kun beskattes i denne part.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder også anvendelse
på indkomst og fortjeneste, som et foretagende i en part
oppebærer ved deltagelse i en pool, et
forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation.
Artikel 3
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. Hvis en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af
eller begge parter, for ham medfører eller vil
medføre en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, kan
han, uanset hvilke retsmidler, der måtte være
foreskrevet i disse parters interne lovgivning, indbringe sin sag
for den kompetente myndighed i den part, hvor han er
hjemmehørende. Sagen skal indbringes inden tre år fra
den dag, hvor der er givet ham den første underretning om
den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er
i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan
nå frem til en rimelig løsning, søge at
løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed
i den anden part med henblik på at undgå
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til,
hvilke tidsfrister der er fastsat i parternes interne
lovgivning.
3. Parternes kompetente myndigheder skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen.
4. Parternes kompetente myndigheder kan træde i direkte
forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en
aftale i overensstemmelse med de foregående
stykker.
Artikel 4
Ikrafttræden
1. Denne aftale træder i kraft den tredvte dag efter den
seneste af de datoer, hvor hver af parterne skriftligt har
underrettet den anden om, at de fremgangsmåder, som er
påkrævet efter partens lovgivning, er
gennemført. Aftalen har virkning for skatter, som
opkræves for ethvert skatteår, der begynder på
eller efter den første dag i januar i det år, der
følger efter det år, hvor aftalen træder i
kraft.
2. Uanset denne artikels stykke 1 skal aftalen kun finde
anvendelse, når aftalen, underskrevet den 16. april 2009
mellem Bermuda og Danmark om udveksling af oplysninger i
skattesager har virkning.
Artikel 5
Opsigelse
1. Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en
part. Hver af parterne kan opsige aftalen ved at give skriftlig
meddelelse om opsigelse mindst seks måneder inden
udløbet af ethvert kalenderår. I så fald
ophører aftalen med at have virkning for skatter, som
opkræves for ethvert skatteår, der begynder på
eller efter den første dag i januar i det år, der
følger efter udløbet af seksmåneders
perioden.
2. Uanset denne artikels stykke 1 vil aftalen være
opsagt, uden at der gives meddelelse om opsigelse, på datoen
for opsigelse af aftalen, underskrevet den 16. april 2009 mellem
Bermuda og Danmark om udveksling af oplysninger i
skattesager.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,
underskrevet aftalen. |
| |
Udfærdiget i Washington, den 16.
april 2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Danmarks regering | For Bermudas regering |
| |
Friis Arne Petersen | Paula Ann Cox |
Bilag 6
(Oversættelse)
Aftale mellem Danmark og Bermuda om adgang til gensidige
aftaleprocedurer i forbindelse med regulering af forbundne
foretagenders fortjeneste
Danmarks regering og Bermuda regering, som ønsker at
indgå en aftale om adgang til gensidige aftaleprocedurer i
forbindelse med regulering af forbundne foretagenders
fortjeneste,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Skatter omfattet af aftalen
Denne aftale finder anvendelse på skatter af indkomst og
fortjeneste.
Artikel 2
Definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne aftale den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykket
»part« betyder Bermuda eller Danmark alt efter
sammenhængen;
b) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som
i overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk
lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et
område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens
undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden
virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne og Grønland;
c) udtrykket
»Bermuda« betyder øgruppen Bermuda;
d) udtrykket
»hjemmehørende i en part« betyder
i) i Danmark,
enhver person, som i henhold til denne parts lovgivning er
skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted
eller ethvert andet kriterium af lignende karakter; dette udtryk
omfatter dog ikke en person, som udelukkende er skattepligtig
til en part af indkomst fra kilder i den part;
ii) i Bermuda en
fysisk person som ifølge Bermudas lovgivning er
ordinært bosiddende i Bermuda, og et selskab, interessentskab
eller anden enhed oprettet i henhold til Bermudas lovgivning; dog
således, at en enhed oprettet i henhold til Bermudas
lovgivning ikke skal anses for hjemmehørende i Bermuda,
medmindre ledelsens sæde befinder sig i Bermuda.
e) udtrykket
»foretagende« finder anvendelse på drift af
enhver form for erhvervsvirksomhed;
f) udtrykket
»foretagende i en part« betyder et foretagende, som
drives af en person, der er hjemmehørende i denne part;
g) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
i) i Bermuda,
finansministeren eller en autoriseret stedfortræder;
ii) i Danmark,
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder.
2. Ved en parts anvendelse af aftalen på ethvert
tidspunkt skal ethvert udtryk, som ikke er defineret
deri, medmindre andet følger af sammenhængen,
tillægges den betydning, som det har på
dette tidspunkt i denne parts lovgivning
vedrørende de skatter, som aftalen finder
anvendelse på, idet enhver betydning i de
skattelove, der anvendes i denne part, skal gå forud for den
betydning, udtrykket er tillagt i andre love, der anvendes i denne
part.
Artikel 3
Principper for regulering af fortjeneste hos forbundne
foretagender
1. Hvis
a) et foretagende i
en part direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen
med eller kapitalen i et foretagende i den anden part, eller
b) de samme
personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i
en part som et foretagende i den anden part,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to
foretagender er aftalt eller fastsat vilkår
vedrørende deres forretningsmæssige eller
finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som
ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår
ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af
foretagenderne, men som på grund af disse vilkår ikke
er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og
beskattes i overensstemmelse hermed.
Artikel 4
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. Hvis et foretagende mener, at de principper, der er
fastlagt i artikel 3, ikke er opfyldt i en sag, der er omfattet af
denne aftale, kan det, uanset hvilke retsmidler, der måtte
være foreskrevet i den pågældende parts interne
lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i
den part, hvor det er hjemmehørende. Sagen skal indbringes
inden tre år efter den første meddelelse om den
foranstaltning, som er eller formodes at være i strid med de
principper, der er fastlagt i artikel 3. Den kompetente myndighed
skal så uden forsinkelse underrette den anden parts
kompetente myndighed.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan
nå frem til en rimelig løsning, søge at
løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed
i den anden part med henblik på at undgå
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til,
hvilke tidsfrister der er fastsat i parternes interne
lovgivning.
3. Parternes kompetente myndigheder skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen.
4. Parternes kompetente myndigheder kan træde i direkte
forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en
aftale i overensstemmelse med det foregående
stykke.
Artikel 5
Ikrafttræden
1. Denne aftale træder i kraft den tredvte dag efter den
seneste af de datoer, hvor hver af parterne skriftligt har
underrettet den anden om, at betingelserne i henhold til dens
lovgivning er opfyldt. Aftalen har virkning for skatter, som
opkræves for ethvert skatteår, der begynder på
eller den første dag i januar i det år, der
følger efter det år, hvor aftalen træder i
kraft.
2. Uanset stykke 1 skal aftalen kun finde anvendelse,
når aftalen, underskrevet den 16. april 2009 mellem Bermuda
og Danmark om udveksling af oplysninger i skattesager har
virkning.
Artikel 6
Opsigelse
1. Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en
part. Hver af parterne kan opsige aftalen ved at give skriftlig
meddelelse om opsigelse mindst seks måneder inden
udløbet af ethvert kalenderår. I så fald
ophører aftalen med at have virkning for skatter, som
opkræves for ethvert skatteår, der begynder på
eller efter den første dag i januar i det kalenderår,
der følger efter udløbet af seksmåneders
perioden.
2. Uanset denne artikels stykke 1 vil aftalen være
opsagt, uden at der gives meddelelse om opsigelse, på datoen
for opsigelse af aftalen, underskrevet den 16.april 2009 mellem
Bermuda og Danmark om udveksling af oplysninger i
skattesager.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,
underskrevet aftalen. |
| |
Udfærdiget i Washington, den 16.
april 2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Danmarks regering | For Bermudas regering |
| |
Friis Arne Petersen | Paula Ann Cox |
Bilag 7
(Oversættelse)
Aftale mellem Danmark og De Britiske
Jomfruøer om udveksling af oplysninger vedrørende
skatter
Idet De Britiske Jomfruøers
regering og Danmarks regering (»de kontraherende
parter«) anerkender behovet for samarbejde og udveksling af
oplysninger i såvel skattestraffesager som civile
skattesager,
idet de kontraherende parter
længe har deltaget i internationale bestræbelser i
bekæmpelsen af finansiel og anden kriminalitet, herunder
finansiering af terrorisme,
idet det bekræftes, at de
kontraherende parter har ret til at forhandle og indgå en
aftale om udveksling af oplysninger i skattesager,
idet De Britiske Jomfruøer
den 2. april 2002 har indgået en formel skriftlig
forpligtelse til OECD's principper om gennemsigtighed og udveksling
af oplysninger og efterfølgende aktivt har deltaget i OECD's
Globale Forum om Beskatning,
idet de kontraherende parter
ønsker at forbedre og lette vilkårene og
forudsætningerne for udveksling af oplysninger
vedrørende skatter,
idet de kontraherende parter
anerkender, at de aldrig vil begive sig ud i
»fiskeriekspeditioner«,
har de kontraherende parter derfor
nu indgået følgende aftale, som kun indeholder
forpligtelser for de kontraherende parter:
Artikel 1
Aftalens anvendelsesområde
De kontraherende parters kompetente myndigheder skal yde
bistand gennem udveksling af oplysninger, som kan forudses at
være relevante for administration eller
håndhævelse af de kontraherende parters interne
lovgivning vedrørende de skatter og skattesager, som er
omfattet af aftalen, herunder indbefattet oplysninger, som kan
forudses at være relevante for ansættelse, ligning,
bekræftelse, tvangsfuldbyrdelse, inddrivelse eller
opkrævning af sådanne skatter med hensyn til personer,
der er undergivet sådan beskatning, eller efterforskning
eller retsforfølgning af skattesager over for sådanne
personer. Oplysningerne skal udveksles i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne aftale og skal behandles som fortrolige
på den måde, som er fastlagt i artikel 8.
Artikel 2
Jurisdiktion
For at muliggøre den korrekte anvendelse af denne
aftale skal oplysninger fremskaffes i overensstemmelse med denne
aftale af den anmodede parts kompetente myndighed:
a) uden hensyntagen
til, hvorvidt den person, som oplysningerne vedrører, er
bosiddende eller statsborger i en kontraherende part, eller
hvorvidt den person, som besidder oplysningerne, er bosiddende
eller statsborger i en kontraherende stat; og
b) under
forudsætning af, at oplysningerne befinder sig, eller
besiddes eller kontrolleres af en person, der er undergivet den
anmodede parts jurisdiktion.
Artikel 3
Skatter omfattet af aftalen
1. De skatter, som omfattes af aftalen, er:
a) I De Britiske
Jomfruøer,
i) indkomstskatten
(the income tax);
ii)
lønskatten (the payroll tax); og
iii)
ejendomsskatten (the property tax);
b) I Danmark,
i) indkomstskatten
til staten;
ii) den kommunale
indkomstskat; og
iii)
merværdiafgiften (value added tax).
2. Denne aftale finder også anvendelse på skatter
af samme eller væsentligt samme art pålignet af en af
de kontraherende parter efter datoen for aftalens undertegnelse
udskrives som tillæg til, eller i stedet for en af de
skatter, der er opregnet i stk. 1 i denne artikel. De kontraherende
parters kompetente myndigheder skal underrette hinanden om alle
relevante ændringer af beskatning og hermed forbundne metoder
til indsamling af oplysninger, som omfattes af denne aftale.
Artikel 4
Definitioner
1. I denne aftale har følgende udtryk den nedenfor
angivne betydning, medmindre sammenhængen kræver det
anderledes:
a) »De
Britiske Jomfruøer« betyder De Britiske
Jomfruøers territorium som afgrænset ved
Jomfruøernes Forfatningsordre af 2007;
b)
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i
overensstemmelse med folkeretten i dansk lovgivning er eller senere
måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket
Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn
til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på
havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med
hensyn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne eller Grønland;
c) »kollektiv
investeringsfond eller -ordning« betyder ethvert puljet
investeringsinstrument, uanset dets juridiske kvalifikation;
d)
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en
juridisk person;
e) »kompetent
myndighed« betyder:
i) i De Britiske
Jomfruøer, Finansministeren eller en person eller myndighed,
der er skriftligt bemyndiget af denne;
ii) i Danmark,
Skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
f)
»kontraherende part« betyder De Britiske
Jomfruøer eller Danmark, alt efter sammenhængen;
g)
»straffelovgivning« betyder al straffelovgivning, der
benævnes som sådan i intern lovgivning, uanset om den
indeholdes i skattelovgivning, straffelov eller andre love;
h)
»skattestraffesager« betyder skattesager, som omfatter
forsætlig adfærd, der kan gøres til genstand for
tiltale efter den anmodende parts straffelovgivning;
i)
»oplysning« betyder enhver omstændighed,
meddelelse eller protokol uanset form;
j) udtrykket
»foranstaltninger til indhentning af oplysninger«
betyder lovgivning, administrative regler og administrativ praksis
eller domstolspraksis, der sætter en kontraherende part i
stand til at til at indhente og yde de oplysninger, der anmodes
om;
k)
»statsborger« betyder:
i) i relation til
De Britiske Jomfruøer, enhver fysisk person, som
tilhører De Britiske Jomfruøer i medfør af
Jomfruøernes Forfatningsordre af 2007 (Forfatningslov 2007
nr. 1678), eller som har et bopælscertifikat fra De Britiske
Jomfruøer i medfør af Indvandrings- og Pasregulativet
(kapitel 130); og enhver juridisk person, partnerskab, forening
eller anden enhed, som afleder sin status som sådan af
gældende lovgivning i De Britiske Jomfruøer;
ii) i relation til
Danmark, (A) enhver fysisk person med dansk indfødsret og
(B) enhver juridisk person, partnerskab, forening eller anden
enhed, som afleder sin status som sådan af gældende
lovgivning i Danmark.
l)
»person« indbefatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning eller gruppe af personer;
m) »vigtigste
aktieklasse« betyder den aktieklasse, som repræsenterer
flertallet af stemmerne i og værdien af selskabet;
n) »offentlig
kollektiv investeringsfond eller -ordning« betyder enhver
kollektiv investeringsfond eller -ordning, hvori køb, salg
eller indløsning af aktier eller andre rettigheder ikke er
underforstået eller udtrykkeligt begrænset til en
afgrænset kreds af investorer;
o) »selskab,
hvis aktier er genstand for offentlig handel« betyder et
selskab, hvis vigtigste aktieklasse er noteret på en
anerkendt aktiebørs under forudsætning af, at dets
noterede aktier frit kan købes eller sælges af
almenheden. Aktier kan købes eller sælges »af
almenheden«, hvis køb eller salg af aktier ikke
underforstået eller udtrykkeligt er begrænset til en
afgrænset kreds af investorer;
p) »anerkendt
fondsbørs« betyder sådan børs, som de
kontraherende parters kompetente myndigheder er blevet enige
om;
q) »anmodede
part« betyder den kontraherende part i denne aftale, som er
anmodet om at videregive eller har videregivet oplysninger;
r) »anmodende
part« betyder den kontraherende part i denne aftale, som
anmoder om eller har modtaget oplysninger;
s)
»skat« betyder enhver skat, som aftalen finder
anvendelse på.
2. Ved en kontraherende parts anvendelse af denne aftale
på ethvert tidspunkt skal ethvert udtryk, som ikke er
defineret deri, medmindre andet følger af
sammenhængen, tillægges den betydning, som det har
på dette tidspunkt i denne kontraherende parts lovgivning,
idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i denne
kontraherende part, skal gå forud for den betydning,
udtrykket er tillagt andre steder i denne kontraherende parts
lovgivning.
