Fremsat den 10. februar 2010 af
økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om stormflod og
stormfald
(Ny organisering af stormflodsordningen, ny
erstatningsmodel ved gentagne stormflodshændelser og
udvidelse af stormflodsdækning ved oversvømmelser fra
vandløb og søer)
§ 1
I lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og
stormfald, som ændret ved § 1 i lov nr. 505 af 7.
juni 2001, § 4 i lov nr. 601 af 24. juni 2005,
§ 43 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og § 15 i
lov nr. 108 af 7. februar 2007, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »økonomiministeren«
til: »økonomi- og erhvervsministeren«,
»Økonomiministeren« til: »Økonomi-
og erhvervsministeren« og
»Økonomiministeriet« til: »Økonomi-
og Erhvervsministeriet«.
2.
Overalt i loven ændres »miljø- og
energiministeren« til: »miljøministeren«
og »Miljø- og Energiministeriet« til:
»Miljøministeriet«.
3. I
§ 1, nr. 1, ændres
»og« til: »,«.
4. I
§ 1 indsættes efter nr.
1 som nyt nummer:
»2)
erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse fra
vandløb og søer samt.«
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
5. § 2 affattes således:
Ȥ 2. Ved stormflod
forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt
høj vandstand i havet, der statistisk indtræffer
sjældnere end hvert 20. år.
Stk. 2. Ved
oversvømmelse fra vandløb og søer
forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt
høj vandstand i vandløb og søer, der forventes
statistisk at ville indtræffe sjældnere end hvert 20.
år.
Stk. 3. Ved
stormfald forstås, at der i en eller flere landsdele som
følge af kraftig vindpåvirkning er væltet eller
knækket træer på store skovarealer svarende til
mindst ét års hugst i de ramte områder.
Stk. 4.
Afgørelse af, om der har været stormflod,
oversvømmelse fra vandløb og søer eller
stormfald i et område på et givet tidspunkt,
træffes af Stormrådet, jf. § 21, efter
udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirektoratet
for så vidt angår afgørelse af om der har
været stormflod, og Miljøministeriet for så vidt
angår afgørelse af om der har været
oversvømmelse fra vandløb og søer og
stormfald.«
6. I
§ 3, stk. 1,
ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.
7.
Overskriften til kapitel 2 affattes
således:
»Erstatning for skader
forårsaget af stormflod og af oversvømmelse fra
vandløb og søer«
8. I
§ 4, stk. 1,
indsættes efter »stormflod«: »eller af
oversvømmelse fra vandløb og søer«.
9. § 4, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Erstatning ydes ikke for indirekte tab samt for skader på
følgende typer fast ejendom og løsøre:
1) Fast ejendom og
løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at
tegne forsikring mod henholdsvis skader forårsaget af
stormflod og af oversvømmelse fra vandløb og
søer i et forsikringsselskab, der har ret til at
udøve forsikringsvirksomhed her i landet, jf. lov om
finansiel virksomhed.
2) Fast ejendom og
løsøre, hvor anden forsikring dækker den
pågældende skade.
3)
Løsøre i kældre og rum under terræn.
4) Jord.
5) Saltskader
på afgrøder.
6) Fast ejendom,
der ligger uden for et dige.
7) Diger,
kystbeskyttelse og anden form for værn mod vandet.
8) Havne- og
kajanlæg, bådebroer, badebroer og lignende.
9) Haveanlæg
og løsøre placeret i haven.
10) Både,
joller og lignende beliggende i vand eller placeret på strand
eller kystbeskyttelse eller anden form for værn mod
vandet.
11) Trailere,
campingvogne, camp-letter, containere, skurvogne og lignende samt
løsøre placeret heri.
12) Badehuse og
lignende placeret på strand, kystbeskyttelse eller anden form
for værn mod vandet.
13) Kiosker,
butikker, udsalg og lignende erhverv placeret på strand,
kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet.
14)
Løsøre placeret på havne- og kajanlæg,
strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod
vandet.
15) Dyr, bortset
fra dyr, der opdrættes i dambrug.
16)
Løsøre, der tilhører erhvervsvirksomheder, som
befinder sig i virksomhedens lagerbygninger eller lignende
bygninger, medmindre det er placeret mindst 10 centimeter over
gulvniveau eller terræn.«
10. I
§ 5 indsættes efter
»stormflod«: »eller af oversvømmelse fra
vandløb og søer«.
11. § 6 affattes således:
Ȥ 6. Ved udbetaling af
erstatning for skader forårsaget af stormflod
fratrækkes følgende selvrisiko, hvis der er tale om en
hændelse, der statistisk indtræffer mindst hvert 50.
år, men sjældnere end hvert 20. år:
1) For så
vidt angår skader på ejendomme til helårsbeboelse
er selvrisikoen 8 pct. ved 1. skadesbegivenhed, 13 pct. ved 2.
skadesbegivenhed og 18 pct. ved 3. og efterfølgende
skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum 8.000
kr.
2) For så
vidt angår skader på fritids- og sommerhuse samt
erhvervsejendomme er selvrisikoen 13 pct. ved 1. skadesbegivenhed,
18 pct. ved 2. skadesbegivenhed og 23 pct. ved 3. og
efterfølgende skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør
dog minimum 13.000 kr.
3) For så
vidt angår skader på løsøre er
selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 10.000
kr.«
Stk. 2. Ved
udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod
fratrækkes følgende selvrisiko, hvis der er tale om en
hændelse, der statistisk indtræffer sjældnere end
hvert 50. år:
1) For så
vidt angår skader på ejendomme til helårsbeboelse
er selvrisikoen 8 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 8.000
kr.
2) For så
vidt angår skader på fritids- og sommerhuse samt
erhvervsejendomme er selvrisikoen 13 pct. Selvrisikoen udgør
dog minimum 13.000 kr.
3) For så
vidt angår skader på løsøre er
selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 10.000
kr.«
12.
Efter § 6 indsættes:
Ȥ 6
a. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget
af oversvømmelse fra vandløb og søer
fratrækkes følgende selvrisiko:
1) For så
vidt angår skader på ejendomme til helårsbeboelse
er selvrisikoen 8 pct. ved 1. skadesbegivenhed, 13 pct. ved 2.
skadesbegivenhed og 18 pct. ved 3. og efterfølgende
skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum 8.000
kr.
2) For så
vidt angår skader på fritids- og sommerhuse samt
erhvervsejendomme er selvrisikoen 13 pct. ved 1. skadesbegivenhed,
18 pct. ved 2. skadesbegivenhed og 23 pct. ved 3. og
efterfølgende skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør
dog minimum 13.000 kr.
3) For så
vidt angår skader på løsøre er
selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 10.000
kr.«
13. I
§ 7 indsættes efter
»Erstatning for skader forårsaget af stormflod«:
»eller af oversvømmelse fra vandløb og
søer«.
14. § 7, nr. 1, ophæves.
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5.
15. I
§ 7, nr. 4, der bliver nr. 3,
ændres »1-3« til: »1 og 2«.
16. § 8 affattes således:
Ȥ 8. En skade
forårsaget af stormflod skal af forsikringstageren anmeldes
til forsikringsselskabet hvor vedkommende er brandforsikret senest
2 måneder efter skadens indtræden.
Stk. 2.
Forsikringsselskabet foretager taksation af skader forårsaget
af stormflod. Taksationen skal foretages senest 22 arbejdsdage
efter, at taksator har det fornødne grundlag for at foretage
taksationen. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som
indtil 14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til
forsikringsselskabet.
Stk. 3.
Forsikringsselskabet skal træffe afgørelse senest 22
arbejdsdage efter, at alle de nødvendige oplysninger til
brug for udarbejdelsen af den endelige taksatorrapport foreligger.
Forsikringsselskabet foretager erstatningsudbetalingen.
Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Forsikringsselskabet kan for så vidt angår
stormflodssager lade et andet forsikringsselskab, der tilbyder
tegning af brandforsikring, varetage selskabets opgaver i henhold
til denne lov. Stormrådet skal godkende sådanne
aftaler.
Stk. 5.
Stormrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra
fristen i stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt.
Stk. 6.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler for forsikringsselskabernes sagsbehandling og
for oprettelsen af en fælles it-baseret database
m.v.«
17.
Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8
a. En skade forårsaget af oversvømmelse fra
vandløb og søer skal af forsikringstageren anmeldes
til forsikringsselskabet, hvor vedkommende er brandforsikret,
senest 2 måneder efter skadens indtræden. Selskabet
videresender uden ugrundet ophold en kopi af anmeldelsen med
forsikringsselskabets eventuelle bemærkninger til
Stormrådet.
Stk. 2.
Forsikringsselskaberne foretager efter anmodning fra
Stormrådet taksation af skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer. Taksationen
skal foretages senest 22 arbejdsdage efter, at taksator har det
fornødne grundlag for at foretage taksationen.
Stormrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra
fristen i 2. pkt.
Stk. 3.
Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som indtil 14 dage
efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til
forsikringsselskabet. Selskabet indsender taksatorrapporten med
forsikringstagerens eventuelle bemærkninger til
Stormrådet.
Stk. 4.
Stormrådet træffer afgørelse i sager om skader
forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og
søer og foretager erstatningsudbetalingen. Bestemmelserne i
forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med
miljøministeren fastsætte nærmere regler om
behandlingen af sager om skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer, herunder om
vurderingen af, om oversvømmelser er omfattet af
§ 2, stk. 2, ordningens administration og delegation
af beføjelser i forbindelse hermed til
miljøministeren samt fristen for meddelelse af
afgørelse.«
18. §§ 9 og 10 affattes
således:
»§ 9. Stormrådet
fastsætter efter forhandling med Forsikring & Pension
regler om Stormrådets betaling for forsikringsselskabernes
behandling af stormflodssager og om betaling for taksation i sager
om oversvømmelse fra vandløb og søer.
§ 10.
Stormrådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes
behandling af stormflodssager.
Stk. 2.
Stormrådet kan meddele de påbud, som anses for
nødvendige for forsikringsselskabernes overholdelse af loven
eller regler fastsat i medfør af loven. Stormrådet kan
offentliggøre påbud efter 1. pkt.
Stk. 3. De
nærmere regler for tilsynet, herunder eventuelle sanktioner
over for forsikringsselskaberne, samt de nærmere regler for
Stormrådets offentliggørelse af påbud
fastsættes i Stormrådets forretningsorden, jf.
§ 21, stk. 3.«
19.
Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10
a. Forvaltningsloven og offentlighedsloven finder anvendelse
på forsikringsselskabernes behandling af
stormflodssager.«
20. § 11, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
21. I
§ 15 ændres
»stk. 2« til: »stk. 3«.
22. § 21, stk. 1, affattes
således:
»Der nedsættes
et stormråd bestående af en formand og otte andre
medlemmer samt suppleanter for disse. Økonomi- og
erhvervsministeren udnævner Rådets formand,
Rådets næstformand der repræsenterer
Økonomi- og Erhvervsministeriet og syv andre medlemmer af
Rådet, der repræsenterer følgende myndigheder og
organisationer: Transportministeriet, Miljøministeriet,
Klima- og Energiministeriet, Justitsministeriet, KL, Forsikring
& Pension og Forbrugerrådet. Endvidere tilknyttes til
Stormrådet tre særligt sagkyndige med indsigt i
stormflod og kystforhold, vandløb og søer samt
stormfald. Disse udpeges af henholdsvis Kystdirektoratet, By- og
Landskabsstyrelsen samt Skov- og Naturstyrelsen. De særligt
sagkyndige har ikke stemmeret.«
23. § 21, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
24. § 22 affattes således:
»§ 22. Økonomi- og
erhvervsministeren udpeger en statslig styrelse til at varetage
sekretariatsfunktionen for Stormrådet.
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om sekretariatets arbejde, herunder
samarbejdet med forsikringsselskaberne og
Miljøministeriet.
Stk. 3. Hvis
Stormrådet vurderer, at der er sandsynlighed for, at summen
af erstatninger og tilskud, der skal udbetales efter denne lov, vil
overstige statsgarantiernes maksimum, jf. § 27,
stk. 2, retter Rådet henvendelse til økonomi- og
erhvervsministeren.
Stk. 4.
Stormrådet kan efter behov anvende fremmed bistand.
Stk. 5.
Stormrådet kan, i det omfang det er nødvendigt for
bedømmelse af en skadesbegivenhed, indhente yderligere
oplysninger om denne samt foretage eller lade foretage
inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er
indtruffet.
Stk. 6.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om betaling for sekretariatets arbejde samt
for fremmed bistand, herunder bistand fra Klima- og
Energiministeriet, Miljøministeriet og
Transportministeriet.
Stk. 7.
Stormrådet afgiver en årlig beretning til
økonomi- og erhvervsministeren om sin virksomhed.«
25. I
§ 23, stk. 1,
ændres »Stormflods- og stormfaldspuljens« til:
»Stormflods- og oversvømmelsespuljens og
stormfaldspuljens«.
26. § 23, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Omkostningerne ved ordningens administration, herunder betaling for
sekretariatets og forsikringsselskabernes arbejde, fremmed bistand,
herunder bistand fra Miljøministeriet, og information af
mulige ansøgere om tilskudsmulighederne ved stormfald og de
tilknyttede regler afholdes af henholdsvis stormflods- og
oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen.«
27. I
§ 23, stk. 7, og § 28 samt tre steder i § 23, stk. 6, ændres
»stormflods- og stormfaldspuljen« til:
»stormfaldspuljen«.
28. I
§ 24, stk. 3,
indsættes efter »police«: »til stormflods-
og oversvømmelsesordningen og 10 kr. pr. police til
stormfaldsordningen«.
29. I
§ 24, stk. 4,
ændres »§ 210 i lov om
forsikringsvirksomhed« til: »§ 60,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.
30. § 27, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Dækker den til enhver tid værende formue i henholdsvis
stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen ikke
de administrationsomkostninger, erstatninger og tilskud, der skal
udbetales i henhold til denne lov, bemyndiges økonomi- og
erhvervsministeren til i henhold til statsgarantien at udbetale
indtil 200 mio. kr. til stormflods- og oversvømmelsespuljen
og indtil 200 mio. kr. til stormfaldspuljen.«
31. § 27, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Statens tilgodehavende ved træk på statsgarantien
tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen,
tilbagebetales af midler fra en midlertidig forhøjelse
på 10 kr. af den årlige afgift.«
32. I
§ 28 ændres
»stk. 2« til: »stk. 3«.
33. § 29 affattes således:
Ȥ 29. Kystdirektoratet
og Danmarks Meteorologiske Institut forestår
stormflodsvarsling og yder efter anmodning bistand til
Stormrådet.
Stk. 2.
Kystdirektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts udgifter i
forbindelse med stormflodsvarsling og bistand til Stormrådet
afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen.
Stormrådet fastsætter betalingen af udgifterne efter
forhandling med henholdsvis Kystdirektoratet og Danmarks
Meteorologiske Institut.
Stk. 3. Beslutning
om ændringer i varslingsaktiviteternes tilrettelæggelse
eller udførelse, som medfører væsentlige
ændringer i den betaling, der skal ydes af stormflods- og
oversvømmelsespuljen, træffes af Stormrådet
efter indstilling fra Transportministeriet, Klima- og
Energiministeriet og Økonomi- og
Erhvervsministeriet.«
34. § 30 affattes således:
Ȥ 30. Klager over
forsikringsselskabernes afgørelser i stormflodssager kan
indbringes for Stormrådet. Stormrådets
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. De
nærmere regler for behandling af klager fastsættes i
Stormrådets forretningsorden.«
35. I
§ 32, stk. 2,
ændres »Kystinspektoratets« til:
»Kystdirektoratets«.
36. § 33 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter, efter
indstilling fra Stormrådet, tidspunktet for
ikrafttræden af § 4, stk. 2, § 6,
§§ 7 og 8, §§ 9-10 a, § 22,
§ 23, stk. 5, samt § 30 i lov om stormflod
og stormfald, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, 11,
14-16, 18, 19, 24, 26 og 34. Økonomi- og erhvervsministeren
kan herunder fastsætte, at de nævnte ændringer
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Sager om
erstatning for skader forårsaget af stormflod, der er anmeldt
til forsikringsselskabet, men hvor forsikringstageren ikke den 1.
juli 2010 har fået meddelelse om Stormrådets
afgørelse, færdigbehandles i det stormråd, der
nedsættes i medfør af § 1, nr. 22.
Stk. 4. Indtil
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 24, udpeger
økonomi- og erhvervsministeren en statslig styrelse til at
varetage sekretariatsfunktionen for Stormrådet i henhold til
§ 22. I samme periode kan Stormrådet benytte sig af
bistand fra Forsikring & Pension. Betalingen af henholdsvis den
statslige styrelse og Forsikring & Pension fastsættes af
økonomi- og erhvervsministeren, og udgifterne til betalingen
afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen og
stormfaldspuljen.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. | Indledning |
| 1.1. | Baggrund |
| 1.2. | Formål |
2. | Lovforslagets indhold |
| 2.1. | Stormflods- og
oversvømmelsesordningen |
| | 2.1.1. | Organisation og sagsbehandling |
| | 2.1.2 | Erstatningsmodel og
erstatningsopgørelsesprincip |
| | | 2.1.2.1. | Ikke-dækningsberettigede
skader |
| | | 2.1.2.2 | Nedsættelse eller bortfald af
erstatning |
| | 2.1.3. | Oversvømmelse fra vandløb og
søer |
| | 2.1.4. | Betaling af forsikringsselskaberne |
| | 2.1.5. | Tilsyn |
| 2.2 | Finansiering |
| 2.3. | Stormrådets
sammensætning |
| 2.4. | Stormfald |
3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner |
4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet |
5. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
6. | Miljømæssige
konsekvenser |
7. | Forholdet til EU-retten |
8. | Høring |
9. | Sammenfattende skema |
1. Indledning
Lovforslaget følger anbefalingerne fra udvalget om
revision af stormflodsordningen (Stormflodsudvalget).
Udvalgsarbejdet blev afsluttet med afgivelse af rapport af 30.
november 2009 om en fremtidig stormflods- og
oversvømmelsesordning.
I hovedtræk anbefaler Stormflodsudvalget, at den
fremtidige stormflods- og oversvømmelsesordning organiseres
i et offentligt-privat samarbejde med følgende
karakteristika:
-
Stormflodsordningen skal fortsat være en offentlig
erstatningsordning, som er finansieret ved en fast afgift på
brandforsikringspolicer med en bagvedliggende statsgaranti. Det
samme skal være gældende for den foreslåede
oversvømmelsesordning (se nedenfor).
- En
erstatningsmodel, der indebærer etablering af en trappemodel,
hvor selvrisikoen stiger ved gentagne oversvømmelser, og
hvor erstatninger fremover udmåles efter principperne i
almindelige private forsikringsaftaler.
- Skader
forårsaget af oversvømmelse som følge af
ekstreme vandstande i vandløb og søer erstattes
fremover (oversvømmelsesordningen). Denne ordning evalueres
efter 5 år.
- Al sagsbehandling
i stormflodssager fra taksation til erstatningsudbetaling, finder
sted i det forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret.
Til at understøtte både sagsbehandlingen og
Stormrådets tilsyn hermed etableres en fælles
database.
- Stormrådet
skal fremover føre tilsyn med forsikringsselskabernes
sagsbehandling og forestå behandling af klager.
Den nuværende lov omfatter udover erstatning af skader
fra stormflod også tilskud til genbeplantning ved stormfald.
Med lovforslaget gennemføres samtidig visse mindre
ændringer i stormfaldsordningen.
1.1. Baggrund
I november 2006 blev de danske kyster ramt af en omfattende
stormflod. Stormfloden resulterede i mere end 4.000
erstatningssager, der satte stormflodsordningens nuværende
indretning og organisering under pres. På baggrund heraf
nedsatte den daværende økonomi- og erhvervsminister i
februar 2008 udvalget om revision af stormflodsordningen.
Udvalgets fokusområder for revisionen af
stormflodsordningen har særligt været den fremtidige
organisering af ordningen, således at der skabes den
fornødne fleksibilitet til at kunne tilpasse sig store
udsving i mængden af sager fra år til år.
Dernæst har udvalgets opgave været at komme med forslag
til en ny erstatningsmodel. Endelig har udvalget skulle se på
muligheden for at udvide ordningen til også at dække
skader ved oversvømmelse som følge af ekstremt
høje vandstande i vandløb og søer.
1.2. Formål
Formålet med lovforslaget er at fastsætte nye
regler for den fremtidige organisering af stormflodsordningen, som
indebærer større fleksibilitet og tilpasningsevne over
for store udsving i de årlige sagsmængder og dermed
større sikkerhed for hurtig sagsbehandling og korte
ventetider for skadelidte. Dernæst er formålet med
lovforslaget at indføre en ny erstatningsmodel, som skal
sikre incitamenter til omkostningseffektiv klimatilpasning i form
af skadesforebyggende adfærd og hensigtsmæssig
lokalisering, dels i forbindelse med nybyggeri, dels gennem
anlæg af forebyggende foranstaltninger. Endelig er det
formålet med lovforslaget at udvide erstatningsordningen til
også at dække skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer.
Ordningen, som har eksisteret siden 1991, og som efter orkanen
i december 1999 blev udvidet til også at omfatte stormfald,
er finansieret ved en afgift på alle brandforsikringspolicer.
Stormflodsordningen er derfor indrettet således, at der kun
ydes erstatning for skader på fast ejendom og
løsøre forårsaget af stormflod, såfremt
disse er dækket af en brandforsikring. Finansiering af
ordningen skal ifølge forslaget fortsat ske via en
årlig afgift på hver enkelt brandforsikringspolice i
form af et fast beløb, som siden 2001 har udgjort 20 kr.
Beløbet foreslås hævet til 30 kr. i alt,
således at der opkræves 20 kr. til stormflods- og
oversvømmelsesordningen og 10 kr. til stormfaldsordningen
pr. brandforsikringspolice.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Stormflods- og oversvømmelsesordningen
2.1.1. Organisation og sagsbehandling
Efter den gældende stormflodsordning er det alene
taksation af stormflodsskader, der henhører under
forsikringsselskaberne, mens sagsbehandling og
erstatningsudbetaling er opgaver, der henhører under
Stormrådet. Stormrådet bistås af et sekretariat,
der varetager den almindelige sekretariatsfunktion for Rådet,
herunder tilrettelæggelse af møder, udarbejdelse af
dagsorden og mødereferat. Sekretariatet forestår i
overensstemmelse med bestemmelserne i lov om stormflod og stormfald
blandt andet udbetaling af erstatninger vedrørende
stormflod, udbetaling af honorar til formand, rejseudgifter til
rådsmedlemmer og øvrige udgifter vedrørende
Rådet, herunder afregning for taksationens udførelse
på grundlag af taksators opgørelse af timeforbrug,
kørsel og andre udgifter.
