L 134 Forslag til lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge.

Af: Transportminister Hans Christian Schmidt (V)
Udvalg: Trafikudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 06-05-2010

Afgivet: 06-05-2010

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 6. maj 2010

20091_l134_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 6. maj 2010

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. februar 2010 og var til 1. behandling den 15. marts 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transportministeren sendte den 7. januar 2010 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del - bilag 155. Den 1. marts 2010 sendte transportministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:


Beboernetværket En Bedre Bane,


Bo Lytzen,


Brøndby Kommune,


Byrial Bjørst,


Finn Frogne,


Hvidovre Kommune,


Høje Taastrup Kommune,


Komitéen for bedre bebyggelse på Amager,


Lars Vestergaard,


Michael G. Hansen,


Mogens Jørgensen,


Sammenslutningen af grundejerforeninger i Karlslunde,


Thyge Lauritsen og


Valby Lokaludvalg


Transportministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.


Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:


Hvidovre Kommune,


Brøndby Kommune og


Beboernetværket En Bedre Bane


Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til transportministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 22. april 2010. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for besvarelsen af spørgsmålet.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 116 spørgsmål til transportministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.


Socialdemokratiets medlemmer af udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.


Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at en udvidelse af skinnekapaciteten mellem København og Ringsted har stået højt på Enhedslistens ønskeseddel i mange år, så derfor hilser EL anlægsloven velkommen. Rigtigt udført kan projektet bidrage til at reducere trafikken på de sjællandske motorveje og blive en stor gevinst for den kollektive trafik.


Nybygningsløsningen giver operatørerne flere frihedsgrader til at planlægge trafikken. Den åbner op for udvikling af nye rejsetilbud, der vil kunne tiltrække flere passagerer og godskunder. Når godstogene fremover sendes via Køge, vil det give plads til flere tog mellem København og Roskilde og give naboerne til Vestbanen et roligere miljø.


Så der kan siges meget godt om projektet, men desværre også meget dårligt om den måde, hvorpå projektet tænkes udført. For det kan ikke nægtes, at der er tale om en minimalløsning, hvor det for regeringen gælder om at slippe billigst muligt om ved det.


Enhedslisten tror ikke på, at nybygningsløsningen kan bygges for de 10,3 mia. kr., der er afsat. I så fald ville det vist være første gang, at et så stort anlægsbudget holdt budgettet. Går det, som det plejer, ender slutsummen snarere på 13-15 mia. kr. Anerkendte regeringen, at der her er tale om en voldsom underbudgettering, ville mange selvskabte vanskeligheder kunne undgås, inden anlægsarbejdet gik i gang, og man ville tillige kunne undgå at skabe vrede og frustration hos de mennesker, der bliver naboer til nybygningsløsningen.


Trafikstyrelsens anlægschef benægtede det i hvert fald ikke, da han på borgermødet i Hvidovre i november 2008 erklærede, at 1990'ernes udgave af nybygningsløsningen var alt for dyr, at Trafikstyrelsen fik besked af politikerne på at udarbejde et billigere forslag, og at det har været styrende for Trafikstyrelsens videre arbejde.


Med et sådant udgangspunkt, hvem kan så undres over, at der ikke er midler til


at anlægge de nødvendige niveaufrie skæringer ved Ny Ellebjerg, som operatørerne og mange andre myndigheder peger på er nødvendig for at undgå flaskehalse og forsinkelser,


at tunnellægge banen fra Ny Ellebjerg til efter Avedøre Havnevej til gavn for de tætbeboede boligområder i Valby og Hvidovre, der i dag er voldsomt påvirket af transittrafik,


projekt »Smallere Hvidovre«, der angiveligt kan fås for den beskedne sum af 40 mio. kr. - ikke meget ud af et budget på 10,3 mia. kr.,


en skånsom linjeføring langs Brøndby Haveby til stor glæde for de mange, der opholder sig dér i sommerhalvåret,


at anlægge Køge Nord, så den kan betjene både nybygningsløsningen, Lille Syd, S-toget og Østbanen og samtidig kan bruges som omstigningsstation for bilister fra Køge Bugt-motorvejen, og


at anlægge regionaltogstationer, hvor der i dag er et stort passagerunderlag, nemlig ved Hvidovre Hospital, i Greve og i Bjæverskov?


