Fremsat den 29. januar 2010 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v. og lov om private gymnasieskoler,
studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen
(hf-kurser)
(Filialer af internationale skoler og krav
til antal elever på klassetrin m.v.)
§ 1
I lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 3. juli 2009, som
ændret ved lov nr. 589 af 26. juni 2009 og lov nr. 591 af 26.
juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 2,
stk. 1 og 2, affattes
således:
»En fri grundskole
skal, jf. dog § 41, den 5. september i skoleåret med de
begrænsninger, der følger af stk. 2, have mindst
1) ni elever i alt
på børnehaveklassetrin og 1. og 2. klassetrin,
2) ni elever i alt
på 3.-5. klassetrin og
3) seks elever i
alt på 6. og 7. klassetrin.
Stk. 2. En nyoprettet skole skal
opfylde kravet i stk. 1, nr. 1, senest i skolens tredje
skoleår, kravet i stk. 1, nr. 2, senest i skolens sjette
skoleår og kravet i stk. 1, nr. 3, senest i skolens ottende
skoleår.«
2. I
§ 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Kravene i
stk. 1 og 2 gælder ikke for
1) de tyske
mindretalsskoler,
2) skoler, der i
skoleåret 2008-2009 var undtaget fra klassetrinskravet i den
dagældende lovs § 2, stk. 1,
3) skoler, der er
omfattet af § 19, stk. 1, 6. pkt., og
4) skoler, der er
udspaltet af en privat gymnasieskole, som er overgået til at
være en selvejende institution inden for den offentlige
forvaltning, jf. lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.«
3. § 5,
stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Skoler, der har
fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf.
§ 2, stk. 3, 3. pkt., kan dog give undervisning på dette
sprog i filialer.«
4. I
§ 19 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1,
1., 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse på filialer,
jf. § 5, stk. 4, 2. pkt. Elever, der undervises i filialen,
tæller ikke med ved hovedskolens opgørelse af sit
elevtal.«
5. I
§ 24 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Et
påbud om at overholde kravene i § 2, stk. 1 og 2, gives
med frist til den førstkommende 5. september. Opfylder
skolen ikke et sådant påbud, er skolen med virkning fra
det følgende skoleår ikke længere en fri
grundskole efter denne lov og kan ikke modtage tilskud efter denne
lov. Eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i
den undervisningspligtige alder vil herefter være omfattet af
kapitel 8.«
§ 2
I lov nr. 574 af 9. juni 2006 om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser), som ændret ved § 2 i
lov nr. 543 af 17. juni 2008, lov nr. 1409 af 27. december 2008 og
§ 3 i lov nr. 48 af 28. januar 2009, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1, stk. 3, ændres
»§ 2, stk. 3« til: »§ 2, stk.
4«.
2. I
§ 2, stk. 2, indsættes som
2. pkt. :
»Dog kan skoler, der
udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international
eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i
Danmark, jf. § 45, stk. 2, i gymnasieloven og § 40, stk.
2, i hf-loven, give denne undervisning i filialer.«
3. I
§ 2 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3. En skole
med en grundskoleafdeling, der giver undervisning til elever, der
samtidig modtager anden undervisning af en statslig institution,
der ligger i skolekommunen eller en nabokommune, kan give
undervisning i den statslige institutions bygninger.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. I
§ 17 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Elever,
der undervises i filialer, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt., eller i
bygninger tilhørende en statslig institution, jf. § 2,
stk. 3, indgår ikke i opgørelsen af antal elever efter
stk. 1, nr. 1.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 5, stk.
4, 2. pkt., og § 19, stk. 3, i lov om friskoler og private
grundskoler m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4,
og § 2, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, og § 17, stk. 5, i
lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser), som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 1-4, træder i kraft den 1. april
2010.
Stk. 3. Dispensation
givet i medfør af den hidtil gældende bestemmelse i
§ 5, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private
grundskoler m.v., har fortsat virkning efter denne lovs
ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Mulighed for filialer af internationale skoler
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Krav til antal elever på klassetrin
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Mulighed for undervisning i en statslig institutions
bygninger
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
regioner
4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
regioner
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen har som opfølgning på
indsatsområdet i aftalen om Jobplanen fra februar 2008
vedrørende en øget indsats for international
rekruttering nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der har
haft til opgave at identificere barrierer på tværs af
ministeriernes områder for rekruttering af højt
kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. I forlængelse af dette
arbejde indebærer lovforslaget, at frie grundskoler, der har
fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, og
private gymnasieskoler, der udbyder undervisning, der sigter mod en
tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til
videregående uddannelser i Danmark, kan etablere filialer til
denne undervisning. Der henvises til afsnit 2.1.
Lovforslaget indebærer desuden et klarere
klassetrinskrav for frie grundskoler, idet regeringen mener, at den
nuværende ordning er uhensigtsmæssig. Der henvises til
afsnit 2.2.
