Fremsat den 27. januar 2010 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af kursgevinstloven og
forskellige andre love
(Harmonisering af beskatningen af fordringer
i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af
beskatningen af kapitalindkomst m.v.)
§ 1
I lov om skattemæssig behandling af gevinst
og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26.
oktober 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
2. I
§ 6 udgår
»7,«.
3. §§ 7 og 9 ophæves.
4. I
§ 10, stk. 1,
udgår »uanset reglerne i § 9«.
5. I
§ 10, stk. 5,
ændres »Reglerne i § 9« til:
»Lovens almindelige regler«.
6. §§ 14-16 ophæves, og i
stedet indsættes:
Ȥ 14. Gevinst og tab
på fordringer medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og
§§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene
anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt
med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23,
overstiger 2.000 kr.
Stk. 2. Tab
på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige
har eller har haft en indflydelse som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på
fordringer på den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold. For fordringer i fremmed valuta
opgøres det ikke-fradragsberettigede tab efter 1. og 2. pkt.
på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for
fordringens erhvervelse.
§ 15.
Fradrag for tab efter § 14, stk. 1, på
fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked,
er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden
udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår,
hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om
erhvervelsen af fordringen med angivelse af fordringens identitet,
antallet eller pålydende værdi, anskaffelsestidspunktet
og anskaffelsessummen.
Stk. 2.
Betingelserne i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og
skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget
oplysninger om erhvervelsen ved indberetning efter
skattekontrollovens § 10 B eller § 11 H.
Betingelserne i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for
opfyldt, hvis den skattepligtige kan påvise, at de
indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er
ukorrekte.
Stk. 3. For
fordringer erhvervet forud for indtræden af skattepligt her
til landet anses betingelserne i stk. 1 for opfyldt, hvis den
tabsgivende fordring indgår i oplysningerne i
erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B,
stk. 4, eller hvis den tabsgivende fordring indgår i
oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der
er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4,
om beholdningen af fordringer ved indtræden af skattepligt
her til landet, som den skattepligtige har indsendt til told- og
skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen
for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet
indtræder. For fordringer, der indgår i en
beholdningsoversigt, jf. § 38 A, anses betingelserne i
stk. 1 ligeledes for opfyldt.
Stk. 4. For
fordringer, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel
på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget
til handel, anses betingelserne i stk. 1 for opfyldt, hvis
told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om
erhvervelsen af fordringen inden udløbet af
selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen
optages til handel på et reguleret marked. Betingelserne i 1.
pkt. anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har
modtaget oplysninger om besiddelsen efter skattekontrollovens
§ 11 B, stk. 6, eller uanset tidsfristen i 1. pkt.
har modtaget oplysninger om besiddelsen ved indberetning efter
skattekontrollovens § 10 A eller oplysning efter
skattekontrollovens § 11 B, stk. 7. Stk. 2, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
7. I
§ 18 ændres »16
og 17« til: »14 og 17«.
8. I
§ 19, stk. 1,
udgår »stk. 2 og 3 og «.
9. § 19, stk. 2-5,
ophæves.
10. § 22, stk. 1, 5. og 6. pkt. ophæves, og i stedet
indsættes:
»Reglen i 1. pkt.
gælder ikke lån ydet af et selskab, en person eller et
dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering,
med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse
eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige
enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden
for EU eller EØS, hvis lånet enten er baseret på
obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for
lånets udbetaling, eller er ydet på grundlag af et
lånetilbud afgivet mindre end 6 måneder før
lånets udbetaling, og lånet er baseret på
obligationer, der ikke oversteg pari på
tilbudstidspunktet.«
11. I
§ 22, stk. 2 og 3, ændres »§ 7,
stk. 3, og § 19, stk. 4« til:
»stk. 1, 5. pkt.«.
12. § 23, 2. pkt. ophæves, og i
stedet indsættes:
»1. pkt. finder dog
alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab
sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af
§ 14 overstiger 2.000 kr. Gæld i danske kroner
anses som gæld i fremmed valuta, hvis restgælden
reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Gæld i
fremmed valuta betragtes som gæld i danske kroner, hvis
restgælden reguleres i forhold til danske kroner.«
13. § 25, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.
14. I
§ 25, stk. 4, der bliver
stk. 3, ændres »stk. 7« til:
»stk. 5«, »stk. 10-12« til:
»stk. 8-10« og »stk. 9« til:
»stk. 7«.
15. I
§ 25, stk. 5, der bliver
stk. 4, ændres »stk. 4« til:
»stk. 3«, »stk. 7« til:
»stk. 5« og »stk. 9-12« til:
»stk. 7-10«.
16. § 25, stk. 6, der bliver
stk. 5, ophæves.
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 5-10.
17. I
§ 25, stk. 7, der bliver
stk. 5, ændres »stk. 9« til:
»stk. 7«.
18. I
§ 25, stk. 8, der bliver
stk. 6, ændres »4 og 7« til: »3 og
5«.
19. I
§ 25, stk. 10, der
bliver stk. 8, ændres » og 4-6« til:
», 3 og 4«, tre steder »stk. 12« til:
»stk. 10« og tre steder »stk. 9«
til: »stk. 7«.
20. I
§ 25, stk. 11, der
bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til:
»stk. 7«, tre steder »stk. 9«
til: »stk. 7« og tre steder
»stk. 12« til: »stk. 10«.
21. I
§ 25, stk.12, der bliver
stk. 10, ændres »stk. 10« til:
»stk. 8«.
22. § 26, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
23. I
§ 26 indsættes efter
stk. 4, som bliver stk. 2, som nye stykker:
»Stk. 3.
Skattepligtige omfattet af §§ 2 eller 13 skal ved
afståelse af fordringer, som er registreret i en
værdipapircentral inden for samme fondskode, eller fordringer
udstedt på samme vilkår af samme udsteder, anvende den
gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige disse fordringer.
Tilsvarende anvendes for gæld omfattet af § 19, der
er udstedt på samme vilkår af samme udsteder, den
gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige disse
gældsforhold.
Stk. 4. Hvis en
skattepligtig omfattet af § 12, der ikke driver
næringsvirksomhed ved finansiering, jf. § 13, ejer
fordringer, som er registreret i en værdipapircentral inden
for samme fondskode, eller er udstedt på samme vilkår
af samme udsteder, anses de først erhvervede fordringer for
de først afståede. Tilsvarende anses den gæld,
der er optaget først, for først indfriet, hvis
gælden er optaget på samme vilkår hos samme
långiver.«
24. § 26, stk. 5,
ophæves.
25. I
§ 26 A, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 16, 3.-5. pkt.« til:
»§ 14, stk. 2«.
26. § 26 A, stk. 3,
ophæves.
27. I
§ 27, stk. 3, § 30,
stk. 1, nr. 3, og § 30,
stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 7,
stk. 3, og § 19, stk. 4« til:
»§ 22, stk. 1, 5. pkt.«.
28. I
§ 29, stk. 1, § 31,
stk. 1, og § 31 A,
stk. 1, udgår », jf.
§ 9,«.
29. I
§ 29, stk. 3, 2. pkt.,
udgår »eventuel gevinst hos personer er omfattet af
§ 16 eller «.
30. § 33, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
31. § 34, stk. 2-4,
ophæves.
32.
Efter § 34 indsættes:
Ȥ 34
A. Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, en
udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16
C, eller et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 19, skifter skattemæssig status, således at
medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, uden at
foreningen eller selskabet opløses, finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 7,
tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer,
gæld og finansielle kontrakter.
Stk. 2. For
skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og
overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende
investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5 a, eller et investeringsselskab, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 8,
tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer,
gæld og finansielle kontrakter.
Stk. 3. For
skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og
overgår til beskatning som medlemmer af en udloddende
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller en
kontoførende forening, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 9,
tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer,
gæld og finansielle kontrakter.«
33. §§ 37 og 38 ophæves, og i stedet
indsættes:
Ȥ 37. For skattepligtige
omfattet af § 12 betragtes gevinst og tab på
fordringer og kontrakter omfattet af denne lov som realiseret, hvis
gevinsten eller tabet vedrører en fordring eller kontrakt,
der omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt
ophører af anden grund end den skattepligtiges død,
jf. dog stk. 2 og 3. Når en person efter bestemmelserne
i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved
anvendelse af reglen i 1. pkt., stk. 2-7 og
§§ 38-38 B med ophør af skattepligt.
Stk. 2. Reglerne i
stk. 1 gælder kun for personer, der på tidspunktet
for skattepligtens ophør har en beholdning af fordringer og
kontrakter med en samlet kursværdi på 100.000 kr. eller
mere.
Stk. 3. Reglerne i
stk. 1 gælder kun for personer, der har været
skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2
af gevinst på fordringer og kontrakter i en eller flere
perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10
år før skattepligtsophøret eller flytningen af
skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder
dog også, hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet fra
den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder
betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder
ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens
skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33
C. Betingelserne i 1. pkt. gælder ikke for personer, der
efter § 38 B har fået nedsat handelsværdien
af fordringer og kontrakter, der på tilflytningstidspunktet
fortsat indgik på den i § 38 A, stk. 1
nævnte beholdningsoversigt.
Stk. 4. Gevinst og
tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres
efter reglerne i §§ 25-26 A og
§§ 32-34 A, dog således at værdien ved
realisationen træder i stedet for afståelsessummen.
Hvis den skattepligtige anvender lagerprincippet, og værdien
ved udløbet af det indkomstår, hvor skattepligten
ophører, er lavere end værdien på tidspunktet
for skattepligtsophøret, træder værdien ved
indkomstårets udløb i stedet for værdien ved
realisationen (skattepligtsophøret) ved opgørelsen af
gevinst og tab efter stk. 1. Hvis den skattepligtige anvender
lagerprincippet, og fordringen eller kontrakten afstås efter
skattepligtsophøret, men inden udløbet af det
indkomstår, hvor skattepligten ophører, til et
beløb, der er lavere end værdien på tidspunktet
for skattepligtsophøret, træder afståelsessummen
i stedet for værdien ved realisationen
(skattepligtsophøret) ved opgørelsen af gevinst og
tab efter stk. 1. For køberetter til aktier, der er
omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan den
skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige
gevinst efter stk. 1, jf. stk. 6, som forskellen mellem
udnyttelseskursen og kursen på den pågældende
aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet
for efter reglen i 1. pkt.
Stk. 5. Der
beregnes skat af den samlede nettogevinst opgjort efter
stk. 4, der anses for realiseret efter stk. 1. Der gives
henstand med betaling af den beregnede skat efter reglerne i
§ 38 og § 38 A, i det omfang gevinst og tab ved
skattepligtsophøret skal opgøres efter
realisationsprincippet.
Stk. 6. Reglerne i
stk. 1-5, jf. § 29, finder tilsvarende anvendelse
for aftaler om køb og salg af aktier, uanset at de
pågældende aftaler er omfattet af § 30,
stk. 1, nr. 5, og dermed ellers skal behandles efter
skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 30,
stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for
køberetter til aktier omfattet af ligningslovens
§ 28, stk. 4 eller 5.
§ 38.
Personer kan få henstand med betaling af den beregnede skat,
jf. § 37, stk. 5 og 6, når betalingen skyldes
ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1,
eller at personen efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet hjemmehørende uden
for Danmark, jf. § 37, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2. Henstand
efter stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytning m.v.
indgives selvangivelse til told- og skatteforvaltningen. Der skal
indgives en beholdningsoversigt, jf. § 38 A, stk. 1,
sammen med selvangivelsen. Gives der udsættelse med
indgivelse af selvangivelsen efter skattekontrollovens
§ 4, stk. 4, skal selvangivelse og
beholdningsoversigt være indgivet inden denne frist.
Stk. 3. Sker
personens fraflytning m.v. til et land, der ikke er omfattet af
overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om
bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF
af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv
79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv
92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv
2001/44/EF af 15. juni 2001, er henstand efter stk. 1
endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed.
Sikkerheden skal stå i passende forhold til
henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier,
obligationer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed.
Stk. 4. Indgives
selvangivelse og beholdningsoversigt, jf. stk. 2, ikke
rettidigt, bortfalder retten til henstand, og skatten anses for
forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være
forfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med
renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint
pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt.
Stk. 5. Told- og
skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for
indgivelse af selvangivelse og beholdningsoversigt som nævnt
i stk. 2, jf. stk. 4.
§ 38
A. Ved henstand efter § 38 skal der udarbejdes en
beholdningsoversigt over de fordringer og kontrakter med
opgørelse efter realisationsprincippet, som personen er ejer
af på fraflytningstidspunktet. Fordringer og kontrakter, hvor
den beregnede skat, jf. § 37, stk. 5 og 6, er
betalt, skal dog ikke medtages i beholdningsoversigten. Endvidere
etableres der en henstandssaldo, der udgøres af den
beregnede skat (henstandsbeløbet). Henstandsbeløbet
forfalder til betaling efter reglerne i stk. 2-7.
Stk. 2. Ved
afståelse af fordringer, der indgår på
beholdningsoversigten, foretages der en opgørelse af gevinst
eller tab. Opgørelsen sker pr. afstået fordring og
foretages på grundlag af fordringens anskaffelsessum og
afståelsessummen. Ved fordringens anskaffelsessum
forstås den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter
§ 37, stk. 4, idet tab dog højst kan
opgøres til forskellen mellem fordringens værdi
på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen. Ved
afståelse anses de først erhvervede fordringer for de
først afståede. Ved afståelse med gevinst finder
reglen i stk. 3 anvendelse, og ved afståelse med tab
finder reglen i stk. 4 anvendelse. 1.-5. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for kontrakter, der indgår på
beholdningsoversigten.
Stk. 3. Der
beregnes skat af den opgjorte gevinst efter reglerne i
personskattelovens § 8 a. I den beregnede skat gives der
fradrag for skat, der er betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland efter reglerne i
ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den
beregnede skat den skat, der er betalt i udlandet, forfalder det
overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives
med beløbet, når det er betalt.
Stk. 4. Der
beregnes en negativ skatteværdi af det opgjorte tab på
grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a.
Henstandssaldoen nedskrives med et beløb svarende til den
beregnede negative skatteværdi. Kan der efter de udenlandske
regler, som personen er omfattet af, opgøres et tab, som
personen har fradrag for i det pågældende land,
beregnes der en negativ skatteværdi heraf. Et beløb
svarende til den beregnede negative skatteværdi forfalder til
betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når
det er betalt.
Stk. 5. Ved
nedskrivning af henstandssaldoen efter stk. 3 og 4 kan saldoen
ikke nedskrives til mindre end 0 kr.
Stk. 6. Personens
død sidestilles med en afståelse af alle de fordringer
og kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten.
Reglerne i stk. 2-4 og 7-9 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Når
alle de fordringer, der indgår på
beholdningsoversigten, er afstået, bortfalder den eventuelt
resterende henstandssaldo. Henstandssaldoen bortfalder dog ikke,
hvis personen har uudnyttede realiserede tab, som kan
fremføres til fradrag i senere indkomstår.
Stk. 8. Der skal
indgives selvangivelse for hvert indkomstår, hvor der er en
positiv henstandssaldo. Selvangivelsesfristen er den 1. juli i
året efter indkomstårets udløb. Udløber
selvangivelsesfristen en fredag eller en lørdag, kan
selvangivelse rettidigt foretages den følgende
søndag. Indgives selvangivelse ikke rettidigt, bortfalder
henstanden, og det beløb, der står på
henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og
skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for
indgivelse af selvangivelse.
Stk. 9. Fristen for
betaling af beløb omfattet af stk. 3, 4, 6 og 8 er den
1. oktober i året efter indkomståret henholdsvis
dødsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i
forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige indbetalingsdag
på en helligdag eller en lørdag, forlænges
fristen til den følgende hverdag. Betales beløbet
ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten
efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
§ 38
B. Får personen på ny skattemæssigt
hjemsted i Danmark, finder reglen i § 36 anvendelse for
fordringer og kontrakter, der indgik på
beholdningsoversigten, og som personen fortsat ejer. Er der
på dette tidspunkt fortsat en henstandssaldo, skal der dog
ske en nedsættelse af handelsværdien for de fordringer
og kontrakter, der på tilflytningstidspunktet fortsat
indgår på beholdningsoversigten. Handelsværdien
nedsættes med det laveste af følgende
beløb:
1) Det resterende
skattebeløb, der indgår på henstandssaldoen
på tilflytningstidspunktet, omregnet til indkomstgrundlag
baseret på reglerne i personskattelovens § 8 a.
2) Den samlede
nettogevinst på de fordringer og kontrakter, som personen
ejer på tilflytningstidspunktet, opgjort på grundlag af
handelsværdien på tilflytningstidspunktet og den
anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 37,
stk. 4.
Stk. 2. Den i
stk. 1, nr. 2, nævnte samlede nettogevinst
opgøres ved, at der for hver fordring og kontrakt, som
fortsat indgår på beholdningsoversigten, foretages en
opgørelse af gevinst eller tab, idet opgjorte tab
fragår i opgjorte gevinster. Hvis nettoopgørelsen
efter 1. pkt. fører til en samlet gevinst på 0 kr.
eller et samlet nettotab, skal der ikke ske en regulering af
handelsværdien.
Stk. 3. Det
beløb, som handelsværdien efter stk. 1 og 2 skal
nedsættes med, fradrages forholdsmæssigt på de
pågældende fordringer og kontrakter på grundlag
af deres handelsværdi.
Stk. 4. Når
der er foretaget en regulering af handelsværdien efter
stk. 1-3, bortfalder den resterende henstandssaldo.«
34. I
§ 41, stk. 11 og 12, ændres »§ 25,
stk. 4« til: »§ 25,
stk. 5«.
35. I
§ 41, stk. 14, 15, 16 og
17, og § 42, stk. 11, 13 og 15, ændres »§ 26,
stk. 1 og 4« til: »§ 26, stk. 1 og
2«.
36. I
§ 42, stk. 12,
indsættes efter »midler, jf. § 15,« og
»§ 15, stk. 2,«: » jf.
lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009,«.
§ 2
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11.
oktober 2007, som ændret senest ved § 2 i lov nr.
1388 af 21. december 2009, foretages følgende
ændring:
1. § 40, stk. 8,
ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
§ 3
I lov om den skattemæssige behandling af
gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 171
af 6. marts 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 362 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 525 af 12. juni
2009 og senest ved § 2 i lov nr. 1388 af 21. december
2009, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1,
ændres »har valgt beskatning efter § 21,
stk. 1« til: »er omfattet af
§ 21«.
2. I
§ 7 udgår »,
41«.
3. I
§ 14, stk. 1,
udgår »og § 22, stk. 2,«.
4. § 14, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4. For
aktier, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel
på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget
til handel, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis told-
og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om erhvervelsen af
aktien inden udløbet af selvangivelsesfristen for det
indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et
reguleret marked. Betingelsen i 1. pkt. anses for opfyldt, hvis
told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om
besiddelsen efter skattekontrollovens § 11 B,
stk. 6, eller uanset tidsfristen i 1. pkt. har modtaget
oplysninger om besiddelsen ved indberetning efter
skattekontrollovens § 10, stk. 1 og 2, eller
oplysning efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 7.
Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
5. I
§ 17, stk. 4,
ændres »og 17 A og § 21, stk. 2, og
§§« til: », 17 A,«.
6. I
§ 17 A, stk. 5,
udgår »§ 21, stk. 2, og
§§«.
7. § 19, stk. 2, nr. 2, 5. og
6. pkt. affattes således:
»Ved kollektiv
investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere.
Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i
denne sammenhæng for én deltager.«
8. § 21 affattes således:
Ȥ 21. Gevinst og tab ved
afståelse af omsættelige beviser for indskud i
udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf.
stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1
og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9.
Stk. 2. En
udloddende investeringsforening er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller
mere af foreningens aktivmasse i løbet af foreningens
indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer
m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af
§ 19 og investeringsforeningsbeviser omfattet af
§ 22. Det er endvidere en betingelse, at den resterende
del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer
m.v. og i foreningens administrationsbygning.
Stk. 3. Ved
opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i
stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens
§§ 29-33 med værdien af det underliggende
aktiv.
Stk. 4. Hvis
investeringsforeningens anbringelser ikke overholder betingelsen i
stk. 2, anses foreningen for at have skiftet
skattemæssig status til en udloddende obligationsbaseret
investeringsforening, jf. § 33 og selskabsskattelovens
§ 5 F, og reglerne i § 22 finder anvendelse.
Stk. 5. Investeringsforeningen skal indsende oplysninger til
told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om
anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne
skal indsendes senest samtidig med oplysninger til
bedømmelse af, om investeringsforeningen overholder
betingelserne for at være udloddende forening. Hvis
anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal
investeringsforeningen offentliggøre dette.«
9. Overskriften til § 22 affattes
således:
»Investeringsforeningsbeviser i udloddende
obligationsbaserede investeringsforeninger
Personer«
10. § 22 affattes således:
Ȥ 22. Gevinst og tab ved
afståelse af omsættelige beviser for indskud i
udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, der er obligationsbaserede, jf.
stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. For investeringsforeningsbeviser, der er
optaget til handel på et reguleret marked, finder reglen i
§ 14 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. En
udloddende investeringsforening er obligationsbaseret, hvis mindre
end 50 pct. af foreningens aktivmasse i løbet af foreningens
indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer
m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af
§ 19 og investeringsforeningsbeviser omfattet af
nærværende bestemmelse. Det er endvidere en betingelse,
at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i
værdipapirer m.v. og i foreningens
administrationsbygning.
Stk. 3. Ved
opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i
stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens
§§ 29-33 med værdien af det underliggende
aktiv.
Stk. 4. Hvis
investeringsforeningens anbringelser ikke overholder betingelsen i
stk. 2, anses foreningen for at have skiftet
skattemæssig status til en udloddende aktiebaseret
investeringsforening, jf. § 33 og selskabsskattelovens
§ 5 F, og reglerne i § 21 finder
anvendelse.
Stk. 5.
Investeringsforeningen skal indsende oplysninger til told- og
skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen
i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest
samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om
investeringsforeningen overholder betingelserne for at være
udloddende forening. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er
overholdt, skal investeringsforeningen offentliggøre
dette.
Stk. 6. I
tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder reglerne i
§§ 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 finder
ikke anvendelse i de i §§ 17, 17 A og 19
nævnte tilfælde.«
11. § 33 affattes således:
Ȥ 33. Hvis en
akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a, en udloddende
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller et
investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig
status, uden at foreningen eller selskabet opløses, skal
medlemmernes andele af foreningen eller selskabet anses for
afstået og anskaffet igen til handelsværdien på
det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, jf. dog
§ 23, stk. 8. Ved skift af skattemæssig status
forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges
aktier og andele m.v. i selskabet eller foreningen efter det
tidspunkt, hvor skiftet har virkning fra, beskattes efter andre
regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt,
jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Stk. 1
finder ligeledes anvendelse, når et selskab omfattet af
selskabsskattelovens øvrige skattepligtsbestemmelser skifter
skattemæssig status til et investeringsselskab omfattet af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.
Stk. 3. Hvis en
udloddende obligationsbaseret investeringsforening skifter
skattemæssig status til en udloddende aktiebaseret
investeringsforening, skal medlemmernes andele af foreningen ikke
anses for afstået og anskaffet igen.
Stk. 4. Hvis en
udloddende investeringsforening, der foretager udlodning efter
ligningslovens § 16 C, stk. 13, ophører med
at være omfattet af denne bestemmelse, anses dette for et
skift af skattemæssig status, jf. stk. 1.
Stk. 5.
Handelsværdien af investeringsforeningsbeviser som
nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af
udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny
status betales af indkomsten i sidste år med gammel status. I
udloddende investeringsforeninger som nævnt i stk. 1
udgør fradrag for udlodningen dog altid mindst
minimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C.
Stk. 6. I det
første år, hvor årets gevinst eller tab på
aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, omfattes af
§ 19, jf. stk. 2, nedsættes værdien af
andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse
med den faktiske udlodning foretaget efter statusskifte, i det
omfang den vedrører tiden før statusskiftet. På
tilsvarende måde nedsættes anskaffelsessummen af
andele, når et investeringsselskab, jf. § 19,
skifter skattemæssig status. Ved statusskifte fra udloddende
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, til
investeringsselskab nedsættes værdien af andelene
mindst med minimumsudlodningen.
Stk. 7. Aktier, der
tilhører en forening, der skifter skattemæssig status
efter stk. 1, således at medlemmerne beskattes som
deltagere i et interessentskab, anses for afstået og
anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som
statusskiftet har virkning fra.
Stk. 8. For
skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab,
og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende
investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5 a, eller et investeringsselskab, jf.
§ 19, anses overgangen som afståelse af
interessentskabets aktier til handelsværdien på det
pågældende tidspunkt.
Stk. 9. For
skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab,
og overgår til beskatning som medlemmer af en udloddende
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller en
kontoførende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som en
afståelse af interessentskabets aktier.«
12. I
§ 36, stk. 3,
ændres »og 17-19, § 21, stk. 2, og
§« til: », 17-19 og«.
13. § 36, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5. Hvis
det erhvervede selskab er omfattet af § 19, finder
stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er
omfattet af § 19. Hvis det erhvervede selskab er omfattet
af § 22 finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det
erhvervende selskab tillige er omfattet af § 22. Hvis det
erhvervede selskab er omfattet af § 21, finder
stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er
omfattet af § 21.«
14. I
§ 38, stk. 5, 2. pkt,
udgår »samlede«.
15. I
§ 38, stk. 5, 2. pkt,
ændres »når« til: »i det
omfang«.
16. I
§ 39, stk. 1, og § 39 A, stk. 1, 4. pkt.,
udgår »samlede«.
17. Overskriften før § 41
ophæves
18. § 41 ophæves.
§ 4
I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.
1580 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 906 af 12.
september 2008 og § 4 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og
senest ved § 4 i lov nr. 1278 af 16. december 2009,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 29, stk. 3, 1. pkt.,
udgår », § 21, stk. 2,«.
2. § 51 affattes således:
»§ 51. I tilfælde,
hvor der efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet
henstand med betaling af skatter beregnet efter
aktieavancebeskatningslovens § 38, i tilfælde, hvor
der efter kursgevinstlovens § 38 er ydet henstand med
betaling af skatter beregnet efter kursgevinstlovens
§ 37, og i tilfælde, hvor der efter
kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med betaling af
skatter efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, kan
den efterlevende ægtefælle indtræde i
henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for
afdøde.«
3. § 65 affattes således:
»§ 65. I tilfælde,
hvor der efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet
henstand med betaling af skatter beregnet efter
aktieavancebeskatningslovens § 38, i tilfælde, hvor
der efter kursgevinstlovens § 38 er ydet henstand med
betaling af skatter beregnet efter kursgevinstlovens
§ 37, og i tilfælde, hvor der efter
kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med betaling af
skatter efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, kan
den efterlevende ægtefælle indtræde i
henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for
afdøde.«
§ 5
I lov om indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012
af 5. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 1343 af 19. december 2008 og § 7 i lov nr. 462 af 12.
juni 2009 og senest ved § 6 i lov nr. 1278 af 16.
december 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 1, affattes
således:
»Indskuddet skal
foretages kontant på en særlig indlånskonto, der
forrentes med en forud for renteperioden fastsat procentdel af
indeståendet. Indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto sker på særskilte konti.
Det skal ske i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt
tilladelse til at drive virksomhed her i landet, eller i et
udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land
inden for Unionen eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, udøver
virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30,
stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed. Kontoen
skal betegnes etableringskonto eller iværksætterkonto
og skal bære påtegning om den skattepligtiges navn,
adresse og personnummer.«
2. § 14 affattes således:
Ȥ 14. Renter i
forbindelse med en etableringskonto eller
iværksætterkonto beskattes i det omfang, det
følger af skattelovgivningens almindelige regler. Renter
påvirker ikke størrelsen af et foretaget indskud.
Renter, der ikke indskydes på ny efter de almindelige regler
herfor, medregnes ikke til etableringskontoens eller
iværksætterkontoens indestående, og de kan
hæves i overensstemmelse med de af pengeinstituttet fastsatte
regler.«
§ 6
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved
§ 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 6 i
lov nr. 406 af 8. maj 2006, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni
2006, § 7 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, § 3 i
lov nr. 532 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 906 af 12.
september 2008 og § 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og
senest ved § 7 i lov nr. 1278 af 16. december 2009,
foretages følgende ændringer:
1. § 26 B affattes således:
Ȥ 26
B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de
i § 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende
ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved
fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens
skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for
anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme
tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som
de oprindelige anskaffelser m.m.«
2.
Efter § 26 B indsættes:
Ȥ 27. Reglerne i
§§ 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse
af aktiver og passiver mellem ægtefæller, der efter
reglerne i § 4 anses for samlevende, hvis en af
ægtefællerne skattemæssigt er
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden
i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som
led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke
ved overdragelse af aktiver og passiver, hvis en af
ægtefællerne skattemæssigt er
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland.«
3. § 33 C, stk. 1, 8. pkt.,
affattes således:
»Stk. 2-11 og 13 gælder heller ikke for
fortjeneste på gæld, der skal beskattes efter reglerne
i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i
kursgevinstlovens § 23.«
4. I
§ 65, stk. 1, 4. pkt.,
og stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 16 C,
stk. 2 eller 14« til: »§ 16 C,
stk. 2 eller 13«.
5. I
§ 73 E, stk. 1,
ændres », afskrivningslovens § 40 D eller
kursgevinstlovens § 37« til: »eller
afskrivningslovens § 40 D«.
6. I
§ 73 E, stk. 2, 3. pkt.,
udgår »og ved hel eller delvis indfrielse af
gælden«.
7. I
§ 73 E, stk. 2, 4. pkt.,
udgår »kursgevinstlovens § 37, stk. 5,
eller« og », indfrielsen«.
8. I
§ 73 E, stk. 4, 1. pkt.,
udgår », gælden indfries«.
9. I
§ 73 E, stk. 6, 3. pkt.,
udgår »kursgevinstlovens § 37, stk. 5,
og«.
§ 7
I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.176 af 11.
marts 2009, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 392
af 25. maj 2009 og § 12 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og
senest ved § 1 i lov nr. 1279 af 16. december 2009,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 16 A, stk. 2, nr. 2,
ændres »der har valgt beskatning efter
aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1«
til: »der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 21«.
2. I
§ 16 A, stk. 2, nr. 2 og
3, ændres »14« til:
»13«.
3. I
§ 16 A, stk. 5,
ændres to steder »stk. 4, 1.-5. pkt.« til:
»stk. 4, 1.-4. pkt.«
4. I
§ 16 C, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »jf. stk. 15« til: »jf.
stk. 14«.
5. § 16 C, stk. 3, nr. 3,
affattes således:
»3) Gevinst
på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14,
stk. 1, i det omfang gevinsten ikke er omfattet af nr. 10.
Gevinsten opgøres efter kursgevinstlovens § 26,
stk. 4.«
6. § 16 C, stk. 3, nr. 4,
affattes således:
»4) Gevinst
på gæld omfattet af kursgevinstlovens
§ 6.«
7. § 16 C, stk. 3, nr. 8,
affattes således:
»8) Gevinst
på investeringsforeningsbeviser i udloddende
obligationsbaserede investeringsforeninger, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 22.«
8. § 16 C, stk. 3, nr. 10,
affattes således:
»10) Gevinst
på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før
den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet
opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009,
fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene
fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger
gevinsterne.«
9. § 16 C, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
»I det samlede
nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, fradrages tab
på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19, tab på investeringsforeningsbeviser omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 22, tab på
fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14,
stk. 1, bortset fra tab omfattet af stk. 3, nr. 10, og
tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet
før den 27. januar 2010 og som på
erhvervelsestidspunktet ikke opfyldte mindsterentekravet efter
kursgevinstlovens § 38, som bekendtgjort ved
lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009.«
10. § 16 C, stk. 4, 3. pkt.,
ophæves.
11. § 16 C, stk. 5, 2. pkt.,
affattes således:
»Fradraget efter 1
pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive
nettobeløb opgjort efter
1) stk. 3, nr.
1-5, 7 og 8, nedsat efter stk. 4, 1. og 2. pkt.,
2) stk. 3, nr.
6, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.,
3) stk. 3, nr.
9, nedsat efter stk. 4, 4. pkt. og
4) stk. 3, nr.
10, nedsat efter stk. 4, 5. pkt.«
12. § 16 C, stk. 7,
ophæves.
Stk. 8-15 bliver herefter stk. 7-14.
13. I
§ 16 C, stk. 10, der
bliver stk. 9, ændres »stk. 8 og 9«
til: »stk. 7 og 8«.
14. I
§ 16 C, stk. 12, der
bliver stk. 11, ændres »stk. 11« til:
»stk. 10«.
15. I
§ 16 C, stk. 13, der
bliver stk. 12, ændres »stk. 12« til
»stk. 11«.
§ 8
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler
m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1075 af 5. november 2006, som ændret ved § 5 i
lov nr. 513 af 7. juni 2006 og § 7 i lov nr. 343 af 18.
april 2007, foretages følgende ændring:
1. I
§ 6, stk. 2, og § 7, stk. 3, udgår
», 7«.
§ 9
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
459 af 12. juni 2009 og § 13 i lov nr. 525 af 12. juni
2009 og senest ved lov nr. 1389 af 21. december 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 1, nr. 5,
udgår », § 21, stk. 2,«.
2. I
§ 4, stk. 1, nr. 18,
ændres »stk. 14« til:
»stk. 13«.
3. I
§ 7 indsættes efter
stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. For
personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 15
pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri
fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag
overstiger bundfradraget i stk. 2.
Stk. 4. Der
beregnes tillige skat af personens positive nettokapitalindkomst,
der overstiger bundfradraget i stk. 1. Skatten beregnes med 15
pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 3 med tillæg af
den del af den positive nettokapitalindkomst, der overstiger
grundbeløbet i stk. 1. Skatten beregnes dog kun i det
omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget i
stk. 2. Forskellen mellem skatten efter 2. og 3. pkt. og
skatten efter stk. 3 udgør skatten af personens
positive nettokapitalindkomst, jf. dog § 19,
stk. 2.«
Stk. 3-11 bliver herefter stk. 5-13.
4. I
§ 7, stk. 4, der bliver
stk. 6, ændres »stk. 5-10« til:
»stk. 7-12«.
5. I
§ 7, stk. 6, der bliver
stk. 8, ændres to steder »stk. 5« til:
»stk. 7«.
6. § 7, stk. 7, der bliver
stk. 9, affattes således:
»Stk. 9.
Forskellen mellem skatten efter stk. 8 og skatten efter
stk. 7 for den ægtefælle, der har det
højeste beregningsgrundlag efter stk. 7, udgør
skatten af ægtefællernes samlede positive
nettokapitalindkomst, jf. dog § 19,
stk. 2.«
7. I
§ 7, stk. 8, der bliver
stk. 10, ændres »stk. 7« til:
»stk. 9«.
8. I
§ 7, stk. 10, der bliver
stk. 12, ændres to steder »stk. 5« til:
»stk. 7«.
9. I
§ 19, stk. 1,
ændres »efter § 7« til: »ved
beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og
7,«.
10. I
§ 19 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hvis
summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8
tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent
henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 49,5
for indkomståret 2010, 47,5 pct. for indkomståret 2011,
45,5 pct. for indkomståret 2012, 43,5 pct. for
indkomståret 2013 og 42,0 pct. for indkomståret 2014 og
senere indkomstår, beregnes et nedslag i statsskatten
svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter
§ 7, stk. 4, 8 og 9, blev nedsat med de overskydende
procenter.«
§ 10
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1001
af 26. oktober 2009, som ændret ved § 10 i lov nr.
1273 af. 16. december 2009, foretages følgende
ændringer:
1. § 5, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
2. I
§ 5, stk. 9,
indsættes som 2. pkt.:
»Stk. 1, 2 og 4-8 finder ikke anvendelse for
tilfælde omfattet af § 5 F.«
3. I
§ 5 C, stk. 1,
ændres »5 A og B« til: »5 A, 5 B og 5
F«.
4. § 5 F affattes således:
Ȥ 5
F. Overgangen får først virkning for selskabets
eller foreningens m.v. skattepligt m.m. fra udløbet af det
pågældende indkomstår i følgende
situationer:
1) Hvis et selskab
eller en forening m.v. omfattet af § 1 overgår til
at være en udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19.
2) Hvis en
udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16
C, overgår til at være omfattet af en anden bestemmelse
i § 1, eller til at være et investeringsselskab
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19.
3) Hvis en
udloddende aktiebaseret investeringsforening, jf. ligningslovens
§ 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 21,
overgår til at være en udloddende obligationsbaseret
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og
aktieavancebeskatningslovens § 22.
4) Hvis et
investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19,
overgår til at være en udloddende investeringsforening,
jf. ligningslovens § 16 C.
5) Hvis et
investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19,
overgår til at være omfattet af § 1.
Stk. 2. Overgangen
som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 3, sidestilles med
ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de
aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen
m.v. på tidspunktet for overgangen.
Stk. 3. Ved
overgang som nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, anses aktiver
og passiver for anskaffet til handelsværdien på
tidspunktet for overgangen.
Stk. 4. Ved
overgang som nævnt i stk. 1 finder § 5,
stk. 3, anvendelse.
Stk. 5. Ved
overgang fra en udloddende obligationsbaseret investeringsforening,
jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens
§ 22, til en udloddende aktiebaseret
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og
aktieavancebeskatningslovens § 21, får overgangen
først virkning for foreningen fra udløbet det
pågældende indkomstår. Foreningens aktiver og
passiver anses for anskaffet på det oprindelige
anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.
Stk. 6. Ved
overgang som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 33, stk. 9, anses aktierne for anskaffet på
det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige
anskaffelsessum.«
§ 11
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
§ 5 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 2
i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved § 10 i lov
nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 6 D ændres fem steder
»§ 25, stk. 9« til:
»§ 25, stk. 7,« to steder
»§ 25, stk. 10« til:
»§ 25, stk. 8« og »§ 25,
stk. 12« til: »25, stk. 10«.
2. I
§ 9, stk. 1, og § 14, stk. 2, ændres
»§ 10 B, stk. 1-3« til:
»§ 10 B, stk. 1 og 2«.
3. § 10 A, stk. 1, affattes
således:
»De
indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal
mindst en gang årligt indberette oplysninger til told- og
skatteforvaltningen om beløbsstørrelsen af den
enkelte ejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter
vedrørende obligationer i det forudgående
kalenderår og oplysning om obligationernes identitet. Desuden
skal der indberettes de oplysninger, som er nævnt i
stk. 5 og 6, samt oplysning om beholdningen af obligationer
ved kalenderårets udløb med angivelse af
1) obligationernes
identitet,
2) kursværdi
ved kalenderårets udløb og
3) arten og
antallet eller pålydende værdi af obligationerne i
beholdningen ved kalenderårets udløb.«
4. § 10 B, stk. 1-3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Efter nærmere
regler fastsat af skatteministeren skal de indberetningspligtige
efter stk. 2 indberette oplysninger til told- og
skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af
obligationer, herunder konvertible obligationer, aktier m.v.
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og
investeringsforeningsbeviser. Indberetningspligten omfatter
endvidere hævninger i kontoførende
investeringsforeninger og indfrielser af obligationer. Herunder kan
skatteministeren fastsætte regler om indberetning af
oplysninger om
1) identiteten,
antallet eller den pålydende værdi og arten af
værdipapirerne samt anskaffelsestidspunktet,
afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet og
anskaffelsessummen, afståelsessummen eller
indfrielsesbeløbet samt
2) tidspunktet for
den enkelte hævning af indestående i en
kontoførende investeringsforening samt den del af
urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende
investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for
hævningen, der svarer til den enkelte hævning.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der
er indberetningspligtige efter stk. 1. Indberetningspligten
vedrørende erhvervelser og afståelser kan
pålægges erhververen, overdrageren eller den, der
formidler overdragelsen. Indberetningspligten vedrørende
indfrielser af obligationer kan pålægges den, som har
haft modtaget de indfriede obligationer i depot til forvaltning,
eller den, der indløser obligationerne.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
5. I
§ 10 B, stk. 5, som
bliver stk. 4, ændres »Stk. 1, 3 og 4«
til: »Stk. 1-3«.
§ 12
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige
erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007 som
ændret senest ved § 19 i lov nr. 525 af 12. juni
2009, foretages følgende ændring:
1. I
§ 1,stk. 2, 1. pkt.,
udgår »indeksobligationer, «.
Indenrigs- og Socialministeriet
§ 13
I lov nr. 498 af 6. juli 2006 om fordeling af
skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af
personskattelovens skatteloft, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 2, stk. 2,
ændres »§ 19,« til:
»§ 19, stk. 1,«.
§ 14
I lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 21.
oktober 2009, foretages følgende ændring:
1. I
§ 59, stk. 2,
ændres » , dog mindst svarende til mindsterentekravet i
kursgevinstlovens § 7« til: »en rente
beregnet i henhold til § 213, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed«.
Økonomi- og Erhvervsministeriet
§ 15
I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 793 af 20. august 2009, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 1273 af 16.
december 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 213, 2. pkt., affattes
således:
»Hvis
henlæggelsen vil overstige en forrentning af
sparekassereserven, der svarer til renten beregnet efter
stk. 2 fastsatte rente med fradrag af en forholdsmæssig
andel af årets selskabsskat, henlægges dog alene et
beløb svarende til denne forrentning.«
2. I
§ 213 indsættes efter
stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Renten, der finder anvendelse efter stk. 1, beregnes for
halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 3.
Renten for det følgende halvår beregnes på
grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af
Nasdaq OMX Copenhagen A/S dagligt udregnet effektiv
obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15.
december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres
med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne
serier, der optages til handel på Nasdaq OMX Copenhagen A/S,
bortset fra konverterbare obligationer, hvor kursen er over pari
samt indeksregulerede obligationer. Renten udgør den efter
2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til
nærmeste hele antal procentpoints.
Stk. 3. Er den
effektive obligationsrente, jf. stk. 2, 3. pkt., i 10 på
hinanden følgende børsdage i perioden fra 1. januar
henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsen af en
ordinær beregningsperiode efter stk. 2, mere end 2
procentpoints højere eller mere end 1 procentpoint lavere
end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets eller
resten af halvårets rente efter stk. 2, 2. pkt.,
beregnes renten efter stk. 2, 4. pkt., på grundlag af et
simpelt gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse 10
børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 2,
2. pkt. Den således beregnede rente er gældende for
perioden fra den 10. børsdag efter den sidste af de
nævnte 10 børsdage. Forhøjelse af renten efter
1. og 2. pkt. får tidligst virkning den 20. børsdag
efter den senest forudgående ændring af mindsterenten.
Denne forhøjelse finder dog ikke sted, hvis restperioden er
mindre end 20 børsdage.«
3. I
§ 221, 2. pkt., ændres
»den af skatteministeren fastsatte mindsterente« til:
»renten beregnet i henhold til § 213,
stk. 2,«.
§ 16
I lov om et skibsfinansieringsinstitut jf.
lovbekendtgørelse nr. 1376 af 10. december 2007, som
ændret ved § 12 i lov nr. 516 af 12. juni 2009,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 9, stk. 2,
ændres »den af skatteministeren fastsatte
mindsterente« til: »renten beregnet i henhold til
§ 213, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed«.
§ 17
I lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 795 af 20. august 2009, som
ændret ved § 9 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og
§ 2 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 103 ændres »den
af skatteministeren fastsatte mindsterente« til:
»renten beregnet i henhold til § 213, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed«.
§ 18
Stk. 1.
§§ 15-17 gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
§ 19
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-5, kursgevinstlovens § 14,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 6, § 1, nr. 7-11, kursgevinstlovens
§ 23, 3. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr.
12, § 1, nr. 13-22 og 24-31, § 6, nr. 3, og
§§ 8 og 12 har virkning for fordringer, gæld
og finansielle kontrakter, der erhverves henholdsvis påtages
den 27. januar 2010 eller senere. De hidtil gældende regler i
kursgevinstlovens §§ 15 og 16 ophæves med
virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller
senere.
Stk. 3.
Kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 2. pkt., som
affattet ved lovens § 1, nr. 6, kursgevinstlovens
§ 23, 2. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr.
12, §§ 9 og 13 har virkning fra indkomståret
2010. Den skattepligtige kan dog for indkomståret 2010
vælge at opgøre gevinst og tab efter de hidtil
gældende regler i kursgevinstlovens §§ 16 og
23. Opgøres gevinst og tab efter 2. pkt., medregnes gevinst
og tab på fordringer i danske kroner ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst uden hensyntagen til reglen i
kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 2. pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.
Stk. 4.
Kursgevinstlovens § 15 som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 6 har virkning for fordringer, der erhverves den
1. januar 2011 eller senere.
Stk. 5.
§ 1, nr. 23, har virkning for opgørelsen af
gevinst og tab på fordringer og gæld, hvor
afståelsen henholdsvis frigørelsen eller indfrielsen
sker fra den 27. januar 2010. Hvis en skattepligtig omfattet af
§ 26, stk. 3, som affattet ved § 1, nr.
23, den 26. januar 2010 ejer obligationer registreret i en
værdipapircentral inden for samme fondskode, jf. den hidtil
gældende § 26, stk. 2, i kursgevinstloven,
eller fordringer i fremmed valuta, som er udstedt på samme
vilkår og af samme udsteder, jf. den hidtil gældende
§ 26, stk. 3, i kursgevinstloven, anses fordringerne
for erhvervet den 26. januar 2010 til den gennemsnitlige
anskaffelsessum for samtlige fordringer inden for hver fondskode
henholdsvis fordringer udstedt på samme vilkår af samme
udsteder. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for for
gæld.
Stk. 6.
§ 1, nr. 31 og 32 og § 3, nr. 11 har virkning
fra den 1. januar 2011.
Stk. 7.
§ 1, nr. 33 og § 6, nr. 5-9, har virkning fra
den 1. juli 2010.
Stk. 8.
§ 3, nr. 4, har virkning for tab, der konstateres den 1.
januar 2010 eller senere.
Stk. 9.
§ 3, nr. 8-10, har virkning for
investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger,
der afstås den 1. januar 2011 eller senere.
Stk. 10.
Etablerings- og iværksætterkontolovens § 4,
stk. 1, og § 14 som affattet ved § 5, nr.
1 og 2, har virkning fra den 27. januar 2010. Fordringer erhvervet
før den 27. januar 2010 kan fortsat anbringes i et
særskilt depot af obligationer optaget til handel på et
reguleret marked. For fordringer omfattet af 2. pkt. gælder
etablerings- og iværksætterkontolovens § 4,
stk. 1, og § 14 som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006 som
ændret senest ved lov nr. 1278 af 16. december 2009.
Stk. 11.
§ 7, nr. 5-11, har virkning for udlodninger fra
investeringsforeninger, der foretages i investeringsforeningens
indkomstår 2011 og senere.
Stk. 12.
§ 7, nr. 12 har virkning fra den 1. januar 2011.
Stk. 13.
§ 10 har virkning fra den 27. januar 2010.