Besparelserne er endda gået så vidt, at der end ikke har været midler til at forsyne det udsendte høringsmateriale med kort, der ifølge flere respondenter viser støjbelastninger og vibrationspåvirkninger eller topografiske forhold på banelegemet, ligesom flere deltagere i høringsprocessen har klaget over, at det ej heller har været muligt at skaffe sig klarhed over, hvorvidt og hvor der vil blive opsat støjskærme.


Trafikstyrelsen er jo godt klar over, at budgettet er stramt, og man ved også godt, at nybygningsløsningen ikke løser alle kapacitetsproblemer i hovedstadsområdet. Med den forventede vækst, der vil komme både med nybygningsløsningen, med den stigende person- og godstogstrafik til og fra Sverige og med den øgede togtrafik, der genereres som følge af den faste forbindelse over Femern Bælt, skal der inden for en overskuelig fremtid ske en forøgelse af sporkapaciteten på Københavns Hovedbanegård og videre til Østerport. Ellers kan DSB ikke få det fulde udbytte af nybygningsløsningen, og så vil togene holde i kø for at komme til perron på Hovedbanegården og gennem røret i langt større udstrækning end i dag.


Desuden bør der, som Københavns Kommune skriver i sit høringssvar, tages højde for den mertrafik, der vil opstå, i takt med at Nordhavnen udvikles. Det er et projekt, som også staten er involveret i gennem Metroselskabet, så også her må det undre, at der ikke er vilje til at se på, hvilke trafikale udfordringer, der vil opstå i løbet af de næste årtier, når væsentlig flere Regionaltog og IC-tog skal gennem røret.


Den optimale løsning er anlæg af to nye fjernspor fra Østerport til Hovedbanegården, udbygning af Nørreport, og at de nye spor placeres under Bernstorffsgade, som skitseret i DSB's idékatalog »En station - tre standsningssteder«.


Det er på tide, at Folketinget tager borgernes livskvalitet og generelle sundhedstilstand alvorligt. Det skete dog i Tårnby. I andre landes storbyområder graves jernbanetunneler ned, som f.eks. Malmøs Citytunnel. Trafikstyrelsen anfører, at en nedgravning gennem Valby-Vigerslev-Hvidovre vil koste ca. 2 mia. kr. mere. Valby Lokaludvalg og beboerne i området betalte af egen lomme en svensk ingeniør for at undersøge forholdene. Han nåede frem til en merpris på 500-800 mio. kr. Disse tal har Trafikstyrelsen ikke ønsket at forholde sig seriøst til, ligesom styrelsen heller ikke har villet gå i dialog med andre sagkyndige om de mange forsømmeligheder i projektet.


Det hæmmer muligheden for at fremtidssikre nybygningsløsningen, at irrelevante hensyn har overtrumfet miljø- og nabohensyn. Det gælder således Vejdirektoratets »veto« mod udformningen af nybygningsløsningens passage gennem Hvidovre.


Takket være Trafikstyrelsens og det politiske flertals manglende vilje til at indgå i en givende dialog med de berørte naboer og kommuner er der lokalt en markant modstand mod projektets udformning, men ikke mod selve Nybygningsløsningen, der flere steder hilses velkommen, fordi banen har potentialet til at reducere vejtrafikken.


Modstanden mod projektets udformning skyldes desuden, at mange boligejere vil få forringet værdien af deres - måske usælgelige - boliger, og især at dette forhold ikke er blevet taget seriøst af Folketingets trafikpolitiske flertal.


Det er vigtigt, at nybygningsløsningen bliver en bane, som naboerne kan leve (godt) med, og at man ikke i lokalsamfundene har opfattelsen af, at naboskabet til nybygningsløsningen er påtvunget. Folketinget bør udvise godt naboskab.


Enhedslisten stemmer for anlægsloven, men vil fremsætte ændringsforslag, for at nybygningsløsningen kan blive til et langt bedre projekt, end den grundløsning, som forligspartierne er blevet enige om.


Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


Jens Vibjerg V Flemming Damgaard Larsen V fmd. Kristian Pihl Lorentzen V Peter Juel Jensen V Karsten Nonbo V Kim Christiansen DF Pia Adelsteen DF Henriette Kjær KF nfmd. Helge Adam Møller KF Magnus Heunicke S Jens Christian Lund S Poul Andersen S Klaus Hækkerup S Anne Baastrup SF Jesper Petersen SF Erika Lorentsen RV Per Clausen EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedr. L 134


Bilagsnr.


Titel


1
Materiale udleveret af Hvidovre Kommune ved foretræde for Trafikudvalget den 25. februar 2010
2
Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
3
Kopi af tidligere modtagne besvarelser på udvalgsspørgsmål om jernbanen København-Ringsted
4
Kopi af tidligere omdelte henvendelser, notater m.v. om jernbanen København-Ringsted
5
Henvendelse af 3/3-10 fra Michael G. Hansen, Ringsted
6
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Henvendelse af 15/3-10 fra Hvidovre Kommune
8
Henvendelse af 26/3-10 fra Thyge Lauritsen, Hvidovre
9
Henvendelse af 25/3-10 fra Valby Lokaludvalg
10
Udkast til betænkning
11
Invitation til møde den 3/5-10 i Brøndby Kommune vedrørende den kommende København-Ringsted bane
12
Henvendelse af 29/4-10 fra Lars Vestergaard, København N
13
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 134


