Betænkning afgivet af Udvalget for
Videnskab og Teknologi den 29. april 2010
1. Ændringsforslag
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har stillet 6
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2010 og var til 1.
behandling den 25. februar 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Videnskab og
Teknologi.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og ministeren for videnskab og
teknologi sendte den 16. november 2009 dette udkast til udvalget,
jf. alm. del - bilag 40. Den 5. februar 2010 sendte ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling de indkomne høringssvar og
et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Danske Universiteter,
DI, Dansk Erhverv og FUHU/DEA og
Foreningen af Danske Lægestuderende
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har over for
udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputation
Endvidere har Foreningen af Danske Lægestuderende
mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling til skriftlig besvarelse, som
denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af EL) indstiller forslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at de støtter
lovforslaget, som indeholder en række forskellige
ændringer af universitetsloven, herunder udmøntningen
af aftalen mellem regeringen og Socialdemokraterne om Erasmus
Mundus. Dog finder partierne fortsat anledning til at kritisere
regeringens håndtering af Erasmus Mundus-sagen. Allerede i
2005 fik Videnskabsministeriet og den daværende minister
kendskab til, at der blev opkrævet ulovlig brugerbetaling
på uddannelserne, men undlod at reagere. Først da
sagen blev bragt op i Folketinget i 2007, undersøgte
ministeren sagen. Og først nu, i 2010, har vi fået
skabt klarhed over den fremtidige regulering af uddannelserne.
Ministeren burde have reageret langt tidligere og sørget
for, at der blev ryddet op på området, og at de
berørte studerende fik deres penge tilbage.
Det har været afgørende for Socialdemokratiet,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre at sikre, at
universiteterne også fremover kan deltage i det
internationale uddannelsessamarbejde. Derfor er de tre partier
tilfredse med, at man med lovforslaget får skabt nogle
rammer, som giver universiteterne gode muligheder for samarbejde,
samtidig med at vi opretholder det danske gratisprincip. Reglerne
sikrer, at ingen danske studerende skal tage penge op af lommen for
at deltage i Erasmus Mundus-forløb.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale
Venstre er tilfredse med, at aftalen slår fast, at regeringen
fremover vil arbejde for gensidig udveksling som det bærende
princip for de deltagende EU-studerende.
Det er nødvendigt, at vi fortsætter arbejdet med
at sikre klare regler for universiteternes internationale
samarbejde. Derfor ser de tre partier frem til, at der snarest
foretages en samlet vurdering af de forskellige typer
internationalt uddannelsessamarbejde med henblik på at udrede
det retlige og økonomiske grundlag for disse uddannelser.
Det er f.eks. nødvendigt at se på, om 1/3-reglen skal
bestå.
Lovforslaget ændrer endvidere på klagereglerne for
studerende. Det skal sikre parallelitet med
undervisningsministerens område, og det har været et
ønske fra uddannelsesinstitutionerne. Socialdemokratiet,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre støtter
paralleliteten, men mener dog, at de studerendes bekymringer
vedrørende de nye regler bør tages alvorligt, og vil
derfor følge området tæt for at sikre, at der
ikke er en social slagside, hvor kun de ressourcestærke
studerende vil have overskud til at klage. De tre partier er meget
optagede af de studerendes retssikkerhed i klagesager og mener
generelt, at der er brug for langt mere gennemsigtighed i
procedurerne og hjælp til de studerede.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale
Venstre støtter de øvrige elementer i forslaget
vedrørende udlagt undervisning, beskyttelse af
universitetstitlen og ph.d.-forløb
samtændringsforslagene vedrørende bedre muligheder for
udbud af uddannelser i udlandet. Socialdemokratiet, Socialistisk
Folkeparti og Det Radikale Venstre vil dog i forbindelse med
evalueringen af udlandsstipendieordningen se nærmere på
fordele og ulemper ved og hvorvidt de studerende skal kunne modtage
SU og udlandsstipendium til disse uddannelser.
Socialdemokratiet har ud over disse fælles synspunkter
fra de tre partier ønsket, at der oprettes en national
studenterombudsmandsinstitution, som kan bistå de studerende
i klagesager.
Et mindretal i udvalget (EL)
stemmer hverken for eller imod forslaget ved 3. behandling.