Stk. 14.
§ 11, nr. 2, 4 og 5, har virkning for indberetninger
vedrørende kalenderåret 2011.
Stk. 15.
§ 11, nr. 3, har virkning for indberetninger
vedrørende kalenderåret 2010. Indberetning
vedrørende indfrielse af obligationer for kalenderåret
2010 skal dog fortsat ske efter skattekontrollovens § 10
A, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24.
november 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 462 af
12. juni 2009.
Stk. 17. For
personer, hvis skattepligt er ophørt eller hvis
skattemæssige hjemsted er flyttet før den 1. juli
2010, og som efter den hidtil gældende kildeskattelovens
§ 73 E har eller vil få henstand med den skat, der
blev beregnet efter den hidtil gældende kursgevinstlovens
§ 37 ved skattepligtens ophør henholdsvis flytning
af det skattemæssige hjemsted, forfalder
henstandsbeløbet til betaling, når aktiverne
afstås, gælden indfries, eller den skattepligtige
dør. Der skal indgives en meddelelse til told- og
skatteforvaltningen om afståelsen eller indfrielsen senest
den 1. juli i året efter afståelses- eller
indfrielsesåret henholdsvis dødsåret. Indgives
meddelelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og skatten anses
for forfalden. Fristen for betaling af forfaldne beløb er
den 1. oktober i året efter afståelses- eller
indfrielsesåret henholdsvis dødsåret med sidste
rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Betales
henstandsbeløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne
beløb med renten efter til § 7, stk. 2, i lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af
0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen
at regne.
Bemærkninger til lovforslaget
| |
Almindelige
bemærkninger |
| |
1. | Indledning |
2. | Lovforslagets
formål og baggrund |
3. | Lovforslagets enkelte
elementer |
3.1. | Ophævelse af
skattefritagelsen for personer for gevinst på
blåstemplede fordringer og indførelse af fradrag for
tab |
3.1.1. | Gældende
ret |
3.1.2. | Forslagets
formål og baggrund |
3.1.3. | Forslagets
indhold |
3.2. | Nedsættelse af
den maksimale skattesats for positiv
nettokapitalindkomst |
3.2.1. | Gældende
ret |
3.2.2. | Forslagets
formål og baggrund |
3.2.3. | Forslagets
indhold |
3.3. | Ophævelse af
fradragsbegrænsningsreglerne for tab på gæld for
selskaber og næringsdrivende ved finansiering |
3.3.1. | Gældende
ret |
3.3.2. | Forslagets
formål og baggrund |
3.3.3. | Forslagets
indhold |
3.4. | Opgørelse af
gevinst og tab for personer efter FIFO-princippet |
3.4.1. | Gældende
ret |
3.4.2. | Forslagets
formål og baggrund |
3.4.3. | Forslagets
indhold |
3.5. | Fradrag for tab
på fordringer optaget til handel betinges af oplysning om
erhvervelsen |
3.5.1. | Gældende
ret |
3.5.2. | Forslagets
formål og baggrund |
3.5.3. | Forslagets
indhold |
3.6. | Lagerbeskatning af
gevinst på strukturerede fordringer |
3.6.1. | Gældende
ret |
3.6.2. | Forslagets
formål og baggrund |
3.6.3. | Forslagets
indhold |
3.7. | Investeringsforeninger |
3.7.1. | Gældende
ret |
3.7.2. | Forslagets
formål og baggrund |
3.7.3. | Forslagets
indhold |
3.8. | Ændret
fraflytterbeskatning |
3.8.1. | Gældende
regler |
3.8.2. | Forslagets
formål og baggrund |
3.8.3. | Forslagets
indhold |
3.9. | Indberetning og
automatisk beregning af gevinst og tab på
fordringer |
3.9.1. | Gældende
ret |
3.9.2. | Forslagets
formål og baggrund |
3.9.3. | Forslagets
indhold |
3.10. | Succession i
gevinster på fordringer ved generationsskifte |
3.10.1. | Gældende
ret |
3.10.2. | Forslagets
formål og baggrund |
3.10.3. | Forslagets
indhold |
3.11. | Etablerings- og
iværksætterkontoloven |
3.11.1. | Gældende
ret |
3.11.2. | Forslagets
formål og baggrund |
3.11.3. | Forslagets
indhold |
3.12. | Indeksobligationer i
virksomhedsordningen |
3.12.1. | Gældende
ret |
3.12.2. | Forslagets
formål og baggrund |
3.12.3. | Forslagets
indhold |
3.13. | Justering af reglerne
om kommunernes medfinansiering af nedslaget som følge af det
skrå skatteloft |
3.13.1. | Gældende
ret |
3.13.2. | Forslagets
formål og baggrund |
3.13.3. | Lovforslaget |
3.14. | Ikrafttrædelse |
4. | Økonomiske
konsekvenser for det offentlige |
4.1. | Ophævelse af
skattefritagelsen for gevinst på blåstemplede
fordringer og indførelse af fradrag for tab |
4.2. | Nedsættelse af
den maksimale beskatning af kapitalindkomst |
4.3. | Udbredelse og
forhøjelse af den eksisterende
bagatelgrænse |
4.4. | Skatteudgifter |
4.5. | Finanslovseffekt |
4.6. | Effekten for
kommunerne |
| |
1. Indledning
Lovforslaget udmønter regeringens (Venstre og Det
Konservative Folkeparti) aftale med Dansk Folkeparti om
ændring af beskatningen af personers gevinst og tab på
fordringer.
De nye regler indføres for at sikre overholdelsen af
EU-retten. Regeringen har således modtaget en
åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen, hvori det
anføres, at forskelsbehandlingen af fordringer i henholdsvis
danske kroner og fremmed valuta potentielt er i strid med reglerne
om kapitalens fri bevægelighed.
Da merprovenuet fra ophævelsen af mindsterentereglen
endvidere tilbageføres via kompenserende
skattenedsættelser, er ændringerne af beskatningen ikke
i strid med skattestoppet.
De foreslåede ændringer betyder, at skattefriheden
for gevinst på fordringer, der opfylder mindsterentereglen
(blåstemplede), ophæves, og der indføres generel
skattepligt af gevinster og fradrag for tab uanset forrentning og
uanset i hvilken valuta, fordringen er udstedt.
Skattepligten vil ikke omfatte privates eksisterende
beholdning af blåstemplede fordringer, der fortsat beskattes
efter de hidtil gældende regler. Dermed beskyttes privates
eksisterende dispositioner, idet investorer, der har handlet i
tillid til gældende regler, ikke rammes.
Merprovenuet fra ophævelsen af mindsterenten anvendes
på nedsættelse af den maksimale skattesats for
kapitalindkomst. Satsen nedsættes gradvist over de
næste 5 år fra 51,5 til 42 pct. Det betyder, at den
højeste beskatning af det samlede afkast fra en fordring,
der i dag er blåstemplet, fastholdes på omtrent samme
niveau.
Endvidere anvendes merprovenuet på at udbrede den
bagatelgrænse, der allerede i dag gælder gevinst og tab
på fordringer og gæld i fremmed valuta til også
at gælde fordringer i danske kroner. Samtidig hæves
grænsen til 2.000 kr. Herved sikres, at den obligationsejer,
der ikke nyder godt af satsnedsættelsen, typisk ikke
berøres af ophævelsen af skattefriheden for
blåstemplede obligationer.
Med det samlede tiltag vil den højeste beskatning af
kapitalindkomst stort set svare til beskatningen af aktieindkomst
på øverste progressionstrin. Dermed indebærer
forslaget en mere ensartet beskatning af renteindtægter,
kapitalgevinster og aktieafkast. Det sikrer, at det i højere
grad bliver de underliggende økonomiske forhold og i mindre
grad de skattemæssige forhold, der betinger valg af
formueplacering.
Forslaget ligger i naturlig forlængelse af
satsnedsættelserne i Forårspakke 2.0, og følger
endvidere Skattekommissionens anbefaling om, at der på
længere sigt tages yderligere skridt i retning af en
nedbringelse af skattesatserne på positiv kapitalindkomst,
så asymmetrien mellem positiv og negativ kapitalindkomst
nedbringes, samt at der tages yderligere skridt i retning af en
mere ensartet beskatning af alle former for formueafkast.
Det foreslås undtagelsesvis, at forslaget skal have
virkning fra datoen for lovforslagets fremsættelse,
således at ophævelsen af mindsterentereglen får
virkning for fordringer erhvervet på fremsættelsesdagen
eller senere. Et virkningstidspunkt, der ligger efter tidspunktet
for offentliggørelsen af ændringerne, ville tilskynde
til ekstraordinære opkøb af i dag blåstemplede
fordringer, og medføre et betydeligt provenutab for det
offentlige.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at harmonisere reglerne for
beskatning af personers gevinst og tab på fordringer
erhvervet for frie midler og dermed bringe reglerne i
overensstemmelse med EU-retten. Beskatningen afhænger i dag
af, om der er tale om fordringer i danske kroner eller fremmed
valuta, og for så vidt angår fordringer i danske
kroner, om mindsterenten er opfyldt.
Harmoniseringen sker ved at ophæve skattefriheden for
personers gevinst på fordringer i danske kroner, der opfylder
mindsterenten (blåstemplede fordringer) og indføre
adgang til fradrag for tab på fordringer i danske kroner
svarende til de gældende regler for beskatning af fordringer
i fremmed valuta. Herved opnås en ensartet beskatning af
personers gevinst og tab på fordringer uanset
(kupon)forrentning og uanset, om der er tale om fordringer i danske
kroner eller fremmed valuta.
Med indførelse af generel beskatning af kursgevinster
på alle fordringer vil kursgevinster på i dag
blåstemplede papirer gå fra at være skattefri til
at blive beskattet med op til 51,5 pct. (ekskl. kirkeskat).
Den reale beskatning af afkastet fra en blåstemplet
fordring skønnes dermed at stige fra op til 64 pct. til op
til 81 pct. - det er godt 6 pct. point mere end før
Forårspakke 2.0.Når I år med renter og inflation
som (forventet) for 2010, bliver det reale afkast beskattet med
over 100 pct. på øverste progressionstrin, jf.
tabellen nedenfor. Så høje skattesatser vil
uundgåeligt tilskynde til skattetænkning og
porteføljeomlægninger.
|
Nominelle og reale
skattesatser ved forskellige renteantagelser |
Pct. | Nu | Efter isoleret ophævelse af mindsterenten | Efter samlet tiltag |
Effektiv nominel skattesats | 41,2 | 51,5 | 42,0 |
Effektiv real beskatning med renter som
2010 | 102,1 | 127,6 | 104,0 |
Effektiv real beskatning på
sigt | 64,4 | 80,5 | 65,7 |
Note: Den nominelle rente udgør 3,4
pct. og inflationen 2 pct. svarende til
budgetteringsforudsætninger for 2010. På sigt
forudsættes renten at udgøre 5,75 pct. og inflationen
2 pct. svarende til Skattekommissionens forudsætninger. Den
reale beskatning udregnes som forholdet mellem den betalte skat
(skattesatsen gange den nominelle rente) og den egentlige
forrentning (realrenten). |
| | | |
For at forhindre dette uholdbare pres mod privat opsparing i
obligationer anvendes en del af merprovenuet på gradvist at
nedsætte den maksimale beskatning af kapitalindkomst fra i
dag 51,5 pct. til 42 pct. fra 2014 og frem. Det betyder, at den
højeste beskatning af det samlede afkast fra en i dag
blåstemplet fordring fastholdes omtrent på det
nuværende niveau.
Det vil samtidig modvirke, at ophævelsen af
mindsterentereglen fører til en nedadgående tilpasning
af kursværdien på blåstemplede fordringer
svarende til den nuværende skattefritagelse af
kursgevinsterne.
Dermed sikres, at tilliden til den danske realkreditobligation
opretholdes. Det bidrager til stabilitet på de finansielle
markeder og tryghed for boligejerne.
Yderligere berøres den obligationsejer, der ikke nyder
godt af satsnedsættelsen, typisk ikke af tiltaget. Det sikres
ved at Samtidig udbredes den eksisterende bagatelgrænse for
gevinster og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta
til også at gælde danske papirer, og beløbet
øges til 2.000 kr.
Den provenuneutrale omlægning medfører en mere
ensartet beskatning, jf. nedenfor.
|
Effektive nominelle
skatter på øverste progressionstrin før og
efter |
Pct. | Før tiltag | Efter tiltag |
| (Efter Forårspakke 2.0) | |
Samlet afkast fra blåstemplet
fordring | 41,2 | 42 |
Renteindtægter | 51,5 | 42 |
Beskatning af aktieindkomst | 42 | 42 |
Note: Det forudsættes, at den
skattefrie kursgevinst på blåstemplede fordringer
udgør 20 pct. af det samlede afkast Effekten af
realisationsbeskatningen af aktieavancer er ikke medregnet.
Endvidere er skatteprocenterne angivet eksklusiv eventuel
kirkeskat. |
|
I dag beskattes bankindeståender med en sats, der
nærmest reducerer formuens reale værdi, mens visse
kursgevinster er skattefri. Med ændringen af beskatningen vil
den højeste effektive marginale beskatning stort set svare
til beskatningen af aktieindkomst. Renteindtægter,
kapitalgevinster og aktieafkast vil for fremtiden blive beskattet
ens. Det styrker skattesystemets legitimitet og formindsker
skattetænkning.
Samtidig forbedres bankernes muligheder for at tiltrække
indskud. Tiltaget vil modvirke det indlånsunderskud, der
under finanskrisen har fået bankerne til at være
tilbageholdende med udlån. Skattefritagelsen for
blåstemplede kursgevinster virker som en ekstrastraf på
at placere fri opsparing i banker frem for i blå obligationer
eller aktier. Ophævelsen af skattefritagelsen og reduktionen
af højeste sats på positiv kapitalafkast fjerner
merbeskatningen.
Hensigten er, at SKAT - på sigt - skal kunne foretage
automatisk beregning af gevinst og tab på fordringer på
grundlag af indberetninger fra fondshandlere og depotførere,
således at kursgevinsterne kan fortrykkes på
årsopgørelsen. Det forudsætter dog som
udgangspunkt, at der er tale om fordringer, der deponeres i Danmark
og handles gennem danske fondshandlere og depotføres i
Danmark. Det foreslås på denne baggrund at udvide
indberetningspligterne vedrørende fordringer. På
kortere sigt vil det sætte SKAT i stand til at yde en bedre
service overfor obligationsejerne og føre til bedre mulighed
for, at SKAT kan føre kontrol med, at gevinster og tab
på fordringer kommer til beskatning henholdsvis
fradrag.
Hovedelementerne i lovforslaget er:
- Ophævelse
af skattefritagelsen for gevinst på blåstemplede
fordringer og indførelse af fradrag for tab på
fordringer i danske kroner.
- Ændring af
bagatelgrænsen for beskatningen af fordringer og
gæld.
- Nedsættelse
af den maksimale skattesats for positiv nettokapitalindkomst.
Forslaget har endvidere en række afledte virkninger
på følgende områder:
- Ophævelse
af fradragsbegrænsningsregler for selskabers tab på
gæld.
- Opgørelse
af gevinst og tab efter FIFO-princippet.
- Fradrag for tab
på fordringer optaget til handel betinges af oplysning om
erhvervelsen.
- Lagerbeskatning
af gevinst på strukturerede fordringer i fremmed valuta.
-
Investeringsforeninger - beskatning af beviser, minimumsudlodning
og overgangsregler.
- Ændret
fraflytterbeskatning.
- Indberetning og
automatisk beregning af gevinst og tab på fordringer.
- Succession i
gevinster på fordringer ved generationsskifte.
- Etablerings- og
iværksætterkonti.
- Indekserede
fordringer i virksomhedsordningen.
- Kommunernes
medfinansiering af nedslaget som følge af de skrå
skatteloft.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Ophævelse af skattefritagelsen for personer
for gevinst på blåstemplede fordringer og
indførelse af fradrag for tab
3.1.1. Gældende ret
Fysiske personer er i dag ikke skattepligtige af gevinst
på fordringer i danske kroner, hvis fordringen forrentes med
en pålydende rente, der er lig med eller højere end
mindsterenten (blåstemplede fordringer), jf.
kursgevinstlovens § 14, stk. 2.
Mindsterenten fastsættes med udgangspunkt i
renteniveauet i en periode op til den 1. juli og 1. januar hvert
år, jf. nærmere kursgevinstlovens § 38.
Mindsterenten for perioden 1. januar - 30. juni 2010 er 2
pct.
Ved at fastsætte en minimum kuponrente på
nyudstedte fordringer forhindres, at der kan udstedes papirer til
kurser langt under pari, hvor afkastet fremkommer som
forudberegnelige skattefrie kursgevinster og ikke som
renteindtægter. Kursgevinster på blåstemplede
fordringer er således skattefri, men den skattefri
kursgevinst er samtidig begrænset i kraft af kravet om en
mindsterente.
Gevinst på fordringer, der ikke opfylder mindsterenten
(sortstemplede fordringer), er skattepligtig, mens tab ikke kan
fradrages, jf. kursgevinstlovens §§ 14, stk. 2,
1. pkt., og 14, stk. 1. Gevinst og tab på fordringer i
fremmed valuta er skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget,
hvis årets nettogevinst eller -tab sammenlagt med gevinst og
tab på gæld i fremmed valuta overstiger 1.000 kr., jf.
kursgevinstlovens § 16, 2. pkt.
Hovedreglen om, at gevinst på fordringer i danske
kroner, der opfylder mindsterenten, ikke beskattes, er fraveget i
relation til hovedaktionærer m.v. og for fordringer erhvervet
for lånte midler. Tilsvarende gælder en række
undtagelser fra hovedreglen om, at tab på fordringer i
fremmed valuta er fradragsberettiget. Der henvises til skemaet
nedenfor for en nærmere gennemgang af reglerne.
Mindsterentereglen gælder kun ved private investorers
placering af frie midler, idet pensionsopsparing beskattes
løbende efter reglerne i
pensionsafkastbeskatningsloven.
| | |
Gældende regler
for beskatning af personers gevinst og tab på fordringer
-skematisk oversigt |
Danske
kroner | Fremmed
valuta |
Blåstemplede
fordringer | Sortstemplede
fordringer | |
Hovedreglen:
Gevinst beskattes ikke, hvis den pålydende rente er lig med
eller højere end mindsterenten. Tab kan ikke fradrages, jf.
KGL § 14, stk. 2, 2. pkt., og § 14,
stk. 1. Undtagelse:
Gevinst beskattes, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor,
eller debitor er en person eller et dødsbo, der driver
næringsvirksomhed ved finansiering, og kreditor er
nærtstående til debitor, jf. KGL § 14,
stk. 2, 4. pkt. Undtagelse:
Gevinst beskattes, hvis fordringen er erhvervet for lånte
midler, jf. KGL § 15. | Gevinst beskattes, jf. § 14,
stk. 2, 1. pkt. Tab kan ikke fradrages, jf. KGL
§ 14, stk. 1. | Hovedreglen:
Gevinst beskattes, og tab kan fradrages, hvis årets
nettogevinst/tab overstiger 1000 kr., jf. KGL § 16, 1. og
2. pkt. Undtagelse: Tab på regreskrav
erhvervet ved kautionsbetaling kan ikke fradrages, jf. KGL
§ 16, 3. pkt. Undtagelse: Tab
på fordringer til et selskab kan ikke fradrages, hvis
kreditor har/har haft bestemmende indflydelse i selskabet.
Tilsvarende gælder fordringer på ægtefælle,
forældre, bedsteforældre, børn,
børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer, jf. KGL
§ 16, 4. pkt. Undtagelse: Tab
kan ikke fradrages, hvis renteindtægter eller gevinst af
fordringen som følge af en DBO ikke skal medregnes til den
skattepligtige indkomst, jf. KGL § 18. |
| | |
3.1.2. Forslagets formål og baggrund
Regeringen har den 29. oktober 2009 modtaget en
åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen, hvori det
anføres, at den eksisterende forskelsbehandling af
fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta potentielt
er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, jf.
art. 63 TEUF (tidligere art. 56 TEF) og de tilsvarende bestemmelser
i EØS-aftalen.
Principielt kan forskelsbehandlingen fjernes enten ved 1) at
udbrede mindsterentereglen til fordringer i fremmed valuta eller
ved, 2) at mindsterentereglen ophæves, og der indføres
beskatning af gevinst og tab på personers fordringer i danske
kroner svarende til de eksisterende regler for fordringer i fremmed
valuta. Dvs., at gevinst vil være skattepligtig, mens tab kan
fradrages.
Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at
udbrede mindsterentereglen til at omfatte fordringer i fremmed
valuta, da dette vil favorisere udenlandske papirer. Det skyldes,
at de største skattefrie gevinster vil opstå på
papirer fra lande med store renteudsving. En udbredelse af
mindsterenten vil endvidere medføre et provenutab, der
vurderes at ville udgøre ¼ mia. kr. årligt
vedrørende den del af den private formue, der allerede i dag
er placeret i fremmedmøntede papirer. En udbredelse af
mindsterentereglen vil endvidere øge privates tilskyndelse
til investering i fremmedmøntede papirer, hvorfor
provenutabet formentlig ville blive væsentligt
større.
Dette taler for i stedet at ophæve mindsterentereglen og
indføre generel beskatning af privates gevinst og tab
på fordringer. Hermed vil gevinst være skattepligtig og
tab fradragsberettiget uanset forrentningen af fordringen og
uanset, i hvilken valuta fordringen er udstedt. Der vil
således ikke længere være forskel i beskatningen
af fordringer i danske kroner og fremmed valuta.
3.1.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at skattefriheden ophæves for
blåstemplede fordringer, dvs. fordringer, der forrentes med
en rente, der er lig med eller højere end mindsterenten
på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig
forpligtelsen, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2,
2. pkt., jf. § 38 (mindsterentereglen).
Samtidig foreslås, at der gives fradrag for tab på
fordringer i danske kroner. Adgangen til fradrag gælder
såvel de fordringer, hvor gevinst i dag er skattefri
(blåstemplede fordringer) som fordringer, der i dag er
skattepligtige, fordi mindsterentereglen, jf. § 14,
stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt (sortstemplede fordringer).
Adgangen til fradrag for tab bliver herved den samme for fordringer
i danske kroner, som den der i dag gælder for tab på
fordringer i fremmed valuta.
Forslaget indebærer, at den forskellige beskatning, der
i dag gælder for henholdsvis blåstemplede og
sortstemplede fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed
valuta, ophæves, idet gevinst og tab på fordringer
generelt bliver skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget uanset
forrentningen af fordringen og uanset, om fordringen er udstedt i
danske kroner eller fremmed valuta.
Ifølge forslaget indtræder skattepligten
henholdsvis adgangen til fradrag dog alene, hvis årets
nettogevinst/-tab sammenlagt med gevinst og tab på gæld
i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 23, overstiger
2.000 kr. Hermed videreføres den bagatelgrænse, der i
dag gælder gevinst og tab på fordringer og gæld i
fremmed valuta, idet den samtidig dels udbredes til også at
gælde fordringer i danske kroner, dels hæves til 2.000
kr. Herved sikres, at den obligationsejer, der ikke nyder godt af
satsnedsættelsen, typisk ikke berøres af
tiltaget.
Ophævelsen af mindsterentereglen betyder, at en
række særregler, herunder værnsregler, kan
ophæves. Det gælder fradragsbegrænsningsreglerne
for selskabers tab på gæld i kursgevinstlovens
§ 7 og de tilsvarende regler for næringsdrivende
ved finansiering, jf. kursgevinstlovens § 19,
stk. 2-5, jf. nedenfor under pkt. 3.3. Tilsvarende
gælder særreglen i § 15 om beskatning af
gevinst på fordringer erhvervet for lånte midler og
§ 16 om gevinst og tab på fordringer i fremmed
valuta. Beskatning af denne type fordringer omfattes efter
forslaget af den generelle regel om skattepligt henholdsvis fradrag
for gevinst og tab på fordringer, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6 (forslaget til kursgevinstlovens
§ 14, stk. 1).
Det foreslås dog, at værnsreglen i
kursgevinstlovens § 16, stk. 1, 4.-6. pkt.,
hvorefter tab på fordringer i fremmed valuta på
selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft
bestemmende indflydelse, eller tab på fordringer på den
skattepligtiges nærtstående ikke kan fradrages,
videreføres og udvides til at gælde alle fordringer
omfattet af den foreslåede § 14, stk. 1.
3.2. Nedsættelse af den maksimale skattesats for
positiv nettokapitalindkomst
3.2.1. Gældende ret
Ved beregning af de personlige indkomstskatter medregnes en
persons positive og negative nettokapitalindkomstbeløb i
forskelligt omfang til beskatningsgrundlagene.
I den skattepligtige indkomst, der danner grundlag for
kommune- og kirkeskatten, der i en gennemsnitskommune udgør
ca. 25,6 pct., samt for sundhedsbidraget til staten på 8 pct.
medregnes positive og negative nettokapitalindkomstbeløb
fuldt ud.
I beskatningsgrundlagene for bundskatten og topskatten
indgår alene positiv nettokapitalindkomst, mens der ikke
gives fradrag for negativ nettokapitalindkomst. I denne forbindelse
opgøres en persons kapitalindkomst som et samlet
nettobeløb af positive indkomstbeløb
(renteindtægter m.v.) og negative fradragsbeløb
(renteudgifter m.v.). Er renteindtægterne m.v. større
end renteudgifterne m.v., er kapitalindkomsten positiv, mens
kapitalindkomsten er negativ, hvis renteudgifterne er større
end renteindtægterne. Der er i disse to situationer tale om,
at en person har henholdsvis positiv nettokapitalindkomst eller
negativ nettokapitalindkomst.
For ægtefæller gælder, at det ved
beregningen af bund- og topskatten er ægtefællernes
samlede nettokapitalindkomst, der tages i betragtning. Der sker
således udligning af eventuel positiv og negativ
nettokapitalindkomst mellem ægtefæller før
beregningen af bund- og topskatten, så der kun sker
beskatning af positiv nettokapitalindkomst i det omfang,
ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst er
positiv.
Beskatningsgrundlaget for bundskatten på 3,67 pct.
består af den personlige indkomst med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst - efter evt.
ægtefælleudligning.
I grundlaget for topskatten medregnes alene den del af positiv
nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 40.000
kr. (2010) for ugifte og et dobbelt bundfradrag for
ægtepar.
Endelig indgår eventuelle fradragne indskud til
kapitalpensionsopsparing i topskattegrundlaget. Dette beløb,
der er fradraget ved opgørelsen af den personlige indkomst,
lægges til igen, før topskatten beregnes, idet
kapitalpensionsindskud alene kan fradrages ved beregningen af
sundhedsbidrag, bundskat, og kommuneskat.
Beskatningsgrundlaget for topskatten består
således af den personlige indkomst med tillæg af
eventuelle indskud til kapitalpensionsopsparing plus positiv
nettokapitalindkomst, der overstiger de nævnte
bundfradrag.
Topskatten beregnes herefter med 15 pct. af den del af
beskatningsgrundlaget, der overstiger et bundfradrag på
389.900 kr. (2010). Ved beregning af topskat kan der ikke
overføres et eventuelt uudnyttet bundfradrag mellem
ægtefæller.
For ægtefæller gælder dog særlige
regler for beregningen af topskat af positiv nettokapitalindkomst.
For det første opgøres kapitalindkomsten for
ægtefællerne under ét, og kun hvis
ægtefællerne tilsammen har positiv
nettokapitalindkomst, der overstiger 80.000 kr. (2010), beregnes
der topskat af beløbet. For det andet beregnes topskatten af
det eventuelle positive beløb over 80.000 kr. på
toppen af den personlige indkomst med tillæg af eventuelle
fradragne indskud til kapitalpensionsopsparing hos den af
ægtefællerne, der har den største personlige
indkomst med tillæg af eventuelle fradragne indskud til
kapitalpensionsopsparing. Den beregnede topskat af
kapitalindkomsten fordeles herefter mellem ægtefællerne
i forhold til deres andel af den samlede positive
nettokapitalindkomst over bundgrænsen. Det er en betingelse
for anvendelse af denne beregningsregel, at
ægtefællerne har været samlevende i hele
indkomståret.
For personer, der ikke betaler topskat, udgør den
marginale beskatning af positiv nettokapitalindkomst summen af
kommuneskat, sundhedsbidrag og bundskat svarende til ca. 36,6 pct.
ekskl. kirkeskat og ca. 37,3 pct. inkl. kirkeskat i en
gennemsnitskommune i 2010. Som følge af variationen i de
kommunale skatter spreder de angivne procenter sig i 2010 mellem
34,47 pct. og 39,47 pct. ekskl. kirkeskat og mellem 34,91 pct. og
40,65 pct. inkl. kirkeskat fra kommunen med den laveste til
kommunen med den højeste skatteprocent.
Skal der tillige betales topskat af den positive
nettokapitalindkomst udgør den samlede marginale beskatning
af positiv nettokapitalindkomst 51,5 pct. ekskl. kirkeskat og ca.
52,2 pct. inkl. kirkeskat i en gennemsnitskommune. Med
kommunevariation spreder marginalprocenterne ekskl. kirkeskat i
2010 sig mellem 49,47 pct. og 51,5 pct. (skatteloftet) og inkl.
kirkeskat mellem 49,91 pct. og 53,0 pct. (skatteloft plus landets
højeste kirkeskatteprocent).
I de angivne skatteprocenter inkl. topskat er der taget hensyn
til effekten af det skrå skatteloft. Topskatten udgør
som udgangspunkt 15 pct., men for personer, der bor i kommuner, der
er omfattet af det skrå skatteloft, sker der en reduktion af
topskattesatsen.
Det skrå skatteloft indebærer, at der i de
kommuner, hvor summen af de statslige skatteprocenter (15 pct.
topskat, 3,67 pct. bundskat og 8 pct. sundhedsbidrag) og den
kommunale skatteprocent udgør mere end 51,5 pct., sker en
nedsættelse af satsen ved beregning af topskatten med
forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 51,5 pct.
Indkomstskatter, der ikke betales af alle skatteydere,
medregnes ikke under skatteloftet. Dvs. at kirkeskat, som kun
betales af medlemmer af Folkekirken, skal betales ud over de 51,5
pct. Det samme gælder for arbejdsmarkedsbidraget, der alene
betales af personer med erhvervsindkomst.
I 2010 vil topskattesatsen for alle skatteydere med
topskattegrundlag over 389.900 kr. blive reduceret i kommuner, hvor
den kommunale skatteprocent udgør 24,9 pct. eller derover.
Det drejer sig om 72 ud af landets 98 kommuner.
3.2.2. Forslagets formål og baggrund
Da ændringen af beskatningen sker for at sikre
overholdelse af EU-retten, er ændringerne i overensstemmelse
med skattestoppet - så længe provenuet ubeskåret
anvendes på skattelettelser.
Ophævelsen af mindsterenten skærper beskatningen
af personer, der ejer fordringer erhvervet for frie midler. Det
taler for at anvende provenuet på lempelser, der kompenserer
disse - dvs. på en reduktion af beskatningen af
kapitalindkomst.
I 2007 ejede 258.000 personer enten direkte eller via en
ægtefælle blåstemplede obligationer. Hertil skal
så lægges antallet, der alene ejer blåstemplede
obligationer via en investeringsforening.
Analysen viser, at 39 pct. af disse havde negativ
nettokapitalindkomst samt, at forøgelsen og udbredelsen af
bagatelgrænsen sikrer, at den typiske obligationsejer
indenfor denne gruppe ikke berøres af forslaget.
Såfremt personer med negativ nettokapitalindkomst har
investeret væsentlige midler i obligationer med
væsentlige skattefri kursgevinster, er den skattefri
kursgevinst i princippet blevet lånefinansieret. Dermed er
der historisk skabt en gevinst, der alene er drevet af
skattesystemet. Det vurderes at være en fordel, hvis denne
form for aktivitet hindres fremadrettet.
Det taler for, at de kompenserende skattelettelser
målrettes personer med positiv nettokapitalindkomst.
Skatteydere på øverste progressionstrin rammes
forholdsvist hårdt af en isoleret ophævelse af
mindsterenten. Det skønnes, at knap en tredjedel af denne
gruppe i dag betaler topskat af deres positive
nettokapitalindkomst. Til gengæld ejer de over halvdelen af
den samlede beholdning.
Topskatteyderne ligger således inde med særdeles
store beholdninger. Analysen viser, at de skatteydere, der
også efter Forårspakke 2.0 betaler topskat af deres
positive nettokapitalindkomst, har beholdninger, der er fem gange
så store, som beholdningerne for personer, der ikke betalte
topskat af deres positive nettokapitalindkomst før
Forårspakke 2.0. Endvidere vil forhøjelsen og
udbredelsen af den eksisterende bagatelgrænse typisk friholde
den obligationsejer, der heller ikke før Forårspakke
2.0 betalte topskat af positiv nettokapitalindkomst.
I relation til udformningen af de kompenserende lettelser skal
endvidere tages i betragtning, at ca. 10 pct. af det umiddelbare
provenu påtænkes anvendt på lempelige
overgangsregler for nuværende investorer.
Det forhold, at nuværende investorers eksisterende
dispositioner friholdes, samt at skatteydere på
øverste progressionstrin rammes relativt hårdt, taler
for at målrette de kompenserende skattelettelser de negative
effekter af en isoleret ophævelse af mindsterenten. Hvis
skatteydere på øverste progressionstrin ikke
kompenseres, vil en ophævelse af mindsterenten lede til, at
beskatningen af det reelle afkast stiger fra i dag 64 pct. til op
imod 81 pct. I år med renter og inflation som (forventet) for
2010 bliver afkastet direkte negativt, idet den reale skattesats
overstiger 100 pct., jf. nedenfor.
|
Nominelle og reale
skattesatser ved forskellige renteantagelser |
Pct. | Nu | Efter isoleret ophævelse af mindsterenten | Efter samlet tiltag |
Effektiv nominel skattesats | 41,2 | 51,5 | 42,0 |
Effektiv real beskatning med renter som
2010 | 102,1 | 127,6 | 104,0 |
Effektiv real beskatning på
sigt | 64,4 | 80,5 | 65,7 |
Note: Den nominelle rente udgør 3,4
pct. og inflationen 2 pct. svarende til
budgetteringsforudsætninger for 2010. På sigt
forudsættes renten at udgøre 5,75 pct. og inflationen
2 pct. svarende til Skattekommissionens forudsætninger. |
|
Skatteydere på øverste progressionstrin, der har
obligationer for frie midler, har gennemsnitligt placeret 1,3 mio.
kr. i obligationer. Det må forventes, at deres
porteføljesammensætning er meget følsom overfor
en sådan skærpelse af beskatningen. Kompenseres de
ikke, reduceres tilskyndelsen til opsparing, og formuen forskydes i
retning af lavere beskattet pensionsopsparing, aktier og
ejerboliger.
Derfor vurderes det at være hensigtsmæssigt at
anvende en del af merprovenuet på at nedsætte den
maksimale beskatning af positiv nettokapitalindkomst fra i dag 51,5
pct. til fremover 42 pct. Med dette skærpes den nominelle
beskatning af fremtidige investeringer i blåstemplede
fordringer på øverste progressionstrin gennemsnitligt
set kun marginalt. Samtidig indebærer forslaget en mere
ensartet beskatning af renteindtægter, kapitalgevinster og
aktieafkast, idet den maksimale beskatning af kapitalindkomst vil
svare til beskatningen af aktieindkomst på øverste
progressiontrin, når der ses bort fra kirkeskatten.
Hensynet til opsparingen taler ligeledes for at målrette
skattelettelserne mod øverste progressionstrin. Allerede i
dag forventes skatten at overstige hele det reelle afkast fra en
blåstemplet obligation i 2010 for en skatteyder på
øverste progressionstrin. Når afkastet fra opsparing
beskattes så højt, at det reelle afkast i perioder
bliver direkte negativt, reduceres den indenlandske opsparing. Det
går ud over den indenlandske formue og det fremtidige
velstandsniveau.
Samtidig vurderes det at være den mest effektive
måde, hvorpå et eventuelt afledt kurstab kan
imødegås. Dette fordi skatteydere på
øverste progressionstrin har den største betydning
for prisen/kursen på de obligationer, der er særligt
følsomme overfor ophævelsen af mindsterentereglen (2
pct. kuponerne).
Endelig begrænser indfasningen af reduktionen over fem
år det kortstigtede offentlige mindreprovenu.
3.2.3. Forslagets indhold
Med lovforslaget sker der en udvidelse af
kapitalindkomstgrundlaget til også at omfatte kursgevinster
og kurstab på fordringer m.v. Positiv og negativ
nettokapitalindkomst vil derfor fremover komme til at omfatte
nettobeløbet af på den ene side renteindtægter
og kursgevinster m.v. og på den anden side renteudgifter og
kurstab m.v.
Som følge af udvidelsen af kapitalindkomstgrundlaget
foreslås det at sænke beskatningen af positiv
nettokapitalindkomst, så den samlede kommunale og statslige
indkomstskat herpå fra og med 2014 højst kan
udgøre 42,0 pct. mod 51,5 pct. efter gældende regler.
For medlemmer af Folkekirken vil den højeste beskatning af
positiv nettokapitalindkomst dog komme til at udgøre 42,0
pct. plus kirkeskat.
Beskatningen foreslås gradvist sænket fra 2010 til
2014, således at den højeste beskatning af positiv
nettokapitalindkomst ekskl. kirkeskat sænkes til 49,5 pct. i
2010, til 47,5 pct. i 2011, til 45,5 pct. i 2012, til 43,5 pct. i
2013 og til 42,0 pct. fra og med 2014.
Nedsættelsen af beskatningen foreslås udformet som
et nedslag i den beregnede topskat af positiv nettokapitalindkomst
efter de samme principper, der i dag gælder for nedslaget i
topskatten i henhold til det skrå skatteloft. Der
foreslås således en særskilt topskatteberegning
af positiv nettokapitalindkomst og et særskilt skatteloft,
der medfører et nedslag i den beregnede topskat heraf,
såfremt den samlede skatteprocent overstiger de ovenfor
angivne procenter.
Med denne udformning af beskatningen bliver der reelt tale om,
at den højeste skatteprocent for positiv
nettokapitalindkomst bliver uden kommunevariation. Kun i én
kommune vil den samlede kommunale og statslige skatteprocent inkl.
topskat og ekskl. kirkeskat i 2010 ligge under 49,5 pct., nemlig
på 49,47 pct. Fra og med 2011 vil der blive tale om nedslag i
topskatten af positiv nettokapitalindkomst for samtlige
topskatteydere.
For anden indkomst end positive nettokapitalindkomst er det
skrå skatteloft fortsat 51,5 pct.
3.3. Ophævelse af
fradragsbegrænsningsreglerne for tab på gæld for
selskaber og næringsdrivende ved finansiering
3.3.1. Gældende ret
Gevinst og tab på selskabers gæld medregnes som
hovedregel til den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens
§ 6. Adgangen til fradrag for tab på gæld er
dog begrænset i visse tilfælde, hvor den modsvarende
gevinst på fordringen ville være skattefri for
kreditor, hvis kreditor er en person.
Ifølge kursgevinstlovens § 7, stk. 1,
kan selskabers tab på gæld ikke fradrages, hvis der er
tale om indeksreguleret gæld i danske kroner, hvor den
pålydende rente er lig med eller højere end
mindsterenten, jf. § 38. Tab kan dog fradrages i det
omfang, tabet ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved
indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.
Tab på gæld kan endvidere ikke fradrages, hvis
gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs, hvis der
er tale om gæld i danske kroner, og den pålydende rente
er lig med eller højere end mindsterenten, jf.
§ 38, jf. kursgevinstlovens § 7, stk. 2.
Fradragsbegrænsningen gælder ikke for tab på
lån og tab på obligationer eller værdipapirer,
som udstedes til finansiering af lån optaget henholdsvis ydet
med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse
eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige
enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden
for EU eller EØS, jf. § 7, stk. 3 og 4.
For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission
af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes
som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud
og en skønnet udlånsaktivitet, anses betingelsen for
tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til
finansiering af lån senest 6 måneder efter emissionen,
jf. § 7, stk. 4, 2. pkt. For obligationer, der
udstedes som en forhåndsemission af indgåede
fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission
på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet
udlånsaktivitet, anses betingelsen for tabsfradrag for
opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån
senest 4 år efter emissionen, jf. § 7, stk. 4,
3. pkt.
Tilsvarende regler gælder for næringsdrivende ved
finansiering, jf. kursgevinstlovens § 19,
stk. 2-5.
3.3.2. Forslagets formål og baggrund
Begrundelsen for begrænsningerne i selskabers og
næringsdrivendes adgang til fradrag for tab på
gæld efter kursgevinstlovens §§ 7 og 19,
stk. 2-5, er, at fuld fradragsret på selskabssiden kan
medføre asymmetri i beskatningen. Det vil være
tilfældet, hvis kreditor er en person, og mindsterenten er
opfyldt, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Gevinst
på fordringssiden vil dermed være skattefri, mens
debitorselskabet ville kunne opnå fradrag for tabet.
Med indførelsen af beskatning af personers gevinst
på blåstemplede fordringer bortfalder imidlertid
begrundelsen for fradragsbegrænsningen i relation til
selskabers tab på gæld.
3.3.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at begrænsningerne i selskabers og
næringsdrivendes adgang til fradrag for tab på
gæld i kursgevinstlovens §§ 7 og 19,
stk. 2-5, ophæves som konsekvens af forslaget om
ophævelsen af skattefritagelsen for blåstemplede
fordringer.
Hermed opnås symmetri i beskatning af henholdsvis
debitor og kreditor, idet debitorselskabet opnår fuld
fradragsret, mens kreditor er skattepligtig af gevinst på
fordringen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 3 og 9 (forslaget om ophævelse af
kursgevinstlovens § 7 og 9).
3.4. Opgørelse af gevinst og tab for personer
efter FIFO-princippet
3.4.1. Gældende ret
Gevinst og tab på fordringer opgøres som
forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf.
kursgevinstlovens § 26, stk. 1. For obligationer,
som er registreret i en værdipapircentral, anvendes den
gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for
samme fondskode, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2.
Tilsvarende finder gennemsnitsmetoden anvendelse for fordringer og
gæld i fremmed valuta, som er udstedt på ens
vilkår af samme udsteder og erhvervet på forskellige
tidspunkter, jf. kursgevinstlovens § 26,
stk. 3.
3.4.2. Forslagets formål og baggrund
Ophævelsen af mindsterentereglen og indførelsen
af generel skattepligt på fordringer uanset forrentning og
uanset i hvilken valuta fordringen er udstedt, betyder, at personer
skal opgøre gevinst og tab på enhver
obligationsinvestering i modsætning til i dag, hvor private
fortrinsvist har investeret i obligationer omfattet af
mindsterentereglen (blåstemplede), og dermed ikke har skullet
opgøre gevinst og tab på investeringen.
En opgørelse af gevinst og tab efter et princip om, at
de først erhvervede fordringer anses for de først
afståede (FIFO-princippet) vil erfaringsmæssigt af de
fleste investorer blive anset for det mest enkle
opgørelsesprincip. Samtidig minimerer FIFO-princippet den
udskydelse af beskatningen, som er en konsekvens af beskatning ved
realisation.
Det taler samlet set for, at FIFO-princippet skal gælde
ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer for
personer og dødsboer, der ikke driver
næringsvirksomhed ved finansiering.
3.4.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at personer og dødsboer, der ikke
driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf.
kursgevinstlovens § 13, skal opgøre gevinst og tab
på fordringer efter et FIFO-princip. Det vil sige, at
skattepligtige, der ejer fordringer, der er registreret i en
værdipapircentral inden for samme fondskode, eller er udstedt
på samme vilkår af samme udsteder, ved
opgørelsen af gevinst og tab anses at have afstået de
først erhvervede fordringer først.
FIFO-princippet gælder ifølge forslaget
såvel fordringer, hvor gevinsten i dag ikke er skattepligtig
på grund af mindsterentereglen som fordringer, der i dag
allerede er undergivet beskatning, dvs. fordringer, der ikke
opfylder mindsterenten (sortstemplede), eller fordringer i fremmed
valuta, jf. kursgevinstlovens § 16, hvor gevinst og tab i
dag skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. de
gældende bestemmelser i kursgevinstlovens § 26,
stk. 2 og 3.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 23 (forslaget til kursgevinstlovens
§ 26, stk. 3 og 4) og lovforslaget § 19,
stk. 5.
3.5. Fradrag for tab på fordringer optaget til
handel betinges af oplysning om erhvervelsen
3.5.1. Gældende ret
Efter de gældende regler kan tab på fordringer i
danske kroner som udgangspunkt ikke fradrages. Derimod kan tab
på fordringer i fremmed valuta fradrages. Der gælder
dog for fordringer og gæld i fremmed valuta en
bagatelgrænse, hvorefter gevinst og tab alene beskattes
henholdsvis fradrages, hvis årets samlede nettogevinst eller
-tab på fordringer og gæld i fremmed valuta overstiger
1.000 kr. Det er ingen betingelse for fradrag for tab, at SKAT har
fået oplysninger om erhvervelsen af fordringerne.
3.5.2. Forslagets formål og baggrund
SKAT offentliggjorde i 2009 rapporten »Borgernes
efterlevelse af skattereglerne«. Rapporten baserer sig
på en gennemgang vedrørende indkomståret 2006 af
et større antal tilfældigt udvalgte skatteydere.
Undersøgelsen viser, at der er en klar tendens til, at
de områder, hvor fejlprocenten er størst, er de
områder, hvor graden af SKATs information fra tredjepart er
mindst. Hovedparten af skattegabet for borgerne skyldes dermed fejl
og misforståelser i forhold til skattereglerne.
Undersøgelsen viser dermed, at skattegabet kan reduceres ved
at øge SKATs informationer fra tredjepart.
Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 om ændring af
aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol
samt mindre skatteplanlægning) - L 201, folketingsåret
2008/09, blev indberetningerne om aktier og
investeringsforeningsbeviser udvidet. Udvidelsen skal give mulighed
for automatisk beregning af gevinst og tab på aktier og
investeringsforeningsbeviser.
Ved handel gennem udenlandske fondshandlere og andre handler,
som ikke sker gennem danske fondshandlere, kan SKAT ikke modtage
indberetninger fra fondshandlerne. Desuden er det ikke muligt at
pålægge fondshandlere indberetningspligt, hvis denne er
udenlandsk, eller hvis handlen ikke foregår gennem en
fondshandler. Dermed kan en korrekt beskatning af gevinster og tab
på sådanne papirer ikke sikres gennem indførelse
af automatisk beregning på grundlag af pligtmæssige
indberetninger fra fondshandlerne.
Derfor blev der samtidig indført regler om, at
muligheden for at opnå fradrag for tab på aktier og
investeringsforeningsbeviser optaget til handel på regulerede
markeder er betinget af, at SKAT inden udløbet af
selvangivelsesfristen for købsåret har modtaget
oplysninger om erhvervelsen. Reglen begrænser mulighederne
for, at den skattepligtige kan spekulere i kun at selvangive tab
men undlade at oplyse om eventuelle gevinster.