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til de vedlagte synspunkter om jernbanen København-Ringsted fra Finn Frogne, Greve, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til notat fra Brøndby Kommune, til transportministeren , og ministerens svar herpå
3
Spm. om initiativ til, at der i forbindelse med lovforslagets behandling tilvejebringes en hjemmel til, at der kan anlægges klubhus m.v. i den grønne kile, til transportministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til rapporten »Bedre bane - bedre løsninger« fra Hvidovre Kommune og Valby Lokaludvalg, til transportministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om ministeren vil redegøre for, hvor stort et værditab den af Trafikstyrelsen foreslåede grundløsning på strækningen Ny Ellebjerg-Avedøre Havnevej vil påføre ejerne af andelsboliger, parcelhuse og boligselskaber i området, til transportministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om ministeren vil redegøre for, hvorvidt der i de samfundsmæssige vurderinger af nybygningsløsningen indgår den værdiforringelse, som ejerne af andelsboliger, parcelhuse og boligselskaber i området vil blive påført, til transportministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om ministeren vil redegøre for, hvorvidt der i de samfundsmæssige vurderinger af nybygningsløsningen indgår den værdiforringelse, som grundlæsningen vil påføre området mellem Ny Ellebjerg og Avedøre, og ministerens svar herpå
8
Spm., om ministeren vil redegøre for de miljøgener, primært larm, varmepåvirkninger og vibrationer i form af strukturlyd, som vil opstå i forbindelse med den påtænkte pumpestation, der placeres mellem blok 3 og blok 4 ved A/B Thorvaldsminde i Hvidovre, til transportministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm., om ministeren vil redegøre for, hvorvidt den vejledende grænseværdi for vibrationsniveauet indtil 20 m fra midten af nærmeste spor kan overholdes, når det viser sig, at samtlige A-opgange i A/B Thorvaldsminde befinder sig mindre end 20 m fra nærmeste spor, og ministerens svar herpå
10
Spm., om ministeren vil redegøre for niveauet for de vibrationsmæssige gener for A/B Thorvaldsminde, der er konstrueret med et træbjælkelag, og som kun har et mindre fundament sammenlignet med bygninger med gulve af beton og tilsvarende stive konstruktioner og bygninger med kælder, til transportministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om ministeren vil redegøre for, hvorvidt der vil blive indført hastighedsregulering for togtrafikken ved dens passage på de mest støj- og vibrationsfølsomme lokaliteter i Valby, Vigerslev og Hvidovre og især ved A/B Thorvaldsminde, til transportministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm., om ministeren vil redegøre for, hvorvidt samtlige beboere i A/B Thorvaldsminde vil blive tilbudt genhusning i anlægsperioden, da bebyggelsen ligger på tværs af anlægsarbejdet og alle beboere derfor vil blive berørt at støjen derfra både nat og dag, til transportministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke opstår sætningsskader ved nedramning af spunsvægge med rambuk, til transportministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at beboerne i A/B Thorvaldsminde ikke vil blive belastet af yderligere vejstøj og af indkig fra forbipasserende trafik, og at beboerne vil kunne anvende udendørsarealerne uden betydelige støjgener, når Vigerslev Allé hæves 1,5 m over det nuværende terræn, til transportministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm., om ministeren vil redegøre for, hvor udluftningskanalerne fra nybygningsløsningens tunneller vil blive placeret, til transportministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm., om ministeren vil oplyse, hvorvidt det vil være Trafikstyrelsen og/eller Hvidovre Kommune, der skal afholde udgifterne til at støjsikre A/B Thorvaldsminde i forbindelse med anlæg af nybygningsløsningen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm., om ministeren vil redegøre for, hvordan beboerne i A/B Thorvaldsminde vil være stillet med hensyn til erstatning, såfremt der, efter at nybygningsløsningens anlægsabejde er afsluttet, opstår skader på fundament og/eller bygninger som følge af vibrationer m.v., til transportministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm., om ministeren vil redegøre for, hvorvidt de spørgsmål, der stilles i forbindelse med nybygningsløsningens anlægsarbejdet og dets påvirkning af A/B Thorvaldsminde, vil kunne bidrage til at give beboerne en større sikkerhed for at kunne få erstatning, i fald der på et senere tidspunkt opstår skader på fundament og/eller bygninger, til transportministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm., om ministeren kan bekræfte, at der til projektering af nybygningsløsningen er