Artikel 5
Udveksling af oplysninger efter anmodning
1. Den anmodede parts kompetente myndighed skal efter
skriftlig anmodning fra den anmodende part videregive oplysninger
til formål som nævnt i artikel 1. Sådanne
oplysninger skal videregives, uanset om den adfærd, som
undersøges, ville udgøre en forbrydelse efter den
anmodede parts egen lovgivning, hvis den var udøvet på
den anmodede parts område. Hvis de oplysninger, som den
anmodede parts kompetente myndighed har modtaget, ikke er
tilstrækkelige til at sætte den i stand til at opfylde
anmodningen om oplysninger, skal den, i overensstemmelse med
vilkårene i stk. 7, litra a, oplyse den anmodende parts
kompetente myndighed herom og udbede sig sådanne yderligere
oplysninger, som måtte være nødvendige for en
effektiv udførelse af anmodningen.
2. Hvis de oplysninger, som den anmodede parts kompetente
myndigheder er i besiddelse af, ikke er tilstrækkelige til at
sætte den i stand til at imødekomme anmodningen om
oplysninger, skal den anmodede part bruge alle relevante
foranstaltninger til indhentning af oplysninger for at videregive
de oplysninger, der anmodes om, til den anmodende part, uanset at
den anmodede part ikke behøver sådanne oplysninger til
formål for sin egen beskatning.
3. Hvis den anmodende parts kompetente myndighed særligt
anmoder om det, skal den anmodede parts kompetente myndighed
videresende oplysninger efter denne artikel, i det omfang det er
tilladt efter dens nationale lovgivning, i form af skriftlige
vidneudsagn og bekræftede kopier af originale
protokoller.
4. Hver kontraherende part skal sikre, at dens kompetente
myndighed har hjemmel til, til opfyldelse af de formål, der
er nævnt i denne aftale, at indhente og efter anmodning
videregive:
a) oplysninger, der
besiddes af banker, andre finansielle institutioner, og enhver
person, herunder befuldmægtigede og fondsforvaltere, som
optræder i egenskab af repræsentant eller
forvalter,
b) oplysninger
vedrørende det retlige og retmæssige ejerskab af
selskaber, interessentskaber og andre personer, herunder, med de
begrænsninger, der følger af artikel 2, ejerskabet til
alle sådanne personer i en kæde af ejere; og i
tilfælde af trusts, oplysninger om stiftere, forvaltere,
berettigede og tilsynsførende, og i tilfælde af fonde,
oplysninger om stiftere, medlemmer af fondsbestyrelsen og
berettigede, og tilsvarende oplysninger i tilfælde af
enheder, der hverken er trusts eller fonde.
5. Uanset de foregående stykker medfører denne
aftale ikke en forpligtelse for de kontraherende parter til at
indhente eller videregive:
a) oplysninger om
ejerskab for så vidt angår selskaber, hvis aktier er
genstand for offentlig handel, og offentlige kollektive
investeringsfonde eller -ordninger. Medmindre sådanne
oplysninger kan indhentes uden uforholdsmæssige
vanskeligheder;
b) oplysninger, der
knytter sig til en periode, der ligger mere end seks år forud
for den skatteperiode, der er under behandling;
c) oplysninger, der
besiddes eller kontrolleres af en person, der ikke er skatteyderen,
og som ikke har direkte tilknytning til skatteyderen.
6. Når den anmodende parts kompetente myndighed anmoder
om oplysninger i henhold til denne aftale, skal den for at
synliggøre den forudsete relevans i forhold til anmodningen
af de oplysninger, der anmodes om, give følgende oplysninger
til den anmodede parts kompetente myndighed:
a) identiteten af
den person, som er genstand for undersøgelse eller
efterforskning;
b) perioden, som
der anmodes om oplysninger for;
c) karakteren og
typen af de oplysninger, der anmodes om, herunder en beskrivelse de
særlige beviser der ønskes, og den form, i hvilken den
anmodende part fortrækker at modtage oplysningerne;
d) det
skattemæssige formål, for hvilken oplysningerne
søges, og begrundelsen for, at de oplysninger, der anmodes
om, forudses at være relevante for den anmodende parts
administration eller håndhævelse af dens nationale
lovgivning;
e) grunde til at
antage, at de oplysninger, der anmodes om, befinder sig på
den anmodede parts område eller besiddes eller kontrolleres
en person, der er undergivet den anmodede parts jurisdiktion;
f) i det omfang det
vides, navn og adresse på enhver person, som antages at
besidde eller kontrollere de oplysninger, der anmodes om;
g) en
erklæring om, at anmodningen er i overensstemmelse med denne
aftale og med lovgivning og administrativ praksis i den anmodende
part, og at hvis de oplysninger, der anmodes om, havde været
i den anmodende parts jurisdiktion, så ville den anmodende
parts kompetente myndigheder være i stand til at indhente
oplysningerne efter den anmodende parts lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
h) en
erklæring om, at den anmodende part har udtømt alle
muligheder, der står til rådighed i dens eget
område, til at indhente oplysningerne, undtagen
sådanne, som ville medføre uforholdsmæssige
vanskeligheder.
7. Den anmodede parts kompetente myndighed skal videresende de
oplysninger, der anmodes om, til den anmodende parts kompetente
myndighed hurtigst muligt. For at sikre en hurtig besvarelse:
a) skal den
anmodede parts kompetente myndighed skriftligt bekræfte
modtagelsen af anmodningen over for den anmodende part og give den
anmodende parts kompetente myndighed underretning om eventuelle
mangler ved anmodningen inden 60 dage efter modtagelsen af
anmodningen; og
b) hvis den
anmodede parts kompetente myndighed ikke har været i stand
til at indhente og videregive de oplysninger, der er anmodet om,
inden for 90 dage efter modtagelsen af anmodningen, eller hvis den
støder på hindringer for tilvejebringelsen af
oplysningerne, eller hvis den anmodede parts kompetente myndighed
afslår at videregive oplysningerne, skal den umiddelbart
underrette den anmodende parts kompetente myndighed skriftligt og
herunder forklare årsagen til dens manglende mulighed for at
indhente og videregive oplysningerne eller de hindringer den er
stødt på, eller dens afslag.
Artikel 6
Skatteundersøgelser i udlandet
1. I det omfang det er tilladt efter dens nationale
lovgivning, kan den anmodede part efter et rimeligt varsel fra den
anmodende part tillade repræsentanter for den anmodende parts
kompetente myndighed at rejse ind i den anmodede parts område
i forbindelse med en anmodning for at udspørge fysiske
personer og undersøge protokoller med skriftlig tilladelse
fra de berørte personer. Den anmodende parts kompetente
myndighed skal underrette den anmodede parts kompetente myndigheder
om tid og sted for mødet med de pågældende
personer.
2. Efter anmodning fra den anmodende parts kompetente
myndighed kan den anmodede parts kompetente myndighed i
overensstemmelse med sin nationale lovgivning tillade, at
repræsentanter fra den anmodende parts kompetente myndighed
er til stede under den relevante del af en
skatteundersøgelse på den anmodede parts
område.
3. Hvis anmodningen som nævnt i stykke 2
imødekommes, skal den anmodede parts kompetente myndighed,
der udfører undersøgelsen, så tidligt som
muligt, underrette den anmodende parts kompetente myndighed om tid
og sted for undersøgelsen, om den myndighed eller person,
der er autoriseret til at udføre undersøgelsen, og om
procedurerne og betingelserne, som kræves af den anmodede
part for udførelsen af undersøgelsen. Alle
beslutninger om udførelsen af undersøgelsen skal
træffes af den anmodede part, der udfører
undersøgelsen, i overensstemmelse med dens nationale
lovgivning.
Artikel 7
Mulighed for at afslå en anmodning
1. Den anmodede parts kompetente myndighed kan afslå at
yde bistand:
a) hvis anmodningen
ikke er fremsat i overensstemmelse med denne aftale;
b) hvis den
anmodende part ikke har udtømt alle muligheder, der
står til rådighed på dens eget område til
at indhente oplysningerne, undtagen hvor brugen af sådanne
muligheder ville medføre uforholdsmæssige
vanskeligheder; eller
c) hvis meddelelse
af de anmodede oplysninger ville være i strid med almene
hensyn (»ordre public«).
2. Bestemmelserne i denne aftale pålægger ikke en
kontraherende part nogen forpligtelse til at videregive
oplysninger, der ville afsløre nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller fremstillingsmetode. Oplysninger af den type, som
er beskrevet i artikel 5, stykke 4, skal ikke alene af den
årsag behandles som en sådan hemmelighed eller
fremstillingsmetode.
3. a) Bestemmelserne i
denne aftale pålægger ikke en kontraherende part nogen
forpligtelse til at indhente oplysninger, som ville afsløre
fortrolig kommunikation mellem en klient og en advokat eller anden
juridisk rådgiver, når sådan kommunikation er
i) frembragt med
det formål at søge eller yde juridisk rådgivning
eller
ii) frembragt til
brug for eksisterende eller overvejede juridiske handlinger.
b) Oplysninger, der
besiddes med det formål at fremme en lovovertrædelse,
er ikke omfattet af det juridiske professionsprivilegium, og intet
i denne artikel skal forhindre end advokat eller anden juridisk
rådgiver i at oplyse navn og adresse på en klient,
når dette ikke ville udgøre et brud på det
juridiske professionsprivilegium.
4. En anmodning om oplysninger kan ikke afslås af den
grund, at skattekravet, som giver anledning til anmodningen,
bestrides af skatteyderen.
5. Den anmodede part er ikke forpligtet til at indhente og
videregive oplysninger, som den anmodende part ikke ville
være i stand til at indhente efter sin lovgivning eller
almindelige administrative fremgangsmåder, dersom de
oplysninger, der anmodes, om befandt sig på den anmodende
parts område.
6. Den anmodede part kan afslå en anmodning om
oplysninger, hvis den anmodende part har anmodet om oplysningerne
til administration eller håndhævelse af en bestemmelse
i den anmodende parts skattelovgivning eller ethvert krav i
forbindelse hermed, der diskriminerer mod en statsborger i den
anmodede part sammenlignet med en bosiddende eller statsborger
eller i den anmodende part under samme omstændigheder.
Artikel 8
Tavshedspligt
1.Alle oplysninger, som afgives og modtages af de
kontraherende parters kompetente myndigheder, skal holdes hemmelige
og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder
domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med
de formål, der er nævnt i artikel 1, og må kun
anvendes af sådanne personer eller myndigheder til disse
formål, herunder afgørelse af klager eller opsyn med
ovenstående. Til disse formål må oplysningerne
meddeles under offentlige retshandlinger eller andre juridiske
procedurer.
2. Oplysningerne må ikke meddeles til nogen anden person
eller enhed eller myndighed uden udtrykkelig skriftlig tilladelse
fra den anmodede parts kompetente myndighed.
3. Oplysninger videregivet til en anmodende part må ikke
videregives til nogen anden jurisdiktion.
Artikel 9
Beskyttelsesforanstaltninger
Intet i denne aftale skal påvirke de rettigheder og den
beskyttelse, som tilkommer personer i henhold til den anmodede
parts lovgivning eller, administrative praksis. Disse rettigheder
og denne beskyttelse må dog ikke anvendes af den anmodede
part på en måde, der unødigt hindrer eller
forsinker effektiv udveksling af oplysninger.
Artikel 10
Omkostninger
1. Tilfælde af almindelige omkostninger, som er
pådraget i forbindelse med besvarelsen af en anmodning om
oplysninger, afholdes af den anmodede part. Sådanne
almindelige omkostninger omfatter normalt interne
administrationsomkostninger og eventuelle mindre eksterne
omkostninger.
2. Alle andre omkostninger, som ikke er almindelige
omkostninger, anses for at være ekstraordinære
omkostninger og afholdes af den anmodende part.
Ekstraordinære omkostninger omfatter, men er ikke
begrænset til, følgende:
a) rimelige
honorarer til tredjemænd for udførelse af
undersøgelser;
b) rimelige
honorarer til tredjemænd for kopiering af dokumenter;
c) rimelige
omkostninger til engagering af eksperter, tolke og
oversættere;
d) rimelige
omkostninger til befordring af dokumenter til den anmodende
part;
e) den anmodede
parts rimelige omkostninger til førelse af retssager med
hensyn til en konkret anmodning om oplysninger; og
f) rimelige
omkostninger til indhentelse af erklæringer eller
vidneudsagn.
3. De kontraherende parters kompetente myndigheder skal
konsultere hinanden i alle enkeltsager, hvor de
ekstraordinære omkostninger kan forudses at ville overstige
500 USD, for at afgøre, om den anmodende part vil
fortsætte med at søge anmodningen gennemført og
afholde omkostningerne.
Artikel 11
Ingen præjudicerende eller begrænsende
foranstaltninger
1. Så længe denne aftale er i kraft og finder
anvendelse, er det de kontraherende parters hensigt ikke at anvende
eller indføre præjudicerende eller begrænsende
foranstaltninger baseret på skadelig skattepraksis over for
hjemmehørende eller statsborgere i nogen af part. Hvis
imidlertid en kontraherende part har grund til tro, at den anden
kontraherende part har indført sådanne
præjudicerende eller begrænsende foranstaltninger, skal
begge parter omgående tage initiativ til procedurer til
afklaring af forholdene
2. En præjudicerende eller begrænsende
foranstaltning baseret på skadelig skattepraksis betyder en
foranstaltning, der anvendes af én af de kontraherende
parter over for hjemmehørende eller statsborgere i den anden
kontraherende part på bases af, at den anden kontraherende
part ikke deltager i effektiv udveksling af oplysninger, eller
fordi den anden part mangler gennemsigtighed vedrørende
funktionaliteten af dens love, andre regler eller administrativ
praksis, eller på basis af ingen eller symbolsk beskatning i
kombination med ét af de forudgående kriterier.
3. Uden at udtrykket »præjudicerende eller
begrænsende foranstaltninger« herved indskrænkes,
indbefatter udtrykket nægtelse af et fradrag, et nedslag
eller en friholdelse, indførelse af en skat, afgift eller
gebyr eller særlige krav til afrapportering. Sådanne
foranstaltninger inkluderer enhver foranstaltning, som relaterer
sig direkte eller indirekte til skattemæssige forhold. Dog
indbefatter de ikke generelt anvendelige foranstaltninger, som en
af de kontraherende parter anvender over for, blandt andre, ethvert
medlem af OECD.
Artikel 12
Effektuerende lovgivning
Hvis de ikke allerede har gjort det, skal de kontraherende
parter gennemføre enhver lovgivning, der er nødvendig
for at overholde og effektuere vilkårene for denne
aftale.
Artikel 13
Sprog
Anmodninger om bistand og svar herpå skal affattes
på engelsk.
Artikel 14
Gensidig aftaleprocedure
1. I tilfælde af, at der opstår vanskeligheder
mellem de kontraherende parter i forbindelse med fortolkningen
eller gennemførelsen af denne aftale, skal de respektive
kompetente myndigheder bestræbe sig bedst muligt på at
løse sagen ved gensidig aftale.
2. I tillæg til de bestræbelser, der omtales i
stykke 1, kan de kontraherende parters kompetente myndigheder
gensidigt bestemme de fremgangsmåder, som skal anvendes efter
artikel 5, 6 og 10.
3. De kontraherende parters kompetente myndigheder kan
kommunikere direkte med hinanden med henblik på at opnå
enighed i henhold til denne artikel.