Dette lovforslags udvidelse af skattepligten af gevinster
på fordringer og mulighederne for fradrag for tab bevirker,
at det som for aktierne bør overvejes at skabe bedre
mulighed for at sikre, at gevinst og tab beskattes korrekt. Dette
kan som for aktierne sikres gennem en udvidelse af
indberetningspligterne (se herom i pkt. 3.9.) og ved at betinge
fradragsretten for tab på fordringer optaget til handel
på regulerede markeder af, at SKAT har fået oplysning
om erhvervelsen af fordringerne.
Fradraget bør alene gøres betinget af, at SKAT
har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringerne, når
der er tale om fordringer optaget til handel på regulerede
markeder. Dels er det for sådanne fordringer, der er bedst
mulighed for spekulation ved køb og salg - herunder at
realisere et tab, når kurserne er lave, genkøbe
fordringen og senere opnå en gevinst. Dels vil sådanne
fordringer ofte blive handlet gennem indberetningspligtige
fondshandlere, hvorved SKAT gennem indberetningerne fra disse
får oplysninger om erhvervelserne.
3.5.3. Forslagets indhold
Det foreslås - med samme begrundelse som for aktierne i
L 201, folketingsåret 2008/09 - at der indføres en
tilsvarende regel om, at fradrag for tab på fordringer
optaget til handel på regulerede markeder betinges af, at
SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen. Det vil sige
såvel for fordringer i danske kroner, hvor der med
lovforslaget forslås indført mulighed for at fradrage
tab, som for fordringer i udenlandsk valuta, hvor der allerede
efter gældende regler er tabsfradrag.
Regulerede markeder er defineret i § 16,
stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Der er med denne
bestemmelse tale om en gennemførelse af den definition af et
reguleret marked, der fremgår af artikel 4, stk. 1, nr.
14, i MiFID-direktivet.
I de foreslåede regler defineres regulerede markeder i
overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 14, i
MiFID-direktivet. Betegnelsen »regulerede markeder«
tilsigter endvidere i skattelovgivningen at dække regulerede
markeder i Danmark, regulerede markeder i lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område,
samt endelig tilsvarende markeder i andre lande.
For handler gennem danske fondshandlere kan oplysningen om
købet komme fra fondshandleren. I andre tilfælde kan
oplysningerne komme fra skatteyderen selv - eller eventuelt fra en
udenlandsk fondshandler, hvis denne efter aftale med skatteyderen
indberetter oplysningerne. Sådanne aftaler kan indgås
efter skattekontrollovens § 11 H.
For fordringer købt via en udenlandsk fondshandler, som
indgår i et udenlandsk depot, hvor der ikke indgås
aftale med den udenlandske fondshandler, må den
skattepligtige selv afgive oplysningerne til SKAT.
Ved at betinge fradraget for tab på fordringer optaget
til handel på et reguleret marked af, at SKAT modtager
oplysning om erhvervelsen inden for en kortere frist, sikres det,
at der sker oplysning om erhvervelsen på et så tidligt
tidspunkt, at den skattepligtige ikke umiddelbart ved, om der er
tale om en god investering eller ej.
For fordringer, hvor der via en dansk eller udenlandsk
fondshandler sker indberetning om erhvervelsen, er betingelsen for
tabsfradrag opfyldt via denne indberetning. For fordringer, hvor
der ikke automatisk sker indberetning, skal den skattepligtige selv
oplyse SKAT om erhvervelsen af fordringen. Dette foreslås at
skulle ske inden for fristen for at selvangive for
købsåret.
3.6. Lagerbeskatning af gevinst på strukturerede
fordringer
3.6.1. Gældende ret
Gevinst og tab på finansielle kontrakter skal medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne
i kursgevinstlovens kapitel 6 og 7, jf. kursgevinstlovens
§ 29, stk. 1. Gevinst og tab skal som udgangspunkt
opgøres selvstændigt uafhængigt af det
underliggende aktiv, og beskatningen sker efter lagerprincippet,
jf. kursgevinstlovens § 33, medmindre SKAT har givet
tilladelse til beskatning efter realisationsprincippet.
Reglerne for beskatning af finansielle kontrakter gælder
også for gevinst og tab på fordringer, hvis fordringen
reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og
andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.,
når udviklingen er af en karakter, som kan lægges til
grund i en finansiel kontrakt. Det gælder dog ikke gevinst og
tab på fordringer i fremmed valuta, der beskattes efter
kursgevinstlovens § 16. Sådanne strukturerede
fordringer i fremmed valuta beskattes således i dag ved
realisation og ikke efter lagerprincippet.
3.6.2. Forslagets formål og baggrund
Indførelsen af beskatning og fradrag for tab på
fordringer i danske kroner indebærer, at fordringer i
henholdsvis danske kroner og fremmed valuta undergives samme
skattemæssige behandling. Der ses ikke at være grund
til at opretholde en forskellig skattemæssig behandling af
strukturerede fordringer, jf. kursgevinstlovens § 29, i
henholdsvis danske kroner og fremmed valuta.
3.6.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at undtagelsen for strukturerede
fordringer i fremmed valuta fra beskatning efter reglerne for
finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens kapitel 6,
ophæves.
Forslaget indebærer, at gevinst og tab på
strukturerede fordringer i fremmed valuta - tilsvarende
strukturerede fordringer i danske kroner - skal opgøres
efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33. Dvs.,
at gevinst og tab på kontrakten skal opgøres som
forskellen mellem værdien af kontrakten ved
indkomstårets udløb og værdien ved
indkomstårets begyndelse i modsætning til i dag, hvor
beskatningen af sådanne fordringer sker ved
realisation.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 29 (forslaget til kursgevinstlovens
§ 29, stk. 1).
3.7. Investeringsforeninger
3.7.1. Gældende ret
Investeringsforeningsbeviser i udloddende
investeringsforeninger er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
regler. For personer sondres der mellem udloddende aktiebaserede
investeringsforeninger (aktieavancebeskatningslovens
§ 21) og andre udloddende investeringsforeninger
(aktieavancebeskatningslovens § 22).
Udloddende aktiebaserede investeringsforeninger er foreninger,
der udelukkende anbringer aktivmassen i:
- foreningens
administrationsbygning og aktier omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19,
investeringsforeningsbeviser omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22 og konvertible
obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer, og
- andre aktiver
inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens
øvrige aktivmasse.
Med hensyn til 25 pct. grænsen, så måles den
over en periode på 5 dage. Grænsen på de 25 pct.
skal således være overskredet i mere end 5 på
hinanden følgende bankdage, før denne betingelse ikke
længere anses for opfyldt.
Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver ikke
opfylder ovennævnte krav, anses foreningen for omfattet af
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 22 om andre
udloddende investeringsforeninger. Investeringsforeningen anses for
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22 fra og med
det år, hvor anbringelsesgrænserne er overskredet og i
4 år efter dette år.
For personer behandles investeringsforeningsbeviser i
udloddende aktiebaserede investeringsforeninger efter de regler,
der gælder for aktier i øvrigt. Dog under den
forudsætning, at investeringsforeningen aktivt har valgt, at
disse regler skal finde anvendelse på gevinst og tab på
beviser i foreningen.
Personer skal medregne gevinst og tab på beviser i disse
aktiebaserede udloddende investeringsforeninger ved
opgørelsen af aktieindkomsten. Er beviset optaget til handel
på et reguleret marked er tabet dog kildeartsbegrænset.
Det vil sige, at tabet alene kan fradrages i udbytter og gevinster
vedrørende aktier m.v., der er optaget til handel på
et reguleret marked.
Andre udloddende investeringsforeninger er foreninger, der
ikke opfylder kravet til at være aktiebaserede, herunder
aktiebaserede investeringsforeninger, der ikke har valgt, at deres
beviser skal være omfattet af de almindelige regler for
aktier.
Personer skal medregne gevinst på beviser i andre
udloddende investeringsforeninger ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, idet gevinsten er kapitalindkomst. Der er
alene fradrag for tab på beviser i investeringsforeninger,
der udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta. Hvor der
er fradrag for tab, medregnes dette ved opgørelsen af
kapitalindkomsten.
Udloddende investeringsforeninger er skattefri. I stedet
beskattes foreningens indkomst hos medlemmerne. En udloddende
investeringsforening skal hvert år opgøre en
minimumsudlodning. Minimumsudlodningen udgør summen af
årets indtægter og visse nettobeløb med fradrag
for nærmere fastsatte tab, jf. ligningslovens § 16
C. Reglerne er udformet ud fra et transparensprincip baseret
på de regler, der gælder ved personers direkte
investering i de pågældende værdipapirer. Der er
dog ikke fuldstændig identitet, idet reglerne for den direkte
investering har en udformning, som indebærer, at
transparensprincippet i praksis ikke kan gennemføres
konsekvent.
Investeringsforeningen skal medregne årets
indtægter, dvs. renter, gevinster og udbytter i
minimumsudlodningen. Med hensyn til fradrag for tab, så
indebærer reglerne, at der i forhold til aktier og
finansielle kontrakter opgøres et nettobeløb
(nettogevinst), idet personers tab herpå ved en direkte
investering som altovervejende hovedregel er
kildeartsbegrænset. For aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 er der fuldt fradrag
for tab opgjort under lagerbeskatning ved opgørelse af
minimumsudlodningen, idet personer ligeledes lagerbeskattes af
disse aktier og dermed har fradrag for tab. For beviser i
udloddende investeringsforeninger omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22 og for fordringer i
danske kroner, der opfylder mindsterenten, kan tab ikke fragå
ved opgørelse af minimumsudlodningen, idet personer ikke har
fradrag for tab.
Transparensprincippet gælder også i forhold til
beskatningen af medlemmet af minimumsudlodningen. Alt efter
indholdet af minimumsudlodningen skal den således opdeles i
de elementer, der er aktieindkomst, f.eks. udbytter og
aktiegevinster, elementer, der er kapitalindkomst, f.eks. renter og
de elementer, der er skattefri, dvs. gevinster på fordringer
i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet. Medlemmet
beskattes dermed af afkastet af sin andel af foreningens
værdipapirer, som om vedkommende havde foretaget en direkte
investering i disse værdipapirer.
Det er ikke et krav, at minimumsudlodningen udloddes de facto.
Medlemmerne beskattes dog af minimumsudlodningen, uanset om den
faktisk udloddes eller ej.
3.7.2. Forslagets formål og baggrund
En af konsekvenserne af ophævelsen af mindsterenten og
indførelsen af generel beskatning af gevinst og tab på
personers fordringer - købt for frie midler - er, at
personer fremover vil have fradrag for tab på fordringer i
danske kroner. I sammenhæng hermed gennemføres tillige
en ændring af satserne for beskatning af kapitalindkomst,
således at den højeste sats bliver nedsat til 42 pct.
Den laveste sats (ved positiv kapitalindkomst) bliver ca. 37 pct.
Satserne for aktieindkomst er 42 pct. for indkomst over
progressionsgrænsen og 27 pct. (fra 2012) for indkomst under
grænsen.
Det er opfattelsen, at den ændrede beskatning bør
have afledte konsekvenser for reglerne om tabsfradrag på
investeringsforeningsbeviser i den kategori af
investeringsforeninger, der hører under andre udloddende
investeringsforeninger. Dette henset til, at begrundelsen for, at
personer ikke har fradrag for tab på
investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger,
der investerer i danske obligationer, bortfalder med
ophævelsen af mindsterentesystemet.
Indførelse af et generelt tabsfradrag for tab på
beviser i andre udloddende investeringsforeninger vil være
for vidtgående. Dette skyldes, at denne kategori af
investeringsforeninger også omfatter investeringsforeninger
med en blandet portefølje af aktier og obligationer. Med et
tabsfradrag vil det blive muligt ved at investere i aktier via en
investeringsforening at komme uden om det kildeartsbegrænsede
tabsfradrag, der gælder i forhold til beviser i aktiebaserede
udloddende investeringsforeninger og ved direkte investering i
aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked.
Det gældende regelsæt for den skattemæssige
behandling af gevinst og tab på beviser i udloddende
investeringsforeninger, er udformet på basis af, at en
beskatning som kapitalindkomst typisk vil være hårdere
end en beskatning som aktieindkomst, idet forskellen i tabsfradrag
også gør beskatning som aktieindkomst mere
fordelagtig.
Med den foreslåede ændring med hensyn til satsen
for kapitalindkomst vil billedet blive knapt så entydigt. For
den »store« investor vil det reelt være uden
betydning, om en gevinst beskattes som kapitalindkomst eller
aktieindkomst. Er der fuldt tabsfradrag ved kapitalindkomst, men
kun kildeartsbegrænset tabsfradrag ved aktieindkomst, er
konsekvensen for denne gruppe af investorer, at den hårdeste
beskatning ikke længere ligger på kapitalindkomsten,
men derimod på aktieindkomsten. For den »lille«
investor vil beskatning på gevinstsiden i udgangspunktet
fortsat være lavere ved aktieindkomst - 10 procentpoint - end
ved kapitalindkomst. Har investor anden negativ kapitalindkomst
udvandes forskellen dog. For denne investor er det dermed ikke helt
entydigt, hvad der er mest fordelagtigt.
Henset til dette skift i de forudsætninger, der ligger
bag den nuværende udformning af reglerne for beskatning af
personer gevinst og tab på beviser i udloddende
investeringsforeninger, er det vurderingen, at der bør ske
en gennemgribende ændring af reglerne. De bør i stedet
udformes, så det afgørende bliver, hvad
investeringsforeningen hovedsageligt investerer i.
Med hensyn til beskatningen af afkast fra udloddende
investeringsforeninger er det opfattelsen, at det nuværende
transparensprincip bør bevares. Reglerne vedr.
minimumsudlodningen fra udloddende investeringsforeninger skal
derfor ændres under hensyn til de foreslåede
ændringer i reglerne for den skattemæssige behandling
af personers gevinst og tab på fordringer.
3.7.3. Forslagets indhold
Det forslås at ændre aktieavancebeskatningslovens
regler for den skattemæssige behandling af personers gevinst
og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende
investeringsforeninger. Efter forslaget ændres reglerne
således, at der sondres mellem udloddende aktiebaserede
investeringsforeninger og udloddende obligationsbaserede
investeringsforeninger.
Udloddende aktiebaserede investeringsforeninger foreslås
defineret som investeringsforeninger, hvor 50 pct. eller mere af
aktivmassen anbringes i værdipapirer omfattet af
aktieavancebeskatningsloven (bortset fra § 19-aktier og
beviser i obligationsbaserede foreninger). Det er endvidere en
betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er
placeret i værdipapirer m.v. og i foreningens
administrationsbygning. Vurderingen af, om grænsen er
overholdt, skal ske på grundlag af et gennemsnit opgjort over
året.
Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier,
investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder
pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over
disse samt finansielle kontrakter som nævnt i
kursgevinstloven og rettigheder over disse.
Efter forslaget skal personer medregne gevinst og tab på
beviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger ved
opgørelse af aktieindkomsten, idet tab på beviser, der
er optaget til handel på et reguleret marked, dog vil
være kildeartsbegrænset.
Udloddende obligationsbaserede foreninger foreslås
defineret som investeringsforeninger, hvor mindre end 50 pct. af
foreningens aktivmasse i løbet af foreningens
indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer
m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af
§ 19 og investeringsforeningsbeviser omfattet af
nærværende bestemmelse. Det er endvidere en betingelse,
at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i
værdipapirer m.v. og i foreningens administrationsbygning.
Vurderingen af, om grænsen er overholdt, skal også her
ske på grundlag af et gennemsnit opgjort over
året.
Efter forslaget skal personer medregne gevinst og tab på
beviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger ved
opgørelse af kapitalindkomsten.
Sammenhængen mellem den gældende sondring og den
foreslåede sondring kan illustreres således:
| |
Før | Efter |
Aktiebaseret | Aktiebaseret |
Blandet | Aktiebaseret (hvis 50+ pct. aktier) |
| Obligationsbaseret (hvis mindre end 50
pct. aktier) |
Danske obligationsbaseret | Obligationsbaseret |
Fremmed obligationsbaseret | Obligationsbaseret |
| |
Hvis en udloddende aktiebaseret forening anbringer mindre end
50 pct. i aktier m.v., skifter den status til en udloddende
obligationsbaseret investeringsforening. Statusskiftet sker med
virkning for det efterfølgende indkomstår.
For personer, der har beviser i en sådan forening, anses
disse for afstået og anskaffet igen til handelsværdien
på dette tidspunkt. Det vil sige, at der sker en
afståelsesbeskatning. Begrundelsen er, at det herved sikres,
at et urealiseret tab på beviset ikke konverteres fra et
kildeartsbegrænset tabsfradrag til et fuldt
tabsfradrag.
Hvis en udloddende obligationsbaseret forening anbringer 50
pct. eller mindre i obligationer m.v., skifter den status til
udloddende aktiebaseret investeringsforening. Statusskiftet sker
med virkning for det efterfølgende år.
For personer, der har beviser i en sådan forening, anses
disse ikke for afstået. Det vil sige ingen
afståelsesbeskatning. Begrundelsen er, at ovennævnte
værnshensyn ikke gør det nødvendigt at statuere
afståelsesbeskatning, i og med at der sker et skift fra fuldt
tabsfradrag til kildeartsbegrænset tabsfradrag.
I tilknytning til de foreslåede regler for statusskift
for udloddende investeringsforeninger foreslås det at
gennemskrive og tydeliggøre de bestemmelser, der bl.a.
vedrører overgang til og fra udloddende
investeringsforeninger og til og fra beskatning som
investeringsselskab.
Det foreslås i denne forbindelse at ændre
reglerne, således at overgang til beskatning som
investeringsselskab først får virkning fra det
efterfølgende indkomstår i stedet for som efter de
gældende regler, hvor en ændring af status kan få
virkning tilbage i tid fra begyndelsen af indkomståret. For
så vidt angår overgang fra akkumulerende
investeringsforening til udloddende investeringsforening
foreslås det, at overgangen udløser
ophørsbeskatning, således at der sker en
opgørelse ved overgangen.
Det foreslås endvidere at ændre ligningslovens
regler for opgørelse af årets minimumsudlodning i
lyset af den foreslåede ophævelse af mindsterenten og
indførelsen af generel beskatning af gevinst og tab på
personers fordringer.
Efter forslaget skal der sondres mellem fordringer i danske
kroner, der opfylder mindsterentekravet, alt efter om
investeringsforeningen har erhvervet fordringen før eller
efter den 27. januar 2010. For fordringer, der er erhvervet
før, videreføres de gældende regler med hensyn
til medregning af gevinst og tab ved opgørelse af
minimumsudlodningen og med hensyn til beskatning hos medlemmet. Det
vil sige fortsat skattefrihed for den del af minimumsudlodningen,
der hidrører fra gevinst på disse fordringer. For
fordringer, der erhverves efter den 27. januar 2010,
indføres der en regel om, at tab på sådanne
fordringer fragår i den opgjorte minimumsudlodning, og at den
del af minimumsudlodningen, der hidrører fra gevinst
på disse fordringer, er kapitalindkomst.
For fordringer i danske kroner, der ikke opfylder
mindsterentekravet, sondres der ligeledes mellem fordringer, som
investeringsforeningen har erhvervet fordringen før eller
efter den 27. januar 2010. For fordringer, der er erhvervet
før, videreføres de gældende regler både
med hensyn til opgørelse af minimumsudlodningen, dvs.
gevinst indgår og ingen fradrag for tab, og med hensyn til
beskatning hos medlemmet, dvs. kapitalindkomstbeskatning af den del
af minimumsudlodningen, der hidrører fra gevinst på
disse fordringer. For fordringer, der erhverves efter,
indføres der den yderligere regel, at tab på
sådanne fordringer fragår i den opgjorte
minimumsudlodning.
Derudover foreslås det, at tab på
investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede
investeringsforeninger fradrages i den opgjorte minimumsudlodning.
Dette gælder uanset, hvornår investeringsforeningen har
erhvervet beviset, og dermed også for beviser, der er
erhvervet på et tidspunkt, hvor reglerne var udformet
således, at et tab på det pågældende bevis
ikke kunne fragå i minimumsudlodningen.
3.8. Ændret fraflytterbeskatning
3.8.1. Gældende regler
Ved personers ophør af skattepligt her til landet
betragtes fordringer, gæld og finansielle kontrakter, som
personen ejer på fraflytningstidspunktet, for afstået.
Når personen efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette med
ophør af skattepligt.
Reglerne om fraflytterbeskatning omfatter fordringer,
gæld og kontrakter, hvor gevinst ved en afståelse eller
indfrielse medfører en avancebeskatning. Da gevinst på
blåstemplede fordringer - dvs. fordringer i danske kroner,
der opfylder mindsterentekravet - er skattefri, er disse fordringer
således ikke undergivet fraflytterbeskatning. I forhold til
personers gæld er det reelt kun i forhold til gæld i
fremmed valuta, at der kan blive tale om fraflytterbeskatning. De
øvrige situationer, hvor personer kan blive beskattet af
gevinst på gæld, er ikke relevante i forhold til en
fraflyttersituation, jf. at det drejer sig gevinst ved eftergivelse
af gæld, gevinst ved ekstraordinær indfrielse af
kontantlån og gevinst på overkurslån, hvor
beskatningen indtræder allerede på
stiftelsestidspunktet.
Det er en betingelse for indtræden af
fraflytterbeskatning, at personen har været skattepligtig til
Danmark af gevinst på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter i en eller flere perioder på i alt mindst 7
år inden for de sidste 10 år.
Er betingelserne for fraflytterbeskatning opfyldt,
opgøres gevinst og tab efter kursgevinstlovens almindelige
regler, idet værdien på fraflytningstidspunktet
træder i stedet for afståelses- eller
indfrielsessummen. Hvis personen anvender lagerprincippet er der i
visse situationer adgang til at anvende værdien ved
indkomstårets udløb eller afståelses- eller
indfrielsessummen i stedet for værdien ved
skattepligtsophøret. Endvidere kan det for
aktiekøberetter omfattet af kursgevinstlovens
§ 30, stk. 1, nr. 5, alternativt vælges at
opgøre avancen som forskellen mellem udnyttelseskursen og
kursen på den pågældende aktie på
tidspunktet for skattepligtsophøret. Der beregnes en skat af
den således opgjorte nettogevinst.
Hvis der ved en senere afståelse eller indfrielse af
fordringerne m.v. med gevinst, betales udenlandsk skat af
gevinsten, kan den betalte udenlandske skat fradrages i den
beregnede fraflytterskat, i det omfang den betalte udenlandske skat
vedrører en gevinst, der er beskattet i Danmark. Er den
beregnede danske fraflytterskat betalt, og nedsættes denne
som følge af betalt udenlandsk skat, tilbagebetales for
meget betalt skat med en skattefri rentegodtgørelse på
6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.
I stedet for at betale den beregnede fraflytterskat kan
personen få en rentefri henstand med betalingen, forudsat at
gevinst eller tab ved fraflytningen skal opgøres efter
realisationsprincippet. Henstand er betinget af, at der ved
fraflytningen indgives selvangivelse. Ved fraflytning til et land
uden for Norden og EU, er det endvidere en betingelse, at der
stilles sikkerhed for den beregnede skat (henstandsbeløbet).
Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved afståelse
eller indfrielse af fordringerne m.v. og ved personens død.
Betales et forfaldent henstandsbeløb ikke rettidigt, skal
der betales en rente regnet fra forfaldstidspunktet.
Ved en senere afståelse eller indfrielse af fordringerne
m.v. og ved personens død er der adgang til omberegning. Det
kan således vælges, at gevinsten eller tabet
opgøres på grundlag af afståelses- eller
indfrielsessummen henholdsvis værdien på dette
tidspunkt i stedet for værdien m.m. på
fraflytningstidspunktet. Adgangen til omberegning er betinget af,
at gevinst eller tab ved fraflytningen er opgjort efter
realisationsprincippet. Endvidere er adgangen til omberegning
betinget af, at der indgives selvangivelse.
Skat, der er betalt i udlandet af gevinst ved afståelse
eller indfrielse af fordringerne m.v., kan fradrages i den
beregnede fraflytterskat, i det omfang den betalte skat
vedrører en gevinst, der er beskattet i Danmark.
Er den beregnede danske fraflytterskat betalt, og
nedsættes denne som følge af omberegningen eller
betalt udenlandsk skat, tilbagebetales for meget betalt skat med en
skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra
betalingstidspunktet.
Flytter personen tilbage til Danmark, bortfalder
fraflytterbeskatningen for de fordringer m.v., som personen ejer
ved tilbageflytningen, forudsat at gevinst ved fraflytningen er
opgjort efter realisationsprincippet. Ved senere afståelse
eller indfrielse opgøres gevinst eller tab på grundlag
af den oprindelige anskaffelsessum. Er den beregnede danske
fraflytterskat betalt, og bortfalder denne som følge af
tilbageflytningen, tilbagebetales den for meget betalte skat med en
skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra
betalingstidspunktet.
3.8.2 Forslagets formål og
baggrund
Ved lov nr. 906 af 12. september 2008 blev der
gennemført en gennemgribende omlægning af reglerne om
fraflytterbeskatning af aktier. Før omlægningen var
reglerne for fraflytterbeskatning af aktier og reglerne for
fraflytterbeskatning af fordringer, gæld og finansielle
kontrakter ens. Med omlægningen af
fraflytterbeskatningsreglerne for aktier blev adgangen til
omberegning afskaffet, der blev indført nye principper for
forfald af henstandsbeløb, og der sker ikke længere
bortfald af en fraflytterbeskatning, hvis personen flytter tilbage
til Danmark.
Fraflytterbeskatningsreglerne for henholdsvis aktier og
fordringer m.v. bør være ens. De hensyn, der ligger
bag reglerne, er de samme, hvad enten der er tale om aktier eller
fordringer m.v. Der er ikke grundlag for at have et lempeligere
regelsæt for fordringer m.v. end det, der gælder for
aktier. Fraflytterbeskatningsreglerne for fordringer m.v. har
hidtil spillet en mindre rolle sammenlignet med
fraflytterbeskatningsreglerne for aktier. Med forslaget om at
ophæve skattefriheden for personers gevinst på
fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterenten, må
det imidlertid forventes, at reglerne om fraflytterbeskatning af
fordringer m.v. fremover vil få en større betydning.
Dette taler for at gennemføre omlægningen af
fraflytterbeskatningsreglerne i tilknytning hertil.
3.8.3 Forslagets indhold
Der forslås en ændring af reglerne for
fraflytterbeskatning, således at de med mindre justeringer
kommer til at svare til de gældende regler om
fraflytterbeskatning for aktier.
Reglerne foreslås således udformet på en
sådan måde, at den beregnede skat af gevinst optjent
under skattepligt til Danmark i princippet bliver endelig. Der vil
dog i et vist omfang kunne tages højde for
efterfølgende tab. Ved en flytning tilbage til Danmark
får de i behold værende fordringer m.v. i
overensstemmelse med den almindelige hovedregel tillagt en ny
anskaffelsessum i form af handelsværdien på
tilflytningstidspunktet.
Det vil sige, at reglen om ret til omberegning ved en
efterfølgende afståelse i udlandet foreslås
ophævet. Endvidere foreslås en ophævelse af
reglen om, at en indtrådt fraflytterbeskatning bortfalder ved
en flytning tilbage til Danmark. I stedet opretholdes
fraflytterbeskatningen og den almindelige regel om
indgangsværdier, jf. kursgevinstlovens § 36, finder
anvendelse.
Ændringerne betyder, at det ikke længere vil
være relevant med regulering af skatteansættelsen for
fraflytningsåret, og der kan ikke blive tale om
tilbagebetaling af betalt fraflytterskat. I konsekvens heraf
videreføres reglerne om en skattefri rentegodtgørelse
på 6 pct. årligt ikke.
I dag omfatter fraflytterbeskatningsreglerne fordringer,
gæld og finansielle kontrakter, hvor gevinst er
skattepligtig. I forhold til gæld er det dog reelt kun
gæld i fremmed valuta, der er relevant i forhold til en
fraflytterbeskatning og det drejer sig primært om
valutakursgevinster. Det er umiddelbart vurderingen, at der trods
alt er tale om et begrænset område. Hertil kommer, at
det forhold, at et hvert afdrag på gælden er en delvis
indfrielse, harmonerer dårligt med indretningen af det
foreslåede nye system for betaling af fraflytterskatten ved
henstand - se nedenfor. Det foreslås derfor, at personers
gæld fremover ikke skal være undergivet
fraflytterbeskatning.
Der foreslås ikke ændringer i reglerne for
opgørelse af gevinst og tab, der anses for realiseret ved
skattepligtens ophør, og i reglerne for beregning af
fraflytterskatten.
De gældende kriterier for, hvornår der
indtræder fraflytterbeskatning, videreføres, idet der
dog foreslås indført en yderligere betingelse. Det
foreslås således, at personens beholdning af fordringer
og finansielle kontrakter på tidspunktet for skattepligtens
ophør skal have en kursværdi på mindst 100.000
kr., før der vil indtræde en fraflytterbeskatning.
Betingelsen foreslås primært indsat af administrative
hensyn.
Personen kan vælge at betale fraflytterskatten, men
udgangspunktet vil være, at der gives henstand med
betalingen. Som efter gældende regler kan der dog ikke
opnås henstand med betaling af skatten for fordringer og
finansielle kontrakter, hvor gevinst og tab opgøres efter
lagerprincippet. Dette uanset om opgørelse efter
lagerprincippet er lovbestemt eller skyldes, at personen har valgt
eller fået tilladelse til at opgøre gevinst og tab
efter lagerprincippet.
For personer, der vælger at betale den beregnede skat
på fraflytningstidspunktet, eller skal betale den beregnede
skat, fordi opgørelsen er sket efter lagerprincippet,
betyder det foreslåede regelsæt, at den betalte
fraflytterskat bliver endelig. Den gældende regel om credit
for skat betalt i udlandet ved en afståelse eller indfrielse
dér videreføres ikke.
For personer, der har fået henstand, foreslås en
justering af reglerne. Samtidig foreslås reglerne om henstand
flyttet fra kildeskatteloven til kursgevinstloven. Reglen om,
hvilke personer der kan få henstand, og betingelserne herfor,
herunder hvornår der skal stilles sikkerhed,
videreføres uændret. Derimod foreslås en ny
regulering af selve henstanden, og hvornår
henstandsbeløbet forfalder til betaling.
Efter forslaget skal personer, der får henstand,
udarbejde en beholdningsoversigt. Det vil sige, at der skal
udarbejdes en oversigt over de fordringer og finansielle
kontrakter, som personen ejer på fraflytningstidspunktet.
Oversigten skal indeholde alle de fordringer og finansielle
kontrakter, hvor personen skal opgøre gevinst og tab efter
realisationsprincippet. Det er ikke kun fordringer og finansielle
kontrakter, hvor der konkret er beregnet en fraflytterskat, der
skal indgå. Også fordringer og finansielle kontrakter
med tab skal medtages. Derimod skal fordringer og finansielle
kontrakter, hvor fraflytterskatten er betalt, ikke
indgå.
Ved fraflytningen etableres der en henstandssaldo, som SKAT
styrer. Begyndelsessaldoen er den beregnede skat, dvs.
henstandsbeløbet.
Henstandsbeløbet forfalder i takt med afståelser
og indfrielser til lav beskatning. Henstandssaldoen nedsættes
i takt med, at de forfaldne beløb betales. Ved
afståelser og indfrielser med tab vil der ligeledes ske en
nedsættelse af henstandssaldoen. Endelig forfalder
henstandsbeløbet (den resterende henstandssaldo) ved
personens død, idet situationen sidestilles med en
afståelse af alle fordringer og finansielle kontrakter.
Henstandssaldoen og reguleringen heraf kører i et
lukket system. Den påvirkes således ikke af
efterfølgende erhvervelser af fordringer og finansielle
kontrakter. De fordringer og finansielle kontrakter, der
indgår på beholdningsoversigten, bevarer dermed den
anskaffelsessum, som de havde på fraflytningstidspunktet.
FIFO-princippet finder anvendelse.
Ved afståelse eller indfrielse med gevinst af fordringer
og finansielle kontrakter, der indgår på
beholdningsoversigten, og som beskattes lavere end de ville have
været under dansk skattepligt, forfalder så stor en del
af henstandsbeløbet, som svarer til forskellen mellem en
beregnet dansk skat og de faktisk betalte skatter.
Ved afståelse eller indfrielse med tab på
fordringer og finansielle kontrakter, der indgår på
beholdningsoversigten, godskrives personen dette tab. Da
henstandsbeløbet er et skattebeløb, sker
godskrivningen ved, at der beregnes en skatteværdi af tabet
baseret på danske regler - dette gælder både
opgørelsen af tabet og satser for beregning af
værdien, idet tabet dog maksimalt kan opgøres til
forskellen mellem afståelses- eller indfrielsessummen og
værdien på fraflytningstidspunktet. Et beløb
svarende til den beregnede skatteværdi fragår
henstandssaldoen. Hvis personen har fradrag i udlandet for det
efter udenlandske regler opgjorte tab, skal skatteværdien af
tabet beregnes og et beløb svarende til den opgjorte
skatteværdi forfalder til betaling. Ved betaling nedskrives
henstandssaldoen med det betalte beløb.
Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på
fordringer og finansielle kontrakter medregnes under danske regler
til kapitalindkomsten. Det foreslås dog, at i de situationer,
hvor der skal opgøres et forfaldent henstandsbeløb
på basis af forskellen mellem en beregnet dansk skat og den
faktisk betalte skat, så skal beregningen ske på
grundlag af reglerne for beregning af skat af aktieindkomst. Det
ses ikke påkrævet med en fuldstændig
nøjagtighed, og det er enklere at beregne det danske
sammenligningsgrundlag ved anvendelse af reglerne om skat af
aktieindkomst.
Når alle de fordringer og finansielle kontrakter, der
indgår på beholdningsoversigten, er afstået eller
indfriet, ophører henstandssaldoen. Dette gælder
også, hvor der stadig er en saldo, dvs. hele
henstandsbeløbet er endnu ikke betalt. Det er dog en
forudsætning, at personen ikke har realiserede tab, der kan
fremføres til fradrag efter de udenlandske regler, som
personen er omfattet af.
Det er et krav, at personen indgiver en selvangivelse hvert
år også for år, hvor der ikke er sket
afståelse eller indfrielse. Kravet beror på, at SKAT
dermed får et redskab til at følge med i, om der er
indtrådt begivenheder, som udløser forfald af
henstandsbeløb. Opfyldes kravet om indgivelse af
selvangivelse ikke, anses hele det (resterende)
henstandsbeløb for forfaldent.
Ved en tilbageflytning til Danmark skal indgangsværdien
(handelsværdien på tilbageflytningstidspunktet) for de
i behold værende fordringer og finansielle kontrakter
nedsættes, hvis der på dette tidspunkt fortsat er en
henstandssaldo. Indgangsværdien nedsættes med det
laveste beløb af: Det resterende henstandsbeløb
omregnet til indkomstgrundlag efter danske regler og den samlede
nettogevinst på fordringer og finansielle kontrakter ejet
på tilflytningstidspunktet, opgjort på grundlag af
handelsværdien på tilflytningstidspunktet og den
anskaffelsessum, der indgik ved beregningen ved
fraflytningen.
3.9. Indberetning og automatisk beregning af gevinst og
tab på fordringer
3.9.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 10 A skal
pengeinstitutter m.fl. indberette om bl.a. beholdningen ultimo
året af obligationer og om årets indfrielser af
obligationer.
Der er fastsat nærmere regler om indberetningerne i
kapitel 19 i bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det
fremgår heraf, at indberetningspligten omfatter danske og
udenlandske obligationer, der er massegældsbreve. Endvidere
omfatter bestemmelsen medarbejderobligationer, uanset om de er
massegældsbreve eller ej. Indberetningspligten omfatter
herunder obligationer udstedt uden en pålydende rente. Den
omfatter dog ikke præmieobligationer.
Indberetningen om beholdningen og indfrielser omfatter
obligationernes identitet, kursværdi ved kalenderårets
udløb, hvis obligationerne er registreret i en
værdipapircentral eller er optaget til handel på et
reguleret marked, og størrelsen af årets
indfrielsesbeløb. Indfrielsesbeløb indberettes dog
kun, for så vidt angår obligationer med udenlandsk
status og obligationer udstedt uden pålydende rente eller med
en rente under mindsterenten.
Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt depot-
eller kontoføreren. Hvis papiret ikke er deponeret eller
kontoført her i landet, men indløses af et
pengeinstitut eller anden indløser, påhviler
indberetningspligten denne indløser.
Efter skattekontrollovens § 10 B kan
skatteministeren fastsætte regler om indberetning om
overdragelse af bl.a. obligationer. Denne hjemmel er udnyttet ved
kapitel 20 i bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Indberetningerne vedrørende overdragelse af
obligationer, bortset fra konvertible obligationer, omfatter for
valutariske indlændinge alene vedhængende renter. Ved
valutariske indlændinge forstås personer, som har fast
bopæl i Danmark. Ved vedhængende renter forstås
renter, som er påløbet efter sidste termin. Det vil
sige renter, som på handelstidspunktet er
påløbet, men ikke betalt. Der sker således, for
så vidt angår de valutariske indlændinge ikke
indberetning af antal/pålydende værdi, overdragelsessum
m.v. Indberetningspligten omfatter samme obligationer som
indberetningerne om beholdningen ultimo året. For valutariske
udlændinge indberettes om selve salgene, men ikke om
køb.
Som udgangspunkt påhviler indberetningspligten
professionelle handlere og formidlere. Er der i en handel ikke
inddraget en sådan professionel, påhviler
indberetningspligten erhververen. Hvis handlen er indgået
mellem en indlænding og en udlænding, påhviler
indberetningspligten dog indlændingen.
3.9.2. Forslagets formål og baggrund
Ved lovforslaget foreslås det at udvide skattepligten af
gevinst og tab på fordringer. Gevinster og tab på
fordringer, som erhverves efter lovforslagets virkningstidspunkt,
og som efter de hidtil gældende regler ville have været
skattefri, bliver således skattepligtige. Dette betyder, at
obligationsejere, som efter de hidtil gældende regler ikke
har skullet selvangive gevinst og tab på fordringer, efter
forslaget skal selvangive sådanne. Desuden foreslås
det, at fradragsret for tab på fordringer optaget til handel
på regulerede markeder skal være betinget af, at SKAT
har fået oplysninger om erhvervelsen af fordringerne.
Der er i denne forbindelse en væsentlig risiko for, at
dette - uden hjælp til obligationsejerne - vil føre
til mange fejl ved skatteansættelserne for obligationsejerne.
Dels vil der være nogle obligationsejere, som ikke er
opmærksomme på, at de skal selvangive noget. Dels vil
andre obligationsejere have problemer med at opgøre
gevinster og tab korrekt. Endelig er der en risiko for, at
obligationsejere vil gå glip af en fradragsret for eventuelle
tab som følge af, at de ikke er opmærksomme på
at oplyse SKAT om erhvervelsen af fordringerne.
Med henblik på at hjælpe obligationsejerne mest
muligt samt at sikre korrekt beskatning af gevinster og korrekt
fradrag for tab, bør de indberetninger, SKAT modtager om
obligationer, udvides. I første række er
formålet hermed, at SKATs service overfor obligationsejerne
forbedres. En udvidelse af indberetningerne vil desuden kunne
sikre, at SKAT fra fondshandlere får oplysninger om
erhvervelsen af obligationerne. Dermed kan fradragsretten for
eventuelle tab på fordringerobligationer optaget til handel
på regulerede markeder sikres. I anden række er det
hensigten, at oplysningerne med tiden vil kunne anvendes til
automatisk beregning af gevinster og tab på obligationer
på grundlag af indberetninger til SKAT om køb, salg og
beholdninger. De beregnede gevinster og tab vil i en sådan
ordning kunne fortykkes på årsopgørelsen for
personer, der modtager en fortrykt årsopgørelse.
Det bemærkes, at indberetningspligterne på
aktieområdet er udvidet ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 (L
201, folketingsåret 2008/09). Det er naturligt, at udvidelsen
af skattepligten af gevinster og tab på obligationer
følges op med samme grad af servicering af obligationsejerne
som aktionærerne.
Indberetningerne om obligationer er i dag ikke
omfattende.
Dels er der ikke i dag indberetningspligt vedrørende
køb af obligationer. Salg af obligationer indberettes for
valutariske indlændinge ikke med oplysninger om identiteten
af obligationerne, arten af obligationer, herunder om de er optaget
til handel på regulerede markeder, antal/pålydende
værdi og anskaffelses-/afståelsessum. For valutariske
udlændinge indberettes salgene dog.
Dels indeholder de nuværende indberetninger om
obligationsbeholdninger ikke oplysninger om obligationernes art,
herunder om de er optaget til handel på regulerede markeder,
og deres antal/pålydende værdi.
Sådanne oplysninger er nødvendige for, at SKAT
kan yde en målrettet service overfor obligationsejerne, for
at fradragsretten for eventuelle tab på obligationer optaget
til handel på regulerede markeder kan sikres ved indberetning
fra fondshandlere og for, at SKAT med tiden kan få mulighed
for at beregne og fortrykke gevinster og tab på
obligationer.
Det bemærkes, at selv om der etableres mulighed for, at
SKAT kan opgøre gevinster og tab på obligationer
automatisk og fortrykke disse, er det ikke for alle
obligationsejere, der vil kunne ske fortryk.
Fortryk kræver, at skatteyderen modtager en fortrykt
årsopgørelse. Det får f.eks. selvstændigt
erhvervsdrivende ikke. Indberetningerne vil desuden ikke kunne
sætte SKAT i stand til automatisk at beregne og fortrykke
gevinst og tab i alle situationer. Dette gælder f.eks. ved
depotføring eller handler i udlandet eller ved
depotføring i fællesdepoter.
Af hensyn til de indberetningspligtiges mulighed for at
indrette sig på de nye indberetningspligter vil en udvidelse
af indberetningspligterne ikke kunne gennemføres på
det foreslåede virkningstidspunkt for ændringerne af
reglerne om beskatning af fordringer. Det vil sige lovforslagets
fremsættelse. Ændringerne af indberetningspligterne kan
derfor først få virkning for indberetningen af
beholdningen ved udgangen af 2010 og senere kalenderår og for
indberetning af køb, salg og indfrielser i 2011 og senere
kalenderår.
For obligationer købt før 1. januar 2011, vil
det herefter være en forudsætning for automatisk
beregning ved salg eller indfrielse, at ejeren giver nærmere
oplysninger om købet til SKAT. Dette gælder også
for obligationer, som er anskaffet forud for dette lovforslags
fremsættelse, og som er i fremmed valuta eller i dag er
sortstemplede.
Der er dermed et behov for, at obligationsejerne gives
mulighed for at supplere SKATs oplysninger om obligationerne. Ved
etableringen af et eventuelt system til automatisk beregning af
gevinst og tab på obligationer vil der dermed skulle
etableres en facilitet, der gør dette muligt.
I de situationer, hvor gevinst og tab ikke kan
beregnes/fortrykkes, vil de indberettede oplysninger kunne anvendes
til en målrettet servicering af obligationsejerne.
Det er usikkert, hvor hurtigt et beregningssystem for
obligationer kan være udviklet og dermed kan sættes i
drift. Det er således formentlig ikke muligt, at systemet vil
kunne være færdigt til at beregne gevinster og tab for
2011, hvor de nye indberetninger om køb og salg af
obligationer kan få virkning.
Dog vil det være hensigtsmæssigt, at de
indberetninger, som skal understøtte beregningen,
påbegyndes ved udgangen af 2010, for så vidt
angår de nye indberetninger af beholdninger og for 2011, for
så vidt angår indberetningerne vedrørende
køb, salg og indfrielser. Dels vil de indberettede
oplysninger som nævnt kunne anvendes til anden
målrettet servicering af obligationsejerne end automatisk
beregning og fortryk. Dels vil oplysningerne kunne sikre
obligationsejeren fradragsret for eventuelle tab på
obligationer optaget til handel på regulerede markeder.
Endelig vil de indberettede oplysninger kunne indgå i
beregningssystemet, når dette er udviklet.
Med en ikrafttrædelse af reglerne om indberetning af
køb, salg og indfrielser af obligationer allerede i 2011 kan
det således sikres, at gevinster og tab på obligationer
købt i 2011 eller senere kan beregnes uden oplysninger fra
obligationsejerne, hvis beholdningerne samt køb og salg
indberettes til SKAT, og obligationerne først sælges
eller indfries i et år, for hvilket beregningssystemet vil
kunne foretage automatiske beregninger.
3.9.3. Forslagets indhold
Det foreslås at udvide indberetningspligten efter
skattekontrollovens § 10 A, stk. 1, om
obligationsbeholdninger med oplysninger om arten af de
pågældende obligationer og deres antal/pålydende
værdi. Denne ændring foreslås at få
virkning fra og med indberetningerne vedrørende
kalenderåret 2010.
Det foreslås endvidere at indføre
indberetningspligt vedrørende køb og salg af
obligationer, uanset om ejeren er valutarisk indlænding eller
udlænding. Indberetningen efter forslaget omfatter
oplysninger om identiteten af papirerne, antal/pålydende
værdi, arten af papirer, handelstidspunktet og anskaffelses-
henholdsvis afståelsessummen. Indberetningen skal ske
årligt efter reglerne i skattekontrollovens § 9 A.
Denne ændring foreslås at få virkning fra og med
indberetningen vedrørende kalenderåret 2011.
Samtidig foreslås det, at indberetning vedrørende
indfrielser af obligationer overføres fra reglerne om
indberetning af beholdninger til reglerne om indberetninger om
køb og salg. Dette skyldes, at indfrielser efter
kursgevinstloven sidestilles med afståelser, og at det derfor
er hensigtsmæssigt, at der indberettes samme oplysninger om
indfrielser som om afståelser. Indberetningspligten
vedrørende indfrielserne foreslås efter regler fastsat
af skatteministeren at kunne pålægges
depotføreren eller indløseren. Dette svarer til de
gældende regler. Det er i denne forbindelse hensigten at
ændre bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, så
indberetningspligten vedrørende indfrielser udvides fra at
omfatte obligationer i fremmed valuta og sortstemplede obligationer
til at omfatte alle obligationer, som i øvrigt er omfattet
af indberetningsreglerne.
For kalenderåret 2010 foreslås det, at indfrielser
indberettes efter de hidtil gældende regler, og fra og med
kalenderåret 2011 foreslås det, at de indberettes efter
de nye regler om indberetning af køb, salg og
indfrielser.
3.10. Succession i gevinster på fordringer ved
generationsskifte
3.10.1. Gældende ret
Efter kildeskattelovens § 33 C kan parterne ved
overdragelse af en personligt ejet virksomhed til børn,
børnebørn m.fl. eller til visse medarbejdere under
visse betingelser aftale, at der skal ske succession i
skattemæssig henseende ved overdragelse af aktiver og
passiver som led i virksomhedsoverdragelsen. Succession efter denne
regel omfatter alene gevinster. Successionen indebærer, at
gevinster ikke beskattes hos overdrageren. Til gengæld
indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige
stilling. Det vil bl.a. sige, at erhververen skal anvende samme
anskaffelsessum og -tidspunkt som overdrageren. Erhververen
overtager således skattebyrden fra overdrageren.
