L 125 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald.

(Ny organisering af stormflodsordningen, ny erstatningsmodel ved gentagne stormflodshændelser og udvidelse af stormflodsdækning ved oversvømmelser fra vandløb og søer).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 06-05-2010

Afgivet: 06-05-2010

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 6. maj 2010

20091_l125_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 6. maj 2010

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. februar 2010 og var til 1. behandling den 2. marts 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 2. december 2009 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 78. Den 10. februar 2010 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:


Dansk Skovforening,


NoFloods ApS og


Poul Hvid-Jensen, Tommerup.


Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.


Deputation

Endvidere har Dansk Skovforening mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 10 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.


Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, men finder, at udvalgsbehandlingen har understreget, at lovforslaget har to væsentlige mangler, som nødvendigvis må adresseres på et tidspunkt.


S, SF og RV finder for det første, at det er uhensigtsmæssigt, at skovejere, som er udelukket fra deltagelse i erstatningsordningen, ikke tilbydes en model til at komme ind i ordningen. S, SF og RV finder det godtgjort, at samfundsnytten af, at flest muligt deltager i ordningen, er betydelig, også selv om disse skovejere ikke har deltaget i opbygningen af ordningen. S, SF, RV vil derfor på et senere tidspunkt fremsætte forslag om en sådan adgang efter en model, hvor tilgangen til ordningen sker med rimelig respekt for de oprindelige deltagere og deres udgifter til opbygning af ordningen.


S, SF og RV finder det desuden afgørende, at der etableres præventive indsatser i områder, der fremover vil være mere sårbare, jf. analyserne herom. S, SF og RV vil ligeledes på dette område senere fremsætte forslag, der drager omsorg herfor.


Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


Helge Sander V fmd. Karsten Lauritzen V Marion Pedersen V Lars Christian Lilleholt V Erling Bonnesen V Colette L. Brix DF nfmd. Pia Adelsteen DF Carina Christensen KF Mike Legarth KF Orla Hav S Benny Engelbrecht S Henrik Dam Kristensen S Niels Sindal S Karsten Hønge SF Flemming Bonne SF Morten Østergaard RV Frank Aaen EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
 
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
2


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 125


Bilagsnr.


Titel


1
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Henvendelse af 18/2-10 fra Dansk Skovforening
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse fra Poul Hvid-Jensen, Tommerup
5
Henvendelse af 9/4-10 fra Dansk Skovforening
6
1. udkast til betænkning
7
Henvendelse af 15/4-10 fra NoFloods ApS
8
Henvendelse af 23/4-10 fra NoFloods ApS


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 125


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 18/2-10 fra Dansk Skovforening, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om sammenligning mellem den nuværende ordning og den ordning, som foreslås med lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvad der er gjort med hensyn til forebyggelse, som kan reducere trappemodellens konsekvenser over for lodsejerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse fra Poul Hvid-Jensen, Tommerup, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/4-10 fra Dansk Skovforening, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om oversendelse af en konsekvensberegning af udgifterne for private og for staten ved en udvidelse af tilskudsordningen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, således at der åbnes op for alle skovejere til at tegne basisforsikring imod stormfald, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvorfor stormflods- og oversvømmelsesområder synes behandlet anderledes end stormfaldsområder i relation til bidrag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 15/4-10 fra NoFloods ApS, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 23/4-10 fra NoFloods ApS, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå