L 12 Forslag til lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere.

(Udvidelse af dækningsområde m.v.).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 07-10-2009

Fremsat: 07-10-2009

Fremsat den 7. oktober 2009 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)

20091_l12_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 7. oktober 2009 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere

(Udvidelse af dækningsområde m.v.)

§ 1

I lov nr. 119 af 24. februar 2004 om registrering af ledningsejere, som ændret ved lov nr. 112 af 26. februar 2008, foretages følgende ændringer:

1. §§ 1og2 affattes således:

»§ 1. Loven har til formål gennem etablering af et ledningsejerregister at reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium med henblik på at

1) lette entreprenørers og andres undersøgelser forud for gravearbejder i jorden eller i havbunden inden for det danske søterritorium,

2) reducere de samlede omkostninger som følge af skader og

3) bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed.



§ 2. Økonomi- og erhvervsministeren fører et register over ejere af ledninger, der er nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium. Registrets formål er at stille oplysninger til rådighed for myndigheder, virksomheder og privatpersoner om, hvem der ejer ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium, og at sikre, at nærmere information om disse ledninger kan fremsendes.«

2. § 3 affattes således:

»§ 3. Loven gælder for ejere af ledninger nedgravet i jord samt for ejere af ledninger nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium, jf. dog stk. 2 og 3 samt § 4, såfremt ledningen

1) indgår i et kollektivt net, jf. § 5, nr. 1,

2) fungerer som stikledning eller ledning, der afleder spildevand eller kølevand m.m. til et vandløb, til en sø eller til et havområde, eller

3) indgår i et privat, brugerdrevet telenet, jf. § 5, nr. 4, for hvilket nettets ejer har en årlig indkomst fra personer, som ikke er medejere, der overstiger 50.000 kr. om året.



Stk. 2. Som ledninger i henhold til stk. 1 medregnes ikke drænledninger eller ledninger, som tjener til afvanding af en vej.

Stk. 3. Som ledninger i henhold til stk. 1 medregnes alene de dele af stikledninger, som ejes af forsynings- og distributionsselskaber.«

3. I § 5, nr. 1 og 2, ændres »i jord« til: »nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden«.

4. I § 5, nr. 5, ændres »nedgravede ledninger« til: »ledninger, som er nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden«.

5. I § 8 indsættes som 3. pkt .:

»Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om ledningsejeres fremsendelse af ledningsoplysninger, herunder hvilke oplysninger, der skal fremgå af det fremsendte materiale.«

6. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder, skal indhente oplysninger fra ledningsejerregistret om hvilke ledningsejere, der ejer ledninger i graveområdet. De nødvendige ledningsoplysninger skal være indhentet, inden gravearbejdet påbegyndes, og gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede oplysninger.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om fritagelse for forespørgselspligten i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Enhver, der graver på arealer uden for veje, der ejes af graveaktøren selv, er fritaget for at forespørge i ledningsejerregistret, når denne som ejer i forvejen har kendskab til ledningernes placering.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.


7. § 11, stk. 4, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. september 2010.

§ 3

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I 2004 vedtog Folketinget enstemmigt at etablere det internetbaserede Ledningsejerregister (LER). Formålet var at reducere antallet af skader på nedgravede ledninger som følge af erhvervsmæssige gravearbejder samt at lette administrationen for erhvervslivet. Der har siden marts 2005 været pligt for ledningsejere (herunder vandværker, kloakforsyning, gasforsyning, teleselskaber mm.) til at indberette og opdatere kontaktoplysninger og interesseområder. Et interesseområde er en geografisk afgrænsning af det område, hvor en ledningsejer har sine ledninger nedgravet.


Ved vedtagelsen af loven i 2004 blev det bestemt, at LER udelukkende skulle dække ledninger helt eller delvist beliggende i offentlige og private fællesveje. Dette skete med en bemærkning om, at LERs dækningsområde skulle revurderes, når systemet havde været i drift et par år.


I dag dækker LER de indvindings-, transmissions- og distributionsledninger, der indgår i et kollektivt forsyningsnet. Det drejer sig om kabler og rør, som har til formål at transportere kommunikation, data, signaler eller energi af enhver art samt faste, flydende eller luftformige stoffer af enhver art. Stikledninger forbinder en forbruger til forsyningsnettet. Disse er kun omfattet af registreringspligten i den udstrækning, de ejes af nettets ejer. Endelig er ledninger som indgår i private, brugerdrevne telenet kun omfattet af loven, hvis nettets ejer har en årlig indkomst fra personer, som ikke er medejere, der overstiger 50.000 kr. om året.


Cirka halvdelen af forsyningssikkerhedsmæssigt vigtige transmissionsledninger og mange forsyningsledninger ligger ikke i vejarealer og er derfor ikke i øjeblikket omfattet af pligten til registrering og graveforespørgsel. Herudover er mange transmissions- og forsyningsledninger beliggende i eller på havbunden. Disse ledninger er også sårbare over for graveskader i forbindelse med anlægs- og graveaktivitet, men er i dag ikke omfattet af LER.


Lovforslaget vil udvide LERs dækningsområde, så det omfatter ledninger nedgravet inden for det danske territorium, ligesom det udvider forespørgselspligten til at omfatte alle arealer inden for det danske territorium. Denne udvidelse af registrerings- og forespørgselspligten i LER vil medvirke væsentligt til at reducere graveskader på disse ledninger, hvilket vil sikre færre ledningsskader, reducere omkostningerne ved at udbedre graveskader, ligesom det vil være med til at sikre øget forsyningssikkerhed.


2. Gældende ret

Den nuværende lov gælder for ejere af nedgravede ledninger, såfremt ledningen indgår i et kollektivt net eller i et privat, brugerdrevet telenet, eller er helt eller delvist beliggende i offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej. I loven specificeres det, at denne ikke gælder ledninger på søterritoriet, drænledninger eller ledninger, som tjener til afvanding af vej. Der er desuden særlige regler for ledninger, som forsvaret, politiet og sundhedsvæsenet har rådighed over.


Ledningsejere, som er omfattet af loven, er forpligtet til at indberette en række oplysninger, herunder ledningsejers kontaktoplysninger, interesseområder og forsyningens art. Ved forespørgsel gennem LER er ledningsejere forpligtet til at fremsende de nødvendige ledningsoplysninger.


Siden 1. september 2005 har det været lovpligtigt for alle graveaktører, der udfører erhvervsmæssigt gravearbejde, herunder entreprenører, kloakmestre, gartnere mv., at forespørge i LER, inden der graves i offentlige veje og private fællesveje. En graveaktør, der forespørger i LER modtager, en kvittering for forespørgslen, som indeholder en liste over hvilke ledningsejere, der har ledninger inden for det aktuelle graveområde. LER-systemet kan automatisk videresende graveaktørens forespørgsel til de omfattede ledningsejere.


LER er brugerfinansieret og provenuneutralt. Det er efter den nuværende gebyrstruktur alene graveaktørerne, som betaler for anvendelsen af registret og dermed dækker udgifterne til administration, drift, vedligeholdelse og tilsyn med registret.


3. Lovforslagets indhold

Baseret på erfaringer indsamlet gennem de første fire års drift af LER, og med ønsket om at gøre LER så komplet og dækkende som muligt, foreslås lovens dækningsområde udvidet.


I arealer uden for veje findes især de større forsynings- og transmissionsledninger. Skader på disse ledninger er bekostelige at udbedre og kan desuden have store konsekvenser for forsyningssikkerheden. Til søs er graveskader meget besværlige og bekostelige at udbedre. Disse ledninger forsyner ofte landsdele og øer, og svigt i stabil forsyning vil ofte få store konsekvenser.


Det foreslås derfor, at loven udvides til at omfatte alle arealer på land samt arealer inden for søterritoriet. Herved sikres, at alle de ledningstyper, som loven inkluderer, er omfattet af både registreringspligten og forespørgselspligten, hvorved fordelen ved LER udbredes til alle arealer. Dette vil medføre, at antallet af graveskader reduceres, og at forsyningssikkerheden forbedres.


Herudover foreslås mindre tilpasninger af hvilke ledningstyper, der er omfattet af loven. Der foreslås medtaget ledninger, der afleder spildevand, kølevand og andet til vandløb, søer og til havet. Disse ledninger er ikke en del af et kollektivt net og omfattes derfor specifikt. Disse ledninger foreslås medtaget, da de ofte er placeret ud fra kysten og et stykke ud på søterritoriet.