For så vidt angår gevinster omfattet af
kursgevinstloven (gevinster på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter) kan der alene succederes, hvis
- der er tale om
gevinst på fordringer, og overdrageren driver næring
med køb og salg af fordringer eller driver
næringsvirksomhed ved finansiering,
- der er tale om
gevinst på fordringer i fremmed valuta, eller
- der er tale om
gevinst på gæld i fremmed valuta.
3.10.2. Forslagets formål og baggrund
Den gældende regel om succession, for så vidt
angår fordringer og gæld, hænger sammen med
reglerne i kursgevinstloven om beskatning af gevinster på
fordringer og gæld, hvor der efter de gældende regler
er beskatning af gevinst på fordringer i
næringsbeholdninger og på fordringer og gæld i
fremmed valuta.
Som følge af ophævelsen af mindsterentereglen og
indførelsen af generel skattepligt af gevinst på
fordringer bør successionsadgangen udvides til at omfatte
alle fordringer.
3.10.3. Forslagets indhold
Det foreslås at udvide successionsadgangen efter
kildeskattelovens § 33 C til at omfatte alle gevinster
på fordringer. Det foreslås dog, at fordringer, som vil
kunne sælges skattefrit efter overgangsreglerne, fortsat
også holdes udenfor successionsadgangen.
3.11. Etablerings- og
iværksætterkontoloven
3.11.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i etablerings- og
iværksætterkontolovens § 4, kan indskud
på etablerings- og iværksætterkonto placeres
på to forskellige måder. Indskud kan dels placeres
kontant på en særlig indlånskonto, der forrentes
med en forud for renteperioden fastsat procentdel af
indeståendet, dels placeres i et særskilt depot af
blåstemplede obligationer optaget til handel på et
reguleret marked. Indskud kan ikke anbringes i obligationer, der
kan konverteres til aktier m.v.
3.11.2. Forslagets formål og baggrund
Reglerne om placering af indskud på etableringskonto i
et særskilt depot af blåstemplede obligationer optaget
til handel på et reguleret marked blev indført ved lov
nr. 446 af 10. juni 1997. Reglerne blev indført med det
formål at sikre den kommende iværksætter mulighed
for en bedre forrentning i opsparingsfasen, inden etablering finder
sted. Da kursgevinster og -tab regulerer værdien af
opsparingen i depotet, blev der ved indførelsen af reglerne
lagt vægt på, at der var tale om en enkel ordning. Det
var mest enkelt, at kursgevinst og -tab i almindelighed var
indkomstopgørelsen uvedkommende. Derfor blev
placeringsreglerne begrænset til blåstemplede
obligationer optaget til handel på et reguleret marked, idet
kursgevinst og -tab på sådanne fordringer efter de
gældende regler er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Ved indførsel af fuld fradragsret for indskud på
iværksætterkonto kom tilsvarende regler til at
gælde for disse.
Med den foreslåede indførelse af beskatning af
personers gevinst på blåstemplede fordringer bortfalder
forudsætningen om en enkel ordning.
3.11.3. Forslagets indhold
Det foreslås at ophæve adgangen til at placere
etablerings- og iværksætterkontoindskud i
blåstemplede obligationer optaget til handel på et
reguleret marked.
Herved bibeholdes en enkel ordning for placeringen af indskud
på etablerings- og iværksætterkonto. Da
kontohavere kan have placeret etablerings- og
iværksætterkontoindskud i blåstemplede
obligationer optaget til handel på et reguleret marked i
tillid til de gældende regler, foreslås en
overgangsordning, således at indskud placeret i obligationer
erhvervet før den 27. januar 2010 fortsat kan placeres heri.
Det vil sige, at en kontohaver kan bibeholde sit obligationsdepot
efter den 27. januar 2010 og overføre midler til
kontantdepotet, når det findes hensigtsmæssigt. Efter
den 27. januar 2010 vil kontohaveren imidlertid ikke kunne
overføre midler fra sit kontantdepot til sit
obligationsdepot.
Skatteministeren fremsætter i foråret 2010 et
forslag til ændring af etablerings- og
iværksætterkontoloven, der udmønter
globaliseringsaftalens midler for 2010-2012 til forbedrede
vilkår for innovation og iværksætteri. I
forbindelse med dette lovforslag vil der blive overvejet regler
for, hvordan det sikres, at etableringskontomidler fortsat kan
placeres i obligationer.
3.12. Indeksobligationer i
virksomhedsordningen
3.12.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven, jf.
§ 1, stk. 2, 1. pkt., kan aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede
obligationer og præmieobligationer ikke indgå i
virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver
næring med sådanne aktiver.
Derimod kan konvertible obligationer omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4,
indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle
kontrakter, samt aktier og investeringsforeningsbeviser m.v.,
når aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. er udstedt af
et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 19, indgå i virksomhedsordningen, jf.
virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.
I dag gælder en særlig mindsterente for
indeksregulerede obligationer, der er udstedt af
realkreditinstitutter, Kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og
Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S,
jf. kursgevinstlovens § 38, stk. 3.
Mindsterentereglen for indeksregulerede obligationer
indebærer, at såvel indeksopskrivningen som en eventuel
kursgevinst er skattefri, hvis mindsterenten er opfyldt.
3.12.2. Forslagets formål og baggrund
Som konsekvens af ophævelsen af mindsterentereglen for
fordringer generelt, jf. kursgevinstlovens § 38,
stk. 1 og 2, og de foreslåede ændringer af
kursgevinstlovens § 14, foreslås det ligeledes, at
skattefriheden for indeksregulerede obligationer ophæves.
Herved vil der ikke skattemæssigt være forskel på
indekserede fordringer og andre fordringer, idet forslaget
indebærer, at såvel indeksopskrivningen som en eventuel
kursgevinst bliver undergivet beskatning.
Det taler for, at indekserede fordringer også i relation
til virksomhedsordningen behandles på samme måde som
andre fordringer, således at forbuddet mod, at indekserede
obligationer kan indgå i virksomhedsordningen,
ophæves.
3.12.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at forbuddet mod, at indekserede
obligationer kan indgå i virksomhedsordningen, ophæves,
således at indekserede obligationer i relation til
virksomhedsordningen behandles på samme måde som andre
fordringer.
Forslaget indebærer, at indekserede obligationer kan
indgå i virksomhedsordningen, hvis fordringen ikke er
uforrentet, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2,
1. pkt., eller beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter,
jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2.
pkt.
3.13. Justering af reglerne om kommunernes medfinansiering
af nedslaget som følge af det skrå
skatteloft
3.13.1. Gældende ret
Siden 1994 har kommunerne haft et økonomisk medansvar
for de indtægtstab, de indirekte påfører staten,
ved at kommuneskatteforhøjelser medfører et statsligt
provenutab på topskatten via det skrå skatteloft.
I forbindelse med kommunalreformen og finansieringsreformen i
2007 blev medfinansieringsordningen »nulstillet«.
Af lov nr. 498 af 6. juli 2006 om fordeling af skattenedslaget
mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens
skatteloft fremgår, at kommunerne afregner et beløb
til staten, som svarer til den andel af nedslaget som følge
af det skrå skatteloft, der skyldes, at kommunen siden 2007
har sat skatten op.
Beløbet opgøres ved at gange kommunens
skønnede indkomstgrundlag for topskatten med den mindste af
følgende to størrelser:
- Det antal
procentpoint, hvormed den kommunale udskrivningsprocent for det
pågældende år overstiger den kommunale
udskrivningsprocent for 2007.
- Det antal
procentpoint, hvormed den kommunale udskrivningsprocent for det
pågældende år overstiger den størrelse,
den kommunale udskrivningsprocent højst kan have for det
pågældende indkomstår, uden at skatteloftet
finder anvendelse.
I 2008 og 2009 har kommunerne afregnet hhv. 155,4 mio. kr. og
111,5 mio. kr. til staten, jf. finanslovens § 15.91.19.
For 2010 skønnes kommunernes medfinansiering at
udgøre ca. 152 mio. kr.
3.13.2. Forslagets formål og baggrund
Det er ikke hensigten, at den kommunale medfinansiering af
skatteloftsnedslaget skal udvides til også at omfatte det nu
foreslåede særlige nedslag i den beregnede topskat af
positiv nettokapitalindkomst.
3.13.3. Lovforslaget
Det foreslås derfor, at den kommunale medfinansiering af
det skrå skatteloft ligesom i dag alene kommer til at omfatte
en andel af skatteloftsnedslaget, der gives i henhold til
personskattelovens skatteloft på 51,5 pct.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 13 (forslaget til ændring af lov om fordeling af
skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af
personskattelovens skatteloft).
3.14. Ikrafttrædelse
Det foreslås, at de ændrede regler
vedrørende beskatning af fordringer, gæld og
finansielle kontrakter tillægges virkning for fordringer,
gæld og finansielle kontrakter erhvervet henholdsvis
påtaget den 27. januar 2010 eller senere. Eksisterende
beholdninger af fordringer og finansielle kontrakter samt allerede
optaget gæld berøres således ikke af de
foreslåede regler.
Det indebærer først og fremmest, at investorer,
der inden dagen for fremsættelsen af lovforslaget har
erhvervet blåstemplede obligationer med en forventning om, at
kursgevinsten ville være skattefri, ikke rammes af
ændringen af reglerne.
Omvendt indtræder de lempelser, der følger af
forslaget, også først med virkning for fordringer, og
gæld, der erhverves fra dagen for fremsættelsen af
lovforslaget. Dermed vil der eksempelvis først kunne
opnås fradrag for tab på fordringer i danske kroner for
fordringer, erhvervet den 27. januar 2010 eller senere.
Nedsættelsen af den højeste beskatning af positiv
kapitalindkomst, jf. lovforslagets § 9, foreslås
tillagt virkning fra indkomståret 2010, idet lempelserne
indfases gradvis over 5 år, således at beskatningen i
2014 udgør 42 pct. Ligeledes foreslås det, at
udbredelsen af den eksisterende bagatelgrænse for fordringer
og gæld i fremmed valuta til også at gælde
fordringer i danske kroner samt forhøjelsen af
bagatelgrænsen fra 1.000 kr. til 2.000 kr. tillægges
virkning fra indkomståret 2010.
Reglen om, at tabsfradraget gøres betinget af, at SKAT
har fået oplysninger om erhvervelsen af fordringerne,
foreslås alene at gælde for fordringer erhvervet efter
den 1. januar 2011. Dette hænger sammen med, at det er fra
kalenderåret 2011 de nye indberetningsregler om handler med
obligationer foreslås at have virkning, jf. pkt. 3.9. I det
omfang købene indberettes efter disse regler, vil SKAT
således få de oplysninger om købene, som kan
sikre muligheden for fradrag for eventuelle tab.
For så vidt angår ikrafttrædelsen af de
foreslåede regler om ændring af indberetningspligterne
vedrørende obligationer, henvises til pkt. 3.9.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 19.
4. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Indførelse af generel beskatning af gevinster og tab
på fordringer medfører et merprovenu. Da der er tale
om en EU-sag, er den omfattet af skattestoppets undtagelser,
så længe provenuet ubeskåret anvendes på
skattelettelser.
Ophævelsen af mindsterenten skærper beskatningen
af personer, der ejer obligationer erhvervet for frie midler. Det
taler for at anvende provenuet på lempelser, der kompenserer
disse. Således anvendes en del af merprovenuet på at
nedsætte den maksimale højeste skattesats for
kapitalindkomst fra i dag 51,5 pct. til 42 pct. fra 2014.
Yderligere berøres den obligationsejer, der ikke betalte
topskat af positiv nettokapitalindkomst før
Forårspakke 2.0., typisk ikke af tiltaget. Det sker ved at
udbrede den eksisterende bagatelgrænse for gevinst og tab
på fordringer og gæld i fremmed valuta til også
at gælde fordringer i danske kroner og øge
beløbet til 2.000 kr.
Samlet set er forslaget fuldt finansieret på sigt. Den
varige virkning skønnes at udgøre ca. 40 mio. kr.
målt efter tilbageløb fra indirekte afgifter, jf.
nedenfor.
|
Provenuvirkninger af
lovforslaget |
Mio. kr. 2010-niveau | Varig virkning | Indkomstår | Fuldt indfaset |
| | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | |
Merprovenu i alt | 50 | -40 | -60 | -150 | -230 | -290 | 130 |
Heraf | | | | | | | |
- Provenu fra
ophævelsen af mindsterente | 530 | 20 | 80 | 160 | 200 | 250 | 600 |
- Nedsættelse
af den maksimale skattesats | -440 | -40 | -100 | -220 | -330 | -430 | -460 |
- Udvidelse og
forøgelse af bagatelgrænsen | -30 | -20 | -50 | -90 | -100 | -110 | -10 |
Provenuvirkning på andre konti | -10 | 10 | 20 | 40 | 60 | 70 | -30 |
Provenu efter tilbageløb | 40 | -30 | -50 | -110 | -170 | -220 | 100 |
| | | | | | | |
De 40 mio. kr. dækker over et merprovenu på ca. 50
mio. kr. i umiddelbar virkning. Hertil skal så fradrages ca.
10 mio. kr. som følge af, at skærpelsen reducerer det
private forbrug og dermed det offentliges indtægter fra moms
og afgifter.
Da der ikke foreligger oplysninger om omfanget af hidtil
ubeskattede kursgevinster, er provenuvirkningen generelt set
behæftet med stor usikkerhed. I beregningerne
forudsættes kursgevinsternes andel af den effektive
forrentning gennemsnitligt at udgøre 20 pct. - det svarer
til Skattekommissionens forudsætninger, jf. også
nedenfor. Udgør kursgevinsternes andel af den effektive
forrentning i stedet 18 pct., vil forslaget være
provenuneutralt. De 40 mio. kr. vurderes derfor at falde indefor
den usikkerhed, der generelt set er forbundet med forslaget,
hvorfor . Med baggrund heri vurderes den varige virkning af
forslaget stort set vurderes at være provenuneutralt.
På kort og mellemlangt sigt indebærer forslaget en
vis underfinansiering. Det skyldes, at at privates eksisterende
beholdning af blåstemplede fordringer beskattes efter
gældende regler.skattepligten ikke omfatter privates
eksisterende beholdning af blåstemplede fordringer, der
beskattes efter de hidtil gældende regler. Dermed beskyttes
privates eksisterende dispositioner, idet investorer, der har
handlet i tillid til gældende regler, ikke rammes. De nye
regler har således alene virkning for fordringer, der
erhverves efter offentliggørelsen af forslaget. Det leder
til, at privates samlede beholdning af obligationer kun gradvist
overgår på nye regler, hvorfor merprovenuet fra
ophævelsen af skattefritagelsen er større på
længere sigt. Endvidere vil bagatelgrænsen
særligt på kort sigt reducere merprovenuet fra
ophævelsen af skattefritagelsen for gevinster omfattet af
mindsterentereglen. For at reducere det kortsigtede mindreprovenu
indfases reduktionen af den maksimale beskatning af kapitalindkomst
derfor gradvist over fem år. Som allerede angivet, er der
stor usikkerhed forbundet med vurderingen af provenuvirkningerne de
enkelte år.
Nedenfor gives en uddybende provenuvurdering af de enkelte
elementer.
4.1. Ophævelse af skattefritagelsen for gevinst
på blåstemplede fordringer og indførelse af
fradrag for tab
Ophævelsen af skattefritagelsen for gevinst på
blåstemplede fordringer og indførelse af fradrag for
tab (ophævelsen af mindsterentereglen) medfører et
merprovenu. Det skyldes, at fordringer typisk stiftes med en
forventet kursgevinst.
Mindsterentereglerne skønnes at berøre afkastet
af en samlet formuebeholdning på godt 160 mia. kr. i 2010.
Skønnet er foretaget på baggrund af oplysninger om
indberetningen af personers beholdning af
investeringsforeningsbeviser til SKAT - købt for frie midler
- samt et skøn for privates direkte obligationsinvesteringer
ligeledes købt for frie midler. Skønnet for privates
direkte investeringer baserer sig på oplysninger om
husholdningernes (lønmodtageres og personligt privat ejede
virksomheders) beholdning af fastforrentede obligationer udstedt i
danske kroner samt en antagelse om, at 10 pct. af denne beholdning
stammer fra private individuelle depoter vedrørende
pensionsordninger. Husholdningernes beholdning af unoterede
fordringer - herunder pantebreve - indgår således ikke
i skønnet. Der er derfor tale om et
underkantsskøn.
TiltagetForslaget skønnes at lede til et varigt
merprovenu på godt 0,5 mia. kr. årligt.
Provenuvurderingen er foretaget givet forventningerne til det
fremtidige renteniveau (Økonomisk redegørelse
december 09 samt regeringens 2015-fremskrivning) og
nedsættelsen af den maksimale beskatning af kapitalindkomst
til 42 pct., jf. nedenfor.
Den effektive gennemsnitlige beskatning af fremtidige
skattepligtige kursgevinster fastlægges endvidere på
baggrund af fordelingen af privates direkte investeringer i
obligationer i 2007.
Provenuberegningen forudsætter endvidere, at den
skattefrie kursgevinst gennemsnitligt udgør 20 pct. af det
samlede afkast. Det svarer til Skattekommissionens vurdering.
Skattekommissionens vurdering er baseret på fordelingen af
privates direkte investeringer i obligationer i 2008 med hensyn til
kuponrente og løbetid. Estimatet svarer endvidere til det
gennemsnitlige niveau fra 2001 til 2008 for den skattefrie
kursgevinsts andel af den såkaldte minimumsudlodning i en
række obligationsbaserede investeringsforeninger, der retter
sig mod privates frie midler.
Merprovenuet fra ophævelsen af skattefritagelsen for
gevinster og tab på fordringer omfattet af mindsterentereglen
er endvidere opgjort under hensyn til at indførsel af
skattepligt for kursgevinster (og fradrag for tab) som konsekvens
har, at der må indføres inklusive indførelse af
fradrag for handelsomkostninger. Dette sikrer, at alene investors
nettogevinst beskattes, og ligger på line med reglerne for
beskatning af aktieavancer, beskatning af pensionsafkast og
kursgevinster, der ikke er omfattet af mindsterentereglen.
Skønnet for handelsomkostningerne baseres på
oplysninger fra Værdipapircentralen.
Ligeledes er provenuet opgjort indklusive den foreslåede
overgangsordning for den eksisterende beholdning. Skønnet
for handelsomkostningerne baseres på oplysninger fra
Værdipapircentralen. Der medfører, at den eksisterende
beholdning først overgår på nye regler, efter at
papierne er blevet handlet. Ved udregning af overgangsordningens
provenumæssige konsekvenser forudsættes private at
holde den eksisterende beholdning til udløb. Det reducerer
det kortsigtede merprovenu. Vurderingen af løbetiden for den
eksisterende beholdning baserer sig på løbetiden for
privates beholdning sommeren 2008 og implicerer, at 70 pct. af den
eksisterende beholdning er udløbet og erstattet af papirer,
der beskattes efter beholdningen overgår på nye regler
i løbet af 9 år.
Den generelle skattepligt for kursgevinster indføres
efter FIFO-princippet for fordringer inden for samme fondskode
eller udstedt på samme vilkår, det vil blandt andet
sige samme kuponrente, løbetid og udløbsår, jf.
pkt. 3.4. Dermed fremrykkes beskatningen af afkastet fra privates
direkte og indirekte investeringer i ikke-blåstemplede
obligationer, dvs. sorte og fremmedmøntede obligationer, der
i dag beskattes efter den såkaldte gennemsnitsmetode. Det
skyldes, at gennemsnitsmetoden generelt set i dag anvendes ved
opgørelse af kursgevinster for disse papirer, og at denne
metode generelt set vil lede til en højere anskaffelsessum
end FIFO-princippet.
På baggrund af oplysninger fra Nationalbanken samt
indberetninger fra SKAT anslås privates beholdning af
sådanne papirer erhvervet for frie midler maksimalt at
udgøre 17 mia. kr. Forrentes papirerne med 5,75 pct. -
svarende til det forventede renteniveau, bliver det effektive
afkast fra disse papirer knap 1 mia. kr. Overgangen til FIFO
vurderes potentielt at kunne øge nutidsværdien af de
skattepligtige kursgevinster med godt 4 pct. for 20-årige
stående obligationer. Det forudsætter dog, at der
igennem en længere periode (10 år) investeres i samme
obligationsserie samt, at obligationer derefter løbende
realiseres. Således vil effekten i langt de fleste
tilfælde være væsentligt mindre - snarere 1 pct.
af det samlede afkast, hvormed den skattepligtige indkomst
maksimalt stiger med 10 mio. kr. Med en gennemsnitlig marginal skat
på knap 40 pct. bliver den varige effekt knap 54 mio. kr.
På denne baggrund skønnes effekten af overgangen til
FIFO-princippet at ligge indenfor den usikkerhed, der er i
øvrigt forbundet med beregningerne, hvorfor effekten ikke
eksplicit indgår i den samlede provenuvurdering.
Skattefriheden for kursgevinster på blåstemplede
fordringer har hidtil medført en række
særregler, der nu kan ophæves.
Selskaber har i dag ikke mulighed for at fradrag tab på
visse typer af gæld, hvor den modstående kreditor kan
være skattefri af den modstående gevinst. Med
ophævelsen af mindsterentereglen og skattefriheden for
kursgevinster kan fradragsbegrænsningsreglerne for selskabers
tab på gæld ophæves, idet den modsvarende gevinst
på fordringen under alle omstændigheder beskattes, jf.
pkt. 3.3. Tiltaget vurderes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser, idet fradragsbegrænsningen
i det væsentligste vurderes at have afholdt selskaberne fra
at optage denne form for lån.
Generelt set giver skattelovgivningen mulighed for at
overdrage aktiver i en personligt ejet virksomhed, hvorpå
gevinster er skattepligtige, til børn eller medarbejdere
m.v., uden at det udløser beskatning af eventuelle
urealiserede gevinster (succession). Derfor foreslås
successionsreglerne udvidet til at omfatte den generelle
skattepligt for alle fordringer, jf. pkt. 3.10. De fordringer, som
private har erhvervet for frie midler, har generelt forholdsvis
kort løbetid. Det begrænser effekten af adgangen til
succession, idet gevinsten under alle omstændigheder
realiseres og falder til beskatning ved udløb af fordringen.
Endvidere ændres situationen ikke i forhold til i dag, hvor
overdragelsen af blåstemplede fordringer heller ikke
udløser skat, fordi kursgevinsten ikke er skattepligtig.
Dermed vurderes effekten af dette at være indeholdt i den
generelle usikkerhed, der er forbundet med forslaget.
Harmoniseringen af reglerne for fordringer i fremmed valuta og
danske kroner har som afledt konsekvens, at gevinster og tab
på strukturerede produkter i fremmed valuta fremover
lagerbeskattes, jf. pkt. 3.6. Det vil alt andet lige fremrykke
beskatningen og dermed lede til et offentligt merprovenu. Der
foreligger ikke skøn for privates beholdning af
strukturerede produkter i fremmed valuta for frie midler. Tiltaget
skønnes imidlertid maksimalt at give anledning til et
merprovenu på i størrelsesordnen 65 mio. kr. varigt,
hvorfor det falder indenfor den usikkerhed, som
provenuskønnet generelt set er forbundet med.
Under de nuværende regler kan de såkaldte
indeksobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen,
medmindre de er omfattet af reglerne for finansielle kontrakter og
dermed lagerbeskattes. Med nærværende forslag
forsvinder begrebet i skattemæssig forstand. Det
forslås på denne baggrund at tillade, at
indeksobligationer indgår i virksomhedsordningen - det svarer
til reglerne for lavt forrentede obligationer, jf. pkt. 3.12. Den
fordel, der kan opnås ved at have en indekseret fordring i
virksomhedsordningen, beror alene på muligheden for at
udskyde realisationen af en given kursgevinst samt
størrelsen af denne i forhold til det generelle renteniveau.
Da der allerede i dag er mulighed for at have lavt forrentede
obligationer i virksomhedsordningen med en deraf følgende
relativ stor kursgevinst, vurderes forslaget ikke at have
nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Indførelsen af et generelt tabsfradrag på
fordringer har som afledt konsekvens, at der også
indføres fradrag for tab på
investeringsforeningsbeviser i alle ikke-aktiebaserede foreninger,
dvs. i udloddende obligationsbaserede og blandede foreninger.
Samtidig ændres kategoriseringen af investeringsforeninger,
jf. pkt. 3.7. I dag beskattes gevinster på blandede
investeringsbeviser som kapitalindkomst. Fremover vil en del af
disse gevinster i stedet blive beskattet som aktieindkomst.
Ændringerne vedrørende den del af
husholdningernes investeringer, der i dag er investeret i obligationsbaserede foreninger, er indeholdt
i provenuvurderingen.
Derimod indgår effekten af indførelse af et
tabsfradrag på den del af de blandede
investeringsforeningsbeviser, der ikke dækker over indirekte
investeringer i blåstemplede obligationer, ikke i
provenuskønnet. Husholdningerne har imidlertid alene
investeret ca. 0,6 mia. kr. i såkaldt blandede
investeringsforeninger for frie midler. Heraf dækker ca. 12
pct. gennemsnitligt over investeringer i aktier, 39 pct.
dækker over obligationer, mens 37 pct. dækker over
investeringer i andre investeringsforeninger, jf. oplysninger fra
National Banken. På trods af den aktuelle situation med store
urealiserede aktietab, skønnes tiltaget på baggrund
heraf maksimalt at lede til et umiddelbart kortsigtet provenutab
på 8 mio. kr. Den varige effekt af indførelse af
tabsfradrag er ligeledes meget begrænset, og falder indenfor
den generelle usikkerhed ved provenuvurderingen.
Endvidere skønnes den ændrede kategorisering af
investeringsforeningerne at trække i modsat retning og lede
til et minimalt merprovenu. Af hensyn til, at private investorer
ikke skal kunne opnå et ikke-kildeartsbegrænset
tabsfradrag på aktieinvesteringer via investeringsforeninger,
skal gevinster og tab på beviser fra investeringsforeninger,
der hovedsagligt investerer i aktier, fremover beskattes som
aktieindkomst. Omvendt taler forskellen mellem den laveste
beskatning af positiv nettokapitalindkomst (gennemsnitligt 37,3
pct.), der overstiger den lavste beskatning af aktieindkomst (27
pct.) for, at beskatte gevinster og tab på beviser i
investeringsforeninger, der hovedsagligt investerer i obligationer,
som kapitalindkomst.
På baggrund af disse to hensyn udformes reglerne,
så det afgørende bliver, hvad investeringsforeningen
hovedsagligt investerer i. Aktiebaserede investeringsforeninger
defineres som investeringsforeninger, hvor 50 pct. eller mere af
aktivmassen anbringes i aktier m.v. (bortset fra
§ 19-aktier og beviser i obligationsbaserede foreninger).
Gevinster og tab på beviser fra aktiebaserede
investeringsforeninger beskattes som aktieindkomst, og tabet er
kildeartsbegrænset. Obligationsbaserede foreninger defineres
som foreninger, hvor mindre end 50 pct. af foreningens aktivmasse i
løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er
placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset
fra aktier omfattet af § 19 og
investeringsforeningsbeviser omfattet af nærværende
bestemmelse. Gevinst og tab på beviser i obligationsbaserede
foreninger beskattes som kapitalindkomst med fuldt
tabsfradrag.
Endvidere skønnes den ændrede kategorisering af
investeringsforeningerne at trække i modsat retning og lede
til et minimalt merprovenu. II det omfang den ændrede
kategorisering leder til, at gevinster på
investeringsforeningsbeviset går fra i dag at blive beskattet
som kapitalindkomst til fremover at blive beskattet som
aktieindkomst, skyldes det, at investeringsforeningsbeviset
primært dækker over aktieinvesteringer. I dag er
investeringer i aktier via blandede investeringsforeninger alene en
fordel for personer, der har negativ nettokapitalindkomst og
samtidig har aktieindkomst over progressionsgrænsen. Derfor
må det forventes, at det netop er denne type af investorer,
der har investeret i aktier via sådanne foreninger. For
sådanne investorer vil den ændrede kategorisering
indebære en skærpelse og dermed medføre et
merprovenu. Det er ikke muligt at vurdere, hvor stor en andel af de
blandede foreninger, der vil blive berørt af dette. Det
vurderes dog at være en meget begrænset andel.
Merprovenuet vurderes således også at være meget
begrænset.
4.2. Nedsættelse af den maksimale beskatning af
kapitalindkomst
Den maksimale beskatning af kapitalindkomst (det skrå
skatteloft for kapitalindkomst) nedsættes til 42 pct. fra
indkomståret 2010 til 2014 Satsen bliver således
herefter 49,5 pct. i 2010, 47,5 pct. i 2011, 45,5 pct. i 2012, 43,5
pct. i 2013 og 42 pct. fra 2014, jf. også pkt. 3.2.
Reduktionen af den maksimale beskatning af kapitalindkomst
indebærer et umiddelbart mindreprovenu på ca. 40 mio.
kr. i 2010 stigende til ca. 430 mio. kr. i 2014 - målt i
2010-niveau. Ved udregningen af den fremadrettede provenuvirkning
tages højde for, at grundlaget for den positive
nettokapitalindkomst målt i procent af BNP forventes at stige
frem mod 2016. Det skyldes, at renten forventes at stige fra 3,4
pct. i 2010 til 5,75 pct. på sigt svarende til regeringens
2015-fremskrivning.
Forventningerne om et stigende renteniveau medfører, at
den varige virkning af skattelettelserne udgør omtrent det
dobbelte af den umiddelbare virkning - målt i forhold til
2010 grundlaget. Det modsvares af, at den varige virkning af
merprovenuet fra ophævelsen af mindsterenten også
baseres på et renteniveau på 5,75 pct. p.a. Tilsvarende
er resultaterne ikke følsomme over for ændrede
forudsætninger om den fremtidige udvikling i
formuesammensætning og -niveau, idet der overvejende blot vil
være tale om skalering af både lempelser og stramninger
i den foreslåede provenuneutrale omlægning.
4.3. Udbredelse og forhøjelse af den eksisterende
bagatelgrænse
For at kompensere obligationsejere med små beholdninger
udbredes den eksisterende bagatelgrænse for
kursgevinster/-tab på fordringer og gæld i fremmed
valuta til også at gælde fordringer i danske kroner, og
grænsen forhøjes fra 1.000 kr. til 2.000 kr. Det skal
understreges, at der er tale om en bagatel- og ikke en
bundgrænse. Overstiger den samlede nettogevinst/-tab
bagatelgrænsen, er hele nettobeløbet
skattepligtigt.
Bagatelgrænsen vil reducere den umiddelbare
provenuvirkning af ophævelsen af mindsterenten, idet en
mindre del af de fremtidige skattepligtige kursgevinster vil komme
til beskatning. Ud fra oplysninger om privates typiske og
gennemsnitlige beholdninger af direkte investeringer i obligationer
i 2007 samt givet overgangsordningen for den eksisterende
beholdning, vurderes bagatelgrænsen at reducere de
skattepligtige kursgevinster i 2010 med 100 pct. af det ellers
skattepligtige grundlag. På sigt forudsættes
bagatelgrænsens betydning reduceret i takt med den generelle
vækst i BNP, idet den ikke indekseres. På denne
baggrund vurderes den varige virkning af bagatelgrænsen at
være 30 mio. kr.
4.4. Skatteudgifter
Lovforslaget indebærer ændringer i
skatteudgifterne i forbindelse med beskatningen af kapitalindkomst.
Normen for beskatningen af kapitalindkomst har siden 1996
været de generelt gældende bestemmelser i det danske
skattesystem med en separat beskatning af person- og
kapitalindkomst, jf. Skatteudgifter i Danmark, oktober 1996. Derfor
medfører ændringerne i satserne for positiv
kapitalindkomst ikke ændrede skatteudgifter eller
overbeskatning.
For kapitalgevinster har normen været, at gevinster
skulle inddrages fuldt ud i den generelle kapitalbeskatning.
Lovforslaget indebærer, at en større andel af de -
hidtil - skattefrie kursgevinster kommer til beskatning, idet den
andel, der ikke falder ind under bagatelgrænsen, fremover vil
blive beskattet. Effekten af dette vurderes samlet set at
være en reduktion af skatteudgifterne på ca. 0,5 mia.
kr. Beløbet dækker over effekten af ophævelsen
af mindsterentereglen, der langt overstiger effekten af udvidelsen
og forøgelsen af bagatelgrænsen, jf. nedenfor.
Ophævelsen af mindsterenten og indførelse af
generel beskatning af tab og gevinst på fordringer
medfører, således at skatteudgiften i forbindelse med
fritagelsen for beskatning af forventede kursgevinster reduceres
med i alt 530 mio. kr. Heri er medregnet effekten af
overgangsordningen for privates eksisterende beholdning af
blåstemplede fordringer for frie midler.
Samtidig udbredes og forøges en eksisterende
bagatelgrænse til også at gælde kursgevinster og
tab på danske obligationer. Med udvidelsen og
forhøjelsen af bagatelgrænsen udgør denne
skatteudgift nu godt 30 mio. kr. målt på den varige
virkning.
4.5. Finanslovseffekt
I finansåret 2010 skønnes forslaget som
umiddelbar virkning at medføre et provenutab i
størrelsesordenen 10 mio. kr. vedrørende personer,
der får ændret deres forskudsregistrering i 2010. De
resterende ca. 30 mio. kr. vedrørende indkomståret
2010 vil fremkomme i finansåret 2011 sammen med provenutabet
på ca. 60 mio. kr. vedrørende indkomståret 2011,
således at der i finansåret 2011 samlet bliver tale om
et provenutab på ca. 90 mio. kr. før virkningen af
tilbageløb.
4.6. Effekten for kommunerne
For indkomståret 2010 skønnes lovforslaget ikke
at have provenumæssige konsekvenser for kommunerne. I 2011
vil forslaget medføre et årligt merprovenu for
kommunerne på op mod 20 mio. kr. Dette beløb vil
være stigende fremadrettet.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
regionerne.
4.7. De
fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget
Der foreligger ikke datagrundlag for hidtil ikke beskattede
kursgevinster. Det datasæt, der normalt anvendes ved
vurderingen af fordelingseffekter (den såkaldte lovmodel),
indeholder derfor heller ikke registreringer af hidtil skattefrie
kursgevinster, ligesom datasættet heller ikke indeholder
oplysninger om obligationsbeholdninger. Dermed kan lovmodellen ikke
umiddelbart anvendes ved evalueringen af de fordelingsmæssige
effekter af det samlede lovforslag.
Af denne grund fokuseres nedenfor alene på en
række typeeksempler. Typeeksemplerne er konstrueret med
udgangspunkt i SKATs oplysninger om personers beholdninger af
obligationer investeret for frie midler. Obligationerne kan i
princippet være sortstemplede eller fremmedmøntede.
Den skattemæssige særbehandling af hidtil
blåstemplede obligationer tilsiger imidlertid, at
husholdningerne stort set ikke ikke burde investerer i
sortstemplede obligationer. Endvidere viser tal fra Danmarks
Statistik, at private kun i meget ringe grad har investeret direkte
i fremmedmøntede obligationer. Investeringer i
fremmedmøntede obligationer foretages derimod hovedsagligt
via investeringsforeninger. På denne baggrund kan effekterne
af ophævelsen af mindsterenten illustreres med udgangspunkt i
de ovennævnte oplysninger fra SKAT.
Inddelingen af obligationsejerne på hhv. topskatteydere
og ikke-topskatteydere nedenfor er foretaget på baggrund af
»topskattegrænsen« i 2011 - tilbageregnet til
hhv. 2006, 07 og 08 med udviklingen i lønstigningstakten for
en funktionær i perioden. Endvidere er der taget hensyn til
det nye bundfradrag i topskattebeskatningen af positiv
nettokapitalindkomst på 40.000 kr. (80.000 kr. for
ægtepar), som indføres med Forårspakke
2.0.
Obligationsindehavere med positiv
nettokapitalindkomst, der i daginden Forårspakke 2.0,
betalter laveste skattesats
Obligationsejere med lave indkomster har gennemsnitligt en
anslået årlig kursgevinst på 1.995 kr. Dette
beløb ligger indenfor den foreslåede
bagatelgrænse på 2.000 kr., hvorfor kursgevinsten
også efter det samlede tiltag vil være skattefri.
Gennemsnittet er præget af nogle enkelte store
beholdninger, og den typiske obligationsejer indenfor gruppen af
obligationsejere, der ikke betalte topskat af kapitalindkomst inden
Forårspakke 2.0, har således væsentlig lavere
gevinster. For den typiske skatteyder vil der dermed være god
plads under bagatelgrænsen på 2.000 kr.
Gevinster på den eksisterende beholdning er under alle
omstændigheder skattefri.
Obligationsindehavere, der i dag har
negativ nettokapitalindkomst
Obligationsejere med negativ nettokapitalindkomst har
gennemsnitligt en kursgevinst på godt 1.000 kr. pr. person -
hvorfor de typisk også kompenseres af
bagatelgrænsen.
Obligationsindehavere, der fremover betaler topskat af
kuponrenterne
Topskatteyderne har langt de største beholdninger og
rammes derfor umiddelbart forholdsvis hårdt af
ophævelsen af mindsterenten. En person, der også efter
Forårspakke 2.0. betaler topskat af positiv
nettokapitalindkomst, har således gennemsnitlig en
kursgevinst på knap 8.700 kr.
Dette beløb ligger over bagatelgrænsen på
2.000 kr., hvorfor hele den skattefri kursgevinst beskattes. Ved en
topskattesats på 42 pct. giver dette anledning til en
skattestigning på godt 3.600 kr.
Skatteyderen kompenseres imidlertid næsten fuldt ud af
satsnedsættelsen fra 51,5 til 42 pct. på kuponrenterne.
Den gennemsnitlige skat på renter og kursgevinster under
ét er i dag på dette niveau og ændres derfor
stort set ikke.
Obligationsindehavere, der løftes
ud af topskatten med Forårspakke 2.0
Med Forårspakke 2.0. indføres et bundfradrag
på 40.000 kr. (80.000 kr. for ægtepar) for indregning
af positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget. Dermed
løftes en række personer ud af topskatten af deres
positive nettokapitalin dkomst.
Gruppen af obligationsejere, der løftes ud af
topskatten, har i gennemsnit en kursgevinst på godt 3.600 kr.
Da den overstiger bagatelgrænsen, beskattes hele
beløbet.
Gruppen vil ikke betale topskat af deres positive
nettokapitalindkomst efter Forårspakke 2.0 og får
dermed ikke andel i den kompenserende satsnedsættelse.
Til gengæld har gruppen gennemsnitligt opnået en
kraftig reduktion af beskatningen af kuponrenterne som led i
Forårspakke 2.0. Er beskatningen af renterne blevet nedsat
fra 59,7 pct. til 37,3 pct., er der opnået en gennemsnitlig
skattelettelse på knap 1.800 900 kr. pr. person.
5. Administrative konsekvenser for det
offentlige
De administrative engangsomkostninger for det offentlige
skønnes til ca. 52 mio. kr., jf. nedenstående
tabel.
| |
Systemændringer mv. | 46,9 - 56,1 mio. kr. |
Information om reglerne | 1 mio. kr. |
I alt | 47,9 -
57,1 |
| |
Ud over udgifter til engangsomkostninger skønnes der at
være årlige driftsomkostninger på ca. 3,0 mio.
kr.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Erhvervsdrivende i virksomhedsordningen, som placerer deres
overskudslikviditet i blåstemplede obligationer, vil fremover
få øget deres skattegrundlag som følge af
bortfaldet af de skattefrie kursgevinster. Omvendt vil
erhvervsdrivende, som betaler topskat af positiv
nettokapitalindkomst, få reduceret beskatningen af det
beregnede kapitalafkast fra virksomhedsordningen som følge
af nedsættelsen af det skrå skatteloft for
kapitalindkomst.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget indebærer en udvidelse af
indberetningspligterne for den finansielle sektor. Der sker med
forslaget en udvidelse af de oplysninger, som skal indberettes om
obligationsbeholdninger ultimo året og ved indfrielser, og
der indføres indberetningspligt vedrørende køb
og salg af fordringer. Da der er tale om professionelle
aktører med en høj grad af digitalisering, forventes
dette hovedsageligt at udmønte sig i nogle
omstillingsomkostninger. De løbende byrder må
forventes at blive mindre.
Selvstændigt erhvervsdrivende berøres også
af forslaget om ophævelse af mindsterenten, idet de skal
selvangive gevinster og tab på fordringer, som efter de
hidtil gældende regler er skattefri efter mindsterentereglen.
De foreslåede udvidelser af indberetningerne
vedrørende fordringer fra depotførere og
fondshandlere vil dog også i relation til de
selvstændigt erhvervsdrivende kunne øge SKATs
muligheder for servicering. Der henvises i denne forbindelse til
pkt. 8 om de administrative konsekvenser for borgerne. Det
bemærkes dog, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke
modtager en fortrykt årsopgørelse. Dermed vil de ikke
kunne få fortrykt gevinster og tab på
årsopgørelsen.
Forslaget vil ved fremsættelsen blive sendt i
høring i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet
i Erhvervsregulering (CKR).
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Umiddelbart fører lovforslaget til, at byrderne for
obligationsejerne øges, idet de skal selvangive gevinster og
tab på fordringer, som efter de hidtil gældende regler
er skattefri efter mindsterentereglen. Dette søges dog
imødegået i første række med øget
service fra SKATs side.
Der sigtes endvidere mod at etablere et system til automatisk
beregning og fortryk af gevinster og tab på obligationer, der
vil reducere de administrative byrder for borgerne.
For sortstemplede fordringer og fordringer i fremmed valuta
vil et sådant beregningssystem indebære en
administrativ lettelse for borgerne. I dag skal obligationsejeren
selv opgøre gevinster på sortstemplede obligationer
samt gevinster og tab på fordringer i fremmed valuta. Disse
gevinster og tab skal herefter selvangives. I det omfang SKAT har
de nødvendige oplysninger til beregning og kan fortrykke
gevinst og tab på sådanne fordringer, vil
obligationsejerens ikke længere skulle beregne og selvangive
sådanne gevinster og tab.
For blåstemplede obligationer vil beregningssystemet
føre til, at byrderne ved selvangivelse som følge af
indførelse af skattepligt og fradragsret stort set kan
elimineres i forbindelse med de obligationer, som SKAT vil
være i stand til at beregne gevinster og tab på og
fortrykke disse gevinster og tab. Beregningssystemet vil
således ofte sikre, at gevinst og tab beregnes automatisk, og
at de obligationsejere, som modtager en fortrykt
årsopgørelse, vil få fortrykt gevinster og tab
på denne. Obligationsejeren skal dog være
opmærksom på, om SKAT har alle de relevante oplysninger
og eventuelt supplere SKATs oplysninger. Desuden vil der være
tilfælde, hvor vedkommende selv skal foretage beregningen.
Men det er også tanken, at dette vil blive
understøttet af SKAT.
Endelig vil SKATs muligheder for servicering af alle
obligationsejerne blive forbedret for de obligationsejere, SKAT
ikke automatisk kan beregne eller fortrykke gevinst og tab for.
Herunder vil serviceringen kunne gøres mere
målrettet.
Et sådant beregningssystem vil dog først kunne
være udviklet for senere år end det år, hvor
lovforslaget træder i kraft. Også for fordringer
erhvervet før, at beregningssystemet er sat i drift, vil
beregningssystemet dog kunne reducere byrderne for
obligationsejerne. For fordringer erhvervet fra og med
kalenderåret 2011, og som sælges eller indfries i
år, for hvilke beregningssystemet kan beregne gevinst og tab,
vil de oplysninger, som er indberettet efter de foreslåede
nye indberetningsregler, kunne bruges til at beregne gevinster og
tab. For tidligere erhvervede fordringer vil den skattepligtige
bl.a. via TastSelv på SKATs hjemmeside kunne oplyse om
erhvervelserne. SKAT vil herefter ved senere salg eller indfrielser
kunne foretage automatiske beregninger, hvis SKAT modtager
indberetning om salgene eller indfrielserne.
Efter forslaget skal obligationsejerne, for at sikre sig
fradragsret for eventuelle tab, sikre sig, at SKAT har oplysninger
om erhvervelserne. De foreslåede indberetninger om køb
af fordringer vil dog reducere de administrative byrder forbundet
med dette, idet købsoplysninger indberettet af
fondshandlerne efter forslaget kan sikre fradragsretten.
Obligationsejerne skal således blot holde øje med, om
købsoplysningerne indberettes og oplyse om eventuelle
erhvervelser, som ikke indberettes.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
I dag beskattes personers gevinst og tab på fordringer i
danske kroner ikke, hvis fordringen forrentes med en
pålydende rente, der er lig med eller højere end
mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, på
tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf.
kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Gevinst og tab
på fordringer i fremmed valuta er derimod skattepligtig
henholdsvis fradragsberettiget, hvis årets nettogevinster
overstiger 1.000 kr., jf. kursgevinstlovens § 16.
Regeringen har den 29. oktober 2009 modtaget en
åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen, hvori det
anføres, at den eksisterende forskelsbehandling af
fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta potentielt
er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, jf.
art. 63 TEUF (tidligere art. 56 TEF) og de tilsvarende bestemmelser
i EØS-aftalen.
Med de foreslåede ændringer af beskatningen af
obligationer m.v. sikres overholdelsen af EU-retten. Efter
forslaget vil gevinst være skattepligtig og tab
fradragsberettiget uanset forrentningen af fordringen og uanset, i
hvilken valuta fordringen er udstedt i, hvis årets
nettogevinst/-tab overstiger 2.000 kr. Der vil dermed ikke
længere være forskel i beskatningen af fordringer i
danske kroner og fremmed valuta.
11. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Lovforslaget har ikke været sendt i ekstern
høring. Lovforslaget sendes i høring i forbindelse
med fremsættelsen.
|
12. Sammenfattende
skema |
| | |
Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget |
| Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | På sigt skønnes merprovenuet
fra ophævelsen af mindsterenten at overstige udgifterne til
de kompenserende skattelettelser. Lovforslaget indebærer
således et varigt merprovenu på ca. 40 mio. kr. efter
tilbageløb. | Lovforslaget skønnes at
medføre et samlet mindre provenu på ca. 40 mio. kr. og
ca. 60 mio. kr. før tilbageløb for hhv.
indkomstårene 2010 og 2011. I finansåret 2010
skønnes provenutabet at udgøre ca. 10 mio. kr. og i
2011 ca. 90 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen. | De administrative engangsomkostninger for
det offentlige skønnes til ca. 52 mio. kr. Ud over udgifter
til engangsomkostninger skønnes der at være
årlige driftsomkostninger på ca. 3 mio. kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Erhvervsdrivende i virksomhedsordningen,
som betaler topskat af positiv nettokapitalindkomst, vil opnå
en skattelettelse som følge af nedsættelsen af den
maksimale beskatning af kapitalindkomst. | Erhvervsdrivende i virksomhedsordningen,
som placerer deres overskudslikviditet i blåstemplede
obligationer, vil fremover få øget deres
skattegrundlag som følge af bortfaldet af de skattefrie
kursgevinster. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Den finansielle sektor
påføres nye byrder i form af øgede
indberetninger af obligationer. Selvstændigt erhvervsdrivende
påvirkes på samme måde som andre borgere, jf.
nedenfor, idet der dog ikke vil ske fortryk af gevinster og tab
på årsopgørelsen. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | De udvidede indberetninger om obligationer
sikrer, at SKAT bedre kan servicere borgerne, herunder gennem
beregning og fortryk af gevinst og tab på obligationer,
så borgerne slipper for det. | Borgerne skal for at få fradrag for
eventuelle tab sikre sig, at SKAT får oplysninger om
erhvervelsen af fordringer, som ikke indberettes af andre.