For at sikre den fremtidige stormflodsordning
tilstrækkelig fleksibilitet og tilpasningsevne over for
eventuelle store udsving i de årlige sagsmængder,
anbefaler Stormflodsudvalget, at al sagsbehandling, fra taksation
til erstatningsudbetaling, finder sted i det forsikringsselskab,
hvor skadelidte er brandforsikret. Med forslaget følges den
af Stormflodsudvalget anbefalede model.
Stormrådets væsentligste fremtidige opgaver i
stormflodssager bliver således at føre tilsyn med
forsikringsselskabernes sagsbehandling samt at være
klageinstans for afgørelser om erstatning, der træffes
af forsikringsselskaberne.
For at den fremtidige stormflodsordning, med sagsbehandlingen
forankret i forsikringsselskaberne, kan fungere optimalt, anbefaler
Stormflodsudvalget, at der opbygges en fælles, it-baseret
database, som både selskaberne og Stormrådets
sekretariat har adgang til. Det fælles auto-skade system, som
forsikringsselskaberne benytter sig af i forbindelse med alle
kasko- og ansvarsforsikringssager vedr.
motorkøretøjer kan nævnes som eksempel på
et lignende system.
Stormflodsudvalget foreslår, at den fælles
database skal indeholde alle de stamdata om den enkelte
erstatningssag, som er nødvendige til brug for
gennemførelse af Stormrådets tilsyn,
statistikproduktion og udtræk af relevante oplysninger i
forbindelse med klagesager over selskabernes afgørelser samt
håndtering af aktindsigtssager. Oplysningerne omfatter blandt
andet ejers navn og adresse, beboers navn og adresse, hvis
ejendommen er udlejet, ejendommens adresse, udbetalt
skadesbeløb m.v. Desuden indscannes taksatorrapport,
korrespondance mellem skadelidte og forsikringsselskab samt
dokumentation for udgifter.
Databasen kan eventuelt understøttes af et fælles
it-baseret sagsbehandlingssystem, som kan lette
forsikringsselskabernes sagsbehandling. Forsikringsselskabernes
sagsbehandling skal enten foregå i selskabernes egne
administrative systemer eller i det fælles
sagsbehandlingssystem, der i givet fald udvikles og stilles til
rådighed af Stormrådet. Omkostningerne til udvikling og
drift af databasen og i givet fald sagsbehandlingssystemet afholdes
af stormflods- og oversvømmelsespuljen.
Uanset valget af system skal sagsbehandlingen leve op til de
krav, der følger af offentligheds- og forvaltningsloven,
herunder om aktindsigt m.v.
Der skal i beslutningen vedrørende valg af
it-system/it-systemer lægges vægt på, at systemet
understøtter den fremtidige ordning og herunder især
sikrer:
- En effektiv og
ensartet sagsbehandling i forsikringsselskaberne.
- Adgang til
håndtering af aktindsigts- og indsigtsanmodninger.
- Forenelighed med
offentlighedslovens, forvaltningslovens og persondatalovens
bestemmelser.
- Et grundlag for
statistikproduktion.
- En let adgang for
tilsynet til alle relevante oplysninger.
På denne baggrund foreslås det, at økonomi-
og erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler for sagsbehandlingen og for oprettelsen af en
fælles it-baseret database samt eventuelt et fælles
it-baseret sagsbehandlingssystem.
Med hensyn til behandling af sager vedrørende skader
forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og
søer, der foreslås indført som et nyt
dækningsområde (oversvømmelsesordningen), jf.
pkt. 2.1.3., foreslås det, i overensstemmelse med
Stormflodsudvalgets anbefaling, at sagsbehandling og beslutning om
erstatningsudbetaling sker i Stormrådets regi i et tæt
samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen. Endvidere foreslås
det, at skadelidtes forsikringsselskab står for taksationen i
disse sager.
2.1.2. Erstatningsmodel og erstatningsopgørelses-
princip
Ifølge den gældende lov fratrækkes en fast
selvrisiko ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget
af stormflod. Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr.
skadesbegivenhed pr. forsikringssted på en- og tofamilieshuse
og privat indbo. Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr.
skadesbegivenhed pr. forsikringssted på andre ejendomme,
herunder fritidshuse inkl. indbo og andet løsøre.
Stormrådet har endvidere lagt til grund i sin praksis, at kun
vandstande, der statistisk indtræffer sjældnere end
hvert 20. år, er stormflod i lovens forstand.
I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling
foreslås der indført en ny erstatningsmodel, som
indebærer, at der etableres en såkaldt trappemodel,
hvor selvrisikoen stiger ved gentagne stormflodshændelser af
størrelsesordener, der statistisk indtræffer mindst
hvert 50. år, men sjældnere end hvert 20. år. De
foreslåede selvrisikoprocenter - "trappetrinenes
højde" - afbalancerer hensynet til at sikre et
tilstrækkeligt incitament til forebyggelse og klimatilpasning
over for hensynet til, at ordningens karakter af
katastrofesikringsordning fortsat bibeholdes. Ved
stormflodshændelser, der indtræffer sjældnere end
hvert 50. år, fratrækkes en fast selvrisiko, men
hændelserne tæller ikke med i trappemodellens
opgørelse af antallet af indtrufne
oversvømmelser.
Der vurderes ikke at være problemer i forhold til
skelnen imellem henholdsvis ejer og ejendom forbundet med den
foreslåede trappemodel for selvrisikoen. Ejendommens
indplacering på trappetrin er således uafhængig
af, hvorvidt en tidligere indtruffet stormflodsoversvømmelse
fandt sted i den nuværende eller i en tidligere ejers tid.
Der er imidlertid behov for at sikre, at en eventuel køber
informeres om en tidligere indtruffet stormflodshændelse,
således at denne viden kan indgå i
købsovervejelserne. Stormrådet foretager derfor en
notering herom i BBR-registeret. Da der er tale om oplysninger, som
skønnes at have en væsentlig samfundsmæssig
interesse, forudsættes det, at økonomi- og
erhvervsministeren i medfør af § 2, stk. 2, i
lov om bygnings- og boligregistrering fastsætter regler om,
at det skal registreres på en fast ejendom, om og
hvornår ejer og/eller lejer har modtaget erstatning som
følge af stormflod.
Stormflodsudvalget anbefaler endvidere, at der sker en
tilpasning af stormflodsordningens principper for
skadesopgørelse og værdiansættelse til de
almindeligt anvendte principper i forsikringsbranchens almindelige,
private forsikringsaftaler. Det vil sige, at der ved
opgørelsen skal anvendes genanskaffelsespris i stedet for
dagsværdi, som anvendes i dag. Dette vil betyde, at den
erstatning, som personer, der rammes af stormflod, kan forvente,
stiger i gennemsnit set i forhold til den nuværende ordning
trods de højere selvrisikoprocenter. Først fra og med
3. stormflodsoversvømmelse af samme ejendom vil erstatningen
være lavere end efter de nugældende regler.
Det foreslås endvidere, at den samme model skal
være gældende i forhold til skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer
(oversvømmelsesordningen).
2.1.2.1. Ikke-dækningsberettigede skader
Det fremgår af den gældende lovs § 4,
stk. 2, ("negativlisten") at der ikke ydes erstatning for
skade på eksempelvis fast ejendom eller løsøre,
for hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod
skader forårsaget af stormflod i et forsikringsselskab, eller
hvor anden forsikring dækker den pågældende skade
på fast ejendom eller løsøre. Der ydes
endvidere ikke erstatning for skade på løsøre i
kældre og i rum under terræn, for indirekte tab og for
skader på jord.
I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling
foreslås der en udvidelse af den gældende negativliste
i lovens § 4, stk. 2, idet listen foreslås
udvidet i overensstemmelse med Stormrådets nuværende
praksis samt en række tilfælde, hvor der heller ikke
skal gives erstatning. Denne udvidelse sker for at styrke
ordningens karakter af en katastrofeerstatningsordning.
Listen vil fremover blandt andet omfatte haveanlæg,
campingvogne, løsøre placeret på strand og dyr,
undtagen dambrug.
Det foreslås endvidere, at negativlisten også skal
være gældende i forhold til skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer
(oversvømmelsesordningen).
2.1.2.2. Nedsættelse eller bortfald af erstatning
Den gældende lov giver mulighed for, at erstatning for
stormflodsskader kan reduceres eller helt bortfalde i
tilfælde, hvor ejendom og løsøre er "udsat
beliggende". Det er ikke konkretiseret i loven, hvad udsat
beliggenhed er, men dette kan for eksempel være bygninger
opført lige ved strandkanten eller i højdeniveau med
havet eller robåde, der ligger på stranden. De centrale
kriterier for udsat beliggenhed er afstand til strandkanten,
højde over havet samt eventuelle hindringer for vandet i det
foranliggende terræn - eksempelvis anlagte diger eller
naturligt forekommende forhøjninger i terræn. Der er
således tale om en vurdering, der stiller store krav til
administration for at imødegå risiko for
tilfældig og uensartet bedømmelse af sagerne.
Stormflodsudvalget har vurderet, at der ikke kan
fastsættes simple og håndterbare kriterier for udsat
beliggenhed, der på samme tid sikrer ligebehandling og
effektiv administration. Herudover benyttes bestemmelsen om udsat
beliggenhed i vid udstrækning ikke. Det foreslås
derfor, at bestemmelsen ophæves, da det vurderes mere
hensigtsmæssigt, at de konkrete tilfælde, hvor der ikke
gives erstatning for stormflodsskader på grund af udsat
beliggenhed, fremgår af negativlisten i lovens § 4,
stk. 2, jf. afsnit 2.1.2.1. Den foreslåede
erstatningsmodel med stigende selvrisiko vurderes i højere
grad end bestemmelsen om udsat beliggenhed at sikre incitamenter
til omkostningseffektiv klimatilpasning i form af
skadesforebyggende adfærd og hensigtsmæssig
lokalisering.
2.1.3. Oversvømmelse fra vandløb og
søer
Den eksisterende stormflodsordning dækker
oversvømmelse forårsaget af stormflod. Ordningen
dækker dog også oversvømmelse af ferskvand, hvor
ferskvandet stammer fra vandløb, der går over
bredderne, fordi en forhøjet vandstand i havet forhindrer en
naturlig afstrømning. Derimod dækkes
oversvømmelse som følge af usædvanligt
høje vandstande i vandløb og søer ikke.
Sådanne oversvømmelser fra vandløb og
søer er normalt heller ikke omfattet af almindelige private
ejendomsforsikringer.
På baggrund af anbefalinger fra Stormflodsudvalget
foreslås med lovforslaget, at sådanne
oversvømmelser som følge af usædvanligt
høje vandstande i vandløb og søer, det vil
sige ekstreme oversvømmelser eller oversvømmelser af
katastrofelignende karakter, omfattes af lovens dækning. Som
følge heraf vil den såkaldte stormflodsordning efter
lovforslaget blive benævnt "stormflods- og
oversvømmelsesordningen".
Der foreligger ikke data over antallet af skader
forårsaget af ekstreme vandstandsstigninger i vandløb
og søer, eller for om det årlige antal er konstant
eller i vækst. Givet den nuværende situation er det
på baggrund af et forsigtigt skøn forsikringsbranchens
vurdering, at der i gennemsnit sker under 50 oversvømmelser
fra vandløb og søer årligt, hvoraf knap en
fjerdedel af disse oversvømmelser, ca. 10-12 skader,
skønnes at være erstatningsberettigede. Vurderingen er
dog udtryk for et øjebliksbillede, der således ikke
kan forudsige betydningen af eventuelle ændringer i klimaet
eller i hvilket omfang, der kan blive tale om
oversvømmelser, der skyldes menneskeskabte fejl.
Med lovforslaget sikres erstatning for alle, der rammes af
katastrofelignende oversvømmelser hidrørende fra
vandløb og søer, uanset om den pågældende
oversvømmelse skyldes vejrmæssige tilfældigheder
eller menneskeskabte situationer. Stormflodsudvalget lægger
dog samtidig vægt på, at hvor sidstnævnte er
tilfældet, skal der tages skridt til at placere ansvaret for
oversvømmelsen hos en eventuelt ansvarlig tredjemand,
således at stormflods- og oversvømmelsesordningen ikke
kommer til at bære omkostninger forbundet med de
erstatninger, der udbetales i disse tilfælde. Eksempelvis har
Stormrådet, i de tilfælde, hvor det kan konstateres, at
den ekstremt forøgede vandstand skyldes manglende
vedligeholdelse af vandløb i overensstemmelse med
vandløbsregulativerne, mulighed for efterfølgende at
gøre krav gældende overfor den ansvarlige kommune.
Udbetaling af erstatning til skadelidte skal dog ikke afvente
udfaldet af Stormrådets krav over for den
pågældende kommune.
Ved indførelsen af dækning for skader
forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og
søer lægger Stormflodsudvalget endvidere vægt
på, at beslutningen om at yde erstatning skal træffes
på en ensartet måde, der sikrer ligebehandling. Derfor
anbefaler Stormflodsudvalget, at erstatningsordningen udformes
således, at der er plads til skøn med hensyn til, i
hvilke tilfælde der er behov for detaljeret udredning af
hændelsesforløbet, og i hvilke tilfælde en mere
summarisk tilgang vil være tilstrækkelig. På den
baggrund gives der i lovforslaget mulighed for, at økonomi-
og erhvervsministeren, efter forhandling med
miljøministeren, administrativt kan tilpasse og udvikle
reglerne for sagsgangen, herunder vurderingsmetoden, i takt med at
der indhentes flere erfaringer med ordningen.
I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling
forventes det, at oversvømmelsesordningen evalueres efter 5
år.
2.1.4. Betaling af forsikringsselskaberne
Efter den gældende lov modtager forsikringsselskaberne
en godtgørelse fra Stormrådet for at foretage
taksation af skader forårsaget ved stormflod. Med
lovforslaget lægges der op til, at forsikringsselskaberne,
udover at få godtgjort udgifterne til taksation, også
godtgøres for de øvrige udgifter, herunder
sagsbehandling og erstatningsudbetaling, der ifølge
lovforslaget, ved stormflodssager, overføres til
forsikringsselskaberne. Forslaget indeholder en bemyndigelse til
Stormrådet til at fastsætte nærmere regler for
betalingen til forsikringsselskaberne efter forhandling med
Forsikring & Pension, herunder betalingen for taksation af
skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb
og søer.
2.1.5. Tilsyn
Efter den gældende stormflodsordning er det alene
taksation af stormflodsskader, der henhører under
forsikringsselskaberne, mens sagsbehandling og
erstatningsudbetaling er opgaver, der henhører under
Stormrådet. Endvidere er det en følge af den
nuværende organisation af stormflodsordningen, at det alene
er Stormrådet, der kan gennemgå klager over de
afgørelser, som også i første omgang er truffet
af Stormrådet.
Som beskrevet i afsnit 2.1.1. foreslås det, at
såvel taksation, sagsbehandling samt erstatningsudbetaling i
stormflodssager lægges i det forsikringsselskab, hvor
skadelidte er brandforsikret. Stormflodsudvalget lægger i den
forbindelse vægt på, at der med den nye organisering af
stormflodsordningen opstår mulighed for, at Stormrådet
kan fungere som uafhængig klageinstans for afgørelser
om erstatning truffet af selskaberne.
Det foreslås derfor, at en af Stormrådets
fremtidige opgaver i stormflodssager bliver at føre tilsyn
med forsikringsselskabernes sagsbehandling samt at være
klageinstans for afgørelser om erstatning, der træffes
af forsikringsselskaberne. Afgørelser truffet af
Stormrådet kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Det foreslås endvidere, at de nærmere regler for
tilsynet, herunder eventuelle sanktioner over for
forsikringsselskaberne, de nærmere regler for
Stormrådets offentliggørelse af påbud samt de
nærmere regler for behandling af klager over
forsikringsselskabernes afgørelser i stormflodssager
fastsættes i forretningsordenen for Stormrådet, der
udstedes af økonomi- og erhvervsministeren.
2.2. Finansiering
Den nuværende ordning finansieres ved en årlig
afgift på 20 kr. på hver enkelt brandforsikringspolice
samt en bagvedliggende statsgaranti på 200 millioner kr. Ved
træk på statsgarantien kan den årlige afgift
midlertidigt forhøjes til 30 kr. pr.
brandforsikringspolice.
Stormflodsudvalget anbefaler på baggrund af udarbejdede
aktuarmæssige beregninger vedrørende forventede
udgifter forbundet med sandsynligheden for stormflodsskade, at den
faste årlige afgift forhøjes med 10 kr. årligt
pr. brandforsikringspolice. Stormflodsudvalget anbefaler endvidere,
at der ved træk på den bagvedliggende statsgaranti skal
ske en forhøjelse af afgiften i en begrænset periode
med 10 kr. til i alt 40 kr. pr. år, indtil det udbetalte
garantibeløb er tilbagebetalt inkl. renter.
Maksimum for statsgarantien har siden ordningens
indførelse i 1991 været 200 mio. kr.
Stormflodsudvalget anbefaler, at maksimum forøges til 400
mio. kr. sådan at både den stedfundne prisudvikling i
den mellemliggende periode og tilkomsten i 2001 af ordningen om
tilskud efter stormfald afspejles.
De nugældende beløb foreslås derfor
ændret til en årlig afgift på 30 kr. på
hver enkelt brandforsikringspolice samt en midlertidig
forhøjelse til 40 kr. ved træk på den
bagvedliggende statsgaranti, der er knyttet til stormflods- og
oversvømmelsespuljen. Statsgarantien foreslås
endvidere forhøjet til i alt 400 millioner kr. og opdelt med
200 mio. kr. til stormflods- og oversvømmelsespuljen og 200
mio. kr. til stormfaldspuljen. Det foreslås i den
forbindelse, at beløbet på de 30 kr. ligeledes
opdeles, således at der opkræves 20 kr. til stormflods-
og oversvømmelsesordningen og 10 kr. til
stormfaldsordningen.
Som det fremgår, adskilles den nuværende
stormflods- og stormfaldspulje til med forslaget at udgøre
henholdsvis en stormflods- og oversvømmelsespulje og en
stormfaldspulje samtidig med ændringen af afgiften,
således at der fremover opkræves afgift til to adskilte
puljer. Som følge heraf deles statsgarantien også op,
således at der er tale om en separat statsgaranti på
200 mio. kr. tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen
og en separat statsgaranti på 200 mio. kr. tilknyttet
stormfaldspuljen. Adskillelsen betyder, at statsgarantien
tilknyttet for eksempel stormflods- og
oversvømmelsesordningen vil træde i kraft, når
stormflods- og oversvømmelsespuljen er opbrugt, uanset om
stormfaldspuljen ikke er opbrugt. Den midlertidige
forhøjelse af den årlige afgift på
brandforsikringspolicen vil derfor også træde i kraft,
selv om stormfaldspuljen ikke er opbrugt. Sidstnævnte
gælder dog ikke i det tilfælde, at det i stedet er
statsgarantien tilknyttet stormfaldspuljen, der trækkes
på, da det alene er ved træk på statsgarantien
tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen, at afgiften
kan hæves midlertidigt.
2.3. Stormrådets sammensætning
Efter den gældende lov nedsættes Stormrådet
af økonomi- og erhvervsministeren. Rådet består
i dag af en formand med en juridisk kandidateksamen og 7 andre
medlemmer fra følgende myndigheder og organisationer:
Økonomi- og Erhvervsministeriet, Transportministeriet,
Justitsministeriet, Forsikring & Pension, Forbrugerrådet
og KL. Endvidere udnævnes efter drøftelse med
Miljøministeriet 1 medlem med skovteknisk kendskab.
Repræsentanterne for Forbrugerrådet deltager ikke
i behandlingen af sager vedrørende stormfald samt i sager om
lagring af træ. Medlemmet med skovteknisk kendskab deltager
ikke i behandlingen af sager vedrørende stormflod samt i
sager om stormflodsvarsling.
I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling
foreslås Stormrådet udvidet med et medlem fra Klima- og
Energiministeriet til i alt 9 medlemmer inklusive formanden. Det
foreslås endvidere, at alle 9 medlemmer, i modsætning
til i dag, tillægges stemmeret i alle rådets sager. Det
foreslås samtidig, at der til Stormrådet knyttes 3
særligt sagkyndige med indsigt i henholdvis stormflod og
kystforhold (indstilles af Kystdirektoratet), i vandløb og
søer (indstilles af By- og Landskabsstyrelsen) og i
stormfald (indstilles af Skov- og Naturstyrelsen). Endelig er det
ikke vurderet nødvendigt, at formanden for Stormrådet
skal have en juridisk kandidateksamen, hvorfor dette foreslås
udeladt.
2.4. Stormfald
Det fremgår af den gældende lov, at der kun ydes
tilskud til skovarealer, som er dækket af en basisforsikring
mod stormfald. Det er endvidere forudsat i loven, at der skal ske
et samlet udbud af basisforsikringen hvert 5. år for alle
medlemmer af de to brancheforeninger for skovejere. Hensigten var
at opnå bedst mulig pris samt sikkerhed for
tilstrækkelig volumen til, at der ville være
forsikringsselskaber, der var interesserede i ordningen. Da den
første femårsperiode udløb i 2005
gennemførtes udbuddet imidlertid ikke, og de relevante
aftaler blev indgået uden udbud. De indhøstede
erfaringer med udbudsordningen har således vist, at udbud
ikke er nødvendigt for at sikre en etablering af
basisforsikringsmuligheder i et eller flere
forsikringsselskaber.
På denne baggrund foreslås kravet om, at
forsikringen kun kan opsiges i forbindelse med et nyt udbud af
basisforsikringen, ophævet.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Den nuværende ordning finansieres ved en årlig
afgift på 20 kr. på hver enkelt brandforsikringspolice
samt en bagvedliggende statsgaranti på 200 millioner kr. Ved
træk på statsgarantien kan den årlige afgift
midlertidigt forhøjes til 30 kr. pr. brandforsikringspolice.
De nugældende beløb foreslås ændret til en
årlig afgift på 30 kr. på hver enkelt
brandforsikringspolice samt en midlertidig forhøjelse til 40
kr., såfremt der trækkes på den bagvedliggende
statsgaranti tilknyttet stormflods- og
oversvømmelsespuljen.
