L 127 Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter.

(Udvidelse af lovens anvendelsesområde m.v.).

Af: Klima- og energiminister Lykke Friis
Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 25-02-2010

Fremsat: 25-02-2010

Fremsat den 25. februar 2010 af klima‑ og energiministeren (Lykke Friis)

20091_l127_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 25. februar 2010 af klima- og energiministeren (Lykke Friis)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter 1)

(Udvidelse af lovens anvendelsesområde m.v.)

§ 1

I lov nr. 308 af 30. april 2008 om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, som ændret ved lov nr. 1400 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter«

2. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning), EU-Tidende 2009 nr. L 285, side 10.«

3. Overalt i loven ændres »et energiforbrugende produkt« til: »et energirelateret produkt«, »det energiforbrugende produkt« til: »det energirelaterede produkt« og »energiforbrugende produkter« til: »energirelaterede produkter«

4. Overalt i loven ændres »er introduceret i EU« til: »er bragt i omsætning«, »introduceres i EU« til: »bringes i omsætning« og »i forbindelse med introduktionen af produktet« til: »i forbindelse med, at produktet bringes i omsætning,«

5. I § 1, stk. 1, udgår »hele«

6. § 2 affattes således:

»§ 2. I denne lov forstås ved:

1) Bringe i omsætning: Den første gang et energirelateret produkt, uanset salgsmetode, gøres tilgængeligt på EU/EØS's marked med henblik på distribution eller anvendelse i EU/EØS enten mod betaling eller gratis.

2) Energirelateret produkt:

a) Ethvert produkt, der indvirker på energiforbruget under anvendelse, og som bringes i omsætning eller ibrugtages, og

b) dele, der er beregnet til at indgå i energirelaterede produkter, som bringes i omsætning, eller som ibrugtages af slutbrugere som særskilte dele, og hvis miljømæssige egenskaber kan vurderes selvstændigt.



3) Erhvervsmæssig ibrugtagning: En virksomheds ibrugtagning med erhvervsmæssigt formål af et energirelateret produkt, som virksomheden har fremstillet eller erhvervet, og som virksomheden ikke bringer i omsætning.

4) Gennemførelsesforanstaltninger: Foranstaltninger ved­taget af unionsmyndighederne, hvori der fastlægges krav til energieffektivitet og miljøvenligt design af bestemte energirelaterede produkter eller krav til miljømæssige aspekter deraf.

5) Ibrugtagning: Slutbrugerens anvendelse i EU/EØS af et energirelateret produkt i overensstemmelse med dets formål.

6) Importør: Enhver fysisk eller juridisk person i EU/EØS, der som led i sin erhvervsudøvelse bringer et energirelateret produkt fra et tredjeland i omsætning.

7) Komponenter og delkomponenter: Dele, der er beregnet til at indgå i energirelaterede produkter, og som ikke bringes i omsætning, eller som ikke ibrugtages af slutbrugere som særskilte dele, eller hvis miljømæssige egenskaber ikke kan vurderes selvstændigt.

8) Livscyklus: Et energirelateret produkts fortløbende og indbyrdes forbundne faser fra dets anvendelse som råmateriale til endelig bortskaffelse.

9) Producent: Den fysiske eller juridiske person, der producerer energirelaterede produkter, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af loven samt en gennemførelsesforanstaltning for produktet, med henblik på produkternes omsætning eller ibrugtagning under producentens navn eller varemærke eller med henblik på producentens egen anvendelse.

10) Repræsentant: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU/EØS, og som har fået skriftligt mandat fra producenten til i dennes navn at opfylde alle eller en del af forpligtelserne efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning.«



7. Overskriften til kapitel 2 affattes således:

»Krav energirelaterede produkter m.v.«

8. § 4 affattes således:

»§ 4. Ansvaret for, at et energirelateret produkt er i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning, påhviler den producent, som bringer produktet i omsætning, eller dennes repræsentant.

Stk. 2. Er producenten ikke etableret i EU/EØS, og findes der ingen repræsentant, påhviler ansvaret efter stk. 1 importøren.

Stk. 3. Er der ikke en importør, påhviler ansvaret efter stk. 1 enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produktet i omsætning eller erhvervsmæssigt ibrugtager det.«

9. I § 5, stk. 1, nr. 4og5,§ 7, stk. 1, 2. pkt.,§ 7, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 2, 2. pkt., nr. 1,§ 7, stk. 3, og § 10, stk. 2, indsættes efter »producenten«: »eller dennes repræsentant«.

10. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »produkt«: »eller dennes repræsentant«.

11. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Producenten«: »eller dennes repræsentant«.

12. I § 9, stk. 1,1. pkt., ændres »markedsfører komponenter eller delkomponenter« til: »bringer komponenter eller delkomponenter i omsætning«.

13. § 10, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En producent, som bringer et energirelateret produkt i omsætning, eller dennes repræsentant skal efter anmodning give alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af klima- og energiministerens opgaver efter stk. 1.«

14. I § 11, stk. 1, indsættes efter »påbyde«: »den ansvarlige efter § 4«.

15. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Forbuddet gælder for alle omsætningsled og for enhver, der erhvervsmæssigt ibrugtager produktet.«

16. § 14, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Afgørelser truffet af klima- og energiministeren eller en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, kan påklages til Energiklagenævnet.«

17. I § 14 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2010 og finder anvendelse på energirelaterede produkter, der bringes i omsætning efter lovens ikrafttræden.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indhold
 
1.
Indledning
2.
Eco-designdirektivet
3.
Lovforslagets indhold
 
3.1.
Udvidelse af anvendelsesområdet
 
3.2.
Præcisering af ansvar
 
3.3.
Klageadgang
 
3.4.
Sproglige justeringer
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner
5.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
8.
Miljømæssige konsekvenser
9.
Forholdet til EU-retten
10.
Høring
11.
Sammenfattende skema


1. Indledning


Lovforslagets hovedformål er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenlig design af energirelaterede produkter (om-arbejdning). Direktivet, som i det følgende er kaldt eco-designdirektivet, er en omarbejdning af direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenlig design af energiforbrugende produkter om miljøvenligt design.