Endvidere skal gevinster og tab på fordringer, som hidtil har
været skattefri, beregnes og selvangives, hvis de ikke kan
fortrykkes af SKAT. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. |
Forholdet til EU-retten | Med de foreslåede ændringer
sikres overholdelsen af EU-retten, idet der ikke længere vil
være forskel i beskatningen af fordringer i danske kroner og
fremmed valuta. |
| |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at § 1, stk. 2, der
definerer fordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og
fremmed valuta, ophæves. For så vidt angår
gæld videreføres bestemmelsen i kursgevinstlovens
§ 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 2, 4, 5 og 28
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 3 (ophævelse af
kursgevinstlovens §§ 7 og 9).
Til nr. 3
Det foreslås, at fradragsbegrænsningsreglerne i
§ 7 ophæves som følge af ophævelsen af
skattefriheden for fordringer, der opfylder mindsterentereglen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6 (forslaget til kursgevinstlovens
§ 14).
Bestemmelsen om begrænsning af adgangen til fradrag for
tab på gæld med indeksering af hovedstol eller
restgæld på lån, jf. kursgevinstlovens
§ 7, stk. 1, skal hindre, at et selskab kan
opnå fradrag på tab på gæld i
tilfælde, hvor den modsvarende gevinst på fordringen (i
de tilfælde hvor kreditor er en person) som følge af
mindsterentereglen ikke er skattepligtig. Reglen er således
begrundet i hensynet til en symmetrisk beskatning af henholdsvis
låntager og fordringshaver. Dette gælder ligeledes den
tilsvarende bestemmelse om tab på gæld, der skal
indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien
på det oprindelige udstedelsestidspunkt, jf.
kursgevinstlovens § 7, stk. 2.
Med indførelsen af generel skattepligt for personers
gevinst på fordringer bortfalder begrundelsen for at
afskære adgangen til fradrag for det modsvarende tab på
gælden.
Det foreslås endvidere, at § 7, stk. 3 og
4, ophæves som en konsekvens af ophævelsen af
§ 7, stk. 2. Bestemmelserne udgør undtagelser
til fradragsbegrænsningsreglen i stk. 2, for så
vidt angår fradrag for tab på lån og obligationer
eller værdipapirer udstedt til finansiering af lån
optaget med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte
hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker,
offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et
land inden for EU eller EØS.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
3.3.
Til nr. 6
Det foreslås, jf. stk. 1, at mindsterentereglen
ophæves, og at der for personer indføres skattepligt
af gevinst og adgang til fradrag for tab på fordringer,
uanset forrentningen af fordringen og uanset, om der er tale om en
fordring i danske kroner eller fremmed valuta.
Endvidere forslås, at skattepligten henholdsvis adgangen
til fradrag for tab alene gælder, hvis nettogevinsten eller
-tabet sammenlagt med nettogevinster og -tab på gæld i
fremmed valuta, jf. § 23, overstiger 2.000 kr.
Forslaget indebærer, at den bagatelgrænse på
1.000 kr., der i dag gælder for fordringer og gæld i
fremmed valuta, udbredes til at omfatte fordringer i danske kroner
samtidig med, at beløbsgrænsen forhøjes i
forhold til i dag.
Tab, der ikke kan fradrages, fordi told- og
skatteforvaltningen ikke har modtaget oplysninger om erhvervelsen
af fordringen, jf. de regler, der foreslås indsat i
kursgevinstlovens § 15 medregnes ikke under
bagatelgrænsen.
Kursgevinstlovens § 17 vedrørende tab
på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring,
og tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i
tilknytning til den erhvervsmæssige drift i virksomheden,
videreføres, således at sådanne tab i samme
omfang som i dag kan fradrages efter statsskattelovens
§ 6 a.
Adgangen til fradrag for tab på en fordring gælder
ikke, hvis renteindtægter af fordringen eller gevinster
på fordringen ikke er skattepligtig som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. lovforslagets § 1,
nr. 7 (forslaget om ændring af kursgevinstlovens
§ 18).
Forslaget til stk. 2, svarer til den gældende
§ 16, stk. 1, 4.-6. pkt., vedrørende
begrænsning i adgangen til fradrag for tab på
fordringer i fremmed valuta. Ifølge den gældende
bestemmelse kan tab på fordringer i fremmed valuta på
selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft
bestemmende indflydelse, eller tab på fordringer på
nærtstående, ikke fradrages.
Forslaget indebærer, at denne undtagelse til adgangen
til fradrag for tab videreføres, således at
bestemmelsen kommer til også at gælde de
tilfælde, hvor der med dette lovforslag indføres
adgang til fradrag for tab på fordringer, dvs. også
fordringer i danske kroner (sorte og blå), hvor der hidtil
ikke har været adgang til fradrag for tab.
Som konsekvens af ophævelsen af mindsterentereglen
foreslås endvidere, at § 14, stk. 3,
ophæves.
Bestemmelsen har i dag betydning for, om gevinst på
fordringen er skattepligtig eller skattefri, idet
mindsterentekravet skal være opfyldt på det tidspunkt,
hvor debitor påtager sig forpligtelsen.
En debitors overtagelse af en forpligtelse anses således
ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, når
fordringens overgang kan gennemføres uden særlig
godkendelse fra kreditor. Endvidere anses overtagelse af lån
ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, hvis lånet
har sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse
eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige
enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden
for EU eller EØS, og lånet er ydet af et selskab eller
en person eller et dødsbo, der driver
næringsvirksomhed ved finansiering.
Med ophævelsen af skattefritagelsen for
blåstemplede fordringer er spørgsmålet ikke, om
gevinst på fordringen er skattepligtig eller ej, men
hvornår en eventuel gevinst eller et fradrag for tab skal
medregnes til den skattepligtige indkomst. Dette beror herefter
på de almindelige principper i § 25 i
kursgevinstloven om opgørelse af gevinst og tab på
fordringer og gæld.
Der er endvidere tale om ophævelse af
særbestemmelser om beskatning af gevinst og fradrag for tab
på fordringer, henholdsvis for fordringer erhvervet for
lånte midler, jf. den gældende § 15 i
kursgevinstloven, og for fordringer i fremmed valuta, jf. den
gældende § 16 i kursgevinstloven.
Denne type fordringer vil efter forslaget være omfattet
af den generelle bestemmelse om skattepligt for personers gevinst
på fordringer, jf. forslaget til kursgevinstlovens
§ 14, stk. 1.
For så vidt angår den gældende
§ 16, stk. 1, 3. pkt., hvorefter tab på
regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke kan fradrages, hvis
kravet er i fremmed valuta, forslås bestemmelsen
ophævet. Begrundelsen for at afskære fradrag for tab
var, at der dermed er ligestilling mellem regreskrav i danske
kroner, hvor der efter gældende regler ikke er adgang til
fradrag, og regreskrav i fremmed valuta. Med indførelse af
fradrag for tab på fordringer i danske kroner, jf. forslaget
til kursgevinstlovens § 14, stk. 1, bortfalder denne
forskel og dermed også begrundelsen for bestemmelsen.
For så vidt angår den gældende
§ 16, stk. 1, 4.-6. pkt., hvorefter adgangen til
fradrag begrænses for fordringer på
nærtstående mv., foreslås denne bestemmelse
videreført og udbredt til også at gælde
tilfælde, hvor der med dette lovforslag foreslås
indført adgang til fradrag for tab. Der henvises til
forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.1.
Det foreslås herudover, jf. forslaget til
§ 15, at personers adgang til fradrag for tab på
fordringer optaget til handel på et reguleret marked betinges
af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af
fordringerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med de
foreslåede justeringer af reglerne om indberetning af
obligationer, jf. lovforslagets § 11, og
indførelsen af fradragsretten for tab på fordringer i
danske kroner.
Det forslås i den nye § 15, stk. 1, at
fradragsadgangen for tab på fordringer, optaget til handel
på et reguleret marked, betinges af, at SKAT inden
udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår,
hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række
nærmere specificerede oplysninger. De oplysninger, der skal
indgives om erhvervelsen, er oplysninger om identiteten af
fordringerne, den pålydende værdi,
anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Hvis der er tale om
fordringer i fremmed valuta, oplyses den pålydende
værdi i den pågældende valuta. Anskaffelsessummen
kan oplyses i form af særskilt oplysning om kursværdien
og handelsomkostningerne eller som nettobeløbet.
Det foreslås i den nye § 15, stk. 2,
udtrykkeligt at angive, at betingelsen for fradrag for tab anses
for opfyldt, hvor reglerne om indberetnings- og oplysningspligt er
overholdt, og dette uanset om tidsfristen - inden udløbet af
selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen
har fundet sted - ikke er overholdt.
Betingelsen anses således for opfyldt, hvor
fondshandleren efter reglen i skattekontrollovens § 10 B
har foretaget indberetning om erhvervelsen, eller der er
indgået en aftale med en udenlandsk fondshandler efter
skattekontrollovens § 11 H, og den udenlandske
fondshandler har indberettet om erhvervelsen. Der henvises til
lovforslagets § 11, nr. 4, om ændring af
skattekontrollovens § 10 B, hvor der indføres
indberetningspligt vedrørende køb af fordringer.
Disse indberetninger omfatter oplysninger om identiteten af
fordringerne, antal eller pålydende værdi af
fordringerne, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.
Indberetningspligten kan alene pålægges danske
fondshandlere m.v., men efter skattekontrollovens § 11 H
kan den skattepligtige indgå en aftale med en udenlandsk
fondshandler om, at denne indberetter efter bl.a.
skattekontrollovens § 10 B. Ved erhvervelser, hvor der
ikke foretages indberetning af fondshandlere eller andre (f.eks.
erhvervelser gennem udenlandske fondshandlere, hvor en aftale efter
skattekontrollovens § 11 H ikke er indgået),
må skatteyderen selv afgive oplysningerne om erhvervelsen til
SKAT.
Ved køb af fordringer gennem danske fondshandlere vil
fondshandleren efter forslaget skulle indberette om købet.
Hvis fondshandleren ved en fejl ikke foretager indberetning om et
køb, eller der er fejl i indberetningen, vil den
skattepligtige kunne gå til den fondshandler, fordringerne er
købt gennem, og få denne til at foretage den manglende
indberetning eller at rette indberetningen. Den
pågældende fondshandlers mulighed for at supplere eller
rette indberetningerne med virkning for fradragsretten er alene
tidsmæssigt begrænset af genoptagelsesfristerne for det
indkomstår, hvori fordringen sælges. For at
indberetningen af et køb eller en rettelse af en
købsindberetning skal kunne få betydning for
fradragsretten i det år, den pågældende
fordringen sælges, skal indberetningen eller rettelsen
således være modtaget af SKAT inden udløbet af
fristerne for genoptagelse af skatteansættelsen for det
pågældende indkomstår.
Fondshandlerens mulighed for at supplere og rette
indberetninger om køb, som er foretaget gennem den
pågældende fondshandler, eksisterer således
også efter udløbet af selvangivelsesfristen for
købsåret. Muligheden eksisterer også efter, at
SKATs systemer til modtagelse af elektronisk indberetning af
supplement og rettelser til SKAT for det pågældende
år lukkes ned. Efter nedlukningen af de elektroniske systemer
vil indberetningen dog skulle ske manuelt. Bliver den
skattepligtige eller fondshandleren først opmærksom
på den manglende indberetning eller en fejl i en indberetning
på et tidspunkt, hvor fondshandleren ikke længere er i
besiddelse af oplysningerne om handlen, men er kunden i besiddelse
af købsnotaen, vil fondshandleren kunne basere en
supplerende indberetning eller en indberetning af en rettelse
på denne købsnota.
Hvor de indberetninger, der er foretaget på vegne af den
skattepligtige af den ene eller anden årsag, eksempelvis
fondshandlerens konkurs, ikke længere kan suppleres eller
rettes via indberetteren, vil indberetningen ligeledes
efterfølgende kunne suppleres eller rettes, såfremt
den skattepligtige kan påvise, at de foretagne indberetninger
er ukorrekte.
Hvor handlen er indgået gennem en udenlandsk
fondshandler, og der er indgået aftale med en fondshandler om
indberetning, gælder de samme muligheder for at supplere og
rette indberetninger om køb.
Er fordringen anskaffet, uden at en indberetningspligtig
fondshandler er inddraget, skal den skattepligtige selv oplyse SKAT
om anskaffelsen, hvis vedkommende vil sikre sig fradragsret for
eventuelle tab. Det er tilfældet ved køb via en
udenlandsk fondshandler, hvor en aftale efter skattekontrollovens
§ 11 H ikke er indgået, eller hvis fordringen er
anskaffet uden inddragelse af en fondshandler (f.eks. ved arv eller
gave). Oplysningerne om anskaffelsen skal i disse tilfælde
være modtaget af SKAT inden udløbet af
selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori fordringen er
erhvervet. Betingelsen for fradragsret vil være opfyldt, hvor
ejeren eller depot- eller kontoføreren (depot eller konto i
udlandet), har foretaget indberetning om de deponerede eller
kontoførte fordringer efter reglerne i skattekontrollovens
§ 11 B, stk. 6 og 7. Den skattepligtige kan ikke
senere oplyse om yderligere fordringer eller rette antallet af
oplyste fordringer.
De oplysninger om erhvervelse, der tilgår SKAT,
undergives ikke ligning forud for, at der skal beregnes gevinst
eller tab på fordringerne. Oplysningen om anskaffelsessummen
er således ikke bindende ved en senere beregning af gevinst
eller tab på fordringer og kan derfor godt rettes
efterfølgende.
Det foreslås i § 15, stk. 3, at
indsætte særlige regler for personer, som bliver
skattepligtige her til landet. De har ikke haft anledning til at
sikre, at SKAT har oplysninger om de fordringer, de har erhvervet,
før de blev skattepligtige til Danmark af fordringerne. For
fordringer deponeret eller kontoført i udlandet, skal disse
efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, indsende
en oversigt over de papirer, som er indlagt i depotet eller
på kontoen ved indtræden i skattepligt her til landet.
Det foreslås, at betingelsen for fradrag er opfyldt for de
fordringer, som fremgår af denne oversigt. For
tilbageværende fordringer på en eventuel
beholdningsoversigt, jf. kursgevinstlovens § 38 A (se
lovforslagets § 1, nr. 33), i forbindelse med den
skattepligtiges tilbageflytning her til landet er yderligere
oplysninger ikke nødvendige.
Hvis en fordring i den skattepligtiges ejertid optages til
handel på et reguleret marked, foreslås det, at
fradragsretten betinges af, at SKAT har modtaget oplysning om
erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det
indkomstår, hvori fordringen optages til handel på et
reguleret marked, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 15, stk. 4.
Hvis SKAT har modtaget oplysninger om fordringen ved
beholdningsindberetninger efter skattekontrollovens § 10
A (obligationer i danske depoter) eller efter skattekontrollovens
§ 11 B, stk. 6 eller 7, (fordringer i udenlandske
depoter) foreslås det, at betingelsen skal anses for opfyldt.
For så vidt angår indberetningerne fra danske eller
udenlandske depotførere foreslås dette at skulle
gælde, uanset at indberetningen af obligationen først
sker efter udløbet af selvangivelsesfristen for det
indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et
reguleret marked. Depotførerne har således i relation
til fordringer, som er optaget til handel på regulerede
markeder i løbet af den skattepligtiges ejertid, samme
muligheder for at sikre fradragsretten for eventuelle tab ved
supplerende indberetninger eller rettelse af allerede foretagne
indberetninger som fondshandlerne har i relation til
indberetningerne om køb af fordringer. Der henvises i denne
forbindelse til det ovenfor anførte om supplerende
indberetninger og indberetning af rettelser fra
fondshandlere.
Som i relation til fondshandlernes indberetninger
foreslås det, at indberetningerne ligeledes vil kunne
suppleres eller rettes, hvis de indberetninger, der er foretaget
på vegne af den skattepligtige af den ene eller anden
årsag, eksempelvis fondshandlerens konkurs, ikke
længere kan suppleres eller rettes via indberetteren, og den
skattepligtige kan påvise, at de foretagne indberetninger er
ukorrekte.
Er oplysningerne om fordringen ikke givet til SKAT ved
indberetninger fra depotførerne, skal den skattepligtige
efter forslaget oplyse SKAT om erhvervelsen, hvis fradragsretten
for eventuelle tab skal sikres. Dette skal ske inden udløbet
af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori fordringen
optages til handel på et reguleret marked.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
indførelsen af generel adgang til fradrag for tab på
fordringer for personer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,
(forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 1, og
ophævelsen af § 16).
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 9 (forslaget om ophævelse af
kursgevinstlovens § 19, stk. 2 og 3).
Til nr. 9
Det foreslås, at fradragsbegrænsningsreglerne i
§ 19, stk. 2 og 3, ophæves som følge af
ophævelsen af skattefriheden for fordringer, der opfylder
mindsterentereglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6
(forslaget til kursgevinstlovens § 14,
stk. 2).
Bestemmelsen om begrænsning af adgangen til fradrag for
tab på gæld ved indeksering af hovedstol eller
restgæld på lån, samt tab på gæld ved
indfrielse til en forud fastsat overkurs, jf. kursgevinstlovens
§ 19, stk. 2 og 3, svarer til § 7,
stk. 1 og 2, vedrørende selskaber, der tilsvarende
foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr.
3. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere, at § 19, stk. 4
og 5, ophæves som en konsekvens af ophævelsen af
§ 19, stk. 3. Bestemmelserne udgør
undtagelser til fradragsbegrænsningsreglen i stk. 3, for
så vidt angår fradrag for tab på lån og
obligationer eller værdipapirer udstedt til finansiering af
lån optaget med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte
hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker,
offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et
land inden for EU eller EØS.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.3.
Til nr. 10
Der er for det første tale om en ændring afledt
af forslaget om ophævelse af §§ 7,
stk. 3, og 19, stk. 4. Med forslaget overføres
afgrænsningen af de såkaldte SDO-lån, der hidtil
har været placeret i §§ 7, stk. 3, og 19,
stk. 4, til § 22.
Det foreslås for det andet, at undtagelsen til
overkursreglen, jf. § 22, stk. 1, 6. pkt., der
omfatter SDO-lån finansieret med fordringer, der opfylder
mindsterenten, ophæves som følge af ophævelsen
af mindsterentereglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6
(forslaget til kursgevinstlovens § 14).
Reglen om beskatning af overkurs på lån
gælder i dag ikke, hvis kreditor driver
næringsvirksomhed ved finansiering, og fordringen ydet med
sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse eller
garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder
eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU
eller EØS (SDO-lån) ved debitors påtagelse af
forpligtelsen er forrentet med mindsterenten, jf. § 22,
stk. 1, 6. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at den skattefri gevinst, der
kan opnås på et lån udstedt til overkurs,
begrænses, da en forrentning af lånet svarende til
mindsterenten - altså tæt på markedsrenten - vil
betyde, at kursen vil være tæt på pari.
Reglen supplerer den såkaldte pariregel i bestemmelsens
5. pkt., hvorefter overkursreglen ligeledes ikke gælder, hvis
fordringen (obligationslånet) er baseret på
obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for
lånets udbetaling, eller hvor lånet er ydet på
grundlag af et lånetilbud, der er afgivet mindre end 6
måneder før lånets udbetaling, og lånet er
baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på
tilbudstidspunktet.
Med ophævelsen af mindsterentereglen vil der ikke
fremover blive fastsat en mindsterente, og det foreslås
på denne baggrund, at bestemmelsen ophæves. Undtagelse
fra beskatning af overkurs på lån efter § 22,
stk. 1, 1. pkt., gælder herefter alene, hvis parireglen,
jf. § 22, stk. 1, 5. pkt., er opfyldt.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 10 (forslaget til § 22,
stk. 1, 5. pkt.).
Til nr. 12
Det foreslås, at den bagatelgrænse, der i dag
gælder for fordringer og gæld i fremmed valuta,
udbredes til også at gælde for fordringer i danske
kroner. Samtidig forhøjes bagatelgrænsen fra 1.000 til
2.000 kr.
Det indebærer i relation til gæld i fremmed
valuta, at skattepligt og fradragsret først indtræder,
hvis årets samlede nettogevinst henholdsvis nettotab for
fordringer omfattet af forslaget til kursgevinstlovens
§ 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, samt
gæld i fremmed valuta overstiger 2.000 kr.
Der er endvidere tale om konsekvensændringer som
følge af forslaget om ophævelse af kursgevinstlovens
§ 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Forslaget indebærer, at § 1, stk. 2,
videreføres i denne bestemmelse for så vidt
angår gæld.
Til nr. 13 og 16
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 3 og 9 (forslaget om
ophævelse af kursgevinstlovens §§ 7 og 19,
stk. 2-5).
Til nr. 14, 15, 17-21
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 13 og 16 (forslaget om
ophævelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 3 og
6).
Til nr. 22 og 23
Det foreslås, jf. forslaget til § 26,
stk. 3, at de eksisterende regler, hvorefter
gennemsnitsmetoden skal anvendes for obligationer registreret i en
værdipapircentral inden for samme fondskode og for fordringer
og gæld i fremmed valuta udstedt på samme vilkår
af samme udsteder, videreføres, for så vidt
angår selskaber, jf. kursgevinstlovens § 2 og
personer og dødsboer, der driver næringsvirksomhed ved
finansiering, jf. kursgevinstlovens § 13 og 19.
Samtidig foreslås det, at reglerne for obligationer, der
i dag findes i § 26, stk. 2, og reglerne for
fordringer og gæld i fremmed valuta, der i dag findes i
§ 26, stk. 3, slås sammen, således at
sondringen mellem danske kroner og fremmed valuta udgår af
reglerne. Det indebærer, at gennemsnitsmetoden også
skal anvendes for fordringer i danske kroner, der ikke er
registreret i en værdipapircentral under samme fondskode, og
gæld i danske kroner, hvis fordringen eller gælden er
udstedt på samme vilkår og af samme udsteder.
For personer og dødsboer, der ikke driver
næringsvirksomhed ved finansiering, jf. kursgevinstlovens
§ 13, foreslås det, jf. forslaget til
§ 26, stk. 4, at gevinst og tab på fordringer
skal opgøres efter FIFO-princippet. Det vil sige, at
skattepligtige, der ejer obligationer registreret i en
værdipapircentral inden for samme fondskode, ved
opgørelsen af gevinst og tab, anses for at have
afstået de først erhvervede obligationer
først.
For de omfattede personer og dødsboer, der ejer
obligationer registreret i en værdipapircentral, der opfylder
de gældende regler om mindsterenten (blåstemplede) og
dermed er skattefri af gevinst på obligationer erhvervet
inden den 27. januar 2010, jf. lovforslagets § 19,
stk. 2, betyder FIFO-princippet, at den skattefri beholdning
skal anses for afstået inden en eventuel beholdning af
obligationer inden for samme fondskode erhvervet efter den 27.
januar 2010.
Ændringen af opgørelsesprincip foreslås
tillagt virkning for opgørelsen af gevinst og tab, hvor
afståelsen sker den 27. januar 2010 eller senere.
For personer og dødsboer, der i dag ejer obligationer,
der ikke opfylder mindsterenten (sortstemplede), eller fordringer i
fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 16, hvor gevinst
og tab i dag skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. de
gældende bestemmelser i kursgevinstlovens § 26,
stk. 2 og 3, indebærer forslaget, at de fremover skal
anvende FIFO-princippet. I den forbindelse anses de
pågældende obligationer for erhvervet den 26. januar
2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige disse
obligationer, jf. lovforslagets § 19, stk. 3, 2.
pkt.
Obligationerne indgår med andre ord under
FIFO-princippet med den gennemsnitlige anskaffelsessum, der hidtil
har skullet anvendes. Erhverver den skattepligtige senere
obligationer inden for samme fondskode, skal der således ikke
beregnes en samlet gennemsnitlig anskaffelsessum, hvor de nye
obligationer indgår.
Til nr. 24 og 30
Det foreslås, at kursgevinstlovens § 26,
stk. 5 og kursgevinstlovens § 33, stk. 1, 3.
pkt., ophæves, idet reglerne reelt er
overflødige.
I kursgevinstlovens § 36 er angivet
anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for fordringer, gæld
og finansielle kontrakter, der er ejet ved flytning til Danmark.
Denne bestemmelse finder anvendelse ved en efterfølgende
opgørelse af gevinst og tab på sådanne
fordringer, gæld og finansielle kontrakter efter reglerne i
kursgevinstlovens § 26 og § 33, uanset om det
fremgår udtrykkeligt af disse bestemmelser eller ej.
Tilsvarende finder kursgevinstlovens § 37 m.fl.
anvendelse ved en fraflytning, uanset om det fremgår
udtrykkeligt af kursgevinstlovens § 26 eller ej.
Til nr. 25
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 6 (forslaget til kursgevinstlovens
§ 14, stk. 2, og ophævelsen af
§ 16).
Til nr. 26-28
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 3, 9 og 10 (forslaget om
ophævelse af kursgevinstlovens §§ 7,
stk. 2, og 19, stk. 3, og forslaget til § 22,
stk. 1, 5. pkt.).
Til nr. 29
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om ophævelsen af mindsterentereglen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6, hvormed skattepligten for
fordringer i fremmed valuta, der i dag er skattepligtig i
medfør af § 16, omfattes af den foreslåede
§ 14, stk. 1.
Forslaget indebærer, at fordringer i fremmed valuta, der
reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og
andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., for
så vidt udviklingen kan lægges til grund i en finansiel
kontrakt tilsvarende sådanne fordringer i danske kroner
behandles efter reglerne for finansielle kontrakter, jf.
kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.
Det betyder blandt andet, at sådanne fordringer
beskattes efter lagerprincippet, jf. § 33, i
modsætning til i dag, hvor beskatning sker efter
realisationsprincippet. Det vil for fordringer med længere
løbetid indebære et fremrykket beskatnings-
henholdsvis fradragstidspunkt i forhold til i dag.
Til nr. 31 og 32
Det foreslås, at reglerne for beskatningen af
interessentskabers fordringer, gæld og finansielle kontrakter
i forbindelse med overgangen til og fra at være medlem af en
investeringsforening m.m. eller et investeringsselskab kobles
sammen med de tilsvarende regler for beskatningen af
interessentskabets aktier i aktieavancebeskatningslovens
§ 33.
Det foreslås videre, at reglerne herom får deres
egen paragraf, da de som sådan intet har at gøre med
erhvervelse og afståelse ved gave, arv eller arveforskud, jf.
kursgevinstlovens § 34, stk. 1.
Forslaget medfører ingen materielle ændringer af
den gældende regulering på området.
Til nr. 33
Det foreslås, at § 38, der fastlægger,
hvordan mindsterenten fastsættes, ophæves som
følge af ophævelsen af mindsterentereglen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6.
Endvidere foreslås en ændring af reglerne i
§ 37 om beskatning ved fraflytning. Reglerne om
fraflytterbeskatning foreslås ændret i overensstemmelse
med de principper, der gælder for fraflytterbeskatning af
aktier.
Til § 37
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til den gældende § 37,
stk. 1, i kursgevinstloven. Dog foreslås det, at
bestemmelsen alene skal omfatte fordringer og finansielle
kontrakter omfattet af kursgevinstloven. Modsat gældende
regler omfattes gæld således ikke af reglerne om
fraflytterbeskatning - se de almindelige bemærkninger pkt.
3.8.
Reglen omfatter gevinst og tab, der vedrører fordringer
og finansielle kontrakter, som er omfattet af dansk skattepligt.
Indtræden af fraflytterbeskatning kræver således,
at der ved en afståelse m.v. under dansk skattepligt ville
være indtrådt beskatning af en opgjort (netto-)gevinst.
Dette betyder f. eks., at fordringer i danske kroner, hvor
skattefriheden er videreført, jf.
ikrafttrædelsesbestemmelsen, fortsat ikke vil blive
undergivet fraflytterbeskatning. Endvidere kan nævnes, at den
foreslåede regel i kursgevinstlovens § 14,
stk. 1, med en bagatelgrænse på 2.000 kr.,
indebærer, at den samlede nettogevinst på fordringer
skal overstige 2.000 kr., før en fraflytterbeskatning vil
indtræde.
Til stk. 2
Det foreslås, at der indføres en yderligere
betingelse for indtræden af fraflytterbeskatning af personer.
Fraflytterbeskatning skal således kun indtræde, hvis
personens beholdning af fordringer og finansielle kontrakter har en
samlet kursværdi på mindst 100.000 kr. For
ægtefæller vurderes betingelsen pr.
ægtefælle. Der kan ikke ske overførsel af
uudnyttede beløb under grænsen.
Den ekstra betingelse er begrundet i administrative hensyn og
skal bl.a. ses i lyset af den forslåede § 38 A i
kursgevinstloven om tilbagebetaling af
henstandsbeløbet.
Til stk. 3
Bestemmelsen svarer til den gældende § 37,
stk. 3, i kursgevinstloven. Dog foreslås det, at
betingelsen vedrørende skattepligtsperioder ikke skal
gælde i forhold til personer, der ved en tilbageflytning
stadig ejede fraflytterbeskattede fordringer og finansielle
kontrakter, og hvor indgangsværdien for disse er blevet
nedsat, fordi der på tilbageflytningstidspunktet fortsat
resterede en henstandssaldo.
Til stk. 4
Bestemmelsen svarer til den gældende § 37,
stk. 2, i kursgevinstloven.
Til stk. 5
Bestemmelsen fastslår, at fraflytterskatten beregnes af
den samlede nettogevinst. Som efter gældende regler kan der
under visse betingelser opnås henstand med betaling. Henstand
er som efter gældende regler betinget af, at gevinst og tab
opgøres efter realisationsprincippet.
Til stk. 6
Bestemmelsen svarer til den gældende § 37,
stk. 9, i kursgevinstloven.
Til § 38
Det foreslås, at reglerne om henstand med betaling af
fraflytterskat på fordringer og finansielle kontrakter
flyttes fra kildeskattelovens § 73 E til
kursgevinstloven.
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E,
stk. 1, for så vidt angår fordringer og
finansielle kontrakter.
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E,
stk. 2, for så vidt angår fordringer og
finansielle kontrakter. Dog er der taget højde for, at der
ikke længere vil være adgang til omberegning.
Endvidere foreslås det som et yderligere krav, at der
med indgivelse af selvangivelsen skal indgives en
beholdningsoversigt. Se bemærkningerne til § 38 A,
stk. 1, om indholdet m.v. af beholdningsoversigten.
Til stk. 3
Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E,
stk. 3.
Til stk. 4
Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E,
stk. 6, for så vidt angår fordringer og
finansielle kontrakter. Der er dog taget højde for, at der
ikke længere vil være adgang til omberegning.
Til stk. 5
Der foreslås indsat en udtrykkelig bestemmelse om, at
SKAT kan se bort fra en overskridelse af fristen for indgivelse af
selvangivelse og beholdningsoversigt.
Manglende overholdelse af fristen har som konsekvens, at der
ikke kan opnås henstand. Dette er en ret alvorlig konsekvens.
Derfor bør der være adgang til en fleksibel
håndtering af en fristoverskridelse. SKAT foreslås
på den baggrund tillagt kompetence til i en konkret situation
at se bort fra en overskridelse, hvis omstændighederne taler
herfor.
Til § 38 A
Der foreslås en ny regulering af de situationer, hvor
der foreligger henstand.
Til stk. 1
Ved henstand skal der efter den foreslåede bestemmelse
ske to ting:
Der skal for det første udarbejdes en
beholdningsoversigt. Denne skal indeholde en oversigt over alle de
fordringer og finansielle kontrakter, som personen ejer på
fraflytningstidspunktet, og hvor gevinst og tab skal opgøres
efter realisationsprincippet. Oversigten skal således ikke
kun indeholde de fordringer og finansielle kontrakter, der konkret
er blevet undergivet fraflytterbeskatning, men også
fordringer og finansielle kontrakter med et latent tab og
fordringer og finansielle kontrakter med gevinst, hvor der er
modregnet tab. Derimod skal fordringer og finansielle kontrakter,
hvor fraflytterskatten er betalt, ikke medtages på
beholdningsoversigten. Det er f.eks. fordringer og finansielle
kontrakter, hvor avanceopgørelsen er sket efter et
lagerprincip, således at der ikke har kunnet opnås
henstand.
Der skal for det andet etableres en henstandssaldo.
Begyndelsessaldoen er den beregnede fraflytterskat, som der er
opnået henstand med betaling af, dvs.
henstandsbeløbet. SKAT fører regnskab med
henstandssaldoen, herunder de nedskrivninger der skal
foretages.
Til stk. 2
Ved afståelse af fordringer og finansielle kontrakter,
der indgår på beholdningsoversigten, forfalder (en del
af) henstandsbeløbet. Dette svarer i princippet til de
gældende regler, jf. kildeskattelovens § 73 E,
stk. 4.
Det foreslås, at der ved afståelse skal ske en
opgørelse af gevinst eller tab. Opgørelsen skal ske
pr. afstået fordring henholdsvis pr. afstået
finansielle kontrakt. Avanceopgørelsen skal ske på
grundlag af den pågældende fordring eller finansielle
kontrakts anskaffelsessum og afståelsessummen. Ved
anskaffelsessummen forstås den anskaffelsessum, der indgik
ved beregning af den samlede fraflytterskat. Resulterer
avanceopgørelsen i et tab, kan der højst tages hensyn
til et tab opgjort som forskellen mellem værdien på
fraflytningstidspunktet og afståelsessummen. Begrundelsen er,
at personen ellers vil kunne få godskrevet samme tab to
gange. Ved fraflytningen er der ved beregning af nettogevinst og
skatten heraf taget højde for latente tab i form af
forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien på
fraflytningstidspunktet.
Påvirkningen af henstandssaldoen ved afståelse med
gevinst er reguleret i stk. 3, mens påvirkningen af
henstandssaldoen ved afståelse med tab er reguleret i
stk. 4.
Til stk. 3
Bestemmelsen indeholder reglerne for, hvor stor en del af
henstandsbeløbet der forfalder til betaling ved
afståelse med gevinst.
Der beregnes en »dansk« skat af den opgjorte
gevinst. Beregningen skal ske efter de regler, der gælder for
beregning af skat af aktieindkomst. Dette gælder, uanset at
den opgjorte gevinst, hvis den var blevet realiseret under dansk
beskatning, havde været kapitalindkomst. Aktieindkomst som
sammenligningsgrundlag er enklere at håndtere.
Der gives fradrag for den skat, der er betalt i udlandet.
Fradraget sker efter de principper, der er angivet i ligningslovens
§ 33, stk. 1. Fradragsbeløbet kan
således ikke overstige den beregnede »danske«
skat.
Hvis den beregnede »danske« skat overstiger den
skat, der er betalt i udlandet af gevinsten, forfalder en så
stor del af henstandsbeløbet, som svarer til det
overskydende beløb. Når personen har betalt det
forfaldne beløb, nedskrives henstandssaldoen med
beløbet.
Til stk. 4
Bestemmelsen indeholder reglerne for regulering af
henstandssaldoen ved afståelse med tab.
Der beregnes en »dansk« skatteværdi af det
opgjorte tab. Beregningen skal ske efter de regler, der
gælder for beregning af skat af aktieindkomst. Dette
gælder, uanset at det opgjorte tab, hvis det var blevet
realiseret under dansk beskatning, havde kunnet fradrages i
kapitalindkomst. Henstandssaldoen nedsættes med den beregnede
skatteværdi.
Hvis personen kan fradrage tabet efter reglerne i det land,
hvor vedkommende er hjemmehørende, beregnes
skatteværdien heraf. Dette gælder uanset om der er
fuldt tabsfradrag eller et kildeartsbegrænset tabsfradrag.
Når tabet udnyttes, forfalder et beløb svarende til
den udenlandske skatteværdi af tabet til betaling,. Når
personen har betalt det forfaldne beløb, nedskrives
henstandssaldoen med beløbet.
Til stk. 5
Ved bestemmelsen fastslås, at henstandssaldoen ikke kan
blive negativ. Der skal ikke foretages nedskrivning med et
større beløb end henstandsbeløbet (saldoen)
ved henstandssaldoens etablering.
Til stk. 6
Ved personens død forfalder henstandsbeløbet til
betaling. Dette svarer til gældende regler, jf.
kildeskattelovens § 73 E, stk. 4.
Det foreslås, at situationen behandles som om
dødsfaldet har udløst en afståelse af alle de
fordringer og finansielle kontrakter, der indgår på
beholdningsoversigten. Dette har betydning for, hvor stor en del af
henstandssaldoen, der skal betales. For fordringer og finansielle
kontrakter med latente gevinster opgøres det forfaldne
beløb efter reglerne i kursgevinstlovens § 38 A,
stk. 2 og 3. For fordringer og finansielle kontrakter med
latente tab reguleres henstandssaldoen i overensstemmelse med
reglerne i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 2 og 4.
Herved opnås der fradrag for tab i form af nedskrivning af
henstandssaldoen med skatteværdien heraf.
Er der efter denne regulering af henstandssaldoen fortsat en
positiv saldo, finder reglen i kursgevinstlovens § 38 A,
stk. 7, anvendelse.
Til stk. 7
Det foreslås, at henstandssaldoen bortfalder, når
der ikke længere indgår fordringer og finansielle
kontrakter på beholdningsoversigten. Hvis der efter
afståelse af den sidste fordring eller finansielle kontrakt
på oversigten stadig er en saldo og dermed en skyldig
fraflytterskat, eftergives denne skat.
Henstandssaldoen bortfalder dog ikke, hvis personen har
uudnyttede realiserede tab, som det efter de udenlandske regler,
som personen er omfattet af, er muligt at fremføre til
modregning i senere indkomstår. Dette skyldes reglen i den
foreslåede § 38 A, stk. 4 i kursgevinstloven
om betaling af den negative skatteværdi.
Til stk. 8
Det foreslås, at der skal indgives en selvangivelse
hvert år, så længe personen har en positiv
henstandssaldo. Dette vil kunne ske ved afgivelse af oplysninger
digitalt på SKATs hjemmeside på internettet.
Ved afståelse af fordringer og finansielle kontrakter
vil der typisk skulle ske en regulering af henstandssaldoen. Det er
derfor relevant, at der indgives en selvangivelse. Bl.a. af hensyn
til SKATs muligheder for at kunne administrere systemet
foreslås det dog, at der også skal indgives
selvangivelse for indkomstår, hvor der ikke er sket en
afståelse.
Fristen for indgivelse af selvangivelse er den 1. juli i
året efter indkomståret. Dette svarer til
selvangivelsesfristen under dansk skattepligt, når der ikke
er en fortrykt selvangivelse.
Indgives selvangivelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden,
og det beløb, der står på henstandssaldoen,
forfalder til betaling. SKAT kan dog se bort fra en overskridelse
af fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. også
bemærkningerne til den foreslåede § 38,
stk. 5 i kursgevinstloven.
Bestemmelsen svarer delvist til de gældende regler i
kildeskattelovens § 73 E, stk. 6.
Til stk. 9
Det foreslås, at fristen for betaling af beløb,
der er omfattet af kursgevinstlovens § 38 A,
stk. 3-4, 6 og 8, er den 1. oktober i året efter
indkomståret henholdsvis dødsåret.
Betales beløbet for sent, skal der betales rente. Dette
svarer til de gældende regler i kildeskattelovens
§ 73 E, stk. 5.
Til § 38 B
Det foreslås, at den almindelige regel om
indgangsværdier ved flytning til Danmark, jf.
kursgevinstlovens § 36, finder anvendelse for personer,
der har været undergivet fraflytterbeskatning. Det vil sige,
at for fordringer og finansielle kontrakter, der indgik i
beholdningsoversigten, og som fortsat ejes ved tilbageflytningen,
erstattes den oprindelige anskaffelsessum med værdien
på tilbageflytningstidspunktet. Konsekvensen er, at
fraflytterbeskatningen opretholdes, uanset at personen flytter
tilbage til Danmark.
Hvis personen ved fraflytningen fik henstand, og der på
det tidspunkt, hvor personen på ny omfattes af dansk
skattepligt, fortsat er en henstandssaldo, skal
indgangsværdien for de fordringer og finansielle kontrakter,
der på tilflytningstidspunktet fortsat indgår på
beholdningsoversigten, reguleres.
Reguleringen sker ved, at handelsværdien for de
pågældende fordringer og finansielle kontrakter
nedsættes med den samlede nettogevinst på de fordringer
og finansielle kontrakter, som personen ejer på
tilflytningstidspunktet, dog således at handelsværdien
maksimalt kan nedsættes med et beløb svarende til
henstandssaldoen omregnet til indkomstgrundlag.
Opgørelsen af gevinst og tab skal ske på grundlag
af handelsværdien på tilflytningstidspunktet og den
anskaffelsessum, der indgik ved beregningen af gevinst og tab
på fraflytningstidspunktet.
Den samlede nettogevinst opgøres ved, at der for hver
fordring og for hver finansiel kontrakt opgøres en gevinst
eller et tab, idet opgjorte tab fradrages i opgjorte gevinster.
Handelsværdien nedsættes kun, hvis der er en positiv
nettogevinst.
Det beløb, som handelsværdien skal
nedsættes med - det være sig i en samlet nettogevinst
eller henstandssaldoen omregnet til indkomstgrundlag - fradrages
forholdsmæssigt på de fordringer og finansielle
kontrakter, som personen fortsat ejer på
tilflytningstidspunktet på grundlag af fordringernes og de
finansielle kontrakters handelsværdi.
Efter reguleringen af handelsværdien - dette
gælder også, hvor der ikke sker en nedsættelse af
handelsværdien, fordi den samlede gevinst er 0 kr., eller der
er et samlet nettotab - bortfalder den resterende
henstandssaldo.
Den resterende henstandssaldo bortfalder også i den
situation, hvor der kun er en henstandssaldo, fordi personen har
uudnyttede realiserede tab, som kan fremføres til fradrag.
Ved tilflytningen skal der principielt skal en regulering efter
§ 38 B, stk. 1. Dette fører til en
konstatering af, at der ikke er en handelsværdi at regulere,
hvorfor henstandssaldoen bortfalder i kraft af § 38 B,
stk. 4.
Til nr. 34, 35 og 36
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 6, 13, 16, 22 og 23 (forslagene om
ophævelse af kursgevinstlovens §§ 15 og 25,
stk. 3 og 6, og ændring af kursgevinstlovens
§ 26).
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 6, nr. 2.
Til § 3
Til nr. 1, 3, 5-6 og 12-13
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 3, nr. 8-10.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 3, nr. 18.
Til nr. 4
Der er tale om en præcisering og udvidelse af
aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 4.
Bestemmelsen handler om, hvorledes fradragsretten for aktier
optaget til handel på regulerede markeder kan sikres for
aktier, der på erhvervelsestidspunktet ikke var optaget til
handel på et reguleret marked, men efterfølgende
optages til handel på et sådant marked. Efter den
gældende regel skal den skattepligtige da oplyse SKAT om
erhvervelsen inden udløbet af fristen for at selvangive for
det år, hvor aktien er blevet optaget til handel på et
reguleret marked. Efter bemærkningerne til bestemmelsen
opfyldes denne betingelse automatisk for aktier i danske
depoter.
Det, at betingelsen opfyldes automatisk ved, at aktien er i et
dansk depot, hænger sammen med, at depotføreren da har
skullet indberette om besiddelsen af aktien efter
skattekontrollovens § 10, stk. 1 og 2. Denne
indberetning kan så sikre fradragsretten for et eventuelt tab
ved afståelse af aktien.
Det foreslås, at denne mulighed for, at
depotindberetningerne kan sikre fradragsretten, omtales direkte i
lovteksten. Tilsvarende foreslås det, at også
depotindberetninger efter skattekontrollovens § 11 B,
stk. 6 eller 7, om oplysninger om udenlandske depoter kan
sikre fradragsretten.
For så vidt angår indberetningerne fra danske
eller udenlandske depotførere, foreslås dette at
gælde, uanset at indberetningen af aktien først sker
efter udløbet af selvangivelsesfristen for det
indkomstår, hvor aktien optages til handel på et
reguleret marked.
Hvis de indberetninger, der er foretaget på vegne af den
skattepligtige, af den ene eller anden årsag, eksempelvis
fondshandlerens konkurs, ikke længere kan suppleres eller
rettes via indberetteren, foreslås det, at den skattepligtige
skal kunne påvise, at de foretagne indberetninger er
ukorrekte og dermed sikre sig fradragsretten.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den
foreslåede tilsvarende bestemmelse i kursgevinstlovens
§ 15, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr.
6.
Til nr. 7
Som følge af vedtagelsen af lov nr. 1388 af 21.
december 2009 nyaffattedes aktieavancebeskatningslovens
§ 19, stk. 2, nr. 2, 5. pkt. Det var imidlertid 6.
pkt., der skulle have været nyaffattet.
Det foreslås, at rette op på fejlen således
at aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2,
bringes i overensstemmelse med hensigten bag § 1, nr. 1,
i lov nr. 1388 af 21. december 2009.
Til nr. 8-10
Der foreslås en ændring af reglerne for personers
beskatning af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser
i udloddende investeringsforeninger.
Den gældende sondring mellem aktiebaserede og andre
udloddende investeringsforeninger foreslås ændret med
en ny definition af aktiebaserede investeringsforeninger. Samtidig
ændres betegnelsen andre udloddende investeringsforeninger
til udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger for at
tydeliggøre, at der som følge af den nye definition
af aktiebaserede investeringsforeninger ikke er identitet mellem
den hidtidige restgruppe og den nye restgruppe.
I tilknytning til den nye sondring foreslås det
samtidig, at den gældende betingelse, hvorefter
investeringsforeningen kun er omfattet af reglerne for
aktiebaserede investeringsforeninger, hvis foreningen positivt har
valgt dette, ikke videreføres.
For medlemmer af en udloddende aktiebaseret
investeringsforening skal gevinst og tab ved afståelse af
beviset medregnes efter de regler, der gælder for aktier i
øvrigt. Dette betyder, at gevinst og tab skal medregnes til
aktieindkomsten, og at tab på beviser, der er optaget til
handel på et reguleret marked, kun kan fradrages i gevinst og
udbytter på aktier m.m., der er optaget til handel på
et reguleret marked. Endvidere er fradrag for tab på beviser,
der er optaget til handel på et reguleret marked, betinget
af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen.
For medlemmer af en udloddende obligationsbaseret
investeringsforeninger skal gevinst og tab ved afståelse af
beviset medregnes ved indkomstopgørelsen som
kapitalindkomst. For beviser, der er optaget til handel på et
reguleret marked, er fradrag for tab betinget af, at SKAT har
modtaget oplysning om erhvervelsen. Denne betingelse fremgår
i dag af aktieavancebeskatningslovens § 14, men
foreslås overflyttet til den foreslåede § 22
i aktieavancebeskatningsloven. Samtidig indskrænkes
betingelsen til kun at omfattet beviser, der er optaget til handel
på et reguleret marked.