Med lovforslaget foreslås en formulering, der tydeliggør registreringspligten, så det fremgår, at alle stikledninger, der ejes af forsynings- og distributionsselskaber, er omfattet af loven. Formuleringen ændrer ikke ved registreringspligten af stikledninger, men tilstræber alene at tydeliggøre afgrænsningen af stikledninger. Stikledninger udgør i dag et stort problem, og der sker mange graveskader. De ledninger, der ejes af slutbruger selv, er ofte ikke registreret på ledningskort, ligesom der ofte reelt ikke eksisterer viden om disse ledningers placering. En registrering af privatejede stikledninger er derfor ikke praktisk mulig.


For at kunne fritage mindre gravearbejder på private arealer foreslås det, at ministeren får hjemmel til at fastsætte regler, som undtager visse typer gravearbejder fra forespørgselspligten. Der sigtes især til jordbearbejdning og overfladiske gravearbejder, som foretages af erhvervsmæssige graveaktører på landbrug, i haver og lignende.


Herudover tænkes hjemlen anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at gravearbejder i forbindelse med kirkegårde, råstofgravning på land, mv. kun vil blive omfattet af forespørgselspligt første gang, sådanne arealer udlægges til dette formål. På samme måde skal efterforskning og indvinding af råstoffer i havbunden undtages, så der kun skal forespørges første gang, et sådant område udpeges af By- og Landskabsstyrelsen. Allerede udpegede områder kræver derfor ikke forespørgselspligt, ligesom der ikke skal forespørges forud for gravning i et etableret indvindingsområde.


Det foreslås, at ministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler for hvordan og i hvilken form og kvalitet, ledningsoplysninger skal fremsendes til graveaktøren. I dag oplever mange graveaktører, at de ved forespørgsel i LER bliver henvist til selv at søge ledningsoplysninger andre steder. Med lovforslaget sikres, at man kun skal søge ledningsoplysninger et sted, nemlig gennem LER. Samtidig kan indholdskravene til de udleverede oplysninger skærpes, så disse i højere grad kan anvendes direkte som grundlag for det efterfølgende gravearbejde.


Endelig foreslås mindre tekstmæssige tilpasninger som konsekvens af de ovenfor nævnte ændringer.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, region eller kommuner.


Udvidelsen af LERs dækningsområde skønnes at give udgifter for LER-administrationen i forbindelse med udbygning af driften af LER med engangsomkostninger på ca. 2 mio. kr. primært til oplysning til brugerne. Dertil kommer faste merudgifter på ca. 1 mio. kr. årligt til øgede driftsomkostninger til LER. LER drives udgiftsneutralt via ikke-fiskalt gebyr, hvorfor meromkostningerne vil blive dækket herover.


5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes, at lovforslaget vil have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Ledningsejere, graveaktører og til dels forsikringsselskaber vil samlet set undgå direkte omkostninger til reparation af ledninger på ca. 30 mio. kr. årligt. Hertil skal lægges de afledte omkostningsbesparelser og færre ulemper som følge af større forsyningssikkerhed.


Det vurderes, at lovforslaget vil have negative administrative konsekvenser for erhvervslivet svarende til 2 mio. kr. årligt. Forslagets del om udvidelse af forespørgselspligten til alle arealer har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om der er væsentlige administrative omkostninger forbundet med lovforslaget. CKR konkluderede, at den udvidede forespørgselspligt for graveaktører og for ledningsejernes pligter i forbindelse med registrering og udlevering af oplysninger, forventes at medføre administrative byrder på ca. 2 mio. kr. årligt.


6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at forslaget ikke har administrative konsekvenser for borgerne.


7. Miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at der er positive miljømæssige konsekvenser af lovforslaget som følge af færre udslip fra overgravede rørledninger.


8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retslige aspekter.


9. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos:


Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Advokatsamfundet, Arkitektforbundet, Aalborg Kommune, forsyningsvirksomheder, Banedanmark, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, BG Stone A/S, By- og Landskabsstyrelsen, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Casani Søenterprise, CO-industri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi-net, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fritidsforbund, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Ledningsejerforum, Dansk industri, Dansk IT, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Vejforening, Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Kloakmestre, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danva, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Digitale Taskforce, Domstolsstyrelsen, Dong Energy, DSB, Dykkerfirmaernes brancheforening Danmark, EBF Sand og Grus A/S, Ejendomsforeningen Danmark, Elfor Dansk eldistribution, Elsam, Energi og olieorganisationerne, Energiforum Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Farvandsvæsenet, Fiskeridirektoratet, Flintholm Sten og Grus ApS, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Ral og Sandsugere, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I, Foreningen af Vandværker i Danmark, Øst, Forsikring og Pension, Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste, Forsvarsministeriet, Fællessekretariatet for HNG I/S og Midt-Nord I/S, Geoforum Danmark, GEUS, Global Connect A/S, GN Store Nord, Green Peace Danmark, Grundejernes Landsorganisation, Håndværksrådet, Indenrigs- og Socialministeriet, Indukraft-Sekretariatet, Ingeniørforeningen i Danmark, IT- og Telestyrelsen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Korsgård Grus og stenværk A/S, Kort- og Matrikelstyrelsen, Kroghs A/S, Kulturarvstyrelsen, Kulturministeriet, Kystdirektoratet, Landsbrugraadet, Landsforeningen Levende Hav, Landsorganisationen i Danmark, Lunderskov Entreprenørforening, Miljøstyrelsen, Miljøteknisk Brancheforening, Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri, MSE GRUS APS, Mærsk Olie & Gas A/S, Naturgas Fyn I/S, NNC Råstofferne A/S, Offentlige Ansattes Organistion OAO, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi, Parcelhusejernes Landsforening, P/F Sandgrevstur, Phil & Søn, Realkreditrådet, Rederiet Peter Rohde A/S, Rederiet sekstant, RenoSam, Rigspolitiets bygningsafdeling, Rigsrevisionen, Rohde Nielsen A/S, Samvirkende Energi- og Miljøforeninger, Silversand A/S, SKAT, Skatteministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Sonofon, Staten Luftfartsvæsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsministeriet, Storebælt Sten og Grus, Sø- og handelsretten, Søfartsstyrelsen, Søværnets Operative Kommando, TDC, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Telia, Thyborøn Nordsø Ral, TRE-FOR, Van Oord, Vejdirektoratet, Vestre Landsret, WWF Verdensnaturfonden, Østre Landsret og 3F-Fagligt Fælles Forbund


10. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser / mindre udgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ca. 30 mio. kr. årligt, samt afledte konsekvenser
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ca. 2 mio. kr. årligt
Miljømæssige konsekvenser
Øget brug af registret vil medføre færre skader på miljøet
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ændringsforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Som følge af ønsket om at udvide LERs dækningsområde foreslås formålsbestemmelsen i lovens § 1 ændret, så det fremgår, at loven gælder for alle arealer på land og for havbunden inden for det danske søterritorium. Søterritoriet afgrænses efter lov nr. 200 af 7. april 1999 om afgrænsning af søterritoriet.


Tilsvarende foreslås lovens § 2 ændret, så det fremgår, at loven omfatter alle arealer på land og på havbunden. Desuden præciseres det som en del af formålsbestemmelsen, at der ved forespørgsel i LER skal ske en fremsendelse af ledningsoplysninger.


Til nr. 2


Efter den gældende § 3 gælder loven for ejere af ledninger beliggende i offentlige vej og arealer udlagt til privat fællesvej. Det fremgår endvidere, at loven ikke gælder for ledninger beliggende i søterritoriet.


Med den nye formulering af § 3, stk. 1, foreslås lovens anvendelsesområde udvidet til at omfatte ledninger nedgravet i jord og ledninger nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for søterritoriet. Denne udvidelse vil indebære, at LER fremover vil dække samtlige landarealer og arealer inden for søterritoriet. Udvidelsen på land vil omfatte landbrugs- og skovarealer, haver og naturområder mv. Udvidelsen af loven til at omfatte søterritoriet omfatter de indre og ydre territorialfarvande, som afgrænset ved lov om afgrænsning af det danske søterritorium. Denne afgrænsning begrænser ikke muligheden for en frivillig registrering af ledninger uden for søterritoriet. Dette er især aktuelt i områder af Kattegat, hvor ledninger trækkes mellem øer og mellem landsdele.


Foruden denne geografiske udvidelse foreslås en udvidelse og præcisering af de ledningstyper, som er omfattet af lovens bestemmelser. Således foreslås lovens § 3, stk. 1, nr. 2 formuleret så stikledninger og ledninger, der afleder spildevand, kølevand og lignende, fremover generelt omfattes af loven.


