Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 4. maj 2010
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Friere rammer for placering af fag på
lavere klassetrin, udvidelse af loft for undervisningstid,
øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer
i folkeskolens indskoling m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, foretages
følgende ændringer:
1. § 5,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at undervisning i de fag, der er
nævnt i stk. 2-4, tillige kan gives på andre klassetrin
inden for 1.-9. end fastsat i stk. 2-4. Undervisningen kan ikke
træde i stedet for den undervisning i faget, der skal
foregå på de i stk. 2-4 nævnte klassetrin. Hvis
der på skolen gives undervisning efter 1. pkt., skal det
sikres, at det er muligt at følge undervisning i faget, der
er tilrettelagt, alene ud fra at der undervises på de
klassetrin, der er nævnt i stk. 2-4.«
2. I
§ 13, stk. 6, indsættes
efter 2. pkt.:
»Skolens leder kan
beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af
fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først
gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers
påbegyndelse.«
3. I
§ 14, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »om bedømmelse og
karaktergivning,«: »om klager i forbindelse med
prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan
resultere i en lavere karakter,«.
4. I
§ 16, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »6 timer« til: »7 timer«.
5. I
§ 19 f, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »bedømmelse og
karaktergivning,«: »klager i forbindelse med
prøver, at omprøve og ombedømmelse kan
resultere i en lavere karakter,«.
6. I
§ 19 h, stk. 3, indsættes
efter 3. pkt.:
»Skolens leder kan
beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af
fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først
gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers
påbegyndelse.«
7. I
§ 24, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »1. december året forud for begyndelsen af
det skoleår, hvor nedlæggelsen forventes at finde
sted« til: »1. marts i det kalenderår, hvor
nedlæggelsen skal have virkning fra august«.
8. To
steder i § 24 a, 1. pkt.,
indsættes efter »dagtilbud«: »eller
fritidshjem«.
9. I
§ 24 a, 4. pkt., ændres
»ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til:
»socialministeren«.
10. I
§ 25, stk. 7, 1. pkt., og § 34, stk. 3, 1. pkt., udgår
»på et møde«.
11. I
§ 29 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at personale med uddannelse som nævnt i § 28,
stk. 1, kan forestå undervisningsopgaver i
børnehaveklassen, når det sker i samarbejde med
personale som nævnt i stk. 1. Det er en betingelse, at der er
tale om opgaver inden for lærernes kompetence og de
pågældendes kvalifikationer i øvrigt.«
12. I
§ 40, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter »rammer for klassedannelsen,«:
»eventuel undervisning efter § 5, stk. 5,«.
13. I
§ 40, stk. 3, indsættes
efter 1. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen
skal sikre, at der fastsættes en læseplan for
undervisning efter § 5, stk. 5.«
14. I
§ 44, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »skoledagens længde,«:
»eventuel undervisning efter § 5, stk. 5,«.
15. I
§ 47 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 2-5« til: »stk.
2-6«.
16. I
§ 51 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Kommunalbestyrelsens
afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning
til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på
anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5,
samt afgørelser om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4
uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf.
§ 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for
vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme
gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om det
nærmere indhold af foranstaltningen i dagbehandlingstilbud og
på anbringelsessteder.«
17. I
§ 51 a, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »De Samvirkende Invalideorganisationer«
til: »Danske Handicaporganisationer«.
18.
Efter § 51 a indsættes i kapitel
9:
Ȥ 51
b. Klage til Klagenævnet for vidtgående
specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8 og 9, skal indgives
til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den
myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er
grundlag for at give klager helt eller delvis medhold.
Stk. 2. Giver den
myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren
medhold, sender myndigheden klagen og begrundelse for
afgørelsen og genvurderingen videre til Klagenævnet
for vidtgående specialundervisning.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
behandlingen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for
genvurdering og videresendelse af klager.«
19. § 55
a ophæves.
20. I
§ 57 a, stk. 3, ændres
»20« til: »21«, og efter nr. 12
indsættes som nyt nummer:
»13) 1 medlem
efter indstilling fra Professionshøjskolernes
Rektorkollegium.«
Nr. 13-16 bliver herefter nr. 14-17.
21. I
§ 57 a, stk. 3, nr. 14, der bliver
nr. 15, ændres »De Samvirkende
Invalideorganisationer« til: »Danske
Handicaporganisationer«.
22. I
§ 57 b, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »inden den 1. marts«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august
2010.