Lovforslaget hovedindhold er at udvide den gældende lovs anvendelsesområde fra at omfatte energiforbru-gende produkter til også at omfatte energirelaterede produkter; det vil sige produkter, som har betydning for energiforbruget, når de anvendes, uanset om disse produkter forbruger energi eller ej i deres anvendelsesfase. Vinduer er et eksempel på energirelaterede produkter, som vil være omfattet af det udvidede anvendelsesom-råde.


Med lovforslaget præciseres endvidere, at de krav, der kan stilles til en producent, ligeledes kan stilles til en repræsentant for en producent.


2. Eco-designdirektivet


Flere internationale undersøgelser, herunder undersøgelser udført af Det Internationale Energiagentur, har vist, at det både er muligt at spare energi - og dermed mindske klimapåvirkningen - og reducere forbrugernes samlede omkostninger, hvis de produkter, som anvendes bliver mere energieffektive.


Der er tale om betydelige energibesparelser og væsentlige økonomiske besparelser. Hertil kommer, at hvis EU's medlemslande skal kunne leve op til målsætningen vedtaget på rådsmødet (energi) i november 2006 om en reduktion af EU's energiforbrug på 20 pct. i 2020, er det nødvendigt at iværksætte en række fælles euro-pæiske initiativer, herunder at forbedre energieffektiviteten for de produkter, som markedsføres i EU.


Den gældende lov nr. 308 af 30. april 2008 om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter har netop de energiforbrugende produkter, som sit anvendelsesområde. Der findes imidlertid en række produkter, som ikke er energiforbrugende, men som alligevel, når de anvendes, har betydning for både den enkelte for-brugers og for samfundets energiforbrug. Det drejer sig om produkter som isoleringsmateriel, yderdøre og vinduer.


Sådanne ikkeenergiforbrugende produkter kan også være mere eller mindre effektive i evnen til at spare på energien. Det er baggrunden for, at der i Rådet (energi) i 2008 blev igangsat en omarbejdning (ændring) af direktiv 2005/32/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter. Eco-designdirektivet (direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastsættelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter) trådte i kraft den 20. november 2009 og skal være gennemført i national lovgivning senest den 20. november 2010.


Eco-designdirektivet er et rammedirektiv og de konkrete krav til de enkelte energirelaterede produkter vil blive stillet af unionsmyndighederne med hjemmel i direktivet i form af gennemførelsesforanstaltninger, som kan være direktiver, forordninger eller beslutninger.


Forslaget vil, når der efterfølgende vedtages fælles europæiske gennemførelsesforanstaltninger, forbedre Danmarks og EU's samlede energiforsyningssikkerhed. Gennemførelsesforanstaltningerne kan være direktiver og forordninger.


De konkrete gennemførelsesforanstaltninger fastsættes ud fra analyser af de samlede livscyklusomkostnin-ger og de mulige energibesparelser og miljøforbedringer i det enkelte produkts livscyklus. Grundlaget er, at fælles europæiske gennemførelsesforanstaltninger forudsætter, at der er et relativt stort energibesparelsespotentiale i Europa, som ikke kan forventes realiseret uden lovgivning, men som kan realiseres omkostningseffektivt gennem fælles europæiske lovkrav til produkters energieffektivitet. Erfaringerne viser, at der findes produkter, som i en livscyklusbetragtning er økonomisk at­trak­ti­ve for forbrugerne, men som i dag efterspørges og anvendes i mindre omfang, end de burde ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Et eksempel er de såkaldte energivinduer, som isolerer bedre end almindelige termoruder, men som endnu ikke har opnået fuld markedsgennemtrængning.


3. Lovforslagets indhold


3.1 Udvidelse af anvendelsesområdet


I forhold til den gældende lov udvider lovforslaget anvendelsesområdet fra at omfatte energiforbrugende produkter til energirelaterede produkter; det vil sige produkter, som når de anvendes, har betydning for ener-giforbruget, uanset om disse produkter forbruger energi eller ej i deres anvendelsesfase. På samme måde, som det er tilfældet i gældende lov, kan der i medfør af lovforslaget stilles både energi- og miljøkrav til pro-dukterne. Dette er også tilfældet for eco-designdirektivet.


3.2 Præcisering af ansvar


Før et produkt, der er omfattet af loven, for første gang bringes i omsætning eller erhvervsmæssigt ibrugtages i EU, skal den ansvarlige virksomhed dokumentere og erklære, at produktet opfylder de eco-designkrav, som er fastsat i loven, i medfør af loven eller i en gennemførelsesforanstaltning.


Ifølge gældende lov er udgangspunktet, at producenten er ansvarlig for at sikre, at produktet opfylder kravene. Hvis producenten ikke er etableret i EU, påhviler forpligtelserne producentens repræsentant i EU.


Ifølge eco-designdirektivet kan en producent udpege en repræsentant i EU, som handler i producentens sted i forbindelse med udførelsen af visse opgaver, som er pålagt producenten ifølge direktivet eller en gennemførelsesforanstaltning. Dette gælder, uanset om producenten er etableret i EU eller ikke. En repræsentant kan f.eks. udpeges med henblik på at sikre og erklære, at produktet opfylder kravene, at påføre produktet CE-mærkning eller at stille erklæring og den tekniske dokumentation til rådighed for de nationale tilsynsmyndigheder. I disse tilfælde kan de nationale tilsynsmyndigheder henvende sig til repræsentanten i stedet for producenten for at sikre overholdelse af gældende krav.


Med lovforslaget præciseres derfor, at repræsentanten også kan være ansvarlig, når producenten er etableret i EU.


3.3 Klageadgang


Efter den gældende lov kan afgørelser truffet af Energistyrelsen på ministerens vegne påklages til både klima- og energiministeren og Energiklagenævnet.


Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om, at afgørelser, der er truffet af en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbringes for ministeren. Samtidig præciseres, at klageadgangen til Energiklagenævnet omfatter såvel afgørelser truffet af ministeren som afgørelser truffet af Energistyrelsen på ministerens vegne.


3.4 Sproglige justeringer


Endelig anvendes der i den danske sprogversion af eco-designdirektivet enkelte begreber og udtryk, som ikke tidligere har været anvendt, og som derfor heller ikke benyttes i den gældende lov. For at sikre størst mulig brugervenlighed, når direktivet sammenholdes med dansk lovgivning, er der i lovforslaget inkluderet enkelte tekniske ændringer, med henblik på at opnå en sproglig overensstemmelse med direktivet.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner


Lovforslaget medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men der forventes at være økonomiske og administrative konsekvenser af kommende fælles europæiske gennemførelsesforanstaltninger.


Gennemførelsesforanstaltningerne, der vil følge af eco-designdirektivet, vil kunne medføre administrative konsekvenser for staten i forbindelse med fastsættelse af mindstekrav, markedsovervågning og -kontrol af overholdelse af kravene for de ikkeenergiforbrugende produkter, som bliver omfattet af det nye direktiv. Størrelsen af disse konsekvenser vil afhænge af omfanget og karakteren af gennemførelsesforanstaltninger for ikkeenergiforbrugende produkter. Kommissionen anfører som retningslinje for medlemslandenes merudgifter alene i forbindelse med fastsættelse af krav til nye kategorier af produkter, at 10 lande, som er aktive i beslutningsprocesserne om eco-designkrav samlet set vil have et merforbrug af arbejdskraft svarende til 6 årsværk. Omkostningerne er uafhængige af medlemslandenes størrelse. Der lægges fra dansk side vægt på, at der i forbindelse med markedsovervågning og -kontrol findes en omkostningseffektiv løsning blandt andet gennem samarbejde mellem EU's medlemslande og Kommissionen.


Gennemførelsesforanstaltningerne for ikkeenergiforbrugende produkter, der vil følge af eco-designdirektivet, vil medføre mere administration for Energistyrelsen i forbindelse med fastsættelse af mindstekrav, markedsovervågning og -kontrol af overholdelse af kravene for de ikkeenergiforbrugende produkter, tilsynets koordinering med myndigheder i andre medlemslande og Kommissionen, samt varetagelse af information om kravene over for forbrugere og berørte brancher.


Under forudsætning af, at der vedtages gennemførelsesforanstaltninger for 5-9 nye produktgrupper, skønnes statens omkostninger som følge af det forøgede myndighedsarbejde at blive på ca. 1,5 mio. kr. årligt.


Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for regioner og kommuner.


5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet


En af konsekvenserne af det nye direktiv er, at kredsen af produkter, som omfattes af fælles europæiske mindstekrav til energi- og miljøforhold, udvides. Tilsvarende ændring vil blive gennemført i de øvrige EU-lande og i EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein). Hensigten med direktivet er, at produkter, som markedsføres i EU, skal være mere energieffektive. Som konsekvens heraf vil de i energi- og miljøhenseende dårligste produkter gradvist blive udelukket fra EU's marked.


Som hovedregel konkurrerer danske virksomheder i højere grad på kvalitet - herunder miljø- og energiforhold - end på pris. Miljørigtig udformning af produktet og produktets muligheder for at begrænse eller reducere brugerens energiforbrug er generelt vigtige parametre for danske virksomheder.


En udelukkelse af produkter med de dårligste energi- og miljøegenskaber fra det europæiske marked forventes således som hovedregel ikke at berøre danske produkter. Det kan dog ikke udelukkes, at enkelte produkter vil blive berørt. Danske produkter kan på baggrund af erfaringer fra produktion af miljø- og energirigtige produkter opnå en konkurrencemæssig fordel på det europæiske marked. En sådan konkurrencefordel vil desuden kunne have afledede positive konsekvenser for beskæftigelsen.


Produkter, der opfylder de nye krav vil formentligt være dyrere at anskaffe, men vil samtidigt have et lavere energiforbrug, hvilket medfører lavere driftsomkostninger for de pågældende produkter.


Når nye gennemførelsesforanstaltninger skal vedtages i EU, sker dette ved en langvarig og åben proces, hvor alle markedets aktører har mulighed for at deltage, herunder producenter og importører. Aktørerne får således på et tidligt tidspunkt informationer om, hvilke fremtidige krav, der måtte komme til den type produkter, de er relateret til. I gennemførelsesforanstaltningen fastsættes der en skæringsdato, der typisk vil ligge mellem et og tre år fra foranstaltningens vedtagelse og offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.


En typisk overgangsordning kunne således være, at importører og producenter fortsat må sælge produkter, der er blevet importeret til eller produceret inden for EU inden skæringsdatoen, så længe produkterne ligger på lager. Dette gælder også for centrale lagre i EU, hvor produkterne evt. skal sendes på tværs af de interne europæiske grænser.


6 Administrative konsekvenser for erhvervslivet


Producenter af energirelaterede produkter, der vil blive omfattet af gennemførelsesforanstaltninger i henhold til direktivet, skal sikre og erklære, at deres produkter overholder gældende krav, samt dokumentere, at dette er tilfældet. Eco-designdirektivetet vil betyde administrative byrder for de danske virksomheder, som producerer energirelaterede produkter, der bliver omfattede af gennemførelsesforanstaltninger. Danske importører af de samme produkter fra tredjelande til EU vil også blive berørt.


Omfanget af de administrative konsekvenser for erhvervslivet vil afhænge af antallet af nye produktgrupper, som bliver omfattet af gennemførelsesforanstaltninger. Da antallet forventes at blive begrænset, forventes lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet at blive små.


Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


7. Administrative konsekvenser for borgerne


Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


8. Miljømæssige konsekvenser


Forslaget vil, når der efterfølgende vedtages fælles europæiske gennemførelsesforanstaltninger, medføre reduktioner i energiforbruget og i den miljøpåvirkning, der ellers forårsages af de produkter, der vedtages gennemførelsesforanstaltninger for. Det vil have en positiv indvirkning på miljøet både i Danmark og i EU som helhed. Omfanget af indvirkningen vil være afhængig af omfanget og karakteren af de nye gennemførselsforanstaltninger, der vedtages i medfør af eco-designdirektivet.


9. Forholdet til EU-retten


Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenlig design af energirelaterede produkter (omarbejdning).


Fristen for at gennemføre direktivet er den 20. november 2010.


10. Høring


Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:


Advokatrådet, AE-Arbejderbevægelsens Ankenævnet på Energiområdet, Erhvervsråd, Beredskabsstyrelsen, Branchen ForbrugerElektronik (BFE), Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Byggesagkyndige og Energikonsulenter, Boligselskabernes Landsforening, Byggecentrum, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Landbrug, Dansk Standard, Dansk Varefakta Nævn, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Regioner, Datatilsynet, Danish Energy Group (DEG), DEFU, Det Økologiske Råd, Dansk Gasteknisk Center (DGC), DI, DI Energibranchen, DI Byggematerialebranchen, DONG Energy, DS Håndværk og Industri, DØRS - Det Økonomiske Råds Sekretariat, Elsparefonden, Energiforum Danmark, Energi & Olieforum.dk, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, Forbrugerrådet, Erhvervsorganisationen HTSI, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Registrerede Revisorer (FFR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Energiforum.dk, Foreningen for Slutforbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Forskningscenter Risø, Frie Elforbrugere, Greenpeace Danmark, Godkendt Teknologiske Service (GTS), HNG - Hovedstadsregionens Naturgas I/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IT Brancheforeningen, Branchefællesskabet for IT, tele, elektronik og kommunikationsvirksomheder (ITEK), Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, LCA center, Lysteknisk Selskab, Naturgas I/S, Naturgas Midt-Nord I/S, Naturgas Fyn, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordsøenheden, Miljøstyrelsen, Rigsrevisionen, SDE - Sammensluttende Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer Organisationerne for Vedvarende Energi (OVE) TEKNIQ, Teknologisk Institut, Vattenfall A/S, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vindmølleindustrien, og WWF - Verdensnaturfonden.


   
11. Sammenfattende skema
 
 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
Ingen
Lovforslaget vil medføre mindre
stat, regioner og kommuner
 
økonomiske konsekvenser for
  
staten.
  
Ingen konsekvenser for regioner
  
og kommuner.
Administrative konsekvenser for
Ingen
Lovforslaget vil medføre be-
stat, regioner og kommuner
 
grænsede administrative konse-
  
kvenser for staten afhængigt af,
  
hvor mange produkter der bliver
  
omfattet af gennemførselsesfor-
  
anstaltninger.
  
Der vil ikke være administrative
  
konsekvenser for regioner og
  
kommuner.
Økonomiske konsekvenser for
Lovforslaget forventes at være til
Ingen
erhvervslivet
gavn for danske virksomheders
 
 
konkurrenceevne og vil
 
 
derigennem have positive kon-
 
 
sekvenser for beskæftigelsen.
 
Administrative konsekvenser for
Ingen
Lovforslaget vil medføre, at
erhvervslivet
 
producenter og importører af
  
energirelaterede produkter fra
  
tredjelande vil få øgede admini-
  
strative byrder. Samlet set vil der
  
være tale om små administrative
  
byrder.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vil have en positiv
Ingen
 
miljømæssig effekt, idet flere
 
 
produkter vil blive omfattet af
 
 
energi- og miljøeffektivitetskrav.
 
Administrative konsekvenser for
Ingen
Ingen
borgere
  
Forhold til EU-retten
Lovændringen gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
 
2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af
 
krav til miljøvenlig design af energirelaterede prokukter (omarbejd-
 
ning)


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1 (Lovens titel)


Med lovforslaget udvides lovens anvendelsesområde til at omfatte alle energirelaterede produkter.


Der er derfor nødvendigt at ændre lovens titel, således at det fremgår af titlen, at loven omfatter energirelaterede produkter.


"Eco-designloven", er i øvrigt den betegnelse, der i praksis anvendes om denne lov.


Til nr. 2 (Lovens fodnote)


Der er tale om en ajourføring af fodnoten, således at det fremgår, at lovforslaget gennemfører det nye eco-designdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenlig design af energirelaterede produkter (omarbejdning).


Til nr. 3


Det foreslås, at "energiforbrugende produkt" i forskellige former overalt i loven ændres til "energirelateret produkt" i forskellige former.


Den gældende lov fastsætter rammerne for krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter. Som følge af gennemførelsen af det omarbejde eco-designdirektiv udvides lovens anvendelsesområde til at omfatte alle energirelaterede produkter. Definitionen af "energirelateret produkt" er nærmere beskrevet i den foreslåede § 2, jf. bemærkningerne til nr. 6.


Til nr. 4


Det foreslås, at "introduceres i EU" i forskellige former overalt i loven ændres til "bringes i omsætning" i forskellige former. Der henvises til bemærkningerne til nr. 6.


Definitionen af "bringe i omsætning" findes i den foreslåede § 2, jf. bemærkningerne til nr. 6.


Til nr. 5 (§ 1, stk. 1)


Som følge af den foreslåede definition på livscyklus i § 2, nr. 8, er ordet "hele" overflødigt og foreslås derfor fjernet.


Til nr. 6 (§ 2)


Bestemmelsen om de definitioner, som anvendes i loven, foreslås justeret med henblik på gennemførelsen af eco-designdirektivet, hvorved lovens anvendelsesområde udvides til at omfatte energirelaterede produkter, jf. definitionen i den foreslåede § 2, nr. 2.


Herudover er der ikke tilsigtet realitetsændringer, men af lovtekniske årsager er bestemmelsen affattet på ny.


Den gældende lov omfatter energiforbrugende produkter; det vil sige alle former for apparater, motorer, kedler, maskiner og anlæg samt dele hertil, der er afhængige af energitilførsel.