Maksimum for statsgarantien har siden ordningens
indførelse i 1991 været 200 mio. kr. Det
foreslås, at maksimum forøges til 400 mio. kr.,
således at det afspejles, at stormfaldsordningen er kommet
til, siden det nuværende maksimum blev fastsat, og der
samtidig tages hensyn til den stedfundne prisudvikling i den
mellemliggende periode. Fremover vil der således være
to adskilte, tilbagebetalingspligtige statsgarantier på hver
200 mio. kr. til henholdsvis stormflods- og
oversvømmelsesordningen og stormfaldsordningen, hvor der i
dag alene er én statsgaranti på 200 mio. kr.
Udbetalinger under statsgarantien vil få
statsfinansielle konsekvenser for det pågældende
finansår. Da statens udlæg skal forrentes og
tilbagebetales, vil forslaget på sigt imidlertid ikke
få statsfinansielle konsekvenser.
Endvidere er det en følge af den foreslåede
organisering af stormflods- og oversvømmelsesordningen, at
Stormrådet tillægges delvist andre arbejdsopgaver end
med den nuværende organisering af stormflodsordningen. Det
foreslås på denne baggrund, at sekretariatsfunktionen
for Stormrådet fremover skal varetages af en statslig
styrelse. Som sekretariat for Stormrådet vil den statslige
styrelse skulle bistå Stormrådet i forbindelse med
Rådets tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af sager
efter stormflodsordningen. Endvidere vil styrelsen skulle
bistå Stormrådet i forbindelse med behandlingen af
sager om erstatning for skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer.
Omkostningerne i forbindelse hermed, herunder til løn,
afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen og
stormfaldspuljen, hvorfor der heller ikke på dette
område vil være statsfinansielle konsekvenser som
følge af lovforslaget.
Endelig er det ligeledes en følge af den
foreslåede organisering af stormflods- og
oversvømmelsesordningen, at taksation i stormflods- og
oversvømmelsessager samt herudover sagsbehandling og
erstatningsudbetaling i stormflodssager lægges i det
forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret. Betaling for
forsikringsselskabernes arbejde vil blive afholdt af stormflods- og
oversvømmelsespuljen, og betalingen medfører derfor
ikke statsfinansielle konsekvenser.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget medfører en forøgelse af den
årlige afgift til erstatningsordningen med 10 kr. pr.
brandforsikringspolice. Dette vurderes dog ikke at være en
væsentlig økonomisk konsekvens for
erhvervslivet.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget er
derfor ikke forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke nogen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Høring
Forslaget til lov om ændring af lov om stormflod og
stormfald har forud for fremsættelsen været i
høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Aboretet, Advokatrådet, Andelsbolighavernes LO,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,
Boligselskabernes Landsforening, By- og Landskabsstyrelsen,
Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and
Private Equity Association, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Nationalbank,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening,
Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret
Markedsplads A/S, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for
International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk
Gartneri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Landbrug,
Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pantebrevsforening,
Dansk Planteskoleejerforening, Dansk Skoventreprenør
Forening, Dansk Skovforening, Dansk Træforening, Dansk
Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Andelskasser, Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Forsikrings-
og Pensionsmæglere, Danske Havecentre, Danske Havne, Danske
Maritime, Danske Regioner, Danske Skov- og
Landskabsingeniører, Datatilsynet, De Danske
Skovdyrkerforeninger, De Økonomiske Råd, Den Danske
Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Det Biovidenskabelige Fakultet, Det
Danske Handelskammer, DI, Disciplinærnævnet for
Statsautoriserede Revisorer, DMI, DTU, Entomologisk Forening,
Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Farvandsvæsenet, FDIH - Foreningen for Distance- og
Internethandel, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finansministeriet, Finansrådet - Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Finans og Leasing, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,
Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen
af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber,
Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K.
Pengeinstitutter, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen
Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension,
Forsvarsministeriet, Fritidshusejernes Landsforening,
Frivilligrådet, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på
Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer,
Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Hjemmestyre via
Rigsombudsmanden i Grønland, Hedeselskabet,
Håndværksrådet, Indenrigs- og Socialministeriet,
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO),
InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter,
IT-branchen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og
Energiministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening,
Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen,
Kystdirektoratet, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug
og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,
OMX Den Nordiske Børs København A/S, Parcelhusejernes
Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, PBS (Payment
Business Services), Plantning & Landskab, Landsforeningen,
PostDanmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening,
Regnskabsrådet, Revifora, Revisorkommissionen,
Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske
Andelskasser, Sammenslutningen af Danske Småøer,
Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og
Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Skov- og Naturstyrelsen,
Statens Byggeforskningsinstitut, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Stormrådet,
Søfartsstyrelsen, Telekommunikationsindustrien i Danmark,
Transportministeriet, Træets Arbejdsgivere,
Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, VisitDenmark, VP
Securities A/S, Western Union, Wood Supply, Økologisk
Landsforening og Økonomistyrelsen.
|
9. Sammenfattende
skema |
| Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Den statslige styrelse vil, som
sekretariat for Stormrådet, skulle bistå
Stormrådet i forbindelse med rådets tilsyn med
forsikringsselskabernes behandling af sager efter
stormflodsordningen samt med behandlingen af sager om erstatning
for skader forårsaget af oversvømmelse fra
vandløb og søer. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget medfører en
forøgelse af den årlige afgift til
erstatningsordningen med 10 kr. pr. brandforsikringspolice. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | For så vidt angår
stormflodsordningen tilsigtes positive administrative konsekvenser
for borgerne i forhold til hurtigere sagsbehandling og kortere
ventetid i forhold til anmeldelse af skader efter ordningen. | Med indførelsen af dækning
for skader forårsaget af oversvømmelse fra
vandløb og søer forventes begrænsede negative
administrative konsekvenser for borgerne som følge af
incitamenterne til forebyggelse af skader. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved kongelig resolution af 27. november 2001 blev
Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet sammenlagt til
Økonomi- og Erhvervsministeriet. Som konsekvens heraf
ændres lovens henvisninger til økonomiministeren til
økonomi- og erhvervsministeren og lovens henvisninger til
Økonomiministeriet til Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
Til nr. 2
Ved kongelig resolution af 27. november 2001 ændredes
betegnelsen for Miljø- og Energiministeriet til
Miljøministeriet. Som konsekvens heraf ændres lovens
henvisninger til miljø- og energiministeren til
miljøministeren og lovens henvisninger til Miljø- og
Energiministeriet til Miljøministeriet.
Til nr. 3 og 4
Den eksisterende stormflodsordning dækker alene
oversvømmelser forårsaget af stormflod. Ordningen
dækker dog også oversvømmelser af ferskvand,
hvor ferskvandet stammer fra vandløb, der går over
bredderne, fordi en forhøjet vandstand i havet forhindrer en
naturlig afstrømning.
Almindelige private forsikringsaftaler i
forsikringsselskaberne omfatter normalt ikke skader
forårsaget af indtrængen af overfladevand fra
forhøjet vandstand i vandløb og søer.
Sådanne skader er i forsikringsbetingelserne for almindelige
forsikringer af fast ejendom normalt undtaget.
Stormflodsudvalget har i sin rapport overvejet, om en
fremtidig ordning også bør omfatte
oversvømmelsesskader som følge af indtrængen af
ferskvand (vandløb og søer). Det er på baggrund
af overvejelserne Stormflodsudvalgets anbefaling, at erstatning for
skader som følge af oversvømmelser fra vandløb
og søer, ligesom stormflodsordningen, skal have karakter af
en katastrofeordning, således at det kun er skader på
fast ejendom og løsøre, der i helt exceptionelle
tilfælde oversvømmes, der vil kunne erstattes.
Under forudsætning af, at denne
oversvømmelsesordning alene skal have karakter af en
katastrofeordning, er det Stormflodsudvalgets formodning, at der
vil være tale om et beskedent antal sager om året. Det
vurderes, at der årligt vil komme under 50 skadesanmeldelser,
hvoraf ca. en fjerdedel (10-12 sager) vil falde ind under
ordningen.
På baggrund af Stormflodsudvalgets anbefalinger
foreslås det, at den gældende lovs § 1 udvides til også at
dække visse oversvømmelser fra vandløb og
søer. Den nærmere afgrænsning af, hvad der i
lovens forstand skal forstås ved oversvømmelse fra
vandløb og søer, fremgår af forslagets
§ 1, nr. 5.
Til nr. 5
Stormrådet har gennem sin praksis defineret, at der kan
erklæres stormflod på en given kyststrækning,
når det stormer, og vandstanden samtidig overstiger den
vandstandshøjde, der gennemsnitligt indtræffer hvert
20. år på den pågældende lokalitet.
På den baggrund foreslås det i stk. 1, at definitionen af stormflod
ændres til at omfatte de hændelser, der statistisk
indtræffer sjældnere end hvert 20. år. Ved
afgørelsen af om en vandstand statistisk indtræffer
sjældnere end hvert 20. år, anvendes den eksisterende
højvandsstatistik, der er opbygget gennem indsamling af data
fra de vandstandsmålere, der er placeret rundt omkring i
Danmark.
Med forslaget til stk. 1 ændres definitionen af
stormflod endvidere således, at det ikke længere er en
betingelse for at kunne konstatere stormflod, at det stormer. Den
ekstremt høje vandstand i havet kan stadig være
forårsaget af storm, men derudover kan en række
meteorologiske forhold og forhold i oceanerne føre til
midlertidigt ekstremt høje vandstande, uden at der samtidig
kan konstateres vindhastigheder af stormstyrke eller derover i det
pågældende område. Det kan eksempelvis være
tilfældet, når en ekstrem høj vandstand
udløses af såkaldte »tilbageskvulp«. Det
vil sige modgående bølgebevægelser i et
område, hvor vandstanden i forvejen er forhøjet, og
efter at vinden, der har udløst den forhøjede
vandstand, er løjet af.
I dag dækker stormflodsordningen i praksis ikke alene
saltvandsoversvømmelser som følge af ekstremt
høje vandstande i havet, men også tilfælde af
ferskvandsoversvømmelser, der opstår, fordi
afløb fra vandløb ikke kan ske grundet ekstremt
høj vandstand i havet. Dette gør sig stadig
gældende med den ændrede definition af stormflod.
Skader forårsaget af oversvømmelse fra
vandløb og søer har ikke hidtil været omfattet
af stormflodsordningen. Stormflodsudvalget har ved revisionen af
stormflodsordningen undersøgt mulighederne for en udvidelse
af stormflodsordningen med oversvømmelse fra vandløb
og søer. Det er Stormflodsudvalgets opfattelse, at
erstatningsordningen for oversvømmelser fra vandløb
og søer i lighed med den nugældende
stormflodserstatningsordning skal have karakter af en
katastrofeordning, hvorfor ikke alle oversvømmelser fra
vandløb og søer skal være dækket under en
sådan ordning, se endvidere bemærkningerne til
forslagets § 1, nr. 4.
Med baggrund i udvalgets anbefalinger foreslås det, at
der indføres et nyt stk. 2,
der indeholder en definition af, hvad der forstås ved
oversvømmelse som følge af ekstremt høj
vandstand i vandløb og søer. Årsagen til disse
oversvømmelser kan være stor vandafstrømning i
vandløb efter langvarig, kraftig nedbør, afsmeltning
af is og sne, opstuvning eller tilsigtet eller utilsigtet blokering
af vandgennemstrømning. Oversvømmelse som
følge af nedbør er kun omfattet af bestemmelsen,
såfremt nedbøren har været langvarig og kraftig.
Dette skyldes, at oversvømmelse forårsaget af skybrud
almindeligvis er omfattet af ejendoms- og
løsøreforsikringer og derfor ikke er dækket af
ordningen. Oversvømmelser forårsaget af manglende
kapacitet i anlæg til vandafledning, eksempelvis kloaknet, er
endvidere ikke omfattet af definitionen.
Med ekstremt høj vandstand i vandløb og
søer forstås oversvømmelser, der i
tilfælde af, at der findes statistik på den
pågældende lokalitet, statistisk forventes at ville
indtræffe sjældnere end hvert 20. år. Når
det er nødvendigt at lade definitionen af
oversvømmelser fra vandløb og søer være
mere åben end definitionen af stormflod, jf. at
oversvømmelsen alene forventes
statistisk at ville indtræffe sjældnere end hvert 20.
år, skyldes det, at oversvømmelser fra vandløb
og søer ofte er lokalt forekommende, og der ikke i alle
tilfælde er målestationer, der er repræsentative
for den aktuelle begivenhed. Såfremt der ikke findes
tilstrækkeligt statistisk materiale, vil det være
nødvendigt at støtte vurderingen af, hvorvidt der er
tale om en oversvømmelse omfattet af definitionen, på
blandt andet nedbørsdata og lokale iagttagelser, og
vurderingen vil her være forbundet med større
usikkerhed.
Den gældende stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Ændringen af det gældende stk. 3, der
herefter bliver stk. 4, er en
konsekvens af forslagets § 1, nr. 4, hvorefter der kan
ydes erstatning for skader forårsaget af
oversvømmelser fra vandløb og søer. Det
foreslås derfor anført, at afgørelse af, om der
har været oversvømmelser fra vandløb og
søer, ligesom det i dag er tilfældet ved stormfald,
træffes af Stormrådet med udtalelse fra
Miljøministeriet. Afgørelse af om der har været
stormflod, træffes af Stormrådet efter udtalelse fra
Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirektoratet.
Bestemmelsen i den gældende stk. 4 om
Stormrådets sammentræden ved stormflod og stormfald
foreslås at udgå som overflødig, da disse regler
fremgår af §§ 15 og 19 i bekendtgørelse
om forretningsorden for Stormrådet.
Til nr. 6
Da der med forslagets § 1, nr. 4, indføres
dækning af skader forårsaget af oversvømmelser
fra vandløb og søer, som skal fremgå af lovens
§ 1, nr. 2, foreslås det som en konsekvens heraf,
at henvisningen i lovens § 3,
stk. 1, rettes til § 1, nr. 3, der fremover
vil vedrøre tilskudsordningen i tilfælde af
stormfald.
Til nr. 7 og 8
Den gældende lovs kapitel 2 vedrører alene
stormflodssager. Af lovens § 4, stk. 1,
fremgår, at skader på her i landet værende fast
ejendom og løsøre, som udgangspunkt dækkes af
stormflodsordningen, såfremt den faste ejendom eller
løsøret er dækket af en afgiftspligtig
brandforsikring.
Som konsekvens af forslagets § 1, nr. 4, hvor der
foreslås indført en dækning af skader
forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og
søer, foreslås det at overskriften til lovens kapitel 2 samt bestemmelsen i lovens § 4, stk. 1, ændres
således, at oversvømmelser fra vandløb og
søer også er omfattet.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende lovs § 4,
stk. 2, ("negativlisten"), at der ikke ydes erstatning for
eksempelvis fast ejendom eller løsøre, for hvilket
det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod skader
forårsaget af stormflod i et forsikringsselskab, eller hvor
anden forsikring dækker den pågældende skade
på fast ejendom eller løsøre. Der ydes
endvidere ikke erstatning for skade på løsøre i
kældre og i rum under terræn, for indirekte tab og for
skader på jord.
I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling
foreslås der en udvidelse af den gældende
"negativliste" i lovens § 4, stk. 2. Der er, for det
første, tale om en fastholdelse af den nugældende lovs
undtagelser i § 4, stk. 2. Derudover udvides
negativlisten med en fastlæggelse af Stormrådets
nuværende praksis, ligesom der tilføjes en række
tilfælde, hvor der ikke gives erstatning. Denne udvidelse
sker for at styrke ordningens karakter af en
katastrofeerstatningsordning.
Det foreslås endvidere, at negativlisten også skal
være gældende i forhold til skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer.
De i nr. 1-4 nævnte ejendomme og løsøre,
som er undtaget fra erstatning, er en videreførelse af de
gældende regler i lovens § 4, stk. 2, nr. 1-3
og 5. I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling
videreføres den gældende § 4, stk. 2,
nr. 4, i § 4, stk. 2, 1.
led, hvoraf det følger, at der ikke ydes erstatning
for indirekte tab. Dette betyder, at der fortsat kun ydes
erstatning for direkte tab samt for rimelige udgifter forbundet med
at begrænse skaden. Ved indirekte tab forstås for
eksempel flytteomkostninger, driftstab og lignende. Det vil sige,
at omkostninger forbundet med at flytte løsøre med
henblik på bevarelse af dets værdi, skadesforebyggende
tiltag som for eksempel forebyggelse mod skimmelsvamp eller
finansieringsomkostninger i forbindelse med istandsættelse
ikke dækkes. Begrundelsen herfor er, at ordningens
formål er en katastrofeordning, og at omfanget af mulige
indirekte tab er uoverskuelige. Hertil kommer, at det kan
være vanskeligt at afgrænse indirekte tab
tidsmæssigt.
Baggrunden for nr. 1 er, at
stormflods- og oversvømmelsesordningen er en
katastrofeerstatningsordning, og at ordningen derfor ikke skal
dække skader forårsaget af stormflod og
oversvømmelse fra vandløb og søer, som det i
almindelighed er muligt for skadelidte at forsikre sig mod. I
modsat fald vil der være et incitament til ikke at tegne
forsikring mod disse skader. Skader på eksempelvis fast
ejendom vil dog være omfattet af stormflods- og
oversvømmelsesordningen, da de almindelige private
ejendomsforsikringer på nuværende tidspunkt ikke i
almindelighed dækker skader forårsaget af stormflod og
oversvømmelse fra vandløb og søer.
Nr. 2 betyder, at hvis skadelidte
har dækning via sin forsikring for stormflods- eller
oversvømmelsesskader, kan der ikke samtidig eller i stedet
blive tale om erstatning fra stormflods- og
oversvømmelsesordningen.
Nr. 3 omfatter de tilfælde,
hvor løsøret befinder sig i kældre og rum under
terræn.
Ved skader på jord i nr. 4
forstås, at forringelse af jordens bonitet samt bortskylning
af jord ikke dækkes.
Forslaget til nr. 5 om, at
saltskader på afgrøder er undtaget fra dækning,
er en fastlæggelse i loven af Stormrådets praksis.
Stormflodsudvalget har drøftet, om disse skader skulle
dækkes i den fremtidige erstatningsordning. Ud fra en
betragtning om, at saltskader sker over længere tid og derfor
ikke er katastrofeskader, har Stormflodsudvalget besluttet at
fastholde den nuværende retstilstand.
Nr. 6-15 er nye.
Stormflodsudvalget har, under hensyn til bevarelse af ordningens
karakter af katastrofeerstatningsordning, foreslået, at
skader på diger og andre kystanlæg samt fast ejendom,
der ligger uden for et dige, ikke skal være omfattet af
stormflods- eller oversvømmelseserstatning. Det samme
gælder haveanlæg og løsøre placeret i
haven. Hermed menes for eksempel plæner, planter, træer
og buske. Endvidere omfatter dette hegn, stensætninger,
belægninger, belysning, springvand og anden udsmykning samt
flagstænger, legeredskaber, drivhuse, legehuse, pavilloner,
overdækninger og terrasser, der ikke er i umiddelbar
forlængelse af eller deler fundament med bygningen.
Da der som nævnt er tale om en
katastrofeerstatningsordning, og Stormflodsudvalget har lagt stor
vægt på bevarelse af dette kriterium, fastsættes
det endvidere, at hvad der af visse typer af fast ejendom eller
løsøre måtte være placeret i vand eller
på strand, på kystbeskyttelse eller på anden form
for værn mod vandet, også er undtaget fra at kunne
udløse erstatning fra stormflods- og
oversvømmelsesordningen. Dette gælder også dyr i
form af eksempelvis græssende kvæg, mens dyr der
opdrættes i dambrug, som ikke er flytbart
løsøre, vil være dækket af
ordningen.
Det foreslås i nr. 16, at
der ikke ydes erstatning for løsøre, der
tilhører erhvervsvirksomheder, som befinder sig i
virksomhedens lagerbygninger eller lignende bygninger, medmindre
det er placeret mindst 10 centimeter over gulvniveau eller
terræn. Det vil sige, at disse skader kun erstattes,
såfremt løsøret er placeret mindst 10
centimeter over gulvniveau eller terræn, svarende til
højden på en såkaldt Europa-palle. Dette
skyldes, at hovedparten af skaderne på varelagre ofte skyldes
opfugtning som følge af varernes placering direkte på
gulvet.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslagets § 1, nr. 5, hvorefter der kan ydes erstatning
for skader forårsaget af oversvømmelser fra
vandløb og søer. I disse tilfælde vil
erstatningen ligeledes skulle ydes til den retmæssige ejer,
panthaver eller indehaver af anden rettighed m.v. over ejendommen
eller løsøret.
Til nr. 11
Det følger af den gældende lovs § 6, at
der ved skader forårsaget af stormflod fratrækkes en
selvrisiko. Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr.
skadesbegivenhed pr. forsikringssted på en- og tofamilieshuse
og privat indbo. Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr.
skadesbegivenhed pr. forsikringssted på andre ejendomme,
herunder fritidshuse inkl. indbo, samt andet løsøre,
herunder varelagre og inventar.
I stedet for den nuværende selvrisikomodel anbefaler
Stormflodsudvalget, at der indføres en såkaldt
»trappemodel« for selvrisikoen, som indebærer
stigende selvrisiko ved gentagne stormflodshændelser af
størrelsesordener, der statistisk indtræffer hyppigere
end hvert 50. år og sjældnere end hvert 20. år.
Udvalget vurderer, at denne model i højere grad sikrer
incitamenter til omkostningseffektiv klimatilpasning i form af
skadesforebyggende adfærd og hensigtsmæssig
lokalisering.
Trappemodellen for selvrisikoen indebærer, at
selvrisikoen stiger for hver stormflodshændelse til og med
den 3., der rammer den samme ejendom. For helårsbeboelse
vokser selvrisikoen således fra 8 til 13 til 18 pct., mens
den for sommerhuse og erhvervsejendomme vokser fra 13 til 18 til 23
pct.
Selvrisikoen for løsøre anbefales at være
10 pct., uanset til hvilket formål ejendommen benyttes og
uanset antallet af stormflodshændelser. Dette skal ses i
sammenhæng med, at trappemodellen for stigende selvrisiko
ikke med rimelighed kan benyttes med hensyn til skader på
lejeres indbo, idet der ikke vil kunne skabes sikkerhed for, at
lejer er bekendt med konsekvenserne af, at den lejede ejendom
på et tidligere tidspunkt har været ramt af
oversvømmelse.
Endelig anbefaler Stormflodsudvalget, at trappemodellen
sættes ud af kraft ved stormflodshændelser, der
statistisk forventes at indtræffe sjældnere end hvert
50. år. Erstatningen vil i disse tilfælde blive
beregnet på baggrund af den laveste selvrisikoprocent, givet
bygningens anvendelse. Sådanne oversvømmelser
medregnes heller ikke i oversvømmelsesstatistikken
vedrørende den pågældende ejendom.
På trods af de højere selvrisikoprocenter i
forhold til den gældende lov stiger den gennemsnitlige
erstatning, der kan forventes ved stormflod, set i forhold til
erstatningerne efter det nuværende regelsæt. Det
skyldes først og fremmest, at Stormflodsudvalget samtidig
foreslår, at principperne for skadesopgørelse og
værdiansættelse tilpasses til de principper, der
allerede anvendes af forsikringsselskaberne i almindelige private
forsikringsaftaler. Dette indebærer, at der benyttes et
genanskaffelsesprincip frem for det i den nuværende
stormflodsordning anvendte dagsværdiprincip. Udvalget
foreslår denne ændring, da anvendelsen af de samme
principper kan lette selskabernes sagsbehandling under
erstatningsordningen og dermed medvirke til at begrænse de
administrative udgifter. Ændringen har samtidig den fordel,
at de skadelidte vil kunne genkende principperne fra skader, der
bliver behandlet i henhold til almindelige private
forsikringsaftaler, hvilket kan bidrage til en øget
forståelse af ordningen.
Selvrisikoprocenterne forhøjes både for at sikre
en større medfinansiering af ordningen fra de, der har en
reel risiko for at blive ramt, og for at modvirke den fordyrelse af
erstatningsordningen, som de foreslåede ændringer i
opgørelses- og værdiansættelsesprincipperne vil
medføre.
Trappemodellen indebærer, at erstatningen ved
første stormflodshændelse efter den nye ordnings
ikrafttræden vil være noget højere end med de
nuværende regler. Ved anden stormflodsoversvømmelse
forventes erstatningerne stort set at være på niveau
med erstatninger i den nuværende ordning. Trappemodellen
indebærer, at først fra og med 3.
stormflodsoversvømmelse af samme ejendom, forventes
erstatningen generelt at være lavere end i den
nuværende stormflodserstatningsordning.
De foreslåede selvrisikoprocenter - "trappetrinenes
højde" - afbalancerer hensynet til at sikre et
tilstrækkeligt incitament til forebyggelse og hensynet til,
at ordningens karakter af katastrofesikringsordning fortsat
bibeholdes. I den forbindelse understreger udvalget, at der, ikke
mindst på længere sigt, kan forventes at være
positive økonomiske effekter af bedre forebyggelse og dermed
gennemsnitligt mindre skadesomfang.
Incitament til forebyggelse vil være til stede for alle,
der har været ramt af oversvømmelse. Sandsynligvis vil
kun et fåtal af disse rammes igen, men hver eneste ejer har
en potentiel risiko for gentagen oversvømmelse og lavere
erstatningsudbetaling. På længere sigt vil den bedre
forebyggelse og dermed det mindre skadesomfang bidrage positivt til
de samfundsøkonomiske konsekvenser.
Stormflodsudvalget gør dog opmærksom på, at
ejere af ejendomme i kystnære områder i visse
tilfælde kun vanskeligt vil kunne anlægge individuelle
beskyttelsesforanstaltninger. De foreslåede
selvrisikoprocenter afspejler en afvejning mellem incitamentet til
forebyggelse og hensynet til, at sådanne ejere ikke skal
rammes unødigt hårdt.
I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets ønske om at
skabe et økonomisk incitament til at sikre eksisterende
ejendomme mod oversvømmelsesrisiko og endvidere at lade
hensynet til oversvømmelsesrisiko indgå i
overvejelserne i forbindelse med nybyggeri, udstykning af
byggegrunde samt kystbeskyttelse, foreslås det i stk. 1, at der ved skader
forårsaget af stormflod fratrækkes følgende
selvrisiko, hvis der er tale om en hændelse, der statistisk
indtræffer mindst hvert 50. år, men sjældnere end
hvert 20. år:
1) For så
vidt angår skader på ejendomme til helårsbeboelse
er selvrisikoen 8 pct. ved 1. skadesbegivenhed, 13 pct. ved 2.
skadesbegivenhed og 18 pct. ved 3. og efterfølgende
skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum 8.000
kr.
2) For så
vidt angår skader på fritids- og sommerhuse samt
erhvervsejendomme er selvrisikoen 13 pct. ved 1. skadesbegivenhed,
18 pct. ved 2. skadesbegivenhed og 23 pct. ved 3. og
efterfølgende skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør
dog minimum 13.000 kr.
3) For så
vidt angår skader på løsøre er
selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 10.000
kr.
I sammenhæng hermed foreslås det i stk. 2, at der ved erstatning for skader
forårsaget af stormflod fratrækkes følgende
selvrisiko, hvis der er tale om en hændelse, der statistisk
indtræffer sjældnere end hvert 50. år:
1) For så
vidt angår skader på ejendomme til helårsbeboelse
er selvrisikoen 8 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 8.000
kr.
2) For så
vidt angår skader på fritids- og sommerhuse samt
erhvervsejendomme er selvrisikoen 13 pct. Selvrisikoen udgør
dog minimum 13.000 kr.
3) For så
vidt angår skader på løsøre er
selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 10.000
kr.
Selvrisikoen beregnes på baggrund af den endelige
erstatningssum.
Der vurderes ikke at være problemer i forhold til
skelnen imellem henholdsvis ejer og ejendom forbundet med den
foreslåede trappemodel for selvrisikoen. Ejendommens
indplacering på trappetrin er således uafhængig
af, hvorvidt en tidligere indtruffet stormflodsoversvømmelse
fandt sted i den nuværende eller i en tidligere ejers tid.
Der er imidlertid behov for at sikre, at en eventuel køber
informeres om en tidligere indtruffet stormflodshændelse,
således at denne viden kan indgå i
købsovervejelserne. Stormrådet foretager derfor en
notering herom i BBR-registeret. Da der er tale om oplysninger, som
skønnes at have en væsentlig samfundsmæssig
interesse, forudsættes det, at økonomi- og
erhvervsministeren i medfør af § 2, stk. 2, i
lov om bygnings- og boligregistrering fastsætter regler om,
at det skal registreres på en fast ejendom, om og
hvornår ejer og/eller lejer har modtaget erstatning som
følge af stormflod.
For pensionister og andre, der har tilladelse til
helårsbeboelse i bygninger i sommerhusområder, er dette
bestemmende for, om bygningen skal anses som helårsbeboelse
eller sommerhus.
Til nr. 12
Den foreslåede § 6
a er en konsekvens af Stormflodsudvalgets anbefaling om at
indføre erstatning for skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer, jf.
forslagets § 1, nr. 4, samt af udvalgets anbefaling om at
indføre den såkaldte trappemodel for skader
forårsaget af stormflod, jf. forslagets § 1, nr.
11.
For at skabe parallelitet til selvrisikoreglerne og de
bagvedliggende hensyn herfor på stormflodsområdet,
foreslås det i § 6 a at indføre den samme
trappemodel for skader forårsaget af oversvømmelse fra
vandløb og søer som for skader forårsaget af
stormflodshændelser.
Dog foreslås det ikke at foretage en opdeling af, hvor
ofte skader forårsaget af oversvømmelse fra
vandløb og søer forekommer, men at lade skader
forårsaget af disse oversvømmelser være omfattet
af trappemodellen. Det betyder, at alle skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer, jf.
definitionen i forslagets § 1, nr. 5, vil tælle med
i antallet af skadesbegivenheder.
Baggrunden herfor er, at det vil være vanskeligt med
tilstrækkelig sikkerhed at fastlægge, hvad der er en
oversvømmelse fra vandløb og søer, der
statistisk indtræffer oftere end hvert 50. år.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
forslagets § 1, nr. 11, herunder til behovet for at
sikre, at en eventuel køber af en ejendom informeres om en
tidligere indtruffet oversvømmelse fra vandløb og
søer, således at denne viden kan indgå i
købsovervejelserne. Stormrådet foretager også
ved skader forårsaget af oversvømmelse fra
vandløb og søer en notering herom i BBR-registeret.
Da der er tale om oplysninger, som skønnes at have en
væsentlig samfundsmæssig interesse, forudsættes
det, at økonomi- og erhvervsministeren i medfør af
§ 2, stk. 2, i lov om bygnings- og boligregistrering
fastsætter regler om, at det skal registreres på en
fast ejendom, om og hvornår ejer og/eller lejer har modtaget
erstatning som følge af oversvømmelse fra
vandløb og søer.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslagets § 1, nr. 4, hvorefter der kan ydes erstatning
for skader forårsaget af oversvømmelse fra
vandløb og søer. I disse sager vil det efter
forslaget også være muligt, at erstatningen, udover
selvrisikoen, nedsættes eller helt bortfalder, såfremt
de i § 7 nævnte forhold er til stede.
Til nr. 14 og 15
Den gældende lovs § 7, nr. 1, giver mulighed
for, at erstatning for stormflodsskader kan reduceres eller helt
bortfalde i tilfælde, hvor ejendom og løsøre er
"udsat beliggende" i forhold til risikoen for stormflod. Det er
ikke konkretiseret i loven, hvad udsat beliggenhed er, men dette
kan for eksempel være bygninger opført lige ved
strandkanten eller i højdeniveau med havet eller
robåde, der ligger på stranden.
De centrale kriterier for udsat beliggenhed er afstand til
strandkanten, højde over havet samt eventuelle hindringer
for vandet i det foranliggende terræn - eksempelvis anlagte
diger eller naturligt forekommende forhøjninger i
terræn. Der er således tale om en vurdering, der
stiller store krav til administration for at imødegå
risiko for tilfældig og uensartet bedømmelse af
sagerne.
Stormflodsudvalget har vurderet, at der ikke kan
fastsættes simple og håndterbare kriterier for udsat
beliggenhed, der på samme tid sikrer ligebehandling og
effektiv administration. Herudover benyttes bestemmelsen om udsat
beliggenhed i vid udstrækning ikke i Stormrådets
praksis.
På baggrund af Stormflodsudvalgets anbefalinger
foreslås det derfor, at bestemmelsen om nedsættelse
eller bortfald af erstatning som følge af udsat beliggenhed
i lovens § 7, nr. 1,
ophæves, da det vurderes mere hensigtsmæssigt, at de
konkrete tilfælde, hvor der ikke gives erstatning for
stormflodsskader på grund af udsat beliggenhed, fremgår
af "negativlisten", der findes i lovens § 4, stk. 2,
jf. forslagets § 1, nr. 9.
Endvidere vurderes det, at den såkaldte trappemodel for
selvrisiko ved gentagne stormflods- eller
oversvømmelseshændelser, der indføres med
forslagets § 1, nr. 11 og 12, i højere grad sikrer
incitament til skadesforebyggende adfærd og en
hensigtsmæssig placering af ejendomme fremover.
Som følge af den foreslåede ophævelse af
lovens § 7, nr. 1, foreslås det at lovens
§ 7, nr. 2-6, herefter bliver nr. 1-5. Som en konsekvens
heraf, foreslås det endvidere, at henvisningen til nr. 1-3 i
§ 7, nr. 4, der herefter
bliver nr. 3, ændres til en henvisning til nr. 1 og 2.
Til nr. 16
Stk. 1 er en
videreførelse af det gældende § 8,
stk. 1, dog tilføjes det af hensyn til
brugervenligheden, at forsikringstageren skal anmelde skaden til
forsikringsselskabet, hvor vedkommende er brandforsikret. Dette er
en lovfæstelse af den måde, den gældende
stormflodsordning administreres på.
Det gældende § 8, stk. 2, om, at
forsikringsselskaberne foretager taksation af skader
forårsaget af stormflod, videreføres som stk. 2, 1. pkt.
Det fremgår af Stormflodsudvalgets anbefalinger, at
taksator/forsikringsselskaberne inden for seks arbejdsdage aftaler
et tidspunkt for taksationen med skadelidte. De seks arbejdsdage
regnes enten fra selskabet har modtaget meddelelsen fra
Stormrådet, eller fra selskabet har modtaget
skadesanmeldelsen fra skadelidte (det seneste af de to
tidspunkter).
Med forslaget til stk. 2, 2.
pkt. bestemmes det, at taksationen skal foretages senest 22
arbejdsdage efter, at taksator har det fornødne grundlag for
at foretage taksationen. At taksator skal have det fornødne
grundlag betyder både, at taksator skal være i
besiddelse af de nødvendige oplysninger til at kunne
foretage taksationen, men også at taksator skal have haft
rimelig mulighed for adgang til den beskadigede ejendom eller det
beskadigede løsøre med henblik på besigtigelse.
Fristen på 22 arbejdsdage begynder således ikke at
løbe, førend disse betingelser er opfyldt.
Forslaget til stk. 2, 3. pkt.
er en videreførelse af det gældende § 8,
stk. 3, 1. pkt., der flyttes til stk. 2 af redaktionelle
grunde. Taksator skal udarbejde en klar kalkulation, der viser,
hvordan den pågældende er kommet frem til
erstatningen.
Det foreslås i stk. 3, 1.
pkt., at forsikringsselskabet skal træffe
afgørelse senest 22 arbejdsdage efter, at alle de
nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af den
endelige taksatorrapport foreligger. Fristen kan fraviges i det
omfang, fristoverskridelsen beror på skadelidtes
forhold.
Når forsikringsselskabet har truffet sin
afgørelse, informeres skadelidte herom, og
forsikringsselskabet foretager erstatningsudbetalingen, jf.
forslaget til stk. 3, 2. pkt. I de
situationer hvor der gives tilsagn om erstatning for skade på
fast ejendom, orienterer Stormrådet en eventuel ejer om, at
der sker notering i BBR-registeret med henblik på korrekt
selvrisiko ved eventuelle senere
oversvømmelseshændelser. Informationen skal omfatte en
beskrivelse af, hvilke konsekvenser dette kan få for
fremtidige erstatninger.
Endelig foreslås der i stk. 3,
3. pkt., en redaktionel ændring, hvor bestemmelsen i
den gældende lovs § 10, stk. 2, om at
forsikringsaftalelovens § 57 og 58 finder anvendelse,
flyttes til § 8, stk. 3, 3. pkt.
Med den foreslåede stk. 4, 1.
pkt., kan forsikringsselskabet for så vidt angår
stormflodssager lade et andet forsikringsselskab, der tilbyder
tegning af brandforsikring, varetage selskabets opgaver i henhold
til lov om stormflod og stormfald. Det vil sige, at et
forsikringsselskab kan indgå en aftale med et andet
forsikringsselskab om, at dette selskab skal varetage alle
forsikringsselskabets opgaver i stormflodssager, herunder
taksation, sagsbehandling, afgørelse og
erstatningsudbetaling. Hvis to forsikringsselskaber benytter sig af
muligheden for at indgå en sådan aftale, overtager det
modtagende selskab hele ansvaret for stormflodssagen.
Baggrunden for at indsætte adgang til at kunne overdrage
sager er, at mindre forsikringsselskaber, der kun har en enkelt
eller få stormflodssager, efter aftale bør have
mulighed for at overføre sådanne sager til
forsikringsselskaber med et større antal sager. Det er
hensigtsmæssigt at have denne mulighed, da
forsikringsselskaber med mange stormflodssager vil kunne drage
nytte af oparbejdet erfaring fra tidligere stormflodssager til at
behandle de overtagne sager hurtigere end selskabet, der overdrager
dem. Samlet set vil det desuden også være en mere
rentabel løsning, da det med stor sandsynlighed vil
være mere omkostningsfuldt for et selskab med få
stormflodssager at behandle disse, end det vil være for et
selskab med flere lignende sager, der vil kunne behandle alle
sagerne sammen.
På baggrund af at Stormrådet får til opgave
at føre løbende tilsyn med forsikringsselskabernes
behandling af stormflodssager, jf. forslagets § 1, nr.
18, anses det for hensigtsmæssigt, at en aftale mellem to
forsikringsselskaber om overdragelse af stormflodssager skal
godkendes af Stormrådet, jf. stk. 4. 2. pkt. Overdragelsen af sager
kan således ikke ske, førend Stormrådet har
godkendt aftalen mellem forsikringsselskaberne.
Herudover foreslås det, at der i stk. 5 indsættes en mulighed for,
at Stormrådet i særlige tilfælde kan dispensere
fra fristen i stk. 2 og 3. Denne mulighed kan tænkes
anvendt i tilfælde af omfattende stormflod, hvor
mængden af anmeldelser til selskaberne er så stor, at
fristen ikke kan overholdes.
Det følger af de ovenfor foreslåede
ændringer, at der skal ske en omorganisering af
stormflodsordningen. Efter den gældende stormflodsordning, er
det alene taksation af stormflodsskader, der henhører under
forsikringsselskaberne, mens sagsbehandling og
erstatningsudbetaling er opgaver, der henhører under
Stormrådet.
Stormflodsudvalget anbefaler, at såvel taksation,
sagsbehandling samt erstatningsudbetaling lægges i det
forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret.
Stormrådets væsentligste fremtidige opgaver i
stormflodssager bliver således at føre tilsyn med
forsikringsselskabernes sagsbehandling samt at være
klageinstans for afgørelser om erstatning, der træffes
af forsikringsselskaberne.
Omorganiseringen af stormflodsordningen følger
også af forslaget til ændring af § 9,
hvorefter Stormrådet fastsætter betaling for
forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager.
For at den fremtidige stormflodsordning, med sagsbehandlingen
forankret i forsikringsselskaberne, kan fungere optimalt, anbefaler
Stormflodsudvalget, at der opbygges en fælles, it-baseret
database, som både selskaberne og Stormrådets
sekretariat har adgang til. Det fælles auto-skade system, som
forsikringsselskaberne benytter sig af i forbindelse med alle
kasko- og ansvarsforsikringssager vedr.
motorkøretøjer, kan nævnes som eksempel
på et lignende system.
Stormflodsudvalget foreslår, at den fælles
database skal indeholde alle de stamdata om den enkelte
erstatningssag, som er nødvendige til brug for
gennemførelse af Stormrådets tilsyn,
statistikproduktion og udtræk af relevante oplysninger i
forbindelse med klagesager over selskabernes afgørelser samt
håndtering af aktindsigtssager. Oplysningerne omfatter blandt
andet ejers navn og adresse, beboers navn og adresse hvis
ejendommen er udlejet, ejendommens adresse, udbetalt
skadesbeløb m.v. Desuden indscannes taksatorrapport,
korrespondance mellem skadelidte og forsikringsselskab samt
dokumentation for udgifter.
Databasen kan eventuelt understøttes af et fælles
it-baseret sagsbehandlingssystem, som kan lette
forsikringsselskabernes sagsbehandling. Forsikringsselskabernes
sagsbehandling skal enten foregå i selskabernes egne
administrative systemer eller i det fælles
sagsbehandlingssystem, der i givet fald udvikles og stilles til
rådighed af Stormrådet. Omkostningerne til udvikling og
drift af databasen og i givet fald sagsbehandlingssystemet afholdes
af stormflods- og oversvømmelsespuljen.
Uanset valget af system skal sagsbehandlingen leve op til de
krav, der følger af offentligheds- og forvaltningsloven,
herunder om aktindsigt m.v., jf. bemærkningerne til
forslagets § 1, nr. 19.
Der skal i beslutningen vedrørende valg af
it-system/it-systemer lægges vægt på, at systemet
understøtter den fremtidige ordning og herunder især
sikrer:
- En effektiv og
ensartet sagsbehandling i forsikringsselskaberne.
- Adgang til
håndtering af aktindsigts- og indsigtsanmodninger.
- Forenelighed med
offentlighedslovens, forvaltningslovens og persondatalovens
bestemmelser.
- Et grundlag for
statistikproduktion.
- En let adgang for
tilsynet til alle relevante oplysninger.
På denne baggrund foreslås det i stk. 6, at økonomi- og
erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler for forsikringsselskabernes sagsbehandling og for
oprettelsen af en fælles it-baseret database m.v., herunder
et eventuelt fælles it-baseret sagsbehandlingssystem.
Databasen er fælles mellem forsikringsselskaberne og
Stormrådet, således at selskaberne kan foretage
registreringer heri, og Stormrådet for eksempel kan
trække oplysninger ud af databasen til brug for Rådets
tilsyn med forsikringsselskaberne. It-systemerne forudsættes
oprettet i overensstemmelse med persondataloven, herunder reglerne
for anmeldelse til og udtalelse fra Datatilsynet, ligesom det
forudsættes, at Datatilsynet høres over
bekendtgørelser, i det omfang disse har betydning for
beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af
personoplysninger.
Det bemærkes, at hvorvidt en behandling af
personoplysninger er anmeldelsespligtig afhænger af, om den
dataansvarlige hører under den offentlige forvaltning eller
under den private sektor, jf. persondatalovens kap. 12 og 13 med
tilhørende bekendtgørelser.
Fastlæggelsen af dataansvaret har således
indflydelse på, hvem der skal anmelde en given behandling af
personoplysninger, om behandlingen af personoplysninger overhovedet
skal anmeldes, ligesom afgrænsningen har betydning for,
hvilke sikkerhedsregler der finder anvendelse på behandlingen
af personoplysninger.
Ved oprettelsen af databasen og et eventuelt fælles
it-baseret sagsbehandlingssystem, skal det på den baggrund
overvejes, hvem der er dataansvarlig for de personoplysninger, der
bliver indeholdt i databasen og i et eventuelt
sagsbehandlingssystem.
»Den dataansvarlige« defineres som den fysiske
eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller
ethvert andet organ, der alene eller sammen med andre afgør,
til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der
må foretages behandling af oplysninger, jf. persondatalovens
§ 3, nr. 4.
Begrebet »databehandleren« defineres som den
fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution
eller ethvert andet organ, der behandler oplysninger på den
dataansvarliges vegne, jf. persondatalovens § 3, nr.
5.
Bekendtgørelsen udarbejdes efter forhandling med
forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring &
Pension.