Lovforslaget indebærer endelig, at private
gymnasieskoler med en grundskoleafdeling, der giver undervisning
til elever, der samtidig modtager anden undervisning af en statslig
institution, der ligger i skolekommunen eller i en nabokommune, kan
give undervisning i denne institutions bygninger. Der henvises til
afsnit 2.3.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Mulighed for filialer til
internationale skoler
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 2, stk. 3, i lov om friskoler og
private grundskoler m.v. (friskoleloven), at undervisningssproget i
en fri grundskole er dansk, men at undervisningsministeren i
særlige tilfælde kan godkende, at undervisningssproget
er et andet end dansk. Undervisningsministeren har også efter
denne bestemmelse godkendt et andet undervisningssprog end dansk
på en afdeling af en fri grundskole. Skoler eller
skoleafdelinger med en godkendelse efter § 2, stk. 3, 3. pkt.,
i friskoleloven betegnes også som internationale skoler eller
internationale skoleafdelinger.
Efter friskolelovens § 5, stk. 4, skal en skoles
bygninger ligge i geografisk nærhed af hinanden. Dette
gælder også for internationale skoler og internationale
skoleafdelinger. Undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde fravige dette krav.
Beføjelsen til at dispensere er ifølge
lovforarbejderne meget snæver, hvilket fremgår af
forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private
grundskoler m.v., som blev fremsat den 19. januar 1994 som
lovforslag L 160. Det har kun været muligt at bruge
dispensationsbestemmelsen i forhold til Rudolf Steiner Skolen i
Odense. Skolen fik dispensation fra det dagældende krav om
geografisk og bygningsmæssig enhed til at undervise
svært handicappede børn, hvis undervisning allerede
den 1. januar 1992 foregik i lokaler, der ikke udgjorde en
geografisk og bygningsmæssig enhed med hovedskolen, i disse
bygninger.
Efter friskolelovens § 19, stk. 1, stilles der krav om et
mindsteelevtal på i alt 32 elever i børnehaveklasse og
på 1.-7. klassetrin som en tilskudsbetingelse for
skolen.
Efter § 2, stk. 2, i lov om private gymnasieskoler,
studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen
(hf-kurser) skal en skoles bygninger ligge i geografisk
nærhed af hinanden.
Efter 17, stk. 1, i lov om private gymnasieskoler,
studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen
(hf-kurser) stilles der krav om et mindste antal årselever
som en tilskudsbetingelse for skolen.
2.1.2. Den foreslåede
ordning
Visse internationale frie grundskoler har i dag vanskeligt ved
at udvide kapaciteten grundet kravet om, at skolens bygninger skal
ligge i geografisk nærhed af skolen. Disse skoler kan derfor
have svært ved at dække behovet for en udvidelse og
tilpasning af kapaciteten til at kunne optage børn af
udenlandsk arbejdskraft.
Den samlede kapacitet på internationale frie grundskoler
kan samtidig være begrænset af praktiske vanskeligheder
forbundet med, at en forældrekreds, der opholder sig i en
kortere årrække i Danmark, etablerer en ny fri
grundskole med et andet undervisningssprog end dansk.
For at imødegå disse praktiske barrierer
forbundet med etablering af tilbud til børn af udenlandske
arbejdstagere foreslås det, at frie grundskoler, der har
fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, herunder
på en afdeling af skolen, kan give denne undervisning i
filialer. En filial kan bestå af flere bygninger, der ligger
i geografisk nærhed af hinanden.
Det er en betingelse, at filialen skal rette sig mod
børn af forældre, der alene skal være i Danmark
i kortere tid, da det er en betingelse for godkendelsen af et andet
undervisningssprog end dansk. Forslaget vil forbedre skolernes
mulighed for en mere fleksibel tilpasning af kapaciteten og derved
afhjælpe en forventet stigende efterspørgsel, idet en
sådan tilpasning ikke vil kræve etablering af nye
skoler.
Efter forslaget ophæves bestemmelsen om, at
undervisningsministeren i særlige tilfælde kan fravige
kravet om, at en skoles bygninger skal ligge i geografisk
nærhed af hinanden. Herved præciseres, at det ikke
generelt skal være muligt for frie grundskoler at have
filialer. Ministerens beføjelser til at dispensere efter den
gældende bestemmelse i friskolelovens § 5, stk. 4, 2.
pkt., som nævnt i afsnit 2.1.1., er meget begrænsede og
er alene anvendt til at give dispensation til Rudolf Steiner Skolen
i Odense, sådan at skolen kan undervise svært
handicappede elever i en bygning, der ligger ca. 17 km fra
hovedskolen.
Det foreslås, at filialer pr. 5. september hvert
år skal have mindst 32 elever sammenlagt i
børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin, hvis eleverne
i filialen skal udløse tilskud til skolen. Dog kan
nyoprettede filialer have henholdsvis 14 og 24 elever i de
første to år. Elever, der undervises i en filial, vil
ikke kunne tælle med ved opgørelsen af
mindsteelevtalskravet på hovedskolen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3
og 4.
Samtidig foreslås, at private gymnasieskoler, der
udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international
eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i
Danmark, kan give denne undervisning i filialer.
Det foreslås, at elever, der undervises i en filial
eller i bygninger tilhørende en statslig institution, ikke
skal tælles med ved opgørelsen af
mindsteårselevtalskravet på hovedskolen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2-4.
2.2. Krav til antal elever på
klassetrin
2.2.1. Gældende ret
En fri grundskole skal mindst omfatte børnehaveklasse
og 1.-7. klassetrin, jf. § 2, stk. 1, i friskoleloven. Dette
gælder dog ikke grundskoleafdelinger ved private
gymnasieskoler, som kan omfatte 8. og 9. klassetrin og andre
klassetrin i sammenhæng hermed, jf. friskolelovens §
41.