Mindretallet stemmer for ændringsforslag nr. 1 og 6, og imod
ændringsforslag nr. 2-5.
Enhedslisten kan tilslutte sig Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres kritik af
forløbet omkring Erasmus Mundus.
Det er væsentligt for Enhedslisten, at internationalt
uddannelsessamarbejde ikke bliver brugt til at indføre
brugerbetaling ad bagvejen på danske universiteter. Det var
derfor, Enhedslisten rejste sagen om ulovlig brugerbetaling
på Erasmus Mundus-uddannelserne i Folketinget i 2007.
Enhedslisten mener, at internationalt samarbejde bør
basere sig på udveksling. Den optimale løsning
på problemet med at opfylde de danske universiteters
ønske om at deltage i Erasmus Mundus-programmet ville
være, at man havde fundet en europæisk løsning,
hvor man i stedet for obligatorisk brugerbetaling havde fået
indført et princip om gensidig udveksling mellem
universiteter, der deltager i internationale programmer.
Enhedslisten mener ikke, at regeringen indtil nu har gjort et
seriøst stykke arbejde for at få en sådan
europæisk løsning igennem.
Når det ikke er lykkedes med en europæisk
løsning for brugerbetalingen på Erasmus
Mundus-uddannelserne, vil Enhedslisten dog gerne kvittere for, at
man via udlandsstipendieordningen har fundet en ordning, der
sikrer, at danske studerende ikke selv skal betale for at deltage i
et Erasmus Mundus-forløb.
Enhedslisten kan ikke støtte forslaget om at forringe
klagemulighederne for studerende ved at give mulighed for, at
studerende, der klager over eksamen, kan blive sat ned i karakter.
Formålet med at have et klagesystem med karakterer og
bedømmelser er at sikre elever og studerendes retssikkerhed.
Derfor er det også vores hovedprioritet at sikre
retssikkerheden og sikre, at studerende ikke skræmmes fra at
klage over uretfærdige bedømmelser. Dette prioriterer
Enhedslisten højere end den administrative lettelse, dette
eventuelt betyder for uddannelsesinstitutionerne.
Enhedslisten stemmer derfor hverken for eller imod forslaget.
Enhedslisten kan støtte ministerens ændringsforslag
nr. 1 og 6, men stemmer imod ministerens ændringsforslag nr.
2-5, da Enhedslisten er imod brugerbetaling på uddannelser i
Danmark såvel som i udlandet. Enhedslisten vil derfor ikke
være med til at udvide danske universiteters deltagelse i det
internationale marked for brugerbetalt uddannelse.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af udvalget:
1) Som
fodnote indsættes:
»1) Loven har
som udkast været notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv
98/48/EF.«
[Indsættelse af fodnote om
notifikationsprocedure]
Til § 1
Af ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af
EL):
2) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 3, stk. 3,
ændres »5 og 7« til: »5, 7, 9 og
01«.
[Yderligere undtagelser fra kravet
om, at universitetsuddannelser alene kan udbydes i Danmark]
Af ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af
EL):
3) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 3 indsættes
efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 01.
Universitetet kan udbyde uddannelser efter stk. 1 uden for Danmark
efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. dog
stk. 10.«
[Mulighed for universitetet for at
udbyde akkrediterede danske uddannelser i udlandet uden krav om
samarbejdsuniversitet]
Af ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af
EL):
4) Det
under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 10, affattes
således:
»Stk. 10.
Ministeren kan fastsætte regler om,
1) at universitetet
kan udstede eksamensbevis til studerende, der har gennemført
dele af deres uddannelse ved universitetet uden at have været
optaget på den pågældende uddannelse, når
det sker som led i en aftale efter stk. 4, stk. 5, 1. pkt., og stk.
7,
2) at universitetet
kan udstede eksamensbevis til studerende, som i udlandet har
gennemført en uddannelse, der er godkendt i medfør af
stk. 9, og
3) at universitetet
kan udstede eksamensbevis til studerende, som i udlandet har
gennemført en uddannelse udbudt i medfør af stk.
01.«
[Hjemmel for ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling til at fastsætte regler om
udstedelse af eksamensbevis]
Af ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af
EL):
5) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 3, stk. 11, 1.
pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 01
og 10«.
