Skriftlig fremsættelse (29. januar
2010)
Undervisningsministeren (Bertel Haarder):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
folkeskolen (Friere rammer for placering af fag på lavere
klassetrin, udvidelse af loft for undervisningstid, øget
fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i
folkeskolens indskoling m.v.)
(Lovforslag nr. L 120)
Formålet med lovforslaget er - som led i regeringens
afbureaukratiseringsreform - at øge skolernes og kommunernes
muligheder for at tilrettelægge skoletilbuddene efter lokale
ønsker og behov samt at forenkle administrative
sagsgange.
Det foreslås derfor at give kommunalbestyrelsen mulighed
for at beslutte, at der ikke alene kan undervises i de
obligatoriske fag på højere klassetrin, end det er
angivet i folkeskoleloven, men også på lavere
klassetrin. Dette forslag vil berøre alle de obligatoriske
fag i folkeskolens fagrække, bortset fra dansk, matematik og
idræt, idet der i forvejen undervises i disse fag på
alle klassetrin. Forslaget berører således bl.a.
fransk og tysk og betyder for disse fags vedkommende, at det ikke
længere kræver forsøgstilladelse at undervise i
fagene før 7. klasse.
Det bemærkes særligt om kristendomskundskab, at
forslaget medfører, at der kan undervises i faget også
på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder
sted. Dette ændrer ikke ved, at der fortsat skal
afsættes den fornødne tid til
konfirmationsforberedelse, og at der derfor skal tages højde
for denne i skolernes planlægning.
Endvidere foreslås det at give kommunerne større
frihed til efter lokalt behov at styrke fagligheden ved at
hæve loftet for den daglige undervisningstid i
børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin fra seks til syv
timer.
For at give kommunerne en øget fleksibilitet i
anvendelsen af personaleressourcerne stilles der forslag om, at
kommunalbestyrelsen får adgang til at beslutte, at
læreruddannede kan undervise i børnehaveklassen. Det
vil fortsat være en betingelse, at undervisningen i
børnehaveklassen overvejende skal forestås af en
børnehaveklasseleder.
Efter de gældende regler for klage til Klagenævnet
for vidtgående specialundervisning skal klagerne først
sendes til klagenævnet, som derefter sender dem til
kommunalbestyrelsen til udtalelse. Derefter skal
kommunalbestyrelsen, uanset om kommunalbestyrelsen giver en klager
medhold, returnere alle klagesager til nævnet. For at afkorte
sagsbehandlingstiden i alle sager - navnlig i den tredjedel af
klagesagerne, hvor kommunen erfaringsmæssigt
imødekommer forældrene - skal klager efter
lovforslaget fremover sendes direkte til kommunalbestyrelsen med
henblik på genvurdering.
Lovforslaget giver desuden forældre til børn, som
kommunalbestyrelsen har henvist til specialundervisning i et
dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted, adgang til at
indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser om det
nærmere indhold af specialundervisningen for
klagenævnet. Derved får disse forældre samme
klageadgang som forældre til andre børn.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med
tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale
lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det Høje
Ting.