Udloddende aktiebaserede investeringsforeninger foreslås
defineret som investeringsforeninger, hvor 50 pct. eller mere af
aktivmassen anbringes i værdipapirer omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 og
investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede
foreninger, dvs. beviser omfattet af den foreslåede nye
§ 22 i aktieavancebeskatningsloven. Det er endvidere en
betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er
placeret i værdipapirer m.v. og i foreningens
administrationsbygning. Vurderingen af, om grænsen er
overholdt, skal ske på grundlag af et gennemsnit opgjort over
året.
Den nye definition af udloddende aktiebaserede
investeringsforeninger er således bredere end den hidtidige
definition. Under de gældende regler skal mindst 75 pct. af
aktivmassen være placeret i aktier - bortset fra
§ 19-aktier og § 22-beviser - for at en
investeringsforening falder ind under reglerne for udloddende
aktiebaserede investeringsforeninger.
Den gældende 25 pct. grænse for anbringelse i
andre aktiver end aktier ændres med den nye definition reelt
til en 50 pct. grænse. I og med at grænsen skal
opgøres som et gennemsnit over investeringsforenings
indkomstår, er der ikke grundlag for at videreføre den
stramme regulering af grænsens overholdelse, som i dag
gælder i forhold til 25 pct. grænsen. De gældende
regler i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 5,
6, 8 og 10-11 videreføres derfor ikke.
Udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger
foreslås defineret som investeringsforeninger, hvor mindre
end 50 pct. af foreningens aktivmasse i løbet af foreningens
indkomstår gennemsnitligt er placeret i aktier m.v., bortset
fra aktier omfattet af § 19 og
investeringsforeningsbeviser omfattet af nærværende
bestemmelse. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del
af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og
i foreningens administrationsbygning. Vurderingen af, om
grænsen er overholdt, skal også her ske på
grundlag af et gennemsnit opgjort over året.
Både i forhold til de aktiebaserede og de
obligationsbaserede investeringsforeninger, skal finansielle
kontrakter ved opgørelsen af, om anbringelserne overholder
betingelserne for at være aktiebaseret henholdsvis
obligationsbaseret, medregnes med værdien af det
underliggende aktiv. Dette svarer til de gældende regler for
aktiebaserede investeringsforeninger.
Hvis en aktiebaseret investeringsforening ikke overholder
anbringelsesreglerne, skifter den status til en udloddende
obligationsbaseret investeringsforening. Tilsvarende anses en
obligationsbaseret investeringsforening, der ikke overholder
anbringelsesreglerne, for at skifte status til en udloddende
aktiebaseret investeringsforening. Et statusskift sker først
med virkning for det efterfølgende år.
For personer, der har beviser i en aktiebaseret forening, der
skifter status, anses beviserne for afstået og anskaffet igen
til handelsværdien på dette tidspunkt. Det vil sige, at
der sker en afståelsesbeskatning. Dette følger af
forslaget til nyaffattelsen af aktieavancebeskatningslovens
§ 33.
For personer, der har beviser i en obligationsbaseret
forening, der skifter status, anses beviserne ikke for
afstået og anskaffet igen. Ved et sådant statusskift
bliver medlemmerne således ikke afståelsesbeskattes af
deres beviser. Dette følger af forslaget til nyaffattelsen
af aktieavancebeskatningslovens § 33.
Alle udloddende investeringsforeninger skal indsende
oplysninger til vurdering af om anbringelsesgrænserne er
overholdt. Dette svarer til gældende regler for aktiebaserede
investeringsforeninger. Hvis det konstateres, at
investeringsforeningen ikke har overholdt
anbringelsesgrænserne - og dermed skifter status - skal den
offentliggøre dette. Dette svarer ligeledes til
gældende regler for aktiebaserede investeringsforeninger. Det
er dog ikke fundet påkrævet ved lov at give regler for,
i hvilken form offentliggørelsen skal ske. I og med at et
statusskifte indebærer en ændret beskatning af
beviserne, og for visse statusskifter medfører
afståelsesbeskatning, skal offentliggørelsen ske
på en sådan måde, at alle de relevante parter
på en let tilgængelig måde kan gøre sig
bekendt hermed.
Den foreslåede § 22, stk. 6 i
aktieavancebeskatningsloven svarer til den gældende
aktieavancebeskatningslovs § 22, stk. 3.
Til nr. 11
Der foreslås en gennemskrivning af
aktieavancebeskatningslovens § 33 for at gøre den
mere tilgængelig og målrettet.
Det foreslås, at aktieavancebeskatningslovens
§ 33, stk. 3, 2. pkt. udgår, da der netop i
forbindelse med overgangen fra aktiebaseret til en
obligationsbaseret investeringsforening er tale om et skift af
skattemæssig status, jf. lovforslagets § 3, nr.
8-10, hvortil der henvises.
Det foreslås videre, at aktieavancebeskatningslovens
§ 33, stk. 3, 4. pkt., udgår i
overensstemmelse med lovforslagets § 10, nr. 1, hvor det
foreslås, at overgangen fra en akkumulerende
investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5 a, til at være en udloddende
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, fremover
sidestilles med ophør af virksomhed. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 1.
I forbindelse med gennemskrivningen foreslås det, at
reguleringen af selskaber og foreningers m.v. overgang til
investeringsselskab flyttes fra aktieavancebeskatningsloven til
selskabsskatteloven, hvor den rettelig hører hjemme. Dvs.,
at stk. 5 og sidste punktum i stk. 9 udgår af
bestemmelsen. Reguleringen heraf findes fremover i den
foreslåede § 5 F, jf. lovforslagets § 10,
nr. 4.
Det forslåedes stk. 1 svarer til den gældende
§ 33, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt.
Det foreslåede stk. 3 svarer til den gældende
§ 33, stk. 3, 3. pkt.
Det foreslåede stk. 4 svarer til den gældende
§ 33, stk. 3, 5. pkt.
De foreslåede stk. 2 og 5-9 svarer til den
gældende § 33, stk. 2, 4 og 6-9.
Til nr. 14-16
Der er tale om præciseringer.
Til nr. 17 og 18
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 6, nr. 2.
Til § 4
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 3, nr. 8-10.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 33.
Til § 5
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at adgangen til at placere etablerings- og
iværksætterkontoindskud i blåstemplede
obligationer optaget til handel på et reguleret marked
ophæves. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.11.
Til § 6
Til nr. 1
Det foreslås, at successionsreglen i kildeskattelovens
§ 26 B udvides til også at omfatte passiver.
Begrundelsen er, at det ved overdragelse af passiver, således
at den anden ægtefælle indtræder som debitor, kan
være lige så relevant at have regler om, at
overdragelsen ikke udløser beskatning af gevinst og
tab.
Til nr. 2
Det foreslås, at der indsættes en generel
bestemmelse om, at successionsreglerne i kildeskattelovens
§§ 26 A og B ikke finder anvendelse ved overdragelse
af aktiver og passiver mellem samlevende ægtefæller,
hvor den erhvervende ægtefælle er hjemmehørende
i udlandet og ved overdragelser som led i en bodeling i forbindelse
med separation og skilsmisse, hvor den erhvervende
ægtefælle er hjemmehørende i udlandet.
Den generelle regel for overdragelser mellem samlevende
ægtefæller er, at en sådan overdragelse ikke har
skattemæssig betydning. Der gælder således en
tvungen succession, jf. kildeskattelovens § 26 A og
§ 26 B.
I andre dele af skattelovgivningen er der dog indsat
bestemmelser om, at reglerne i kildeskattelovens
§§ 26 A og B ikke finder anvendelse. Det drejer sig
om aktieavancebeskatningslovens § 41, kursgevinstlovens
§ 37, stk. 10 og afskrivningslovens § 40,
stk. 8. Bestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven
gælder generelt inden for loven og dækker ikke kun
overdragelser mellem at være samlevende, men også
overdragelser som led i en bodeling, hvor ægtefællerne
typisk ikke opfylder kravet om samlevende. Bestemmelsen i
kursgevinstloven omfatter kun overdragelser mellem samlevende
ægtefæller og gælder specifikt i forhold til en
fraflytning. Bestemmelsen i afskrivningsloven gælder
tilsvarende kun overdragelser mellem samlevende
ægtefæller, og gælder kun i forhold til goodwill
og andre immaterielle aktiver.
Det er ikke i forhold til alle relevante situationer, at der
er indført en undtagelse fra successionsreglerne i
kildeskattelovens §§ 26 A og B, og hvor der er
indført undtagelser har de ikke samme ordlyd.
Ud fra den betragtning, at der bør være en
ensartet regulering af sammenlignelige situationer, foreslås
det, at der indsættes en generel regel i kildeskatteloven.
Dermed bliver alle overdragelser af aktiver mellem samlevende
ægtefæller, hvor den ægtefælle, der
erhverver aktivet, er hjemmehørende i udlandet, behandlet
ens. En undtagelse fra successionsreglerne kan også
være relevant i forhold til passiver og i overdragelser som
led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse, hvor
den erhvervende ægtefælle er hjemmehørende i
udlandet. Derfor foreslås det, at den generelle bestemmelse
også kommer til at omfatte disse situationer.
I konsekvens af den foreslåede generelle bestemmelse i
kildeskattelovens § 27 foreslås særreglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 41, kursgevinstlovens
§ 37, stk. 10, og afskrivningslovens § 40,
stk. 8, ophævet.
Til nr. 3
Det foreslås - som konsekvens af ophævelsen af
mindsterentereglen - at justere reglerne om succession i gevinster
og tab ved overdragelse af virksomheder til nærtstående
eller visse medarbejdere.
Det foreslås således, at successionsadgangen, for
så vidt angår fordringer, udvides til at omfatte alle
fordringer.
For så vidt angår gæld foreslås det,
at successionsadgangen alene skal gælde for
valutakurs-gevinster på gæld i fremmed valuta.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 7, nr. 12.
Til nr. 5-9
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 33.
Til § 7
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 3, nr. 8.
Til nr. 2 og 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 7, nr. 12.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 7, nr. 10.
Til nr. 5, 6 og 8
Ligningslovens § 16 C, stk. 3, angiver de
indtægter og nettobeløb, som skal indgå i
minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening.
Udgangspunktet er transparensprincippet for personer, men der tages
dog også hensyn til, at medlemmerne i en udloddende
investeringsforening både kan være personer og
selskaber.
De gældende regler i § 16 C, stk. 3, nr.
3, 4 og 10, omhandler henholdsvis gevinst på fordringer i
fremmed valuta, gevinst på fordringer, der ikke opfylder
mindsterentereglen, og gevinst og tab på fordringer, der
opfylder mindsterentereglen.
Generelt medfører lovforslaget, at gevinst og tab ved
direkte investering i fordringer bliver skattepligtig, henholdsvis
fradragsberettiget, uanset forrentningen af fordringen, og uanset
om der er tale om fordring i dansk eller udenlandsk valuta.
Som en konsekvens af de generelle ændringer i den
skattemæssige behandling af gevinst og tab på
fordringer ved direkte investering foreslås det at
ændre reglerne i § 16 C, stk. 3, nr. 3, 4 og
10.
Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 16 C,
stk. 3, nr. 3, skal minimumsudlodningen omfatte gevinst
på alle fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14,
stk. 1. Tab på fordringer foreslås omhandlet i
§ 16 C, stk. 4, jf. nedenfor.
Som konsekvens af forslaget om, at personer, der ikke driver
næringsvirksomhed ved finansiering ved opgørelsen af
gevinst og tab skal anvende FIFO-princippet for fordringer, der er
registreret i en værdipapircentral med samme fondskode og
fordringer i fremmed valuta udstedt på samme vilkår af
samme udsteder, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 26,
stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 23), foreslås
det, at investeringsforeninger ved beregningen af
minimumsudlodningen tilsvarende skal anvende FIFO-princippet ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer omfattet af
kursgevinstlovens § 14, stk. 1.
Ejer investeringsforeningen fordringer registreret i en
værdipapircentral med samme fondskode, der er erhvervet
på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede
således for de først afståede. Tilsvarende
gælder fordringer i fremmed valuta udstedt på samme
vilkår af samme udsteder, der er erhvervet på
forskellige tidspunkter.
Med den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 C, stk. 3, nr. 4, indskrænkes denne til
at omhandle gevinst på gæld omfattet af
kursgevinstlovens § 6. Begrundelsen er, at gevinst
på fordringer, der ikke opfylder mindsterentekravet, omfattes
af den foreslåede § 16 C, stk. 3, nr. 3,
hvilket også skal ses i sammenhæng med ophævelsen
af mindsterentesystemet.
Efter den gældende regel i § 16 C stk. 3,
nr. 10, skal gevinst på fordringer, der opfylder
mindsterentereglen, medregnes i minimumsudlodningen. Efter de
hidtil gældende regler i kursgevinstloven er en person ikke
skattepligtig af gevinst ved direkte investering i sådanne
blåstemplede fordringer. Som en konsekvens af
transparensprincippet indeholder ligningslovens § 16 A,
stk. 4, nr. 3 og stk. 5 regler, der medfører, at
en person ikke er skattepligtig af den del af udlodningen fra en
udloddende investeringsforeninger, der hidrører fra
foreningens investering i sådanne blåstemplede
fordringer.
Med ophævelsen af mindsterentesystemet og
indførelse af beskatning af gevinst og tab på denne
type fordringer, er der som udgangspunkt ikke længere
grundlag for bestemmelsen. Fordringerne omfattes af den
foreslåede § 16 C, stk. 3, nr. 3. For
personer, som har investeret direkte i disse fordringer,
indføres der en overgangsordning, således at de i
forhold til fordringer erhvervet før den 27. januar 2010
fortsat omfattes af de hidtidige regler med skattefrihed for
gevinst og intet tabsfradrag. Det foreslås, at samme princip
skal gælde for de blåstemplede fordringer, som
investeringsforeningen har erhvervet før den 27. januar
2010.
Med den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 C, stk. 3, nr. 10, sammenholdt med den
uændrede videreførelse af reglerne i ligningslovens
§ 16 A, stk. 4, nr. 3 og stk. 5, sikres, at den
del af minimumsudlodningen, der hidrører fra gevinst
på blåstemplede fordringer, som investeringsforeningen
har erhvervet før den 27. januar 2010, fortsat er skattefri
for personer.
Til nr. 7
Der er alene tale om en omformulering i lyset af den
foreslåede nye affattelse af aktieavancebeskatningslovens
§ 22, jf. lovforslagets § 3, nr.10.
Til nr. 9 og 10
Efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, kan visse
tab fradages i minimumsudlodningen som opgjort efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 3. De tab, der på denne
måde kan fradrages fuldt ud, er tab på fordringer i
fremmed valuta som ophandlet i kursgevinstlovens § 16,
tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19 og tab på investeringsforeningsbeviser i
udloddende investeringsforeninger omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22, der udelukkende
investerer i fordringer i fremmed valuta. De pågældende
tab er tab, hvor personer har fuldt fradrag ved en direkte
investering.
Det foreslås, at bestemmelsen justeres, således at
det bagvedliggende princip videreføres. Det foreslås
således, at tab på fordringer generelt kan fradrages i
minimumsudlodningen, dog bortset fra tab på fordringer
omfattet af overgangsreglen i ligningslovens § 16 C,
stk. 3, nr. 10 og tab på fordringer i danske kroner, som
er erhvervet før den 27. januar 2010 og som på
erhvervelsestidspunktet ikke opfyldte mindsterentekravet. Reglen om
fradrag for tab på aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 videreføres.
Endvidere bredes reglen om tab på
investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22 ud,
således at den omfatter tab på alle sådanne
beviser. Dette skal ses i lyset af, at der med den foreslåede
nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 22, jf.
lovforslagets § 3, nr. 10, ved en direkte investering
indføres fradrag for tab generelt.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 7, nr. 10.
Til nr. 12
Bestemmelsen foreslås ophævet, da den med de
foreslåede nye regler for beskatning af
investeringsforeningsbeviser omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 10, bliver indholdsløs.
Efter bestemmelsen kan personer, der har erhvervet et
investeringsforeningsbevis i en pengemarkedsforening,
nedsætte den førstkommende udlodning fra foreningen
efter erhvervelsen med et eventuelt tab ved afståelse af
beviset. Nedsættelsesadgangen er bl.a. betinget af, at
investeringsforeningsbeviset er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22, dvs. et bevis i en
udloddende ikke-aktiebaseret investeringsforening, og at tab ved
afståelsen ikke kan fradrages.
Med den foreslåede ændring af reglerne for
beskatning af personers beviser i udloddende
investeringsforeninger, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-10,
vil der fremover altid være adgang til at fradrage tab
på beviser i udloddende investeringsforeninger omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22 ved
indkomstopgørelsen.
Til nr. 13-15
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 7, nr. 12.
Til § 8
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 3 (ophævelse af
kursgevinstlovens § 7).
Til § 9
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 3, nr. 8.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 7, nr. 12.
Til nr. 3
For at udmønte den foreslåede lavere beskatning
af positiv nettokapitalindkomst er det nødvendigt at
foretage topskatteberegningen i to trin, så der dels beregnes
topskat af den del af beskatningsgrundlaget, der består af
personlig indkomst med tillæg af eventuelt fradragne indskud
til kapitalpensionsopsparing, dels af den del af
beskatningsgrundlaget der udgøres af eventuel positiv
nettokapitalindkomst, der overstiger bundgrænsen for
medregningen heraf.
En sådan todelt beregning af topskatten sker efter
gældende regler allerede for ægtefæller, der har
været gift og samlevende i hele indkomståret, jf.
personskattelovens § 7, stk. 5-10.
Det foreslås, at der indføres en tilsvarende
todelt beregning af topskat for ugifte personer og gifte personer,
der ikke har været samlevende i hele
indkomståret.
Ifølge forslaget til stk. 3 beregnes topskat af
den del af beskatningsgrundlaget, der består af personlig
indkomst med tillæg af eventuelt fradragne indskud til
kapitalpensionsopsparing.
Ifølge stk. 4 beregnes topskat af hele
beskatningsgrundlaget, der består af personlig indkomst med
tillæg af eventuelt fradragne indskud til
kapitalpensionsopsparing og tillagt eventuel positiv
nettokapitalindkomst, der overstiger bundgrænsen for
medregningen heraf.
Topskatten af positiv nettokapitalindkomst opgøres
herefter som forskellen mellem de beregnede skatter efter
stk. 3 og stk. 4. Ved denne differenceberegning sikres
det, at der kun beregnes topskat af den del af den positive
nettokapitalindkomst over bundgrænsen for medregningen heraf,
der sammen med den personlige indkomst med tillæg af
eventuelt kapitalpensionsindskud sammenlagt overstiger
bundfradraget for topskatten.
De foreslåede beregningsregler er belyst ved eksempler
nedenfor.
Efter beregningen af topskatten efter de foreslåede
stk. 3 og 4 foretages en nedsættelse af skatten i
henhold til det skrå skatteloft efter personskattelovens
§ 19, jf. også bemærkningerne til nr. 9 og
10.
Den beregnede topskat efter stk. 3 nedsættes i
henhold til reglerne om det skrå skatteloft på 51,5
pct. i personskattelovens § 19, stk. 1.
Beregningsteknisk sker nedsættelsen ved, at den beregnede
skat efter stk. 3 deles med 15 og ganges med 15 fratrukket den
beregnede nedslagsprocent efter § 19, stk. 1, ganget
med 100. Dette nedslag svarer til beløbet, der gives i
nedslag efter gældende regler på denne del af
beskatningsgrundlaget.
Det er herefter i forbindelse med beregningen af
skatteloftsreduktionen vedrørende topskatten, beregnet efter
det foreslåede stk. 4, at den foreslåede
nedsættelse af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst
udmøntes. Den beregnede topskat efter stk. 4
nedsættes således i forhold til et nyt lavere
skatteloft i henhold til det nye stk. 2 i personskattelovens
§ 19. Dette skatteloft foreslås gradvist
sænket fra 2010 til 2014, således at det udgør
49,5 pct. i 2010, 47,5 pct. i 2011, 45,5 pct. i 2012, 43,5 pct. i
2013 og 42,0 pct. fra og med 2014, jf. bemærkningerne til nr.
9 og 10.
Beregningsteknisk sker nedsættelsen ved, at den
beregnede skat efter stk. 4, deles med 15 og ganges med 15
fratrukket den beregnede nedslagsprocent opgjort efter
§ 19, stk. 2, ganget med 100.
De foreslåede beregningsregler for topskatten er
illustreret i eksempel 1 og 2. Eksempel 1 viser beregningsgangen
for en topskatteyder, hvor vedkommendes positive
nettokapitalindkomst over bundgrænsen fuldt ud beskattes med
topskat, idet den personlige indkomst i sig selv overstiger
topskattegrænsen, mens eksempel 2 viser beregningen for en
person med personlig indkomst under topskattegrænsen, hvorved
den positive nettokapitalindkomst over bundgrænsen kun
delvist beskattes med topskat.
|
Eksempel
1. | Beregning af topskat
for en ugift skatteyder i 2010 efter gældende regler og efter
forslaget |
Indkomstoplysninger: | | | |
Positiv nettokapitalindkomst | 90.000 kr. | | |
Positiv nettokapitalindkomst over 40.000
kr. | 50.000 kr. | | |
Personlig indkomst med tillæg af
kapitalpensionsindskud | 400.000 kr. | | |
Samlet beskatningsgrundlag for
topskat | 450.000 kr. | | |
Beregning af topskat
efter gældende regler: | | | |
Beskatningsgrundlag Bundfradrag i topskat | 450.000 kr. - 389.900 kr. | | |
Topskat efter ældende regler: 15,0 pct. ÷ skatteloftsnedslag
på 0,67 pct.1) = 14,33 pct.
af | 60.100 kr. | | 8.612 kr. |
Beregning af topskat
efter forslaget: | | | |
I. | § 7, stk. 3. Personlig indkomst med tillæg af
kapitalpensionsindskud Bundfradrag i topskat | 400.000 kr. - 389.900 kr. | | |
| Topskat før skatteloftsnedslag: 15
pct. af | 10.100 kr. | 1.515 kr. | |
II. | § 7, stk. 4. Personlig indkomst med tillæg af
kapitalpensionsindskud og positiv nettokapitalindkomst over 40.000
kr. Bundfradrag i topskat | 450.000 kr. - 389.900 kr. | | |
| Topskat før skatteloftsnedslag: 15
pct. af | 60.100 kr. | 9.015 kr. | |
III. | § 7, stk. 5. Topskat af positiv nettokapitalindkomst
over 40.000 kr. før skatteloftsnedslag: (II. ÷ I.) | | 7.500 kr. | |
Nedsættelse af
topskatten efter det skrå skatteloft i henhold til
personskattelovens § 19: | | | |
Topskat af personlig indkomst med
tillæg af kapitalpensionsindskud nedsættes efter
§ 19, stk. 1, med 0,67 pct.enheder1): | 1.515 kr. x (14,33 / 15) | 1.447 kr. |
Topskat af positiv nettokapitalindkomst
nedsættes med 2,67 pct.enheder2): | 7.500 kr. x (12,33 / 15) | 6.165 kr. |
Samlet topskat efter
forslaget: | | 7.612 kr. |
Note: | Der er i eksemplet anvendt en
kommuneskatteprocent på 25,5 pct. |
1) | Skatteloftet efter personskattelovens
§ 19, stk. 1, udgør 51,5 pct., og nedslaget i
topskatteprocenten udgør den del af summen af
skatteprocenterne til kommunen og staten, der samlet overstiger
51,5 pct. Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet. I
eksemplet udgør nedslaget 0,67 pct. (25,5 pct.+ 8,0 pct. +
3,67 pct. + 15,0 pct. ÷ 51,5 pct. = 0,67 pct.).
Topskatteprocenten udgør derfor 14,33 pct. (15,0 ÷
0,67). |
2) | Skatteloftet efter det foreslåede
stk. 2 og 3 til personskattelovens § 19,
udgør i 49,5 pct. i 2010, og nedslaget i topskatteprocenten
for positiv nettokapitalindkomst udgør dermed 2,67 pct.
(25,5 pct.+ 8,0 pct. + 3,67 pct. + 15,0 pct. ÷ 49,5 pct. =
2,67 pct.). Topskatteprocenten for positiv nettokapitalindkomst
udgør således 12,33 pct. (15,0 ÷ 2,67). |
|
Eksempel
2. | Beregning af topskat
for en ugift skatteyder i 2010 efter gældende regler og efter
forslaget |
Indkomstoplysninger: | | | |
Positiv nettokapitalindkomst | 200.000 kr. | | |
Positiv nettokapitalindkomst over 40.000
kr. | 160.000 kr. | | |
Personlig indkomst med tillæg af
kapitalpensionsindskud | 340.000 kr. | | |
Samlet beskatningsgrundlag for
topskat | 500.000 kr. | | |
Beregning af topskat
efter gældende regler: | | | |
Beskatningsgrundlag Bundfradrag i topskat | 500.000 kr. - 389.900 kr. | | |
Topskat efter
ældende regler: 15,0 pct. ÷ skatteloftsnedslag
på 0,67 pct.1) = 14,33 pct.
af | 110.100 kr. | | 15.777 kr. |
Beregning af topskat
efter forslaget: | | | |
I. | § 7, stk. 3. Personlig indkomst med tillæg af
kapitalpensionsindskud Bundfradrag i topskat | 340.000 kr. - 389.900 kr. | | |
| Topskat før skatteloftsnedslag: 15
pct. af | 0 kr. | 0 kr. | |
II. | § 7, stk. 4. Personlig indkomst med tillæg af
kapitalpensionsindskud og positiv nettokapitalindkomst Bundfradrag i topskat | 500.000 kr. - 389.900 kr. | | |
| Topskat før skatteloftsnedslag: 15
pct. af | 110.100 kr. | 16.515 kr. | |
III. | § 7, stk. 5. Topskat af positiv nettokapitalindkomst
over 40.000 kr. før skatteloftsnedslag: (II. ÷ I.) | | 16.515 kr. | |
Nedsættelse af
topskatten efter det skrå skatteloft i henhold til
personskattelovens § 19: | | | |
Topskat af personlig indkomst med
tillæg af kapitalpensionsindskud nedsættes efter
§ 19, stk. 1, med 0,67 pct.enheder1): | 0 kr. x (14,33 / 15) | 0 kr. |
Topskat af positiv nettokapitalindkomst,
nedsættes med 2,67 pct.enheder2): | 16.515 kr. x (12,33 / 15) | 13.575 kr. |
Samlet topskat efter
forslaget: | | 13.575 kr. |
Note: Jf. noterne til eksempel 1. |
|
Til nr. 4, 5, 7 og 8
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 9, nr. 3, (forslaget til
personskattelovens § 7, stk. 3 og 4 om todeling af
topskatteberegningen for ugifte personer og gifte personer, der
ikke har været samlevende i hele indkomståret).
Til nr. 6
Der er dels tale om konsekvensændringer som følge
af lovforslagets § 9, nr. 3, (forslaget til
personskattelovens § 7, stk. 3 og 4) dels om en
nyindsat henvisning til personskattelovens § 19,
stk. 2, der præciserer, at den beregnede topskat af
positiv nettokapitalindkomst for ægtefæller, der har
været samlevende i hele indkomståret, skal
nedsættes i henhold til det nyindsatte lavere skatteloft for
positiv nettokapitalindkomst.
Beregningen af topskat for ægtepar, der har været
samlevende hele indkomståret, er allerede efter
gældende regler todelt for henholdsvis personlig indkomst med
tillæg af kapitalpensionsindskud og for
ægtefællernes positive nettokapitalindkomst. Den
foreslåede henvisning til personskattelovens § 19,
stk. 2, medfører udover nedsættelsen af
beskatningen af positiv nettokapitalindkomst tillige en
ændring af beregningsrækkefølgen af henholdsvis
topskatten og nedslaget efter det skrå skatteloft.
Efter gældende regler anvendes der ved den todelte
beregning af topskatten af personlig indkomst med tillæg af
kapitalpensionsindskud og af ægtefællernes samlede
positive nettokapitalindkomst topskatteprocenten, efter at denne er
reduceret i henhold til skatteloftet.
Dette ændres efter forslaget, således at
topskatten af henholdsvis personlig indkomst med tillæg af
kapitalpensionsindskud og af positiv nettokapitalindkomst fremover
først skal foretages med anvendelse af topskattesatsen
på 15 pct. og herefter reduceres i overensstemmelse med de
opgjorte nedslagsprocenter for de to indkomstkategorier, jf.
bemærkningerne til nr. 9 og 10.
De beskrevne beregningsmetoder for topskat efter
gældende regler og efter forslaget for et ægtepar, der
har været samlevende hele indkomståret, er vist i
eksempel 3.
Eksempel
3. | Beregning af topskat
for et helårssamlevende ægtepar i 2010 efter
gældende regler og efter forslaget |
Indkomstoplysninger: | Ægtefælle 1 | Ægtefælle 2 | Ægtefælle 1 | Ægtefælle 2 |
Positiv nettokapitalindkomst | 30.000 kr. | 160.000 kr. | | |
Ægteparrets samlede positive
nettokapitalindkomst over 80.000 kr. | 0 kr. | 110.000 kr. | | |
Personlig indkomst med tillæg af
kapitalpensionsindskud | 450.000 kr. | 300.000 kr. | | |
Beregning af topskat
efter gældende regler: | | | | |
I. | Topskat af personlig
indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud: Beskatningsgrundlag Bundfradrag i topskat | 450.000 kr. - 389.900 kr. | 300.000 kr. - 389.900 kr. | | |
| Topskat af personlig indkomst med
tillæg af kapitalpensionsindskud 15,0 pct. ÷
skatteloftsnedslag1) på 0,67
pct. = 14,33 pct. af | 60.100 kr. | 0 kr. | 8.612 kr. | 0 kr. |
II. | Topskat af positiv
nettokapitalindkomst: (beregnes hos den
ægtefælle, der har den største
personlige indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud) Personlig indkomst med tillæg af
kapitalpensionsindskud Ægteparrets samlede positive
nettokapitalindkomst over 80.000 kr. | 450.000 kr. 110.000 kr. | | | |
| Beskatningsgrundlag Bundfradrag i topskat | 560.000 kr. - 389.900 kr. | | | |
| Topskat beregnes af: | 170.100 kr. | | | |
| 15,0 pct. ÷ skatteloftsnedslag1)
på 0,67 pct. = 14,33 pct. Minus topskat af personlig indkomst med
tillæg af kapitalpensionsindskud hos Æ 1 | 24.375 kr. - 8.612 kr. | | | |
| Topskat af ægteparrets positive
nettokapitalindkomst: | 15.763 kr. | | | |
| Den beregnede topskat
af positiv nettokapitalindkomst fordeles forholdsmæssigt
mellem ægtefællerne efter forholdet mellem hver enkelt
ægtefælles nettokapitalindkomst over bundfradraget
på 40.000 kr. Topskat af positiv
nettokapitalindkomst: | | | 0 kr. | 15.763 kr. |
Samlet topskat efter
gældende regler: | | | 8.612 kr. | 15.763 kr. |
| | | | |
Eksempel 3.
fortsat | | | | |
| Ægtefælle 1 | Ægtefælle 2 | Ægtefælle 1 | Ægtefælle 2 |
Beregning af topskat
efter forslaget: | | | | |
I. | Topskat af personlig
indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud: Beskatningsgrundlag Bundfradrag i topskat | 450.000 kr. - 389.900 kr. | 300.000 kr. - 389.900 kr. | | |
| Topskat før skatteloftsnedslag: 15
pct. af | 60.100 kr. | 0 kr. | 9.015 kr. | 0 kr. |
II. | Topskat af positiv
nettokapitalindkomst: (beregnes hos den
ægtefælle, der har den største personlige
indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud) Personlig indkomst med tillæg af
kapitalpensionsindskud Ægteparrets samlede positive
nettokapitalindkomst over 80.000 kr. | 450.000 kr. 110.000 kr. | | | |
| Beskatningsgrundlag Bundfradrag i topskat | 560.000 kr. - 389.900 kr. | | | |
| Topskat beregnes af: | 170.100 kr. | | | |
| 15,0 pct. før
skatteloftsnedslag Minus topskat af personlig indkomst med
tillæg af kapitalpensionsindskud hos Æ 1 | 25.515 kr. - 9.015 kr. | | | |
| Topskat før skatteloftsnedslag af
ægteparrets positive nettokapitalindkomst: | 16.500 kr. | | | |
Nedsættelse af
topskatten efter det skrå skatteloft i henhold til
personskattelovens § 19: | | | | |
| Topskat af personlig indkomst med
tillæg af kapitalpensionsindskud nedsættes med 0,67
pct.enheder1): | Æ 1: 9.015 kr. x (14,33/15) Æ 2: 0 kr. x (14,33/15) | 8.612 kr. | 0 kr. |
| Topskat af positiv nettokapitalindkomst
nedsættes med 2,67 pct.enheder2): | 16.500 kr. x (12,33/15) = 13.563 kr. | | |
| Den beregnede topskat
af positiv nettokapitalindkomst efter skatteloftsnedslag fordeles
forholdsmæssigt mellem ægtefællerne efter
forholdet mellem hver enkelt ægtefælles
nettokapitalindkomst over bundfradraget på 40.000
kr. Topskat af positiv
nettokapitalindkomst: | | | 0 kr. | 13.563 kr. |
Samlet topskat efter
forslaget: | | | 8.612 kr. | 13.563 kr. |
Note: Jf. noterne til eksempel 1. |
Til nr. 9 og 10
Nedsættelsen af beskatningen af positiv
nettokapitalindkomst foreslås udformet som et nedslag i den
beregnede topskat af positiv nettokapitalindkomst efter de samme
principper, der i dag gælder i henhold til det skrå
skatteloft. Der foreslås derfor indført et
særskilt skatteloft for beskatningen af positiv
nettokapitalindkomst, mens det nugældende skrå
skatteloft fremover alene omfatter beskatningen af personlig
indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud.
Denne todeling af det skrå skatteloft sker for det
første ved lovforslagets § 9, nr. 9, hvor det
foreslås, at skatteloftet på 51,5 pct. i henhold til
§ 19, stk. 1, gælder ved beregningen af
topskat efter § 7, stk. 3 og stk. 7, der
omfatter den del af topskattegrundlaget, der består af den
personlige indkomst med tillæg af eventuelle foretagne
fradrag for indskud til kapitalpensionsopsparing.
For det andet indføres et lavere skatteloft for
beskatningen af positiv nettokapitalindkomst ved lovforslagets
§ 9, nr. 10, der angiver, at der gives nedslag i
topskatten efter personskattelovens § 19, stk. 2,
ved beregningen af topskat efter § 7, stk. 4 og
stk. 8-9.
Det foreslås, at den lavere beskatning af
kapitalindkomst indfases gradvist fra 2010 til 2014. I lovteksten
fastsættes skatteloftsprocenten således til 49,5 pct. i
2010, til 47,5 pct. i 2011, til 45,5 pct. i 2012, til 43,5 pct. i
2013, og i 2014 og følgende år udgør
skatteloftet 42,0 pct.
Til § 10
Til nr. 1
Det foreslås, at overgangen fra akkumulerende
investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5 a, til udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, ikke længere skal være
fritaget fra ophørsbeskatning, jf. selskabsskattelovens
§ 5, stk. 4, 2. pkt.
Eftersom den gældende fritagelse delvist er blevet
overflødig med lagerbeskatningen af selskabers
porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 9, foreslås det, at overgangen sidestilles med et
ophør af virksomhed således, at der foretages et
samlet opgør for alle aktiver og passiver, der er i behold
hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for
overgangen.
Forslaget skal sammenholdes med det foreslåede generelle
principskifte i forbindelse med overgangen til og fra en
investeringsforening eller et investeringsselskab, jf.
lovforslagets § 10, nr. 4.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 10, nr. 4.
Til nr. 4
Der foreslås et generelt principskifte i forbindelse med
overgangen til og fra at være en investeringsforening eller
et investeringsselskab.
Det foreslås, at overgangen til og fra at være en
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C eller et
investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 19, fremover først skal have virkning for
selskabets eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet af
det indkomstår, hvor overgangen finder sted.
Formålet med forslaget er først og fremmest at
gøre op med det gældende princip jf.
aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 5, der
medfører, at overgangen får virkning fra
indkomstårets begyndelse.
Særligt i forbindelse med overgangen fra et selskab
omfattet af selskabsskattelovens § 1, bortset fra,
§ 1, stk. 1, nr. 6, til et investeringsselskab, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, omfattet af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvor det
ikke nødvendigvis er muligt, førend
indkomstårets sidste dag, at fastslå hvorvidt
betingelserne for at være omfattet af bestemmelsen er
opfyldte eller ej, er overgangen uhensigtsmæssig.
Overgangen bevirker, at en fysisk aktionær, der
afstår en aktie i løbet af overgangsåret, skal
realisationsbeskattes på virkningstidspunktet som
aktieindkomst og lagerbeskattes fra virkningstidspunktet til
afståelsestidspunktet som kapitalindkomst, da beskatningen af
aktionæren er koblet sammen med beskatningen af
selskabet.
Eksempel:
En fysisk person erhverver den 1. april 2009 en aktie i et
selskab til kurs 100. Aktien afstås den 1. august 2010 til
kurs 300. Kursen ved årsskiftet er 200.
Aktionæren vil efter de gældende regler på
afståelsestidspunktet blive beskattet med ((300-100) x 0,42)
= 84.
Selskabet konstaterer imidlertid ved udgangen af
indkomståret 2010, at det opfylder betingelserne for at
være et investeringsselskab, hvorfor overgangen får
virkning fra indkomstårets begyndelse:
Aktionæren bliver således faktisk beskattet med
((200-100) x 0,42 + (300-200) x 0,515) = 93,5.
Dvs. en merbeskatning på 9,5 som aktionæren
på afståelsestidspunktet ikke nødvendigvis kunne
have forudset.
Med forslaget vil den i eksemplet beskrevne situation ikke
længere opstå, da aktionæren allerede på
afståelsestidspunktet vil vide hvilke regler, der finder
anvendelse i forbindelse med afståelsen.
I tilknytning til foreslaget om ændring af reglerne for
personers beskatning af gevinst og tab på beviser i
udloddende investeringsforeninger, jf. lovforslagets § 3,
nr. 8-10, foreslås det tilsvarende, at overgang fra en
udloddende aktiebaseret investeringsforening, jf. ligningslovens
§ 16 C og aktieavancebekatningslovens § 21 til
en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C og aktieavancebekatningslovens
§ 22, først skal have virkning for foreningen fra
udløbet af det indkomstår, hvor overgangen finder
sted.
Endvidere foreslås det, at en sådan overgang skal
sidestilles med ophør af investeringsforeningens virksomhed.
Investeringsforeningens skattepligt ændres ikke som
følge af overgangen. Når statusskiftet alligevel skal
sidestilles med ophør hænger det sammen med, at
investeringsforeningens afkast ikke beskattes hos foreningen selv,
men hos medlemmerne, jf. ligningslovens § 16 C om
minimumsudlodning. Investeringsforeningsforeningens statuskift
indebærer, at medlemmerne anses for at have afstået
deres beviser og anskaffet dem igen med deraf følgende
afståelsesbeskatning. Som følge heraf er det
nødvendigt også at gennemføre en
»ophørsbeskatning« i foreningen.
Derudover foreslås, at reglerne for overgangen til og
fra at være en investeringsforening, jf. ligningslovens
§ 16 C eller et investeringsselskab omfattet af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, samles og
tydeliggøres i én og samme bestemmelse.
Reglerne i selskabsskattelovens § 5, stk. 1 og
2 samt 4-8, og reglerne i selskabsskattelovens § 5 C skal
således ikke finde anvendelse i tilfælde omfattet af
§ 5 F.
Forslagets ændrede princip for overgangen til og fra at
være en investeringsforening, jf. ligningslovens
§ 16 C eller et investeringsselskab omfattet af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,
løser samtidig en problematik omkring selskabets eller
foreningens afsluttende ansættelse.
I forbindelse med overgangen har selskabets eller foreningens
ledelse en frist på 1 måned til at indsende en
anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med en opgørelse
af indkomsten for det afsluttende indkomstår, jf.
selskabsskattelovens § 5, stk. 3. Denne frist vil i
tilfælde af overgangen til et investeringsselskab omfattet af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvor
overgangen har virkning fra indkomstårets begyndelse,
være sprunget 11 måneder forinden. Med den
foreslåede nye overgangsbestemmelse i selskabsskattelovens
§ 5 F vil månedsfristen fremover være mulig
at overholde.
Ved overgang fra en udloddende obligationsbaseret
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og
aktieavancebekatningslovens § 22 til en udloddende
aktiebaseret investeringsforening, jf. ligningslovens
§ 16 C og aktieavancebekatningslovens § 21,
skal overgangen ligeledes først have virkning for foreningen
fra udløbet af det indkomstår, hvor overgangen finder
sted.
Overgangen sidestilles dog ikke med ophør. I stedet
anses den nu aktiebaserede investeringsforening for at have
anskaffet aktiverne og passiverne på det oprindelige
anskaffelsestidspunkt til den oprindelige anskaffelsessum.
Baggrunden herfor, at medlemmerne ikke afståelsesbeskattes
som følge af statusskiftet.
Til § 11
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 13 og 16 (ophævelse af
kursgevinstlovens § 25, stk. 3 og 6).
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
§ 11, nr. 4.
Som følge af, at stk. 1-3 i skattekontrollovens
§ 10 B foreslås erstattet med to stykker, skal
henvisningerne i skattekontrollovens § 9, stk. 1, og
§ 14, stk. 2, til § 10 B, stk. 1-3,
ændres til § 10 B, stk. 1-2.
Til nr. 3
Det foreslås, at indberetningspligten vedrørende
beholdninger og indfrielser af obligationer udvides med nogle nye
oplysninger. Det drejer sig om følgende oplysninger:
- Obligationernes
art
- Obligationernes
antal eller pålydende værdi
Skatteministeren kan efter skattekontrollovens § 10
A, stk. 7, fastsætte nærmere reglerne om
indberetningen. Herunder er det tanken at fastsætte regler
om, at oplysninger om obligationernes art bl.a. skal omfatte
oplysning om, hvorvidt obligationerne er optaget til handel
på regulerede markeder.
Hvis der er tale om obligationer i fremmed valuta, indberettes
den pålydende værdi i denne valuta.
Samtidig foreslås det, at indberetningen af oplysninger
om indfrielser af obligationer fremover ikke skal ske efter samme
regler som indberetning af beholdninger. I stedet foreslås
det, at de skal indberettes efter samme regler som indberetningen
vedrørende køb og salg af obligationer. Der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr.
4.
Oplysningerne skal - sammen med de under nr. 4
foreslåede indberetninger om køb og salg - sætte
SKAT i stand til at følge beholdningerne og dermed til at
yde en målrettet service overfor obligationsejerne. Endvidere
er det tanken, at oplysningerne med tiden skal kunne bruges til, at
SKAT automatisk beregner gevinster og tab på obligationer.
Gevinster og tab kan herefter fortrykkes på
årsopgørelserne for personer, der modtager en fortrykt
årsopgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det foreslås, at der indføres indberetningspligt
vedrørende køb og salg af obligationer. I dag
indberettes der alene om vedhængende handelsrenter ved
overdragelser og om salg af obligationer, for så vidt
angår valutariske udlændinge. Med de foreslåede
ændringer skal indberetningerne om køb og salg af
obligationer indeholde oplysninger om:
- Identiteten af
obligationerne
- antallet eller
pålydende værdi
- arten af
obligationerne
- anskaffelses-
eller afståelsestidspunktet
- anskaffelses-
eller afståelsessummen
Det vil sige, at obligationer skal indberettes efter samme
regler som investeringsforeningsbeviser, og aktier i
investeringsselskaber m.v.
Skatteministeren kan efter skattekontrollovens § 10
B, stk. 1, fastsætte nærmere regler om
indberetningen. Herunder er det tanken at fastsætte regler
om, at oplysninger om obligationernes art bl.a. skal omfatte
oplysning om, hvorvidt obligationerne er optaget til handel
på regulerede markeder.
Hvis der er tale om obligationer i fremmed valuta, indberettes
den pålydende værdi i denne valuta.
Samtidig foreslås det, at indberetningen af oplysninger
om indfrielser af obligationer fremover ikke skal ske efter samme
regler som indberetning af beholdninger. I stedet foreslås
det, at de skal indberettes efter samme regler som indberetningen
vedrørende køb og salg af obligationer. Dette
skyldes, at indfrielser efter kursgevinstloven sidestilles med
afståelser. Indberetningen skal efter forslaget omfatte de
ovennævnte oplysninger, idet det ved indfrielser
foreslås, at der skal indberettes om indfrielsestidspunktet
og indfrielsesbeløbet i stedet for de ovennævnte
oplysninger om afståelsestidspunktet og -summen.
Som følge af, at indfrielser foreslås omfattet af
samme regler som indberetning om køb og salg, er det
nødvendigt at præcisere reglerne om, hvem der kan
pålægges indberetningspligten. For så vidt
angår indfrielser foreslås det således, at
indberetningspligten kan pålægges depotføreren
eller den, der indløser obligationen.
Oplysningerne skal - sammen med de under lovforslagets
§ 11, nr. 3 foreslåede ændringer af reglerne
om indberetning af beholdninger - sætte SKAT i stand til at
følge beholdningerne og dermed yde en målrettet
service overfor obligationsejerne. Herudover vil indberetninger om
køb kunne sikre obligationsejeren fradragsret for eventuelle
tab ved salg eller indfrielse af obligationer optaget til handel
på regulerede markeder. Endvidere er det tanken, at
oplysningerne med tiden skal kunne bruges til, at SKAT automatisk
beregner gevinster og tab på obligationer. Gevinster og tab
kan herefter fortrykkes på årsopgørelserne for
personer, der modtager en fortrykt årsopgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. og 3.9. i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 11, nr. 4.
Som følge af, at stk. 1-3 i skattekontrollovens
§ 10 B foreslås erstattet med to stykker,
foreslås det, at henvisningen til stk. 1, 3 og 4, i
skattekontrollovens § 10 B, stk. 5, som efter
forslaget bliver stk. 4, ændres til stk. 1-3.
Til § 12
Til nr. 1
Det foreslås, at indekserede obligationer kan medtages i
virksomhedsordningen, medmindre obligationen er uforrentet.
Forslaget indebærer, at reglerne for indekserede
fordringer kommer til at svare til reglerne for andre
fordringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.12.
Til § 13
Til nr. 1
Som en konsekvens af den foreslåede todeling af
skatteloftsnedslaget i lovforslagets § 9, nr. 10,
forslås det, at den kommunale medfinansiering af
skatteloftsnedslaget også fremover alene skal beregnes i
forhold til det nuværende niveau for skatteloftet på
51,5 pct. Præciseringen heraf sker ved, at henvisningen i
§ 2, stk. 2 i lov om fordeling af skattenedslaget
mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens
skatteloft foreslås ændret til en henvisning til
personskattelovens § 19, stk. 1.