Energirelaterede produkter omfatter ikke kun energiforbrugende produkter, men også produkter, som har betydning for energiforbruget, når de anvendes.


Et energirelateret produkt er et produkt, der indvirker på energiforbruget under anvendelse, og som bringes i omsætning eller ibrugtages på EU/EØS's marked, jf. den foreslåede § 2, nr. 1. Definitionen omfatter endvidere dele, der er beregnet til at indgå i energirelaterede produkter, som bringes i omsætning til slutbrugere som særskilte dele eller ibrugtages som særskilte dele af slutbrugere, og hvis miljømæssige egenskaber kan vurderes selvstændigt.


Som eksempel på produkter, der har betydning for energiforbruget, og som ikke er energiforbrugende, nævner Kommissionen vinduer, døre, isoleringsmateriel og energibesparende vandhaner.


Det forventes, at Kommissionen i løbet af 2010 vil komme med et udspil til, hvilke produkter der ikke forbruger energi, og som kommer ind under direktivets område. Der vil i første omgang være tale om indledende drøftelser med de aktører, der er på markedet. Disse drøftelser vil senere kunne resultere i fælles europæiske gennemførelsesforanstaltninger på området.


Endvidere er der af lovtekniske årsager foreslået følgende præciseringer og konsekvensrettelser i de enkelte definitioner:


Som følge af en ændring i forbindelse med den danske oversættelse af eco-designdirektivetet foreslås en konsekvensrettelse af lovens anvendelse af det engelske udtryk "placing on the market". I den danske oversættelse af det hidtil gældende eco-designdirektiv er det engelske begreb "placing on the market" oversat til "markedsføring". I eco-designdirektivet er begrebet "markedsføring" blevet ændret til "bringe i omsætning".


Som følge af ændringen i oversættelsen af direktivet foreslås dels, at definitionen "introduktion i EU" ændret til "bringe i omsætning" og dels, at definitionen på "markedsføring" ophæves. Endvidere foreslås en konsekvensrettelse af lovens øvrige bestemmelser, således at begrebet "introduktion i EU" ændres til "bringe i omsætning". Tilsvarende ændres "markedsføring", hvor det er relevant, til "bringe i omsætning", jf. bemærkningerne til nr. 12.


Videre foreslås det, at henvisninger til "i EU" erstattes med "i EU/EØS". Denne ændring foreslås for at præcisere, at der i denne lov med "EU/EØS" forstås såvel de 27 medlemsstater af Det Europæiske Fællesskab, som de øvrige lande, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvilket for tiden vil sige Island, Liechtenstein og Norge.


Til nr. 7 (Overskriften til kapitel 2)


Der er alene tale om en konsekvensrettelse som følge af, at begrebet "introduktion i EU" ændres til "bringe i omsætning" samt at "energiforbrugende produkter" ændres til "energirelaterede produkter". Der henvises til bemærkningerne til nr. 3 og 6.


Til nr. 8 (§ 4)


I § 4 i den gældende lov fastlægges, hvem der har ansvaret for overholdelse af bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning. Udgangspunktet er, at producenten er ansvarlig for, at produktet er i overensstemmelse med loven, regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning for det pågældende produkt. Hvis producenten ikke er etableret i EU, påhviler forpligtelserne producentens repræsentant i EU. I det tilfælde producenten ikke har en sådan repræsentant i EU, hviler forpligtelserne importøren. Endelig, hvis der ikke er en repræsentant eller importør i EU, påhviler forpligtelserne enhver fysisk eller juridisk person, der markedsfører eller erhvervsmæssigt ibrugtager det pågældende produkt.


Ifølge eco-designdirektivet kan en producent udpege en repræsentant i EU, som handler i producentens sted i forbindelse med udførelsen af visse opgaver, som er pålagt producenten efter direktivet eller en gennemførelsesforanstaltning. Dette gælder, uanset om producenten er etableret i EU eller ikke. Overdragelsen af opgaver fra producenten til repræsentanten skal være sket skriftligt, navnlig for at definere indholdet af opgaverne og afgrænsningen af repræsentantens beføjelser. Den nationale tilsynsmyndighed har herefter mulighed for at henvende sig til repræsentanten i stedet for producenten, for så vidt angår overholdelsen af forpligtelserne efter direktivet eller en gennemførelsesforanstaltning.


Sådan som den gældende lov er formuleret, kan sådanne pligter kun påhvile repræsentanten i de tilfælde, hvor producenten ikke er etableret i EU. Med det foreslåede stk. 1 præciseres, at repræsentanten også kan være ansvarlig, når producenten er etableret i EU. Se hertil tillige bemærkningerne til nr. 9-11 og 13.


Hvis producenten ikke er etableret i EU, og der ingen repræsentant findes, vil ansvaret efter lovforslaget påhvile importøren, jf. det foreslåede stk. 2. Såfremt der ikke er en importør, vil forpligtelserne påhvile enhver fysisk eller juridisk person, der markedsfører eller erhvervsmæssigt ibrugtager det pågældende produkt, jf. det foreslåede stk. 3.


Det foreslås, at henvisninger til "i EU" erstattes med"i EU/EØS". Der henvises til bemærkningerne til nr. 6.


Til nr. 9-11 (§ 5, stk. 1, nr. 4 og 5, § 7, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 7, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 2, 2. pkt., nr. 1, § 7, stk. 3, § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 10, stk. 2)


De foreslåede ændringer, hvorved "eller dennes repræsentant" indsættes efter "producenten" i forskellige sætningskonstruktioner, er alene en konsekvens af ændringen af § 4, jf. bemærkningerne til nr. 8.


Til nr. 12 (§ 9, stk. 1, 1. pkt.)


Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af en ændring i den danske oversættelse af det engelske udtryk "placing on the market" i eco-designdirektivet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 4 og 6.


Til nr. 13 (§ 10, stk. 3)


Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at "eller dennes repræsentant" tilføjes, jf. bemærkningerne til nr. 9-11, og er således alene en konsekvens af den foreslåede ændring af § 4 samt af øvrige foreslåede sproglige ændringer, jf. bemærkningerne til nr. 3, 4 og 8.