Efter friskolelovens § 2, stk. 2, kan
undervisningsministeren i særlige tilfælde fravige
kravet om, at skolen skal omfatte mindst børnehaveklasse og
1.-7. klassetrin.
Af bemærkningerne til det oprindelige forslag til lov om
friskoler og private grundskoler m.v., som blev fremsat den 8. maj
1991 som lovforslag L 192 (1990-91, 2. samling) og vedtaget som lov
nr. 411 af 6. juni 1991, fremgår, at
dispensationsbeføjelsen vil blive brugt til at godkende
afvigelser i de tilfælde, som er nævnt i § 2, stk.
2 og 3, i den dagældende friskolelov. Det fremgik endvidere,
at eksisterende overbygningsskoler kunne fortsætte som
hidtil.
Af § 2, stk. 2 og 3, i den dagældende friskolelov,
lov nr. 306 af 8. juni 1977, fremgik, at undervisningsministeren
kunne godkende, at en skole traf aftale med en anden fri grundskole
eller med kommunen om henvisning af sine elever til undervisning i
denne skole henholdsvis i folkeskolen på 7. eller på 6.
og 7. klassetrin, og at to eller flere skoler kunne slutte sig
sammen om en fælles fri grundskole, der alene gav
undervisning inden for 6.-10. klassetrin. En sådan skole
skulle mindst omfatte 8. og 9. klassetrin.
Undervisningsministeriet har på baggrund af
forarbejderne til bestemmelsen administreret
dispensationsbestemmelsen sådan, at en nyoprettet fri
grundskole ikke kan gives dispensation fra klassetrinskravet,
medmindre skolen har en aftale med en anden fri grundskole eller
kommunen om overtagelse af eleverne efter 5. eller 6. klasse.
Beføjelsen til at dispensere fra klassetrinskravet er
kun anvendt i et enkelt tilfælde siden ikrafttrædelsen
af friskoleloven fra 1992, hvorved en skole fik mulighed for kun at
omfatte 1.-5. klassetrin.
Efter gældende ret kan en skole miste retten til at
være en fri grundskole efter loven, hvis skolen i et år
mangler én elev på et klassetrin.
Kravet til antal elever pr. klassetrin i § 2, stk. 1,
suppleres for skoler, der modtager tilskud, af et krav om et
mindste antal elever i § 19, stk. 1. Ifølge § 19,
stk. 1, 1. pkt., i friskoleloven ydes der kun tilskud til skoler,
der sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7.
klassetrin har mindst 32 elever beregnet enten som elevtallet pr.
5. september året før finansåret eller som et
gennemsnit af elevtallet pr. 5. september året før
finansåret og de to forudgående år.
Efter § 24 a i friskoleloven har undervisningsministeren
hjemmel til at udstede påbud til skoler om at ændre den
pågældende virksomhed, hvis skolen ikke overholder
lovens krav, herunder klassetrinskravet.
2.2.2. Den foreslåede
ordning
Da den gældende ordning for klassetrinskrav er fundet
uhensigtsmæssig, foreslås det, at en fri grundskole pr.
5. september i skoleåret skal have mindst ni elever i alt
på børnehaveklassetrin og 1. og 2. klassetrin, mindst
ni elever i alt på 3.-5. klassetrin og mindst seks elever i
alt på 6. og 7. klassetrin. Dette vil dog efter forslaget
ikke berøre den nuværende ordning, hvorefter
klassetrinskravet ikke gælder grundskoleafdelinger ved
private gymnasieskoler, som kan omfatte 8. og 9. klassetrin og
andre klassetrin i sammenhæng hermed, jf. friskolelovens
§ 41.
Den foreslåede bestemmelse suppleres af det
gældende mindsteelevtalskrav, hvorefter det er en betingelse
for at modtage tilskud, at skolen har mindst 32 elever i alt i
børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin pr. 5.
september.
Det foreslås, at nyoprettede skoler senest i skolens
tredje skoleår skal have mindst ni elever i alt på
børnehaveklassetrin og 1. og 2. klassetrin, senest i skolens
sjette skoleår tillige skal have mindst ni elever i alt
på 3.-5. klassetrin og senest i skolens ottende skoleår
skal opfylde klassetrinskravene fuldt ud. Det foreslås
dermed, at nyoprettede frie grundskoler kan opbygge skolen nedefra
med en fortløbende klassetrinsopbygning.
Det foreslås, at undervisningsministerens
beføjelse til at dispensere fra kravet til elevtal i
børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin erstattes med
generelle bestemmelser om, at kravet til elevtal pr. klassetrin
ikke skal gælde for
- de tyske mindretalsskoler,
- skoler, der i skoleåret 2008-09 var undtaget fra
klassetrinskravet i den dagældende lovs § 2, stk.
1,
- skoler, der ikke skal opfylde elevtalskravene for at
være tilskudsberettigede, jf. friskolelovens § 19, stk.
1, 6. pkt., og
- skoler, der er udspaltet af en privat gymnasieskole, som er
overgået til at være en selvejende institution inden
for den offentlige forvaltning, jf. lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Det foreslås endvidere, at et påbud om at
overholde klassetrinskravet skal gives med frist den
førstkommende 5. september. Såfremt skolen ikke
opfylder påbuddet, vil skolen efter undervisningsministerens
afgørelse ikke være en fri grundskole efter
friskoleloven og vil ikke kunne modtage statstilskud med virkning
fra det følgende skoleår. Fortsætter skolen sin
undervisning efter dette tidspunkt, er undervisningen efter
forslaget at anse som hjemmeundervisning efter friskolelovens
kapitel 8.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 5.