Ledninger der afleder spildevand og kølevand mv. foreslås omfattet af loven. Disse ledninger fortsætter ofte fra land til et stykke uden for kysten. Disse ledninger er ikke en del af et kollektivt net og medtages derfor specifikt.


I § 3, stk. 2, foreslås det at undtagelsen vedrørende søterritoriet udgår, som konsekvens af, at lovens anvendelsesområde foreslås udvidet til at omfatte ledninger nedgravet i jord og ledninger nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for søterritoriet. Den hidtidige undtagelse af drænledninger og vejafvandingsledninger opretholdes.


I § 3, stk. 3, foreslås en præcisering af undtagelsesreglen om, at det alene er de dele af stikledninger, der ejes af slutbruger, der er undtaget fra loven. Stikledninger forbinder en slutbruger med et forsyningsnet. De dele af stikledninger, der er ejet af slutbruger selv, er ikke omfattet af loven uanset deres beliggenhed. Denne præcisering medtages for at tydeliggøre undtagelsesbestemmelsens omfang i forhold til den foreslåede § 3, stk. 1.


Til nr. 3


§ 5, nr. 1 og 2, foreslås udvidet som følge af den foreslåede udvidelse af lovens anvendelsesområde.


Til nr. 4


§ 5, nr. 5, foreslås udvidet som følge af den foreslåede udvidelse af lovens anvendelsesområde.


Til nr. 5


I § 8 foreslås indsat et nyt 3. punktum, hvori økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om ledningsejeres fremsendelse af ledningsoplysninger, herunder hvilke oplysninger, der skal fremgå af det fremsendte materiale. Dette gøres for at sikre, at der efter anmodning om ledningsoplysninger i LER også sker en faktisk udlevering af ledningsoplysninger. Dette er nødvendigt for at modvirke den stigende tendens til, at ledningsejere nøjes med at henvise til egne hjemmesider, hvor graveaktører selv skal fremsøge ledningsoplysninger. Tendensen modarbejder lovens intentioner om, at udlevering af ledningsoplysninger udelukkende skal ske efter henvendelse til LER. Der ønskes fortsat mulighed for, at oplysninger kan fremsendes i papirformat med almindelig post eller med elektronisk post. Det bør endvidere være muligt, at de rekvirerede ledningsoplysninger kan hentes fra et elektronisk lager, fra en filserver eller lignende. Endelig skal det være muligt at overdrage digitale ledningsoplysninger direkte.


Det er endvidere hensigten, i henhold til bemyndigelsen, at fastsætte nærmere krav til kvaliteten af de udleverede ledningsoplysninger. Mange graveaktører påtaler i dag, at kvaliteten af de oplysninger, de modtager, er så ringe, at de ikke direkte kan bruge dem til at grave efter.


Til nr. 6


§ 9, stk. 1, foreslås omformuleret som konsekvens af det foreslåede udvidede anvendelsesområde.


I § 9 foreslås som et nyt stykke 2 indsat en bestemmelse, hvorefter ministeren får hjemmel til at fastsætte undtagelser for forespørgselspligten. Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bestemmelser om undtagelse af almindelig jordbearbejdning og overfladiske gravearbejder foretaget af erhvervsmæssige aktører på landbrug, i private haver og lignende, herunder i forbindelse med pløjning, anlæg af terrasser, bede, mv. Grubning og anden dybere gravning og jordbearbejdning vil ikke blive omfattet af undtagelsesbestemmelserne.


Herudover vil hjemlen blive anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at gravearbejder i forbindelse med kirkegårde, råstofgravning på land mv. kun skal være omfattet af forespørgselspligt første gang, sådanne arealer udlægges til dette formål. På samme måde vil efterforskning og indvinding af råstoffer i havbunden blive undtaget, så der kun skal forespørges første gang, et sådant område udpeges. Allerede udpegede områder kræver derfor ikke forespørgselspligt, ligesom der ikke skal forespørges forud for gravning i et etableret indvindingsområde.


Som § 9, stk. 3, foreslås indsat en generel undtagelse for forespørgselspligten for gravearbejde, der udføres erhvervsmæssigt på arealer ejet af graveaktøren selv, når denne har fuldt kendskab til eventuelle ledningers placering.


Hermed undtages primært landmænd og andre jordejere for forespørgselspligten, når de graver på egne arealer udenfor veje. Dette vil i praksis undtage landmænd, skovejere, m.m. for forespørgselspligt, når de selv graver grøfter, lægger drænledninger og udfører lignende gravearbejder og jordbearbejdning, så længe de har kendskab til eventuelle ledningers placering.