Til nr. 14 (§ 11, stk. 1)


Det fremgår af den hidtil gældende bestemmelse og af lovbemærkningerne, jf. lovforslag nr. L 20, fremsat den 28. november 2007 af klima- og energiministeren, at ministeren kan udstede påbud til producenten af et energiforbrugende produkt, hvis produktet ikke opfylder de krav, der er stillet til produktet i regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning. Ifølge bemærkningerne til loven er stk. 1 rettet til producenten eller andre nævnt i § 4, som har introduceret produktet.


Med lovforslaget foreslås en ændring af § 4, jf. bemærkningerne til nr. 8.


Af lovtekniske grunde foreslås derfor at medtage en henvisning til lovens § 4 således, at det fremgår udtrykkeligt, at bestemmelsen i stk. 1 i første række er rettet til producenten eller dennes repræsentant.


Til nr. 15 (§ 11, stk. 2)


Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 2, at ministeren kan udstede forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et produkt, der ikke opfylder krav fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning. Ifølge lovbemærkningerne retter bestemmelsen sig til en bredere kreds end kredsen i § 11, stk. 1, idet forbuddet gælder enhver virksomhed, som markedsfører produktet, det vil sige alle omsætningsled og enhver, der erhvervsmæssigt ibrugtager produktet.


Det foreslås derfor, at der i § 11, stk. 2, indsættes et nyt 2. pkt. for at præcisere, at der generelt kan indføres forbud mod markedsføring i Danmark af et energirelateret produkt, der ikke opfylder kravene i regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning. Forbuddet kan udstedes til alle omsætningsled; det vil sige ikke kun producenten eller dennes repræsentant eller importøren eller andre som er nævnt i den foreslåede affattelse af lovens § 4, men også eksempelvis grossister og forhandlere på det danske marked. Bestemmelsen omfatter derimod ikke privatpersoner.


Til nr. 16 (§ 14, stk. 1, 1. pkt.)


Efter den gældende bestemmelse kan klima- og energiministerens afgørelser påklages til Energiklagenævnet.


Med den ændrede formulering af bestemmelsen præciseres det, at også afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, kan påklages til Energiklagenævnet.


Til nr. 17 (§ 14, stk. 4)


Klima- og energiministerens beføjelser efter den gældende lov er delegeret til Energistyrelsen.


Efter den gældende lov kan afgørelser truffet af Energistyrelsen påklages til både klima- og energiministeren og Energiklagenævnet.


Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om, at afgørelser, der er truffet af en under ministeriet oprettet institution, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbringes for ministeren. Den hidtidige adgang til at påklage sådanne afgørelser til Energiklagenævnet berøres ikke af forslaget.


Til § 2

Efter eco-designdirektivets artikel 23 skal de nødvendige tilpasninger af eco-designloven træde i kraft senest den 20. november 2010. Loven foreslås at træde i kraft den. 1. juni 2010.


Loven finder anvendelse på energirelaterede produkter, der bringes i omsætning efter lovens ikrafttræden.


Til § 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.



Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
Lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter
 
Lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter
   
  
§ 1
   
  
I lov nr. 308 af 30. april 2008 om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, som ændret ved lov nr. 1400 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
Lovens titel:
 
Lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter
 
1. Lovens titel affattes således:
 
»Lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter«
   
Lovens fodnote:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF og 2000/55/EF, (EU-Tidende 2005 nr. L 191, side 29).
 
2.Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning), EU-Tidende 2009 nr. L 285, side 10.«
   
  
3. Overalt i loven ændres »et energiforbrugende produkt« til: »et energirelateret produkt«, »det energiforbrugende produkt« til: »det energirelaterede produkt« og »energiforbrugende produkter« til: »energirelaterede produkter«
   
  
4. Overalt i loven ændres »er introduceret i EU« til: »er bragt i omsætning«, »introduceres i EU« til: »bringes i omsætning« og »i forbindelse med introduktionen af produktet« til: »i forbindelse med, at produktet bringes i omsætning,«
   
§ 1. Lovens formål er at fremme udvikling og anvendelse af energieffektive og miljøvenlige energiforbrugende produkter med henblik på at begrænse energiforbruget og belastningen af miljøet i hele produkternes livscyklus.
 
5. I § 1, stk. 1, udgår »hele«
Stk. 2. Loven omfatter alle former for energiforbrugende produkter, der er introduceret i EU, samt komponenter og delkomponenter hertil.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på ibrugtagne eksemplarer af et energiforbrugende produkt.
  
   
  