2.3. Mulighed for undervisning i en
statslig institutions bygninger
2.3.1. Gældende ret
Efter § 2, stk. 2, i den gældende lov om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser) skal en skoles bygninger ligge i
geografisk nærhed af hinanden.
2.3.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at kravet om geografisk nærhed ikke
skal gælde for private gymnasieskoler med en
grundskoleafdeling, der giver undervisning til elever, der samtidig
modtager anden undervisning af en statslig institution. Der
tænkes på statslige institutioner, hvor eleverne
deltager i andre tidskrævende aktiviteter, som det offentlige
også ønsker at tilgodese, og som kræver en
særlig hensyntagen. Det kan for eksempel være Det
Kongelige Teaters boglige undervisning af teatrets balletelever.
Det Kongelige Teater har udtrykt ønske om at kunne
samarbejde med én institution, hvor balleteleverne vil kunne
modtage både grundskoleundervisning og undervisning på
gymnasialt niveau. Det foreslås, at den
pågældende gymnasieskole skal have hjemsted i den
kommune, hvor den statslige institution ligger eller i en af
nabokommunerne hertil, sådan at eleverne kan nå til
hovedskolen - for eksempel i forbindelse med fysikundervisning i
særlige faglokaler - på rimelig tid, eventuelt med
offentlige transportmidler.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3 og 4.
3. Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
For forslaget om ændring af klassetrinskravet
gælder, at det generelle mindsteelevtalskrav ikke er
berørt, og det er lagt til grund, at tilskudsbetingelserne
ikke er ændrede og at der derfor ikke er økonomiske
konsekvenser forbundet med forslaget.
Med forslaget om mulighed for etablering af filialer ved
internationale frie grundskoler gives skolerne bl.a. mulighed for
at modtage tilskud til elever, som modtager undervisning i filialer
af skolen. For forslaget gælder, at der ikke fastsættes
et loft over antallet af filialer, som en skole kan oprette. Dette
er i lighed med, at frie grundskoler allerede i dag har fri
oprettelsesret, og at der således ikke foretages en
dimensionering af antallet af frie grundskoler, herunder af
internationale skoler.
Undervisningsministeriet har foretaget en rundspørge
til alle nuværende internationale frie grundskoler og skoler
med internationale afdelinger. Ventelisterne på disse skoler
viser et umiddelbart behov på ca. 200 elever årligt,
som ikke kan opfyldes ved udbygning i skolens geografiske
nærhed. Behovet på længere sigt kan dog
være væsentligt højere, og dette skøn er
forbundet med større usikkerhed.
Forslaget forventes umiddelbart at udløse
bruttomerudgifter som følge af forøget aktivitet ved
mulighed for filialer ved internationale frie grundskoler, da
staten betaler tilskud for den faktiske aktivitet ved frie
grundskoler. Heraf refunderer kommunerne ca. 85 pct. af statens
udgifter til driftstilskud ved kommunale bidrag.
Forslaget forventes på kort sigt at medføre en
stigning i aktiviteten på internationale frie grundskoler
svarende til de eksisterende internationale skolers ventelister,
der ifølge Undervisningsministeriets indhentning af
informationer fra skolerne udgør ca. 200 elever
årligt. Det svarer til en bruttomerudgift på ca. 5 mio.
kr. ved halvårsvirkning i første del af
skoleåret 2010-2011 i efteråret 2010, efter at
lovforslaget træder i kraft, stigende til ca. 9 mio. kr.
årligt i årene efter, hvoraf ca. 4 mio. kr. vil
være kommunale merudgifter i efteråret 2010 stigende
til ca. 7 mio. kr. årligt i årene efter.
Det skønnes, at der kan forventes et stærkt
begrænset antal filialer på de private gymnasieskoler
med udbud af undervisning, der sigter mod en tilsvarende
international eksamen, som er adgangsgivende til videregående
uddannelser i Danmark. Såfremt der oprettes en filial med en
klasse, vil det medføre bruttomerudgifter på ca. 0,5
mio. kr. i 2010 stigende til 1,8 mio. kr. i 2011, 3,1 mio. kr. i
2012 og ca. 3,5 mio. kr. årligt herefter.
Bruttomerudgiften til øget aktivitet på
internationale filialer ved frie grundskoler udløser i
udgangspunktet mindreudgifter i samme størrelsesorden ved
eksisterende tilbud i grundskolen, idet kommunerne allerede i dag
har pligt til at tilbyde undervisning i folkeskolen, og en del af
aktiviteten forventeligt vil stamme herfra eller fra eksisterende
tilbud i frie grundskoler. Mindreudgifterne i folkeskolen må
i flere tilfælde antages at overstige de tilsvarende
merudgifter i frie grundskoler. Det kan dog ikke udelukkes, at et
mindre antal elever modtager hjemmeundervisning eller anden
undervisning i privat regi, der ikke i dag udløser
offentlige tilskud. Omfanget heraf forventes dog at være
begrænset.