Til nr. 17
Erstatning for skader forårsaget af
oversvømmelser fra vandløb og søer
foreslås omfattet af stormflodsordningen, jf. forslagets
§ 1, nr. 4. Som følge heraf foreslås det at
indsætte en bestemmelse i § 8 a, der
fastlægger visse hovedelementer i proceduren for behandling
af anmeldelser af skader forårsaget af oversvømmelse
fra vandløb og søer. Da der er tale om et
område, som ikke hidtil har været dækket af
erstatningsordningen, og der derfor ikke findes erfaringer med
vurderingen og behandlingen af disse hændelser,
foreslås den nærmere procedure for behandlingen heraf
reguleret i bekendtgørelsesform. Sagsgangen vil
således kunne ændres i bekendtgørelsen i takt
med, at der indhentes erfaringer med ordningen. Det er intentionen,
at sagsgangen i videst muligt omfang skal følge sagsgangen
ved skader forårsaget af stormflod.
Det bemærkes, at skader forårsaget af
oversvømmelser, der skyldes usædvanligt høje
vandstande i vandløb og søer, på flere punkter
adskiller sig fra stormflodssager. Eksempelvis opstår en
oversvømmelsesskade næsten altid efter længere
tids nedbør, og det kan som følge heraf i praksis
være vanskeligt at fastslå, hvornår en skade er
indtrådt, og om den er omfattet af
oversvømmelsesordningen.
Samtidig er skader forårsaget af oversvømmelser
fra vandløb og søer kendetegnet ved, at vandet typisk
stiger langsomt, og skadelidte vil derfor i mange tilfælde
have tid til at forebygge og afværge skaden.
Stormflodsudvalget beskriver i sin rapport et eksempel
på, hvordan en konkret sagsgang kunne være ved
behandlingen af sager om skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer:
»1. En oversvømmelseshændelse finder sted.
Ved henvendelse til skadelidtes forsikringsselskab klarlægges
det om oversvømmelsen skyldes skybrud. Er dette ikke
tilfældet, kommer den eventuelt ind under
erstatningsordningen vedr. indre vandveje.
2. Forsikringsselskabet giver meddelelse herom til
Stormrådet.
3. Stormrådet anmoder forsikringsselskabet om at
foretage taksation, såfremt taksation ikke allerede er
foretaget. Resultatet af taksationen meddeles
Stormrådet.
4. Stormrådet anmoder By- og Landskabsstyrelsen om, i
givet fald, at iværksætte den fornødne procedure
mhp. at undersøge, om oversvømmelseshændelsen
er omfattet af erstatningsordningen. By- og Landskabsstyrelsen
får oplysninger om resultatet af taksationen mhp. en
vurdering af, hvilket omfang, undersøgelsen skal have.
5. By- og Landskabsstyrelsen udarbejder vurdering af
oversvømmelseshændelsen, eventuelt ved medvirken af
konsulent.
6. By- og Landskabsstyrelsen afgiver indstilling til
Stormrådet.
7. Stormrådet anmoder skadelidtes forsikringsselskab om
enten at meddele afslag eller udbetale erstatning. Sagsgange i
forbindelse med stormflodserstatningssager følges herefter.
«
På baggrund af Stormflodsudvalgets beskrivelse af et
typisk sagsforløb i disse sager, foreslås det i stk. 1, at forsikringstageren skal
anmelde skaden til forsikringsselskabet hvor vedkommende er
brandforsikret senest 2 måneder efter skadens
indtræden. Dette svarer til fristen, der gælder for
anmeldelse af stormflodssager. Samtidig forslås det i
stk. 1, at forsikringsselskabet uden ugrundet ophold giver
meddelelse herom til Stormrådet med en kopi af
skadesanmeldelsen og selskabets eventuelle bemærkninger
hertil.
Ifølge forslaget til stk. 2,
1 pkt. er det forsikringsselskabet, der foretager taksation
af skader forårsaget af oversvømmelser fra
vandløb og søer, såfremt Stormrådet
anmoder herom. Stormrådet har således mulighed for,
hvis dette findes hensigtsmæssigt, når anmeldelsen
modtages fra forsikringsselskabet, at vurdere, om en eventuel
taksation skal afvente en nærmere undersøgelse af, om
der er tale om en hændelse, der er omfattet af
erstatningsordningen. Stormrådet kan dog også
vælge at anmode forsikringsselskabet om at foretage en
taksation med det samme. Det forudsættes under alle
omstændigheder i bestemmelsen, at forsikringsselskabet uden
ugrundet ophold videresender en kopi af anmeldelsen med eventuelle
bemærkninger til Stormrådet efter stk. 1.
Med forslaget til stk. 2, 2.
pkt. bestemmes det, at taksationen skal foretages senest 22
arbejdsdage efter, at taksator har det fornødne grundlag for
at foretage taksationen. At taksator skal have det fornødne
grundlag betyder både, at taksator skal være i
besiddelse af de nødvendige oplysninger til at kunne
foretage taksationen, men også at taksator skal have haft
rimelig mulighed for adgang til den beskadigede ejendom eller det
beskadigede løsøre med henblik på besigtigelse.
Endvidere er det en forudsætning, at Stormrådet har
anmodet herom efter stk. 2, 1. pkt. Fristen på 22
arbejdsdage begynder således ikke at løbe,
førend disse betingelser er opfyldt. Endelig foreslås
det i stk. 2, 3. pkt., at
Stormrådet i særlige tilfælde kan dispensere fra
fristen på 22 arbejdsdage. Denne mulighed kan anvendes,
såfremt der skulle opstå tilfælde af omfattende
oversvømmelser fra vandløb og søer, hvor
mængden af anmeldelser til selskaberne er så stor, at
fristen ikke kan overholdes.
Endvidere foreslås det i stk. 3, at taksatorrapporten sendes til
forsikringstageren, som indtil 14 dage efter modtagelsen kan afgive
bemærkninger, hvorefter rapporten med bemærkninger
sendes til Stormrådet. Dette svarer til sagsgangen ved den
gældende ordning for stormflodssager.
Det foreslås med stk. 4, at Stormrådet
træffer afgørelse i sager om skader forårsaget
af oversvømmelse fra vandløb og søer. Uanset
om Stormrådet har mulighed for at gøre et krav
gældende mod en eventuel ansvarlig tredjemand, lægger
Stormflodsudvalget vægt på, at skadelidte ikke skal
vente på udfaldet af en sådan sag, idet skadelidte
hurtigt skal have en afklaring af, om der gives erstatning.
Når Stormrådet har truffet sin afgørelse
informeres skadelidte herom, og Stormrådet foretager
erstatningsudbetalingen. I de situationer hvor der gives tilsagn om
erstatning for skade på fast ejendom, orienterer
Stormrådet en eventuel ejer om, at der sker notering i
BBR-registeret med henblik på korrekt selvrisiko ved
eventuelle senere oversvømmelseshændelser.
Informationen skal omfatte en beskrivelse af, hvilke konsekvenser
dette kan få for fremtidige erstatninger.
Endelig foreslås det, at der i stk. 4
indsættes en bestemmelse om, at forsikringsaftalelovens
§§ 57 og 58 finder anvendelse på sager om
udbetaling af erstatning som følge af skader
forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og
søer. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs
§ 10, stk. 2.
Det foreslås i stk. 5,
at økonomi- og erhvervsministeren gives bemyndigelse til,
efter forhandling med miljøministeren, at fastsætte
nærmere regler om behandlingen af sager om skader
forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og
søer, herunder om vurderingen af, om oversvømmelser
er omfattet af § 2, stk. 2, ordningens
administration og delegation af beføjelser i forbindelse
hermed til miljøministeren samt fristen for meddelelse af
afgørelse.
Stormflodsudvalget har ved indførelsen af dækning
af skader forårsaget af oversvømmelse fra
vandløb og søer lagt vægt på, at
beslutningen om at yde erstatning skal træffes på en
ensartet måde, der sikrer ligebehandling. Imidlertid er det
Stormflodsudvalgets opfattelse, at det fragmenterede datagrundlag,
den større kompleksitet i årsagssammenhænge og
det yderst lille, forventede årlige antal sager vil
indebære, at de administrative omkostninger pr. sag forbundet
med udredning af sager for oversvømmelser fra vandløb
og søer vil kunne være betydelige.
Derfor anbefaler Stormflodsudvalget, at erstatningsordningen
udformes således, at der er plads til skøn med hensyn
til, i hvilke tilfælde der er behov for detaljeret udredning
af hændelsesforløbet, og i hvilke tilfælde en
mere summarisk tilgang vil være tilstrækkelig.
Forslaget om at der fastsættes nærmere regler for
behandlingen af oversvømmelsessagerne i
bekendtgørelsesform giver mulighed for, at der
administrativt kan ske en tilpasning og udvikling af reglerne for
sagsgangen, herunder vurderingsmetoden, i takt med at der indhentes
flere erfaringer med ordningen.
Det forudsættes endvidere, at der indgås en
administrationsaftale med By- og Landskabsstyrelsen
vedrørende samarbejdet med Stormrådet, herunder om
afgivelse af indstillinger vedrørende konkrete
oversvømmelser fra vandløb og søer til
Stormrådet.
Administrationsaftalen skal vedrøre By- og
Landskabsstyrelsens udgifter i forbindelse med sagsbehandling
vedrørende vurdering og indstilling i forbindelse med
undersøgelse af, om oversvømmelseshændelsen er
omfattet af erstatningsordningen. Derudover skal aftalen
vedrøre udarbejdelse af kriterier og procedurer for
vurdering af, om en oversvømmelse fra vandløb og
søer er ekstrem eller ej.
Udgifterne forventes opgjort på baggrund af en
timeregistrering og tilhørende timelønninger for de
funktionærgrupper, der har udført arbejdet.
I de tilfælde hvor Stormrådet vurderer, at der er
behov for en detaljeret udredning af
hændelsesforløbet, kan der også forekomme
udgifter til f.eks. konsulent og måleudstyr. Alle udgifter
skal dokumenteres, og der fremsendes en årlig regning til
betaling af Stormrådet.
På samme måde er det, på baggrund af de
manglende erfaringer med behandlingen af
oversvømmelsessagerne, fundet mest hensigtsmæssigt, at
fristerne for meddelelse af afgørelse om udbetaling af
erstatning ikke fastlægges i loven men i
bekendtgørelse.
Det anbefales af Stormflodsudvalget, at
oversvømmelsesordningen evalueres efter 5 år. I
tilfælde heraf kan det overvejes, om lovens bestemmelser
vedrørende sagsgangen kan udbygges yderligere på
baggrund af de indsamlede erfaringer, herunder om der skal
fastsættes frister for meddelelse af afgørelse i
loven.
Til nr. 18
§ 9
Ifølge den gældende lovs § 9 kan
Stormrådet over for skadelidte efter en stormflod give
pålæg om at foretage forebyggende foranstaltninger.
Endvidere fremgår det af § 9, at Stormrådet
over for offentlige myndigheder kan stille forslag om
foranstaltninger, som Rådet anser for påkrævede
for at begrænse følgerne af stormflod.
På baggrund af Stormflodsudvalgets anbefalinger
foreslås det, at bestemmelsen i § 9, om at
Stormrådet kan give pålæg til skadelidte,
ophæves. Begrundelsen herfor er, at det i mange
tilfælde ikke er muligt at pege på et
pålæg, der kan udføres af en enkelt ejer til en
pris, der står mål med stormflodserstatningens
størrelse. Derudover har Stormrådet påpeget, at
bestemmelsen ikke fungerer i praksis.
Endvidere foreslås det, at bestemmelsen i § 9
om Stormrådets adgang til at stille forslag om
foranstaltninger over for offentlige myndigheder ophæves som
overflødig. Stområdet har således adgang til at
stille sådanne forslag over for offentlige myndigheder,
uanset om dette fremgår af loven, men der er ikke tale om en
pligt for de pågældende myndigheder til at følge
Stormrådets anbefalinger. Endelig fremgår det af
Stormflodsudvalgets rapport, at Stormrådet ikke har anvendt
denne mulighed.
I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling
foreslås det i § 9 at
indføre en bestemmelse om, at Stormrådet, efter
forhandling med Forsikring & Pension, fastsætter regler
om Stormrådets betaling for forsikringsselskabernes
behandling af stormflodssager og om betaling for taksation i sager
om oversvømmelse fra vandløb og søer.
Forslaget skal ses på baggrund af den foreslåede
ændring af organiseringen af stormflodsordningen,
således at ikke kun taksationen men også sagsbehandling
såvel som erstatningsudbetaling lægges ud i det
forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret, jf.
bemærkningerne til § 1, nr. 16. Som følge
heraf vil en af Stormrådets fremtidige arbejdsopgaver blive
at fastsætte forsikringsselskabernes honorarer for
sagsbehandlingen af forskellige stormflodserstatningssager.
Tilsvarende gælder i forhold til forsikringsselskabernes
taksation i sager om oversvømmelse fra vandløb og
søer, jf. forslagets § 1, nr. 17.
Stormflodsudvalget anfører, at aflønningen kan
bygge på følgende model:
- Et grundhonorar
for at have et beredskab til at forestå sagsbehandling.
- Et særskilt
honorar pr. takseret, behandlet og afsluttet stormflods- og
oversvømmelseserstatningssag.
Aflønningsmodellen skal afbalancere hensynet til at
sikre et incitament til en minimering af taksations- og
sagsbehandlingsomkostningerne med hensynet til de eksisterende
forskelle fra selskab til selskab i arbejdsfordelingen imellem
taksator og sagsbehandler. Det kan eksempelvis ske ved, at der
fastsættes et sagstypespecifikt stykhonorar pr. afsluttet sag
kombineret med timeafregning af dele af taksationsopgaven i sager,
hvor ganske særlige forhold gør sig
gældende.
§ 10
Det foreslås samtidig, at den gældende lovs
§ 10 ophæves. Begrundelsen herfor er, at den
gældende § 10, stk. 1, om, at Stormrådet
foretager udbetalingen, efter forslaget reguleres i henholdsvis
§ 8, stk. 3, hvor forsikringsselskaberne fremover
foretager udbetalingen ved stormflodssager, samt i § 8 a,
stk. 4, hvor Stormrådet foretager udbetalingen ved
oversvømmelsessager. Endvidere ophæves § 10,
stk. 2, idet henvisningen til, at bestemmelserne i
forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 finder
anvendelse, ligeledes fremgår af forslaget til § 8
om behandlingen af stormflodssager og af forslaget til
§ 8 a om behandlingen af skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer.
Det foreslås at indføre en bestemmelse i § 10, stk. 1, om, at
Stormrådet skal føre løbende tilsyn med
forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager. Baggrunden
herfor er ligeledes, at al sagsbehandling fra taksation til
erstatningsudbetaling i forbindelse med stormflodssager som
følge af den ændrede organisering af
stormflodsordningen lægges i det forsikringsselskab, hvor
skadelidte er brandforsikret, jf. forslagets § 1, nr. 16.
Stormrådets tilsyn er et generelt tilsyn med selskabernes
forvaltning af opgaven, herunder erstatningsudmåling og
-udbetaling, sagsregistrering samt overholdelse af forvaltnings- og
offentlighedslovens bestemmelser. Tilsynet med selskabernes
sagsbehandling kan dels omfatte udarbejdelse af generel
skadesbehandlings- og erstatningsstatistik og dels systematisk
stikprøvekontrol af selskabernes sagsbehandling.
Stormflodsudvalget anbefaler, at Stormrådet samlet set
gennemgår 5 pct. af alle sager årligt. Herudover
forestår Stormrådet også den løbende
overvågning af ordningens likviditet, eksempelvis i form af
produktion af nøgletal samt afgivelse af
årsberetning.
Tilsynet skal ved alle tilsynsfunktioner overholde reglerne
for revision, tiltag skal være synlige for selskaberne, og
selskaberne skal desuden gives mulighed for inddragelse inden
sagsafgørelsen.
Det foreslås i § 10,
stk. 2, 1. pkt., at Stormrådet kan meddele de
påbud, som anses for nødvendige for
forsikringsselskabernes overholdelse af loven eller regler fastsat
i medfør af loven. Stormrådets adgang til at meddele
påbud skal ses i sammenhæng med, at Stormrådet
fører tilsyn med forsikringsselskabernes forvaltning af
opgaven, herunder overholdelse af tidsfrister,
erstatningsudmåling og -udbetaling, sagsregistrering samt
overholdelse af forvaltnings- og offentlighedslovens bestemmelser.
Såfremt et forsikringsselskab for eksempel ikke foretager
korrekt erstatningsudmåling i henhold til reglerne herom, kan
Stormrådet meddele forsikringsselskabet et påbud om at
foretage erstatningsudmåling i overensstemmelse med reglerne.
Stormrådet kan også meddele forsikringsselskabet et
påbud, hvis forsikringsselskabet for eksempel ikke overholder
de forvaltningsretlige regler om begrundelsespligt i forbindelse
med afgørelsen om erstatning efter loven.
Det foreslås endvidere i § 10, stk. 2, 2. pkt., at
Stormrådet kan offentliggøre påbud efter
stk. 2, 1. pkt. Dette kan eksempelvis ske på
Stormrådets hjemmeside. Stormrådet har ikke pligt til
at offentliggøre alle påbud. Hvorvidt der skal ske
offentliggørelse afhænger af det konkrete forhold, som
har udløst Stormrådets påbud. Det
forudsættes, at der alene skal ske offentliggørelse af
Stormrådets påbud, hvis offentliggørelsen
står mål med forsikringsselskabets manglende
overholdelse af reglerne (proportionalitet). Dette kan for eksempel
være tilfældet, hvis der er tale om gentagne
tilfælde af samme karakter, eller hvis et forsikringsselskab
bevidst undlader at følge de for erstatningsordningen
gældende regler.
Det foreslås samtidig i § 10, stk. 3, at de
nærmere regler for Stormrådets tilsyn, herunder
eventuelle sanktioner over for selskaberne, samt de nærmere
regler for Stormrådets offentliggørelse af påbud
fastsættes i forretningsordenen for Stormrådet.
Forretningsordenen udstedes af økonomi- og
erhversministeren, jf. lovens § 21, stk. 3. Ved
udarbejdelsen af forretningsordenen skal der lægges
vægt på, at der er proportionalitet mellem selskabernes
handlinger og de sanktioner, som anvendes over for selskaberne. Det
samme gør sig gældende i forhold til
forretningsordenens regulering af i hvilke tilfælde,
Stormrådet offentliggør et påbud, jf.
bemærkningerne ovenfor til § 10, stk. 2, 2.
pkt. Sanktioner over for selskaber, som har handlet
ansvarspådragende i forbindelse med sagsbehandlingen, kan for
eksempel være, at de ikke honoreres for det antal
erstatningssager, der er fundet fejl i, uanset om fejlen
består i for høj eller for lav erstatningsudbetaling.
Der kan dog ikke være tale om, at Stormrådet skal kunne
inddrage et forsikringsselskabs tilladelse helt eller delvist. Der
kan heller ikke være tale om, at Stormrådet kan udstede
bøder til forsikringsselskaberne.
Til nr. 19
Det foreslås i § 10
a, i overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling, at
forvaltningsloven og offentlighedsloven skal finde anvendelse
på forsikringsselskabernes behandling af
stormflodssager.
Forsikringsselskaberne skal i behandlingen af sagerne
herefter iagttage kravene om partens (eksempelvis ejer
eller lejer af en oversvømmet ejendom) og
offentlighedens ret til aktindsigt i henholdsvis sager, hvor
der er eller vil blive truffet afgørelse eller dokumenter,
der er indgået eller oprettet som led i sagsbehandlingen af
erstatningssager. I tilfælde, hvor sagsbehandlingen er
overdraget fra et selskab til et andet, kan Stormrådets
sekretariat være behjælpelig med at klarlægge,
hvilket selskab aktindsigtsforpligtelsen påhviler.
Det enkelte selskabs sager, som eventuelt er registret
decentralt i de enkelte selskabers it-systemer, danner grundlag for
behandling af aktindsigtsanmodninger. Såfremt der rettes
anmodning om indsigt i den fælles database foretages
afgørelsen og gennemførslen af aktindsigtsanmodningen
af Stormrådets sekretariat. Processen vil være som
følger:
1. Der indgives anmodning om aktindsigt i én eller
flere sager i et selskab i henhold til enten forvaltnings- eller
offentlighedsloven.
2. Selskabet fastlægger det retlige grundlag for
anmodningen. Stormrådets sekretariat kan vejlede overordnet
om bestemmelserne i loven og deraf følgende
afgrænsninger.
3. Selskabet udvælger sagsakterne og fjerner, under
overholdelse af ekstraheringsreglerne, eventuelle oplysninger, der
ikke er omfattet af adgangen til aktindsigt (i forbindelse med
anmodninger ifølge offentlighedsloven kan det eksempelvis
dreje sig om navneoplysninger m.v.). Selskabet udleverer de
pågældende akter til anmoder.
Klager over afslag eller delvist afslag på anmodning om
aktindsigt kan indbringes for Stormrådet.
Forsikringsselskaberne skal i behandlingen af anmodninger om
aktindsigt være opmærksomme på mulighederne for
at give aktindsigt i videre omfang, jf. princippet om
meroffentlighed, medmindre andet følger af regler om
tavshedspligt m.v. Selskaberne skal desuden være
opmærksomme på, at forpligtelsen til ekstrahering
omfatter enhver konkret oplysning om faktiske omstændigheder
af væsentlig betydning for sagsforholdet, der ikke
fremgår af de dokumenter, der er undergivet aktindsigt efter
de almindelige regler. Ekstraheringspligten omfatter også
oplysninger om faktiske omstændigheder, som selskaberne
har tilført sagen fra deres interne arbejdsdokumenter i
andre sager eller fra registre og lignende.
I relation til forsikringsselskabernes
afgørelse om udbetaling af erstatning i forbindelse med
stormflod skal forsikringsselskaberne i overensstemmelse med
reglerne i forvaltningslovens kapitel 6 lade afgørelsen
være ledsaget af en begrundelse. Endvidere skal
forsikringsselskabernes afgørelse ledsages af en
klagevejledning, jf. forvaltningslovens kapitel 7.
Forsikringsselskaberne skal endvidere, i forbindelse med
sagsbehandlingen af erstatningssagerne, leve op til de
almindelige forvaltningsretlige principper for offentlig
forvaltning.
Afgørelser, der pålægger skadelidte
byrder eller tillægger skadelidte rettigheder, skal
således have hjemmel i lovgivningen. Afgørelsen
må endvidere ikke stride mod andre regler i lovgivningen
eller mod de grundlæggende forvaltningsretlige principper.