Artikel 15
Ikrafttræden
1. Hver af de kontraherende parter skal underrette den anden
om, at de fremgangsmåder, der er påkrævet efter
dens lovgivning for, at denne aftale kan træde i kraft, er
gennemført. Aftalen træder i kraft på datoen for
den seneste af disse underretninger. Bestemmelserne i denne aftale
har virkning:
a) for
skattestraffesager fra og med ikrafttrædelsesdagen for denne
aftale; og
b) for alle andre
sager, som omfattet af artikel 1, for skatteperioder, der begynder
på eller efter ikrafttrædelsesdagen for denne
aftale.
Artikel 16
Opsigelse
1. Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en af
de kontraherende parter.
2. Enhver kontraherende part kan opsige aftalen ved at give
skriftlig meddelelse herom. En sådan opsigelse har virkning
på den første dag i den måned, der følger
efter udløbet af en periode på tre måneder efter
datoen for modtagelsen af meddelelsen om opsigelse fra den anden
kontraherende parts side.
3. Hvis aftalen opsiges, forbliver de kontraherende parter
bundet af bestemmelserne i artikel 8 med hensyn til enhver
oplysning, der er modtaget efter denne aftale.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede i denne
egenskab af de respektive parter, underskrevet aftalen. |
| |
Udfærdiget i København, den
18. maj 2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Danmarks regering | For De Britiske Jomfruøers
regering |
| |
Kristian Jensen | Dancia Penn |
Bilag 8
(Oversættelse)
Aftale mellem Danmark og De Britiske Jomfruøer til
undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske personer
Danmarks regering og De Britiske Jomfruøers regering,
som ønsker at supplere aftalen om udveksling af oplysninger
i skattesager, indgået den 18. maj 2009, ved at indgå
en aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske
personer for så vidt angår indkomstskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Fysiske personer omfattet af aftalen
Denne aftale finder anvendelse på fysiske personer, der
er hjemmehørende i en part eller begge parter.
Artikel 2
Skatter omfattet af aftalen
1. De gældende skatter, på hvilke aftalen finder
anvendelse, er:
a) I De Britiske
Jomfruøer, indkomstskatten (»the income tax«);
(herefter omtalt som »skat i De Britiske
Jomfruøer«;
b) I Danmark:
i) indkomstskatten
til staten,
ii) den kommunale
indkomstskat
(herefter omtalt som »dansk skat«).
2. Aftalen skal også finde anvendelse på skatter
af samme eller væsentligt samme art, der efter datoen for
aftalens undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i
stedet for de gældende skatter. Parternes kompetente
myndigheder skal underrette hinanden om enhver væsentlig
ændring, der er foretaget i deres skattelovgivning
vedrørende fysiske personer.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne aftale den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykket
»part« betyder De Britiske Jomfruøer eller
Danmark alt efter sammenhængen; udtrykket
»parterne« betyder De Britiske Jomfruøer og
Danmark;
b) udtrykket
»De Britiske Jomfruøer« betyder De Britiske
Jomfruøers territorium som afgrænset ved
Jomfruøernes Forfatningsordre af 2007;
c) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som
i overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk
lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et
område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens
undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden
virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne og Grønland;
d) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder
i) i De Britiske
Jomfruøer, Finansministeren eller en person eller myndighed,
der er skriftligt bemyndiget af denne;
ii) i Danmark,
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
e) udtrykket
»foretagende« finder anvendelse på drift af
enhver form for erhvervsvirksomhed;
f) udtrykket
»international trafik« betyder enhver transport med
skib eller fly, der anvendes af et foretagende, der er
hjemmehørende i en part, med mindre skibet eller flyet
udelukkende anvendes mellem steder i den anden part.
2. Ved en parts anvendelse af aftalen på ethvert
tidspunkt skal ethvert udtryk, som
ikke er defineret deri, medmindre andet følger af
sammenhængen, tillægges den
betydning, som det har på dette tidspunkt i
denne parts lovgivning vedrørende
de skatter, som aftalen finder anvendelse på, idet
enhver betydning i de skattelove, der anvendes i
denne part, skal gå forud for den betydning, udtrykket er
tillagt i andre love, der anvendes i denne part.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne aftale skal udtrykket »en person, der er
hjemmehørende i en part«
betyde:
a) i Danmark med
hensyn til en fysisk person enhver fysisk person, som i henhold til
denne parts lovgivning er skattepligtig der på grund af
bopæl, hjemsted eller ethvert andet kriterium af lignende
karakter. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er
skattepligtig i Danmark udelukkende af indkomst fra kilder i
Danmark;
b) i De Britiske
Jomfruøer med hensyn til en fysisk person som ifølge
De Britiske Jomfruøers lovgivning er ordinært
bosiddende.
2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge parter, skal hans status
bestemmes efter følgende regler:
a) han skal anses
for kun at være hjemmehørende i den part, hvor han har
en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig
til sin rådighed i begge parter, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den part, med hvilken han har de
stærkeste personlige og økonomiske
forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke
kan afgøres, i hvilken part han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af parterne, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den part, hvor han
sædvanligvis har ophold;
c) hvis han
sædvanligvis har ophold i begge parter, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal parternes kompetente
myndigheder afgøre spørgsmålet ved
gensidig aftale.
Artikel 5
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 6, 7, 8 og 9
medfører andet, kan gage, løn og andet lignende
vederlag, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en part, for personligt arbejde, kun
beskattes i denne part, medmindre arbejdet er udført i den
anden part. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som
oppebæres herfor, beskattes i denne anden part.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
part, for personligt arbejde udført i den anden part, kun
beskattes i den førstnævnte part, hvis:
a) modtageren
opholder sig i den anden part i en eller flere perioder, der
tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-måneders periode,
der begynder eller slutter i det pågældende
skatteår, og
b) vederlaget
betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden part, og
c) vederlaget ikke
påhviler et fast forretningssted, som arbejdsgiveren har
i den anden part, og gennem hvilket virksomhed helt eller delvis
udøves.
3. Stykke 2 i denne artikel finder ikke anvendelse på
vederlag, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en part, for personligt arbejde
udført i den anden part, og som betales af eller for en
arbejdsgiver, som ikke er hjemmehørende i denne anden part,
hvis
a) modtageren yder
tjeneste under dette ansættelsesforhold til en anden person
end arbejdsgiveren, og denne person, direkte eller indirekte,
overvåger, instruerer eller kontrollerer den måde,
hvorpå tjenesten udøves, og
b) denne tjeneste
udgør en integreret del af forretningsvirksomheden, der
udøves af denne person.
4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan
vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord
på et skib eller et fly, der anvendes i international trafik
af et foretagende i en part, beskattes i denne part. I
tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde, som
udføres om bord på et fly, der anvendes i
international trafik af luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines
System (SAS), kan sådant vederlag kun beskattes i
Danmark.
Artikel 6
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
part, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller
et andet tilsvarende organ for et selskab, der er
hjemmehørende i den anden part, kan beskattes i denne
anden part.
Artikel 7
Kunstnere og sportsfolk
1. Indkomst, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en part, som optrædende kunstner,
såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner,
eller musiker eller som sportsudøver, ved hans
personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden
part, kan beskattes i denne anden part.
2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i
egenskab af optrædende kunstner eller
sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren eller
sportsudøveren selv, men en anden fysisk person eller
juridisk enhed, kan denne indkomst beskattes i den part, hvor
kunstnerens eller sportsudøverens virksomhed
udøves.
Artikel 8
Pensioner
Pensioner og lignende vederlag, som hidrører fra en
part, betalinger efter den sociale sikringslovgivning i en part og
betalinger efter enhver anden ordning af midler tilvejebragt af en
part kan beskattes i denne part.
Artikel 9
Offentligt hverv
1. a) Gage, løn
og andet lignende vederlag, bortset fra en pension, der
udbetales af en part, eller en dertil hørende politisk
underafdeling, offentligretligt organ eller lokal myndighed til en
fysisk person for udførelse af hverv for denne part,
underafdeling, organ eller myndighed, kan kun beskattes i denne
part.
b) Sådan
gage, løn og lignende vederlag kan dog kun beskattes i den
anden part, hvis hvervet er udført i denne part, og den
fysiske person er hjemmehørende i denne part og ikke blev
hjemmehørende i denne part alene med det formål at
udføre hvervet.
2. Bestemmelserne i artiklerne 5, 6 og 7 skal finde anvendelse
på gage, løn og andet lignende vederlag for
udførelse af hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en part, eller en dertil
hørende politisk underafdeling, offentligretligt organ
eller lokal myndighed.
Artikel 10
Studerende
Beløb, som en studerende eller lærling, der er,
eller som umiddelbart før han besøger en
part, var hjemmehørende i den anden part, og som opholder
sig i den førstnævnte part udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit
underhold, studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne
part, under forudsætning af, at sådanne beløb
hidrører fra kilder uden for denne part.
Artikel 11
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. I De Britiske Jomfruøer skal dobbeltbeskatning
undgås i overensstemmelse med De Britiske Jomfruøers
lovgivning.
2. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås
således:
a) Hvis en person,
der er hjemmehørende i Danmark,
oppebærer indkomst, som i henhold til
bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i De Britiske
Jomfruøer, skal Danmark - medmindre bestemmelserne i
litra c) medfører andet - indrømme fradrag i den
pågældende persons indkomstskat med et
beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i De
Britiske Jomfruøer.
b) Sådant
fradrag skal dog ikke kunne overstige den del af
indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet, der
svarer til den indkomst, som kan beskattes i De Britiske
Jomfruøer.
c) Hvis en person,
der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst, som i henhold til bestemmelserne i denne aftale kun
kan beskattes i De Britiske Jomfruøer, kan Danmark
medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i
indkomstskatten tillade fradrag for den del af
indkomstskatten, som kan henføres til den
indkomst, der hidrører fra De Britiske Jomfruøer.
Artikel 12
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. Hvis en fysisk person mener, at foranstaltninger, truffet
af en af eller begge parter, for ham medfører eller vil
medføre en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, kan
han, uanset hvilke retsmidler der måtte være
foreskrevet i disse parters interne lovgivning, indbringe sin sag
for den kompetente myndighed i den part, hvor han er
hjemmehørende. Sagen skal indbringes inden tre år fra
den dag, hvor der er givet ham den første underretning om
den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er
i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan
nå frem til en rimelig løsning, søge at
løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed
i den anden part med henblik på at undgå
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til,
hvilke tidsfrister der er fastsat i parternes interne
lovgivning.
3. Parternes kompetente myndigheder skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen.
4. Parternes kompetente myndigheder kan træde i direkte
forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en
aftale i overensstemmelse med de foregående
stykker.
Artikel 13
Ikrafttræden
1. Denne aftale træder i kraft den tredvte dag efter den
seneste af de datoer, hvor hver af parterne skriftligt har
underrettet den anden om, at betingelserne i henhold til dens
lovgivning er opfyldt.
2. Aftalen har virkning
a) I De Britiske
Jomfruøer:
med hensyn til skat i De Britiske Jomfruøer på
skat, der opkræves for ethvert skatteår, som begynder
på eller efter den første dag i januar i det
kalenderår, der følger efter det år, hvor
aftalen træder i kraft;
med hensyn til dansk skat på skat, der opkræves
for ethvert skatteår, som begynder på eller efter den
første dag i januar i det år, der følger efter
det år, hvor aftalen træder i kraft.
3. Uanset denne artikels stykke 2 skal aftalen kun være
gældende, når aftalen, underskrevet den 18. maj 2009
mellem De Britiske Jomfruøer og Danmark om udveksling af
oplysninger i skattesager har virkning.
Artikel 14
Opsigelse
1. Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en
part. Hver af parterne kan opsige aftalen ved at give skriftlig
meddelelse om opsigelse mindst seks måneder inden
udløbet af ethvert kalenderår. I så fald
ophører aftalen med at have virkning for skatter, som
opkræves for ethvert skatteår, der begynder på
eller efter den første dag i januar i det kalenderår,
der følger efter udløbet af seksmåneders
perioden.
2. Uanset denne artikels stykke 1 vil aftalen være
opsagt, uden at der gives meddelelse om opsigelse, på datoen
for opsigelse af aftalen, underskrevet den 18. maj 2009 mellem De
Britiske Jomfruøer og Danmark om udveksling af oplysninger i
skattesager.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,
underskrevet denne aftale. |
| |
Udfærdiget i København, den
18. maj 2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Danmarks regering | For De Britiske Jomfruøers
regering |
| |
Kristian Jensen | Dancia Penn |
Bilag 9
(Oversættelse)
Aftale mellem Danmark og De Britiske
Jomfruøer til undgåelse af dobbeltbeskatning af
foretagender, der driver skibe eller fly i international trafik
Danmarks regering og De Britiske Jomfruøers regering,
som ønsker at indgå en aftale til undgåelse af
dobbeltbeskatning af foretagender, der driver skibe eller fly i
international trafik,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne aftale den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykket
»part« betyder De Britiske Jomfruøer eller
Danmark alt efter sammenhængen; udtrykket
»parterne« betyder Danmark og De Britiske
Jomfruøer;
b) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som
i overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk
lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et
område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens
undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden
virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne og Grønland;
c) udtrykket
»De Britiske Jomfruøer« betyder De Britiske
Jomfruøers territorium som afgrænset ved
Jomfruøernes Forfatningsordre af 2007;
d) udtrykket
»person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en
juridisk person;
f) udtrykket
»hjemmehørende i en part« betyder
i) i De Britiske
Jomfruøer en fysisk person som ifølge De Britiske
Jomfruøers lovgivning er ordinært bosiddende, og et
selskab, interessentskab eller anden enhed oprettet i henhold til
De Britiske Jomfruøers lovgivning; dog således, at en
enhed oprettet i henhold til De Britiske Jomfruøers
lovgivning ikke skal anses for hjemmehørende i De Britiske
Jomfruøer, medmindre ledelsens sæde befinder sig i De
Britiske Jomfruøer;
ii) i Danmark,
enhver person, som i henhold til denne parts lovgivning er
skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted
eller ethvert andet kriterium af lignende karakter; dette udtryk
omfatter dog ikke en person, som udelukkende er skattepligtig
til en part af indkomst fra kilder i den part;
g) udtrykket
»foretagende« finder anvendelse på drift af
enhver form for erhvervsvirksomhed;
h) udtrykket
»foretagende i en part« betyder et foretagende, som
drives af en person, der er hjemmehørende i denne part;
i) udtrykket
»international trafik« betyder enhver transport med
skib eller fly, der anvendes af et foretagende i en part, medmindre
skibet eller flyet udelukkende anvendes mellem steder i den anden
part;
j) udtrykket
»indkomst ved drift af skibe eller fly i international
trafik« betyder indtægter, bruttoindkomster og
fortjeneste opnået ved:
i) sådan
drift af skibe og fly til transport af passagerer og gods;
ii) udleje af skibe
eller fly ubemandet (on charter basis), når udlejen er af
underordnet betydning i forhold til driften af skibe og fly i
international trafik;
iii) salg af
billetter og tilsvarende dokumenter og ydelse af tjenesteydelser,
der er forbundet ved sådan drift, enten for foretagendet selv
eller for ethvert andet foretagende, når sådant salg af
billetter eller tilsvarende dokumenter eller ydelse af
tjenesteydelser er direkte forbundet med eller af underordnet
betydning i forhold til driften af skibe og fly i international
trafik;
iv) brug,
rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder
anhængere og lignende udstyr til transport af containere),
der benyttes til transport af gods eller varer, når brugen,
rådighedsstillelse eller udlejen er direkte forbundet med
eller af underordnet betydning i forhold til driften af skibe eller
fly i international trafik;
v) renter af
midler, som er indsat direkte i forbindelse med driften af skibe
eller fly i international trafik;
k) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
i) De Britiske
Jomfruøer, Finansministeren eller en person eller myndighed,
der er skriftligt bemyndiget af denne;
ii) Danmark,
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder.