ansøgt EU om støtte via TEN-midlerne, og at der er ydet et beløb på ca. 11 mio. kr., til transportministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm., om ministeren vil redegøre for, hvorfor ansøgningen til EU om støtte til projektering af nybygningsløsningen via TEN-midlerne, EU' s tilsagn om at yde støtte og den øvrige korrespondance ikke er tilgængeligt på ministeriets eller Trafikstyrelsens hjemmeside, til transportministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm., om ministeren vil oplyse, hvor meget det vil koste at overdække nybygningsløsningens åbne trug fra gangbroen ved Ulstrupvej til efter Avedøre Havnevej, til transportministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om ministeren vil redegøre for Trafikstyrelsens notat af 20. oktober 2003 vedr. arealreservationer i forbindelse med anlæg af nybygningsløsningen - »Notat om baggrunden for og betydningen af arealreservation til en eventuel ny jernbane mellem København og Ringsted over Køge« - og den betydning, notatet har haft for de borgere i området, der har erhvervet sig fast ejendom ud fra en tiltro til, at notatet stod til troende, til transportministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm., om ministeren vil redegøre for, hvorvidt de borgere i området mellem Ny Ellebjerg og Avedøre Havnevej, der siden 2003 har erhvervet sig fast ejendom i tiltro til, at Trafikstyrelsens notat af 20. oktober 2003 om arealreservationer i forbindelse med anlæg af nybygningsløsningen stod til troende, vil blive holdt skadesløse, såfremt nybygningsløsningens grundløsning viser sig at forringe de pågældendes ejendomsværdier, til transportministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm., om ministeren vil redegøre for den usikkerhed, der rådede blandt mange lodsejere, beboere, virksomheder og kommuner i hovedstadsområdet, og som affødte Trafikstyrelsens »Notat om baggrunden for og betydningen af arealreservation til en eventuel ny jernbane mellem København og Ringsted over Køge«, til transportministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om ministerens udtalelse til DR den 26. januar 2009 om nybygningsløsningens linjeføring og design gennem Valby og Hvidovre, til transportministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om en vurdering fra ministerens side af, om de problemer, som beboerne i området har peget på, enten er ikkeeksisterende og/eller, at de vil blive løst fuldt ud med nybygningsløsningens design, til transportministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm., om ministeren vil be- eller afkræfte, hvorvidt Trafikstyrelsens beslutningsnotat (»grundløsningen«), er et resultat af, at regeringen henstillede til Trafikstyrelsen at udarbejde forslag til nybygningsløsningen, der var væsentlig billigere end de varianter, der var fremme sidst i 1990'erne, og at regeringens holdning har været styrende for den grundløsning, som Trafikstyrelsen nåede frem til, til transportministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om kommentar til henvendelse af 3/3-10 fra Michael G. Hansen, Ringsted, til transportministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm., om der er tale om »lighed for loven«, når der ved udbygning af Helsingørmotorvejen afsættes flere midler end tidligere til støjreducerende initiativer, til transportministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om, hvorvidt der vil blive gennemført støjmålinger fra Holbækmotorvejen inden arbejdet med anlægget af nybygningsløsningen påbegyndes, til transportministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om, hvilke støjdæmpende foranstaltninger langs Allingvej i Hvidovre der vil blive gennemført som erstatning for det nuværende grønne bælte, til transportministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm., om Trafikstyrelsen vil være forpligtet til at retablere støj- og jordvolde langs Holbækmotorvejen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvorvidt Trafikstyrelsens tilbagekaldelsesbrev af 26. marts 2004 ophæver de arealreservationer i forbindelse med ybygningsløsningen, som blev annonceret i Trafikstyrelsens notat af 17. oktober 2003, til transportministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om, hvorvidt de tinglysninger, der blev foretaget som følge af Trafikstyrelsens notat af 17. oktober 2003 om arealreservationer i forbindelse med nybygningsløsningen, stadig er gældende, til transportministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om, hvorvidt de 300 mio kr., som en overdækning af det åbne trug fra Ulstrupvej til Avedøre Havnevej skønnes at ville koste, gælder for en overdækning, hvor der bagefter skal anlægges veje, til transportministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm., om den kollektive trafikbetjening af Hvidovre Hospital