6.§ 2 affattes således:
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Energiforbrugende produkt:
a) Et produkt, der er afhængigt af energitilførsel (elektricitet, fossilt brændstof eller vedvarende energikilder) for at kunne fungere efter hensigten.
b) Et produkt til frembringelse, overførsel eller måling af sådan energi.
c) Dele, der er afhængige af energitilførsel og beregnet til at indgå i et energiforbrugende produkt, som markedsføres til slutbrugere eller ibrugtages af slutbrugere som særskilte dele, og hvis miljømæssige egenskaber kan vurderes selvstændigt.
2) Erhvervsmæssig ibrugtagning: En virksomheds ibrugtagning med erhvervsmæssigt formål af et energiforbrugende produkt, som virksomheden har fremstillet eller erhvervet, og som virksomheden ikke markedsfører.
3) Gennemførelsesforanstaltninger: Foran-staltninger vedtaget af fællesskabsmyndighederne, hvori der fastlægges krav til energieffektivitet og miljøforbedrende design af bestemte energiforbrugende produkter eller krav til miljømæssige aspekter deraf.
4) Ibrugtagning: Slutbrugerens anvendelse i EU af et energiforbrugende produkt i overensstemmelse med dets formål.
5) Importør: Enhver fysisk eller juridisk person i EU, der som led i sin erhvervsudøvelse markedsfører et energiforbrugende produkt fra et tredjeland på markedet i EU.
6) Introduktion i EU: Den første gang et energiforbrugende produkt bliver markedsført eller erhvervsmæssigt ibrugtaget i et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber.
7) Komponenter og delkomponenter: Dele, der er beregnet til at indgå i energiforbrugende produkter, og som ikke markedsføres eller ibrugtages som særskilte dele til slutbrugere, eller hvor deres miljømæssige egenskaber ikke med rimelighed kan vurderes uafhængigt af det samlede produkt.
8) Livscyklus: Et energiforbrugende produkts fortløbende og indbyrdes forbundne faser fra dets anvendelse som råmateriale til endelig bortskaffelse.
9) Markedsføring: Det forhold, at et energiforbrugende produkt gøres tilgængeligt på markedet i EU med henblik på distribution eller anvendelse i EU enten mod betaling eller gratis og uanset salgsmetode.
10) Producent: Den fysiske eller juridiske person, der producerer energiforbrugende produkter, som er omfattet af loven og regler i medfør af loven samt en gennemførelsesforanstaltning for produktet, med henblik på produkternes markedsføring eller ibrugtagning under producentens navn eller varemærke eller med henblik på producentens egen anvendelse.
11) Repræsentant: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU, og som har fået skriftligt mandat fra producenten til i dennes navn at opfylde alle eller en del af forpligtelserne efter loven og regler udstedt i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning.
 
»§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Bringe i omsætning: Den første gang et energirelateret produkt, uanset salgsmetode, gøres tilgængeligt på EU/EØS's marked med henblik på distribution eller anvendelse i EU/EØS enten mod betaling eller gratis.
2) Energirelateret produkt:
a) Ethvert produkt, der indvirker på energiforbruget under anvendelse, og som bringes i omsætning eller ibrugtages, og
b) dele, der er beregnet til at indgå i energirelaterede produkter, som bringes i omsætning, eller som ibrugtages af slutbrugere som særskilte dele, og hvis miljømæssige egenskaber kan vurderes selvstændigt.
3) Erhvervsmæssig ibrugtagning: En virksomheds ibrugtagning med erhvervsmæssigt formål af et energirelateret produkt, som virksomheden har fremstillet eller erhvervet, og som virksomheden ikke bringer i omsætning.
4) Gennemførelsesforanstaltninger: Foranstaltninger vedtaget af unionsmyndighederne, hvori der fastlægges krav til energieffektivitet og miljøvenligt design af bestemte energirelaterede produkter eller krav til miljømæssige aspekter deraf.
5) Ibrugtagning: Slutbrugerens anvendelse i EU/EØS af et energirelateret produkt i overensstemmelse med dets formål.
6) Importør: Enhver fysisk eller juridisk person i EU/EØS, der som led i sin erhvervsudøvelse bringer et energirelateret produkt fra et tredjeland i omsætning.
7) Komponenter og delkomponenter: Dele, der er beregnet til at indgå i energirelaterede produkter, og som ikke bringes i omsætning, eller som ikke ibrugtages af slutbrugere som særskilte dele, eller hvis miljømæssige egenskaber ikke kan vurderes selvstændigt.
8) Livscyklus: Et energirelateret produkts fortløbende og indbyrdes forbundne faser fra dets anvendelse som råmateriale til endelig bortskaffelse.
9) Producent: Den fysiske eller juridiske person, der producerer energirelaterede produkter, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af loven samt en gennemførelsesforanstaltning for produktet, med henblik på produkternes omsætning eller ibrugtagning under producentens navn eller varemærke eller med henblik på producentens egen anvendelse.
10) Repræsentant: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU/EØS, og som har fået skriftligt mandat fra producenten til i dennes navn at opfylde alle eller en del af forpligtelserne efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning.«
   
Kapitel 2
 
7. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
   
Introduktion af energiforbrugende produkter i EU
 
»Krav energirelaterede produkter m.v.«
   
  
8.§ 4 affattes således:
§ 4. Ansvaret for, at et energiforbrugende produkt er i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning, påhviler den producent, som introducerer produktet i EU.
Stk. 2. Hvis producenten ikke er etableret i EU, påhviler ansvaret
1) producentens repræsentant i EU,
2) importøren, hvis producenten ikke er repræsenteret i EU, eller
3) enhver fysisk eller juridisk person, der markedsfører eller erhvervsmæssigt ibrugtager pågældende produkt, hvis der ikke er en repræsentant eller importør i EU.
 
»§ 4. Ansvaret for, at et energirelateret produkt er i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning, påhviler den producent, som bringer produktet i omsætning, eller dennes repræsentant.
Stk. 2. Er producenten ikke etableret i EU/EØS, og findes der ingen repræsentant, påhviler ansvaret efter stk. 1 importøren.
Stk. 3. Er der ikke en importør, påhviler ansvaret efter stk. 1 enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produktet i omsætning eller erhvervsmæssigt ibrugtager det.«
   
§ 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne kategorier af energiforbrugende produkter, som introduceres i EU, skal opfylde et eller flere af følgende krav:
1) Krav til udnyttelsen af den anvendte energi.
2) Miljøkrav.
3) Krav om vurdering af produktets miljømæssige egenskaber og overvejelse af alternative designløsninger.
4) Krav om, at producenten stiller energimæssige oplysninger om produktet til rådighed for forbrugere og andre, der håndterer, anvender eller genanvender det energiforbrugende produkt.
5) Krav om, at producenten stiller miljømæssige oplysninger om produktet til rådighed for forbrugere og andre, der håndterer, anvender eller genanvender det energiforbrugende produkt.
Stk. 2. Regler fastsat efter stk. 1, nr. 2, 3 og 5, fastsættes efter forhandling med miljøministeren.
 
9. I § 5, stk. 1, nr. 4og5,§ 7, stk. 1, 2. pkt.,§ 7, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 2, 2. pkt., nr. 1,§ 7, stk. 3, og § 10, stk. 2, indsættes efter »producenten«: »eller dennes repræsentant«.
   