Det er forsikringsselskaberne, og i sidste ende
Stormrådet, der ved administrationen af lov om stormflod og
stormfald må afgøre, hvordan loven og de regler, der
knytter sig til loven, for eksempel bekendtgørelser, skal
bruges.
Desuden skal forsikringsselskaberne efterleve princippet om
saglighed i forvaltningen, der indebærer, at offentlige
myndigheder ikke må forfølge usaglige eller
uvedkommende hensyn. Når forsikringsselskaberne skal
træffe afgørelse i en sag, må der således
ikke tages hensyn til private eller andre interesser, der ikke
kommer sagen ved. Efter det forvaltningsretlige lighedsprincip
er forsikringsselskaberne endvidere forpligtet til at
behandle ensartede tilfælde ens. Der skal derfor være
saglige grunde for at gøre forskel. Lighedsprincippet har
således tæt sammenhæng med princippet om saglig
forvaltning som udgangspunkt for en vurdering af, om en
forskelsbehandling er sagligt begrundet.
Endelig skal forsikringsselskaberne iagttage
officialprincippet, der indebærer, at forsikringsselskaberne
er ansvarlige for, at sagerne er tilstrækkeligt oplyste,
før der træffes afgørelse.
I tilfælde af skadelidtes eventuelle manglende
medvirken i sagens oplysning indebærer
dette, at forsikringsselskaberne må oplyse sagen
så godt som muligt og træffe afgørelse på
dette grundlag.
Til nr. 20
Det følger af den gældende § 11, der
regulerer stormfald, at der alene ydes tilskud til skovarealer, som
er dækket af en basisforsikring mod stormfald. Det er i den
forbindelse forudsat, at der skal ske et samlet udbud af
basisforsikringen hvert 5. år for alle medlemmer af de to
brancheforeninger for skovejere. Det samlede udbud skal ske med
henblik på at opnå bedst mulig pris samt sikkerhed for
tilstrækkelig volumen til, at der vil være selskaber,
der er interesserede i ordningen. Da den første
femårsperiode udløb i 2005 gennemførtes
udbuddet imidlertid ikke, og de relevante aftaler blev
indgået uden udbud. De indhøstede erfaringer med
udbudsordningen har således vist, at udbud ikke er
nødvendigt for at sikre en etablering af
basisforsikringsmuligheder i et eller flere
forsikringsselskaber.
På den baggrund foreslås bestemmelsen i lovens
§ 11, stk. 3, om, at forsikringen kun kan opsiges i
forbindelse med et nyt udbud af basisforsikringen,
ophævet.
Det bemærkes, at ophævelsen af § 11,
stk. 3, ikke ændrer ved, at det anses for at være
i overensstemmelse med stormfaldsordningen, at
forsikringsselskaberne indgår etårige kontrakter om
basisforsikring mod stormfald.
Til nr. 21
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslagets § 1, nr. 5, hvorefter definitionen af
stormfald fremover fremgår af lovens § 2,
stk. 3, og ikke som tidligere af § 2,
stk. 2.
Til nr. 22
Efter den gældende lov nedsættes Stormrådet
af økonomi- og erhvervsministeren. Rådet består
af en formand med en juridisk kandidateksamen og 7 andre medlemmer
fra følgende myndigheder og organisationer: Økonomi-
og Erhvervsministeriet, Transportministeriet, Justitsministeriet,
Forsikring & Pension, Forbrugerrådet og KL. Endvidere
udnævnes efter drøftelse med Miljøministeriet 1
medlem med skovteknisk kendskab.
Med ændringen af stk. 1
foreslås Stormrådet, i overensstemmelse med udvalgets
anbefaling, udvidet med et medlem fra Klima- og Energiministeriet
til i alt 9 medlemmer inklusive formanden. Det foreslås
herudover, at der til Stormrådet knyttes 3 særligt
sagkyndige med indsigt i henholdsvis stormflod og kystforhold
(indstilles af Kystdirektoratet), i vandløb og søer
(indstilles af By- og Landskabsstyrelsen) og stormfald (indstilles
af Skov- og Naturstyrelsen).
Det er endvidere ikke vurderet nødvendigt, at formanden
for Stormrådet skal have en juridisk kandidateksamen, hvorfor
dette krav foreslås undladt.
Til nr. 23
Efter den gældende § 21, stk. 2, deltager
repræsentanterne for Forbrugerrådet ikke i behandlingen
af sager vedrørende stormfald og i sager om lagring af
træ. Endvidere deltager medlemmet med skovteknisk kendskab
ikke i behandlingen af sager vedrørende stormflod og i sager
om stormflodsvarsling.
Det foreslås at ophæve § 21,
stk. 2, således at alle 9 medlemmer af Stormrådet,
i overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling,
tillægges stemmeret i alle rådets sager.
Til nr. 24
Efter den gældende § 22, stk. 1,
varetages den daglige administration af Stormrådet med
bistand af et sekretariat.
På baggrund af den af Stormflodsudvalget anbefalede
omorganisering af stormflodsordningen samt udvidelsen heraf for
så vidt angår oversvømmelser fra vandløb
og søer, jf. bemærkningerne til forslagets
§ 1, nr. 16 og 17, foreslås det, at stk. 1 udformes således, at
økonomi- og erhvervsministeren udpeger en statslig styrelse
til at varetage sekretariatsfunktionen for Stormrådet.
Baggrunden herfor er, at der med den foreslåede organisering
af stormflods- og oversvømmelsesordningen tillægges
Stormrådet delvist andre arbejdsopgaver, som blandt andet
omfatter tilsyn med selskabernes sagsbehandling og
erstatningsudbetaling samt behandling af klager over selskabernes
afgørelser. Herudover skal sekretariatet i den statslige
styrelse bistå økonomi- og erhvervsministeren med
udarbejdelse af bekendtgørelser m.v.
I en ordning, hvor forsikringsselskaberne for så vidt
angår stormflod varetager alle arbejdsopgaver i forbindelse
med taksation, sagsbehandling og erstatningsudbetaling, stilles
delvist andre krav til Stormrådets sekretariatsfunktion. Der
skal sikres en høj grad af uafhængighed af
særinteresser, som ikke vurderes at være forenelig med
en fortsat varetagelse af samtlige sekretariatsopgaver i regi af
Forsikring & Pension. Hertil kommer, at stormflods- og
oversvømmelsesordningen samt stormfaldsordningen forbliver
finansieret ved en obligatorisk afgift på
brandforsikringspolicer og dermed er en offentlig ordning, som der
bør være offentligt tilsyn med. Stormflodsudvalget
anbefaler derfor, at sekretariatsbetjeningen af Stormrådet
fremover varetages af en statslig styrelse.
Det forventes, at sekretariatet vil bestå af en
sekretariatsleder samt 2-3 medarbejdere.
Af den gældende § 22, stk. 2,
fremgår, at Stormrådet fastsætter nærmere
regler for sekretariatets arbejde m.v.
Den foreslåede ændring af stk. 2, hvorefter økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
sekretariatets arbejde, herunder samarbejdet med
forsikringsselskaberne og Miljøministeriet, er en konsekvens
af den ændrede organisering, jf. forslagets § 1,
nr. 16. Desuden er det i sammenhæng med omorganiseringen af
stormflodsordningen fundet hensigtsmæssigt, at denne
kompetence tillægges økonomi- og erhvervsministeren, i
stedet for som tidligere Stormrådet, da reglerne
således kan udstedes i form af bekendtgørelse. Det er
dog Stormrådet, der skal indgå de nærmere aftaler
om samarbejdet med henholdsvis sekretariatet,
forsikringsselskaberne og Miljøministeriet. Rammerne for
disse aftaler vil således blive fastlagt i den af
økonomi- og erhvervsministeren udstedte
bekendtgørelse.
Herudover foreslås det i stk. 3, ligeledes efter
Stormflodsudvalgets anbefaling, at i det tilfælde, hvor
Stormrådet vurderer, at der er en sandsynlighed for, at
summen af erstatninger og tilskud, der skal udbetales efter denne
lov, overskrider statsgarantiens maksimum på 200 mio. kr.,
skal Stormrådet rette henvendelse til økonomi- og
erhvervsministeren. Til brug for vurderingen af om der er
sandsynlighed for, at statsgarantiens maksimum overskrides, kan
der, når en stormflods-, oversvømmelses- eller
stormfaldshændelse indtræffer, foretages et
foreløbigt overslag over de økonomiske konsekvenser
af den pågældende hændelse.
Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende lov, men
er blot en formalisering af den praksis, der allerede foreligger,
som har til formål at sikre, at forsikringsselskaberne ikke
bringes i en situation, hvor de må udbetale erstatninger uden
sikkerhed for, at Stormrådet kan refundere det udbetalte
beløb.
Forslaget betyder, at såfremt der foreligger en
begrundet sandsynlighed for, at statsgarantiens maksimum på
200 mio. kr. (for henholdsvis stormflods- og
oversvømmelsesordningen eller stormfaldsordningen) vil kunne
overskrides, skal økonomi- og erhvervsministeren orienteres
herom.
Stk. 4 er en
videreførelse af det gældende § 22,
stk. 3, hvorefter Stormrådet efter behov kan anvende
fremmed bistand. Fremmed bistand omfatter for eksempel køb
af tjenesteydelser hos Kystdirektoratet, de kommunale myndigheder
og andre eksperter. Et eksempel på "andre eksperter" er det
nuværende stormrådssekretariat i Forsikring &
Pension. I forbindelse med at sekretariatsfunktionen overtages af
en statslig styrelse, jf. det foreslåede stk. 1, kan det
være hensigtsmæssigt, at Stormrådet kan
gøre brug af den erfaring, det nuværende sekretariat i
Forsikring & Pension har opbygget.
Stk. 5 er en
videreførelse af det gældende § 22,
stk. 4, hvorefter Stormrådet, i det omfang det er
nødvendigt for bedømmelse af en skadesbegivenhed, kan
indhente yderligere oplysninger om denne samt foretage eller lade
foretage inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er
indtruffet. Formålet med bestemmelsen er at bemyndige
Stormrådet til at indhente yderligere oplysninger om
indtrufne skader og iværksætte inspektionsbesøg.
Efter forslaget til § 8 a skal Stormrådet behandle
sager om skader forårsaget af oversvømmelser fra
vandløb og søer. Derudover skal Stområdet,
efter forslaget til § 30, også fremover behandle
klager over forsikringsselskabernes afgørelser i
stormflodssager. I disse to tilfælde vil det fortsat
være relevant for Stormrådet at have bemyndigelse til
at kunne indhente yderligere oplysninger samt foretage eller lade
foretage inspektionsbesøg på det sted, hvor en skade
er indtruffet.
Den foreslåede affattelse af stk. 6, der i vidt omfang svarer til den
nuværende § 22, stk. 5, er en konsekvens af
omorganiseringen af stormflodsordningen samt udvidelsen heraf for
så vidt angår oversvømmelser fra vandløb
og søer, jf. bemærkningerne til forslagets
§ 1, nr. 16 og 17. Det er fundet hensigtsmæssigt,
at kompetencen til at fastsætte nærmere regler om
betaling for sekretariatets arbejde samt for fremmed bistand,
herunder bistand fra Klima- og Energiministeriet,
Miljøministeriet og Transportministeriet, tillægges
økonomi- og erhvervsministeren i stedet for som nu
Stormrådet, da reglerne således kan udstedes i form af
bekendtgørelse. Det vil inden for rammerne af denne
bekendtgørelse være Stormrådet, der indgår
aftalen med henholdsvis Klima- og Energiministeriet,
Miljøministeriet og Transportministeriet om betaling for
bistand.
Det foreslås i stk. 7,
at Stormrådet afgiver en årlig beretning til
økonomi- og erhvervsministeren om sin virksomhed. Efter det
gældende § 22, stk. 6, skal Stormrådet
blot afgive en beretning om sin virksomhed, men det er ikke fastsat
til hvem beretningen afgives og med hvilke intervaller. Med den
foreslåede formulering er der overensstemmelse mellem
lovteksten og Stormrådets forretningsorden.
Til nr. 25
Ifølge bestemmelsen i lovens § 23,
stk. 1, anbringes stormflods- og stormfaldspuljens midler i
Danmarks Nationalbank. Som konsekvens af at stormflodsordningen
udvides til også at dække skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer, jf.
forslagets § 1, nr. 5, og at stormflods- og
stormfaldspuljen splittes op i to adskilte puljer, henholdsvis
stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen, jf.
forslagets § 1, nr. 30, ændres henvisningen til
stormflods- og stormfaldspuljen i § 23, stk. 1, til stormflods-
og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen.
Til nr. 26
Den foreslåede stk. 5
om afholdelse af omkostningerne til henholdsvis stormflods- og
oversvømmelsesordningen samt omkostningerne til
stormfaldsordningen er grundlæggende en videreførelse
af den gældende § 23, stk. 5.
Det foreslås dog, at bestemmelsen i stk. 5
ændres, således at det også fremgår, at
omkostningerne ved sekretariatets arbejde, herunder til løn,
og ved forsikringsselskabernes arbejde afholdes af henholdsvis
stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen. Der
er således tale om en konsekvensændring som
følge af den ændrede organisering ved behandling af
skader forårsaget af stormflod, jf. forslagets § 1,
nr. 16, og den indførte dækning af skader
forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og
søer, jf. forslagets § 1, nr. 17.
Det er i Stormflodsudvalgets arbejde forudsat, at der ikke er
statsfinansielle konsekvenser forbundet med den af udvalget
foreslåede model. Stormflodsudvalget har i sit arbejde
forudsat et uændret udgiftsniveau vedrørende
stormfaldstilskudsordningen, som i øvrigt ikke var omfattet
af udvalgets kommissorium.
Til nr. 27
Det følger af den gældende lovs § 23,
stk. 6, at omkostninger i forbindelse med etablering af en
basisforsikring kan afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen.
Ligeledes fremgår det af lovens § 23, stk. 7,
at omkostninger i forbindelse med ændring eller
ophævelse af en eksisterende basisforsikring kan afholdes af
stormflods- og stormfaldspuljen. Der er i begge tilfælde tale
om den i lovens § 11, stk. 1, nævnte
basisforsikring mod stormfald, som skal være tegnet, for at
skadelidte kan modtage tilskud efter loven. Endelig fremgår
det af lovens § 28, at såfremt Stormrådet,
efter indstilling fra Miljøministeriet, beslutter at
omkostninger til lagring af stormfældet træ fra statens
skove skal dækkes, vil omkostningerne hertil blive afholdt af
stormflods- og stormfaldspuljen.
Som konsekvens af at stormflodsordningen udvides til
også at dække skader forårsaget af
oversvømmelser fra vandløb og søer, jf.
forslagets § 1, nr. 5, og at stormflods- og
stormfaldspuljen splittes op i to adskilte puljer, henholdsvis
stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen, jf.
forslagets § 1, nr. 30, ændres henvisningen til
stormflods- og stormfaldspuljen i § 23, stk. 6 og 7, og § 28 til stormfaldspuljen, idet
disse bestemmelser omhandler omkostninger, der efter lovforslaget
henhører under stormfaldsordningen.
Til nr. 28
I den nuværende ordning har den årlige afgift
på brandforsikringspolicer siden 2001 været 20 kr.
Afgiftsindtægten i stormflodsordningen udgør i dag ca.
80 mio. kr. årligt. På baggrund af de
aktuarmæssige beregninger vedrørende forventede
udgifter forbundet med sandsynligheden for skader forårsaget
af stormflod og af oversvømmelse fra vandløb og
søer foreslås det, i overensstemmelse med
Stormflodsudvalgets anbefaling, at den faste årlige afgift i
stk. 3 forhøjes til i alt
30 kr. på hver enkelt brandforsikringspolice, dog
således at der opkræves 20 kr. til stormflods- og
oversvømmelsesordningen og 10 kr. til
stormfaldsordningen.
Dette vil forøge ordningernes samlede indtægter
med 40 mio. kr. årligt, hvilket efter Stormflodsudvalgets
skøn vil være tilstrækkeligt til at sikre, at
ordningen hænger sammen økonomisk.
Til nr. 29
Det foreslås, at henvisningen til § 210 i lov
om forsikringsvirksomhed i lovens § 24, stk. 4, ændres til
§ 60, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, idet
reglerne om forsikringsselskabets udpantningsret nu findes i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 30
Det foreslåede stk. 2
er en delvis videreførelse af det gældende
§ 27, stk. 2, hvorefter økonomi- og
erhvervsministeren bemyndiges til at udbetale indtil 200 mio. kr.
under ordningen uden forelæggelse for Folketingets
Finansudvalg. Maksimum for statsgarantien har siden ordningens
indførelse i 1991 været 200 mio. kr. Det
foreslås, at der fremover skal være to adskilte,
tilbagebetalingspligtige statsgarantier på hver 200 mio. kr.
til henholdsvis stormflods- og oversvømmelsesordningen og
stormfaldsordningen, hvor der i dag alene er én statsgaranti
på 200 mio. kr. Det afspejles således, at
stormfaldsordningen er kommet til, siden det nuværende
maksimum blev fastsat, og at der er fundet en prisudvikling sted i
den mellemliggende periode. Stormflods- og
oversvømmelsesordningens samt stormfaldsordningens
finansiering adskilles således, at der ikke er risiko for en
sammenblanding af de to ordninger, hvoraf stormfaldsordningen er
godkendt af Kommissionen som statsstøtte. Endvidere sker
opdelingen under hensyntagen til foreneligheden med regeringens
gebyrpolitik.
Adskillelsen af de to ordninger indgår ikke i
Stormflodsudvalgets rapport, da dette er uden for udvalgets
kommissorium.
I forbindelse med ikraftsættelsen af den nye
erstatningsordning, vil der ved opdelingen skulle tages hensyn til
eventuelle hensættelser til dækning af allerede
anmeldte tilskud og erstatninger. Ved opdelingen af
tilbageværende midler indgår en tredjedel i
finansieringen af stormfaldsordningen og to tredjedele i
finansieringen af stormflods- og oversvømmelsesordningen.
Det afspejler, at afgiften blev fordoblet i forbindelse med
tilkomsten af stormfaldsordningen i 2000, og at stormfaldsordningen
har været i kraft halvt så længe som
stormflodsordningen.
Det bemærkes, at adskillelsen af den nuværende
stormflods- og stormfaldspulje til med forslaget at udgøre
henholdsvis en stormflods- og oversvømmelsespulje og en
stormfaldspulje betyder, at statsgarantien tilknyttet for eksempel
stormflods- og oversvømmelsesordningen vil træde i
kraft, når stormflods- og oversvømmelsespuljen er
opbrugt, uanset om stormfaldspuljen ikke er opbrugt. Den
midlertidige forhøjelse af den årlige afgift på
brandforsikringspolicen vil derfor også træde i kraft,
selv om stormfaldspuljen ikke er opbrugt. Sidstnævnte
gælder dog ikke i det tilfælde, at det i stedet er
statsgarantien tilknyttet stormfaldspuljen, der trækkes
på, da det alene er ved træk på statsgarantien
tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen, at afgiften
kan hæves midlertidigt, jf. bemærkningerne til
forslagets § 1, nr. 31.
Til nr. 31
Bestemmelsen i § 27,
stk. 4, regulerer tilbagebetalingen af statens
udlæg i forbindelse med træk på statsgarantien.
Ved en midlertidig forhøjelse af afgiften på 10 kr.
finansieres tilbagebetalingen af statens udlæg, samtidig med
at ordningen også i tilbagebetalingsperioden får
tilført egne midler til fremtidig udbetaling af
skadeserstatninger og administrationsudgifter.
Med den nye affattelse af bestemmelsen i § 27,
stk. 4, anføres det, at den midlertidige
forhøjelse af den årlige afgift på 10 kr. alene
finder anvendelse, såfremt det tilgodehavende, der skal
tilbagebetales til staten, skyldes træk på
statsgarantien tilknyttet stormflods- og
oversvømmelsespuljen. Det vil ikke på samme måde
være muligt at forhøje afgiften med 10 kr.,
såfremt det har været nødvendigt at trække
på statsgarantien tilknyttet stormfaldsordningen.
Til nr. 32
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslagets § 1, nr. 5, hvorefter definitionen af
stormfald fremover fremgår af lovens § 2,
stk. 3, og ikke som tidligere af § 2,
stk. 2.
Til nr. 33
§ 29 nyaffattes af
hensyn til læsevenligheden, men er i øvrigt en
videreførelse af den gældende § 29.
Som konsekvens af, at Kystinspektoratet i 2001 blev
videreført som Kystdirektoratet, ændres henvisningerne
i stk. 1 og 2 fra Kystinspektoratet til Kystdirektoratet.
Endvidere ændrede Trafikministeriet i 2005 først navn
til Trafik- og Energiministeriet og senere til Transport- og
Energiministeriet og igen i 2007 til Transportministeriet, hvorfor
henvisningen i stk. 3 ændres fra Trafikministeriet til
Transportministeriet. Endelig ændres henvisningen i
stk. 3 fra Økonomiministeriet til Økonomi- og
Erhvervsministeriet, jf. bemærkningerne til forslagets
§ 1, nr. 1.
Herudover ændres henvisningerne i stk. 2 og 3 fra
stormflods- og stormfaldspuljen til stormflods- og
oversvømmelsespuljen, således at det afspejles, at
loven nu indeholder to adskilte puljer, henholdsvis stormflods- og
oversvømmelsespuljen samt stormfaldspuljen, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 32, og at
udgifterne i forbindelse med stormflodsvarsling og bistand til
Stormrådet skal afholdes af stormflods- og
oversvømmelsespuljen.
I stk. 2 indsættes endvidere et 2. pkt. hvor det
foreslås, at betalingen af Kystdirektoratets og Danmarks
Meteorologiske Instituts udgifter i forbindelse med
stormflodsvarsling og bistand til Stormrådet fastsættes
efter forhandling mellem Stormrådet og henholdsvis
Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut.
Betalingen for dækning af udgifter er en
videreførelse i henhold til den gældende struktur for
afholdelse af udgifter dog således, at de faste betalinger
fremover vil blive fastholdt på 2008-niveau pris- og
løntalsreguleret til årets løbende
priser.
Danmarks Meteorologiske Institut aflønnes med et fast,
men reguleret beløb på 8,22 mio. kr. (2008-tal) for
drift af vandstandsmålere, indsamling, transmission og
kvalitetssikring af data, meteorologisk overvågning og
udsendelse af varsler samt udvikling og drift af modeller.
Kystdirektoratet aflønnes med et fast, men reguleret
beløb for basisviden og -beredskab på 1,82 mio. kr.