[Lovteknisk
konsekvensændring]
Til § 2
Af ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af udvalget:
6) I
stk. 2 ændres »godkendt
af« til: »ansøgt om godkendelse af ved«,
og efter »og som« indsættes: »godkendes
eller«.
[Ændring af
overgangsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indsætter en fodnote om
notifikationsproceduren i lovforslagets titel. Lovforslaget er den
28. januar 2010 blevet notificeret til Europa-Kommissionen. Der
henvises i øvrigt til pkt. 7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget får universiteterne
yderligere muligheder for at udbyde uddannelser i udlandet. Dels
kan en af universitetets uddannelser udbydes af et eller flere
universiteter i udlandet, dels kan universitetet selv udbyde
akkrediterede danske uddannelser i udlandet.
Til nr. 3
De danske universiteter og forskere skal have de bedste rammer
for at anvende de muligheder, som internationalt samarbejde giver
mulighed for. Med dette sigte blev universiteternes muligheder for
at agere internationalt udvidet i foråret 2009.
I den forbindelse bad flertallet i Udvalget for Videnskab og
Teknologis betænkning over lovforslag nr. L 147 om
ændring af universitetsloven (folketingsåret 2008-09)
videnskabsministeren om at iværksætte et arbejde, som
skulle afdække muligheder for og konsekvenser af at give
universiteterne frihed til i udlandet at udbyde akkrediterede,
statsanerkendte uddannelser, som udløser et dansk
eksamensbevis, uden at der stilles krav om et udenlandsk
samarbejdsuniversitet.
På baggrund heraf og efter ønske fra
universiteterne om større råderum på
området foreslås det allerede nu at udvide
universiteternes muligheder for at udbyde akkrediterede danske
uddannelser i udlandet. Formålet er at give universiteterne
flere frihedsgrader og samtidig harmonisere reglerne med reglerne
på Undervisningsministeriets område.
Efter gældende regler kan universiteterne i forbindelse
med forskningssamarbejder mellem danske og udenlandske
universiteter udbyde uddannelser, som bygger på
resultaterne af disse forskningssamarbejder. De uddannelser,
der udbydes som led i et forskningssamarbejde, skal foregå i
umiddelbar tilknytning til samarbejdet. Uddannelserne skal derfor
udbydes af det udenlandske universitet, hvor forskningssamarbejdet
foregår. Hvis det udenlandske universitet opkræver
brugerbetaling, må denne ikke overstige det danske
udlandsstipendium. Godkendelsen af, at en af universitetets
uddannelser kan udbydes i udlandet, indebærer, at et dansk
universitet kan udstede et dansk eksamensbevis og tildele en dansk
grad til studerende, der har gennemført uddannelsen ved det
udenlandske universitet. Ændringsforslaget berører
ikke disse regler.
Med ændringsforslaget foreslås det at gøre
det muligt for danske universiteter at udbyde akkrediterede danske
uddannelser i udlandet uden krav om samarbejdsuniversitet. Det
foreslås, at universitetet kan udbyde anerkendte danske
uddannelser i udlandet efter Budgetvejledningens regler om
indtægtsdækket virksomhed. Det danske universitet kan
herefter udstede et dansk eksamensbevis og tildele en dansk grad
til studerende, der har gennemført en uddannelse udbudt i
udlandet efter disse regler.
Uddannelser, der udbydes i udlandet efter denne bestemmelse
uden samarbejdsuniversitet, udløser ikke taxametertilskud
efter § 19, stk. 2, i universitetsloven, og der kan
ikke ydes udlandsstipendium til disse uddannelser.
Universiteterne skal derfor kunne opkræve
deltagerbetaling for de uddannelser, der udbydes i udlandet efter
reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. pkt. 2.6.8.
i Budgetvejledning 2010. En begrænsning af størrelsen
på deltagerbetalingen, som efter de gældende regler med
samarbejdsuniversiteter, vil være en unødig
detailregulering, der forhindrer, at universiteterne kan få
fuldt udbytte af de nye regler.
Det følger af Budgetvejledningen, at der i forbindelse
med indtægtsdækket virksomhed kan tegnes forsikring for
produktansvar og professionelt ansvar.
Videnskabsministerens tilsyn med universiteterne ændres
ikke. Det vil sige, at videnskabsministeren ikke fører
tilsyn med kvaliteten af uddannelserne udbudt i udlandet, da dette
varetages gennem reglerne om kvalitetssikring af
uddannelserne.