§ 7. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at producenten af et energiforbrugende produkt, inden produktet introduceres i EU, skal sikre og erklære, at produktet er i overensstemmelse med krav fastsat i medfør af §§ 5 og 6 eller en gennemførelsesforanstaltning (overensstemmelseserklæring). Endvidere kan ministeren fastsætte regler om, at producenten skal dokumentere, at produktet opfylder kravene.
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at producenten efter anmodning skal udføre måling og afprøvning af, om produktet overholder de fastsatte krav, når forholdene giver anledning hertil i forbindelse med introduktionen af produktet eller senere. Det kan herunder fastsættes,
1) at producenten skal lade sit produkt udtage til måling og kontrol af en sagkyndig virksomhed eller en godkendt institution som nævnt i stk. 5, eller
2) at de omhandlede produkter efter anmodning skal indleveres til et anvist prøvningssted eller afprøves på fremstillings-, installations- eller salgsstedet eller andet relevant sted.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at producenten skal afholde udgifterne ved udtagelse, måling og kontrol, jf. stk. 2.
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om metoder og standarder, som skal være fulgt ved erklæringer, dokumentation, måling og afprøvning, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at erklæring, dokumentation, måling eller afprøvning som nævnt i stk. 1 og 2 i særlige tilfælde skal være verificeret af en sagkyndig institution eller virksomhed, som er godkendt af ministeren.
Stk. 6. Regler i medfør af stk. 4 og 5 fastsættes efter forhandling med miljøministeren.
 
10. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »produkt«: »eller dennes repræsentant«.
   
§ 8. Producenten skal opbevare dokumenta­tion, herunder overensstemmelseserklæringen, som nævnt i § 7, stk. 1 og 2, i mindst 10 år efter, at det sidste eksemplar af det pågældende produkt er blevet fremstillet. Dokumentationen skal stilles til rådighed senest 10 dage efter modtagelse af en anmodning herom.
 
11. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Producenten«: »eller dennes repræsentant«.
   
§ 9. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at producenter eller deres repræsentanter, der markedsfører komponenter eller delkomponenter, stiller relevante oplysninger til rådighed for producenten af et energiforbrugende produkt, der er omfattet af regler i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning. Reglerne kan omfatte komponenternes eller delkomponenternes materialesammensætning samt energi-, materiale- eller ressourceforbrug.
Stk. 2. Regler i medfør af stk. 1 om miljøkrav fastsættes efter forhandling med miljøministeren.
 
12. I § 9, stk. 1,1. pkt., ændres »markedsfører komponenter eller delkomponenter« til: »bringer komponenter eller delkomponenter i omsætning«.
   
§ 10. Klima- og energiministeren påser, at et energiforbrugende produkt er i overensstemmelse med overensstemmelseserklæringen efter § 7, stk. 1.
Stk. 2. Hvis klima- og energiministeren i forbindelse med tilsyn efter stk. 1 får begrundet mistanke om, at et energiforbrugende produkt ikke er i overensstemmelse med regler i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning, underrettes producenten hurtigst muligt herom.
Stk. 3. En producent, som introducerer et energiforbrugende produkt i EU, skal efter anmodning give alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af klima- og energiministerens opgaver efter stk. 1. Tilsvarende gælder for enhver, der handler på vegne af producenten.
Stk. 4. Enhver, som markedsfører eller erhvervsmæssigt ibrugtager et energiforbrugende produkt, skal efter anmodning give alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er ansvarlig for produktet, jf. § 4.
Stk. 5. Klima- og energiministeren har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til lokaler, der benyttes af en virksomhed som nævnt i stk. 2 og 3, med henblik på at kunne udtage energiforbrugende produkter til måling og kontrol af, at disse er i overensstemmelse med krav i regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på bygninger eller dele af bygninger, der udelukkende anvendes til privat beboelse.
 
13.§ 10, stk. 3,affattes således:
»Stk. 3. En producent, som bringer et energirelateret produkt i omsætning, eller dennes repræsentant skal efter anmodning give alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af klima- og energiministerens opgaver efter stk. 1.«
   
§ 11. Hvis klima- og energiministeren finder, at et energiforbrugende produkt ikke er i overensstemmelse med krav fastsat i regler i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning, kan ministeren påbyde, at forhold, der strider mod kravene, bringes i orden inden for en angivet frist.
 
14. I § 11, stk. 1, indsættes efter »påbyde«: »den ansvarlige efter § 4«.
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan udstede forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et energiforbrugende produkt, som ikke er i overensstemmelse med kravene i stk. 1.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan i tilfælde som nævnt i stk. 2 tillige påbyde, at virksomheder, som markedsfører et energiforbrugende produkt, som ikke er i overensstemmelse med kravene i stk. 1, skal tage fornødne skridt til at trække produktet tilbage fra markedet.
Stk. 4. Klima- og energiministeren underretter Europa-Kommissionen og de øvrige medlemslande om enhver afgørelse i medfør af stk. 1-3 med angivelse af årsagerne hertil.
 
15. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Forbuddet gælder for alle omsætningsled og for enhver, der erhvervsmæssigt ibrugtager produktet.«
   
§ 14. Klima- og energiministerens afgørelser kan påklages til Energiklagenævnet. Miljøministerens afgørelser kan påklages til Miljøankenævnet.
Stk. 2. Afgørelser truffet af en anden myndighed i henhold til loven kan ikke påklages til klima- og energiministeren henholdsvis miljøministeren.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte regler om adgangen til at klage til Energiklagenævnet og Miljøklagenævnet, herunder om opsættende virkning af klage, afskæring af klageadgang og søgsmålsfrist til prøvelse af afgørelser truffet af klagenævnene.
 
16.§ 14, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Afgørelser truffet af klima- og energiministeren eller en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, kan påklages til Energiklagenævnet.«
  
17. I § 14 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbringes for ministeren.«


Officielle noter

1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fast-læggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning), EU-Tidende 2009 nr. L 285, side 10.