(2008-tal) samt en variabel del, der afhænger af konkret
træk på beredskabet og udtalelser til Stormrådet
m.m. og afregnes til de i 2008 gældende takster med
tillæg af pris- og løntalsregulering. Den variable del
af betalingen til Kystdirektoratet kan fortsat afholdes uden for
den angivne ramme.
Inden for den faste, men regulerede ramme skal
Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut finansiere
driften af yderligere 10 vandstandsmålerstationer, hvoraf 8
finansieres af Danmarks Meteorologiske Institut, og 2 af
Kystdirektoratet. De 10 vandstandsmålere skal etableres i
Bandholm, Dragør, Hobro, Holbæk, Hov, Kerteminde,
Køge, Randers, Roskilde og Vedbæk. Stormrådet
skal afholde etableringsomkostningerne til de 10 nye
vandstandsmålerstationer uden for den eksisterende ramme for
de årlige betalinger til Danmarks Meteorologiske Institut og
Kystdirektoratet.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, Klima- og
Energiministeriet og Transportministeriet vil fire år efter
lovens vedtagelse evaluere de samlede betalinger fra stormflods- og
oversvømmelsespuljen til Kystdirektoratet og Danmarks
Meteorologiske Institut.
I stk. 3 foreslås det, at beslutning om
ændring i varslingsaktiviteternes tilrettelæggelse
eller udførelse, som medfører væsentlige
ændringer i den betaling, der skal ydes af stormflods- og
oversvømmelsespuljen, træffes efter indstilling fra
Transportministeriet, Klima- og Energiministeriet og
Økonomi- og Erhvervsministeriet. Klima- og Energiministeriet
er tilføjet i bestemmelsen, da Danmarks Meteorologiske
Institut i 2007 blev lagt ind under Klima- og Energiministeriet i
stedet for det tidligere Transport- og Energiministerium.
Til nr. 34
Det foreslås i stk. 1, at Stormrådet bliver
klageinstans for forsikringsselskabernes afgørelser,
herunder også selskabernes afgørelser om aktindsigt.
En skadelidt, der vil klage over forsikringsselskabets
afgørelse, vil ofte i praksis indledningsvist rette
henvendelse til forsikringsselskabet. Kan forsikringsselskabet
imødekomme klagen, vil sagen blive afsluttet af
forsikringsselskabet. I relation til forsikringsselskabernes
afgørelser om udbetaling af erstatning i forbindelse med
stormflod, skal forsikringsselskaberne i overensstemmelse med
reglerne i forvaltningslovens kapitel 6 lade afgørelserne
være ledsaget af en begrundelse. Endvidere skal
forsikringsselskabernes afgørelser ledsages af en
klagevejledning, jf. forvaltningslovens kapitel 7.
Af klagevejledningen skal det fremgå, at skadelidte kan
påklage forsikringsselskabets afgørelse til
Stormrådet.
Det har i forbindelse med udarbejdelsen af stk. 1,
været overvejet, om det ved behandlingen af klagesager i
Stormrådet vil være hensigtsmæssigt, at kun en
del af Stormrådet deltager i behandlingen af klagesagen
forstået således, at det alene er de medlemmer med
indsigt i forhold omkring stormflod, der deltager. Dette
har imidlertid ikke været overvejet af
Stormflodsudvalget, og det vurderes derfor
hensigtsmæssigt, at det er Stormrådet, der selv
fastlægger sin sagsbehandling i forbindelse
med klager.
Det foreslås derfor i stk. 2, at de nærmere
regler for Stormrådets behandling af klager
fastsættes i forretningsordenen for Stormrådet, der
udstedes af økonomi- og erhvervsministeren, jf. lovens
§ 21, stk. 3. Der bør i den forbindelse tages
stilling til, om andre end skadelidte kan være
klageberettiget i forhold til en afgørelse om erstatning, og
om der skal være en klagefrist.
Til nr. 35
Bestemmelsen i lovens § 32, stk. 2,
vedrører bestemmelsen i lovens § 29, stk. 2,
om dækning af blandt andet det daværende
Kystinspektorats udgifter.
Som konsekvens af at Kystinspektoratet i 2001 blev
videreført som Kystdirektoratet ændres bestemmelsens
henvisning fra Kystinspektoratet til Kystdirektoratet.
Til nr. 36
Overgangsbestemmelsen i § 33 foreslås ophævet,
da den ikke længere er relevant. Der er tale om en
overgangsbestemmelse, der blev indsat i loven efter orkanen den
3.-4. december 1999, idet lovens anvendelsesområde blev
udvidet til også at omfatte stormfald. Bestemmelsen
fastsætter overgangsregler, som sikrede, at der kunne
udbetales tilskud under visse betingelse til dækning af det
stormfald, der skete den 3.-4. december 1999.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2010. Det fremgår
dog af forslaget til stk. 2,
at økonomi- og erhvervsministeren, efter indstilling
fra Stormrådet, fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af forslagets § 1, nr. 9, 11, 14-16,
18, 19, 24, 26 og 34. Økonomi- og erhvervsministeren kan
herunder fastsætte, at de nævnte ændringer
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter
visse bestemmelser ikke sættes i kraft den 1. juli 2010, men
først på et af økonomi- og erhvervsministeren
fastsat tidspunkt, når ministeren har modtaget indstilling
herom fra Stormrådet, drejer sig om de bestemmelser, der
vedrører den nye organisering og administration af
stormflodsordningen, den nye erstatningsmodel for selvrisiko
på stormflodssager og den udvidede negativliste i forbindelse
med ophævelsen af bestemmelsen om udsat beliggenhed.
Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af de
nævnte bestemmelser efter anmodning fra Stormrådet, da
Stormrådet har det bedste overblik over, hvornår det er
praktisk muligt at sætte de forskellige dele af forslaget i
kraft.
Baggrunden for, at det foreslås at udsætte
ikrafttrædelsen af bestemmelserne om den nye organisering og
administration af stormflodsordningen, jf. forslagets
§ 1, nr. 16, 18, 19, 24, 26 og 34, er, at disse
bestemmelser forudsætter, at Stormrådet opretter en
it-baseret database samt eventuelt et it-baseret
skadesbehandlingssystem i tilknytning hertil. Med forslaget om at
ministeren bemyndiges til at fastsætte en
ikrafttrædelsesdato, sikres det, at forslagets § 1,
nr. 16, 18, 19, 24, 26 og 34, ikke træder i kraft, inden
det er teknisk muligt for forsikringsselskaberne at foretage
den foreslåede sagsbehandling og for Stormrådet at
få adgang til oplysninger om sagerne via den it-baserede
database. Det vil således først være muligt at
indføre den nye organisering af stormflodsordningen,
når databasen er fuldt funktionsdygtig, da den sikrer
Stormrådet adgang til de data, der gør det muligt for
Stormrådet at udføre det arbejde, som Rådet
pålægges i henhold til de foreslåede
bestemmelser.
Endvidere vil der inden ikrafttrædelsen skulle tages
stilling til, hvorvidt sagsbehandlingen af stormflodssagerne skal
ske i forsikringsselskabernes egne administrative systemer eller i
et fælles skadesbehandlingssystem i forbindelse med
databasen.
Baggrunden for at det foreslås at udsætte
ikrafttrædelsen af bestemmelsen om indførelsen af en
ny model for selvrisiko (trappemodellen), jf. forslagets
§ 1, nr. 11, er, at forhøjelse af selvrisikoen som
et led i den nye erstatningsmodel skal ses i sammenhæng
med ændringen af værdiansættelses- og
skadesopgørelsesprincipperne. Det vil samlet set
medføre svagt højere udgifter til erstatninger end
med den nuværende ordning. Finansieringen af de højere
erstatningsudgifter vil reelt først være til
stede i 2011, da den årlige afgift til ordningen vil blive
opkrævet sammen med afgiften til brandforsikringspolicen,
hvilket i de fleste tilfælde følger årsskiftet.
Det er derfor hensigtsmæssigt at afvente
ikraftsættelsen af den nye erstatningsmodel.
Det bemærkes, at det i medfør af stk. 1
foreslås, at trappemodellen for så vidt angår
skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb
og søer sættes i kraft den 1. juli 2010. På
trods heraf vurderes det hensigtsmæssigt, at der anvendes de
samme principper for skadesopgørelse og
værdiansættelse, som der i dag anvendes for
stormflodsordningen, indtil trappemodellen for stormflod, jf.
forslagets § 1, nr. 11, sættes i kraft. Herefter
vil de nye principper for skadesopgørelse og
værdiansættelse finde anvendelse på begge
trappemodeller.
Som følge af at den nye selvrisikomodel for
stormflodssager ikke sættes i kraft den 1. juli 2010
foreslås det endvidere, at forslagets § 1, nr. 9,
(udvidelse af negativlisten), § 1, nr. 14 og 15,
(ophævelse af ingen eller nedsat erstatning ved udsat
beliggenhed) og § 1, nr. 18 (den del der vedrører
ophævelse af muligheden for at give pålæg om
forebyggende foranstaltninger) afventer ikraftsættelsen af
denne. Dette er begrundet i, at bestemmelserne om ingen eller
nedsat erstatning ved udsat beliggenhed samt bestemmelsen om
pålæg om forebyggende foranstaltninger i dag
repræsenterer det incitament til forebyggelse af skader, som
den foreslåede selvrisikomodel skal afløse. På
samme måde er udvidelsen af negativlisten i lovens
§ 4, stk. 2, i et vist omfang en konkretisering af
de tilfælde, hvor der er tale om udsat beliggenhed - og
derfor en konsekvens af, at bestemmelsen om udsat beliggenhed
foreslås ophævet.
Det forventes, at forslagets § 1, nr. 9, 11, 14-16,
18, 19, 24, 26 og 34 vil kunne sættes i kraft i løbet
af 2011.
Som konsekvens af at loven delvist træder i kraft den 1.
juli 2010, vil der på dette tidspunkt skulle nedsættes
et nyt stormråd i overensstemmelse med forslagets
§ 1, nr. 22. Det betyder, at det nuværende
Stormråds sammensætning ændres pr. 1. juli 2010.
Det kan ikke udelukkes, at der den 1. juli 2010 vil være
verserende stormflodssager, som afventer Stormrådets
afgørelse. Det foreslås derfor at indføre en
bestemmelse i stk. 3, der sikrer,
at de skader, der er anmeldt inden lovens ikrafttræden,
færdigbehandles i det nye stormråd, der nedsættes
i medfør af forslagets § 1, nr. 22. Skader, der er
omfattet af lovens erstatningsordninger, behandles efter de
på skadestidspunktet gældende regler.
Det foreslås i stk. 4, 1.
pkt., at indtil ikrafttrædelsen af § 1, nr.
24, udpeger økonomi- og erhvervsministeren en statslig
styrelse til at varetage sekretariatsfunktionen for
Stormrådet i henhold til lovens § 22. Styrelsens
betaling herfor fastsættes af økonomi- og
erhvervsministeren og afholdes af stormflods- og
oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen, jf. stk. 4, 3. pkt.
Ifølge forslagets § 1, nr. 24, er det
hensigten, at sekretariatsfunktionen for Stormrådet skal
varetages af en statslig styrelse, der udpeges af økonomi-
og erhvervsministeren, når den nye organisering og
administration af stormflodsordningen, på et af ministeren
fastsat tidspunkt, træder i kraft. Det findes dog mest
hensigtsmæssigt, at denne styrelse allerede pr. 1. juli 2010
skal virke som sekretariat, idet styrelsen skal yde bistand med
opbygning af rammerne for den nye organisering og administration af
stormflodsordningen, herunder udarbejdelse af
bekendtgørelser, opbygning af it-system m.v.
Samtidig findes det af afgørende betydning, at
overgangen fra den nuværende stormflodsordning til den nye
stormflods- og oversvømmelsesordning sker så
hensigtsmæssigt og fleksibelt som muligt. For at sikre, at
eventuelle skader fra en stormflod i overgangsfasen behandles mest
effektivt, foreslås det derfor i stk. 4, 2. pkt., at Stormrådet i
perioden indtil ikrafttræden af § 1, nr. 24, kan
benytte sig af bistand fra Forsikring & Pension. Forsikring
& Pensions betaling herfor fastsættes af økonomi-
og erhvervsministeren, og betalingen afholdes ligeledes af
stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen, jf.
stk. 4, 3. pkt.
Forsikring & Pension virker i dag som sekretariat for
Stormrådet, og kan således bistå det nye
sekretariat og det nye stormråd ved behandlingen af
eventuelle stormflodssager, indtil rammerne for, at
forsikringsselskaberne kan behandle disse, herunder it-systemet, er
til stede, og bestemmelserne herom kan træde i kraft, jf.
bemærkningerne til stk. 2. Endvidere forudsættes
det, at Forsikring & Pension samtidig er behjælpelig med
at overdrage de indsamlede erfaringer fra sekretariatsarbejdet til
det nye sekretariat.
Efter ikrafttrædelsen af forslagets § 1, nr.
24, forudsættes det, at Stormrådet fortsat kan benytte
sig af bistand fra Forsikring & Pension, idet Forsikring &
Pension, i henhold til den foreslåede § 22,
stk. 4, anses for at kunne yde ekspertbistand
vedrørende sekretariatsfunktionen.
Til § 3
Da lov om stormflod og stormfald ikke gælder for
Færøerne og Grønland foreslås det, at
forslagets ændringer ligeledes ikke gælder for
Færøerne og Grønland, og at de ikke kan
sættes i kraft for disse landsdele.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | |
| | I lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod
og stormfald, som ændret ved § 1 i lov nr. 505 af
7. juni 2001, § 4 i lov nr. 601 af 24. juni 2005,
§ 43 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og § 15 i
lov nr. 108 af 7. februar 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1. Overalt i
loven ændres »økonomiministeren« til:
»økonomi- og erhvervsministeren«,
»Økonomiministeren« til: »Økonomi-
og erhvervsministeren« og
»Økonomiministeriet« til: »Økonomi-
og Erhvervsministeriet«. |
| | |
| | 2. Overalt i
loven ændres »miljø- og energiministeren«
til: »miljøministeren« og »Miljø-
og Energiministeriet« til:
»Miljøministeriet«. |
| | |
§ 1, nr.
1 | | 3. I § 1, nr. 1, ændres
»og« til: »,«. |
1) | erstatning for skader forårsaget af
stormflod og | | |
| | |
§ 1, nr.
2 | | 4. I § 1 indsættes efter nr. 1 som
nyt nummer: |
2) | tilskud til gentilplantning med robust
skov på private fredskovsarealer, der er ramt af stormfald.
Robust skov indeholder en væsentlig andel
hjemmehørende træarter. | | »2) | erstatning for skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer
samt« |
| | Nr. 2 bliver herefter nr. 3. |
| | |
| | 5. § 2
affattes således: |
| | |
§ 2.
Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge
af en ekstremt høj vandstand i havet forårsaget af
storm. | | Ȥ 2. Ved stormflod
forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt
høj vandstand i havet, der statistisk indtræffer
sjældnere end hvert 20. år. |
Stk. 2.
Ved stormfald forstås, at der i en eller flere landsdele som
følge af kraftig vindpåvirkning er væltet eller
knækket træer på store skovarealer svarende til
mindst ét års hugst i de ramte områder. | | Stk. 2.
Ved oversvømmelse fra vandløb og søer
forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt
høj vandstand i vandløb og søer, der forventes
statistisk at ville indtræffe sjældnere end hvert 20.
år. |
Stk. 3.
Afgørelse af, om der har været stormflod eller
stormfald i et område på et givet tidspunkt,
træffes af Stormrådet, jf. § 21, efter
udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut og Kystinspektoratet
henholdsvis Miljø- og Energiministeriet. | | Stk. 3.
Ved stormfald forstås, at der i en eller flere landsdele som
følge af kraftig vindpåvirkning er væltet eller
knækket træer på store skovarealer svarende til
mindst ét års hugst i de ramte områder. |
Stk. 4.
Stormrådet træder sammen hurtigst muligt, efter at en
stormflods- henholdsvis stormfaldssituation er indtruffet. | | Stk. 4.
Afgørelse af, om der har været stormflod,
oversvømmelse fra vandløb og søer eller
stormfald i et område på et givet tidspunkt,
træffes af Stormrådet, jf. § 21, efter
udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirektoratet
for så vidt angår afgørelse af om der har
været stormflod, og Miljøministeriet for så vidt
angår afgørelse af om der har været
oversvømmelse fra vandløb og søer og
stormfald. « |
| | |
§ 3,
stk. 1 | | |
§ 3.
Tilskud i henhold til § 1, nr. 2, kan alene ydes til
private ejere. | | 6. I § 3, stk. 1, ændres
»nr. 2« til: »nr. 3«. |
| | |
| | 7. Overskriften
til kapitel 2 affattes
således: |
| | |
Kapitel 2 Erstatning for skader forårsaget af
stormflod | | »Erstatning for skader
forårsaget af stormflod og af oversvømmelse fra
vandløb og søer« |
| | |
§ 4
stk. 1 | | |
§ 4.
Der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader
forårsaget af stormflod på her i landet værende
fast ejendom og løsøre, som er dækket af en
afgiftspligtig forsikring mod brand, jf. § 24 og
§ 26, stk. 3. | | 8. I § 4, stk. 1, indsættes
efter »stormflod«: »eller af oversvømmelse
fra vandløb og søer«. |
| | |
§ 4,
stk. 2 | | 9.§ 4, stk. 2, affattes
således: |
| | |
Stk. 2.
Erstatning ydes dog ikke for | | »Stk. 2. Erstatning ydes ikke for
indirekte tab samt for skader på følgende typer fast
ejendom og løsøre: |
1) | fast ejendom og løsøre, for
hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod
skader forårsaget af stormflod i et forsikringsselskab, der
har ret til at udøve forsikringsvirksomhed, jf.
§ 5 i lov om forsikringsvirksomhed, | | 1) | Fast ejendom og løsøre, for
hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod
henholdsvis skader forårsaget af stormflod og af
oversvømmelse fra vandløb og søer i et
forsikringsselskab, der har ret til at udøve
forsikringsvirksomhed her i landet, jf. lov om finansiel
virksomhed. |
2) | fast ejendom og løsøre, hvor
anden forsikring dækker den pågældende
skade, | | 2) | Fast ejendom og løsøre, hvor
anden forsikring dækker den pågældende
skade. |
3) | løsøre i kældre og i
rum under terræn, | | 3) | Løsøre i kældre og rum
under terræn. |
4) | indirekte tab eller | | 4) | Jord. |
5) | skader på jord. | | 5) | Saltskader på afgrøder. |
| | 6) | Fast ejendom, der ligger uden for et
dige. |
| | 7) | Diger, kystbeskyttelse og anden form for
værn mod vandet. |
| | 8) | Havne- og kajanlæg, bådebroer,
badebroer og lignende. |
| | 9) | Haveanlæg og løsøre
placeret i haven. |
| | 10) | Både, joller og lignende beliggende
i vand eller placeret på strand eller kystbeskyttelse eller
anden form for værn mod vandet. |
| | 11) | Trailere, campingvogne, camp-letter,
containere, skurvogne og lignende samt løsøre
placeret heri. |
| | 12) | Badehuse og lignende placeret på
strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod
vandet. |
| | 13) | Kiosker, butikker, udsalg og lignende
erhverv placeret på strand, kystbeskyttelse eller anden form
for værn mod vandet. |
| | 14) | Løsøre placeret på
havne- og kajanlæg, strand, kystbeskyttelse eller anden form
for værn mod vandet. |
| | 15) | Dyr, bortset fra dyr, der opdrættes
i dambrug. |
| | 16) | Løsøre, der tilhører
erhvervsvirksomheder, som befinder sig i virksomhedens
lagerbygninger eller lignende bygninger, medmindre det er placeret
mindst 10 centimeter over gulvniveau eller terræn.
« |
| | |
§ 5.
Erstatning for skader forårsaget af stormflod ydes til den,
der er ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed, eller
til den, der bærer risikoen for tingen, og som lider tab ved,
at den forringes eller går til grunde. | | 10. I § 5 indsættes efter
»stormflod«: »eller af oversvømmelse fra
vandløb og søer«. |
| | |
| | 11.§ 6 affattes således: |
| | |
§ 6.
Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af
stormflod fratrækkes en selvrisiko. Stk. 2.
Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr. skadesbegivenhed
pr. forsikringssted på | | »§ 6. Ved udbetaling af
erstatning for skader forårsaget af stormflod
fratrækkes følgende selvrisiko, hvis der er tale om en
hændelse, der statistisk indtræffer mindst hvert 50.
år, men sjældnere end hvert 20. år: |
1) | en- og tofamilieshuse og | | 1) | For så vidt angår skader
på ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 8 pct.
ved 1. skadesbegivenhed, 13 pct. ved 2. skadesbegivenhed og 18 pct.
ved 3. og efterfølgende skadesbegivenheder. Selvrisikoen
udgør dog minimum 8.000 kr. |
2) | privat indbo. | | 2) | For så vidt angår skader
på fritids- og sommerhuse samt erhvervsejendomme er
selvrisikoen 13 pct. ved 1. skadesbegivenhed, 18 pct. ved 2.
skadesbegivenhed og 23 pct. ved 3. og efterfølgende
skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum 13.000
kr. |
| | 3) | For så vidt angår skader
på løsøre er selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen
udgør dog minimum 10.000 kr. |
Stk. 3.
Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr. skadesbegivenhed
pr. forsikringssted på | | Stk. 2.
Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af
stormflod fratrækkes følgende selvrisiko, hvis der er
tale om en hændelse, der statistisk indtræffer
sjældnere end hvert 50. år: |
1) | andre ejendomme, herunder fritidshuse
inkl. indbo, og | | 1) | For så vidt angår skader
på ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 8 pct.
Selvrisikoen udgør dog minimum 8.000 kr. |
2) | andet løsøre, herunder
varelagre og inventar. | | 2) | For så vidt angår skader
på fritids- og sommerhuse samt erhvervsejendomme er
selvrisikoen 13 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 13.000
kr. |
| | 3) | For så vidt angår skader
på løsøre er selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen
udgør dog minimum 10.000 kr.« |
| | |
| | 12. Efter
§ 6 indsættes: |
| | |
| | Ȥ 6
a. Ved udbetaling af erstatning
for skader forårsaget af oversvømmelse fra
vandløb og søer fratrækkes følgende
selvrisiko: |
| | 1) | For så vidt angår skader
på ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 8 pct.
ved 1. skadesbegivenhed, 13 pct. ved 2. skadesbegivenhed og 18 pct.
ved 3. og efterfølgende skadesbegivenheder. Selvrisikoen
udgør dog minimum 8.000 kr. |
| | 2) | For så vidt angår skader
på fritids- og sommerhuse samt erhvervsejendomme er
selvrisikoen 13 pct. ved 1. skadesbegivenhed, 18 pct. ved 2.
skadesbegivenhed og 23 pct. ved 3. og efterfølgende
skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum 13.000
kr. |
| | 3) | For så vidt angår skader
på løsøre er selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen
udgør dog minimum 10.000 kr.« |
| | |
§ 7.