Der skal fortsat forespørges, når der skal graves i offentlige veje og i private fællesveje uanset ejerforhold. Alt gravearbejde, der ikke udføres med erhvervsmæssigt sigte, har været, og er fortsat, undtaget lovens forespørgselspligt.


Private personer har altid adgang til frivilligt at spørge i LER forud for gravearbejde.


Til nr. 7


§ 11, stk. 4, foreslås ophævet som konsekvens af lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Restancer vil fortsat kunne inddrives via den centrale restanceinddrivelsesmyndighed.


Til § 2

Det foreslås, at denne lov træder i kraft den 1. september 2010. Forud for ikrafttræden forventes gennemført et oplysningsarbejde over for de berørte interesseorganisationer, ledningsejere og graveaktører, der belyser konsekvenserne af de foreslåede ændringer.


Til § 3

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
  
§ 1
I lov nr. 119 af 24. februar 2004 om registrering af ledningsejere, som ændret ved lov nr. 112 af 26. februar 2008, foretages følgende ændringer:
  
1.§§ 1og2 affattes således:
§ 1. Loven har til formål gennem etablering af et landsdækkende ledningsejerregister at reducere antallet af skader på nedgravede ledninger med henblik på at
1) lette entreprenørers og andres undersøgelser forud for gravearbejder i jorden,
2) reducere de samlede omkostninger som følge af sådanne skader og
3) bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed.
 
»§ 1. Loven har til formål gennem etablering af et ledningsejerregister at reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden med henblik på at
1) lette entreprenørers og andres undersøgelser forud for gravearbejder i jorden eller i havbunden,
2) reducere de samlede omkostninger som følge af skader og
3) bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed.«
§ 2. Økonomi- og erhvervsministeren fører et register over ejere af ledninger, der er nedgravet i jorden. Registrets formål er at stille oplysninger til rådighed for myndigheder, virksomheder og privatpersoner om, hvem der ejer nedgravede ledninger i jorden, og om, hvorfra nærmere information om disse ledninger kan rekvireres.
 
»§ 2. Økonomi- og erhvervsministeren fører et register over ejere af ledninger, der er nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden. Registrets formål er at stille oplysninger til rådighed for myndigheder, virksomheder og privatpersoner om, hvem der ejer ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden, og sikre, at nærmere information om disse ledninger kan fremsendes.«
  
2.§ 3 affattes således:
§ 3. Loven gælder for ejere af nedgravede ledninger i jord, jf. dog stk. 2 og 3 samt § 4, såfremt ledningen
1) indgår i et kollektivt net, jf. § 5, nr. 1,
2) helt eller delvis er beliggende i offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej eller
3) indgår i et privat, brugerdrevet telenet, jf. § 5, nr. 4, for hvilket nettets ejer har en årlig indkomst fra personer, som ikke er medejere, der overstiger 50.000 kr. om året.
Stk. 2. Som ledninger i henhold til stk. 1 medregnes ikke ledninger beliggende på søterritoriet, drænledninger eller ledninger, som tjener til afvanding af en vej og er en del af et vejanlæg.
Stk. 3. Som ledninger i henhold til stk. 1 medregnes ikke stikledninger, som er ejet af ejendommens ejer.
 
»§ 3. Loven gælder for ejere af ledninger nedgravet i jord, samt for ejere af ledninger nedgravet i eller anbragt på havbunden indenfor det danske søterritorium, jf. dog stk. 2 og 3 samt § 4, såfremt ledningen
1) indgår i et kollektivt net, jf. § 5, nr. 1,
2) fungerer som stikledning eller ledning, der afleder spildevand eller kølevand m.m. til recipient (vandløb, sø eller havområde m.m.), eller
3) indgår i et privat, brugerdrevet telenet, jf. § 5, nr. 4, for hvilket nettets ejer har en årlig indkomst fra personer, som ikke er medejere, der overstiger 50.000 kr. om året.
Stk. 2. Som ledninger i henhold til stk. 1 medregnes ikke drænledninger eller ledninger, som tjener til afvanding af en vej (vejafvandingsledninger).
Stk. 3. Som ledninger i henhold til stk. 1 medregnes alene de dele af stikledninger, som ejes af forsynings- og distributionsselskaber. Som ledninger medregnes ikke stikledninger, som er ejet af ejendommens ejer.«
§ 5.I denne lov forstås ved:
1) Kollektivt net: Indvindings-, transmissions- og distributionsnet bestående af ledninger i jord, for hvilke der for nettet som helhed gælder offentligretlige regler.
2) Ledning: Kabler og rør i jord, som har til formål at transportere kommunikation, data, signaler eller energi af enhver art samt faste, flydende eller luftformige stoffer af enhver art.
3) Stikledning : En ledning, som slutter en forbruger til et kollektivt net.
4) Privat, brugerdrevet telenet: Et distributionsnet, der tjener til elektronisk overførsel af telekommunikation, data eller radio/tv-signaler til de tilsluttede ejere, uden at der består pligt til at tilslutte andre brugere.
 
