Fremsat den 29. januar 2010 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Friere rammer for placering af fag på
lavere klassetrin, udvidelse af loft for undervisningstid,
øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer
i folkeskolens indskoling m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, foretages
følgende ændringer:
1. § 5,
stk. 5 , affattes således:
»Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at undervisning i de fag, der er
nævnt i stk. 2-4, tillige kan gives på andre klassetrin
inden for 1.-9. end fastsat i stk. 2-4. Undervisningen kan ikke
træde i stedet for den undervisning i faget, der skal
foregå på de i stk. 2-4, nævnte klassetrin. Hvis
der på skolen gives undervisning efter 1. pkt., skal det
sikres, at det er muligt at følge undervisning i faget, der
er tilrettelagt alene ud fra, at der undervises på de
klassetrin, der er nævnt i stk. 2-4.«
2. I
§ 13, stk. 6 , indsættes
efter 2. pkt.:
»Skolens leder kan
beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af
fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først
gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers
påbegyndelse.«
3. I
§ 14, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »om bedømmelse og
karaktergivning,«: »om klager i forbindelse med
prøver, om at omprøve og ombedømmelse kan
resultere i en lavere karakter,«.
4. I
§ 16, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »6 timer« til: »syv
timer«.
5. I
§ 19 f, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »bedømmelse og
karaktergivning,«: »klager i forbindelse med
prøver, at omprøve og ombedømmelse kan
resultere i en lavere karakter,«.
6.
Efter § 19 h, stk. 3,
indsættes efter 3. pkt.:
»Skolens leder kan
beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af
fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først
gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers
påbegyndelse.«
7. I
§ 24, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »1. december året forud for begyndelsen af
det skoleår, hvor nedlæggelsen forventes at finde
sted« til: »1. marts i det kalenderår, hvor
nedlæggelsen skal have virkning fra august«.
8. I
§ 24 a, 4. pkt., ændres
»ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til:
»indenrigs- og socialministeren«.
9. I
§ 25, stk. 7, 1. pkt., og § 34, stk. 3, 1. pkt., udgår
»på et møde«.
10. I
§ 29 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at personale med uddannelse som nævnt i § 28,
stk. 1, kan forestå undervisningsopgaver i
børnehaveklassen, når det sker i samarbejde med
personale som nævnt i stk. 1. Det er en betingelse, at der er
tale om opgaver inden for lærernes kompetence og de
pågældendes kvalifikationer i øvrigt.«
11. I
§ 40, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter »rammer for klassedannelsen,«:
»eventuel undervisning efter § 5, stk. 5,«.
12. I
§ 40, stk. 3, indsættes
efter 1. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen
skal sikre, at der fastsættes en læseplan for
undervisning efter § 5, stk. 5.«
13. I
§ 44, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »skoledagens længde,«:
»eventuel undervisning efter § 5, stk. 5,«.
14. I
§ 47 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 2-5« til: »stk.
2-6«.
15. I
§ 51 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Kommunalbestyrelsens
afgørelser om det nærmere indhold af
specialundervisningen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder,
jf. § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5, kan inden 4 uger fra
afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54,
stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående
specialundervisning, jf. § 51 a.«
16. I
§ 51 a, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »De Samvirkende Invalideorganisationer«
til: »Danske Handicaporganisationer«.
17.
Efter § 51 a indsættes:
Ȥ 51
b. Klage til Klagenævnet for vidtgående
specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5 og stk. 8-9, skal
indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den
myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er
grundlag for at give klager helt eller delvist medhold.
Stk. 2. Giver den
myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren
medhold, sender myndigheden klagen og begrundelse for
afgørelsen og genvurderingen videre til Klagenævnet
for vidtgående specialundervisning.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
behandlingen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for
genvurdering og videresendelse af klager.«
18. § 55
a ophæves.
19. I
§ 57 a, stk. 3, ændres
»20« til: »21«, og efter nr. 12
indsættes som nyt nummer:
»13) 1 medlem
efter indstilling fra Professionshøjskolernes
Rektorkollegium.«
Nr. 13-16 bliver herefter nr. 14-17.
20. I
§ 57 a, stk. 3, nr. 14, der bliver
nr. 15, ændres »De Samvirkende
Invalideorganisationer« til: »Danske
Handicaporganisationer«.
21. I
§ 57 b, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »inden den 1. marts«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august
2010.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning |
2. Lovforslagets hovedpunkter |
2.1. Friere rammer for placering af fag
på lavere klassetrin |
2.1.1. Gældende ret |
2.1.2. Den foreslåede ordning |
2.2. Mulighed for at udskyde tidspunktet
for afgivelse af sidste standpunktskarakterer |
2.2.1. Gældende ret |
2.2.2. Den foreslåede ordning |
2.3. Mulighed for en dårligere
karakter ved klage over prøvekarakterer |
2.3.1. Gældende ret |
2.3.2. Den foreslåede ordning |
2.4. Udvidelse af loft for daglig
undervisningstid |
2.4.1. Gældende ret |
2.4.2. Den foreslåede ordning |
2.5. Udskydelse af fristen for beslutning
om skolenedlæggelse |
2.5.1. Gældende ret |
2.5.2. Den foreslåede ordning |
2.6. Øget fleksibilitet i reglerne
om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling |
2.6.1. Gældende ret |
2.6.2. Den foreslåede ordning |
2.7. Etablering af klageadgang til
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning for
så vidt angår specialundervisning i
dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder |
2.7.1. Gældende ret |
2.7.2. Den foreslåede ordning |
2.8. Ændring af procedure i
forbindelse med indbringelse af sager for Klagenævnet for
vidtgående specialundervisning (genvurdering) |
2.8.1. Gældende ret |
2.8.2. Den foreslåede ordning |
2.9. Øvrige ændringer |
3. Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner |
4. Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner |
5. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet |
6. Administrative konsekvenser for
borgerne |
7. Miljømæssige
konsekvenser |
8. Forholdet til EU-retten |
9. Høring |
10. Sammenfattende skema |
1. Indledning
Regeringen har i oktober 2009 fremlagt en omfattende
handlingsplan »Mere tid til velfærd. Regeringens plan
for mindre bureaukrati i kommuner og regioner«. Planen skal
give kommuner, regioner og de offentlige ledere og ansatte, der er
tættest på borgerne, større frihed til selv at
beslutte, hvordan opgaverne løses, og gennemførelse
af planen vil betyde, at medarbejdere i kommuner og regioner
aflastes for administrative opgaver, så de i stedet kan
koncentrere sig om kerneopgaverne.
Handlingsplanen indeholder 105 forenklingsforslag på de
store velfærdsområder - folkeskolen, dagtilbud,
arbejdet med udsatte børn og unge, ældre,
handicapområdet, integrations- og
udlændingeområdet samt sundhedssektoren. De mange
forslag, hvoraf nogle kræver lovændringer, mens andre
kan gennemføres administrativt, er resultatet af en lang
proces. Flere tusinde offentlige ledere og medarbejdere i kommuner
og regioner har medvirket i en omfattende kortlægning af,
hvordan de bruger deres arbejdstid, og er kommet med forslag til,
hvordan reglerne kan forenkles.
Partierne bag folkeskoleloven er enige om at gennemføre
en række ændringer af folkeskoleloven, hvoraf de under
pkt. 2.1, 2.4, 2.5, 2.6 og 2.8 nævnte udspringer af
handlingsplanen, mens de ændringer, der er nævnt under
pkt. 2.2, 2.3, 2.7 og 2.9 er begrundet i andre forhold.
Dette lovforslag indeholder hovedsagelig forslag til de
ændringer af bekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009
af lov om folkeskolen (folkeskoleloven), der skal til for at kunne
gennemføre de således aftalte initiativer på
folkeskoleområdet. De under 2.1, 2.4, 2.5, 2.6 og 2.8
nævnte forslag indgår samtidig som et element i
regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om
frigørelse af ressourcer til borgernær service i
kommunerne i 2009-2013.
Lovforslagets hovedpunkter er på denne baggrund
følgende:
- Friere rammer for placering af fag på lavere
klassetrin, jf. afsnit 2.1
- Mulighed for at udskyde tidspunktet for afgivelse af sidste
standpunktskarakterer, jf. afsnit 2.2
- Mulighed for en dårligere karakter ved klage over
prøvekarakterer, jf. afsnit 2.3
- Udvidelse af loft for daglig undervisningstid, jf. afsnit
2.4
- Udskydelse af fristen for beslutning om
skolenedlæggelse, jf. afsnit 2.5
- Øget fleksibilitet i reglerne om
uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling, jf. afsnit
2.6
- Etablering af klageadgang til Klagenævnet for
vidtgående specialundervisning for så vidt angår
specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder,
jf. afsnit 2.7
- Ændring af procedure i forbindelse med indbringelse af
sager for Klagenævnet for vidtgående
specialundervisning (genvurdering), jf. afsnit 2.8
- Øvrige ændringer, jf. afsnit 2.9.