Erstatning for skader forårsaget af stormflod kan ud over
selvrisikoen nedsættes eller helt bortfalde,
såfremt | | 13. I § 7 indsættes efter
»Erstatning for skader forårsaget af stormflod«:
»eller af oversvømmelse fra vandløb og
søer«. |
1) | bygningen er opført på et
sted, hvor der er en særlig risiko for skader
forårsaget af stormflod og skadelidte efter forholdene eller
oplysninger ved opførelsen eller erhvervelsen vidste eller
burde vide dette, | | |
2) | bygningen er opført i strid med
byggelovgivningen, servitutter eller lokalplaner, hvor dette er
medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet, eller hvor
skaden af denne grund har fået et større omfang, end
den ellers ville have fået, | | |
3) | bygningens forkerte konstruktion eller
udførelse, uegnede materialer, dårlige vedligeholdelse
eller et manglende tilsyn er medvirkende årsag til, at skaden
er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har fået et
større omfang, end den ellers ville have fået, | | |
4) | løsøre er anbragt i de under
nr. 1-3 anførte bygninger eller på steder, hvor
skadelidte i øvrigt burde påregne en særlig stor
risiko for den skade, der er indtruffet, | | |
5) | skadelidte før eller efter skadens
indtræden har forsømt at træffe
foranstaltninger, som efter forholdene var rimelige, for at
afværge eller begrænse den skade, der er indtruffet,
eller | | |
6) | skadelidte har foretaget handlinger, som
vedkommende vidste eller burde vide ville øge risikoen for
den skade, som er indtruffet. | | |
| | | |
| | 14.§ 7, nr. 1, ophæves. |
| | Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5. |
| | |
| | 15. I § 7, nr. 4, der bliver nr. 3,
ændres »1-3« til: »1 og 2«. |
| | |
| | 16.§ 8 affattes således: |
| | |
§ 8.
En skade forårsaget af stormflod, jf. § 2,
stk. 1, skal af forsikringstageren anmeldes til
forsikringsselskabet senest 2 måneder efter skadens
indtræden. | | »§ 8. En skade forårsaget
af stormflod skal af forsikringstageren anmeldes til
forsikringsselskabet hvor vedkommende er brandforsikret senest 2
måneder efter skadens indtræden. |
Stk. 2.
Forsikringsselskaberne foretager taksation af skader
forårsaget af stormflod. | | Stk. 2.
Forsikringsselskabet foretager taksation af skader forårsaget
af stormflod. Taksationen skal foretages senest 22 arbejdsdage
efter, at taksator har det fornødne grundlag for at foretage
taksationen. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som
indtil 14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til
forsikringsselskabet. |
Stk. 3.
Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som inden 14 dage
efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til
forsikringsselskabet. Selskabet indsender taksatorrapporten med
forsikringstagerens eventuelle bemærkninger til
Stormrådet. | | Stk. 3.
Forsikringsselskabet skal træffe afgørelse senest 22
arbejdsdage efter, at alle de nødvendige oplysninger til
brug for udarbejdelsen af den endelige taksatorrapport foreligger.
Forsikringsselskabet foretager erstatningsudbetalingen.
Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58
finder tilsvarende anvendelse. |
Stk. 4.
Stormrådets afgørelse meddeles
forsikringstageren. | | Stk. 4.
Forsikringsselskabet kan for så vidt angår
stormflodssager lade et andet forsikringsselskab, der tilbyder
tegning af brandforsikring, varetage selskabets opgaver i henhold
til denne lov. Stormrådet skal godkende sådanne
aftaler. |
| | Stk. 5.
Stormrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra
fristen i stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt. |
| | Stk. 6.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler for forsikringsselskabernes sagsbehandling og
for oprettelsen af en fælles it-baseret database
m.v.« |
| | |
| | 17. Efter
§ 8 indsættes: |
| | |
| | Ȥ 8
a. En skade forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer skal af
forsikringstageren anmeldes til forsikringsselskabet, hvor
vedkommende er brandforsikret, senest 2 måneder efter skadens
indtræden. Selskabet videresender uden ugrundet ophold en
kopi af anmeldelsen med forsikringsselskabets eventuelle
bemærkninger til Stormrådet. |
| | Stk. 2.
Forsikringsselskaberne foretager efter anmodning fra
Stormrådet taksation af skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer. Taksationen
skal foretages senest 22 arbejdsdage efter, at taksator har det
fornødne grundlag for at foretage taksationen.
Stormrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra
fristen i 2. pkt. |
| | Stk. 3.
Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som indtil 14 dage
efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til
forsikringsselskabet. Selskabet indsender taksatorrapporten med
forsikringstagerens eventuelle bemærkninger til
Stormrådet. |
| | Stk. 4.
Stormrådet træffer afgørelse i sager om skader
forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og
søer og foretager erstatningsudbetalingen. Bestemmelserne i
forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 finder
tilsvarende anvendelse. |
| | Stk. 5.
Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med
miljøministeren fastsætte nærmere regler om
behandlingen af sager om skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer, herunder om
vurderingen af, om oversvømmelser er omfattet af
§ 2, stk. 2, ordningens administration og delegation
af beføjelser i forbindelse hermed til
miljøministeren samt fristen for meddelelse af
afgørelse. « |
| | |
| | 18.§§ 9 og 10 affattes således: |
| | |
§ 9.
Stormrådet kan til fremme af forebyggende foranstaltninger
give pålæg til skadelidte som følge af
stormflod, ligesom Rådet over for offentlige myndigheder kan
stille forslag om foranstaltninger, som Rådet anser for
påkrævede for at begrænse følgerne af
stormflod. | | »§ 9. Stormrådet
fastsætter efter forhandling med Forsikring & Pension
regler om Stormrådets betaling for forsikringsselskabernes
behandling af stormflodssager og om betaling for taksation i sager
om oversvømmelse fra vandløb og søer. |
| | |
§ 10.
Stormrådet foretager erstatningsudbetalingen. | | § 10.
Stormrådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes
behandling af stormflodssager. |
Stk. 2.
Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58
finder tilsvarende anvendelse. | | Stk. 2.
Stormrådet kan meddele de påbud, som anses for
nødvendige for forsikringsselskabernes overholdelse af loven
eller regler fastsat i medfør af loven. Stormrådet kan
offentliggøre påbud efter 1. pkt. |
| | Stk. 3.
De nærmere regler for tilsynet, herunder eventuelle
sanktioner over for forsikringsselskaberne, samt de nærmere
regler for Stormrådets offentliggørelse af påbud
fastsættes i Stormrådets forretningsorden, jf.
§ 21, stk. 3.« |
| | |
| | 19. Efter
§ 10 indsættes: |
| | |
| | Ȥ 10
a. Forvaltningsloven og
offentlighedsloven finder anvendelse på
forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager.
« |
| | |
§ 11,
stk. 1-2 … | | 20.§ 11, stk. 3,
ophæves. |
| | |
Stk. 3.
Forsikringen kan kun opsiges i forbindelse med et nyt udbud af
forsikringsordningen. | | Stk. 4-7 bliver herefter
stk. 3-6. |
Stk. 4.
Opsiges forsikringen, kan arealet kun blive omfattet af lovens
bestemmelser om tilskud igen i forbindelse med ejerskifte, og hvis
arealet dækkes af basisforsikringen inden for en frist efter
ejerskiftet, som fastsættes af
økonomiministeren. | | |
Stk. 5.
Økonomiministeren fastsætter regler om, hvornår
arealer, som ønskes omfattet af loven, herunder ved
ejerskifte, skal være omfattet af en basisforsikring. | | |
Stk. 6.
Ved ejerskifte forstås ikke overdragelse til personer, der er
knyttet til ejeren ved ægteskab, slægts- eller
svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som
søskende, og til virksomheder, for hvilke sådanne
personer er direktører. | | |
Stk. 7.
Økonomiministeren fastsætter efter drøftelse
med miljø- og energiministeren nærmere regler til
gennemførelse af forsikringsordningen. | | |
| | |
§ 15.
Stormrådet fastsætter efter udtalelse fra Miljø-
og Energiministeriet for hver stormfaldsbegivenhed, jf.
§ 2, stk. 2, tilskudssatsernes
størrelse. | | 21. I § 15 ændres
»stk. 2« til: »stk. 3«. |
| | |
§ 21,
stk. 1 | | 22.§ 21, stk. 1, affattes
således: |
| | |
Der nedsættes et stormråd
bestående af en formand, der skal have bestået juridisk
kandidateksamen, og 7 andre medlemmer samt suppleanter for disse.
Rådets formand udnævnes af økonomi- og
erhvervsministeren, der i øvrigt til medlemmer af
rådet udnævner en repræsentant for hver af
følgende myndigheder og organisationer: Økonomi- og
Erhvervsministeriet (næstformand), Transport- og
Energiministeriet, Justitsministeriet, Forsikring & Pension,
Forbrugerrådet og Kommunernes Landsforening. Endvidere
udnævnes efter drøftelse med Miljøministeriet 1
medlem med skovteknisk kendskab. | | »Der nedsættes et
stormråd bestående af en formand og otte andre
medlemmer samt suppleanter for disse. Økonomi- og
erhvervsministeren udnævner Rådets formand,
Rådets næstformand der repræsenterer
Økonomi- og Erhvervsministeriet og syv andre medlemmer af
Rådet, der repræsenterer følgende myndigheder og
organisationer: Transportministeriet, Miljøministeriet,
Klima- og Energiministeriet, Justitsministeriet, KL, Forsikring
& Pension og Forbrugerrådet. Endvidere tilknyttes til
Stormrådet tre særligt sagkyndige med indsigt i
stormflod og kystforhold, vandløb og søer samt
stormfald. Disse udpeges af henholdsvis Kystdirektoratet, By- og
Landskabsstyrelsen samt Skov- og Naturstyrelsen. De særligt
sagkyndige har ikke stemmeret. « |
| | |
Stk. 2.
Repræsentanterne for Forbrugerrådet deltager ikke i
behandlingen af sager vedrørende stormfald, jf. kapitel 3,
samt om lagring af træ, jf. § 28. Medlemmet med
skovteknisk kendskab deltager ikke i behandlingen af sager
vedrørende stormflod, jf. kapitel 2, samt om
stormflodsvarsling, jf. § 29. | | 23.§ 21, stk. 2,
ophæves. |
Stk. 3.
Medlemmerne og disses suppleanter udnævnes for 4 år ad
gangen. Finder udnævnelsen sted i løbet af en periode,
foretages den kun med virkning til periodens udløb. | | |
Stk. 4.
Økonomiministeren fastsætter Stormrådets
forretningsorden. | | |
| | |
| | Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 2 og 3. |
| | |
| | 24.§ 22 affattes således: |
| | |
§ 22.
Den daglige administration varetages af Stormrådet med
bistand af et sekretariat. Sekretariatet fungerer samtidig som
sekretariat for Rådet. | | »§ 22. Økonomi- og
erhvervsministeren udpeger en statslig styrelse til at varetage
sekretariatsfunktionen for Stormrådet. |
Stk. 2.
Stormrådet fastsætter nærmere regler for
sekretariatets arbejde, herunder samarbejdet med Miljø- og
Energiministeriet, taksationens udførelse og beregningen af
erstatning vedrørende stormflod. | | Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om sekretariatets arbejde, herunder
samarbejdet med forsikringsselskaberne og
Miljøministeriet. |
Stk. 3.
Stormrådet kan efter behov anvende fremmed bistand. | | Stk. 3.
Hvis Stormrådet vurderer, at der er sandsynlighed for, at
summen af erstatninger og tilskud, der skal udbetales efter denne
lov, vil overstige statsgarantiernes maksimum, jf. § 27,
stk. 2, retter Rådet henvendelse til økonomi- og
erhvervsministeren. |
Stk. 4.
Stormrådet kan, i det omfang det er nødvendigt for
bedømmelse af en skadesbegivenhed, indhente yderligere
oplysninger om denne samt foretage eller lade foretage
inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er
indtruffet. | | Stk. 4.
Stormrådet kan efter behov anvende fremmed bistand. |
Stk. 5.
Stormrådet fastsætter efter forhandling med
økonomiministeren nærmere bestemmelser om betaling for
sekretariatets arbejde, for taksationens udførelse og for
fremmed bistand, herunder bistand fra Miljø- og
Energiministeriet. | | Stk. 5.
Stormrådet kan, i det omfang det er nødvendigt for
bedømmelse af en skadesbegivenhed, indhente yderligere
oplysninger om denne samt foretage eller lade foretage
inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er
indtruffet. |
Stk. 6.
Stormrådet aflægger beretning om sin virksomhed. | | Stk. 6.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om betaling for sekretariatets arbejde samt
for fremmed bistand, herunder bistand fra Klima- og
Energiministeriet, Miljøministeriet og
Transportministeriet. |
| | Stk. 7.
Stormrådet afgiver en årlig beretning til
økonomi- og erhvervsministeren om sin virksomhed.
« |
| | |
§ 23,
stk. 1 Stormflods- og stormfaldspuljens midler
anbringes i Danmarks Nationalbank til forvaltning efter
nærmere aftale mellem Stormrådet og
Nationalbanken. | | 25. I § 23, stk. 1, ændres
»Stormflods- og stormfaldspuljens« til:
»Stormflods- og oversvømmelsespuljens og
stormfaldspuljens«. |
| | |
§ 23,
stk. 2-4 … | | 26.§ 23, stk. 5, affattes
således: |
| | |
Stk. 5.
Omkostningerne ved ordningens administration, herunder betaling for
sekretariatets arbejde, taksationerne, fremmed bistand, herunder
bistand fra Miljø- og Energiministeriet, og information over
for mulige ansøgere om tilskudsmulighederne og de
tilknyttede regler afholdes af stormflods- og
stormfaldspuljen. | | »Stk. 5. Omkostningerne ved
ordningens administration, herunder betaling for sekretariatets og
forsikringsselskabernes arbejde, fremmed bistand, herunder bistand
fra Miljøministeriet, og information af mulige
ansøgere om tilskudsmulighederne ved stormfald og de
tilknyttede regler afholdes af henholdsvis stormflods- og
oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen. « |
| | |
§ 23,
stk. 6 og 7 | | |
Stk. 6.
Omkostninger i forbindelse med etablering af en basisforsikring,
herunder en eventuel difference mellem den af forsikringsselskabet
krævede årlige præmiesum og den af
forsikringstagerne tegnede præmiesum, kan afholdes af
stormflods- og stormfaldspuljen. Erstatningsudbetaling fra
forsikringsselskabet, der vedrører den præmiesum, der
er afholdt af stormflods- og stormfaldspuljen, tilfalder
stormflods- og stormfaldspuljen. | | 27. I § 23, stk. 7, og § 28 samt tre steder i § 23, stk. 6, ændres
»stormflods- og stormfaldspuljen« til:
»stormfaldspuljen«. |
Stk. 7.
Omkostninger i forbindelse med ændring eller ophævelse
af en eksisterende basisforsikring kan afholdes af stormflods- og
stormfaldspuljen. | | |
| | |
§ 28.
Stormrådet beslutter, om der efter en stormfaldsbegivenhed,
jf. § 2, stk. 2, dækkes omkostninger til
lagring af stormfældet træ fra statens skove efter
ansøgning fra Miljø- og Energiministeriet. I givet
fald afholdes omkostningerne hertil af stormflods- og
stormfaldspuljen. | | |
| | |
§ 24,
stk. 1-2 … | | |
Stk. 3.
Afgiften udgør årligt 20 kr. pr. police og
opkræves sammen med den første
præmieopkrævning i kalenderåret. | | 28. I § 24, stk. 3, indsættes
efter »police«: »til stormflods- og
oversvømmelsesordningen og 10 kr. pr. police til
stormfaldsordningen«. |
| | |
§ 24,
stk. 4 | | |
Stk. 4.
Reglerne i § 210 i lov om forsikringsvirksomhed finder
tilsvarende anvendelse på afgiften på
bygningsbrandforsikringer i henhold til denne lov. | | 29. I § 24, stk. 4, ændres
»§ 210 i lov om forsikringsvirksomhed« til:
Ȥ 60, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed«. |
| | |
§ 27,
stk. 1 … | | 30.§ 27, stk. 2, affattes
således: |
| | |
Stk. 2.
Dækker den til enhver tid værende formue i stormflods-
og stormfaldspuljen ikke de administrationsomkostninger,
erstatninger og tilskud, der skal udbetales i henhold til denne
lov, bemyndiges økonomiministeren til i henhold til
statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til stormflods- og
stormfaldspuljen. | | »Stk. 2. Dækker den til
enhver tid værende formue i henholdsvis stormflods- og
oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen ikke de
administrationsomkostninger, erstatninger og tilskud, der skal
udbetales i henhold til denne lov, bemyndiges økonomi- og
erhvervsministeren til i henhold til statsgarantien at udbetale
indtil 200 mio. kr. til stormflods- og oversvømmelsespuljen
og indtil 200 mio. kr. til stormfaldspuljen. « |
| | |
§ 27,
stk. 3 … | | 31.§ 27, stk. 4, affattes
således: |
| | |
Stk. 4.
Statens tilgodehavende tilbagebetales af midler fra en midlertidig
forhøjelse på 10 kr. af den årlige afgift. | | »Stk. 4. Statens tilgodehavende
ved træk på statsgarantien tilknyttet stormflods- og
oversvømmelsespuljen, tilbagebetales af midler fra en
midlertidig forhøjelse på 10 kr. af den årlige
afgift. « |
| | |
§ 28.
Stormrådet beslutter, om der efter en stormfaldsbegivenhed,
jf. § 2, stk. 2, dækkes omkostninger til
lagring af stormfældet træ fra statens skove efter
ansøgning fra Miljø- og Energiministeriet. I givet
fald afholdes omkostningerne hertil af stormflods- og
stormfaldspuljen. | | 32. I § 28 ændres
»stk. 2« til: »stk. 3«. |
| | |
| | 33.§ 29 affattes således: |
| | |
§ 29.
Kystinspektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut
forestår stormflodsvarsling og yder efter anmodning bistand
til Stormrådet. | | »§ 29. Kystdirektoratet og
Danmarks Meteorologiske Institut forestår stormflodsvarsling
og yder efter anmodning bistand til Stormrådet. |
Stk. 2.
Kystinspektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts udgifter i
forbindelse med stormflodsvarsling og bistand til Stormrådet
afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen. | | Stk. 2.
Kystdirektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts udgifter i
forbindelse med stormflodsvarsling og bistand til Stormrådet
afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen.
Stormrådet fastsætter betalingen af udgifterne efter
forhandling med henholdsvis Kystdirektoratet og Danmarks
Meteorologiske Institut. |
Stk. 3.
Beslutning om ændringer i varslingsaktiviteternes
tilrettelæggelse eller udførelse, som medfører
væsentlige ændringer i den betaling, der skal ydes af
stomflods- og stormfaldspuljen, træffes af Stormrådet
efter indstilling fra Trafikministeriet og
Økonomiministeriet. | | Stk. 3.
Beslutning om ændringer i varslingsaktiviteternes
tilrettelæggelse eller udførelse, som medfører
væsentlige ændringer i den betaling, der skal ydes af
stormflods- og oversvømmelsespuljen, træffes af
Stormrådet efter indstilling fra Transportministeriet, Klima-
og Energiministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
« |
| | |
| | 34.§ 30 affattes således: |
| | |
§ 30.
Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler
udstedt i henhold til loven kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. | | Ȥ 30. Klager over
forsikringsselskabernes afgørelser i stormflodssager kan
indbringes for Stormrådet. Stormrådets
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed. |
| | Stk. 2.
De nærmere regler for behandling af klager fastsættes i
Stormrådets forretningsorden. « |
| | |
§ 32,
stk. 1 … | | |
Stk. 2.
Dækning af Kystinspektoratets og Danmarks Meteorologiske
Instituts udgifter, jf. § 29, stk. 2, sker med
virkning fra den 1. januar 2000. | | 35. I § 32, stk. 2, ændres
»Kystinspektoratets« til:
»Kystdirektoratets«. |
| | |
§ 33.
Der vil kunne ydes tilskud efter denne lov til fredskovsarealer,
som er ramt af stormfald efter orkanen den 3.-4. december 1999,
såfremt der senest på tidspunktet for ansøgning
om tilskud er tegnet basisforsikring mod stormfald. Såfremt
der på dette tidspunkt endnu ikke udbydes et sådant
forsikringsprodukt, skal ansøgeren give tilsagn om at tegne
en sådan forsikring inden for en frist, som fastsættes
af økonomiministeren. Ønsker ansøgeren
efterfølgende alligevel ikke at tegne forsikringen, skal
tilskuddet tilbagebetales efter Stormrådets nærmere
bestemmelser. Arealer, der ikke er fredskov, omfattes af loven,
hvis de bliver fredskov senest på tidspunktet for udbetaling
af sidste rate af tilskuddet. | | 36.§ 33 ophæves. |
Stk. 2. I
forbindelse med stormfaldet den 3.-4. december 1999 sker anmeldelse
af stormfaldet, jf. § 16, stk. 1, til Miljø-
og Energiministeriet senest 4 måneder efter lovens
ikrafttræden. Ansøgning om tilskud, der er i
overensstemmelse med lovens regler herom, jf. § 16,
stk. 2, skal indsendes til Miljø- og Energiministeriet
senest 1 år efter lovens ikrafttræden. Tilskuddet
udbetales efter Stormrådets godkendelse af Miljø- og
Energiministeriet. Tilskudssatserne fastsættes af
miljø- og energiministeren. | | |
Stk. 3.
Efter Miljø- og Energiministeriets bestemmelse kan der
udbetales et beløb a conto ved anmeldelsen af stormfaldet
den 3.-4. december 1999. | | |
Stk. 4.
Omkostninger til lagring af det stormfældede træ fra
statens skove i forbindelse med stormfaldet den 3.-4. december 1999
afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen. | | |
| | |