Forslaget om en generel mulighed for filialer på
internationale frie grundskoler/frie grundskoler med internationale
afdelinger vurderes på denne baggrund samlet set at
være udgiftsneutralt, idet der allerede i dag eksisterer en
fri oprettelsesret for frie grundskoler, og forslaget alene vil
medføre forøgede kommunale og statslige merudgifter i
det omfang, forslaget i sig selv skaber øget tilgang af
udenlandske arbejdstagere og børn heraf, og dermed
fører til en forøgelse af den samlede aktivitet i
grundskolen. Tilsvarende gælder for forslaget om filialer af
private gymnasier, der udbyder IB, at bruttomerudgifterne til
øget aktivitet ved private gymnasier, der udbyder IB, som
udgangspunkt modsvares af mindreudgifter ved øvrige
gymnasietilbud. Der vil således udelukkende være tale
om statslige merudgifter i det omfang, der sker en forøgelse
af den samlede aktivitet i gymnasietilbud. Denne forøgelse
vurderes at være stærkt begrænset.
Forslaget indebærer, at de internationale frie
grundskoler og private gymnasier kan udvide deres aktivitet og
modtage tilskud til elever, som modtager undervisning i filialer af
skolen.
4. Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for staten,
kommunerne og regionerne.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været i høring hos
følgende myndigheder og organisationer: Danmarks
Privatskoleforening, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk
Industri, Datatilsynet, Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig, Foreningen af Kristne Friskoler, Frie Skolers
Lærerforening, KL, Lærernes Centralorganisation,
Lilleskolerne, Private Gymnasier og Studenterkurser og
Rigsrevisionen.
10. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Der vil være mindreudgifter ved
øvrige grundskoletilbud og gymnasietilbud for stat og
kommuner, idet elevgruppen ikke ændrer sig. Merudgifterne ved
forslagets del om filialer af frie grundskoler og private gymnasier
er i samme størrelsesorden som mindreudgifterne. | Der forventes på kort sigt en
bruttomerudgift på i alt 12,5 mio. kr. årligt, hvoraf 7
mio. kr. er kommunale merudgifter. Af de 12,5 mio. kr. udgør
udgifterne til private gymnasier 3,5 mio. kr. årligt. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 2, stk. 1 og 2)
Det foreslås i § 2, stk.
1, at en fri grundskole pr. 5. september i skoleåret
skal have mindst ni elever i alt på
børnehaveklassetrin og på 1. og 2. klassetrin, mindst
ni elever i alt på 3.-5. klassetrin og mindst seks elever i
alt på 6. og 7. klassetrin. En elev indplaceres som
udgangspunkt på det klassetrin, der svarer til elevens
skolealder.
Det foreslås endvidere opretholdt, at
grundskoleafdelingen ved private gymnasieskoler ikke skal omfattes
af klassetrinskravet, men skal have 8. og 9. klassetrin og i
sammenhæng hermed kan omfatte andre klassetrin.
Elevtalskravet i friskolelovens § 19, stk. 1, som er en
tilskudsbetingelse, foreslås videreført uændret,
det vil sige, at der som hidtil stilles krav om, at skolen pr. 5.
september har mindst 32 elever i alt i børnehaveklasse og
på 1.-7. klassetrin senest tre år efter skolens
oprettelse. I de to første år en skole eksisterer,
skal der ligesom efter gældende lov alene stilles krav om, at
skolen for at være tilskudsberettiget har i alt henholdsvis
14 og 24 elever pr. 5. september.
Med den foreslåede bestemmelse vil en fri grundskole
efter at have modtaget et påbud, jf. friskolelovens § 24
a, som ikke opfyldes inden for fristen, ikke længere
være omfattet af bestemmelser om frie grundskoler og vil
få frataget statstilskud, hvis skolen mangler én eller
flere elever i én af de tre klassetrinsgrupper i et bestemt
år. Det vil sige, at en skole stadig kan være omfattet
af lovens bestemmelser om frie grundskoler og kunne modtage
statstilskud, selvom den ikke har elever på ét
klassetrin, for eksempel 2. klassetrin i et år, men dog har
mindst ni elever på børnehaveklassetrin og 1.
klassetrin. Hermed fastholdes størrelsen af det
pædagogiske miljø samt ønsket om at give
børnene oplevelse af et skolemiljø, hvor der kan
skabes sociale relationer med andre børn på samme
alder eller lidt yngre og lidt ældre.
Det foreslås i § 2, stk.
2, at nyoprettede skoler senest i skolens tredje
skoleår skal have mindst ni elever i alt på
børnehaveklassetrin og 1. og 2. klassetrin, senest i skolens
sjette skoleår tillige mindst ni elever i alt på 3.-5.
klassetrin og senest i skolens ottende skoleår skal opfylde
klassetrinskravet fuldt ud. Det foreslås således, at
nyoprettede frie grundskoler kan opbygge skolen nedefra med en
fortløbende klassetrinsopbygning. En skole kan hvert
år oprette en ny børnehaveklasse og bevare de
eksisterende klasser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.
Til nr. 2 (§ 2, stk. 5)
Der foreslås endvidere i § 2,
stk. 5, at følgende skoler undtages fra
klassetrinskravet i stk. 1 og 2:
1) De tyske mindretalsskoler.
2) Skoler, der i skoleåret 2008-2009 var undtaget fra
klassetrinskravet. Det er følgende skoler: Baptisternes
skoler, Brenderup og Omegns Realskole, Byens Skole,
Børneskolen ved Familiehøjskolen
Skærgården, Den Alternative Skole, Det Kongelige
Teaters Balletskole i Odense, Frederiksberg Privatskole,
Guldbæk Friskole, Stenhus Kostskole, Vinderup Realskole og
Ålestrup Realskole.