2. Ved en parts anvendelse af aftalen på ethvert
tidspunkt skal ethvert udtryk, som ikke er defineret
deri, medmindre andet følger af sammenhængen,
tillægges den betydning, som det har på
dette tidspunkt i denne parts lovgivning
vedrørende de skatter, som aftalen finder
anvendelse på, idet enhver betydning i de
skattelove, der anvendes i denne part, skal gå forud for den
betydning, udtrykket er tillagt i andre love, der anvendes i denne
part.
Artikel 2
Undgåelse af dobbeltbeskatning
1. Indkomst, som et foretagende i en part oppebærer ved
drift af skibe eller fly i international trafik, kan kun beskattes
i denne part.
2. Fortjeneste, som et foretagende i en part oppebærer
ved afståelse af skibe eller fly eller rørlig formue,
som er knyttet til driften af skibe eller fly i international
trafik, kan kun beskattes i denne part.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder også anvendelse
på indkomst og fortjeneste, som et foretagende i en part
oppebærer ved deltagelse i en pool, et
forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation.
Artikel 3
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. Hvis en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af
eller begge parter, for ham medfører eller vil
medføre en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, kan
han, uanset hvilke retsmidler, der måtte være
foreskrevet i disse parters interne lovgivning, indbringe sin sag
for den kompetente myndighed i den part, hvor han er
hjemmehørende. Sagen skal indbringes inden tre år fra
den dag, hvor der er givet ham den første underretning om
den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er
i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan
nå frem til en rimelig løsning, søge at
løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed
i den anden part med henblik på at undgå
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til,
hvilke tidsfrister der er fastsat i parternes interne
lovgivning.
3. Parternes kompetente myndigheder skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen.
4. Parternes kompetente myndigheder kan træde i direkte
forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en
aftale i overensstemmelse med de foregående
stykker.
Artikel 4
Ikrafttræden
1. Denne aftale træder i kraft den tredvte dag efter den
seneste af de datoer, hvor hver af parterne skriftligt har
underrettet den anden om, at de fremgangsmåder, som er
påkrævet efter partens lovgivning, er
gennemført. Aftalen har virkning for skatter, som
opkræves for ethvert skatteår, der begynder på
eller efter den første dag i januar i det år, der
følger efter det år, hvor aftalen træder i
kraft.
2. Uanset denne artikels stykke 1 skal aftalen kun finde
anvendelse, når aftalen, underskrevet den 18. maj 2009 mellem
De Britiske Jomfruøer og Danmark om udveksling af
oplysninger i skattesager har virkning.
Artikel 5
Opsigelse
1. Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en
part. Hver af parterne kan opsige aftalen ved at give skriftlig
meddelelse om opsigelse mindst seks måneder inden
udløbet af ethvert kalenderår. I så fald
ophører aftalen med at have virkning for skatter, som
opkræves for ethvert skatteår, der begynder på
eller efter den første dag i januar i det år, der
følger efter udløbet af seksmåneders
perioden.
2. Uanset denne artikels stykke 1 vil aftalen være
opsagt, uden at der gives meddelelse om opsigelse, på datoen
for opsigelse af aftalen, underskrevet den 18. maj 2009 mellem De
Britiske Jomfruøer og Danmark om udveksling af oplysninger i
skattesager.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,
underskrevet aftalen. |
| |
Udfærdiget i København, den
18. maj 2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Danmarks regering | For De Britiske Jomfruøers
regering |
| |
Kristian Jensen | Dancia Penn |
Bilag 10
(Oversættelse)
Aftale mellem Danmark og De Britiske Jomfruøer om
adgang til gensidige aftaleprocedurer i forbindelse med regulering
af forbundne foretagenders fortjeneste
Danmarks regering og De Britiske Jomfruøers regering,
som ønsker at indgå en aftale om adgang til gensidige
aftaleprocedurer i forbindelse med regulering af forbundne
foretagenders fortjeneste,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Skatter omfattet af aftalen
Denne aftale finder anvendelse på skatter af indkomst og
fortjeneste.
Artikel 2
Definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne aftale den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykket
»part« betyder Bermuda eller Danmark alt efter
sammenhængen; udtrykket »parterne« betyder De
Britiske Jomfruøer og Danmark;
b) udtrykket
»De Britiske Jomfruøer« betyder De Britiske
Jomfruøers territorium som afgrænset ved
Jomfruøernes Forfatningsordre af 2007;
c) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som
i overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk
lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et
område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens
undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden
virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne og Grønland;
d) udtrykket
»hjemmehørende i en part« betyder
i) i Danmark,
enhver person, som i henhold til denne parts lovgivning er
skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted
eller ethvert andet kriterium af lignende karakter; dette udtryk
omfatter dog ikke en person, som udelukkende er skattepligtig
til en part af indkomst fra kilder i den part;
ii) i De Britiske
Jomfruøer en fysisk person som er ordinært bosiddende
i De Britiske Jomfruøer, og et selskab, interessentskab
eller anden enhed oprettet i henhold til De Britiske
Jomfruøers lovgivning; dog således, at en enhed
oprettet i henhold til De Britiske Jomfruøers lovgivning
ikke skal anses for hjemmehørende i De Britiske
Jomfruøer, medmindre ledelsens sæde befinder sig i De
Britiske Jomfruøer;
e) udtrykket
»foretagende« finder anvendelse på drift af
enhver form for erhvervsvirksomhed;
f) udtrykket
»foretagende i en part« betyder et foretagende, som
drives af en person, der er hjemmehørende i denne part;
g) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
i) i De Britiske
Jomfruøer, Finansministeren eller en person eller myndighed,
der er skriftligt bemyndiget af denne;
ii) i Danmark,
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder.
2. Ved en parts anvendelse af aftalen på ethvert
tidspunkt skal ethvert udtryk, som ikke er defineret
deri, medmindre andet følger af sammenhængen,
tillægges den betydning, som det har
på dette tidspunkt i denne parts lovgivning
vedrørende de skatter, som aftalen finder
anvendelse på, idet enhver betydning i de
skattelove, der anvendes i denne part, skal gå forud for den
betydning, udtrykket er tillagt i andre love, der anvendes i denne
part.
Artikel 3
Principper for regulering af fortjeneste hos forbundne
foretagender
1. Hvis
a) et foretagende i
en part direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen
med eller kapitalen i et foretagende i den anden part, eller
b) de samme
personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i
en part som et foretagende i den anden part,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to
foretagender er aftalt eller fastsat vilkår
vedrørende deres forretningsmæssige eller
finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som
ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår
ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af
foretagenderne, men som på grund af disse vilkår ikke
er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og
beskattes i overensstemmelse hermed.
Artikel 4
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. Hvis et foretagende mener, at de principper, der er
fastlagt i artikel 3, ikke er opfyldt i en sag, der er omfattet af
denne aftale, kan det, uanset hvilke retsmidler, der måtte
være foreskrevet i den pågældende parts interne
lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i
den part, hvor det er hjemmehørende. Sagen skal indbringes
inden tre år efter den første meddelelse om den
foranstaltning, som er eller formodes at være i strid med de
principper, der er fastlagt i artikel 3. Den kompetente myndighed
skal så uden forsinkelse underrette den anden parts
kompetente myndighed.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan
nå frem til en rimelig løsning, søge at
løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed
i den anden part med henblik på at undgå
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til,
hvilke tidsfrister der er fastsat i parternes interne
lovgivning.
3. Parternes kompetente myndigheder skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen.
4. Parternes kompetente myndigheder kan træde i direkte
forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en
aftale i overensstemmelse med det foregående
stykke.
Artikel 5
Ikrafttræden
1. Denne aftale træder i kraft den tredvte dag efter den
seneste af de datoer, hvor hver af parterne skriftligt har
underrettet den anden om, at betingelserne i henhold til dens
lovgivning er opfyldt. Aftalen har virkning for skatter, som
opkræves for ethvert skatteår, der begynder på
eller den første dag i januar i det år, der
følger efter det år, hvor aftalen træder i
kraft.
2. Uanset stykke 1 skal aftalen kun finde anvendelse,
når aftalen, underskrevet den 18. maj 2009 mellem Danmark og
De Britiske Jomfruøer om udveksling af oplysninger i
skattesager har virkning.
Artikel 6
Opsigelse
1. Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en
part. Hver af parterne kan opsige aftalen ved at give skriftlig
meddelelse om opsigelse mindst seks måneder inden
udløbet af ethvert kalenderår. I så fald
ophører aftalen med at have virkning for skatter, som
opkræves for ethvert skatteår, der begynder på
eller efter den første dag i januar i det kalenderår,
der følger efter udløbet af seksmåneders
perioden.
2. Uanset denne artikels stykke 1 vil aftalen være
opsagt, uden at der gives meddelelse om opsigelse, på datoen
for opsigelse af aftalen, underskrevet den 18. maj 2009 mellem
Danmark og De Britiske Jomfruøer om udveksling af
oplysninger i skattesager.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,
underskrevet aftalen. |
| |
Udfærdiget i København, den
18. maj 2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Danmarks regering | For De Britiske Jomfruøers
regering |
| |
Kristian Jensen | Dancia Penn |
Bilag 11
(Oversættelse)
Aftale mellem Danmarks regering og Cayman Islands' regering om
oplysninger i skattesager
Danmarks regering og Cayman Islands' regering, der
ønsker at indgå en aftale om oplysninger i
skattesager, erblevet enige om følgende:
Artikel 1
Aftalens genstand og anvendelsesområde
De kontraherende parters kompetente myndigheder skal yde
bistand gennem udveksling af oplysninger, som kan forudses at
være relevante for administration og håndhævelse
af de kontraherende parters interne lovgivning vedrørende de
skatter, som er omfattet af aftalen. Sådanne oplysninger skal
indbefatte oplysninger, som kan forudses at være relevante
for ansættelse, ligning og opkrævning af sådanne
skatter, inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse af skattekrav eller
efterforskning eller retsforfølgning af skattesager.
Oplysningerne skal udveksles i overensstemmelse med bestemmelserne
i denne aftale og skal behandles som fortrolige på den
måde, som er fastlagt i artikel 8. De rettigheder og den
beskyttelse, som tilkommer personer i henhold til den anmodede
parts lovgivning eller, administrative praksis, forbliver
gældende, i det omfang de ikke unødigt hindrer eller
forsinker effektiv udveksling af oplysninger.
Artikel 2
Jurisdiktion
En anmodet part er ikke pligtig til at fremskaffe oplysninger,
som hverken er i dens myndigheders besiddelse eller besiddes eller
kontrolleres af personer inden for dens jurisdiktion.
Artikel 3
Skatter omfattet af aftalen
1. Denne aftale skal anvendes på følgende
skatter, som udskrives af Danmark:
i) indkomstskatten
til staten (the income tax to the state), og
ii) den kommunale
indkomstskat (the communal income tax).
2. Denne aftale finder også anvendelse på skatter
af samme eller væsentligt samme art, der efter datoen for
denne aftales undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i
stedet for, de eksisterende skatter. De kontraherende parters
kompetente myndigheder skal underrette hinanden om alle
væsentlige ændringer af beskatning og hermed forbundne
metoder til indsamling af oplysninger, som omfattes af
aftalen.
Artikel 4
Definitioner
1. I denne aftale har følgende udtryk den nedenfor
angivne betydning, medmindre de er defineret anderledes:
a) udtrykket
»kontraherende part« betyder Danmark eller Cayman
Islands, alt efter sammenhængen;
b) udtrykket
»Cayman Islands« betyder Cayman Islands' territorium og
indbefatter territorialfarvandet, områder inden for Cayman
Islands' maritime grænser og ethvert område, inden for
hvilket Cayman Islands' rettigheder med hensyn til havbunden eller
dens undergrund og deres naturforekomster i overensstemmelse med
international ret kan håndhæves;
c) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i
overensstemmelse med folkeretten i dansk lovgivning er eller senere
måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket
Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn
til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på
havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med
hensyn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne eller Grønland;
d) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
i) i Cayman
Islands, Skatteinformationsmyndigheden (Tax Information Authority)
eller en person eller myndighed, der er bemyndiget af denne;
ii) i Danmark,
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
e) udtrykket
»person« indbefatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
f) udtrykket
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en
juridisk person;
g) udtrykket
»selskab, hvis aktier er genstand for offentlig handel«
betyder et selskab, hvis vigtigste aktieklasse er noteret på
en anerkendt aktiebørs under forudsætning af, at dets
noterede aktier frit kan købes eller sælges af
almenheden. Aktier kan købes eller sælges »af
almenheden«, hvis køb eller salg af aktier ikke
underforstået eller udtrykkeligt er begrænset til en
afgrænset kreds af investorer;
h) udtrykket
»vigtigste aktieklasse« betyder den aktieklasse, som
repræsenterer flertallet af stemmerne i og værdien af
selskabet;
i) udtrykket
»anerkendt fondsbørs« betyder sådan
børs, som de kontraherende parters kompetente myndigheder er
blevet enige om;
j) udtrykket
»kollektiv investeringsfond eller -ordning« betyder
ethvert puljet investeringsinstrument, uanset dets juridiske
kvalifikation. Udtrykket »offentlig kollektiv
investeringsfond eller -ordning« betyder enhver kollektiv
investeringsfond eller -ordning, forudsat at andele, aktier eller
andre rettigheder i fonden eller ordningen frit kan købes,
sælges eller indløses af almenheden. Andele, aktier
eller andre rettigheder kan frit købes, sælges eller
indløses af »almenheden«, hvis købet,
salget eller indløsningen ikke underforstået eller
udtrykkeligt er begrænset til en afgrænset kreds af
investorer ikke er underforstået eller udtrykkeligt
begrænset til en afgrænset kreds af investorer;
k) udtrykket
»skat« betyder enhver skat, som aftalen finder
anvendelse på;
l) udtrykket
»anmodende part« betyder den kontraherende part, som
anmoder om oplysninger;
m) udtrykket
»anmodede part« betyder den kontraherende part, som er
anmodet om at videregive oplysninger;
n) udtrykket
»foranstaltninger til indhentning af oplysninger«
betyder lovgivning og administrativ praksis eller domstolspraksis,
der sætter en kontraherende part i stand til at til at
indhente og yde de oplysninger, der anmodes om;
o) udtrykket
»oplysning« betyder enhver omstændighed,
meddelelse eller protokol uanset form;
p) udtrykket
»straffelovgivning« betyder al straffelovgivning, der
benævnes som sådan i intern lovgivning, uanset om den
indeholdes i skattelovgivning, straffelov eller anden lov;
q) udtrykket
»skattestraffesager« betyder skattesager, som omfatter
forsætlig adfærd, der kan gøres til genstand for
tiltale efter den anmodende parts straffelovgivning.
2. Ved en kontraherende parts anvendelse af denne aftale
på ethvert tidspunkt skal ethvert udtryk, som ikke er
defineret deri, medmindre andet følger af
sammenhængen, tillægges den betydning, som det har
på dette tidspunkt i denne parts lovgivning, idet enhver
betydning i de skattelove, der anvendes i denne part, skal gå
forud for den betydning, udtrykket er tillagt andre steder i denne
parts lovgivning.