er tilfredsstillende, til transportministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om kommentar til henvendelse af 15/3-10 fra Hvidovre Kommune, til transportministern, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvor stort et beløb og hvor lang tids forsinkelse det har betydet, at jernbaneprojektet blev forsinket som følge af at VVM-undersøge både nybygningsløsningen og 5. spor-løsningen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om holdningen til- og mulighederne for at anlægge stationen Køge Nord, så den kan betjene både nybygningsløsningen, Lillesyd, S-toget og Østbanen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om planforholdene i forbindelse med anlægsprojektet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om at ændre forslaget om linjeføring, til transportministeren, til transportministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm., om de nye bolig- og erhvervsområder, der i disse år anlægges tæt på det kommende jernbaneknudepunkt ved Ny Ellebjerg, støjsikres optimalt, til transportministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om, at nybygningsløsningen tunnellægges fra Ny Ellebjerg og til et punkt efter Avedøre Havnevej, til transportministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om, at der bliver anlagt vibrationsdæmpende slap-tracks, hvorved Finnebyen kan bevares i sin nuværende form, til transportministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om, at nedgravningen placeres længere væk fra Thorvaldsmindes fundament, til transportministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om, at den åbne banegrav ved Allingvej overdækkes, til transportministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om, at Projekt »Smallere Hvidovre« anlægges, til transportministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om linjeføringen mellem Avedøre Havnevej og Vestvolden, til transportministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. om, at banen føres i tunnel under den fredede Vestvold, til transportministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om, at banen anlægges i terræn gennem Greve Kommune og under den forhøjede Cementvej, til transportministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om, at der opsættes støjskærme gennem Solrød Kommune på vestsiden af banen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om, at der etableres en station ved Hvidovre Hospital, til transportministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om, at der etableres en regionaltogstation i Greve Kommune, til transportministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om, at Køge Nord bliver det regionale jernbaneknudepunkt, til transportministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om, at der etableres en regionaltogstation i Bjæverskov, til transportministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om at iværksætte et analysearbejde for at se på, hvilke muligheder der er for at udbygge København H, til transportministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om kommentar til henvendelse af 25/3-10 fra Valby Lokaludvalg, til transportministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om byfornyelsesplaner, til transportministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om manglende lokalplaner ved Ny Ellebjerg, til transportministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om Trafikstyrelsens kapacitetsundersøgelser, til transportministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om Trafikstyrelsens afvisning af at anlægge niveaufrie skæringer ved Ny Ellebjerg, til transportministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om området ved Kulbanevej, til transportministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om et grønt parkområde, der forbindes med Lerknolden, til transportministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm. om, hvordan der kan opretholdes de samme veje og stier, som findes i dag, når Vigerslevvej skal hæves 1-2 m, til transportministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm. om, hvordan det kan være en fordel for Vigerslevparken at blive gennemskåret af en bane, til transportministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm. om, hvordan der kan opretholdes den samme fremkommelighed som i dag, når Vigerslevvej hæves 2 m, til transportministeren, og ministerens svar herpå
67
Spm. om, hvorvidt det er korrekt, når Trafikstyrelsen i notatet med bemærkninger til rapporten »Bedre bane - bedre løsninger« (p. 3) anfører, at der »alt i alt bliver tale om et sammenhængende grønt strøg…«, når dette gennemskæres af nybygningsløsningen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
68