3) Skoler, der i overensstemmelse med § 19, stk. 1, 6.
pkt., har kunnet få dispensation fra kravet om pr. 5.
september at have mindst 32 elever i alt i børnehaveklasse
og på 1.-7. klassetrin. Det er følgende skoler, der
var i virksomhed i skoleåret 1976-77, og som er eller efter
1967 har været beliggende i landzone eller et hertil
tilsvarende område: Bjergby Friskole, Bonnet Friskole,
Bøgballe Friskole, Bøvling Friskole, Den Lille Skole
i København, Druestrup Friskole, Egebjerg Friskole, Egense
Friskole, Esrom Kost- og Friskole, Fjaltring Friskole,
Fårevejle Fri(- og Efter) skole, Galten Friskole,
Guldbæk Friskole, Haubro-Søttrup Friskole,
Havregården Lille Kost- og Dagskole, Hedegaard Friskole,
Hestkær Friskole, Hundborg Friskole, Højbo Friskole,
Høve Friskole, Jerslev-Østervrå Friskole,
Kassebølle Friskole, Klim Friskole, Lille Egede Friskole,
Nordskovens Friskole, Oure Friskole, Refs Vindinge Friskole, Rudme
Friskole, Rødding Friskole (Spøttrup), Skallerup
Friskole, Skanderup Friskole, Skolen på Slotsvænget,
Skovby Friskole, Skørbæk-Ejdrup Friskole, Thorsted
Friskole, Trunderup Friskole, Vedsted Friskole, Vestbirk Friskole,
Vilsted Friskole, Vindblæs Friskole og Øster
Jølby Friskole.
4) Skoler, der udspaltes af en privat gymnasieskole, som er
overgået til at være en selvejende institution inden
for den offentlige forvaltning, jf. lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.
Til nr. 3 (§ 5, stk. 4)
Det foreslås, at skoler, der har fået godkendt et
andet undervisningssprog end dansk, herunder på en afdeling
af skolen, kan give undervisning i filialer på dette sprog.
Ved filialer forstås en eller flere bygninger, der ligger
uden for geografisk nærhed fra hovedskolen. Det vil sige uden
for gåafstand, hvilket vurderes på baggrund af elevens
alder. Det er en betingelse, at filialen skal være rettet mod
børn af forældre, der kun skal opholde sig i Danmark i
kortere tid, da dette er et krav ved godkendelsen af et andet
undervisningssprog end dansk.
Det forudsættes efter forslaget, at skolen aktuelt
benytter den givne godkendelse til at undervise på et andet
undervisningssprog.
En filial, der ikke overholder lovens krav til filialer, skal
nedlægges og kan ikke overgå til almindelig dansk
friskoleundervisning.
Undervisningsministerens mulighed for at godkende, at
undervisningssproget på en fri grundskole eller en
skoleafdeling er et andet end dansk, berøres ikke af
forslaget. Hidtil har skoler fået godkendt engelsk, tysk og
fransk som undervisningssprog.
Friskolelovens krav om, at undervisningen skal stå
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
jf. lovens § 1, stk. 2, berøres ikke af
forslaget.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 4 (§ 19, stk. 3)
Det foreslås, at filialer for, at skolen kan modtage
tilskud for elever, der undervises i filialen, skal opfylde
friskolelovens krav til antal elever pr. 5. september i
friskolelovens § 19, stk. 1, 1., 2. og 4. pkt. Det vil sige,
at skoler, der giver undervisning i filialer, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3, skal opfylde lovens elevtalskrav i § 19, stk.
1, 1., 2. og 4. pkt., for hovedskolen og for filialerne hver for
sig. Opfylder hovedskolen ikke mindsteelevtalskravet, vil skolen
som sådan ikke være tilskudsberettiget, uanset at
filialen har det krævede antal elever.
Det vil således efter forslaget være en betingelse
for, at en skole kan få tilskud for elever i filialer, at der
pr. 5. september er mindst 32 elever sammenlagt i
børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin både
på hovedskolen og på eventuelle filialer. Opfylder
filialen ikke denne betingelse, oppebærer skolen ikke tilskud
for eleverne, der undervises i filialen, men dette får det
ikke konsekvenser for tilskuddet for eleverne på hovedskolen,
hvis hovedskolen har mindst 32 elever.
For nyoprettede filialer indebærer forslaget, at
filialen i det første skoleår skal have mindst 14
elever og i det andet skoleår mindst 24 elever for, at
eleverne på filialen kan tælle med ved
tilskudsberegningen. Dermed får en nyoprettet filial tre
år til at opnå mindst 32 elever i
børnehaveklasse og fra 1.-7. klassetrin, hvilket er
tilsvarende bestemmelserne for en nyoprettet skole, jf.
friskolelovens § 19, stk. 1, 4. pkt.