Artikel 5
Udveksling af oplysninger efter anmodning
1. Den anmodede parts kompetente myndighed skal efter
anmodning fra den anmodende part videregive oplysninger til
formål som nævnt i artikel 1. Sådanne oplysninger
skal videregives, uanset om den adfærd, som
undersøges, ville udgøre en forbrydelse efter den
anmodede parts egen lovgivning, hvis adfærden var
udøvet på den anmodede parts område.
2. Hvis de oplysninger, som den anmodede parts kompetente
myndigheder er i besiddelse af, ikke er tilstrækkelige til at
sætte den i stand til at imødekomme anmodningen om
oplysninger, skal denne part bruge alle relevante foranstaltninger
til indhentning af oplysninger for at videregive de oplysninger,
der anmodes om, til den anmodende part, uanset at den anmodede part
ikke behøver sådanne oplysninger til formål for
sin egen beskatning.
3. Hvis den anmodende parts kompetente myndighed særligt
anmoder om det, skal den anmodede parts kompetente myndighed
videresende oplysninger efter denne artikel, i det omfang det er
tilladt efter dens nationale lovgivning, i form af skriftlige
vidneudsagn og bekræftede kopier af originale
protokoller.
4. Hver kontraherende part skal sikre, at dens kompetente
myndigheder har hjemmel til, til opfyldelse af de formål, der
er nævnt i aftalens artikel 1, at indhente og efter anmodning
videregive:
a) oplysninger, der
besiddes af banker, andre finansielle institutioner, og enhver
person, som optræder i egenskab af repræsentant eller
forvalter, herunder befuldmægtigede og fondsforvaltere;
b) oplysninger
vedrørende ejerskabet til selskaber, interessentskaber,
trusts, fonde, »Anstalten« og andre personer, herunder
- med de begrænsninger, der følger af artikel 2 -
ejerskabet til alle sådanne personer i en kæde af
ejere; i tilfælde af trusts, oplysninger om stiftere,
forvaltere og berettigede; og i tilfælde af fonde,
oplysninger om stiftere, medlemmer af fondsbestyrelsen og
berettigede. Derudover medfører denne aftale ikke en
forpligtelse for de kontraherende parter til at indhente eller
videregiveoplysninger om ejerskab for så vidt angår
selskaber, hvis aktier er genstand for offentlig handel, og
offentlige kollektive investeringsfonde eller -ordninger, medmindre
sådanne oplysninger kan indhentes uden uforholdsmæssige
vanskeligheder.
5. Når den anmodende parts kompetente myndighed anmoder
om oplysninger i henhold til aftalen, skal den for at
synliggøre den forudsete relevans i forhold til anmodningen
af de oplysninger, der anmodes om, give følgende oplysninger
til den anmodede parts kompetente myndighed:
a) identiteten af
den person, som er genstand for undersøgelse eller
efterforskning;
b) en
erklæring om de oplysninger, der anmodes om, herunder deres
karakter og den form, i hvilken den anmodende part ønsker at
modtage dem fra den anmodede part;
c) de
skattemæssige formål, for hvilke oplysningerne
søges;
d) grunde til at
antage, at de oplysninger, der anmodes om, opbevares hos den
anmodede part eller besiddes eller kontrolleres af en person, der
befinder sig inden for den anmodede parts jurisdiktion;
e) i det omfang det
vides, navn og adresse på enhver person, som antages at
besidde de oplysninger, der anmodes om;
f) en
erklæring om, at anmodningen er i overensstemmelse med
lovgivning og administrativ praksis i den anmodende part, at hvis
de oplysninger, der anmodes om, havde været i den anmodende
parts jurisdiktion, så ville den anmodende parts kompetente
myndigheder være i stand til at indhente oplysningerne efter
den anmodende parts lovgivning eller normale forvaltningspraksis,
og at anmodningen er i overensstemmelse med denne aftale;
g) en
erklæring om, at den anmodende part har udtømt alle
muligheder, der står til rådighed i dens eget
område, for at indhente oplysningerne, undtagen de, som ville
medføre uforholdsmæssige vanskeligheder.
6. Den anmodede parts kompetente myndighed skal videresende de
oplysninger, der anmodes om, til den anmodende part hurtigst
muligt. For at sikre en hurtig besvarelse skal den anmodede parts
kompetente myndighed:
a) Skriftligt
bekræfte modtagelsen af anmodningen over for den anmodende
part og give den anmodende parts kompetente myndighed underretning
om eventuelle mangler ved anmodningen inden 60 dage efter
modtagelsen af anmodningen.
b) Hvis den
anmodede parts kompetente myndighed ikke har været i stand
til at indhente og videregive oplysningerne inden for 90 dage efter
modtagelsen af anmodningen, herunder hvis den støder
på hindringer for tilvejebringelsen af oplysningerne, eller
hvis den afslår at tilvejebringe oplysningerne, skal den
umiddelbart underrette den anmodende part og herunder forklare
årsagen til dens manglende mulighed, karakteren af
hindringerne eller begrundelsen for dens afslag.
Artikel 6
Skatteundersøgelser i udlandet
1. En kontraherende part kan tillade repræsentanter for
den anden kontraherende parts kompetente myndighed at rejse ind i
den førstnævnte parts område for at
udspørge fysiske personer og undersøge protokoller
med skriftlig tilladelse fra de berørte personer. Den
sidstnævnte parts kompetente myndighed skal underrette den
førstnævnte parts kompetente myndigheder om tid og
sted for mødet med de pågældende fysiske
personer.
2. Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en af de
kontraherende parter kan den anden kontraherende parts kompetente
myndighed tillade, at repræsentanter fra den
førstnævnte parts kompetente myndighed er til stede
under den relevante del af en skatteundersøgelse på
den sidstnævnte parts område.
3. Hvis anmodningen som nævnt i stykke 2
imødekommes, skal den kontraherende parts kompetente
myndighed, der udfører undersøgelsen, så
tidligt som muligt, underrette den anden parts kompetente myndighed
om tid og sted for undersøgelsen, om den myndighed eller
person, der er udpeget til at udføre undersøgelsen,
og om procedurerne og betingelserne, som kræves af den
førstnævnte part for udførelsen af
undersøgelsen. Alle beslutninger med hensyn til
udførelsen af undersøgelsen skal træffes af den
part, der udfører undersøgelsen.
Artikel 7
Mulighed for at afslå en anmodning
1. Den anmodede part er ikke forpligtet til at indhente eller
videregive oplysninger, som den anmodende part ikke ville
være i stand til at indhente efter sin lovgivning til brug
for administrationen eller håndhævelsen af sin egen
skattelovgivning. Den anmodede parts kompetente myndighed kan
afslå at yde bistand, hvor anmodningen ikke er fremsat i
overensstemmelse med denne aftale.
2. Bestemmelserne i denne aftale pålægger ikke en
kontraherende part nogen forpligtelse til at videregive
oplysninger, der ville afsløre nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller fremstillingsmetode. Uanset det
foranstående skal oplysninger af den type, som er beskrevet i
artikel 5, stykke 4, dog ikke behandles som en sådan
hemmelighed eller fremstillingsmetode, alene fordi de opfylder
kriterierne i dette stykke.
3. Bestemmelserne i denne aftale pålægger ikke en
kontraherende part nogen forpligtelse til at indhente oplysninger,
som ville afsløre fortrolig kommunikation mellem en klient
og en advokat eller anden juridisk rådgiver, når
sådan kommunikation er
a) frembragt med
det formål at søge eller yde juridisk rådgivning
eller
b) frembragt til
brug for eksisterende eller overvejede juridiske handlinger.
4. Den anmodede part kan afslå en anmodning om
oplysninger, hvis meddelelse af oplysningerne ville være i
strid med almene hensyn (ordre public).
5. En anmodning om oplysninger kan ikke afslås af den
grund, at skattekravet, som giver anledning til anmodningen,
bestrides.
6. Den anmodede part kan afslå en anmodning om
oplysninger, hvis den anmodende part har anmodet om oplysningerne
til administration eller håndhævelse af en bestemmelse
i den anmodende parts skattelovgivning eller ethvert krav i
forbindelse hermed, der diskriminerer mod en statsborger i den
anmodede part sammenlignet med en statsborger eller i den anmodende
part under samme omstændigheder.
Artikel 8
Tavshedspligt
Enhver oplysning, som er modtaget af en kontraherende part i
henhold til denne aftale, skal holdes hemmelig og må kun
meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder) inden for den kontraherende parts
jurisdiktion, der er beskæftiget med ligning og
opkrævning, tvangsfuldbyrdelse af eller
retsforfølgning eller afgørelser af klager med hensyn
til skatter, som udskrives af en kontraherende part. Sådanne
personer eller myndigheder må kun anvende sådanne
oplysninger til sådanne formål. De må meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i
retsafgørelser. Oplysningerne må ikke meddeles til
nogen anden person eller enhed eller myndighed eller til nogen
anden jurisdiktion uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra den
anmodede parts kompetente myndighed.
Artikel 9
Omkostninger
Tilfælde af omkostninger, som er pådraget i
forbindelse med ydelse af bistand, skal aftales mellem de
kontraherende parter.
Artikel 10
Gensidig aftaleprocedure
1. I tilfælde af, at der opstår vanskeligheder i
forbindelse med fortolkningen eller gennemførelsen af denne
aftale, skal de respektive kompetente myndigheder søge at
løse sagen ved gensidig aftale.
2. I tillæg til de aftaler, der omtales i stykke 1, kan
de kontraherende parters kompetente myndigheder gensidigt aftale de
fremgangsmåder, som skal anvendes efter artikel 5 og 6.
3. De kontraherende parters kompetente myndigheder kan
kommunikere direkte med hinanden med henblik på at opnå
enighed i henhold til denne artikel.
Artikel 11
Ikrafttræden
1. Hver af parterne skal skriftligt underrette den anden om,
at de fremgangsmåder, der er påkrævet efter dens
lovgivning for, at denne aftale kan træde i kraft, er
gennemført.
2. Aftalen træder i kraft den tredvte dag modtagelsen af
den seneste af disse underretninger og har derefter virkning:
a) for
skattestraffesager fra og med ikrafttrædelsesdagen, for
skatteperioder, der begynder på eller efter den 1. januar
2004, eller, hvis der ikke er nogen skatteperiode, på alle
skattekrav, som opstår på eller efter den 1. januar
2004;
b) for alle andre
sager, som omfattet af artikel 1, for skatteperioder, der begynder
på eller efter den 1. januar i det år, der
følger efter det år, hvori denne aftale er trådt
i kraft, eller, hvis der ikke er noget skatteår, på
alle skattekrav, som opstår på eller efter den 1.
januar i det år, der følger efter det år, hvori
denne aftale er trådt i kraft.
Artikel 12
Opsigelse
1. Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en
part. Hver af parterne kan opsige aftalen ved at give skriftlig
meddelelse om opsigelse til den anden part. I så fald
ophører aftalen med at have virkning på den
første dag i den måned, der følger efter
udløbet af den periode på seks måneder, der
løber efter datoen for modtagelsen af meddelelsen om
opsigelse fra den anden parts side.
2. I tilfælde af opsigelse forbliver begge parter bundet
af bestemmelserne i artikel 8 med hensyn til enhver oplysning, der
er modtaget efter aftalen.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede i denne
egenskab af de respektive parter, underskrevet aftalen. |
| |
Udfærdiget i Stockholm, den 1. april
2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Danmarks regering | For Cayman Islands' regering |
| |
Tom Risdahl Jensen | Alden McLaughlin |
Bilag 12
(Oversættelse)
Aftale mellem Danmarks regering og Cayman Islands' regering
til undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske personer
Danmarks regering og Cayman Islands' regering, som
ønsker at indgå en aftale til undgåelse af
dobbeltbeskatning af fysiske personer for så vidt angår
indkomstskatter, er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Fysiske personer omfattet af aftalen
Denne aftale finder anvendelse på fysiske personer, der
er hjemmehørende i en part eller begge parter.
Artikel 2
Skatter omfattet af aftalen
1. De gældende skatter, på hvilke aftalen finder
anvendelse, er:
a) I Cayman
Islands: enhver skat, som pålignes af Cayman Islands, og som
er af væsentligt samme art som de eksisterende skatter i
Danmark, som omfattes af denne aftale
(herefter omtalt som »Cayman Islands-skat«)
b) I Danmark:
i) indkomstskatten
til staten,
ii) den kommunale
indkomstskat
(herefter omtalt som »dansk skat«).
2. Aftalen skal også finde anvendelse på skatter
af samme eller væsentligt samme art, der efter datoen for
aftalens undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i
stedet for de gældende skatter. Parternes kompetente
myndigheder skal underrette hinanden om enhver væsentlig
ændring, der er foretaget i deres skattelovgivning
vedrørende fysiske personer.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne aftale den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykket
»part« betyder Cayman Islands eller Danmark alt efter
sammenhængen; udtrykket »parterne« betyder Cayman
Islands og Danmark;
b) udtrykket
»Cayman Islands« betyder Cayman Islands' territorium og
indbefatter territorialfarvandet, områder inden for Cayman
Islands' maritime grænser og ethvert område, inden for
hvilket Cayman Islands' rettigheder med hensyn til havbunden eller
dens undergrund og deres naturforekomster i overensstemmelse med
international ret kan håndhæves;
c) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som
i overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk
lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et
område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens
undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden
virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne og Grønland;
d) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder
i) i Cayman Islands
Cayman Islands, Skatteinformationsmyndigheden (Tax Information
Authority) eller en person eller myndighed, der er bemyndiget af
denne;
ii) i Danmark,
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
e) udtrykket
»foretagende« finder anvendelse på drift af
enhver form for erhvervsvirksomhed;
f) udtrykket
»international trafik« betyder enhver transport med
skib eller fly, der anvendes af et foretagende, der er
hjemmehørende i en part, med mindre skibet eller flyet
udelukkende anvendes mellem steder i den anden part.
2. Ved en parts anvendelse af aftalen på ethvert
tidspunkt skal ethvert udtryk, som
ikke er defineret deri, medmindre andet følger af
sammenhængen, tillægges den
betydning, som det har på dette tidspunkt i
denne parts lovgivning, idet enhver
betydning i de skattelove, der anvendes i denne part,
skal gå forud for den betydning, udtrykket er tillagt i andre
love, der anvendes i denne part.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne aftale skal udtrykket »en person, der er
hjemmehørende i en part«
betyde:
a) i Danmark enhver
fysisk person, som i henhold til Danmarks lovgivning er
skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted
eller ethvert andet kriterium af lignende karakter. Dette udtryk
omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i Danmark
udelukkende af indkomst fra kilder i Danmark;
b) i Cayman Islands
enhver fysisk person som ifølge disses lovgivning anses som
hjemmehørende på grund af bopæl, hjemsted eller
ethvert andet kriterium af lignende karakter.
2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge parter, skal hans status
bestemmes efter følgende regler:
a) han skal anses
for kun at være hjemmehørende i den part, hvor han har
en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig
til sin rådighed i begge parter, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den part, med hvilken han har de
stærkeste personlige og økonomiske
forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke
kan afgøres, i hvilken part han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af parterne, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den part, hvor han
sædvanligvis har ophold;
c) hvis han
sædvanligvis har ophold i begge parter, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal parternes kompetente
myndigheder afgøre spørgsmålet ved
gensidig aftale.
Artikel 5
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 6, 7, 8 og 9
medfører andet, kan gage, løn og andet lignende
vederlag, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en part, for personligt arbejde, kun
beskattes i denne part, medmindre arbejdet er udført i den
anden part. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som
oppebæres herfor, beskattes i denne anden part.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
part, for personligt arbejde udført i den anden part, kun
beskattes i den førstnævnte part, hvis:
a) modtageren
opholder sig i den anden part i en eller flere perioder, der
tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-måneders periode,
der begynder eller slutter i det pågældende
skatteår; og
b) vederlaget
betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden part; og
c) vederlaget ikke
påhviler et fast forretningssted, som arbejdsgiveren har
i den anden part, og gennem hvilket virksomhed helt eller delvis
udøves.
3. Stykke 2 i denne artikel finder ikke anvendelse på
vederlag, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en part, for personligt arbejde
udført i den anden part, og som betales af eller for en
arbejdsgiver, som ikke er hjemmehørende i denne anden part,
hvis
a) modtageren yder
tjeneste under dette ansættelsesforhold til en anden person
end arbejdsgiveren, og denne person, direkte eller indirekte,
overvåger, instruerer eller kontrollerer den måde,
hvorpå tjenesten udøves, og
b) denne tjeneste
udgør en integreret del af forretningsvirksomheden, der
udøves af denne person.
4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan
vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord
på et skib eller et fly, der anvendes i international trafik
af et foretagende i en part, beskattes i denne part.
Artikel 6
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
part, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for
et selskab, der er hjemmehørende i den anden part, kan
beskattes i denne anden part.
Artikel 7
Kunstnere og sportsfolk
1. Indkomst, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en part, som optrædende kunstner,
såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner,
eller musiker eller som sportsudøver, ved hans
personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden
part, kan beskattes i denne anden part.
2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i
egenskab af optrædende kunstner eller
sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren eller
sportsudøveren selv, men en anden fysisk person eller
juridisk enhed, kan denne indkomst beskattes i den part, hvor
kunstnerens eller sportsudøverens virksomhed
udøves.
Artikel 8
Pensioner
1. Pensioner og lignende vederlag, udbetalinger under den
sociale sikringslovgivning samt løbende ydelser, som
hidrører fra en part, betalinger efter den sociale
sikringslovgivning i en part og betalinger efter enhver anden
ordning af midler tilvejebragt af en part kan beskattes i denne
part.
2. Udtrykket »løbende ydelse« betyder en
fastsat sum, som forfalder afdragsvis på fastsatte
tidspunkter livsvarigt eller inden for en fastsat eller
forudsigelig periode ifølge en forpligtelse til at
erlægge betalingerne mod fuld og dækkende modydelse i
form af penge eller penges værdi.
Artikel 9
Offentligt hverv
1. a) Gage, løn
og andet lignende vederlag, bortset fra en pension, der
udbetales af en part, eller en dertil hørende politisk
underafdeling, offentligretligt organ eller lokal myndighed til en
fysisk person for udførelse af hverv for denne part,
underafdeling, organ eller myndighed, kan kun beskattes i denne
part.
b) Sådan
gage, løn og lignende vederlag kan dog kun beskattes i den
anden part, hvis hvervet er udført i denne part, og den
fysiske person er hjemmehørende i denne part og ikke blev
hjemmehørende i denne part alene med det formål at
udføre hvervet.
2. Bestemmelserne i artiklerne 5, 6 og 7 skal finde anvendelse
på gage, løn og andet lignende vederlag for
udførelse af hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en part, eller en dertil
hørende politisk underafdeling, offentligretligt organ
eller lokal myndighed.
Artikel 10
Studerende
Beløb, som en studerende eller lærling, der er,
eller som umiddelbart før han besøger en
part, var hjemmehørende i den anden part, og som opholder
sig i den førstnævnte part udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit
underhold, studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne
part, under forudsætning af, at sådanne beløb
hidrører fra kilder uden for denne part.
Artikel 11
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. I Cayman Islands skal dobbeltbeskatning undgås i
overensstemmelse med Cayman Islands' lovgivning.
2. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås
således:
a) Hvis en person,
der er hjemmehørende i Danmark,
oppebærer indkomst, som i henhold til
bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i Cayman Islands,
skal Danmark - medmindre bestemmelserne i litra c
medfører andet - indrømme fradrag i den
pågældende persons indkomstskat med et
beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Cayman
Islands.
b) Sådant
fradrag skal dog ikke kunne overstige den del af
indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet, der
svarer til den indkomst, som kan beskattes i Cayman Islands.
c) Hvis en person,
der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst, som i henhold til bestemmelserne i denne aftale kun
kan beskattes i Cayman Islands, kan Danmark medregne denne
indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i
indkomstskatten tillade fradrag for den del af
indkomstskatten, som kan henføres til den
indkomst, der hidrører fra Cayman Islands.
Artikel 12
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. Hvis en fysisk person mener, at foranstaltninger, truffet
af en af eller begge parter, for ham medfører eller vil
medføre en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, kan
han, uanset hvilke retsmidler der måtte være
foreskrevet i disse parters interne lovgivning, indbringe sin sag
for den kompetente myndighed i den part, hvor han er
hjemmehørende. Sagen skal indbringes inden tre år fra
den dag, hvor der er givet ham den første underretning om
den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er
i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan
nå frem til en rimelig løsning, søge at
løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed
i den anden part med henblik på at undgå
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til,
hvilke tidsfrister der er fastsat i parternes interne
lovgivning.
3. Parternes kompetente myndigheder skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen.
4. Parternes kompetente myndigheder kan træde i direkte
forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en
aftale i overensstemmelse med de foregående
stykker.
Artikel 13
Ikrafttræden
1. Hver af parterne skal skriftligt underrette den anden om,
at de fremgangsmåder, der er påkrævet efter dens
lovgivning for, at denne aftale kan træde i kraft, er
gennemført.
2. Aftalen træder i kraft den tredvte dag modtagelsen af
den seneste af disse underretninger og har derefter virkning
a) i Cayman Islands
fra og med denne dato;
b) i Danmark, med
hensyn til dansk skat, på skatter, der opkræves for
ethvert skatteår, som begynder på eller efter den
første dag i januar i det år, der følger efter
det år, hvor aftalen træder i kraft.
3. Denne aftale har virkning under forudsætning af, at
aftalen underskrevet den 1. april 2009 mellem Danmarks regering og
Cayman Islands' regering Danmark om oplysninger i skattesager har
virkning.
Artikel 14
Opsigelse
1. Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en
part. Hver af parterne kan opsige aftalen ved at give skriftlig
meddelelse om opsigelse mindst seks måneder inden
udløbet af ethvert kalenderår. I så fald
ophører aftalen med at have virkning for så vidt
angår indkomstskatter på skatter, som opkræves
for ethvert skatteår, der begynder på eller efter den
første dag i januar i det kalenderår, der
følger efter udløbet af seksmåneders
perioden.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,
underskrevet denne aftale. |
| |
Udfærdiget i Paris, den 19. juni
2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Danmarks regering | For Cayman Islands' regering |
| |
Mikkel Lotz Felter | William McKeeva Bush |
Bilag 13
(Oversættelse)
Aftale mellem Danmarks regering og Cayman Islands' regering
til undgåelse af dobbeltbeskatning af foretagender, der
driver skibe eller fly i international trafik
Danmarks regering og Cayman Islands' regering, som
ønsker at indgå en aftale til undgåelse af
dobbeltbeskatning af foretagender, der driver skibe eller fly i
international trafik, er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne aftale den nedenfor angivne
betydning:
a) Udtrykket
»part« betyder Danmark eller Cayman Islands alt efter
sammenhængen; udtrykket »parterne« betyder
Danmark og Cayman Islands;
b) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som
i overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk
lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et
område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens
undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden
virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne og Grønland;
c) udtrykket
»Cayman Islands« betyder Cayman Islands' territorium og
indbefatter territorialfarvandet, områder inden for Cayman
Islands' maritime grænser og ethvert område, inden for
hvilket Cayman Islands' rettigheder med hensyn til havbunden eller
dens undergrund og deres naturforekomster i overensstemmelse med
international ret kan håndhæves;
d) udtrykket
»person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en
juridisk person;
f) Udtrykket
»hjemmehørende i en part« betyder
i) i Danmark,
enhver person, som i henhold til Danmarks lovgivning er
skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted,
ledelses sæde, registreringssted eller ethvert andet
kriterium af lignende karakter; dette udtryk omfatter dog ikke en
person, som udelukkende er skattepligtig til en part af
indkomst fra kilder i den part;
ii) i Cayman
Islands enhver person som ifølge disses lovgivning anses som
hjemmehørende på grund af bopæl, hjemsted,
registreringssted, ledelses sæde eller ethvert andet
kriterium af lignende karakter dog således, at en enhed ikke
skal anses for hjemmehørende i Cayman Islands, medmindre
dets ledelse og aktive forretningsudøvelse foregår i
Cayman Islands;
g) udtrykket
»foretagende i en part« betyder et foretagende, som
drives af en person, der er hjemmehørende i denne part;
h) udtrykket
»foretagende« finder anvendelse på drift af
enhver form for erhvervsvirksomhed;
i) udtrykket
»international trafik« betyder enhver transport med
skib eller fly, der anvendes af et foretagende i en part, medmindre
skibet eller flyet udelukkende anvendes mellem steder i den anden
part;
j) udtrykket
»indkomst ved drift af skibe eller fly i international
trafik« betyder indtægter, bruttoindkomster og
fortjeneste opnået ved:
i) sådan
drift af skibe og fly til transport af passagerer og gods;
ii) udleje af skibe
eller fly ubemandet (on charter basis), når udlejen er af
underordnet betydning i forhold til driften af skibe og fly i
international trafik;
iii) salg af
billetter og tilsvarende dokumenter og ydelse af tjenesteydelser,
der er forbundet ved sådan drift, enten for foretagendet selv
eller for ethvert andet foretagende, når sådant salg af
billetter eller tilsvarende dokumenter eller ydelse af
tjenesteydelser er direkte forbundet med eller af underordnet
betydning i forhold til driften af skibe og fly i international
trafik;
iv) brug,
rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder
anhængere og lignende udstyr til transport af containere),
der benyttes til transport af gods eller varer, når brugen,
rådighedsstillelse eller udlejen er direkte forbundet med
eller af underordnet betydning i forhold til driften af skibe eller
fly i international trafik;
v) renter af
midler, som er indsat direkte i forbindelse med driften af skibe
eller fly i international trafik;
k) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
i) i Danmark,
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder,
ii) i Cayman
Islands Cayman Islands, Skatteinformationsmyndigheden (Tax
Information Authority) eller en person eller myndighed, der er
bemyndiget af denne.
2. Ved en parts anvendelse af aftalen på ethvert
tidspunkt skal ethvert udtryk, som ikke er defineret
deri, medmindre andet følger af sammenhængen,
tillægges den betydning, som det har på
dette tidspunkt i denne parts lovgivning, idet
enhver betydning i de skattelove, der anvendes i
denne part, skal gå forud for den betydning, udtrykket er
tillagt i andre love, der anvendes i denne part.
Artikel 2
Undgåelse af dobbeltbeskatning
1. Indkomst, som et foretagende i en part oppebærer ved
drift af skibe eller fly i international trafik, kan kun beskattes
i denne part.
2. Fortjeneste, som et foretagende i en part oppebærer
ved afståelse af skibe eller fly eller rørlig formue,
som er knyttet til driften af skibe eller fly i international
trafik, kan kun beskattes i denne part.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder også anvendelse
på indkomst og fortjeneste, som et foretagende i en part
oppebærer ved deltagelse i en pool, et
forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation.
Artikel 3
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. Hvis en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af
eller begge parter, for ham medfører eller vil
medføre en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, kan
han, uanset hvilke retsmidler, der måtte være
foreskrevet i disse parters interne lovgivning, indbringe sin sag
for den kompetente myndighed i den part, hvor han er
hjemmehørende. Sagen skal indbringes inden tre år fra
den dag, hvor der er givet ham den første underretning om
den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er
i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan
nå frem til en rimelig løsning, søge at
løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed
i den anden part med henblik på at undgå
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til,
hvilke tidsfrister der er fastsat i parternes interne
lovgivning.
3. Parternes kompetente myndigheder skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen.
4. Parternes kompetente myndigheder kan træde i direkte
forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en
aftale i overensstemmelse med de foregående
stykker.
Artikel 4
Ikrafttræden
1. Denne aftale træder i kraft den tredvte dag efter den
seneste af de datoer, hvor hver af parterne skriftligt har
underrettet den anden om, at de fremgangsmåder, som er
påkrævet efter partens lovgivning, er
gennemført. Aftalen har virkning for skatter, som
opkræves for ethvert skatteår, der begynder på
eller efter den første dag i januar i det år, der
følger efter det år, hvor aftalen træder i
kraft.
2. Denne aftale har virkning under forudsætning af, at
aftalen underskrevet den 1. april 2009 mellem Danmarks regering og
Cayman Islands' regering om oplysninger i skattesager har
virkning.
Artikel 5
Opsigelse
Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en part.
Hver af parterne kan opsige aftalen ved at give skriftlig
meddelelse om opsigelse mindst seks måneder inden
udløbet af ethvert kalenderår. I så fald
ophører aftalen med at have virkning for skatter, som
opkræves for ethvert skatteår, der begynder på
eller efter den første dag i januar i det år, der
følger efter udløbet af seksmåneders
perioden.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,
underskrevet aftalen. |
| |
Udfærdiget i Paris, den 17. juni
2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Danmarks regering | For Cayman Islands' regering |
| |
Mikkel Lotz Felter | William McKeeva Bush |
Bilag 14
(Oversættelse)
Aftale mellem Danmarks regering og Cayman
Islands' regering om adgang til gensidige aftaleprocedurer i
forbindelse med regulering af forbundne foretagenders
fortjeneste
Danmarks regering og Cayman Islands' regering, som
ønsker at indgå en aftale om adgang til gensidige
aftaleprocedurer i forbindelse med regulering af forbundne
foretagenders fortjeneste, er blevet enige om
følgende:
Artikel 1
Skatter omfattet af aftalen
1. De gældende skatter, på hvilke aftalen finder
anvendelse, er:
a) I Cayman
Islands:
i) enhver skat, som
pålignes af Cayman Islands, og som er af væsentligt
samme art som de eksisterende skatter i Danmark, som omfattes af
denne aftale
(herefter omtalt som »Cayman Islands-skat«);
b) i Danmark:
i) indkomstskatten
til staten,
ii) den kommunale
indkomstskat
(herefter omtalt som »dansk skat«).