Spm. om vibrationsniveauet umiddelbart uden for tunnelens ydervæg, til transportministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm. om Trafikstyrelsens argumenter mod at tunnellægge nybygningsløsningen under Harrestrup Å, til transportministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm. om forurenet jord, til transportministeren, og ministerens svar herpå
71
Spm. om, hvordan den forøgelse af det samlede støjniveau, der skyldes 8-10 persontog og 2-4 godstog i timen i hver retning på Nybygningsløsningen, med rette kan beskrives som neutral, til transportministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm. om antallet af boliger, der vil blive værdiforringet på grund af naboskabet med nybygningsløsningen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
73
Spm. om naboernes forventning til et markant fald i deres ejendomsværdier, til transportministeren, og ministerens svar herpå
74
Spm. om Trafikstyrelsens udsagn i notatet med bemærkninger til rapporten »Bedre bane - bedre løsninger« (side 9) om, at de anslåede værdiforringelser er for højt sat, til transportministeren, og ministerens svar herpå
75
Spm. om, hvorfor det kun er de boliger, som vil komme til at ligge tættest på banen, der vil tabe værdi, når den samlede værdi af andelsboligforeningen forventes at falde, til transportministeren, og ministerens svar herpå
76
Spm. om, hvilken dokumentation Trafikstyrelsen kan fremlægge, når den baserer sit udsagn i notatet med bemærkninger til rapporten "Bedre bane - bedre løsninger" (side 9) på, at ikke alle boliger i A/B St. Vigerslevgård vil blive ramt af værdiforringelser, til transportministeren, og ministerens svar herpå
77
Spm. om, hvorvidt anlægsmyndigheden kan gøres ansvarlig, såfremt nybygningsløsningen ikke alene øger støjudbredelsen i et område, men også er med til forværre denne, til transportministeren, og ministerens svar herpå
78
Spm. om det forventede støjniveau i området vest for Avedøre Havnevej, til transportministeren, og ministerens svar herpå
79
Spm. om, hvorvidt den eksisterende støjvold nord for Holbækmotorvejen og vest for Avedøre Havnevej vil blive genopført efter anlæg af nybygningsløsningen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
80
Spm. om, hvorvidt der efter anlæg af nybygningsløsningen påtænkes etablering af andre støjdæmpende foranstaltninger, til transportministeren, og ministerens svar herpå
81
Spm. om, hvorvidt der vil blive udført fyldestgørende støjmålinger af støjen fra Holbækmotorvejen før og efter anlæg af nybygningsløsningen i området vest for Avedøre Havnevej, til transportministeren, og ministerens svar herpå
82
Spm. om, hvorvidt der vil blive udført fyldestgørende støjmålinger af støjen fra Holbækmotorvejen før og efter anlæg af nybygningsløsningen langs det åbne trug ved Allingvej i Hvidovre, til transportministeren, og ministerens svar herpå
83
Spm. om, hvorvidt det grønne bælte langs Allingvej vil blive erstattet af en forbedret og mere støjdæmpende beplantning sammesteds, til transportministeren, og ministerens svar herpå
84
Spm. om kommentar til indholdet i ingeniør Thyge Lauritsens »Notat om et smallere Hvidovre«, til transportministeren, og ministerens svar herpå
85
Spm. om, hvor på det danske motorvejsnet der findes strækninger uden nødspor, til transportministeren, og ministerens svar herpå
86
Spm. om, hvorvidt det vil få nogen betydning for trafiksikkerheden og fremkommeligheden, at den inderste etape af Holbækmotorvejen indsnævres fra seks til fire vejbaner, til transportministeren, og ministerens svar herpå
87
Spm. om, på hvilke danske motorvejsstrækninger der findes permanente, elektroniske trafikledelsessystemer, til transportministeren, og ministerens svar herpå
88
Spm. om, hvor meget det vil koste at opstille, overvåge og vedligeholde permanente, elektroniske trafikledelsessystemer på den del af Holbækmotorvejen, der i givet fald ville skulle overvåges, til transportministeren, og ministerens svar herpå
89
Spm. om en eventuel inddragelse af to spor på Holbækmotorvejen til anlæg af nybygningsløsningen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
90
Spm. om, hvorvidt det er muligt at nedklassificere den inderste etape af Holbækmotorvejen fra Avedøre Havnevej til Vigerslevvej, til transportministeren, og ministerens svar herpå
91
Spm., om ministeren vil tage initiativ til at nedklassificere den inderste etape af Holbækmotorvejen fra Avedøre Havnevej til Vigerslevvej, til transportministeren, og ministerens svar herpå
92
Spm. om at afvise et alternativ, der vil have en betydelig miljøgunstig effekt for lokalsamfundet, til transportministeren, og ministerens svar herpå
93
Spm. om beregninger af såvel det nuværende passagerunderlag for en station ved Hvidovre Hospital som det passagerunderlag, der vil være ved fuld udbygning af hospitalet, til transportministeren, og ministerens svar herpå
94