Til § 14
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om ophævelse af reglen om fastsættelse af
mindsterenten i kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 33, og forslaget om indsættelse af en
tilsvarende regel for beregning af renten i § 213 i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 15, nr.
2.
Til § 15
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om ophævelse af reglen om fastsættelse af
mindsterenten i kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 33.
I § 213 i lov om finansiel virksomhed henvises til
den mindsterente, der fastsættes af skatteministeren, for
så vidt angår beløb, der efter bestemmelsen skal
henlægges. Denne henvisning foreslås ændret, idet
det i lovforslagets § 15, nr. 2, foreslås, at
bestemmelsen om fastsættelse af denne rente indsættes i
§ 213.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ophævelsen af mindsterentereglen i kursgevinstlovens
§ 14, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.
6, og bestemmelsen om fastsættelsen mindsterenten, jf.
kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets § 1,
nr. 33, Det foreslås, at reglerne for beregningen af renten
indsættes i § 213.
Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni
og juli-december, jf. dog det foreslåede stk. 3.
Mindsterenten for det følgende halvår beregnes
på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler
af en af Nasdaq OMX Copenhagen A/S dagligt udregnet effektiv
obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15.
december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres
med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne
serier, der optages til handel på Nasdaq OMX Copenhagen A/S,
bortset fra konverterbare obligationer, hvor kursen er over pari
samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den
efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og
nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints.
Det foreslåede stk. 3 indsætter
kursgevinstlovens § 38, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed. Denne bestemmelse skal modvirke store udsving i renten
fra én beregningsperiode til næste.
Med indsættelse af beregningsreglen fra
kursgevinstlovens § 38 i lov om finansiel virksomhed
videreføres gældende ret på det finansielle
område.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om ophævelse af reglen om fastsættelse af
mindsterenten i kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 33, og forslaget om indsættelse af en
tilsvarende regel for beregning af renten i § 213 i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 15, nr.
2.
Til § 16
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om ophævelse af reglen om fastsættelse af
mindsterenten i kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 33, og forslaget om indsættelse af en
tilsvarende regel for beregning af renten i § 213 i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 15, nr.
2.
Til § 17
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om ophævelse af reglen om fastsættelse af
mindsterenten i kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 33, og forslaget om indsættelse af en
tilsvarende regel for beregning af renten i § 213 i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 15, nr.
2.
Til § 18
Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale
afgrænsning. Det foreslås, at ændringerne i lov
om finansiel virksomhed, lov om et skibsfinansieringsinstitut samt
lov om værdipapirhandel m.v. ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at de helt eller
delvist kan sættes i kraft med de afvigelser, som de
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Til § 19
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til stk. 2
Det foreslås, at de ændrede regler
vedrørende beskatning af fordringer, gæld og
finansielle kontrakter, jf. § 1, nr. 1-5,
kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,
§ 1, nr. 7-11, kursgevinstlovens § 23, 3. pkt.,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, § 1,
nr. 13-22 og 24-31, og §§ 6, nr. 3, 8 og 12,
tillægges virkning for fordringer, gæld og finansielle
kontrakter, der erhverves henholdsvis påtages den 27. januar
2010 eller senere. Eksisterende beholdninger af fordringer og
finansielle kontrakter, samt allerede optaget gæld
berøres således ikke af de foreslåede
regler.
De hidtil gældende regler i kursgevinstlovens
§§ 15 og 16 ophæves med virkning for
fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere.
En beholdning af blåstemplede fordringer, der er
erhvervet inden den 27. januar 2010, vedbliver således med at
være skattefri for kreditor i dennes ejertid. Skattepligt
indtræder først i forbindelse med et
efterfølgende salg for den nye erhverver.
I forhold til sortstemplede fordringer, der er erhvervet inden
den 27. januar 2010, vil gevinst fortsat være skattepligtig,
mens tab ikke er fradragsberettiget. Ved senere overdragelse af
fordringen, dvs. for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010
og senere, vil den nye kreditor have fradrag for tab på
fordringen.
Hvis en fordring erhvervet før den 27. januar 2010
overdrages med succession efter kildeskatteloven eller
dødsboskatteloven, succederer modtageren i overdragerens
anskaffelsestidspunkt. Det indebærer, at fordringen bevarer
sin status i forhold til overgangsreglerne. F.eks. vil en
blåstemplet fordring, der er erhvervet før den 27.
januar 2010 således fortsat være skattefri ved
modtagerens senere salg eller indfrielse af fordringen.
Ophævelsen af fradragsbegræsningsreglerne for
selskaber og personer, der driver næringsvirksomhed ved
finansiering, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 9, vil
ligeledes først have virkning for gæld, der
påtages den 27. januar 2010 eller senere. Tilsvarende vil
forslaget om, at strukturerede fordringer i fremmed valuta, der i
dag beskattes efter kursgevinstlovens § 16, overgår
til beskatning efter regler om finansielle kontrakter, jf.
lovforslagets § 1, nr. 29, alene gælde for
fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere.
Det foreslås endvidere, at ændringen af
kildeskattelovens § 33 C (lovforslagets § 6,
nr. 3) om succession i fordringer og gæld ved overdragelse af
virksomheder til nærtstående eller visse medarbejdere
tillægges virkning for fordringer, som overdrageren har
erhvervet eller påtaget efter den 27. januar 2010. For
fordringer og gæld, der er erhvervet eller påtaget
forud for denne dato, finder de hidtil gældende regler
anvendelse. Det vil sige, at der ikke vil kunne succederes i
gevinster efter kildeskattelovens § 33 C ved overdragelse
af fordringer i danske kroner i forbindelse med
virksomhedsoverdragelser til nærtstående eller visse
medarbejdere, når fordringerne af overdrageren er erhvervet
før den 27. januar 2010. Dog vil der kunne succederes, hvis
overdrageren driver næring med køb og salg af
fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.
Har overdrageren erhvervet fordringerne på denne dato eller
senere, vil de derimod kunne være omfattet af
successionsreglen.
Til stk. 3
Det foreslås, at nedsættelsen af den
højeste beskatning af positiv kapitalindkomst, jf.
lovforslagets § 9, tillægges virkning fra
indkomståret 2010, idet lempelserne indfases gradvis over 5
år, således at beskatningen i 2014 udgør 42 pct.
Ligeledes foreslås det, at udbredelsen af den eksisterende
bagatelgrænse for fordringer og gæld i fremmed valuta
til også at gælde fordringer i danske kroner samt
forhøjelsen af bagatelgrænsen fra 1.000 kr. til 2.000
kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 16, tillægges
virkning fra indkomståret 2010.
Den skattepligtige kan dog for indkomståret 2010
vælge at opgøre gevinst og tab efter de hidtil
gældende regler i kursgevinstlovens §§ 16 og
23, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009. Det
betyder, at et nettotab på fordringer og gæld i fremmed
valuta kan fradrages, hvis tabet overstiger 1.000 kr. i
modsætning til efter den bagatelgrænse, der efter
forslaget forhøjes til 2.000 kr., jf. forslaget til
kursgevinstlovens § 14, stk. 1, og 23, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6 og 12. Gevinst og tab på
fordringer i danske kroner medregnes da ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst uden hensyntagen til reglen i
kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 2. pkt., som
affattet ved § 1, nr. 6.
Til stk. 4
Reglen om, at fradrag for tab på fordringer betinges af,
at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen, vil alene have
virkning for fordringer erhvervet den 1. januar 2011 eller senere.
Tab på fordringer i fremmed valuta vil således kunne
fradrages uden, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen,
hvis erhvervelsen sket forud for denne dato.
Hvis en skattepligtig person, der ikke er
næringsdrivende, jf. kursgevinstlovens § 13, ejer
fordringer, som er registeret i en værdipapircentral med
samme fondskode eller udstedt på samme vilkår af samme
udsteder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses
de først erhvervede obligationer for de først
afståede i relation til afgørelsen af, om fradrag for
tab på fordringer optaget til handel på regulerede
markeder vil være betinget af, at SKAT har fået
oplysninger om erhvervelsen, jf. forslaget til kursgevinstlovens
§ 26, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr.
23.
Til stk. 5
Det foreslås, at forslaget om, at personer og
dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved
finansiering, jf. kursgevinstlovens § 13, skal
opgøre gevinst og tab efter FIFO-princippet, mens
gennemsnitsmetoden opretholdes for næringsdrivende og
selskaber, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 26,
stk. 3 og 4 (lovforslagets § 1, nr. 23),
tillægges virkning for opgørelsen af gevinst og tab
på fordringer og gæld, hvor afståelsen
henholdsvis frigørelsen eller indfrielsen sker den 27.
januar 2010 eller senere.
For de omfattede personer og dødsboer, der ejer
obligationer registreret i en værdipapircentral, der opfylder
de gældende regler om mindsterenten (blåstemplede), og
dermed er skattefri af gevinst på obligationer erhvervet
inden den 27. januar 2010, jf. lovforslagets § 19,
stk. 5, betyder FIFO-princippet, at den skattefri beholdning
skal anses for afstået inden en eventuel beholdning af
obligationer inden for samme fondskode erhvervet efter den 27.
januar 2010. Tilsvarende gælder fordringer udstedt på
ens vilkår af samme udsteder.
Forslaget indebærer endvidere, at de omfattede personer
og dødsboer, der i dag ejer obligationer, der ikke opfylder
mindsterenten (sortstemplede), eller fordringer eller gæld i
fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens §§ 16 og 23,
hvor gevinst og tab i dag skal opgøres efter
gennemsnitsmetoden, jf. de gældende bestemmelser i
kursgevinstlovens § 26, stk. 2 og 3, fra den 27.
januar 2010 overgår til FIFO-princippet. I den forbindelse
anses de pågældende fordringer for erhvervet den 26.
januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige
disse fordringer. Ligeledes anses gæld, der er stiftet
på samme vilkår af samme udsteder før den 27.
januar 2010 for påtaget den 26. januar 2010 til den
gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige disse
gældsforhold.
Til stk. 6
Det foreslås, at gennemskrivningen m.m. af reglerne om
beskatningen af medlemmernes aktier og andele m.v. i forbindelse
med overgangen til og fra at være en investeringsforening
eller et investeringsselskab tillægges virkning fra 1. januar
2011.
Til stk. 7
Det foreslås, at § 1, nr. 33 og § 6,
nr. 5-9 om fraflytterbeskatning af fordringer og finansielle
kontrakter skal have virkning fra den 1. juli 2010. Det vil sige,
at de gældende regler i kursgevinstlovens § 37
ophæves fra den 1. juli 2010.
Personer, hvis skattepligt ophører eller
skattemæssige hjemsted flyttes den 1. juli 2010 eller senere
omfattes af det nye regelsæt for fraflytterbeskatningen. For
personer, hvis skattepligt er ophørt eller
skattemæssige hjemsted er flyttet før den 1. juli
2010, er konsekvensen, at adgangen til omberegning ophæves
med virkning fra den 1. juli 2010. Tilsvarende vil en
genindtræden af skattepligt til Danmark fra den 1. juli 2010
ikke betyde et bortfald af fraflytterbeskatningen, men at de i
stedet vil være omfattet af reglen om
indgangsværdier.
Til stk. 8
Det foreslås at præciseringen og udvidelsen af
muligheden for, at depotindberetninger kan sikre fradragsretten for
tab på aktier, der i ejertiden er optaget til handel på
regulerede markeder, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens
§ 14, stk. 4 (lovforslagets § 3, nr. 4)
får virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010
eller senere. Dette svarer til virkningstidspunktet for den
nugældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens
§ 14, stk. 4, jf. § 20, stk. 4, i lov
nr. 462 af 12. juni 2009.
Til stk. 9
Det foreslås, at de nye regler for den
skattemæssige behandling af personers
investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger
skal have virkning for investeringsforeningsbeviser, der
afstås den 1. januar 2011 eller senere.
Til stk. 10
Det foreslås, at ophævelsen af adgangen til at
placere etablerings- og iværksætterkontoindskud i
blåstemplede obligationer optaget til handel på et
reguleret marked, som affattet ved § 5, nr. 1 og 2, har
virkning fra den 27. januar 2010.
Da kontohavere kan have placeret etablerings- og
iværksætterkontoindskud i blåstemplede
obligationer optaget til handel på et reguleret marked i
tillid til gældende regler, foreslås det, at fordringer
erhvervet før den 27. januar 2010 fortsat kan anbringes i et
særskilt depot af obligationer optaget til handel på et
reguleret marked. For disse fordringer gælder etablerings- og
iværksætterkontolovens § 4, stk. 1, og
§ 14 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1012
af 5. oktober 2006 som ændret senest ved lov nr. 1278 af 16.
december 2009.
Det vil sige, at en kontohaver kan bibeholde sit
obligationsdepot efter den 27. januar 2010 og overføre
midler til kontantdepotet, når det findes
hensigtsmæssigt. Efter den 27. januar 2010 vil kontohaveren
imidlertid ikke kunne overføre midler fra sit kontantdepot
til sit obligationsdepot.
Til stk. 11
Det foreslås, at ændringerne af reglerne for
opgørelse af minimumsudlodningen fra udloddende
investeringsforeninger skal have virkning for udlodninger, der sker
i investeringsforeningens indkomst 2011 eller senere år.
Udlodningerne i indkomståret 2011 er udlodning af
investeringsforeningens indtjening i indkomståret 2010.
Til stk. 12
Det foreslås, at ophævelsen af ligningslovens
§ 16 C, stk. 7, skal have virkning fra den 1. januar
2011. Ophævelsen hænger sammen med den ændrede
skattemæssige behandling af tab på
investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede
investeringsforeninger. Sidstnævnte foreslås ligeledes
gennemført med virkning fra 1. januar 2011.
Til stk. 13
Det foreslås, at det generelle principskifte for
virkningen af en overgang til og fra at være en
investeringsforening eller et investeringsselskab tillægges
virkning fra den 27. januar 2010.
Til stk. 14
Det foreslås, at ændringerne af
skattekontrollovens § 10 B og konsekvensændringerne
i forbindelse med denne ændring finder anvendelse fra
indberetningen vedrørende kalenderåret 2011.
Væsentligste ændring indeholdt heri er
indførelsen af indberetninger om køb og salg af
obligationer.
Virkningstidspunktet for denne ændring kan af hensyn til
de indberetningspligtiges mulighed for at være klar til
indberetningerne ikke fastsættes til virkningstidspunktet for
ændringerne af reglerne om beskatning af obligationer, jf.
det foreslåede stk. 2. Det foreslås derfor, at de
nye indberetningspligter først får virkning fra det
første kalenderår efter det tidspunkt, hvor de
ændrede beskatningsregler foreslås at have virkning
fra.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9. i de almindelige
bemærkninger.
Det bemærkes, at bestemmelsen er af lempende karakter,
idet mulighederne for at sikre fradragsretten udvides. Dermed kan
ændringen uden videre gennemføres med tilbagevirkende
gyldighed. Bestemmelsen vil dog først kunne administreres,
efter at lovændringen er trådt i kraft, jf.
lovforslagets § 19, stk. 1.
Til stk. 15
Det foreslås, at ændringerne af
skattekontrollovens § 10 A finder anvendelse fra
indberetningen vedrørende kalenderåret 2010.
Væsentligste ændring indeholdt heri er udvidelse
af indberetningspligten vedrørende
obligationsbeholdninger.
Forslaget indebærer, at de ændrede
indberetningsregler får virkning for obligationsbeholdninger
ved første årsskifte efter det tidspunkt, hvor de
ændrede beskatningsregler foreslås at have virkning
fra, jf. stk. 2.
Det foreslås dog, at indberetning vedrørende
indfrielser af obligationer for kalenderåret 2010 fortsat
skal ske efter de hidtil gældende regler. Dette skyldes, at
disse indberetninger foreslås overført til samme
regler, som gælder for indberetning om køb og salg.
Disse regler forslås dog efter stk. 14 først at
få virkning for indberetninger fra kalenderåret
2011.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i de almindelige
bemærkninger.
Til stk. 16
For personer, hvis skattepligt er ophørt, eller hvis
skattemæssige hjemsted er flyttet før den 1. juli
2010, og som har henstand med betaling af fraflytterskatten, er der
behov for en særlig regulering af betaling af
henstandsbeløbet. De hidtidige regler om forfald af
henstandsbeløb ophæves med virkning fra den 1. juli
2010, og disse personer omfattes ikke af de nye regler om forfald
af henstandsbeløb.
På den baggrund foreslås det, at
henstandsbeløbet svarende til gældende regler
forfalder til betaling ved afståelse henholdsvis indfrielse
og ved den skattepligtiges død, at der skal indgives en
meddelelse til SKAT om afståelsen henholdsvis indfrielsen, og
at beløbet skal forrentes, hvis det ikke betales
rettidigt.
Frist for indgivelse af meddelelse er den 1. juli i året
efter afståelses- eller indfrielsesåret henholdsvis
dødsåret. Frist for betaling af forfaldne beløb
er den 1. oktober i året efter afståelses- eller
indfrielsesåret henholdsvis dødsåret med sidste
rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden.
Bilag 1
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1002 af 26. oktober 2009, foretages følgende
ændringer: |
§ 1. -
- - | | |
Stk. 2.
Fordringer og gæld i danske kroner betragtes efter denne lov
som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen
henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere
valutakurser. Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes
som fordringer og gæld i danske kroner, hvis hovedstolen
henholdsvis restgælden reguleres i forhold til danske
kroner. | | 1.§ 1, stk. 2,
ophæves. Stk. 3-7 bliver herefter
stk. 2-6. |
- - - | | |
| | |
§ 6.
Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 7, 8 og
24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved
akkord m.v. | | 2. I § 6 udgår »7,
«. |
| | |
§ 7.
Tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på
lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld
i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med
eller højere end den mindsterente, der fastsættes
efter § 38, jf. § 14. 1. pkt. gælder
ligeledes kun, såfremt gevinst og tab på den fordring,
der modsvarer gælden, ikke omfattes af § 29,
stk. 3. Skattepligtige, der både har fordringer og
gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved
indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme
indkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme
indeks. | | 3.§§ 7 og 9 ophæves. |
Stk. 2.
Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt
indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til
værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette
gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den
pålydende rente er lig med eller højere end den
mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf.
§ 14. | | |
Stk. 3.
Uanset stk. 2 kan der foretages fradrag for tab på
lån, der optages med sikkerhed i | | |
1) fast ejendom, | | |
2) skibe eller | | |
3) direkte hæftelse eller garanti
fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller
regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller
EØS. | | |
Stk. 2.
Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt
indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til
værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette
gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den
pålydende rente er lig med eller højere end den
mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf.
§ 14. | | |
| | |
Stk. 4.
Uanset stk. 2 kan der foretages fradrag for tab på
obligationer eller værdipapirer, som udstedes til
finansiering af lån ydet med sikkerhed som nævnt i
stk. 3, nr. 1-3. For obligationer, der udstedes som en
forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og
obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af
afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet
med sikkerhed som nævnt i stk. 3, nr. 1 og 3, anses
betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne
anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter
emissionen. For obligationer, der udstedes som en
forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og
obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af
afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet
med sikkerhed som nævnt i stk. 3, nr. 2, anses
betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne
anvendes til finansiering af lån senest 4 år efter
emissionen. | | |
| | |
§ 9.
Realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel
virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og
aktieselskaber, der er omfattet af lov om et
skibsfinansieringsinstitut, skal medregne gevinst og tab på
fordringer og gæld ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter lovens almindelige regler, jf. dog
§ 7, stk. 3 og 4, og § 10. | | |
| | |
§ 10.
Realkreditinstitutter, der har tilladelse i henhold til lov om
finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et
skibsfinansieringsinstitut, skal uanset reglerne i § 9
ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og
gæld ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst: | | 4. I § 10, stk. 1, udgår
»uanset reglerne i § 9«. |
1)-6) --- | | |
Stk. 5.
Reglerne i § 9 finder dog anvendelse på gevinst og
tab på lån som nævnt i stk. 1, der skyldes
debitors misligholdelse. Gevinst og tab opgøres på
tidspunktet for engagementets afslutning. Ved engagementets
afslutning forstås det tidspunkt, hvor det overtagne pant
afstås eller overflyttes fra engagementskontoen til
ejendomskontoen. | | 5. I § 10, stk. 5, ændres
»Reglerne i § 9« til: »Lovens
almindelige regler«. |
| | |
§ 14.
Tab på fordringer kan ikke fradrages, jf. dog
§§ 16 og 17. | | 6.§§ 14-16 ophæves, og i
stedet indsættes: |
Stk. 2.
Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af
§§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med
eller højere end mindsterenten efter § 38 på
tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf.
stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på
grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum. 1. pkt.
finder dog anvendelse, hvis kreditor er hovedaktionær i
debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. 1. pkt.
finder endvidere anvendelse, hvis debitor er en person eller et
dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering,
og kreditor er nærtstående til debitor. Som
nærtstående anses den skattepligtiges
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses
ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte
personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt
slægtskabsforhold. | | »§ 14. Gevinst og tab på
fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1.
pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst
eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet
af § 23, overstiger 2.000 kr. Stk. 2.
Tab på fordringer på selskaber, hvorover den
skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på
fordringer på den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold. For fordringer i fremmed valuta
opgøres det ikke-fradragsberettigede tab efter 1. og 2. pkt.
på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for
fordringens erhvervelse. |
Stk. 3.
En debitors overtagelse af en forpligtelse betragtes efter
stk. 2 ikke som påtagelse af en ny forpligtelse,
når forpligtelsens overgang kan gennemføres uden
særlig godkendelse fra kreditor. Endvidere anses overtagelse
af lån ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, hvis
lånet har sikkerhed i fast ejendom, skibe, direkte
hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker,
offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et
land inden for EU eller EØS og lånet er ydet af et
selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver
næringsvirksomhed ved finansiering. | | |
Stk. 4.
En fordring med variabel rente omfattes af stk. 2 og 3. En
sådan fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten,
hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse
medfører, at kursen på fordringen kan afvige
væsentligt fra indfrielseskursen. | | |
| | |
§ 15.
Gevinst på fordringer medregnes i det omfang, den
pågældende fordring er erhvervet for lånte
midler, jf. stk. 2 og 3. | | § 15.
Fradrag for tab efter § 14, stk. 1, på
fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked,
er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden
udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår,
hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om
erhvervelsen af fordringen med angivelse af fordringens identitet,
antallet eller pålydende værdi, anskaffelsestidspunktet
og anskaffelsessummen. |
Stk. 2.
Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at
foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen
har optaget lån, der står i åbenbart misforhold
til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige
virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis
sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart
fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen.
Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med
lånoptagelse. | | Stk. 2.
Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og
skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget
oplysninger om erhvervelsen ved indberetning efter
skattekontrollovens § 10 B eller § 11 H.
Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for
opfyldt, hvis den skattepligtige kan påvise, at de
indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er
ukorrekte. |
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige
godtgør, at de fradragsberettigede udgifter
vedrørende det pågældende lån kun i
forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige
indtægter af de pågældende fordringer.
Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den
skattepligtige godtgør, at det samlede resultat
vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt
efter skat selv uden beskatning efter stk. 1. | | Stk. 3.
For fordringer erhvervet forud for indtræden af skattepligt
her til landet anses betingelserne i stk. 1 for opfyldt, hvis
den tabsgivende fordring indgår i oplysningerne i
erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B,
stk. 4, eller hvis den tabsgivende fordring indgår i
oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der
er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4,
om beholdningen af fordringer ved indtræden af skattepligt
her til landet, som den skattepligtige har indsendt til told- og
skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen
for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet
indtræder. For fordringer, der indgår i en
beholdningsoversigt, jf. § 38 A, anses betingelsen i
stk. 1 ligeledes for opfyldt. Stk. 4.
For fordringer, som i den skattepligtiges ejertid optages til
handel på et reguleret marked uden i forvejen at være
optaget til handel, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt,
hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om
erhvervelsen af fordringen inden udløbet af
selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen
optages til handel på et reguleret marked. Betingelsen i 1.
pkt. anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har
modtaget oplysninger om besiddelsen efter skattekontrollovens
§ 11 B, stk. 6, eller uanset tidsfristen i 1. pkt.
har modtaget oplysninger om besiddelsen ved indberetning efter
skattekontrollovens § 10 A eller oplysning efter
skattekontrollovens § 11 B, stk. 7. Stk. 2, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.« |
| | |
§ 16.
Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes, jf.
dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis
årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og
tab, som omfattes af § 23, overstiger 1.000 kr. Uanset 1.
pkt. kan tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling
ikke fradrages. Tab på fordringer på selskaber,
hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab
på fordringer på den skattepligtiges
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses
ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte
personer, kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Det
ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt. opgøres
på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for
fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne. | | |
| | |
§ 18.
Uanset §§ 13, 16 og 17 kan tab på en fordring
ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen
eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som
følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal
medregnes ved opgørelse af den skattepligtige
indkomst. | | 7. I § 18 ændres »16 og
17« til: »14 og 17«. |
| | |
§ 19.
Hvis personen eller dødsboet driver næringsvirksomhed
ved finansiering, og gælden vedrører denne virksomhed,
medregnes gevinst og tab på gæld ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og 3 og
§ 24 om gevinst som følge af
gældseftergivelse ved akkord m.v. | | 8. I § 19, stk. 1, udgår
»stk. 2 og 3, og «. |
Stk. 2.
Tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på
lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld
i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med
eller højere end den mindsterente, der fastsættes
efter § 38, jf. § 14. Skattepligtige, der
både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan
dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke
overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering
efter udviklingen i samme indeks. | | 9.§ 19, stk. 2-5,
ophæves. |
Stk. 3.
Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt
indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til
værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette
gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den
pålydende rente er lig med eller højere end den
mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf.
§ 14. | | |
Stk. 4.
Uanset stk. 3 kan der foretages fradrag for tab på
lån, der optages med sikkerhed i | | |
1) fast ejendom, | | |
2) skibe eller | | |
3) direkte hæftelse eller garanti
fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller
regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller
EØS. | | |
Stk. 5.
Uanset stk. 3 kan der foretages fradrag for tab på
obligationer eller værdipapirer, som udstedes til
finansiering af lån ydet med sikkerhed som nævnt i
stk. 4, nr. 1-3. For obligationer, der udstedes som en
forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og
obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af
afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet
med sikkerhed som nævnt i stk. 4, nr. 1 og 3, anses
betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne
anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter
emissionen. For obligationer, der udstedes som en
forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og
obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af
afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet
med sikkerhed som nævnt i stk. 4, nr. 2, anses
betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne
anvendes til finansiering af lån senest 4 år efter
emissionen. | | |
| | |
§ 22.
Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at
fordringens værdi på tidspunktet for debitors
påtagelse af gælden overstiger det beløb, som
debitor skal indfri, skal debitor medregne denne gevinst.
§ 25 og § 26, stk. 4, anvendes ikke. En
debitors overtagelse af en gæld, der er stiftet på de
vilkår, som er nævnt i 1. pkt., betragtes som stiftelse
af en ny gæld. I disse tilfælde opgøres den
skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem
fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det
beløb, som debitor skal indfri. Reglen i 1. pkt.
gælder ikke, hvis kreditor er et selskab eller en person
eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved
finansiering, og fordringen (obligationslånet) ydet med
sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og
§ 19, stk. 4, er baseret på obligationer, der
ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets
udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af et
lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder
før lånets udbetaling, og lånet er baseret
på obligationer, der ikke oversteg pari på
tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt. gælder reglen i 1. pkt.
ikke, hvis kreditor er et selskab eller en person eller et
dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering,
og fordringen (obligationslånet) ydet med sikkerhed som
nævnt i § 7, stk. 3, og § 19,
stk. 4, ved debitors påtagelse af forpligtelsen er
forrentet med mindsterenten efter § 38, jf.
§ 14. | | 10.§ 22, stk. 1, 5. pkt., og
6. pkt. ophæves, og i stedet
indsættes: »Reglen i 1. pkt. gælder ikke
lån er ydet af et selskab, en person eller et dødsbo,
der driver næringsvirksomhed ved finansiering, med sikkerhed
i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse eller garanti
fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller
regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller
EØS, hvis lånet enten er baseret på
obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for
lånets udbetaling, eller er ydet på grundlag af et
lånetilbud afgivet mindre end 6 måneder før
lånets udbetaling, og lånet er baseret på
obligationer, der ikke oversteg pari på
tilbudstidspunktet.« |
Stk. 2.
Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at
fordringen forrentes med en pålydende rente, der har
varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid,
skal gevinst, som ikke er omfattet af stk. 1, og som en
debitor realiserer ved frigørelse for gæld
ifølge en sådan fordring, medregnes. Reglen i 1. pkt.
gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis og
lånet ydet med sikkerhed som nævnt i § 7,
stk. 3, og § 19, stk. 4, er baseret på
fastforrentede obligationer eller værdipapirer og kreditor er
et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver
næringsvirksomhed ved finansiering. | | 11. I § 22, stk. 2 og 3, ændres »§ 7,
stk. 3, og § 19, stk. 4« til:
»stk. 1, 5. pkt., nr. 1-3«. |
Stk. 3.
Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel
eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner,
medregnes, hvis lånet er ydet med sikkerhed som nævnt i
§ 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, af et
selskab eller en person eller et dødsbo, der driver
næringsvirksomhed ved finansiering. Det gælder dog ikke
indfrielse, som foretages af sælger, og indfrielse, som
foretages af køber i forbindelse med overdragelse af fast
ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til
indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6
måneder efter afståelsestidspunktet henholdsvis
anskaffelsestidspunktet og der for sælger henholdsvis
køber er tale om første indfrielse inden for det
pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved
ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen
sker ved ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt.
finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse af en
ejendom til et selskab mv. som nævnt i selskabsskattelovens
§§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens
§ 1, hvor personen og dennes ægtefælle
på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller
aftale har bestemmende indflydelse på selskabets
handlemåde. Bestemmende indflydelse på grund af
aktiebesiddelse foreligger altid ved ejerskab eller rådighed
over stemmerettigheder, således at der direkte eller
indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes
over mere end 50 pct. af stemmerne. | | |
Stk. 4.
--- | | |
| | |
§ 23.
Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det
omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22.
1. pkt. gælder dog alene, hvis årets nettogevinst eller
nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af
§ 16, overstiger 1.000 kr. | | 12.§ 23, 2. pkt. ophæves og i
stedet indsættes: »1. pkt. finder dog alene
anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt
med nettogevinster og nettotab omfattet af § 14
overstiger 2.000 kr. Gæld i danske kroner anses som
gæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i
forhold til en eller flere valutakurser. Gæld i fremmed
valuta betragtes som gæld i danske kroner, hvis
restgælden reguleres i forhold til danske
kroner.« |
| | |
§ 25.
- - - | | |
Stk. 3.
Skattepligtige omfattet af § 12 kan uanset stk. 8
vælge at opgøre gevinst og tab efter
realisationsprincippet, for så vidt angår gæld,
der er omfattet af § 19, stk. 2, § 19,
stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19,
stk. 5. Valget skal træffes samlet for gæld, der
er omfattet af henholdsvis § 19, stk. 2,
§ 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og
§ 19, stk. 5. Når realisationsprincippet er
valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. | | 13.§ 25, stk. 3,
ophæves. Stk. 4-12 bliver herefter
stk. 3-11. |
Stk. 4.
Skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer. 1. pkt. omfatter ikke fordringer omfattet af
§ 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt
vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.
1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for fordringer omfattet af
stk. 7. Endvidere omfatter 1. og 2. pkt. ikke fordringer
omfattet af stk. 9 og fordringer, hvor den skattepligtige
efter stk. 10-12 har valgt at anvende reglerne i stk. 9.
Endelig finder 2. pkt. ikke anvendelse for
livsforsikringsselskaber. | | 14. I § 25, stk. 4, der bliver
stk. 3, ændres »stk. 7« til:
»stk. 5«, »stk. 10-12« til:
»stk. 8-10« og »stk. 9« til:
»stk. 7«. |
Stk. 5.
Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer, der ikke er omfattet af stk. 4, 1. pkt.,
stk. 7 eller stk. 9-12, og ved opgørelsen af
gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel
på et reguleret marked og på gæld i fremmed
valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret
marked. Valget skal træffes samlet for fordringer omfattet af
§ 4, fordringer, der er erhvervet som vederlag for
leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, øvrige
fordringer, gæld, der er optaget til handel på et
reguleret marked, og gæld i fremmed valuta, der ikke er
optaget til handel på et reguleret marked. Når
lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun
ændres efter tilladelse fra told- og
skatteforvaltningen. | | 15. I § 25, stk. 5, der bliver
stk. 4, ændres »stk. 4« til:
»stk. 3«, »stk. 7« til:
»stk. 5« og »stk. 9-12« til:
»stk. 7-10«. |
Stk. 6.
Skattepligtige omfattet af § 2 kan uanset stk. 5 og
8 vælge at opgøre gevinst og tab efter
realisationsprincippet, for så vidt angår gæld,
der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 7,
stk. 2. Valget skal træffes samlet for gæld, der
er omfattet af henholdsvis § 7, stk. 1, og
§ 7, stk. 2. Når realisationsprincippet er
valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. | | 16.§ 25, stk. 6, der bliver
stk. 5, ophæves. Stk. 7-12 bliver herefter
stk. 5-10. |
Stk. 7.
Realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel
virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og
aktieselskaber, der er omfattet af lov om et
skibsfinansieringsinstitut, skal anvende lagerprincippet for
samtlige fordringer og gæld, jf. dog stk. 9. Endvidere
skal selskaber mv., der er koncernforbundet med et af de i 1. pkt.
nævnte institutter, jf. lov om finansiel virksomhed
§ 5, stk. 1, nr. 7 anvende lagerprincippet for
samtlige fordringer og gæld. Institutter, der udøver
virksomhed gennem samme selskab mv., anses i relation til lov om
finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 7, for at
udgøre ét institut. | | 17. I § 25, stk. 7, der bliver
stk. 5, ændres »stk. 9« til:
»stk. 7«. |
Stk. 8.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en anden
opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4 og 7. Er
en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte
opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra
told- og skatteforvaltningen. | | 18. I § 25, stk. 8, der bliver
stk. 6, ændres »4 og 7« til: »3 og
5«. |
- - - | | |
Stk. 10.
I stedet for at medregne tab på udlån og garantier m.v.
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne
i stk. 1 og 4-6 kan finansieringsselskaber, som opfylder
betingelserne i stk. 12, vælge én gang for alle
at anvende reglerne i stk. 9 for samtlige de udlån og
garantier m.v., der vedrører aktiviteterne, som er
nævnt i litra a-m i stk. 12, nr. 2. Meddelelse om
anvendelse af reglerne i stk. 9 skal indsendes til told- og
skatteforvaltningen senest den 1. december i det indkomstår,
hvor reglerne ønskes anvendt første gang, idet
meddelelsen skal være vedlagt en erklæring afgivet af
en statsautoriseret revisor, hvorved det attesteres, at betingelsen
i stk. 12, nr. 2, er opfyldt. Overskrides fristen i 3. pkt.,
kan reglerne i stk. 9 først anvendes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra og med det
efterfølgende indkomstår. | | 19. I § 25, stk. 10, der bliver
stk. 8, ændres »og 4-6« til: », 3 og
4«, tre steder »stk. 12« til:
»stk. 10« og tre steder »stk. 9«
til: »stk. 7«. |
Stk. 11.
Såfremt et selskab, efter at selskabet har valgt at anvende
reglerne i stk. 6, ikke længere opfylder betingelserne i
stk. 12, bortfalder adgangen til at anvende reglerne i
stk. 9 én gang for alle. For så vidt angår
betingelsen i stk. 12, nr. 2, indebærer en manglende
overholdelse heraf i én fortløbende periode på
maksimalt 3 år dog ikke, at adgangen til at anvende reglerne
i stk. 9 bortfalder. Told- og skatteforvaltningen kan tillade,
at et selskab kan anvende reglerne i stk. 9 efter
udløbet af den periode, der er angivet i 2. pkt., selv om
betingelsen i stk. 12, nr. 2, fortsat ikke er opfyldt.
Tilladelsen kan gøres tidsbegrænset. | | 20. I § 25, stk. 11, der bliver
stk. 9, ændres »stk. 6« til:
»stk. 7«, tre steder »stk. 9«
til: »stk. 7« og tre steder
»stk. 12« til: »stk. 10«. |
Stk. 12.
Anvendelse af reglerne i stk. 10 er betinget af, at | | 21. I § 25, stk.12, der bliver
stk. 10, ændres »stk. 10« til:
»stk. 8«. |
1) selskabet er et aktie- eller
anpartsselskab eller en herværende filial af et udenlandsk
finansieringsselskab, der er hjemmehørende i et land inden
for EU/EØS, | | |
2) selskabet som hovedvirksomhed erhverver
kapitalinteresser eller udøver en eller flere af
aktiviteterne, som er nævnt i litra a til k i følgende
liste: | | |
a) Udlånsvirksomhed. | | |
b) Finansiel leasing. | | |
c) Betalingsformidling. | | |
d) Udstedelse og administration af
betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler). | | |
e) Sikkerhedsstillelse og garantier. | | |
f) Transaktioner for egen eller kunders
regning vedrørende | | |
1) pengemarkedsinstrumenter (checks,
veksler, indskudsbeviser m.v.), | | |
2) valutamarkedet, | | |
3) finansielle futures og options, | | |
4) valuta- og renteinstrumenter og | | |
5) værdipapirer. | | |
g) Medvirken ved emission af
værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed. | | |
h) Rådgivning til virksomheder
vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed
beslægtede spørgsmål og rådgivning samt
tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af
virksomheder. | | |
i) Pengeformidling (money broking). | | |
j) Porteføljeadministration og
-rådgivning. | | |
k) Opbevaring og forvaltning af
værdipapirer. | | |
l) Kreditoplysninger. | | |
m) Boksudlejning. | | |
3) selskabet anvender kalenderåret
som regnskabsår og | | |
4) selskabet ved udarbejdelse af
årsrapporten anvender reglerne i årsregnskabslovens
afsnit V, og at årsrapporten revideres af en statsautoriseret
revisor. | | |
| | |
§ 26.
--- | | |
Stk. 2.
Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen
mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som
anskaffelsessum anvendes kursværdien på
erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige
godtgør at have erhvervet fordringen for et højere
beløb. Stk. 2.
Ved afståelse af obligationer, som er registreret i en
værdipapircentral, anvendes den gennemsnitlige
anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme
fondskode. Stk. 3.
Hvis en skattepligtig ejer fordringer i fremmed valuta, som er
udstedt på ens vilkår af samme udsteder og erhvervet
på forskellige tidspunkter, anvendes den gennemsnitlige
anskaffelsessum for samtlige fordringer. Tilsvarende gælder
for gæld i fremmed valuta. - - - Stk. 5.
Hvis fordringen eller gælden er erhvervet eller stiftet
før skattepligtens indtræden, finder reglerne i
§ 36 om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen
anvendelse. Ved ophør af skattepligt eller
skattemæssigt hjemsted her i landet, finder reglerne i
§ 37 anvendelse i forbindelse med opgørelse af
gevinst og tab på fordringer og gæld efter
stk. 1-4. | | 22.§ 26, stk. 2 og 3, ophæves. Stk. 4 og 5 bliver herefter
stk. 2 og 3. 23. I § 26 indsættes efter
stk. 4, som bliver stk. 2, som nye stykker: »Stk. 3. Skattepligtige omfattet
af §§ 2 eller 13 skal ved afståelse af
fordringer, som er registreret i en værdipapircentral inden
for samme fondskode, eller fordringer udstedt på samme
vilkår af samme udsteder, anvende den gennemsnitlige
anskaffelsessum for samtlige disse fordringer. Tilsvarende anvendes
for gæld omfattet af § 19, udstedt på samme
vilkår af samme udsteder, den gennemsnitlige anskaffelsessum
for samtlige disse gældsforhold. Stk. 4.
Hvis en skattepligtig omfattet af § 12, der ikke driver
næringsvirksomhed ved finansiering, jf. § 13, ejer
fordringer, som er registreret i en værdipapircentral inden
for samme fondskode, eller er udstedt på samme vilkår
af samme udsteder, anses de først erhvervede fordringer for
de først afståede. Tilsvarende anses den gæld,
der er optaget først, for først indfriet, hvis
gælden er optaget på samme vilkår hos samme
långiver.« 24.§ 26, stk. 5,
ophæves. |
| | |
§ 26
A. - - - | | |
Stk. 2.
Det ikkefradragsberettigede tab, jf. § 4, stk. 1, og
§ 16, 3.-5. pkt., opgøres på grundlag af den
oprindelige anskaffelsessum henholdsvis afståelsessummen
omregnet til valutakursen på tidspunktet for fordringens
erhvervelse. Det herefter opgjorte tab omregnes med valutakursen
på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens
§ 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den
skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens erhvervelse til
fordringens afståelse. | | 25. I § 26 A, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 16, 3.-5. pkt.« til:
»§ 14, stk. 2«. |
Stk. 3.
Ved opgørelser efter § 26, stk. 4, af det
ikkefradragsberettigede tab, jf. § 7, stk. 2, og
§ 19, stk. 3, anvendes gældens værdi i
danske kroner ved påtagelsen henholdsvis gældens
værdi i danske kroner ved frigørelsen omregnet til
valutakursen ved påtagelsen. Det herefter opgjorte tab
omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet, jf.
skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for
hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta fra
påtagelsen af gælden til frigørelsen. | | 26.§ 26 A, stk. 3,
ophæves. |
| | |
§ 27.
- - - | | |
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, for så vidt
angår udlån med sikkerhed som nævnt i
§ 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af
andre selskaber end dem, der er nævnt i stk. 1, eller en
person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed
ved finansiering, hvis selskabet, personen eller dødsboet
har valgt at opgøre gevinst og tab på fordringer og
gæld efter lagerprincippet. | | 27. I § 27, stk. 3, § 30,
stk. 1, nr. 3, og § 30,
stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 7,
stk. 3, og § 19, stk. 4« til:
»§ 22, stk. 1, 5. pkt.«. |
| | |
§ 30.
§ 29 anvendes ikke på | | |
1)-2) - - - | | |
3) kurssikring ved optagelse,
refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af lån med
sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og
§ 19, stk. 4, ydet af et selskab eller af en person
eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved
finansiering | | |
4)-8) - - - | | |
Stk. 3.
Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten
eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for
hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke
afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for
køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens
§ 7 H eller ligningslovens § 28. For så
vidt angår kurssikring ved rentetilpasning, omfatter
stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler
vedrørende lån med sikkerhed som nævnt i
§ 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af
et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver
næringsvirksomhed ved finansiering, der i forbindelse med
overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor, opsiges
på vilkår som nævnt i § 22,
stk. 3, 2.-4. pkt., eller opsiges i tilfælde som
nævnt i § 22, stk. 4. | | |
- - - | | |
§ 29.
Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, eller
§ 12 skal medregne gevinst og tab på
terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og
tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i
kapitel 7. | | 28. I § 29, stk. 1, § 31,
stk. 1, og § 31 A,
stk. 1, udgår », jf.
§ 9,«. |
- - - | | |
Stk. 3.
Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab
på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og
5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til
udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og
andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter,
som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog
§ 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke,
hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16
eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af
Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller
nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller
ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i
tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks
inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater.
Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der
ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at
være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis
i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for
fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks
som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme
område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med
regulering på grundlag af den pågældende valuta.
Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at
vedrøre samme område. | | 29. I § 29, stk. 3, 2. pkt.,
udgår »eventuel gevinst hos personer er omfattet af
§ 16 eller «. |
| | |
§ 31.
Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, kan
fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt
til at afstå aktier i det omfang, det angives i
stk. 2-4. 1. pkt. omfatter kun kontrakter, der indeholder ret
eller pligt til at afstå aktier i selskaber, hvori den
skattepligtige eller koncernforbundne selskaber, jf. § 4,
stk. 2, ejer aktier, der er omfattet af definitionerne i
aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, og
kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå
aktier i det selskab, der er udsteder eller erhverver af
kontrakten. 1. pkt. gælder dog ikke selskaber mv., der er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17. 1. pkt.
gælder endvidere ikke for livsforsikringsselskaber omfattet
af selskabsskattelovens § 13, stk. 3-8. - - - | | |
| | |
§ 31
A. Skattepligtige omfattet af § 2, jf.
§ 9, der har valgt realisationsbeskatning af
porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 9, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder
ret eller pligt til at afstå aktier, der ikke er optaget til
handel på et reguleret marked eller på en multilateral
handelsfacilitet, i det omfang det fremgår af
stk. 2-4. - - - | | |
| | |
§ 33.
Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som
forskellen mellem værdien af kontrakten ved
indkomstårets udløb og værdien ved
indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten
anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab
som forskellen mellem værdien ved indkomstårets
udløb og kontraktens anskaffelsessum. Hvis kontrakten er
anskaffet før skattepligtens indtræden, finder
reglerne i selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven og
kildeskatteloven om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen
anvendelse, jf. § 36. Er kontrakten realiseret i
indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen
mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens
værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten
anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres
gevinst eller tab som forskellen mellem
afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles
kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv
for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og
til markedsværdien på afviklingsdagen. - - - | | 30.§ 33, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves. |
| | |
§ 34.
- - - | | |
Stk. 2. I
tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende
investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19 eller en
bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens
§ 16 C, ændrer skattemæssig status,
således at medlemmerne beskattes som deltagere i et
interessentskab, uden at foreningen eller selskabet opløses,
anses fordringer og gæld og finansielle kontrakter for
afstået og derefter anskaffet igen på
ændringstidspunktet. De anses for afstået og anskaffet
til handelsværdien på det pågældende
tidspunkt. | | 31.§ 34, stk. 2- 4,
ophæves. |
Stk. 3.
For medlemmerne i en investeringsforening, der beskattes som
deltagere i et interessentskab, og som derefter overgår til
beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende
investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a, eller af et
investeringsselskab som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 19, behandles overgangen som afståelse til
handelsværdien på det pågældende tidspunkt.
For foreningen behandles overgangen som anskaffelse. | | |
Stk. 4.
For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et
interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer
af en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en
kontoførende investeringsforening som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, anses
overgangen ikke som afståelse af interessentskabets aktiver
og passiver. For investeringsforeningen anses aktiver og passiver
for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til
den oprindelige anskaffelsessum. | | |
| | 32. Efter § 34 indsættes: »§ 34
A. Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, en
udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16
C, eller et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 19, skifter skattemæssig status, således at
medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, uden at
foreningen eller selskabet opløses, finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 7,
tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer,
gæld og finansielle kontrakter. Stk. 2.
For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et
interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en
akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5a, eller et investeringsselskab,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 8,
tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer,
gæld og finansielle kontrakter. Stk. 3.
For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et
interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en
udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16
C, eller en kontoførende forening, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 9,
tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer,
gæld og finansielle kontrakter.« |
| | |
§ 37.