Det forventes, at undervisningsministeren herudover under
behandlingen i Folketinget med Uddannelsesudvalget, herunder
partierne bag folkeskoleloven, vil drøfte behovet for at
give kommunerne bedre muligheder for fælles ledelse på
folkeskoleområdet.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Friere rammer for placering af
fag på lavere klassetrin
2.1.1. Gældende ret
Folkeskoleloven regulerer, i hvilke fag der skal foregå
obligatorisk undervisning og på hvilke klassetrin, jf. lovens
§ 5, stk. 2-4. Lovens § 5, stk. 5, giver skolerne
mulighed for tillige at undervise i den obligatoriske
fagrække på højere klassetrin, end der er
fastsat i den gældende lovs § 5, stk. 2. Det
medfører, at der i dag kan undervises i videre omfang i
fagene musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd,
hjemkundskab og natur/teknik. Efter folkeskolelovens § 55 a
kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at skolerne kan
gennemføre forsøg med tysk og fransk fra 6.
klassetrin.
Særligt for faget kristendomskundskab gælder det,
at der skal undervises i faget på alle klassetrin, bortset
fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted,
idet det har været lagt til grund, at den gældende
hjemmel i folkeskolelovens § 5, stk. 5, ikke har muliggjort
undervisning i faget på dette klassetrin.
2.1.2. Den foreslåede
ordning
Med det formål at øge skolernes muligheder for
selv at tilrettelægge undervisningen efter lokale
ønsker og behov foreslås det at give
kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at der kan undervises
i videre omfang end det, der er fastsat lovkrav om. Med forslaget
bliver der således mulighed for at undervise i de
obligatoriske fag, ikke alene på højere klassetrin,
men generelt på andre klassetrin end de foreskrevne. Som
noget nyt vil bestemmelsen også omfatte tilbudsfagene tysk
henholdsvis fransk, hvilket medfører, at bestemmelsen i
§ 55 a om forsøgsordningen ophæves.
Forslaget vil berøre alle fagrækkens fag, bortset
fra dansk, matematik og idræt, der i forvejen har
undervisning på alle klassetrin. For faget
kristendomskundskab medfører forslaget, at der efter lokal
beslutning kan undervises i dette fag også på det
klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Dette
ændrer ikke ved, at der fortsat skal afsættes den
nødvendige tid til konfirmationsforberedelse inden for de
rammer og principper, der lokalt er fastsat for skoledagens
længde, jf. den gældende bestemmelse i § 53, stk.
2, i folkeskoleloven, og at der derfor skal tages højde for
konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1, 11-13 og 18.
2.2. Mulighed for at udskyde
tidspunktet for afgivelse af sidste standpunktskarakterer
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 6, og
§ 19 h, stk. 3, at standpunktskarakterer skal gives mindst to
gange årligt på 8.-10. klassetrin. Det fremgår
endvidere, at de sidste standpunktskarakterer skal gives
umiddelbart før de skriftlige prøver.
2.2.2. Den foreslåede
ordning
Det har været fremført, at det forhold, at de
sidste standpunktskarakterer ifølge folkeskoleloven skal
afgives umiddelbart før de skriftlige prøver,
betyder, at eleverne ikke er motiverede til at deltage i
undervisningen i perioden efter de skriftlige prøver og
før de mundtlige prøver i de fag, som ikke er
udtrukket som prøvefag.
Det foreslås på denne baggrund, at der gives
skolerne større råderum med hensyn til tidspunktet for
afgivelse af standpunktskarakterer, sådan at de sidste
standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke
afsluttes med en skriftlig prøve, også kan gives
umiddelbart før de mundtlige prøvers
påbegyndelse. Den enkelte skole kan således vælge
den løsning, som skolen finder mest hensigtsmæssig i
forhold til sine elever.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 2 og nr. 6.
2.3. Mulighed for en dårligere
karakter ved klage over prøvekarakterer
2.3.1. Gældende ret
Reglerne om behandling af klager i forbindelse med
folkeskolens afsluttende prøver findes i
bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens
afsluttende prøver
(prøvebekendtgørelsen).
Det fremgår af prøvebekendtgørelsens
§ 41, stk. 1, at klager over forhold ved folkeskolens
afsluttende prøver indgives af eleven eller elevens
forældre til skolens leder. Klagen kan vedrøre enten
prøveforløbet, herunder eksaminators og censors
dispositioner, eller bedømmelsen af prøven, dvs.
karakteren.
Det er skolens leder, der behandler og træffer
afgørelse i klagesagerne, jf. bekendtgørelsens §
41, stk. 2. Skolens leder skal i første omgang foretage en
vurdering af klagen og derefter træffe afgørelse om,
hvorvidt klagesagen skal fremmes eller afvises som åbenbart
grundløs. I tilfælde af afvisning af klagen som
åbenbart grundløs modtager klageren en skriftlig og
begrundet afgørelse herom.
Vurderer skolens leder, at sagen skal fremmes,
forelægges klagen de oprindelige bedømmere med henblik
på en faglig udtalelse. Klageren får
efterfølgende lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden
skolens leder træffer afgørelse i sagen. Skolens leder
kan træffe afgørelse om en ny bedømmelse af
prøven (ombedømmelse), at klageren får tilbud
om ny prøve (omprøve), eller at klageren ikke
får medhold i sin klage, jf. bekendtgørelsens §
41, stk. 3. Afgørelsen skal være skriftlig og
begrundet. Skolens leder kan kun træffe afgørelse om
ombedømmelse eller omprøve, når der foreligger
særlige omstændigheder, der giver anledning til
berettiget tvivl om bedømmelsen, jf. bekendtgørelsens
§ 41, stk. 4.
Det fremgår af prøvebekendtgørelsens
§ 41, stk. 5, at ombedømmelse og omprøve i
forbindelse med klager over forhold ved prøverne ikke kan
føre til en lavere karakter. Ligeledes kan
ombedømmelse og omprøve, der tilbydes ved fejl og
mangler af betydning for karakterfastsættelsen, heller ikke
resultere i en lavere karakter, jf.
prøvebekendtgørelsens § 40, stk. 1.
2.3.2. Den foreslåede
ordning
Arbejdsgruppen vedr. prøver og eksamener (den
såkaldte Thune-arbejdsgruppe) anbefalede i sin rapport fra
januar 2008, at det eksisterende klagesystem på prøve-
og eksamensområdet gennemgås med henblik på en
omlægning, der sikrer eksaminandernes retssikkerhed uden
samtidig at være unødig bureaukratisk og
omkostningstungt. I den forbindelse anbefalede arbejdsgruppen, at
man samtidig hermed overvejer at ændre de gældende
regler, således at det ikke længere vil være
risikofrit at klage over en prøve.
På området for de gymnasiale og erhvervsrettede
uddannelser m.v. er der den 11. november 2009 fremsat lovforslag (L
58) om ændring af reglerne for behandling af klager over
bedømmelsen af prøver m.v. med henblik på
ikrafttræden den 1. september 2010. Lovforslaget
indebærer, at en klager fremover vil kunne meddeles en lavere
karakter end oprindeligt angivet, hvis klage over en prøve
medfører, at der træffes afgørelse om at
tilbyde klager en ombedømmelse, og klager tilkendegiver at
ønske dette. Ændringen omfatter alle de uddannelser,
der er omfattet af bekendtgørelse nr. 738 af 9. juli 2009 om
prøver i de almene og studieforberedende ungdoms- og
voksenuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og
bekendtgørelse nr. 782 af 17. august 2009 om prøver
og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.
I forlængelse heraf foreslås det, at reglerne
på folkeskoleområdet ændres tilsvarende,
således at det fremover heller ikke vil være risikofrit
at klage over karakteren ved en afsluttende prøve.
Ændringen skal medvirke til at sikre, at elevernes
præstationer til enhver tid bedømmes med de materielt
korrekte karakterer.
Det foreslås på den baggrund, at
undervisningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte
regler om klager i forbindelse med prøver og regler om, at
omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere
karakter. Bestemmelsen vil blive udmøntet, således at
ombedømmelse og omprøve i forbindelse med en klage
over en afsluttende prøve kan føre til en lavere
karakter end den oprindeligt givne. Der foreslås ingen
ændringer for så vidt angår reglerne om
ombedømmelse og omprøve i forbindelse med fejl og
mangler af betydning for karakterfastsættelsen, hvilket
betyder, at omprøve og ombedømmelse i disse
situationer heller ikke fremover vil kunne føre til en
lavere karakter.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 3 og nr. 5.
2.4. Udvidelse af loft for daglig
undervisningstid
2.4.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 16, stk. 3, 2. pkt., må
den højeste daglige undervisningstid for
børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin ikke overstige seks
timer, bortset fra ved særlige arrangementer. Fra 4.
klassetrin gælder der ikke regler om et loft for den daglige
undervisningstid.