Artikel 2
Definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne aftale den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykket
»part« betyder Cayman Islands eller Danmark alt efter
sammenhængen; udtrykket »parterne« betyder Cayman
Islands og Danmark.
b) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som
i overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk
lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et
område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens
undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden
virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne og Grønland;
c) udtrykket
»Cayman Islands« betyder Cayman Islands' territorium og
indbefatter territorialfarvandet, områder inden for Cayman
Islands' maritime grænser og ethvert område, inden for
hvilket Cayman Islands' rettigheder med hensyn til havbunden eller
dens undergrund og deres naturforekomster i overensstemmelse med
international ret kan håndhæves;
d) udtrykket
»hjemmehørende i en part« betyder
i) i Danmark,
enhver person, som i henhold til Danmarks lovgivning er
skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted
eller ethvert andet kriterium af lignende karakter; dette udtryk
omfatter dog ikke en person, som udelukkende er skattepligtig
til en part af indkomst fra kilder i den part;
ii) i Cayman
Islands enhver person som ifølge disses lovgivning anses som
hjemmehørende på grund af bopæl, hjemsted,
registreringssted, ledelses sæde eller ethvert andet
kriterium af lignende karakter dog således, at en enhed ikke
skal anses for hjemmehørende i Cayman Islands, medmindre
dets ledelse og aktive forretningsudøvelse foregår i
Cayman Islands.
e) udtrykket
»foretagende« finder anvendelse på drift af
enhver form for erhvervsvirksomhed;
f) udtrykket
»foretagende i en part« betyder et foretagende, som
drives af en person, der er hjemmehørende i denne part;
g) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
i) i Cayman
Islands, Skatteinformationsmyndigheden (Tax Information Authority)
eller en person eller myndighed, der er bemyndiget af denne;
ii) i Danmark,
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder.
2. Ved en parts anvendelse af aftalen på ethvert
tidspunkt skal ethvert udtryk, som ikke er defineret
deri, medmindre andet følger af sammenhængen,
tillægges den betydning, som det har på
dette tidspunkt i denne parts lovgivning, idet
enhver betydning i de skattelove, der anvendes i
denne part, skal gå forud for den betydning, udtrykket er
tillagt i andre love, der anvendes i denne part.
Artikel 3
Principper for regulering af fortjeneste hos forbundne
foretagender
1. Hvis
a) et foretagende i
en part direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen
med eller kapitalen i et foretagende i den anden part, eller
b) de samme
personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i
en part som et foretagende i den anden part,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to
foretagender er aftalt eller fastsat vilkår
vedrørende deres forretningsmæssige eller
finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som
ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår
ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af
foretagenderne, men som på grund af disse vilkår ikke
er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og
beskattes i overensstemmelse hermed.
Artikel 4
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. Hvis et foretagende mener, at de principper, der er
fastlagt i artikel 3, ikke er opfyldt i en sag, der er omfattet af
denne aftale, kan det, uanset hvilke retsmidler, der måtte
være foreskrevet i den pågældende parts interne
lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i
den part, hvor det er hjemmehørende. Sagen skal indbringes
inden tre år efter den første meddelelse om den
foranstaltning, som er eller formodes at være i strid med de
principper, der er fastlagt i artikel 3. Den kompetente myndighed
skal så uden forsinkelse underrette den anden parts
kompetente myndighed.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan
nå frem til en rimelig løsning, søge at
løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed
i den anden part med henblik på at undgå
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til,
hvilke tidsfrister der er fastsat i parternes interne
lovgivning.
3. Parternes kompetente myndigheder skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen.
4. Parternes kompetente myndigheder kan træde i direkte
forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en
aftale i overensstemmelse med det foregående
stykke.
Artikel 5
Ikrafttræden
1. Hver af parterne skal skriftligt underrette den anden om,
at de fremgangsmåder, der er påkrævet efter dens
lovgivning for, at denne aftale kan træde i kraft, er
gennemført.
2. Aftalen træder i kraft den tredvte dag modtagelsen af
den seneste af disse underretninger og har derefter virkning
i) for så
vidt angår kildeskatter på beløb, der er betalt
eller bogført på eller efter den første dag i
januar i det år, der følger efter den dato, hvor
aftalen er trådt i kraft;
ii) for så
vidt angår andre indkomstskatter på skatter, der
opkræves for ethvert skatteår, som begynder på
eller efter den første dag i januar i det år, der
følger efter det år, hvor aftalen træder i
kraft.
3. Denne aftale har virkning under forudsætning af, at
aftalen underskrevet den 1. april 2009 mellem Danmarks regering og
Cayman Islands' regering Danmark om oplysninger i skattesager har
virkning.
Artikel 6
Opsigelse
Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en part.
Hver af parterne kan opsige aftalen ved at give skriftlig
meddelelse om opsigelse mindst seks måneder inden
udløbet af ethvert kalenderår. I så fald
ophører aftalen med at have virkning
i) for så
vidt angår kildeskatter på beløb, der er betalt
eller bogført på eller efter den første dag i
januar i det år, der følger efter udløbet af
seks måneders perioden;
ii) for så
vidt angår andre indkomstskatter på skatter, der
opkræves for ethvert skatteår, som begynder på
eller efter den første dag i januar i det år, der
følger efter udløbet af seks måneders
perioden
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,
underskrevet aftalen. |
| |
Udfærdiget i Paris, den 17. juni
2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Danmarks regering | For Cayman Islands' regering |
| |
Mikkel Lotz Felter | William McKeeva Bush |
Bilag 15
(Oversættelse)
Aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene
for så vidt angår De Nederlandske Antiller om
udveksling af oplysninger vedrørende skatter
Kongeriget Danmark
og
Kongeriget Nederlandene for så vidt angår De
Nederlandske Antiller,
der ønsker at fremme udvekslingen af oplysninger
vedrørende skatter,
erblevet enige om følgende:
Artikel 1
Denne aftales genstand og anvendelsesområde
1. De kontraherende parters kompetente myndigheder skal yde
bistand gennem udveksling af oplysninger, som kan forudses at
være relevante for administration og håndhævelse
af de kontraherende parters interne lovgivning vedrørende de
skatter, som er omfattet af aftalen. Sådanne oplysninger skal
indbefatte oplysninger, som kan forudses at være relevante
for ansættelse, ligning og opkrævning af sådanne
skatter, inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse af skattekrav eller
efterforskning eller retsforfølgning af skattesager.
Oplysningerne skal udveksles i overensstemmelse med bestemmelserne
i denne aftale og skal behandles som fortrolige på den
måde, som er fastlagt i artikel 8. De rettigheder og den
beskyttelse, som tilkommer personer i henhold til den anmodede
parts lovgivning eller, administrative praksis, forbliver
gældende, i det omfang de ikke unødigt hindrer eller
forsinker effektiv udveksling af oplysninger.
2. For så vidt angår Kongeriget Nederlandene
finder denne aftale kun anvendelse på De Nederlandske
Antiller.
Artikel 2
Jurisdiktion
En anmodet part er ikke pligtig til at fremskaffe oplysninger,
som hverken er i dens myndigheders besiddelse eller besiddes eller
kontrolleres af personer inden for dens jurisdiktion.
Artikel 3
Skatter omfattet af aftalen
1. De skatter, som omfattes af denne aftale, er:
a) I De
Nederlandske Antiller:
- indkomstskatten
(inkomstenbelasting);
- lønskatten
(loonbelasting);
-
kapitalgevinstskatten (winstbelasting);
-
tillægsskatten til indkomst- og kapitalgevinstskatten
(opcenten op de inkomsten- em winstbelasting):
b) i Danmark:
- indkomstskatten
til staten;
- den kommunale
indkomstskat.
2. Denne aftale finder også anvendelse på skatter
af samme art, der efter datoen for denne aftales undertegnelse
udskrives som tillæg til, eller i stedet for, de eksisterende
skatter. Denne aftale finder også anvendelse på skatter
af væsentligt samme art, der efter datoen for denne aftales
undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i stedet for,
hvis de kontraherende parters kompetente myndigheder bliver enige
herom. Herudover kan fortegnelsen over de omfattede skatter udvides
eller ændres efter gensidig aftale mellem de kontraherende
parter i form af brevveksling. De kontraherende parters kompetente
myndigheder skal underrette hinanden om alle væsentlige
ændringer af beskatning og hermed forbundne metoder til
indsamling af oplysninger, som omfattes af denne aftale.
Artikel 4
Definitioner
1. I denne aftale har følgende udtryk den nedenfor
angivne betydning, medmindre de er defineret anderledes:
a) udtrykket
»kontraherende part« betyder Kongeriget Nederlandene
for så vidt angår De Nederlandske Antiller eller
Kongeriget Danmark, alt efter sammenhængen;
b) udtrykket
»De Nederlandske Antiller« betyder den del af
Kongeriget Nederlandene, der befinder sig i det Caribiske
område, og som udgøres af øterritorierne
Bonaire, Curacao, Saba, St. Eustatius og den nederlandske del af
St. Maarten, herunder disses territorialfarvande og den del af
havbunden og dens undergrund under Det Caribiske Hav, hvorover
Kongeriget Nederlandene kan udøve
suverænitetsrettigheder i overensstemmelse med folkeretten,
dog med undtagelse af den del deraf, der henføres til
Aruba;
c) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i
overensstemmelse med folkeretten i dansk lovgivning er eller senere
måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket
Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn
til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på
havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med
hensyn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne eller Grønland;
d) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
i) i De
Nederlandske Antiller, finansministeren eller dennes
befuldmægtigede stedfortræder;
ii) i Danmark,
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
e) udtrykket
»person« indbefatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
f) udtrykket
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en
juridisk person;
g) udtrykket
»selskab, hvis aktier er genstand for offentlig handel«
betyder et selskab, hvis vigtigste aktieklasse er noteret på
en anerkendt aktiebørs under forudsætning af, at dets
noterede aktier frit kan købes eller sælges af
almenheden. Aktier kan købes eller sælges »af
almenheden«, hvis køb eller salg af aktier ikke
underforstået eller udtrykkeligt er begrænset til en
afgrænset kreds af investorer;
h) udtrykket
»vigtigste aktieklasse« betyder den aktieklasse, som
repræsenterer flertallet af stemmerne i og værdien af
selskabet;
i) udtrykket
»anerkendt fondsbørs« betyder sådan
børs, som de kontraherende parters kompetente myndigheder er
blevet enige om;
j) udtrykket
»kollektiv investeringsfond eller -ordning« betyder
ethvert puljet investeringsinstrument, uanset dets juridiske
kvalifikation. Udtrykket »offentlig kollektiv
investeringsfond eller -ordning« betyder enhver kollektiv
investeringsfond eller -ordning, forudsat at andele, aktier eller
andre rettigheder i fonden eller ordningen frit kan købes,
sælges eller indløses af almenheden. Andele, aktier
eller andre rettigheder kan frit købes, sælges eller
indløses af »almenheden«, hvis købet,
salget eller indløsningen ikke underforstået eller
udtrykkeligt er begrænset til en afgrænset kreds af
investorer ikke er underforstået eller udtrykkeligt
begrænset til en afgrænset kreds af investorer;
k) udtrykket
»skat« betyder enhver skat, som denne aftale finder
anvendelse på;
l) udtrykket
»anmodende part« betyder den kontraherende part, som
anmoder om oplysninger;
m) udtrykket
»anmodede part« betyder den kontraherende part, som er
anmodet om at videregive oplysninger;
n) udtrykket
»foranstaltninger til indhentning af oplysninger«
betyder lovgivning og administrativ praksis eller domstolspraksis,
der sætter en kontraherende part i stand til at til at
indhente og yde de oplysninger, der anmodes om;
o) udtrykket
»oplysning« betyder enhver omstændighed,
meddelelse eller protokol uanset form;
p) udtrykket
»straffelovgivning« betyder al straffelovgivning, der
benævnes som sådan i intern lovgivning, uanset om den
indeholdes i skattelovgivning, straffelov eller anden lov;
q) udtrykket
»skattestraffesager« betyder skattesager, som omfatter
forsætlig adfærd, der kan gøres til genstand for
tiltale efter den anmodende parts straffelovgivning;
2. Ved en kontraherende parts anvendelse af denne aftale
på ethvert tidspunkt skal ethvert udtryk, som ikke er
defineret deri, medmindre andet følger af
sammenhængen, tillægges den betydning, som det har
på dette tidspunkt i denne parts lovgivning, idet enhver
betydning i de skattelove, der anvendes i denne part, skal gå
forud for den betydning, udtrykket er tillagt andre steder i denne
parts lovgivning.
Artikel 5
Udveksling af oplysninger efter anmodning
1. Den anmodede parts kompetente myndighed skal efter
anmodning fra den anmodende part videregive oplysninger til
formål som nævnt i artikel 1. Sådanne oplysninger
skal videregives, uanset om den adfærd, som
undersøges, ville udgøre en forbrydelse efter den
anmodede parts egen lovgivning, hvis adfærden var
udøvet på den anmodede parts område.
2. Hvis de oplysninger, som den anmodede parts kompetente
myndigheder er i besiddelse af, ikke er tilstrækkelige til at
sætte den i stand til at imødekomme anmodningen om
oplysninger, skal denne part bruge alle relevante foranstaltninger
til indhentning af oplysninger for at videregive de oplysninger,
der anmodes om, til den anmodende part, uanset at den anmodede part
ikke behøver sådanne oplysninger til formål for
sin egen beskatning.
3. Hvis den anmodende parts kompetente myndighed særligt
anmoder om det, skal den anmodede parts kompetente myndighed
videresende oplysninger efter denne artikel, i det omfang det er
tilladt efter dens nationale lovgivning, i form af skriftlige
vidneudsagn og bekræftede kopier af originale
protokoller.
4. Hver kontraherende part skal sikre, at dens kompetente
myndighed har hjemmel til, til opfyldelse af de formål, der
er nævnt i aftalens artikel 1, at indhente og efter anmodning
videregive:
a) oplysninger, der
besiddes af banker, andre finansielle institutioner, og enhver
person, som optræder i egenskab af repræsentant eller
forvalter, herunder befuldmægtigede og fondsforvaltere;
b) oplysninger
vedrørende ejerskabet til selskaber, interessentskaber,
trusts, fonde, »Anstalten« og andre personer, herunder
- med de begrænsninger, der følger af artikel 2 -
ejerskabet til alle sådanne personer i en kæde af
ejere; i tilfælde af trusts, oplysninger om stiftere,
forvaltere, berettigede og tilsynsførende; og i
tilfælde af fonde, oplysninger om stiftere, medlemmer af
fondsbestyrelsen og berettigede. Derudover medfører denne
aftale ikke en forpligtelse for de kontraherende parter til at
indhente eller videregiveoplysninger om ejerskab for så vidt
angår selskaber, hvis aktier er genstand for offentlig
handel, og offentlige kollektive investeringsfonde eller
-ordninger, medmindre sådanne oplysninger kan indhentes uden
uforholdsmæssige vanskeligheder.
5. Når den anmodende parts kompetente myndighed anmoder
om oplysninger i henhold til denne aftale, skal den for at
synliggøre den forudsete relevans i forhold til anmodningen
af de oplysninger, der anmodes om, give følgende oplysninger
til den anmodede parts kompetente myndighed:
a) identiteten af
den person, som er genstand for undersøgelse eller
efterforskning;
b) en
erklæring om de oplysninger, der anmodes om, herunder deres
karakter og den form, i hvilken den anmodende part ønsker at
modtage dem fra den anmodede part;
c) de
skattemæssige formål, for hvilke oplysningerne
søges;
d) grunde til at
antage, at de oplysninger, der anmodes om, opbevares hos den
anmodede part eller besiddes eller kontrolleres af en person, der
befinder sig inden for den anmodede parts jurisdiktion;
e) i det omfang det
vides, navn og adresse på enhver person, som antages at
besidde de oplysninger, der anmodes om;
f) en
erklæring om, at anmodningen er i overensstemmelse med
lovgivning og administrativ praksis i den anmodende part, at hvis
de oplysninger, der anmodes om, havde været i den anmodende
parts jurisdiktion, så ville den anmodende parts kompetente
myndigheder være i stand til at indhente oplysningerne efter
den anmodende parts lovgivning eller normale forvaltningspraksis,
og at anmodningen om oplysninger er i overensstemmelse med denne
aftale;
g) en
erklæring om, at den anmodende part har udtømt alle
muligheder, der står til rådighed i dens eget
område, for at indhente oplysningerne, undtagen de, som ville
medføre uforholdsmæssige vanskeligheder.
