Betænkning afgivet af
Arbejdsmarkedsudvalget den 24. februar 2010
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 5
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2010 og var til 1.
behandling den 4. februar 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 15. december 2009 dette
udkast til udvalget, jf. AMU alm. del - bilag 63. Den 28. januar
2010 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne
høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Danske Handicaporganisationer.
Beskæftigelsesministeren er blevet bedt om at kommentere
henvendelsen over for udvalget. Ministerens kommentar forventes at
foreligge inden 2. behandling.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 13 spørgsmål til
beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren
har besvaret spørgsmål 1-12. Spørgsmål 13
og 14 forventes besvaret inden 2. behandling.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det
Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af
udvalget stemmer for lovforslaget, fordi der er tale om
en lille forbedring. Men det er en aldeles utilstrækkelig
forbedring, fordi det store flertal af langtidssyge, der i dag
mister sygedagpengene på grund af
varighedsbegrænsningen, desværre stadig vil
få udbetalingen af deres sygedagpenge stoppet.
En væsentlig del vil desuden havne i det såkaldte
»sorte hul«, hvor de får 0,00 kr. i
kontanthjælp på grund af
ægtefælleindtægt eller ejerbolig.
Efter partiernes opfattelse bør
varighedsbegrænsningen ophæves, så ingen
langtidssyge mister deres sygedagpenge, før det er afklaret,
om de kan fortsætte på arbejdsmarkedet på
almindelige vilkår, om de skal have et fleksjob, eller om de
skal på førtidspension. Partierne henviser
til deres mundtlige uddybninger under 1. behandling af
lovforslaget den 4. februar 2010. På hele denne baggrund har
partierne stillet ændringsforslag nr. 1-5 og
beslutningsforslag nr. B 95 om afskaffelse af
varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge, som
førstebehandles torsdag den 25. februar 2010.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
1)
Undertitlen affattes således:
»(Ophævelse af reglerne
om varighedsbegrænsning, ændring af reglerne om
sygedagpenge til selvstændige og ophævelse af
bestemmelser om indbetaling til Særlig Pensionsopsparing (SP)
m.v.)«
[Præcisering af lovforslagets
undertitel som følge af ændringsforslag nr. 2-5]
Til § 1
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
2)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01) § 7, stk. 5, 3. pkt.,
ophæves.«
[Konsekvensændring af
ophævelse af regler om varighedsbegrænsning og regler
om forlængelse af sygedagpengeperioden]
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
3)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»02) Kapitlerne 8 og 9
(§§ 24-29) ophæves.«
[Ophævelse af regler om
varighedsbegrænsning og regler om forlængelse af
sygedagpengeperioden]
Til § 5
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
4)
Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
Ophævelsen af § 7, stk. 5, 3. pkt., i lov om
sygedagpenge, som foretaget ved denne lovs § 1, nr. 01, og
ophævelsen af kapitel 8 og kapitel 9, som foretaget ved denne
lovs § 1, nr. 02, træder i kraft den 1. juli
2010.«
[Præcisering af
ikrafttrædelsesbestemmelse]
Til § 6
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
5)
Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
Ophævelsen af § 7, stk. 5, 3. pkt., i lov om
sygedagpenge, som foretaget ved denne lovs § 1, nr. 01, og
ophævelsen af kapitel 8 og kapitel 9, som foretaget ved denne
lovs § 1, nr. 02, finder anvendelse på personer, der
modtager sygedagpenge den 1. juli 2010 eller senere.«
[Præcisering af
overgangsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1-5
Ændringsforslagene indebærer,
at reglerne om varighedsbegrænsning for udbetaling
af sygedagpenge ophæves. Det foreslås, at
ændringerne træder i kraft den 1. juli 2010.
Såfremt ændringsforslagene vedtages, vil der
eventuelt skulle fremsættes lovforslag om ændring
af anden lovgivning som følge af ophævelse af
varighedsbegrænsningen.
Jens Vibjerg V
Peter Juel Jensen V Louise Schack Elholm V
Sophie Løhde V Bent Bøgsted DF
Colette L. Brix DF Helle Sjelle KF fmd. Rasmus Jarlov KF
Anders Samuelsen LA Torben Hansen S
Anne-Marie Meldgaard S Lone Møller S
Leif Lahn Jensen S nfmd. Eigil Andersen SF
Karsten Hønge SF Morten Østergaard RV
Line Barfod EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 117
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringssvar, høringsnotat og
ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Henvendelse af 23/2-10 fra Danske
Handicaporganisationer |
5 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 117
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvor mange syge der vil få
gavn af den nye forlængelsesmulighed fra 26 til 39 uger, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om, hvorvidt listen i
høringsnotatet over de organisationer, som lovforslaget har
været til høring hos, er korrekt, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. om, hvor mange mennesker i Danmark
der årligt mister deres sygedagpenge på grund af
varighedsbegrænsningen, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om Gigtforeningens notat fra marts
2009, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om kontrol af, at den
selvstændige erhvervsdrivendes arbejdstid ikke er f.eks. 50
pct., selv om arbejdstiden kun må være 25 pct., til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om, hvad sanktionen over for en
sygemeldt selvstændig erhvervsdrivende vil være, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm., om ministeren vil yde teknisk
bistand til et ændringsforslag, der fjerner
varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm. om, hvilke yderligere
forlængelsesmuligheder ud over de 26 uger, der findes i den
eksisterende lov, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
9 | Spm. om, om de samfundsøkonomiske
omkostninger for den gruppe, som står uden indtægt,
fordi deres sygedagpengeudbetaling stoppes, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
10 | Spm. om, hvordan kønsfordelingen
ser ud for den gruppe af personer, der står uden
forsørgelse, fordi de mister retten til sygedagpenge pga.
varighedsbegrænsningen, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
11 | Spørgsmålet er
tilbagetaget |
12 | Spm. om svaret på L 117 -
spørgsmål 3, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
13 | Spm. om at sende udvalget en
redegørelse for de 10 hyppigste forekommende årsager
til, at borgere falder for varighedsbegrænsningen, til
beskæftigelsesministeren |
14 | Spm. om kommentar til henvendelse af
23/2-10 fra Danske Handicaporganisationer, til
beskæftigelsesministeren |