Elever, der undervises på filialer, vil ikke kunne
tælles med ved opgørelsen af mindsteelevtalskravet
på hovedskolen, og elever på hovedskolen vil ikke kunne
tælles med opgørelsen af mindsteelevtalskravet
på filialer. Dermed fastholdes størrelsen af det
pædagogiske miljø både på hovedskolen og
på filialer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 5 (§ 24 a, stk. 2)
Det foreslås, at et påbud efter friskolelovens
§ 24 a om at overholde klassetrinskravene i de
foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 1 og 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, gives med frist til den
førstkommende 5. september. Såfremt skolen ikke efter
dette tidspunkt opfylder påbuddet, træffer
undervisningsministeren afgørelse om, at skolen med virkning
fra det følgende skoleår ikke længere er en fri
grundskole efter friskoleloven og ikke kan modtage tilskud efter
loven.
Af hensyn til elevernes skolegang og ud fra et
proportionalitetshensyn foreslås, at en overgang til ikke
længere at være en fri grundskole efter friskoleloven
ikke skal ske i skoleåret, men senest ved udgangen af
skoleåret. Skolen kan ikke fortsætte som en fri
grundskole efter friskoleloven, selv om den på et tidspunkt,
der ligger mellem fristens udløb og skoleårets
afslutning, lever op til lovens klassetrinskrav. Gives skolen
eksempelvis et påbud om at overholde klassetrinskravet pr. 5.
september 2011, og opfyldes dette ikke, vil skolen senest i juli
2012 ophøre med at være en fri grundskole efter
friskoleloven.
Fortsætter skolen sin undervisning efter dette
tidspunkt, er undervisningen efter forslaget at anse som
hjemmeundervisning, jf. kapitel 8. Det betyder, at
kommunalbestyrelserne i eleverne hjemkommuner skal føre
tilsyn med undervisningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 1, stk. 3)
Bestemmelsen justeres som konsekvens af lovforslagets §
2, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.3.
Til nr. 2 (§ 2, stk. 2)
Det foreslås i § 2, stk. 2, 2.
pkt., at private gymnasieskoler, der udbyder undervisning,
der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er
adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, kan
give denne undervisning i filialer. Ved filialer forstås en
eller flere bygninger, der ligger uden for geografisk nærhed
fra hovedskolen. Der kan for eksempel være tale om
undervisning i International Baccalaureate (IB). En filial, der
ikke overholder lovens krav til filialer, skal nedlægges og
kan ikke overgå til almindelig gymnasial undervisning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 3 (§ 2, stk. 3)
Det foreslås i § 2, stk.
3, at kravet om geografisk nærhed ikke skal
gælde for private gymnasieskoler med en grundskoleafdeling,
der giver undervisning til elever, der samtidig modtager anden
undervisning af en statslig institution.
Der tænkes bl.a. på statslige institutioner, hvor
eleverne deltager i andre tidskrævende aktiviteter, som det
offentlige også ønsker at tilgodese, og som
kræver en særlig hensyntagen. Det kan for eksempel
være Det Kongelige Teaters boglige undervisning af teatrets
balletelever. Det er efter forslaget et krav, at den
pågældende private gymnasieskole skal have hjemsted i
den kommune, hvor den statslige institution ligger eller i en
nabokommune hertil, sådan at eleverne på rimelig kort
tid eventuelt med offentlige transportmidler kan nå til
hovedskolen, for eksempel i forbindelse med fysikundervisning i
særlige faglokaler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.3.
Til nr. 4 (§ 17, stk. 5)
Efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 5, foreslås, at elever,
der ikke undervises på hovedskolen, ikke tæller med ved
opfyldelsen af mindsteårselevtalskravet i stk. 1, nr. 1, i
lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser). Skolen kan ikke ved
at have elever på filialer eller på en statslig
institution opfylde mindsteårselevtalskravet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1. og 2.3.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft
den 1. august 2010.
Der foreslås i stk. 2, at § 5, stk. 4, 2. pkt. og
§ 19, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, om, at der kan oprettes
filialer til frie grundskoler med et andet undervisningssprog end
dansk og om elevtalskrav for filialer, skal træde i kraft den
1. april 2010. Tilsvarende foreslås, at den ved lovforslagets
§ 2, nr. 1-4, foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2,
2. pkt., og stk. 3, og § 17, stk. 5, i lov om private
gymnasier, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser) skal træde i kraft den 1.
april 2010. Herved får skolerne mulighed for at oprette
filialer inden begyndelsen af skoleåret 2010-11. Desuden kan
private gymnasieskoler med grundskoleafdeling inden begyndelsen af
skoleåret 2010-11 indgå aftale med en statslig
institution, der ligger i skolekommunen eller i en nabokommune, om
at give undervisning i den statslige institutions bygninger.
Det foreslås i stk. 3, at dispensation givet efter den
hidtil gældende bestemmelse i friskoleloven fortsat har
virkning. Der har været givet dispensation til Rudolf Steiner
Skolen i Odense til, at skolen kan undervise svært
handicappede elever i en bygning, der ligger ca. 17 km fra
hovedskolen. Denne dispensation vil forsat have virkning efter
denne lovs ikrafttræden.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | § 1 I lov om friskoler og private grundskoler
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 3. juli 2009, som
ændret ved lov nr. 589 af 26. juni 2009 og lov nr. 591 af 26.
juni 2009, foretages følgende ændringer: |
§ 2.
En fri grundskole skal mindst omfatte børnehaveklasse og 1.-
7. klassetrin, jf. dog § 41 om grundskoleafdelinger ved
private gymnasieskoler. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1 i
særlige tilfælde. Stk. 3.