Der er i kommuner og på skoler en opfattelse af, at
bestemmelsen undertiden står i vejen for en
hensigtsmæssig tilrettelæggelse af
undervisningen.
I Svendborg Kommune pågår således et
treårigt samarbejde, der er indgået med Team Danmark og
udløber med udgangen af 2010/11, der blandt andet har til
formål at foretage forskningsbaseret dokumentation af
elevernes fysiske og sundhedsmæssige udvikling ved
øget satsning på idræt og anden fysisk
aktivitet. De involverede skoler havde fået midler til at
give eleverne seks ugentlige idrætstimer, idet man samtidig
ønskede at fastholde en timetildeling svarende til de
vejledende timetal for de øvrige fag. For nogle af skolerne
gav dette problemer med loftet for den daglige undervisningstid, da
det var nødvendigt at overskride loftet med mellem 25 og 35
minutter en enkelt dag om ugen. Tilrettelæggelsen blev
godkendt af Undervisningsministeriet som led i et forsøg i
medfør af folkeskolelovens § 55, stk. 1.
Andre kommuner har vurderet, at det af
integrationsmæssige hensyn har været nødvendigt
at udvide den daglige undervisningstid til mere end de seks timer,
og der er med ministeriets tilladelse blevet etableret en
række forsøg. En længere skoledag medvirker til
at fremme integrationen ved, at flere tosprogede børn
får udvidede muligheder for at tilegne sig det danske sprog,
den danske kultur m.v. ved at kunne deltage i legebetonede
undervisningsaktiviteter i skolens regi.
2.4.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at loftet for den højeste daglige
undervisningstid for børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin
hæves fra seks til syv timer med henblik på at give
kommunerne større frihed til at styrke fagligheden ved at
give flere undervisningstimer og derigennem give bedre betingelser
for at inddrage undervisningsmetoder, arbejds- og aktivitetsformer,
der tilgodeser de enkelte elevers forskellige forudsætninger.
Samtidig kan det øgede timetal medvirke til, at
særlige lokale behov og forudsætninger kan
imødekommes.
Med forslaget kan kommunalbestyrelsen uden at skulle
ansøge ministeriet om tilladelse beslutte at etablere
eksempelvis særlige undervisningstilbud omfattende
børnehaveklassen til og med 3. klasse på en eller
flere af kommunens skoler, hvor undervisningstimetallet overstiger
timetallet på kommunens øvrige skoler.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 4.
2.5. Udskydelse af fristen for
beslutning om skolenedlæggelse
2.5.1. Gældende ret
I dag skal endelig beslutning om skolenedlæggelse
være truffet senest den 1. december året forud for
begyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen
forventes at finde sted, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 4, 2.
pkt.
Som det er i dag, går der otte måneder fra, at den
endelige beslutning senest skal være truffet, og til den
endelige nedlæggelse finder sted. Det betyder, at elever og
lærere ofte begynder at søge væk fra skolen mere
end et halvt år, inden skolen nedlægges. Det gør
det svært for kommunen at opretholde undervisningen på
skolen i perioden frem til skolenedlæggelsen og styrke
skolestrukturen.
2.5.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås at udskyde denne frist for
kommunalbestyrelsens beslutning til den 1. marts i det år,
hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Forslaget
skal give kommunerne større frihed til at
tilrettelægge beslutningsprocessen og forbedre muligheden for
at opretholde undervisningen på skolen i perioden frem til
skolenedlæggelsen.
Forslaget har til hensigt at lette kommunernes arbejdsgang og
reducere den beskrevne afvandringseffekt.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 7.
2.6. Øget fleksibilitet i
reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens
indskoling
2.6.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens kapitel 4 skal undervisningen på
1.-10. klassetrin varetages af læreruddannede, mens
undervisningen i børnehaveklassen skal varetages af
pædagoguddannede børnehaveklasseledere. Der er efter
loven en vis begrænset adgang til, at læreruddannede
kan undervise i børnehaveklassen, og til at
pædagoguddannede kan undervise fra børnehaveklassen
til og med 2. klasse. Der henvises nærmere til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.
Samordnet indskoling blev oprindelig introduceret i
folkeskoleloven ved lov nr. 270 af 6. juni 1985 med
ikrafttræden den 1. august 1986. Ét hovedpunkt dengang
var at åbne mulighed for en mere omfattende samordning af
indhold og samarbejdsformer på tværs af
børnehaveklassen og de efterfølgende to klassetrin. I
den forbindelse blev der indført et fælles - udvidet -
undervisningsbegreb i de nævnte klasser, der også
omfatter leg og andre udviklende aktiviteter. Det udvidede
undervisningsbegreb er i dag en integreret del af den daglige
undervisning på de første klassetrin. Samordnet
indskoling kan gennemføres på flere måder, som
har det til fælles, at lærere i dele af undervisningen
virker i børnehaveklassen, og at
børnehaveklasselederen i dele af undervisningen virker i 1.
og/eller 2. klasse med henblik på at støtte op om
samordning af indhold og arbejdsformer. Der kan være tale om
fælles undervisning af eleverne på tværs af
børnehaveklassen og de efterfølgende klassetrin, men
undervisningen behøver ikke nødvendigvis være
fælles. De nærmere grænser for adgangen til at
etablere samordnet indskoling fremgår ikke direkte af loven,
men fremgår af lovens forarbejder. Et centralt element er, at
der på større skoler forudsættes at være
en vis balance mellem anvendelsen af pædagoguddannede i
undervisningen af 1.-2. klasse og anvendelsen af
læreruddannede i undervisningen af børnehaveklassen,
herunder at det skal sikres, at undervisningen i
børnehaveklasserne overvejende varetages af
pædagoguddannede, mens der på små skoler ikke
gælder en sådan forudsætning.
Undervisningsministeren har siden 1998 godkendt en række
forsøg med skolestart, hvormed de lærer-uddannedes og
de pædagoguddannedes samarbejdsflader i forhold til
undervisningen kan række ud over gældende regler. I
forsøgene har pædagoguddannede i dele af
undervisningen kunnet varetage selvstændige
undervisningsopgaver fra 1.-3. klassetrin i teamsamarbejde med
lærerne og vice versa. Erfaringerne med forsøgene er
gode.
2.6.2. Den foreslåede
ordning
Regeringen vil give kommunerne en øget fleksibilitet i
anvendelsen af personaleressourcerne. Der stilles derfor forslag
om, at kommunalbestyrelsen får en almindelig adgang til at
beslutte, at læreruddannede kan forestå
undervisningsopgaver i børnehaveklassen.
Læreruddannede vil efter forslaget kun kunne varetage
opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes
kvalifikationer i øvrigt, jf. også den eksisterende
adgang i folkeskolelovens § 28, stk. 2, til at anvende
såkaldte faglærere i undervisningen af 1.-10. klasse,
nemlig personer med særlige kvalifikationer til at undervise
i enkelte fag. Forslaget anerkender, at læreruddannelsen
giver nogle generelle pædagogiske færdigheder, som en
læreruddannet vil kunne drage nytte af også i
børnehaveklassen. Det ligger herudover i dels § 28,
stk. 2, dels forslaget, at skolelederen må vurdere konkret,
om den pågældende har de nødvendige
kvalifikationer til at varetage de opgaver, vedkommende
sættes til.
En læreruddannet vil efter forslaget kun - bortset fra
på små skoler - kunne varetage dele af undervisningen i
børnehaveklassen, og det skal ske i et samarbejde med
børnehaveklasselederen. Samarbejde behøver dog ikke
at involvere samundervisning forstået som samtidig
tilstedeværelse i klassen.
Det vil - bortset fra på små skoler - fortsat
være en betingelse, at undervisningen i
børnehaveklassen overvejende skal forestås af en
børnehaveklasseleder. Børnehaveklasselederne har i
kraft af deres uddannelse særlige forudsætninger for at
tilgodese de aktivitets-, organisations- og arbejdsformer, som
indgår i børnehaveklassens undervisning.
Det er op til lokal beslutning, om og i givet fald i hvilket
omfang man vil benytte den foreslåede ekstra mulighed,
herunder til hvilke undervisningsopgaver.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 10.
2.7. Etablering af klageadgang til
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning for
så vidt angår specialundervisning i
dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder
2.7.1. Gældende ret
Børn, der af kommunalbestyrelsen er henvist til
specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller i et
anbringelsessted, er ikke omfattet af adgangen efter
folkeskolelovens § 51, stk. 8, til at klage til
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, selvom
deres specialundervisning er mindst lige så omfattende som
den, der giver klageadgang for andre børn, idet
forældre efter de gældende regler kun har mulighed for
at indbringe sager om indholdet af specialundervisningen for
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet
eller anbringelsesstedet er beliggende.
Disse bestemmelser blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr.
412 af 26. juni 1998 om lov om ændring af folkeskoleloven
(specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder).
Det fremgår af forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 14,
Folketinget 1997-98 (2. samling)), at det kun er børn, der
af de kommunale sociale myndigheder er henvist til et
dagbehandlingstilbud eller anbragt uden for hjemmet i et
anbringelsessted, der kan henvises til specialundervisning i
dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet. Endvidere
fremgår det af forarbejderne, at det kun er børn, der
har så store vanskeligheder, at det i kortere eller
længere tid vil være mest hensigtsmæssigt at
undervise dem i deres anbringelsessted, der kan henvises til
specialundervisning i anbringelsesstedet. Det samme gælder
børn, der er henvist til specialundervisning i et
dagbehandlingstilbud. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at barnet
ikke har behov for specialundervisning, skal barnet indskrives i
folkeskolen. Det samme gælder, hvis barnet har behov for
specialundervisning, der kan opfyldes i forbindelse med
undervisning i en almindelig klasse med støtte, i en
kommunal specialklasse eller i en kommunal specialskole.
Der er i dag ca. 3.000 børn, der er henvist af
kommunalbestyrelsen til specialundervisning i dagbehandlingstilbud
og anbringelsessteder.
2.7.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at forældre til børn, der af
kommunalbestyrelsen er henvist til specialundervisning i et
dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted, får
mulighed for at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser om
det nærmere indhold af specialundervisningen for
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.
Det må vurderes, at antallet af sager, der efter den
foreslåede bestemmelse vil blive indbragt for
klagenævnet, vil være under 50 årligt. Det er
hermed forudsat, at forældre til børn, der henvises
til specialundervisning i dagbehandlingstilbud eller i
anbringelsessteder, klager i det samme omfang som forældre
til børn i folkeskolens specialklasser m.v. Ved vurderingen
er der også taget hensyn til den foreslåede
ændring af proceduren i forbindelse med indbringelse af sager
for klagenævnet, jf. forslagets § 1, nr. 22, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 15.
2.8. Ændring af procedure i
forbindelse med indbringelse af sager for Klagenævnet for
vidtgående specialundervisning (genvurdering)
2.8.1. Gældende ret
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning har
et stigende antal klagesager vedrørende specialundervisning
i folkeskolen, specialundervisning for voksne samt
ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. I et stort
antal af disse klager opnås der - efter at klagen er indgivet
til klagenævnet - enighed mellem forældrene og
myndigheden (kommunen eller regionen).
I dag skal en klage først sendes til klagenævnet,
som derefter sender den til kommunalbestyrelsen til udtalelse,
hvorefter kommunalbestyrelsen, uanset om kommunalbestyrelsen giver
en klager medhold, skal returnere klagesagen til
klagenævnet.
Gennem årene har det vist sig, at ca. 1/3 af
klagesagerne alligevel løses af kommunerne til
forældrenes tilfredshed, når kommunerne modtager klagen
til udtalelse fra klagenævnet. Det fremgår af
klagenævnets årsrapport fra 2008, at klagenævnet
afsluttede 346 sager inden for folkeskoleområdet, hvoraf 162
sager blev realitetsbehandlet. I 31 pct. af sagerne blev der
opnået enighed mellem forældrene og myndigheden,
før klagenævnet traf en endelig
afgørelse.
2.8.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås at ændre reglerne for klage til
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning,
sådan at klager fremover sendes til kommunalbestyrelsen med
henblik på genvurdering. Ændringen betyder, at
sagsbehandlingstiden bliver kortere i alle sager - navnlig i den
tredjedel af klagesagerne, hvor kommunen erfaringsmæssigt
imødekommer forældrene.
Ved forslaget til ændret klageprocedure får
kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere, om der er grundlag for
at give klager helt eller delvist medhold. Der forventes med
hjemmel i den foreslåede § 51 b, stk. 3, fastsat regler
om, at genvurdering normalt skal ske inden fire uger. Det tilsigtes
med forslaget at reducere antallet af klager, der fremsendes til
klagenævnet, idet det vurderes, at gennemførelsen af
en ordning som den foreslåede vil betyde, at et stort antal
af de sager, hvor der opnås enighed mellem forældre og
myndigheden, ikke vil blive videresendt til klagenævnet, men
vil blive løst i mindelighed mellem de implicerede parter.
Der vil herved kunne spares tid til forberedende sagsbehandling
både i kommunerne og i klagenævnet. Hertil kommer, at
nogle af sagerne vil finde en hurtigere afgørelse til gavn
for både elever, forældre og
skoleplanlæggere.
I udtrykket enighed ligger, at forældrene erklærer
sig tilfredse med såvel den fornyede materielle
afgørelse, dvs. sagens udfald, som kommunalbestyrelsens
behandling af de processuelle sagsbehandlingsspørgsmål
i tilknytning hertil. Såfremt forældrene har
erklæret sig enige i den materielle afgørelse, men
fortsat er utilfredse med kommunalbestyrelsens håndtering af
de processuelle sagsbehandlingsregler, vil forældrene i
overensstemmelse med klagenævnets nuværende praksis
fortsat kunne få disse behandlet i nævnet.
På det sociale område findes en ordning som den
her foreslåede. Der henvises til § 66 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
(lovbekendtgørelse nr. 1203 af 10. december 2009).
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 17.
2.9. Øvrige
ændringer
Lovforslaget indeholder endelig forslag til forskellige mindre
ændringer af folkeskoleloven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.8, 9,14, 16, 19,
20 og 21 med tilhørende bemærkninger vedrørende
indholdet af disse forslag. Det bemærkes dog særligt,
at de forslåede ændringer i § 1, nr. 9,
indebærer en ophævelse af et delegationsforbud,
således at kommunalbestyrelsen efter forslaget ikke
længere er forpligtet til at behandle beslutninger om
aldersintegrerede klasser efter folkeskolelovens § 25, stk. 7,
1, pkt., og beslutninger om rullende skolestart i sådanne
klasser efter folkeskolelovens § 34, stk. 3, 1. pkt., på
et møde.
3. Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Forslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse
af flerårsaftalen med KL om frigørelse af ressourcer
til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.
Drøftelserne med KL om udmøntning af
flerårsaftalen vil ske i forbindelse med de årlige
drøftelser om kommunernes økonomi.
4. Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Med lovforslaget øges kommunernes, herunder skolernes
mulighed for at for at tilrettelægge skoletilbuddene efter
lokale ønsker og behov. Endvidere sker der en forenkling af
administrative sagsgange i relation til behandlingen af klagesager
i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Lovforslaget er i forbindelse med fremsættelsen blevet
sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Børne- og Kulturchefforeningen,
Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Danske Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk
Industri, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher
Schul- und Sprachverein für Nordschleswig Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Forbundet for
pædagoger og klubfolk (BUPL), Frie Skolers
Lærerforening, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne,
Institut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for
vidtgående specialundervisning, KL, Konkurrencestyrelsen,
Københavns Kommune, Landsforeningen af 10. klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og
Skolebehandlingstilbud,Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,
Landsorganisationen i Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for
Etniske Minoriteter, Skolelederne, Skole og Samfund,
Uddannelsesforbundet, Ungdomsringen og Ungdomsskolernes
Udviklingscenter.
10. Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| | Positive konsekvenser
/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Vil blive drøftet med KL i
forbindelse med drøftelse af udmøntning af
flerårsaftalen om frigørelse af ressourcer til
borgernær service i kommunerne i 2009-2013 ved de
årlige drøftelser om kommunernes økonomi. | Vil blive drøftet med KL i
forbindelse med drøftelse af udmøntning af
flerårsaftalen om frigørelse af ressourcer til
borgernær service i kommunerne i 2009-2013 ved de
årlige drøftelser om kommunernes økonomi. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Øgede muligheder for kommunerne for
at tilrettelægge skoletilbuddene efter lokale ønsker
og behov. | Ingen |
Økonomiske konsekvenser og
administrative konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 5, stk. 5)
Den gældende folkeskolelovs § 5, stk. 2, regulerer,
hvilke fag det er obligatorisk for skolerne at undervise i, samt
på hvilke klassetrin undervisningen skal ske. Det
fremgår endvidere af den gældende folkeskolelovs §
5, stk. 5, at den obligatoriske undervisning efter stk. 2 tillige
kan gives på højere klassetrin, end det er fastsat i
stk. 2. I § 5, stk. 3 og 4, er det fastsat, at skolerne er
forpligtede til at tilbyde undervisning i tysk fra 7. klassetrin og
tillige kan vælge at tilbyde fransk. Det er endvidere med
kommunalbestyrelsens godkendelse muligt for skolerne at tilbyde
tysk og fransk fra 6. klassetrin (folkeskolelovens § 55
a).
Efter forslaget ændres bestemmelsen i folkeskolelovens
§ 5, stk. 5, således, at kommunalbestyrelsen får
mulighed for at beslutte, at den enkelte skole kan give
undervisning i de obligatoriske fag og tilbudsfaget tysk, eventuelt
fransk, også på andre klassetrin end på de
klassetrin, der er krav om i stk. 2-4. Det vil som noget nyt sige
også på lavere klassetrin. Endvidere vil det betyde, at
der kan gives undervisning i kristendomskundskab også
på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder
sted. Der skal fortsat sikres den fornødne tid til
konfirmationsforberedelsen inden for de fastsatte rammer for
skoledagens længde, jf. folkeskolelovens § 53, stk.