Spm., om afvisning af anlæg af en station ved Hvidovre Hospital sker på et fagligt forsvarligt grundlag, til transportministeren, og ministerens svar herpå
95
Spm. om Trafikstyrelsens notat med bemærkninger til rapporten »Bedre bane - bedre løsninger« lever op til de krav og forventninger, der må stilles til den ansvarlige planmyndighed om at indgå i en seriøs og grundig diskussion med de borgere, der om nogen berøres af nybygningsløsningen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
96
Spm. om, at Trafikstyrelsen i notatet med bemærkninger til rapporten »Bedre bane - bedre løsninger« anfører, at beboerne har et mangelfuldt kendskab til kompleksiteten af de mange fysiske omstændigheder, som er forbundet med området, til transportministeren, og ministerens svar herpå
97
Spm. om fremme af borgernes engagement i såvel denne som fremtidige planlægningsprocesser af større anlægsarbejder, til transportministeren, og ministerens svar herpå
98
Spm. om Trafikstyrelsens henvisning til den tidligere transportministers besvarelser, til transportministeren, og ministerens svar herpå
99
Spm., om det er i overensstemmelse med åben og borgerindragende planlægningspraksis og -debat, at Trafikstyrelsen kun undersøger de alternativer og muligheder, som styrelsen finder interessante og relevante, til transportministeren, og ministerens svar herpå
100
Spm. om talepapir fra besvarelsen af L 134 - samrådsspm. A om højhastighedstog på jernbanen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
101
Spm. om, hvad merudgiften vil være, ved at strækningen København-Køge-Ringsted anlægges, så toghastigheden i stedet for at blive op til 250 km/t. bliver op til 320 km/t,, til transportministeren, og ministerens svar herpå
102
Spm. om, hvad merudgiften vil være, ved at strækningen Ringsted-Rødby i stedet for at anlægges, så toghastigheden bliver op til 250 km/t, anlægges, så den bliver op til 320 km/t., til transportministeren, og ministerens svar herpå
103
Spm., om en opgradering af strækningen Ringsted-Rødby kunne finansieres i forbindelse med landanlæggene i øvrigt på den danske side af Femern Bælt-forbindelsen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
104
Spm. om, hvor mange togafgange der er fra København til Hamborg på hver af ugens 7 dage, til transportministeren, og ministerens svar herpå
105
Spm. om, hvor meget der skal være i sikkerhedsmæssig køretid mellem tog med en hastighed på op til 250 km/t. m.m., til transportministeren, og ministerens svar herpå
106
Spm., om der skal være direkte forbindelse mellem Lille Syd-banen og nybygningsløsningen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
107
Spm., om tog fra Næstved kan fortsætte direkte ad skinnerne fra Køge Nord og ad nybygningsløsningen mod København, til transportministeren, og ministerens svar herpå
108
Spm. om nybygningsløsningen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
109
Spm., om ministeren vil oversende tegninger over sporforløb ved valg af de 3 stationsløsninger, til transportministeren, og ministerens svar herpå
110
Spm., om skinneforløbet vil blive således, at der evt. ved et senere trafikforlig kan foretages forlængelse af Østbanen frem til Køge Nord, til transportministeren, og ministerens svar herpå
111
Spm. om Deutsche Bahns tilkendegivelse i forbindelse med Trafikudvalgets besøg i efteråret 2009 om et hensigtsmæssigt mål for den maksimale hastighed i Danmarks fjerntrafik, til transportministeren, og ministerens svar herpå
112
Spm. om at redegøre for, at anlæg af en bane til 320 km/t også kan betyde en begrænsning af antallet af tog, der kan køres, til transportministeren, og ministerens svar herpå
113
Spm., om banens samlede kapacitet vil blive mindre end forudsat, hvis man skal blande højhastighedstog med langsomme gods-, intercity- og regionaltog, til transportministeren, og ministerens svar herpå
114
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 29/4 2010 fra Lars Vestergaard vedr. overhalingsspor på nybygningslinjen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
115
Spm., om Vejdirektoratet har inkluderet anlæg af ny bane fra København til Ringsted (nybygningsløsningen) i direktoratets planer om at udvide Køge Bugt-motorvejen fra Greve Syd til Køge, til transportministeren, og ministerens svar herpå
116
Spm. om, på hvilke datoer Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen har afholdt møder for at koordinere udbygningen af Køge Bugt-motorvejen og nybygningsløsningen, til transportministeren, og ministerens svar herpå


Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 134


Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om indvendingerne imod at bygge jernbanestrækningen København-Køge-Ringsted, så strækningen kan anvendelse til kørsel med tog på op til 320 km/t. (højhastighedstog), til transportministeren