Undervisningssproget i en fri grundskole er dansk. I de tyske
mindretalsskoler er undervisningssproget dog tysk.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde
godkende, at undervisningssproget er et andet end dansk. Stk. 4.
En fri grundskole, der modtager tilskud i henhold til denne lov,
kan omfatte en kostafdeling for 6.-10. klassetrin. | | 1.§ 2, stk. 1 og 2, affattes således: »En fri grundskole skal, jf. dog
§ 41, den 5. september i skoleåret med de
begrænsninger, der følger af stk. 2, have mindst 1) ni elever i alt på
børnehaveklassetrin og 1. og 2. klassetrin, 2) ni elever i alt på 3.-5.
klassetrin og 3) seks elever i alt på 6. og 7.
klassetrin. Stk. 2. En
nyoprettet skole skal opfylde kravet i stk. 1, nr. 1, senest i
skolens tredje skoleår, kravet i stk. 1, nr. 2, senest i
skolens sjette skoleår og kravet i stk. 1, nr. 3, senest i
skolens ottende skoleår.« 2. I § 2 indsættes som stk. 5: »Stk. 5.
Kravene i stk. 1 og 2 gælder ikke for 1) de tyske mindretalsskoler, 2) skoler, der i skoleåret 2008-2009
var undtaget fra klassetrinskravet i den dagældende lovs
§ 2, stk. 1, 3) skoler, der er omfattet af § 19,
stk. 1, 6. pkt., og 4) skoler, der er udspaltet af en privat
gymnasieskole, som er overgået til at være en
selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, jf.
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v.« |
§ 5.
(…) Stk. 2 og
3. (…) Stk. 4.
Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige
dette krav. Stk. 5-10.
(…) | | 3.§ 5, stk. 4, 2. pkt., affattes
således: »Skoler, der har fået godkendt
et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 3.
pkt., kan dog give undervisning på dette sprog i
filialer.« |
§ 19.
(…) Stk. 2.
(…) | | 4. I § 19 indsættes som stk. 3: »Stk. 3.
Stk. 1, 1., 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse på
filialer, jf. § 5, stk. 4, 2. pkt. Elever, der undervises i
filialen, tæller ikke med ved hovedskolens opgørelse
af sit elevtal.« |
§ 24
a. (…) | | 5. I § 24 a indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Et påbud om at overholde kravene i § 2, stk. 1 og 2,
gives med frist til den førstkommende 5. september. Opfylder
skolen ikke et sådant påbud, er skolen med virkning fra
det følgende skoleår ikke længere en fri
grundskole efter denne lov og kan ikke modtage tilskud efter denne
lov. Eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i
den undervisningspligtige alder vil herefter være omfattet af
kapitel 8.« |
| | | § 2 I lov nr. 574 af 9. juni 2006 om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser), som ændret ved § 2 i
lov nr. 543 af 17. juni 2008, lov nr. 1409 af 27. december 2008 og
§ 3 i lov nr. 48 af 28. januar 2009, foretages følgende
ændringer: |
§ 1.
(…) Stk. 2.
(…) Stk. 3.
Undervisningsministeren kan endvidere tilbagekalde godkendelsen,
hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig
sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet i § 2,
stk. 3, om uafhængighed og forvaltning af skolens eller
kursets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt
på, om 1) skolen eller kurset indgår i et
fællesskab eller et samarbejde med skoler eller kurser,
institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der
indebærer en nærliggende risiko for, at skolen eller
kurset styres af andre, 2) skolens eller kursets midler anvendes
til formål uden for skolen eller kurset, 3) skolens eller kursets ledelse og
lærere står i et juridisk eller økonomisk
afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner
m.fl. eller 4) skolens elever eller kursets kursister
udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde el.lign.
på en måde, der er usædvanlig for
skoleformen. Stk. 4.
(…) | | 1. I § 1, stk. 3, ændres »§
2, stk. 3« til: »§ 2, stk. 4«. |
§ 2.
(…) Stk. 2.
Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af
hinanden. Stk. 3 og
4. (…) | | 2. I § 2, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Dog kan skoler, der udbyder
undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen,
som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark,
jf. § 45, stk. 2, i gymnasieloven og § 40, stk. 2, i
hf-loven, give denne undervisning i filialer.« 3. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke: »Stk. 3.
En skole med en grundskoleafdeling, der giver undervisning til
elever, der samtidig modtager anden undervisning af en statslig
institution, der ligger i skolekommunen eller en nabokommune, kan
give undervisning i den statslige institutions
bygninger.« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5. |
§ 17.
(…) Stk. 2-4.
(…) | | 4. I § 17 indsættes som stk. 5: »Stk. 5.
Elever, der undervises i filialer, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt.,
eller i bygninger tilhørende en statslig institution, jf.
§ 2, stk. 3, indgår ikke i opgørelsen af antal
elever efter stk. 1, nr. 1.« |
| | | § 3 Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2. Stk. 2. §
5, stk. 4, 2. pkt., og § 19, stk. 3, i lov om friskoler og
private grundskoler m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr.
3 og 4, og § 2, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, og § 17, stk.
5, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser), som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 1-4, træder i kraft den 1. april
2010. Stk. 3.
Dispensation givet i medfør af den hidtil gældende
bestemmelse i § 5, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og
private grundskoler m.v., har fortsat virkning efter denne lovs
ikrafttræden. |