2.
Ud over kristendomskundskab får forslaget betydning for
følgende fag, hvor der som noget nyt tillige vil kunne
undervises på lavere klassetrin end det obligatorisk
fastsatte: Engelsk og historie, som kan indføres på
1.-2. klassetrin, samfundsfag, som kan indføres på
1.-7. klassetrin, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab,
som kan indføres på 1.-3. klassetrin, samt geografi,
biologi og fysik/kemi, som kan indføres på 1.-6.
klassetrin.
Der vil som hidtil kunne undervises på højere
klassetrin end de fastsatte, hvilket berører fag som musik,
billedkunst, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og
natur/teknik.
Endelig betyder lovforslaget, at der vil kunne tilbydes
undervisning i tysk og fransk også på 1.-6. klassetrin.
Der vil fortsat være prøve i det treårige
tilbudsfag, jf. lovens § 5, stk. 3 og 4, som del af de
obligatoriske udtræksprøver i 9. klasse. Der vil
også fortsat være en frivillig prøvemulighed i
valgfagene tysk og fransk i 9. klasse for de elever, der har fulgt
den toårige undervisning heri på 8. og 9. klassetrin.
Som konsekvens af, at forslaget giver mulighed for også at
vælge at undervise i tysk, henholdsvis fransk, på
lavere klassetrin end 7., foreslås forsøgsmuligheden i
den gældende lovs § 55 a, hvorefter kommunalbestyrelsen
efter indstilling fra skolebestyrelsen kan godkende, at der
gennemføres forsøg med at tilbyde tysk og fransk
på 6. klassetrin, ophævet, jf. lovforslagets § 1,
nr. 18.
Undervisning i tysk henholdsvis fransk er fortsat et
tilbudsfag for eleverne, også hvis det besluttes at tilbyde
undervisning på andre klassetrin end 7.-9., og kan
således ikke gøres obligatorisk for eleverne.
Det vil fortsat være obligatorisk at undervise i fagene
på de klassetrin, der er fastsat i lovens § 5, stk. 2-4.
Kravene til det mindste undervisningstimetal og de vejledende
timetal for de enkelte fag vil ikke blive ændret. På
samme måde vil de bindende Fælles Mål for fagene
fortsat være fastsat efter det vejledende timetal for faget
og ud fra, at der undervises på de klassetrin, der er
nævnt i lovens § 5, stk. 2-4.
Hvis det besluttes at benytte sig af forslagets mulighed for
tillige at undervise på andre klassetrin end de lovbestemte,
kan denne lokalt bestemte undervisning ikke træde i stedet
for den lovbestemte undervisning, jf. lovens § 5, stk. 2-4,
bekendtgørelse nr. 1131 af 15. november 2006 om
undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/07 -
2010/11 samt efterfølgende skoleår og
bekendtgørelse nr. 748 af 13. juli 2009 formål, trin-
og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles
Mål). Der er således som hidtil i relation til
undervisning på højere klassetrin alene tale om, at
skolerne får en mulighed for at undervise i videre omfang end
det lovbestemte.
Der skal på den enkelte skole være mulighed for at
følge en undervisning, der følger de almindelige
regler, således at en elev, der flytter skole, fortsat kan
få undervisning på et niveau, der ikke
forudsætter undervisning i faget ud over, hvad der svarer til
det lovbestemte. Dette skyldes blandt andet hensynet til det frie
skolevalg og skoledistriktstilflyttere. Det vil være op til
lokal vurdering at beslutte, om dette kan opfyldes ved at
undervisningsdifferentiere og give supplerende undervisning, jf.
folkeskolelovens § 5, stk. 6, eller om der tillige på
skolen skal være et spor, hvor der alene tilbydes
undervisning efter de obligatoriske krav.
Efter forslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at der
tillige bliver krav om, at skolerne skal fastsætte en
læseplan for de klassetrin, hvor der er undervisning efter
§ 5, stk. 5.
Efter forslaget er det kommunalbestyrelsen, der
tillægges beslutningskompetencen, og som endvidere
fastsætter rammer for undervisningen, mens skolebestyrelsen
fastsætter principper herfor. Der henvises nærmere
herom til forslagets § 1, nr. 11- 13 og nr. 18, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.
Til nr. 2 (§ 13, stk. 6)
Efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 6, 2.
pkt., kan skolens leder beslutte, at de sidste
standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke
afsluttes med en skriftlig prøve, først gives
umiddelbart inden de mundtlige prøvers
påbegyndelse.
Bestemmelsen indebærer, at den enkelte skoleleder gives
større råderum med hensyn til tidspunktet for
afgivelse af de sidste standpunktskarakterer, således at
karaktererne i de fag eller dele af fag, der ikke er udtrukket til
prøve eller afsluttet med en skriftlig prøve,
også kan gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers
påbegyndelse, dvs. på tidspunktet for undervisningens
afslutning.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 6, og til dets almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.
Til nr. 3 (§ 14, stk. 4)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 14, stk. 4, at undervisningsministeren
fastsætter regler om folkeskolens afgangsprøver.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 4, 1.
pkt., udvides den gældende bemyndigelsesbestemmelse,
således at ministeren kan fastsætte regler om, at
ombedømmelse af en prøve og omprøve kan
resultere i en lavere karakter end den påklagede.
Det er således hensigten med hjemmel i den
foreslåede udvidede bemyndigelsesbestemmelse at
fastsætte regler om, at både ombedømmelse og
omprøve i forbindelse med klager over forhold ved
folkeskolens afsluttende prøver kan føre til en
lavere karakter.
Der vil i medfør af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat regler om, at muligheden for
såvel ombedømmelse som omprøve vil skulle gives
som et tilbud til klager, på samme måde som
tilfældet er i dag ved tilbud om omprøve.
Klageren skal såvel ved tilbud om ombedømmelse
som ved tilbud om omprøve orienteres om risikoen for at
få en lavere karakter end den påklagede.
Udmøntningen af lovforslaget vil ikke indebære
nogen ændringer i retstilstanden i forhold til tilbud om
ombedømmelse eller omprøve som følge af fejl
eller mangler af betydning for karakterfastsættelsen. Det
betyder, at ombedømmelse og omprøve i forbindelse med
fejl og mangler af betydning for karakterfastsættelsen heller
ikke fremover vil kunne føre til en lavere karakter.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 5, og til dets almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.
Til nr. 4 (§ 16, stk. 3)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
16, stk. 3, 2. pkt., at den højeste daglige undervisningstid
for børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin ikke må
overstige seks timer, bortset fra ved særlige arrangementer.
Begrænsningen på seks timer betyder, at undervisningen
på en normal skoledag for børn fra
børnehaveklassen til og med 3. klasse ikke må
strækkes ud over en tidsramme på fx kl. 8.00-14.00
eller kl. 9.00-15.00. Eleverne skal inden for disse rammer have de
fornødne pauser. Fra 4. klassetrin gælder der ikke
regler om et loft for den daglige undervisningstid.
Det foreslås, at loftet hæves til syv timer for at
give kommunerne mulighed for på de første klassetrin
at give flere undervisningstimer, hvis det lokalt findes
hensigtsmæssigt for at styrke fagligheden. Ændringen
betyder, at undervisningen til og med 3. klassetrin kan
udstrækkes fra fx kl. 8.00-15.00 eller kl. 9.00-16.00.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.4.
Til nr. 5 (§ 19 f, stk. 3)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 19 f, stk. 3, at undervisningsministeren
fastsætter regler om 10. klasse-prøver.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 19 f, stk. 3,
1. pkt., udvides den gældende bestemmelse, således at
ministeren kan fastsætte regler om, at ombedømmelse af
en prøve og omprøve kan resultere i en lavere
karakter end den påklagede.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 3, og til dets almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.
Til nr. 6 (§ 19 h, stk. 3)
Efter den foreslåede bestemmelse i § 19 h, stk. 3,
3. pkt. , kan skolens leder beslutte,
at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der
ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives
umiddelbart inden de mundtlige prøvers
påbegyndelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 2, samt til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.
Til nr. 7 (§ 24, stk. 4)
Ifølge den gældende folkeskolelovs § 24,
stk. 4, træffer kommunalbestyrelsen beslutning om
nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af
undervisningsministeren. Endelig beslutning om
skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1.
december året forud for begyndelsen af det skoleår,
hvori nedlæggelsen forventes at finde sted.
Det foreslås at udskyde den nævnte frist for
kommunalbestyrelsens beslutning til den 1. marts i det år,
hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.5.
Til nr. 8 (§ 24 a, 4. pkt.)
Ændringen er rent teknisk og begrundet i
nedlæggelsen af Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender og den efterfølgende oprettelse af
Indenrigs- og Socialministeriet.