I årsrapporten skal der særskilt redegøres
for de af universitetets aktiviteter, der er foretaget i
medfør af det foreslåede § 3, stk. 01.
Som ved Undervisningsministeriets model stilles der krav om,
at udlandsvirksomheden ikke må gå ud over
hovedaktiviteter, som for universiteterne er uddannelse, forskning,
formidling og forskningsbaseret myndighedsbetjening i Danmark.
Universitetet må ikke anvende midler til udlandsvirksomheden
i et sådant omfang eller på sådanne vilkår,
at det bringer grundlaget for universitetets opgaver i Danmark i
fare. I henhold til universitetslovens §§ 10 og 11 er
bestyrelsen øverste myndighed for universitetet, og
bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets
virke, herunder forvaltningen af universitetets samlede
ressourcer.
Til nr. 4
Den foreslåede affattelse af § 3, stk. 10, nr. 1,
er en uændret videreførelse af det i lovforslaget
foreslåede § 3, stk. 10, 1. pkt. Den foreslåede
affattelse af § 3, stk. 10, nr. 2, er en uændret
videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 8,
2. pkt.
Med ændringsforslaget foreslås det i § 3,
stk. 10, nr. 3, at ministeren kan fastsætte regler om det
danske universitets udstedelse af eksamensbevis til studerende, som
i udlandet har gennemført en uddannelse udbudt efter
bestemmelsen i det foreslåede § 3, stk. 01, jf.
ændringsforslag nr. 3.
De nye regler om udstedelse af dansk grad og dansk
eksamensbevis for uddannelser i udlandet er en afvejning af, at
universiteterne skal have mulighed for at markedsføre sig
på det internationale marked, uden at dette svækker
tilliden til kvaliteten af de danske eksamensbeviser. Derfor skal
der kun kunne udstedes danske eksamensbeviser, når der er
dokumentation for, at den studerende kan det samme, som hvis
uddannelsen var gennemført i Danmark. Når
universitetet udsteder eksamensbevis for en uddannelse
gennemført i udlandet, er der tale om en konkret
forvaltningsakt. Det er derfor - ligesom når universiteterne
udsteder eksamensbeviser for gennemført uddannelse i Danmark
- universitetets ansvar, at den studerende besidder de
kvalifikationer, som eksamensbeviset borger for.
Det er vigtigt, at uddannelserne lever op til de
kvalitetskrav, der i øvrigt stilles til danske uddannelser,
når universiteterne nu får mulighed for at udstede
dansk eksamensbevis og tildele en dansk grad til studerende, der
har gennemført en uddannelse udbudt i udlandet.
Kvaliteten af danske uddannelser, der udbydes i udlandet,
sikres efter de gældende regler i § 5, stk. 2, i lov om
Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelse.
Danske universitetsuddannelser, der udbydes i udlandet, skal derfor
akkrediteres af Akkrediteringsinstitutionen (ACE Denmark) eller
kvalitetssikres efter det nationale kvalitetssikringssystem i det
land, hvor uddannelsen udbydes. Det følger af
bemærkningerne til bestemmelsen, at reglen også finder
anvendelse ved udbud af uddannelser, der ikke udløser
taxametertilskud. Som det gælder for uddannelser, der udbydes
i Danmark, akkrediteres hvert enkelt uddannelsesudbud for
sig.
Universiteterne kan frit vælge mellem det danske eller
det udenlandske kvalitetssikringssystem. Hvis universiteterne
ønsker at udstede danske eksamensbeviser, er det en
yderligere betingelse, at den udenlandske kvalitetssikring er
internationalt anerkendt, dvs. er en institution, der følger
de europæiske standarder og retningslinjer for
kvalitetssikring, herunder akkreditering, og har dokumenteret dette
for eksempel ved at være optaget i det europæiske
register for kvalitetssikringsinstitutioner (European Quality
Assurance Register, EQAR).
Videnskabsministeren vil dog efter bestemmelsen kunne
fastsætte kriterier for, om en kvalitetssikringsinstitution,
der ikke er optaget i EQAR, kan anses at være internationalt
anerkendt. Kriterierne kan for eksempel være
uafhængighed, gennemsigtighed og inddragelse af
internationale eksperter og stakeholders. Et universitet vil
på forhånd kunne få oplyst, om en given
institution opfylder betingelserne.