3. I§ 5, nr. 1 og 2, ændres »i jord« til: »nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden«
§ 5.I denne lov forstås ved:
1) Kollektivt net: Indvindings-, transmissions- og distributionsnet bestående af ledninger i jord, for hvilke der for nettet som helhed gælder offentligretlige regler.
2) Ledning: Kabler og rør i jord, som har til formål at transportere kommunikation, data, signaler eller energi af enhver art samt faste, flydende eller luftformige stoffer af enhver art.
3) Stikledning : En ledning, som slutter en forbruger til et kollektivt net.
4) Privat, brugerdrevet telenet: Et distributionsnet, der tjener til elektronisk overførsel af telekommunikation, data eller radio/tv-signaler til de tilsluttede ejere, uden at der består pligt til at tilslutte andre brugere.
5) Interesseområde: Et geografisk afgrænset område, som omfatter den pågældende ledningsejers nedgravede ledninger, fastlagt i en afstand af mindst 1 m fra ledningen på begge sider af denne.

6) Ledningsejer: Den, der ejer en ledning omfattet af nr. 2.

 
4. I§ 5, nr. 5, ændres »nedgravede ledninger« til: »ledninger, som er nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden«.
§ 8. Enhver af loven omfattet ledningsejer, som modtager forespørgsel om ledningsoplysninger, skal snarest muligt og senest 5 hverdage, efter at forespørgslen er modtaget, fremsende de nødvendige ledningsoplysninger til forespørgeren eller indgå aftale med denne om påvisning på stedet. Lørdage, grundlovsdag, den 24. december og den 31. december anses ikke for hverdage ved beregning af fristen.
 
5. I§ 8 indsættes som 3. pkt.:
»Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for fremsendelse af ledningsoplysninger, herunder hvilke oplysninger, der skal fremgå af det fremsendte materiale.«
§ 9. Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder på et offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej, skal inden påbegyndelsen af gravearbejdet indhente oplysninger fra Ledningsejerregistret om, hvilke ledningsejere der ejer ledninger i graveområdet. De nødvendige ledningsoplysninger skal være indhentet, inden gravearbejdet påbegyndes, og gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede oplysninger.
 
6.§ 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder, skal indhente oplysninger fra ledningsejerregistret om hvilke ledningsejere, der ejer ledninger i graveområdet. De nødvendige ledningsoplysninger skal være indhentet, inden gravearbejdet påbegyndes, og gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede oplysninger.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om fritagelse for forespørgselspligten i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Enhver, der graver på arealer udenfor veje, der ejes af graveaktøren selv, er fritaget for at forespørge i ledningsejerregistret, når denne som ejer i forvejen har kendskab til ledningernes placering.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
§ 11. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling for brugernes adgang til registeret, herunder til dækning af omkostningerne ved registerets administration, drift og vedligeholdelse samt tilsyn i forbindelse med loven. Der kan herunder fastsættes regler om, at omkostningerne ved registerets administration, drift og vedligeholdelse betales af brancheorganisationer m.v.
Stk. 2. Der skal betales et gebyr på 75 kr. for erindringsskrivelser om betaling efter stk. 1.
Stk. 3. Beløbet i stk. 2 reguleres hver den 1. januar efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i oktober måned året før det år, som reguleringen vedrører. Regulering foretages første gang den 1. januar 2009. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4. Ubetalte gebyrer kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter 1. pkt. efter reglerne i opkrævningsloven.
 
7.§ 11, stk. 4, ophæves.
  
§ 2
Loven træder i kraft den 1. september 2010.
  
§ 3
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.