Til nr. 9 (§ 25, stk. 7, og § 34, stk. 3)
Såvel den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
§ 25, stk. 7, om rullende skolestart, som den gældende
bestemmelse i lovens § 34, stk. 3, om aldersintegrerede
klasser, indeholder et delegationsforbud, dvs. et forbud mod, at
kommunalbestyrelsen delegerer sin beslutningskompetence til et
udvalg eller forvaltningen.
Det foreslås som et led i regeringens
afbureaukratiseringsbestræbelser, at bestemmelserne
ændres sådan, at der bliver mulighed for delegation til
et udvalg eller den kommunale administration.
Til nr. 10 (§ 29, stk. 2)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
29, at man for at kunne forestå undervisningen i en
børnehaveklasse skal have gennemført uddannelsen til
pædagog, visse uddannelser af ældre dato eller en
tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren
i denne henseende. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede
består en prøve ved en professionshøjskole, der
af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne
pædagoger. Det fremgår endelig, at
undervisningsministeren i særlige tilfælde kan fravige
bestemmelsen.
Der er en vis begrænset adgang til, at
læreruddannede kan undervise i børnehaveklassen,
nemlig inden for rammerne af såkaldt samordnet indskoling for
børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin, jf. herved
folkeskolelovens § 25, stk. 3, og § 30.
Det foreslås, at kommunerne gives øget
fleksibilitet vedrørende anvendelsen af
personaleressourcerne i folkeskolen. Forslaget går ud
på, at kommunalbestyrelsen ud over reglerne om samordnet
indskoling får en almindelig adgang til at beslutte, at
læreruddannede kan forestå undervisningsopgaver i
børnehaveklassen, når det sker i samarbejde med den
pædagoguddannede børnehaveklasseleder. Det er en
betingelse, at der er tale om opgaver inden for lærernes
kompetence og de pågældendes kvalifikationer i
øvrigt. Fx vil en læreruddannet med linjefag i dansk
især kunne arbejde med børnenes tale- og
skriftsprogsudvikling i børnehaveklassen.
Beslutning efter den foreslåede bestemmelse vil
indebære en fravigelse af forudsætningen
vedrørende samordnet indskoling om, at også
børnehaveklasseledere i et vist omfang skal varetage opgaver
på de første to klassetrin ud over
børnehaveklassen, når læreruddannede
forestår undervisning i børnehaveklassen. Det
forudsættes, undervisningen i børnehaveklassen -
bortset fra på små skoler - fortsat overvejende skal
forestås af en børnehaveklasseleder.
Børnehaveklasselederne har i kraft af deres uddannelse
særlige forudsætninger for at tilgodese de aktivitets-,
organisations- og arbejdsformer, som indgår i
børnehaveklassens undervisning.
Det fremgår endvidere af den foreslåede
bestemmelse, at de undervisningsopgaver, som den
læreruddannede forestår i børnehaveklassen, skal
foregå i et samarbejde med børnehaveklasselederen, og
at opgaverne skal ligge inden for lærernes kompetence og de
pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Samarbejde
om undervisningen indebærer, at den læreruddannede og
børnehaveklasselederen sammen planlægger og
tilrettelægger undervisnings- og evalueringsaktiviteter samt
de fastsatte lærings- og undervisningsmål, som
undervisningen samlet set skal sigte imod, men behøver ikke
at involvere samundervisning forstået som samtidig
tilstedeværelse i klassen.
Den enkelte skoleleder må sikre, at betingelserne
iagttages i den konkrete organisering og tilrettelæggelse af
undervisningen. Hvis kommunalbestyrelsen samtidig med beslutningen
om, at læreruddannede kan varetage undervisningsopgaver i
børnehaveklassen, samtidig har fastlagt rammer for, hvilke
opgaver der kan være tale om, skal rammerne være af en
sådan karakter, at de efterlader et råderum for, at
skolelederen kan træffe de konkrete ledelsesbeslutninger med
udgangspunkt i sin faglige sagkundskab.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.6.
Til nr. 11-13 (§ 40, stk. 2, nr. 4, § 40, stk. 3, og
§ 44, stk. 2, nr. 1)
Efter de foreslåede ændringer i § 1, nr. 1,
vil kommunalbestyrelsen kunne beslutte, at skolerne kan tilbyde
obligatorisk undervisning på andre klassetrin end de
klassetrin, der er fastsat i lovens § 5, stk. 2-4. Der
henvises nærmere til bemærkningerne hertil.
Det foreslås i de nævnte bestemmelser, at
kommunalbestyrelsen tillægges beslutningskompetencen til at
fastsætte rammer for eventuel undervisning med udgangspunkt i
de nævnte frihedsgrader. Det foreslås i
overensstemmelse hermed, at der i lovens § 40, stk. 2,
indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal
træffe beslutning om rammer for eventuelundervisning efter
§ 5, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Det
medfører, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe en
generel beslutning om, at skolerne i kommunen kan eller skal
undervise i fag på andre klassetrin, jf. den forslåede
§ 5, stk. 5, ligesom kommunalbestyrelsen kan vedtage
overordnede retningslinjer for sådan undervisning, jf. den
foreslåede § 40, stk. 2, nr. 4. Kommunalbestyrelsen vil
også kunne træffe en generel beslutning om, at skolerne
ikke kan udbyde undervisning efter de foreslåede
bestemmelser. Der kan også besluttes en ordning, hvorefter
den enkelte skole skal søge kommunalbestyrelsen om
godkendelse til at indføre konkrete undervisningsaktiviteter
inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser, fx engelsk
fra 1. klasse. At kommunalbestyrelsen tillægges
beslutningskompetencen på området, har til formål
at sikre, at de overordnede målsætninger for kommunens
samlede skolevæsen kan fastholdes, herunder grundlaget for de
økonomiske rammer.
Det foreslås endvidere, at lovens § 44, stk. 2, nr.
1, ændres, sådan at skolebestyrelsen inden for de
rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, fastsætter
principper for sådan undervisning, jf. lovforslagets §
1, nr. 13.
Endelig foreslås det, jf. lovforslagets § 1, nr.
12, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en
læseplan for undervisning, der igangsættes på
andre klassetrin end dem, der er fastsat i lovens § 5, stk. 5.
Ved fastsættelse af den lokale læseplan
forudsættes det, at der fx ved tidligere start på
undervisning i sprogfag tages højde for, at eleverne er
yngre.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.
Til nr. 14 (§ 47 a, stk. 2)
Der er tale om en ændring som konsekvens af, at der med
lov nr. 534 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkeskolen
blev indsat et stk. 6 i folkeskolelovens § 40. Bestemmelsen,
der foreskriver, at beslutninger om ansættelse af ledere og
lærere træffes, efter at der er indhentet udtalelse fra
vedkommende skolebestyrelse, jf. lovens § 44, stk. 7,
bør også gælde for styrelsen af regionernes
undervisningstilbud efter lovens kapitel 7.
Til nr. 15 (§ 51, stk. 9)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
22, stk. 5, jf. § 20, stk. 5, at en kommunalbestyrelse efter
overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud kan
henvise elever til specialundervisning i dagbehandlingstilbuddet.
Tilsvarende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i
kommunen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der
er oprettet eller godkendt efter lov om social service, henvise
elever anbragt i anbringelsesstedet til specialundervisning i
anbringelsesstedet.
Det foreslås, at forældre til børn, der af
kommunalbestyrelsen er henvist til specialundervisning i
dagbehandlingstilbud eller i anbringelsessteder, får mulighed
for at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser om
indholdet af specialundervisningen for Klagenævnet for
vidtgående specialundervisning.
Forslaget indebærer, at klagenævnet kan tage
stilling til, om barnet får en undervisning på den
sociale institution, der kan stå mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen, dvs. at det, som
klagenævnet skal tage stilling til, alene er, om
undervisningen kan stå mål med folkeskolens
undervisning. Fx skal folkeskolens fagrække følges, og
det fastsatte minimumstimetal for folkeskolens undervisning skal
opfyldes. Klagenævnet for vidtgående
specialundervisning skal derimod ikke tage stilling til den del af
institutionens afgørelser, som er omfattet af reglerne om
mulighederne for at klage til Det Sociale Nævn og Den Sociale
Ankestyrelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.7.
Til nr. 16 (§ 51 a, stk. 1)
Ændringen er begrundet i, at De Samvirkende
Invalideorganisationer pr. 1. januar 2008 har skiftet navn til
Danske Handicaporganisationer.
Til nr. 17 (§ 51 b)
Det foreslås, at den myndighed, som har truffet
afgørelsen, inden en klage over en sådan
afgørelse behandles af Klagenævnet for
vidtgående specialundervisning, skal vurdere, om der er
grundlag for at give helt eller delvist medhold i klagen. Derfor
skal en klage først afleveres til den myndighed, der har
truffet afgørelsen. Kan den myndighed, som har truffet
afgørelsen, ikke give klager medhold, sender myndigheden
klagen og begrundelse for afgørelsen og genvurderingen
videre til klagenævnet.
Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren
får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om behandlingen af sager om genvurdering af klager, herunder regler
om tidsfrister for genvurdering og videresendelse af klager.
Ved udmøntning af bemyndigelsen vil der blive fastsat
lignende regler som i §§ 12-16 i bekendtgørelse
nr. 709 af 3. juli 2009 om retssikkerhed og administration på
det sociale område, som senest ændret ved
bekendtgørelse nr. 1330 af 15. december 2009 med de
afvigelser, der følger af de særlige forhold på
klagenævnets område. Det vil blandt andet blive
fastsat, at genvurdering normalt skal ske inden fire uger.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.8.
Til nr. 18 (§ 55 a)
Efter den gældende folkeskolelovs § 55 a kan
kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolebestyrelsen
godkende, at der gennemføres forsøg med at tilbyde
eleverne tysk og fransk på 6. klassetrin.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslås det, at den gældende folkeskolelovs § 55
a ophæves. Der henvises nærmere herom til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
De forsøg, der er iværksat vil sammen med
undervisning i tysk og fransk på lavere klassetrin end 7.,
der måtte blive igangsat efter en vedtagelse af lovforslaget,
kunne indgå i eventuelle overvejelser om fremtidige
ændringer af sprogundervisningen i folkeskolen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1 og 11-13, samt til dets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.
Til nr. 19 (§ 57 a, stk. 3)
Folkeskolelovens § 57 a, stk. 3, angiver, hvilke
organisationer m.v. der har ret til at indstille medlemmer til
Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen
(Skolerådet).
Det foreslås at udvide antallet af rådsmedlemmer,
der udpeges på grundlag af sådanne indstillinger, fra
20 til 21 ved som noget nyt at give Professionshøjskolernes
Rektorkollegium indstillingsret. Skolerådet har til opgave at
følge og vurdere samt rådgive undervisningsministeren
om det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i
folkeskolen og ungdomsskolen samt elevernes udbytte af
undervisningen. Lærernes kvalifikationer er afgørende
for kvalitetsudviklingen i folkeskolen. Det er væsentligt at
få repræsenteret Professionshøjskolernes
Rektorkollegium i Skolerådet for herved at sikre en
større viden i Skolerådet om lærernes
kvalifikationer.
Til nr. 20 (§ 57 a, stk. 3, nr. 14)
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
16.
Til nr. 21 (§ 57 b, stk. 2)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
57 b, stk. 2, 1. pkt., at formandskabet for Skolerådet inden
den 1. marts skal afgive en årlig skriftlig beretning til
undervisningsministeren om rådets virksomhed med forslag til
initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen.
Det foreslås, at fristen for at afgive beretning
ophæves. For at sikre en mere hensigtsmæssig
tilrettelæggelse af arbejdet med den årlige skriftlige
beretning og drøftelsen i Skolerådet heraf
fastsætter formandskabet selv, hvornår på
året beretningen afgives til undervisningsministeren. Herved
kan tidspunktet for afgivelsen af beretningen afpasses med,
hvornår resultaterne af større nationale og
internationale undersøgelser af kvalitetsudviklingen i
folkeskolen offentliggøres.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den
1. august 2010.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | § 1 I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, foretages
følgende ændringer: |
§ 5.
(…) (…) | | 1.§ 5, stk. 5, affattes
således: |
Stk. 5.
Undervisningen kan i de enkelte fag tillige gives på
højere klassetrin end fastsat i stk. 2. (…) | | »Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at undervisning i de fag, der er
nævnt i stk. 2-4, tillige kan gives på andre klassetrin
inden for 1.-9. end fastsat i stk. 2-4. Undervisningen kan ikke
træde i stedet for den undervisning i faget, der skal
foregå på de i stk. 2-4, nævnte klassetrin. Hvis
der på skolen gives undervisning efter 1. pkt., skal det
sikres, at det er muligt at følge undervisning i faget, der
er tilrettelagt alene ud fra, at der undervises på de
klassetrin, der er nævnt i stk. 2-4.« |
§ 13.
(…) (…) | | 2. I § 13, stk. 6, indsættes efter 2.
pkt.: |
Stk. 6. Der
gives standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse
mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. De
sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de
skriftlige prøver og udtrykker elevens faglige standpunkt
på dette tidspunkt. Den sidste udtalelse i faget idræt
skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i
faget og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette
tidspunkt. | | »Skolens leder kan beslutte, at de
sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke
afsluttes med en skriftlig prøve, først gives
umiddelbart inden de mundtlige prøvers
påbegyndelse.« |
§ 14.
(…) (…) | | 3. I § 14, stk. 4, 1. pkt., indsættes
efter »om bedømmelse og karaktergivning,«: |
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter regler om folkeskolens
afgangsprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes
afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om
udtrækningen af fag og prøver, om antallet af
prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse,
om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver
til, om bedømmelse og karaktergivning, om afgangsbevisernes
udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af
prøver på særlige vilkår for elever med
særlige behov og om fritagelse for at aflægge
folkeskolens afgangsprøver for visse elever.
Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om
censorer og kan herunder fastsætte, at kommunalbestyrelsen
skal udpege et antal censorer til at bedømme
afgangsprøver i nærmere angivne fag. (…) | | »om klager i forbindelse med
prøver, om at omprøve og ombedømmelse kan
resultere i en lavere karakter,«. |
§ 16.
(…) | | |
Stk. 3. Ved
fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters
undervisning lig med 1 undervisningstime. Den højeste
daglige undervisningstid for børnehaveklassen og 1.-3.
klassetrin må ikke overstige 6 timer, bortset fra ved
særlige arrangementer. | | 4. I § 16, stk. 3, 2. pkt., ændres
»6 timer« til: »syv timer«. |
(…) | | |
§ 19 f.
(…) (…) | | 5. I § 19 f, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »bedømmelse og karaktergivning,«: |
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om
10.-klasses-prøver, herunder om tidspunktet for
prøvernes afholdelse, kravene i de enkelte fag ved
prøverne, indstilling til prøverne, prøvernes
gennemførelse, hvilke prøver der udarbejdes centralt
stillede opgaver til, bedømmelse og karaktergivning,
afgangsbevisernes udformning, sygeprøver samt om
aflæggelse af prøver på særlige
vilkår for elever med særlige behov.
Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
afholdelse af folkeskolens afgangsprøver, jf. § 14,
stk. 2, 1. pkt., for 10.-klasses-elever. (…) | | »klager i forbindelse med
prøver, at omprøve og ombedømmelse kan
resultere i en lavere karakter,«. |
§ 19 h.
… (…) | | 6. Efter § 19 h, stk. 3, indsættes efter 3.
pkt.: |
Stk. 3.For de
fag, der er prøvefag, jf. § 19 f, stk. 1, sker
bedømmelsen af elevernes standpunkter ved hjælp af
karakterer (standpunktskarakterer). Der skal gives
standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst to
gange om året for 10.-klasses-forløb, der
planlægges som helårsforløb. De sidste
standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige
prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på
dette tidspunkt. Den sidste udtalelse i faget idræt skal
gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget
og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette
tidspunkt. (…) | | »Skolens leder kan beslutte, at de
sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke
afsluttes med en skriftlig prøve, først gives
umiddelbart inden de mundtlige prøvers
påbegyndelse.« |
§ 24.
(…) (…) | | |
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse
af en skole efter regler fastsat af undervisningsministeren.
Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være
truffet senest den 1. december året forud for begyndelsen af
det skoleår, hvori nedlæggelsen forventes at finde
sted. | | 7. I § 24, stk. 4, 2. pkt., ændres
»1. december året forud for begyndelsen af det
skoleår, hvor nedlæggelsen forventes at finde
sted« til: »1. marts i det kalenderår, hvor
nedlæggelsen skal have virkning fra august«. |
§ 24 a.
(…) Undervisningsministeren fastsætter efter aftale
med ministeren for familie- og forbrugeranliggender nærmere
regler herom og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i
kapitel 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen. | | 8. I § 24 a, 4. pkt., ændres
»ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til:
»indenrigs- og socialministeren«. |
§ 25.
… (…) | | |
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af
pædagogiske grunde på et møde beslutte, at
undervisning fra børnehaveklassen til og med 1. eller 2.
klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med
forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser). Det er en
betingelse, at der er truffet beslutning om, at undervisningen af
sådanne klasser varetages af personale som nævnt i
§ 30. Beslutning efter 1. pkt. træffes efter indhentet
udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte
skoler. | | |
| | | 9. I § 25, stk. 7,1.
pkt., og § 34, stk. 3,1. pkt., udgår »på et
møde«. |
§ 34.
… Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og § 3,
stk. 1, af pædagogiske grunde på et møde
beslutte, at der skal gøres brug af individuel optagelse
baseret på barnets alder (rullende skolestart) i
aldersintegrerede klasser efter § 25, stk. 7. Uanset
beslutning om rullende skolestart skal det enkelte barn efter
anmodning fra forældrene, jf. § 54, optages ved
skoleårets start. Beslutning efter 1. pkt. træffes
efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de
berørte skoler. | | |
§ 28. For
at kunne varetage undervisning i 1.-10. klasse skal den
pågældende have gennemført uddannelsen til
lærer i folkeskolen, jf. dog stk. 2 og 3, eller anden
læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i
denne henseende. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede
består en prøve ved en professionshøjskole, der
af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere
i folkeskolen. Undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde fravige bestemmelsen i 1. pkt. Stk. 2. Der
kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til
at undervise i enkelte fag. Stk. 3.
Forskolelærerinder og småbørnslærerinder,
der er uddannet efter lovgivningen herom, kan varetage undervisning
på 1.-4. klassetrin og i idræt, håndarbejde og
hjemkundskab på de øvrige klassetrin. § 29. For
at kunne forestå undervisningen i en børnehaveklasse
skal den pågældende have gennemført uddannelsen
til pædagog eller en af de uddannelser, der er nævnt i
§ 28, stk. 3, eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt
af undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan
betinges af, at de uddannede består en prøve ved en
professionshøjskole, der af undervisningsministeren er
godkendt til at uddanne pædagoger. Undervisningsministeren
kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i 1.
pkt. | | |
| | | 10. I § 29 indsættes som stk. 2: |
| | | »Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personale med uddannelse som
nævnt i § 28, stk. 1, kan forestå
undervisningsopgaver i børnehaveklassen, når det sker
i samarbejde med personale som nævnt i stk. 1. Det er en
betingelse, at der er tale om opgaver inden for de
pågældendes kompetence og uddannelsesmæssige
forudsætninger.« |
§ 40.
(…) | | |
Stk.
2.Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer
for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende
træffes af kommunalbestyrelsen på et møde: (…) | | |
4) Antallet af skoledage samt rammer for
klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens
længde og specialundervisningen m.v. | | 11. I § 40, stk. 2, nr. 4, indsættes
efter »rammer for klassedannelsen,«: »eventuel
undervisning efter § 5, stk. 5,«. |
(…) | | |
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner, jf.
§ 10, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til
undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er
tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på
anden hensigtsmæssig måde. (…) | | 12. I § 40, stk. 3, indsættes efter 1.
pkt.: »Kommunalbestyrelsen skal sikre, at
der fastsættes en læseplan for undervisning efter
§ 5, stk. 5.« |
§ 44.
(…) Stk. 2.
Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens
virksomhed, herunder om | | |
1) undervisningens organisering, herunder
elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin,
skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning
på skolen og elevernes placering i klasser, (…) | | 13. I § 44, stk. 2, nr. 1, indsættes
efter »skoledagens længde,«: »eventuel
undervisning efter § 5, stk. 5,«. |
| | | |
§ 47 a.
(…) | | |
Stk. 2.
Bestemmelserne om styrelsen af kommunens skolevæsen i §
40, stk. 2-5, og § 41 med undtagelse af § 40, stk. 2, nr.
3, gælder tilsvarende for regionens undervisningstilbud. Det
samme gælder bestemmelserne i § 50 om betaling m.v.,
§ 51, stk. 6, om søskendemoderation m.v. og § 53
om konfirmationsforberedelse. (…) | | 14. I § 47 a, stk. 2, 1. pkt., ændres
»stk. 2-5« til: »stk. 2-6«. |
| | | |
§ 51.
(…) (...) Stk. 3.
Afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning
til specialundervisning i henhold til § 21, stk. 1, samt
afgørelse om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger
fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. §
54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående
specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder for
afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller
tilbagekaldelse af henvisning til specialskoler og specialklasser,
jf. § 20, stk. 2. Stk. 4.
Afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen
på specialskoler eller i specialklasser kan inden 4 uger fra
afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54,
stk.1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående
specialundervisning, jf. § 51 a. Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder tilsvarende
for afgørelser vedrørende elever, hvis undervisning
kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del
af undervisningstiden. (…) Stk. 8.
Afgørelser i henhold til § 21, stk. 3, kan inden 4 uger
fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. §
54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående
specialundervisning, jf. § 51 a. | | |
| | | 15. I § 51 indsættes som stk. 9: |
| | | »Stk. 9.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold
af specialundervisningen i dagbehandlingstilbud og
anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5,
kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af
forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for
Klagenævnet for vidtgående
specialundervisning.« |
§ 51 a.
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning
nedsættes af undervisningsministeren. Formanden for
nævnet skal være cand. jur. 1 medlem beskikkes efter
indstilling fra regionsrådene i forening, 2 medlemmer efter
indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening) og 2 medlemmer efter
indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer. Formanden og
medlemmerne beskikkes for 4 år. For formanden og medlemmerne
beskikkes stedfortrædere. (…) | | 16. I § 51 a, stk. 1, 3. pkt., ændres
»De Samvirkende Invalideorganisationer« til:
»Danske Handicaporganisationer«. |
| | | |
§ 51 a.
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning
nedsættes af undervisningsministeren. Formanden for
nævnet skal være cand. jur. 1 medlem beskikkes efter
indstilling fra regionsrådene i forening, 2 medlemmer efter
indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening) og 2 medlemmer efter
indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer. Formanden og
medlemmerne beskikkes for 4 år. For formanden og medlemmerne
beskikkes stedfortrædere. Stk. 2.
Regionsrådene i forening og KL kan hver udpege en
repræsentant, der kan deltage i nævnets møder
som sagkyndig rådgiver for de medlemmer, der er udpeget af
vedkommende organisation. Stk. 3.
Nævnets møder er lukkede, medmindre nævnet i den
enkelte sag beslutter det modsatte. Undervisningsministeren
fastsætter nævnets forretningsorden. Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
nævnet nærmere regler om nævnets
virksomhed. | | |
| | | 17. Efter §
51 a indsættes: |
| | | Ȥ 51
b. Klage til Klagenævnet for vidtgående
specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5 og stk. 8-9, skal
indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den
myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er
grundlag for at give klager helt eller delvist medhold. Stk. 2. Giver
den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren
medhold, sender myndigheden klagen og begrundelse for
afgørelsen og genvurderingen videre til Klagenævnet
for vidtgående specialundervisning. Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
behandlingen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for
genvurdering og videresendelse af klager.« |
| | | |
§ 55 a.
Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra skolebestyrelsen
godkende, at der gennemføres forsøg med at tilbyde
eleverne tysk og fransk på 6. klassetrin.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom. | | 18.§ 55 a ophæves. |
| | | |
§ 57 a.
(…) (…) | | |
Stk. 3.
Rådets øvrige 20 medlemmer udpeges af
undervisningsministeren på følgende måde: 1) 2 medlemmer efter indstilling fra
KL. 2) 1 medlem efter indstilling fra
regionsrådene i forening. 3) 2 medlemmer efter indstilling fra Skole
og Samfund. 4) 2 medlemmer efter indstilling fra
Danske Skoleelever og Danske Ungdomsskoleelevers Netværk i
forening. 5) 1 medlem efter indstilling fra
Skolelederne. 6) 1 medlem efter indstilling fra
Landsforeningen for Ungdomsskoleledere. 7) 2 medlemmer efter indstilling fra
Danmarks Lærerforening. 8) 1 medlem efter indstilling fra
Uddannelsesforbundet. 9) 1 medlem efter indstilling fra
Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund. 10) 1 medlem efter indstilling fra
Børne- og Kulturchefforeningen. 11) 1 medlem efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser. 12) 1 medlem efter indstilling fra
Rådet for de Gymnasiale Uddannelser. | | 19. I § 57 a, stk. 3, ændres
»20« til: »21«, og efter nr. 12
indsættes som nyt nummer: |
| | | »13) 1 medlem efter indstilling fra
Professionshøjskolernes Rektorkollegium.« |
| | | Nr. 13-16 bliver herefter nr. 14-17. |
13) 1 medlem efter indstilling fra Dansk
Ungdoms Fællesråd og Idrættens
Fællesråd i forening. | | |
14) 1 medlem efter indstilling fra De
Samvirkende Invalideorganisationer. 15) 1 medlem efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening. 16) 1 medlem efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark. (…) | | 20. I § 57 a, stk. 3, nr. 14, der bliver nr.
15, ændres »De Samvirkende
Invalideorganisationer« til: »Danske
Handicaporganisationer«. |
| | | |
§ 57 b.
(…) | | |
Stk. 2.
Formandskabet skal inden den 1. marts afgive en årlig
skriftlig beretning til undervisningsministeren om rådets
virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i
folkeskolen. Beretningen skal afgives efter drøftelser i
rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under
rådets drøftelser skal ledsage beretningen. | | 21. I § 57 b, stk. 2, 1. pkt., udgår
»inden den 1. marts«. |
(…) | | |
| | | § 2 Loven træder i kraft den 1. august
2010. |