Universiteterne skal betale for akkrediteringen af uddannelser
efter § 5, stk. 2, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for
videregående uddannelser. Sker kvalitetssikringen hos ACE
Denmark, udføres opgaven som indtægtsdækket
virksomhed. Sker kvalitetssikringen i det land, hvor uddannelsen
udbydes, følges reglerne for den pågældende
kvalitetssikringsinstitution.
Efter de gældende regler træffer
videnskabsministeren afgørelsen om titlen, jf. § 10 i
lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående
uddannelser. Dette gælder også, når
kvalitetssikring sker i henhold til § 5, stk. 2, i samme
lov.
Er kvalitetssikringen foretaget af en udenlandsk
kvalitetssikringsinstitution, vil det være universitetets
ansvar at sikre, at videnskabsministeren får de
nødvendige oplysninger for at kunne træffe
afgørelse om titlen.
For så vidt angår uddannelser, der kan føre
til lovregulerede erhverv, skal der ske drøftelse med
vedkommende minister, inden videnskabsministeren træffer sin
afgørelse.
Til nr. 5
Ændringsforslaget er en konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 4.
Til nr. 6
Overgangsbestemmelsen foreslås ændret, så
universitetet alene skal have søgt Europa-Kommissionen om
godkendelse inden den 1. juli 2010. Der er tale om en ændring
af overgangsbestemmelsen som følge af, at
ansøgningerne ikke kan forventes endeligt godkendt af
Europa-Kommissionen inden den 1. juli 2010. Det forudsættes,
at ansøgningen godkendes, inden udbud kan finde sted.
Helge Sander V
Mads Rørvig V Michael Aastrup Jensen V
Anne-Mette Winther Christiansen V nfmd. Malou Aamund V
Jesper Langballe DF Mikkel Dencker DF
Jørgen S. Lundsgaard KF Steen Konradsen KF
Kirsten Brosbøl S Rasmus Prehn S
Benny Engelbrecht S Per Husted S Jonas Dahl SF
Hanne Agersnap SF Marianne Jelved RV fmd. Johanne Schmidt-Nielsen
EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) Enhedslisten (EL) | 9 4 | | Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 119
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra videnskabsministeren |
2 | Henvendelse af 11/2-10 fra Danske
Universiteter |
3 | Tidsplan |
4 | Henvendelse af 24/3-10 fra DI, Dansk
Erhverv og FUHU/DEA |
5 | Henvendelse af 15/4-10 fra Foreningen af
Danske Lægestuderende |
6 | 1. udkast til betænkning |
7 | Ændringsforslag, fra
videnskabsministeren |
8 | 2. udkast til betænkning |
9 | Henvendelse af 23/4-10 fra Danske
Universiteter |
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 119
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
11/2-10 fra Danske Universiteter, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. om finansiering af danske studerende
via udlandsstipendieordningen, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm., om danske universiteter kan deltage
i Erasmus Mundus-samarbejder, hvor deltagerbetalingen overstiger
niveauet for udlandstipendierne, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå |
4 | Spm., om brugerbetaling på
udenlandske universiteter skal foregå over
udlandstipendieordningen eller »på anden
måde«, til videnskabsministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om, hvilke initiaver regeringen har
taget for at sikre, at Erasmus Mundus-programmerne kommer til at
foregå via gensidig udveksling, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, hvilke initiativer ministeriet
vil tage i fremtiden for at sikre, at Erasmus Mundus-programmerne
kommer til at foregå via gensidig udveksling, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om reglerne om, at universiteterne i
et Erasmus Mundus-samarbejdet skal opkræve den samme
beløbsstørrelse i tuition fee for europæiske
studerende uanset disse studerendes valg af mobilitetsspor, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om, hvorledes et krav om ens
opkrævning af tuition fee for europæiske studerende
på Erasmus Mundus-uddannelser uanset mobilitetsspor skal
forvaltes af danske universiteter, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå |
9 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
24/3-10 fra DI, Dansk Erhverv og FUHU/DEA, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
15/4-10 fra Foreningen af Danske Lægestuderende, til
videnskabsministeren, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
23/4-10 fra Danske Universiteter, til videnskabsministeren og
ministerens svar herpå |