6. Den anmodede parts kompetente myndighed skal videresende de
oplysninger, der anmodes om, til den anmodende part hurtigst
muligt. For at sikre en hurtig besvarelse skal den anmodede parts
kompetente myndighed:
a) skriftligt
bekræfte modtagelsen af anmodningen over for den anmodende
part og give den anmodende parts kompetente myndighed underretning
om eventuelle mangler ved anmodningen inden 60 dage efter
modtagelsen af anmodningen;
b) hvis den
anmodede parts kompetente myndighed ikke har været i stand
til at indhente og videregive oplysningerne inden for 90 dage efter
modtagelsen af anmodningen, herunder hvis den støder
på hindringer for tilvejebringelsen af oplysningerne, eller
hvis den afslår at tilvejebringe oplysningerne, skal den
umiddelbart underrette den anmodende part og herunder forklare
årsagen til dens manglende mulighed, karakteren af
hindringerne eller begrundelsen for dens afslag.
Artikel 6
Skatteundersøgelser i udlandet
1. En kontraherende part kan tillade repræsentanter for
den anden kontraherende parts kompetente myndighed at rejse ind i
den førstnævnte parts område for at
udspørge fysiske personer og undersøge protokoller
med skriftlig tilladelse fra de berørte personer. Den
sidstnævnte parts kompetente myndighed skal underrette den
førstnævnte parts kompetente myndigheder om tid og
sted for mødet med de pågældende fysiske
personer.
2. Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en af de
kontraherende parter kan den anden kontraherende parts kompetente
myndighed tillade, at repræsentanter fra den
førstnævnte parts kompetente myndighed er til stede
under den relevante del af en skatteundersøgelse på
den sidstnævnte parts område.
3. Hvis anmodningen som nævnt i stykke 2
imødekommes, skal den kontraherende parts kompetente
myndighed, der udfører undersøgelsen, så
tidligt som muligt, underrette den anden parts kompetente myndighed
om tid og sted for undersøgelsen, om den myndighed eller
person, der er udpeget til at udføre undersøgelsen,
og om procedurerne og betingelserne, som kræves af den
førstnævnte part for udførelsen af
undersøgelsen. Alle beslutninger med hensyn til
udførelsen af undersøgelsen skal træffes af den
part, der udfører undersøgelsen.
Artikel 7
Mulighed for at afslå en anmodning
1. Den anmodede part er ikke forpligtet til at indhente eller
videregive oplysninger, som den anmodende part ikke ville
være i stand til at indhente efter sin lovgivning til brug
for administrationen eller håndhævelsen af sin egen
skattelovgivning. Den anmodede parts kompetente myndighed kan
afslå at yde bistand, hvor anmodningen ikke er fremsat i
overensstemmelse med denne aftale.
2. Bestemmelserne i denne aftale pålægger ikke en
kontraherende part nogen forpligtelse til at videregive
oplysninger, der ville afsløre nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller fremstillingsmetode. Uanset det
foranstående skal oplysninger af den type, som er beskrevet i
artikel 5, stykke 4, dog ikke behandles som en sådan
hemmelighed eller fremstillingsmetode, alene fordi de opfylder
kriterierne i dette stykke.
3. Bestemmelserne i denne aftale pålægger ikke en
kontraherende part nogen forpligtelse til at indhente oplysninger,
som ville afsløre fortrolig kommunikation mellem en klient
og en advokat eller anden juridisk rådgiver, når
sådan kommunikation er
a) frembragt med
det formål at søge eller yde juridisk rådgivning
eller
b) frembragt til
brug for eksisterende eller overvejede juridiske handlinger.
4. Den anmodede part kan afslå en anmodning om
oplysninger, hvis meddelelse af oplysningerne ville være i
strid med almene hensyn (ordre public).
5. En anmodning om oplysninger kan ikke afslås af den
grund, at skattekravet, som giver anledning til anmodningen,
bestrides af den skattepligtige.
6. Den anmodede part kan afslå en anmodning om
oplysninger, hvis den anmodende part har anmodet om oplysningerne
til administration eller håndhævelse af en bestemmelse
i den anmodende parts skattelovgivning eller ethvert krav i
forbindelse hermed, der diskriminerer mod en statsborger i den
anmodede part sammenlignet med en statsborger eller i den anmodende
part under samme omstændigheder.
Artikel 8
Tavshedspligt
Enhver oplysning, som er modtaget af en kontraherende part i
henhold til denne aftale, skal holdes hemmelig og må kun
meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder) inden for den kontraherende parts
jurisdiktion, der er beskæftiget med ligning og
opkrævning, tvangsfuldbyrdelse af eller
retsforfølgning eller afgørelser af klager med hensyn
til skatter omfattet af denne aftale. Sådanne personer eller
myndigheder må kun anvende sådanne oplysninger til
sådanne formål. De må meddele oplysningerne under
offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
Oplysningerne må ikke meddeles til nogen anden person eller
enhed eller myndighed eller til nogen anden jurisdiktion uden
udtrykkelig skriftlig tilladelse fra den anmodede parts kompetente
myndighed.
Artikel 9
Omkostninger
Medmindre de kontraherende parters kompetente myndigheder
aftaler andet, skal almindelige omkostninger, som er pådraget
i forbindelse med ydelse af bistand, bæres af den anmodede
part, og ekstraordinære omkostninger, der er pådraget i
forbindelse med ydelse af bistand (herunder omkostninger til at
engagere udenforstående rådgivere i forbindelse med
retssager eller lignende) bæres af den anmodende part. Efter
anmodning fra en af de kontraherende parter skal de kompetente
myndigheder i nødvendigt omfang konsultere hinanden om denne
artikel, og i særdeleshed skal den anmodede parts kompetente
myndighed konsultere den anmodende parts kompetente myndighed
på forhånd, hvis omkostningerne ved at videregive
oplysninger med hensyn til en særlig anmodning kan forventes
at være væsentlige.
Artikel 10
Effektuerende lovgivning
De kontraherende parter skal gennemføre enhver
lovgivning, der er nødvendig for at overholde og effektuere
vilkårene for denne aftale.
Artikel 11
Gensidig aftaleprocedure
1. De kontraherende parters kompetente myndigheder skal i
fællesskab søge at løse eventuelle
vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte
opstå i forbindelse med fortolkningen eller
gennemførelsen af denne aftale.
2. I tillæg til de bestræbelser, der omtales i
stykke 1, kan de kontraherende parters kompetente myndigheder
gensidigt aftale de fremgangsmåder, som skal anvendes efter
artikel 5 og 6.
3. De kontraherende parters kompetente myndigheder kan
kommunikere direkte med hinanden med henblik på denne
artikel.
Artikel 12
Ikrafttræden
1. Denne aftale træder i kraft den tredvte dag efter den
seneste dato, hvorpå hver af parterne skriftligt har
underrettet den anden om, at de fremgangsmåder, der er
påkrævet efter dens lovgivning for, at denne aftale kan
træde i kraft, er gennemført.
2. Bestemmelserne i denne aftale finder også anvendelse
oplysninger, som tidsmæssigt er ældre end denne aftales
ikrafttræden.
Artikel 13
Opsigelse
1. Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en
kontraherende part. Hver af de kontraherende parter kan opsige
aftalen ved at give skriftlig meddelelse om opsigelse til den anden
part mindst seks måneder før udløbet af ethvert
kalenderår, der begynder ved eller efter udløbet af en
periode på to år fra datoen for dens
ikrafttræden.
2. I så fald ophører aftalen med at have virkning
fra den første januar i det kalenderår, der
følger efter det, hvori meddelelsen er givet.
2. Uanset en eventuel opsigelse af denne aftale forbliver de
kontraherende parter bundet af bestemmelserne i artikel 8 med
hensyn til enhver oplysning, der er modtaget efter aftalen.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres
respektive regeringer, underskrevet aftalen. |
| |
Udfærdiget i Paris, den 10.
september 2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Kongeriget Danmark | For Kongeriget Nederlandene for så
vidt angår De Nederlandske Antiller |
Bilag 16
(Oversættelse)
Aftale til fremme af økonomiske forbindelser mellem
Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene for så vidt
angår De Nederlandske Antiller
Kongeriget Danmark
og
Kongeriget Nederlandene for så vidt angår De
Nederlandske Antiller
Idet Kongeriget Danmark og
Kongeriget Nederlandene for så vidt angår De
Nederlandske Antiller (»parterne«) har indgået en
aftale om udveksling af oplysninger i skattesager;
idet både Danmark og De
Nederlandske Antiller har forpligtet sig til at arbejde hen imod et
internationalt finansielt system, som er uden forvridninger som
følge af mangel på gennemsigtighed og mangel på
effektiv udveksling af oplysninger i skattesager;
idet Danmark ønsker at
bistå De Nederlandske Antiller med spredning af dets
økonomi;
er parterne derfor nu blevet enige
om følgende:
Artikel 1
Definitioner
1. I denne aftale har følgende udtryk den nedenfor
angivne betydning, medmindre de er defineret anderledes:
a) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i
overensstemmelse med folkeretten i dansk lovgivning er eller senere
måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket
Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn
til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på
havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med
hensyn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne eller Grønland;
b) udtrykket
»De Nederlandske Antiller« betyder den del af
Kongeriget Nederlandene, der befinder sig i det Caribiske
område, og som udgøres af øterritorierne
Bonaire, Curacao, Saba, St. Eustatius og den nederlandske del af
St. Maarten, herunder disses territorialfarvande og den del af
havbunden og dens undergrund under Det Caribiske Hav, hvorover
Kongeriget Nederlandene kan udøve
suverænitetsrettigheder i overensstemmelse med folkeretten,
dog med undtagelse af den del deraf, der henføres til
Aruba;
c) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
i) i Danmark,
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
ii) i De
Nederlandske Antiller, finansministeren eller dennes
befuldmægtigede stedfortræder;
d) udtrykket
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en
juridisk person.
2. Ved en parts anvendelse af denne aftale på ethvert
tidspunkt skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri,
medmindre andet følger af sammenhængen,
tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt
i denne parts lovgivning, idet enhver betydning i de skattelove,
der anvendes i denne part, skal gå forud for den betydning,
udtrykket er tillagt andre steder i denne parts lovgivning.
Artikel 2
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne aftale skal udtrykkene »selskab, der er
hjemmehørende i Danmark,« og
»selskab, der er hjemmehørende i De Nederlandske
Antiller,« betyde ethvert selskab, som i henhold til en parts
lovgivning er skattepligtig der på grund af bopæl,
hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af
lignende karakter. Udtrykkene »selskab, der er
hjemmehørende i Danmark,« og
»selskab, der er hjemmehørende i De Nederlandske
Antiller,« omfatter ikke et selskab, som er
skattepligtigt i en part udelukkende af indkomst fra kilder i
den part;
2. Hvis et selskab efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge parter, skal parternes kompetente
myndigheder søge at afgøre spørgsmålet
ved gensidig aftale.
Artikel 3
Indkomst fra fast driftssted
Når et selskab, der er hjemmehørende i Danmark,
har et fast driftssted i De Nederlandske Antiller, skal Danmark
undtage fortjeneste, som kan henføres til dette driftssted,
fra skat, under forudsætning af, at hovedparten af
fortjenesten hidrører fra aktiviteter som nævnt i
artikel 5.
Artikel 4
Udbytte
Når et selskab, der er hjemmehørende i Danmark,
direkte ejer aktier, der repræsenterer 100 pct. af
stemmerettighederne i et selskab, der er hjemmehørende i De
Nederlandske Antiller, skal Danmark undtage udbytte, der udloddes
af det sidstnævnte selskab, fra skat, under
forudsætning af, at hovedparten af fortjenesten i det
sidstnævnte selskab hidrører fra aktiviteter som
nævnt i artikel 5.
Artikel 5
Aktiviteter omfattet af aftalen
1. Artikel 3 og 4 finder kun anvende på fortjeneste,
respektive udbytte, der betales af fortjeneste, som hovedsagelig
hidrører fra følgende aktiviteter (undtagen
finansielle aktiviteter bortset fra sådanne, der er knyttet
til normal drift af virksomhed):
a) industriel og
fremstillingsmæssig aktivitet;
b) turisme
(herunder restaurationer og hoteller);
c) en byggeplads
eller et konstruktions, samle- eller monteringsarbejde;
d) landbrug;
e) minedrift;
f) olie- og
gasaktiviteter og energiproduktion eller -forsyning;
g) montering, drift
eller vedligeholdelse af faste eller flytbare
telekommunikationssystemer.
2. Retten for ethvert selskab, der er hjemmehørende i
Danmark, til i De Nederlandske Antiller at indlede aktiviteter
opregnet i det foregående stykke er undergivet De
Nederlandske Antillers gældende nationale lovgivning.
Artikel 6
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. Hvis et selskab mener, at foranstaltninger, truffet af en
af eller begge parter, for det medfører eller vil
medføre en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, kan
det, uanset hvilke retsmidler der måtte være
foreskrevet i disse parters interne lovgivning, indbringe sin sag
for den kompetente myndighed i den part, hvori det er
hjemmehørende. Sagen skal indbringes inden tre år fra
den dag, hvor der er givet det den første underretning om
den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er
i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan
nå frem til en rimelig løsning, søge at
løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed
i den anden part med henblik på at undgå
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til,
hvilke tidsfrister der er fastsat i parternes interne
lovgivning.
3. Parternes kompetente myndigheder skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder, der måtte
opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne
aftale.
4. Parternes kompetente myndigheder kan træde i direkte
forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en
aftale i overensstemmelse med de foregående
stykker.
Artikel 7
Varighed
Denne aftale gælder i en periode på 10 år
regnet fra den dato, hvor denne aftale først finder
anvendelse. Denne periode kan forlænges ved gensidig aftale
mellem parternes kompetente myndigheder.
Artikel 8
Ikrafttræden
Denne aftale træder i kraft den tredvte dag efter den
seneste af de datoer, hvor hver af parterne skriftligt har
underrettet den anden om, at de foranstaltninger, som er
forfatningsmæssigt eller på anden måde
påkrævet i deres respektive lande, er overholdt.
Aftalen finder anvendelse på indkomst optjent i ethvert
skatteår, der begynder på eller efter den 1. januar i
det kalenderår, der følger efter det år, hvori
denne aftale er trådt i kraft.
Artikel 9
Opsigelse
1. Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en af
parterne. Hver af parterne kan opsige aftalen ved at give
skriftligt meddelelse om opsigelse mindst seks måneder inden
udløbet af ethvert kalenderår. I så fald
ophører denne aftale med at have virkning for skatteår
og -perioder, der begynder efter udløbet af det
kalenderår, i hvilket der er givet meddelelse om
opsigelse.
2. Denne aftale udgør et supplement til aftalen om
udveksling af oplysninger indgået mellem Kongeriget Danmark
og Kongeriget Nederlandene for så vidt angår De
Nederlandske Antiller, underskrevet den 10. september 2009, og
finder kun anvendelse, når og så længe den
sidstnævnte aftale finder anvendelse.
| |
| |
Til bekræftelse heraf har
undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede i denne
egenskab af de respektive parter, underskrevet aftalen. |
| |
Udfærdiget i Paris, den 10.
september 2009, i to eksemplarer på engelsk. |
| |
For Kongeriget Danmark | For Kongeriget Nederlandene for så
vidt angår De Nederlandske Antiller |