Gevinst og tab på fordringer og gæld samt kontrakter
omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis
gevinsten eller tabet vedrører en fordring, gæld eller
kontrakt, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne
skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges
død. Når en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved
anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør af
skattepligt. Stk. 2.
Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1,
opgøres efter reglerne i §§ 25-26 A og 32-34,
dog at værdien ved realisationen træder i stedet for
afståelses- eller indfrielsessummen. Hvis den skattepligtige
anvender lagerprincippet og værdien ved udløbet af det
indkomstår, hvor skattepligten ophører, er lavere end
værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret,
eller fordringen, gælden eller kontrakten afstås eller
indfries efter skattepligtsophøret, men inden udløbet
af det indkomstår, hvor skattepligten ophører, til et
beløb, der er lavere end værdien på tidspunktet
for skattepligtsophøret, træder værdien ved
indkomstårets udløb henholdsvis afståelses-
eller indfrielsessummen i stedet for værdien ved
realisationen (skattepligtsophøret) ved opgørelse af
gevinst og tab efter stk. 1. For køberetter til aktier,
der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan den
skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige
gevinst efter stk. 1, jf. stk. 9, som forskellen mellem
udnyttelseskursen og kursen på den pågældende
aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet
for efter reglen i 1. pkt. Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har
været skattepligtige efter kildeskattelovens
§§ 1 eller 2, i en eller flere perioder på i
alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før
skattepligtsophøret. Reglerne i stk. 1 gælder dog
også, hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet fra den
skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder
betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder
ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens
skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33
C. Stk. 4.
Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E
få henstand med betaling af skatter beregnet efter
stk. 1, forudsat at gevinst eller tab ved fraflytningen m.v.
skal opgøres efter realisationsprincippet. | | 33.§§ 37 og 38 ophæves og i stedet
indsættes: «§ 37. For skattepligtige omfattet af
§ 12 betragtes gevinst og tab på fordringer og
kontrakter omfattet af denne lov som realiseret, hvis gevinsten
eller tabet vedrører en fordring eller kontrakt, der
omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt
ophører af anden grund end den skattepligtiges død,
jf. dog stk. 2 og 3. Når en person efter bestemmelserne
i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved
anvendelse af reglen i 1. pkt. og stk. 2-7 og
§§ 38-38 B med ophør af skattepligt. Stk. 2.
Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der på
tidspunktet for skattepligtens ophør har en beholdning af
fordringer og kontrakter med en samlet kursværdi på
100.000 kr. eller mere. Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har
været skattepligtige efter kildeskattelovens
§§ 1 eller 2 af gevinst på fordringer og
kontrakter i en eller flere perioder på i alt mindst 7
år inden for de seneste 10 år før
skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt
hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis
fordringen eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges
ægtefælle, og denne opfylder betingelserne i 1. pkt.
Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige,
der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling
efter kildeskattelovens § 33 C. Betingelserne i 1. pkt.
gælder ikke for personer, der efter § 38 B har
fået nedsat handelsværdien af fordringer og kontrakter,
der på tilflytningstidspunktet fortsat indgik på den i
§ 38 A, stk. 1 nævnte
beholdningsoversigt. Stk. 4.
Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1,
opgøres efter reglerne i §§ 25-26 A og
§§ 32-34 A, dog således at værdien ved
realisationen træder i stedet for afståelsessummen.
Hvis den skattepligtige anvender lagerprincippet, og værdien
ved udløbet af det indkomstår, hvor skattepligten
ophører, er lavere end værdien på tidspunktet
for skattepligtsophøret, træder værdien ved
indkomstårets udløb i stedet for værdien ved
realisationen (skattepligtsophøret) ved opgørelsen af
gevinst og tab efter stk. 1. Hvis den skattepligtige anvender
lagerprincippet, og fordringen eller kontrakten afstås efter
skattepligtsophøret, men inden udløbet af det
indkomstår, hvor skattepligten ophører, til et
beløb, der er lavere end værdien på tidspunktet
for skattepligtsophøret, træder afståelsessummen
i stedet for værdien ved realisationen
(skattepligtsophøret) ved opgørelsen af gevinst og
tab efter stk. 1. For køberetter til aktier, der er
omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan den
skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige
gevinst efter stk. 1, jf. stk. 6, som forskellen mellem
udnyttelseskursen og kursen på den pågældende
aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet
for efter reglen i 1. pkt. |
Stk. 5.
Ved afståelse eller indfrielse af fordringer, gæld og
kontrakter eller ved den skattepligtiges død, efter at der
er indtrådt skattepligt efter stk. 1, kan den
skattepligtige vælge for disse fordringer m.v. at
opgøre gevinsten eller tabet på grundlag af
afståelses- eller indfrielsessummen henholdsvis værdien
på dette tidspunkt. Adgangen til omberegning efter 1. pkt. er
betinget af, at gevinst eller tab ved fraflytningen m.v. er opgjort
efter realisationsprincippet. Endvidere er adgangen til omberegning
efter 1. pkt. betinget af, at der ved fraflytningen m.v. og ved den
senere afståelse indgives selvangivelse til told- og
skatteforvaltningen. Stk. 6.
Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne
eller Grønland af gevinst ved afståelse eller
indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1
eller stk. 5 i det omfang, den betalte skat vedrører
gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget kan dog
højst udgøre et beløb, der svarer til den
danske skat. Hvis der er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med
Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke
fradrag for et større skattebeløb end det, som denne
stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget
krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der
sker beskatning ved ophør af skattepligt for fordringer,
gæld eller kontrakter, der har været omfattet af
skattepligt efter kildeskattelovens § 2, gives der dog
ikke fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen
er hjemmehørende. | | Stk. 5.
Der beregnes skat af den samlede nettogevinst opgjort efter
stk. 4, der anses for realiseret efter stk. 1. Der gives
henstand med betaling af den beregnede skat efter reglerne i
§ 38 og § 38 A, i det omfang gevinst og tab ved
skattepligtsophøret skal opgøres efter
realisationsprincippet. Stk. 6.
Reglerne i stk. 1-5, jf. § 29, finder tilsvarende
anvendelse for aftaler om køb og salg af aktier, uanset at
de pågældende aftaler er omfattet af § 30,
stk. 1, nr. 5, og dermed ellers skal behandles efter
skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 30,
stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for
køberetter til aktier omfattet af ligningslovens
§ 28, stk. 4 eller 5. |
Stk. 7.
For fordringer, gæld og kontrakter, hvor der er
indtrådt skattepligt efter stk. 1, men som på ny
omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at
betale skat af gevinst på fordringer m.v., der ikke er
afstået eller indfriet, forudsat at gevinst ved fraflytningen
m.v. er opgjort efter realisationsprincippet. Ved senere
afståelse eller indfrielse opgøres gevinst eller tab
på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum, idet
gevinsten eller tabet behandles efter lovens almindelige
regler. | | |
Stk. 8.
Nedsættes skatten efter stk. 5 eller 6 eller bortfalder
pligten til at betale skat efter stk. 7, tilbagebetales
eventuel for meget betalt skat efter anmodning med en
rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra
betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. | | |
Stk. 9.
Reglerne i stk. 1-8, jf. § 29, finder tilsvarende
anvendelse for aftaler om køb og salg af aktier, uanset om
de pågældende aftaler er omfattet af § 30,
stk. 1, nr. 5, og dermed ellers skal behandles efter
skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 30,
stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for
køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens
§ 28, stk. 4 eller 5. | | |
Stk. 10.
Reglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, og
§ 26 B gælder ikke for overdragelse af fordringer
og kontrakter omfattet af stk. 1 og aftaler omfattet af
stk. 9 mellem ægtefæller, der efter reglerne i
kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af
ægtefællerne skattemæssigt er
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland. | | |
| | |
§ 38.
Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og
juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten for det
følgende halvår beregnes på grundlag af et
simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af
Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv
obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15.
december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres
med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne
serier, der optages til handel på Københavns
Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer, hvor
kursen er over pari samt indeksregulerede obligationer.
Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede
gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste
hele antal procentpoints. Mindsterenten offentliggøres
senest femtesidste børsdag forud for den periode, hvori
mindsterenten skal gælde. Stk. 2.
Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 1, 3. pkt., i 10
på hinanden følgende børsdage i perioden fra og
med 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsen af
en ordinær beregningsperiode efter stk. 1, mere end 2
procentpoints højere eller mere end 1 procentpoint lavere
end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets eller
resten af halvårets mindsterente, beregnes mindsterenten
efter stk. 1, 4. pkt., på grundlag af et simpelt
gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse 10
børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 1,
2. pkt. Den således beregnede mindsterente er gældende
for perioden fra og med den 10. børsdag efter den sidste af
de nævnte 10 børsdage. Forhøjelse af
mindsterenten efter 1. og 2. pkt. får tidligst virkning den
20. børsdag efter den senest forudgående ændring
af mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted,
hvis restperioden er mindre end 20 børsdage. Stk. 3. Mindsterenten er 2½
pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af
realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel
virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark,
Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk A/S. Dette gælder tillige
fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter. 1. og 2. pkt.
gælder dog kun obligationer og fordringer, som reguleres
fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede
forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Ved anvendelse af
§ 14, stk. 2, 3. pkt., ses bort fra den tilsagte
regulering efter de nævnte indeks. 1. pkt. omfatter endvidere
obligationer, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond til
finansiering af skibe, når skriftlig aftale om bygning af et
skib er indgået senest den 31. december 1993 med aftalt
levering senest den 31. december 1996. | | § 38.
Personer kan få henstand med betaling af den beregnede skat,
jf. § 37, stk. 5 og 6, når betalingen skyldes
ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1,
eller at personen efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet hjemmehørende uden
for Danmark, jf. § 37, stk. 1, 2. pkt. Stk. 2.
Henstand efter stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytning
m.v. indgives selvangivelse til told- og skatteforvaltningen. Der
skal indgives en beholdningsoversigt, jf. § 38 A,
stk. 1, sammen med selvangivelsen. Gives der udsættelse
med indgivelse af selvangivelsen efter skattekontrollovens
§ 4, stk. 4, skal selvangivelse og
beholdningsoversigt være indgivet inden denne frist. Stk. 3.
Sker personens fraflytning m.v. til et land, der ikke er omfattet
af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om
bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF
af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv
79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv
92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv
2001/44/EF af 15. juni 2001, er henstand efter stk. 1
endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed.
Sikkerheden skal stå i passende forhold til
henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier,
obligationer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Stk. 4.
Indgives selvangivelse og beholdningsoversigt, jf. stk. 2,
ikke rettidigt, bortfalder retten til henstand, og skatten anses
for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være
forfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med
renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint
pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt. Stk. 5.
Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af
fristen for indgivelse af selvangivelse og beholdningsoversigt som
nævnt i stk. 2, jf. stk. 4. § 38
A. Ved henstand efter § 38 skal der udarbejdes en
beholdningsoversigt over de fordringer og kontrakter med
opgørelse efter realisationsprincippet, som personen er ejer
af på fraflytningstidspunktet. Fordringer og kontrakter, hvor
den beregnede skat, jf. § 37, stk. 5 og 6, er
betalt, skal dog ikke medtages i beholdningsoversigten. Endvidere
etableres der en henstandssaldo, der udgøres af den
beregnede skat (henstandsbeløbet). Henstandsbeløbet
forfalder til betaling efter reglerne i stk. 2-7. |
| | Stk. 2.
Ved afståelse af fordringer, der indgår på
beholdningsoversigten, foretages der en opgørelse af gevinst
eller tab. Opgørelsen sker pr. afstået fordring og
foretages på grundlag af fordringens anskaffelsessum og
afståelsessummen. Ved fordringens anskaffelsessum
forstås den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter
§ 37, stk. 4, idet tab dog højst kan
opgøres til forskellen mellem fordringens værdi
på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen. Ved
afståelse anses de først erhvervede fordringer for de
først afståede. Ved afståelse med gevinst finder
reglen i stk. 3 anvendelse, og ved afståelse med tab
finder reglen i stk. 4 anvendelse. 1.-5. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for kontrakter, der indgår på
beholdningsoversigten. |
| | Stk. 3.
Der beregnes skat af den opgjorte gevinst efter reglerne i
personskattelovens § 8 a. I den beregnede skat gives der
fradrag for skat, der er betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland efter reglerne i
ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den
beregnede skat den skat, der er betalt i udlandet, forfalder det
overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives
med beløbet, når det er betalt. Stk. 4.
Der beregnes en negativ skatteværdi af det opgjorte tab
på grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a.
Henstandssaldoen nedskrives med et beløb svarende til den
beregnede negative skatteværdi. Kan der efter de udenlandske
regler, som personen er omfattet af, opgøres et tab, som
personen har fradrag for i det pågældende land,
beregnes der en negativ skatteværdi heraf. Et beløb
svarende til den beregnede negative skatteværdi forfalder til
betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når
det er betalt. Stk. 5.
Ved nedskrivning af henstandssaldoen efter stk. 3 og 4 kan
saldoen ikke nedskrives til mindre end 0 kr. Stk. 6.
Personens død sidestilles med en afståelse af alle de
fordringer og kontrakter, der indgår på
beholdningsoversigten. Reglerne i stk. 2-4 og 7-9 finder
tilsvarende anvendelse. |
| | Stk. 7.
Når alle de fordringer, der indgår på
beholdningsoversigten, er afstået, bortfalder den eventuelt
resterende henstandssaldo. Henstandssaldoen bortfalder dog ikke,
hvis personen har uudnyttede realiserede tab, som kan
fremføres til fradrag i senere indkomstår. Stk. 8.
Der skal indgives selvangivelse for hvert indkomstår, hvor
der er en positiv henstandssaldo. Selvangivelsesfristen er den 1.
juli i året efter indkomstårets udløb.
Udløber selvangivelsesfristen en fredag eller en
lørdag, kan selvangivelse rettidigt foretages den
følgende søndag. Indgives selvangivelse ikke
rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der
står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told-
og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for
indgivelse af selvangivelse. Stk. 9.
Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 3, 4, 6
og 8 er den 1. oktober i året efter indkomståret
henholdsvis dødsåret med sidste rettidige betalingsdag
den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige
indbetalingsdag på en helligdag eller en lørdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag. Betales
beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb
med renten efter § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af
0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen
at regne. |
| | |
| | § 38
B. Får personen på ny skattemæssigt
hjemsted i Danmark, finder reglen i § 36 anvendelse for
fordringer og kontrakter, der indgik på
beholdningsoversigten, og som personen fortsat ejer. Er der
på dette tidspunkt fortsat en henstandssaldo, skal der dog
ske en nedsættelse af handelsværdien for de fordringer
og kontrakter, der på tilflytningstidspunktet fortsat
indgår på beholdningsoversigten. Handelsværdien
nedsættes med det laveste af følgende
beløb: 1) Det resterende skattebeløb, der
indgår på henstandssaldoen på
tilflytningstidspunktet, omregnet til indkomstgrundlag baseret
på reglerne i personskattelovens § 8 a. 2) Den samlede nettogevinst på de
fordringer og kontrakter, som personen ejer på
tilflytningstidspunktet, opgjort på grundlag af
handelsværdien på tilflytningstidspunktet og den
anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 37,
stk. 4. Stk. 2.
Den i stk. 1, nr. 2, nævnte samlede nettogevinst
opgøres ved, at der for hver fordring og kontrakt, som
fortsat indgår på beholdningsoversigten, foretages en
opgørelse af gevinst eller tab, idet opgjorte tab
fragår i opgjorte gevinster. Hvis nettoopgørelsen
efter 1. pkt. fører til en samlet gevinst på 0 kr.
eller et samlet nettotab, skal der ikke ske en regulering af
handelsværdien. Stk. 3.
Det beløb, som handelsværdien efter stk. 1 og 2
skal nedsættes med, fradrages forholdsmæssigt på
de pågældende fordringer og kontrakter på
grundlag af deres handelsværdi. Stk. 4.
Når der er foretaget en regulering af handelsværdien
efter stk. 1-3, bortfalder den resterende
henstandssaldo.« |
| | |
§ 41.
- - - | | |
Stk. 11.
Aktieselskaber, der er omfattet af lov om et
skibsfinansieringsinstitut, kan uanset reglerne i § 25,
stk. 4, vælge at anvende realisationsprincippet på
lån i fremmed valuta og de obligationer i danske kroner med
en pålydende rente, som er lig med eller højere end
mindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er
udstedt til finansiering heraf. Adgangen til at vælge
realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i
henhold til den statslige rentestøtteordning
vedrørende skibsbygning på danske værfter
på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1.
januar 1998, og at aktieselskaber, der er omfattet af lov om et
skibsfinansieringsinstitut, også anvender
realisationsprincippet på de indgåede swapaftaler, jf.
§ 43, stk. 4. | | 34. I § 41, stk. 11 og 12, ændres »§ 25,
stk. 4« til: »§ 25,
stk. 5«. |
Stk. 12.
Selskaber mv., som efter tidligere gældende regler har
fået tilladelse til at anvende en anden
opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og
gæld, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder dog ikke
for selskaber mv., der er omfattet af § 25, stk. 4,
eller § 28. | | |
- - - | | |
Stk. 14.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og
gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet
henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan
selskaber mv., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra b, dvs. udenlandske selskaber,
der ejer fast ejendom her i landet, ved anvendelse af reglerne i
§ 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen
henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse
benytte værdien pr. 31. december 1997. Selskaber mv. med
forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved
begyndelsen af indkomståret 1998. | | 35. I § 41, stk. 14, 15, 16 og 17, og § 42,
stk. 11, 13 og 15,
ændres »§ 26, stk. 1 og 4« til:
»§ 26, stk. 1 og 2«. |
Stk. 15.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i
danske kroner, der er erhvervet før den 27. december 1990,
kan selskaber mv., der ikke opfyldte betingelsen i § 2,
2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29.
september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990
og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.
ikke-næringsskattepligtige selskaber mv., ved anvendelsen af
reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for
anskaffelsessummen benytte værdien pr. 31. december 1990.
Selskaber mv. med forskudt indkomstår kan desuden benytte
værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991. Valget
skal træffes samlet for samtlige fordringer under
ét. | | |
Stk. 16.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og
gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget før
indkomståret 1986, kan selskaber mv., der opfyldte
betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532
af 13. december 1985, men som ikke var omfattet af ligningslovens
§ 4, dvs. visse næringsskattepligtige selskaber
mv., ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og
4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved
begyndelsen af indkomstår 1986 eller værdien pr. 31.
december 1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan
i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens
påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af
indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december
1986. | | |
Stk. 17.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og
gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis
påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber
mv., der ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab
før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december
1985, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og
4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved
begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31.
december 1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan
i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens
påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af
indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december
1986. | | |
| | |
§ 42.
- - - | | |
Stk. 11.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og
gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet
henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan
personer og dødsboer, der er skattepligtige efter
henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, og
dødsboskattelovens § 1, stk. 3, jf.
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, ved anvendelse
af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens
påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af
indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december
1997. | | |
Stk. 12.
Ved opgørelsen af gevinst på fordringer, der er
erhvervet for lånte midler, jf. § 15, før
den 16. juni 1992, kan personer og dødsboer, der ikke er
næringsskattepligtige, jf. § 13, ved anvendelsen af
reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for
anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget
skal træffes samlet for samtlige fordringer under ét.
I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og
lånoptagelse ikke klart fremgår af
omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 15,
stk. 2, finder § 15 dog alene anvendelse for
fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller senere. | | 36. I § 42, stk. 12, indsættes
efter »§ 15, stk. 2,«: »jf.
lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober
2009,«. |
Stk. 13.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og
gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis
påtaget før den 27. december 1990, og som ikke havde
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og
dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26,
stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis
værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte
værdien den 27. december 1990. Valget skal træffes
samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under
ét. | | |
- - - | | |
Stk. 15.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og
gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis
påtaget før indkomståret1986 og havde
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og
dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26,
stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis
værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte
værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller
værdien pr. 31. december 1985. | | |
| | |
| | § 2 |
| | |
| | I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11.
oktober 2007, som ændret senest ved § 2 i lov nr.
1388 af 21. december 2009, foretages følgende
ændring: |
§ 40.
- - - | | |
Stk. 8.
Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i
kildeskatteloven gælder ikke for overdragelse af aktiver
omfattet af stk. 1 og 2 mellem ægtefæller, der
efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for
samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt
er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland. - - - | | 1.§ 40, stk. 8,
ophæves. Stk. 9 bliver herefter
stk. 8. |
| | § 3 |
| | |
| | I lov om den skattemæssige
behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 171
af 6. marts 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 362 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 526 af 12. juni
2009, og senest ved § 2 i lov nr. 1388 af 21. december
2009, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 2.
Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra
aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v.
endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov. 1.
pkt. finder dog ikke anvendelse ved udlodning af
likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og
selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4,
og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, og i
tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 1. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra en
investeringsforening, der har valgt beskatning efter
§ 21, stk. 1, finder 1. pkt. alene anvendelse, i det
omfang udlodningen overstiger minimumsudlodningen, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 2, for tiden fra
indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet. - - - | | 1. I § 2, stk. 1, ændres
»har valgt beskatning efter § 21,
stk. 1« til: »er omfattet af
§ 21«. |
| | |
§ 7.
Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og
dødsboer, der er skattepligtige efter
dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier,
som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der er
angivet i § 5, §§ 12-15, kapitel 4,
§ 19, § 20, stk. 2, §§ 21
og 22, kapitel 6 og 7, §§ 37-39 B, 41 og
44-47. | | 2. I § 7 udgår »,
41«. |
| | |
§ 14.
Fradrag efter § 13 A og § 22, stk. 2, er
betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet
af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor
erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen
af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A
ophører, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af
aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet,
anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen. - - - | | 3. I § 14, stk. 1, udgår
»og § 22, stk. 2,«. |
Stk. 4.
For aktier, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel
på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget
til handel, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den
skattepligtige oplyser told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen
inden udløbet af selvangivelsesfristen for det
indkomstår, hvor aktien optages til handel på et
reguleret marked. | | 4.§ 14, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4. For aktier, som i den
skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret
marked uden i forvejen at være optaget til handel, anses
betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis told- og
skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om erhvervelsen af
aktien inden udløbet af selvangivelsesfristen for det
indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et
reguleret marked. Betingelsen i 1. pkt. anses for opfyldt, hvis
told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om
besiddelsen efter skattekontrollovens § 11 B,
stk. 6, eller uanset tidsfristen i 1. pkt. har modtaget
oplysninger om besiddelsen ved indberetning efter
skattekontrollovens § 10, stk. 1 og 2, eller efter
skattekontrollovens § 11 B, stk. 7. Stk. 2, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.« |
| | |
§ 17.
- - - | | |
Stk. 4. I
tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller 3, finder
reglerne i §§ 8, 9, 12-14 og 17 A og § 21,
stk. 2, og §§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse.
Stk. 1 og 3 finder ikke anvendelse i de i §§ 10
og 15, § 16, stk. 1, og §§ 18 og 19
nævnte tilfælde. | | 5. I § 17, stk. 4, ændres
»og 17 A og § 21, stk. 2, og
§§« til: », 17 A,«. |
| | |
§ 17
A. - - - | | |
Stk. 5. I
tilfælde omfattet af stk. 1 finder reglerne i
§§ 12-15, § 21, stk. 2, og
§§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 finder
ikke anvendelse i de i § 16, stk. 1, og
§§ 17, 18 og 19 nævnte tilfælde. | | 6. I § 17 A, stk. 5, udgår
»§ 21, stk. 2, og §§«. 7.§ 19, stk. 2, nr. 2, 5. og 6.
pkt. affattes således: |
| | |
§ 19.
- - - | | |
Stk. 2.
Ved et investeringsselskab forstås: | | |
1) Et investeringsinstitut i henhold til
Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1. | | |
2) Et selskab m.v., hvis virksomhed
består i investering i værdipapirer m.v., og hvor
andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal
tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en
kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den
indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en
tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den
pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person
på forlangende vil købe enhver andel til en
kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den
indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende
er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis
frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses
selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed
består i kollektiv investering i værdipapirer m.v.
Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i
denne sammenhæng for én deltager. Koncernforbundne
deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne
sammenhæng for én deltager. | | 7.§ 19, stk. 2, nr. 2, 5. og
6. pkt. affattes således: »Ved kollektiv investering
forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere.
Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i
denne sammenhæng for én deltager.« |
| | |
§ 21.
Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for
indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf.
stk. 3-8, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1
og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9. Det er en
forudsætning, at investeringsforeningen har valgt, at gevinst
og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud
i foreningen skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter de regler, der er nævnt i 1.
pkt. Stk. 2.
Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke opfyldt, finder
reglerne i § 22 anvendelse. Stk. 3.
En udloddende investeringsforening er aktiebaseret, hvis foreningen
udelukkende anbringer aktivmassen 1) i foreningens administrationsbygning og
aktier omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af
§ 19, investeringsforeningsbeviser omfattet af
§ 22 og konvertible obligationer og retten til at tegne
sådanne, og 2) andre aktiver inden for en samlet ramme
på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Stk. 4.
Ved opgørelsen af, om anbringelserne m.m. holder sig inden
for 25-procents-grænsen, medregnes aktiver som nævnt i
kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det
underliggende aktiv. Stk. 5.
Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver
overtræder betingelserne i stk. 3 og overskridelsen af
25-procents-grænsen sker i mere end 5 på hinanden
følgende bankdage, finder § 22 anvendelse, jf. dog
stk. 6. Der ses dog bort fra overskridelser af
25-procents-grænsen inden for en periode på 1
måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til
prospektet i forbindelse med nyetablering af
investeringsforeningen. Endvidere ses der bort fra overskridelser
af 25-procents-grænsen, hvis overskridelsen ikke kan
tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom.
For en investeringsforening, der opløses efter reglerne i
§ 83 eller § 84 i lov om investeringsforeninger
og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger
m.v., og som har udsat indløsningen af andele, jf.
nævnte lovs § 48, stk. 3 eller 4, ses der bort
fra overskridelser af 25-procents-grænsen som følge
af, at provenuet ved foreningens afståelse af aktier,
administrationsbygning og finansielle kontrakter placeres i
kontanter, forudsat at overskridelsen finder sted inden for
perioden fra beslutningen om opløsningen og indtil den
endelige opløsning. | | 8.§ 21 affattes således: »§ 21. Gevinst og tab ved
afståelse af omsættelige beviser for indskud i
udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf.
stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1
og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9. Stk. 2.
En udloddende investeringsforening er aktiebaseret, hvis 50 pct.
eller mere af foreningens aktivmasse i løbet af foreningens
indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer
m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af
§ 19 og investeringsforeningsbeviser omfattet af
§ 22. Det er endvidere en betingelse, at den resterende
del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer
m.v. og i foreningens administrationsbygning. Stk. 3.
Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i
stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens
§§ 29-33 med værdien af det underliggende
aktiv. Stk. 4.
Hvis investeringsforeningens anbringelser ikke overholder
betingelsen i stk. 2, anses foreningen for at have skiftet
skattemæssig status til en udloddende obligationsbaseret
investeringsforening, jf. § 33 og selskabsskattelovens
§ 5 F, og reglerne i § 22 finder
anvendelse. Stk. 5.
Investeringsforeningen skal indsende oplysninger til told- og
skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen
i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest
samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om
investeringsforeningen overholder betingelserne for at være
udloddende forening. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er
overholdt, skal investeringsforeningen offentliggøre
dette.« |
Stk. 6.
Hvis en forening, der er omfattet af stk. 3, erhverver aktier
som nævnt i § 19, hvorved den i stk. 3, nr. 2,
nævnte grænse overskrides, medfører denne
erhvervelse, at § 22 først finder anvendelse fra
det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktierne
var omfattet af § 19. | | |
Stk. 7.
Valget i stk. 1 af beskatning efter de for almindelige aktier
gældende regler skal være truffet inden det
første år, som valget gælder for. I en nystiftet
forening skal valget være truffet i forbindelse med
stiftelsen, hvis det skal gælde fra første år.
Oplysning om valget skal indsendes til told- og skatteforvaltningen
i forbindelse med indsendelse af oplysning om valget efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, 1. pkt., inden den
31. december i det år, som valget gælder for. Valget
må ikke være tidsbegrænset eller betinget af
ændringer i foreningens indkomstforhold. Valget kan kun
træffes med virkning for hele indkomstår. | | |
Stk. 8.
Foreningen skal indsende oplysninger til vurdering af, om
anbringelsesgrænserne i stk. 3, jf. stk. 5,
overskrides i et år, til told- og skatteforvaltningen senest
samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om foreningen
overholder betingelserne for at være udloddende forening.
Såfremt anbringelsesgrænserne i stk. 3, jf.
stk. 5, overskrides i et år, eller oplysningerne ikke
indsendes rettidigt, skal foreningen offentliggøre dette, og
gevinst ved afståelse i det år, som overskridelsen
eller oplysningerne vedrører, og i 4 hele år efter det
år, hvor offentliggørelse sker, omfattes af
§ 22. Det samme gælder, hvis valget ændres.
Valget kan ikke ændres med tilbagevirkende kraft for
år, for hvilke fristen for rettidig indsendelse af
oplysninger er overskredet. Foreningen er omfattet af
§ 22 i 4 hele år efter det år, som det
ændrede valg vedrører. Hvis
anbringelsesgrænserne overskrides, oplysninger ikke indsendes
rettidigt eller valg ændres vedrørende de år,
for hvilke § 22 herefter gælder, regnes en ny
periode efter 2.-4. pkt. fra det seneste år, for hvilket valg
ændres, anbringelsesgrænser overskrides eller
oplysninger ikke indsendes rettidigt. | | |
Stk. 9.
Selv om skattepligt af gevinst indtræder efter reglerne i
§ 22 på grund af for sen indsendelse af oplysninger
efter stk. 7, beskattes gevinsten, som om foreningen var
aktiebaseret i de tilfælde, hvor § 23, stk. 8,
samtidig finder anvendelse. | | |
Stk. 10.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om
indsendelse af oplysninger til afgørelse af foreningens
status efter stk. 3 og 5, herunder regler om administrationen
af 25-procents-grænsen i stk. 3, nr. 2. | | |
Stk. 11.
Offentliggørelse som nævnt i stk. 8 sker ved
meddelelse til det regulerede marked, hvor værdipapiret er
optaget til handel, den værdipapircentral, hvori
investeringsforeningsbeviserne er registreret som fondsaktiver,
depotpengeinstituttet og andre pengeinstitutter, som efter de
oplysninger, som foreningen har kendskab til, besidder beviser i
foreningen enten på egne eller på en kundes vegne, samt
til told- og skatteforvaltningen. | | |
| | 9.Overskriften til § 22 affattes
således: |
Investeringsforeningsbeviser i andre
udloddende investeringsforeninger | | »Investeringsforeningsbeviser i
udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger |
Personer | | Personer« |
| | |
§ 22.
Gevinst ved afståelse af omsættelige beviser for
indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, der ikke er aktiebaserede, medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages tab
ved afståelse af investeringsforeningsbeviser som omhandlet i
stk. 1, når investeringsforeningen udelukkende
investerer i fordringer i fremmed valuta omfattet af
kursgevinstlovens § 16, jf. dog nærværende
lovs § 14. Uanset 1. pkt. må investeringsforeningen
anbringe en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab,
som forestår investeringsforeningens administration, i
foreningens administrationsbygning og i afledte finansielle
instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, hvis
investeringsforeningen er omfattet af direktiv
85/611/EØF. Stk. 3. I
tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, finder
reglerne i §§ 12-14 og 44 ikke anvendelse.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i
§§ 17, 17 A og 19 nævnte tilfælde. | | 10.§ 22 affattes således: »§ 22. Gevinst og tab ved
afståelse af omsættelige beviser for indskud i
udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, der er obligationsbaserede, jf.
stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. For investeringsforeningsbeviser, der er
optaget til handel på et reguleret marked, finder reglen i
§ 14 tilsvarende anvendelse. Stk. 2.
En udloddende investeringsforening er obligationsbaseret, hvis
mindre end 50 pct. af foreningens aktivmasse i løbet af
foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret i
værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier
omfattet af § 19 og investeringsforeningsbeviser omfattet
af nærværende bestemmelse. Det er endvidere en
betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er
placeret i værdipapirer m.v. og i foreningens
administrationsbygning. Stk. 3.
Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i
stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens
§§ 29-33 med værdien af det underliggende
aktiv. Stk. 4.
Hvis investeringsforeningens anbringelser ikke overholder
betingelsen i stk. 2, anses foreningen for at have skiftet
skattemæssig status til en udloddende aktiebaseret
investeringsforening, jf. § 33 og selskabsskattelovens
§ 5 F, og reglerne i § 21 finder
anvendelse. Stk. 5.
Investeringsforeningen skal indsende oplysninger til told- og
skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen
i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest
samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om
investeringsforeningen overholder betingelserne for at være
udloddende forening. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er
overholdt, skal investeringsforeningen offentliggøre
dette. Stk. 6. I
tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder reglerne i
§§ 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 finder
ikke anvendelse i de i §§ 17, 17 A og 19
nævnte tilfælde.« |
| | |
§ 33.
I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende
investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab, jf. § 19,
eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1 ændrer
skattemæssig status, uden at foreningen eller selskabet
opløses, skal medlemmernes andele af foreningen eller
selskabet anses for afstået og anskaffet igen på det
tidspunkt, som ændringen har virkning fra, til
handelsværdien på dette tidspunkt. § 23,
stk. 8, gælder ikke. Indløsning af samtlige
medlemmer i en investeringsforening sidestilles med
opløsning med heraf følgende beskatning. | | 11.§ 33 affattes således: »§ 33. Hvis en akkumulerende
investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5 a, en udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab, jf.
§ 19, skifter skattemæssig status, uden at
foreningen eller selskabet opløses, skal medlemmernes andele
af foreningen eller selskabet anses for afstået og anskaffet
igen til handelsværdien på det tidspunkt, som
ændringen har virkning fra, jf. dog § 23,
stk. 8. Ved skift af skattemæssig status forstås,
at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele
m.v. i selskabet eller foreningen efter det tidspunkt, hvor skiftet
har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der
fandt anvendelse indtil dette tidspunkt, jf. dog stk. 3. |
Stk. 2.
Stk. 1, 1. og 2. pkt., gælder ligeledes, når et
selskab, der omfattes af en af de øvrige
skattepligtsbestemmelser i selskabsskatteloven, ændrer
skattemæssig status til investeringsselskab. | | Stk. 2.
Stk. 1 finder ligeledes anvendelse, når et selskab
omfattet af selskabsskattelovens øvrige
skattepligtsbestemmelser skifter skattemæssig status til et
investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 19. |
Stk. 3.
Ved ændring af skattemæssig status som nævnt i
stk. 1 forstås, at gevinst og tab på den
skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskab eller forening
efter det tidspunkt, som ændringen har virkning fra,
beskattes efter andre regler end indtil dette tidspunkt.
Ændring af en udloddende aktiebaseret forening til en
udloddende ikkeaktiebaseret forening anses dog ikke for en
ændring af skattemæssig status. Ændring af en
udloddende ikkeaktiebaseret forening til en udloddende aktiebaseret
forening anses ikke for en ændring af skattemæssig
status, medmindre ændringen skyldes en beslutning som
nævnt i § 21, stk. 1. Ændring af en
akkumulerende forening, jf. selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende forening, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, anses heller ikke for
en ændring af skattemæssig status. Ændring af en
forening, der foretager udlodning efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 14, således at den ikke omfattes
af denne bestemmelse, anses altid for en ændring af
skattemæssig status. | | Stk. 3.
Hvis en udloddende obligationsbaseret investeringsforening skifter
skattemæssig status til en udloddende aktiebaseret
investeringsforening, skal medlemmernes andele af foreningen ikke
anses for afstået og anskaffet igen. |
Stk. 4.
Handelsværdien af investeringsforeningsbeviser som
nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af
udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny
status betales af indkomsten i sidste år med gammel status. I
udloddende foreninger som nævnt i stk. 1 udgør
fradrag for udlodningen dog altid mindst den pligtige
minimumsudlodning. | | Stk. 4.
Hvis en udloddende investeringsforening, der foretager udlodning
efter ligningslovens § 16 C, stk. 13, ophører
med at være omfattet af denne bestemmelse, anses dette for et
skift af skattemæssig status, jf. stk. 1. |
Stk. 5.
Overgang som nævnt i stk. 1, 1. pkt., til et
investeringsselskab eller andet selskab sker med virkning fra
begyndelsen af selskabets eller foreningens indkomstår. | | Stk. 5.
Handelsværdien af investeringsforeningsbeviser som
nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af
udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny
status betales af indkomsten i sidste år med gammel status. I
udloddende investeringsforeninger som nævnt i stk. 1
udgør fradrag for udlodningen dog altid mindst
minimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C. |
Stk. 6. I
det første år, hvor årets gevinst eller tab
på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, er
omfattet af § 19, stk. 1, nedsættes
værdien af andele i investeringsselskabet ved
indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning efter
statusændring, i det omfang den vedrører tiden
før, jf. stk. 4. Tilsvarende nedsættelse
gælder for opgørelsen af anskaffelsessummen ved
statusskift til andet end investeringsselskab. Ved overgang fra
udloddende investeringsforening til investeringsselskab
nedsættes værdien af andelene mindst med
minimumsudlodningen. | | Stk. 6. I
det første år, hvor årets gevinst eller tab
på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, omfattes
af § 19, jf. stk. 2, nedsættes værdien
af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets
begyndelse med den faktiske udlodning foretaget efter statusskifte,
i det omfang den vedrører tiden før statusskiftet.
På tilsvarende måde nedsættes anskaffelsessummen
af andele, når et investeringsselskab, jf. § 19,
skifter skattemæssig status. Ved statusskifte fra udloddende
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, til
investeringsselskab nedsættes værdien af andelene
mindst med minimumsudlodningen. |
Stk. 7.
Aktier, der tilhører en forening, der ændrer
skattemæssig status efter stk. 1, således at
medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for
afstået og anskaffet igen på samme tidspunkt til
handelsværdien. | | Stk. 7.
Aktier, der tilhører en forening, der skifter
skattemæssig status efter stk. 1, således at
medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for
afstået og anskaffet igen til handelsværdien på
det tidspunkt, som statusskiftet har virkning fra. |
Stk. 8.
For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et
interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer
af en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som
nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
5 a, eller som overgår til beskatning som aktionærer i
et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 19, anses overgangen som afståelse af
interessentskabets aktier til handelsværdien på det
pågældende tidspunkt. For foreningen m.v. behandles
overgangen som anskaffelse. | | Stk. 8.
For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et
interessentskab, og overgår til beskatning som medlemmer af
en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a, eller et investeringsselskab,
jf. § 19, anses overgangen som afståelse af
interessentskabets aktier til handelsværdien på det
pågældende tidspunkt. |
Stk. 9.
For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et
interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer
af en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en
kontoførende investeringsforening som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, anses
overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets
aktier. For investeringsforeningen anses aktierne for anskaffet
på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den
oprindelige anskaffelsessum. | | Stk. 9.
For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et
interessentskab, og overgår til beskatning som medlemmer af
en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens
§ 16 C, eller en kontoførende
investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som en afståelse af
interessentskabets aktier.« |
| | |
§ 36.
- - - | | |
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker
beskatning efter §§ 9, 12-14 og 17-19,
§ 21, stk. 2, og § 22 i tilfælde,
hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab,
eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet
selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab.
Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som
vederlag alene modtager aktier i det første selskab og
eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens
§§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse. - - - | | 12. I § 36, stk. 3, ændres
«og 17-19, § 21, stk. 2, og §« til:
», 17-19 og«. |
Stk. 5.
Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19, finder
stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er
omfattet af § 19. Hvis det erhvervede selskab er omfattet
af § 22 eller § 21, stk. 2, finder
stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er
omfattet af § 22 henholdsvis § 21, stk. 2.
Hvis det erhvervede selskab har valgt beskatning efter
§ 21, stk. 1, finder stk. 3 kun anvendelse,
hvis det erhvervende selskab tillige har valgt beskatning efter
§ 21, stk. 1. | | 13.§ 36, stk. 5, affattes
således: »Stk. 5. Hvis det erhvervede selskab er
omfattet af § 19, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis
det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19. Hvis
det erhvervede selskab er omfattet af § 22 finder
stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er
omfattet af § 22. Hvis det erhvervede selskab er omfattet
af § 21, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det
erhvervende selskab tillige er omfattet af
§ 21.« |
- - - | | |
| | |
§ 38.
- - - | | |
Stk. 5.
Der beregnes skat af den samlede nettogevinst opgjort efter
stk. 4, der anses for realiseret efter stk. 1. Der gives
henstand med betaling af den samlede beregnede skat efter reglerne
i § 39 og § 39 A, når gevinst eller tab
ved skattepligtsophøret skal opgøres efter
realisationsprincippet. | | 14. I § 38, stk. 5, 2. pkt,
udgår »samlede« og »når«
ændres til: »i det omfang«. 15. I § 38, stk. 5, 2. pkt,
ændres »når« til: »i det
omfang«. |
| | |
§ 39.
Personer kan få henstand med betaling af den samlede
beregnede skat, jf. § 38, stk. 5, når
betalingen skyldes ophør af skattepligt efter
kildeskattelovens § 1, eller at personen efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet
hjemmehørende uden for Danmark, jf. § 38,
stk. 1, 3. pkt. - - - | | 16. I § 39, stk. 1, og § 39 A, stk. 1, 4. pkt.,
udgår »samlede«. |
| | |
§ 39
A. Ved henstand skal der udarbejdes en beholdningsoversigt
over de aktier, som personen er ejer af på
fraflytningstidspunktet. Aktier, hvor den beregnede skat, jf.
§ 38, stk. 5, er betalt, skal dog ikke medtages i
beholdningsoversigten. Ved en efterfølgende skattefri
aktieombytning, fusion eller spaltning skal de aktier, der
erhverves med succession, indgå på
beholdningsoversigten. Endvidere etableres der en henstandssaldo,
der udgøres af den samlede beregnede skat
(henstandsbeløbet). Henstandsbeløbet forfalder til
betaling efter reglerne i stk. 2-10. - - - | | |
| | |
Overdragelse mellem samlevende
ægtefæller | | 17.Overskriften før § 41
ophæves. |
Personer | | |
| | |
§ 41.
Reglerne i kildeskattelovens § § 26 A og 26 B
gælder ikke for overdragelse af aktier mellem
ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens
§ 4 anses for samlevende, hvis den ægtefælle,
der erhverver aktierne, skattemæssigt er hjemmehørende
i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens
skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling
i forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af
aktier, hvis den ægtefælle, der erhverver aktierne,
skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland. | | 18.§ 41 ophæves. |
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst eller det
skattepligtige tab efter stk. 1 anses aktierne for
afstået på tidspunktet for overdragelsen for et
beløb svarende til aktiernes handelsværdi på
dette tidspunkt. | | |
| | § 4 |
| | |
| | I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.
1580 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 906 af 12.
september 2008 og § 4 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og
senest ved § 4 i lov nr. 1278 af 16. december 2009,
foretages følgende ændringer: |
§ 29.
- - - | | |
Stk. 3.
Gevinst ved udlodning af aktier mv. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 12, § 21,
stk. 2, eller § 22 medregnes ved opgørelsen
af bobeskatningsindkomsten, medmindre der er tale om udlodning af
aktier mv. i et selskab mv., hvis virksomhed ikke i overvejende
grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af
kontanter, værdipapirer eller lignende. 1. pkt. finder dog
ikke anvendelse, hvis selskabet mv. udøver næring ved
køb og salg af værdipapirer eller
finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som
nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7,
anses ikke i denne forbindelse som udlejning af fast ejendom.
Uanset 1.-3. pkt. skal gevinst ved udlodning af de i 1. pkt.
nævnte aktier mv. medregnes ved opgørelsen af
bobeskatningsindkomsten, hvis udlodningen til den enkelte modtager
udgør mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i det
pågældende selskab mv., jf. i øvrigt
stk. 4. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at
bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter,
værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 75 pct. af
selskabets indtægter, hvorved forstås den
regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af
øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som
gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra
sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af
selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller
lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som
gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst
75 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.
Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af
værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i
datterselskaber, hvori selskabet mv. direkte eller indirekte ejer
mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke. I stedet
medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets
indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved
bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast
ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem
datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et
datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i
driften, anses ved bedømmelsen ikke som en
udlejningsejendom. - - - | | 1. I § 29, stk. 3, 1. pkt.,
udgår », § 21, stk. 2,«. |
| | |
§ 51.
I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskatningslovens
§ 39 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet
efter aktieavancebeskatningslovens § 38, og i
tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E
er ydet henstand med betaling af skatter efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller
kursgevinstlovens § 37, kan den efterlevende
ægtefælle indtræde i henstandsordningen på
de vilkår, der gjaldt for afdøde. | | 2.§ 51 affattes således: »§ 51. I tilfælde, hvor der
efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet henstand
med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens
§ 38, i tilfælde, hvor der efter kursgevinstlovens
§ 38 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet
efter kursgevinstlovens § 37, og i tilfælde, hvor
der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med
betaling af skatter efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6 B, kan den efterlevende ægtefælle
indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der
gjaldt for afdøde.« |
| | |
§ 65.
I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskatningslovens
§ 39 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet
efter aktieavancebeskatningslovens § 38, og i
tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E
er ydet henstand med betaling af skatter efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller
kursgevinstlovens § 37, kan den efterlevende
ægtefælle indtræde i henstandsordningen på
de vilkår, der gjaldt for afdøde. | | 3.§ 65 affattes således: »§ 65. I tilfælde, hvor der
efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet henstand
med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens
§ 38, i tilfælde, hvor der efter kursgevinstlovens
§ 38 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet
efter kursgevinstlovens § 37, og i tilfælde, hvor
der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med
betaling af skatter efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6 B, kan den efterlevende ægtefælle
indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der
gjaldt for afdøde.« |
| | |
| | § 5 |
| | |
| | lov om indskud på etableringskonto
og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr.
1012 af 5. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i
lov nr. 1343 af 19. december 2008 og § 7 i lov nr. 462 af
12. juni 2009 og senest ved § 6 i lov nr. 1278 af 16.
december 2009, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 4.
Indskuddet skal foretages kontant på en særlig
indlånskonto, der forrentes med en forud for renteperioden
fastsat procentdel af indeståendet, eller anbringes i et
særskilt depot af obligationer optaget til handel på et
reguleret marked, hvis pålydende rente er højere eller
lig med mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38.
Indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
sker på særskilte konti. Det skal ske i et
pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at
drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk
kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De
Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i
landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9
og 10, i lov om finansiel virksomhed. Kontoen eller depotet skal
betegnes etableringskonto eller iværksætterkonto og
skal bære påtegning om den skattepligtiges navn,
adresse og personnummer. Kontantkonto og depot skal være
oprettet i samme pengeinstitut. Indskud kan overføres mellem
kontantkonto og depot. Indskud kan ikke anbringes i obligationer,
der kan konverteres til aktier m.v. - - - | | 1.§ 4, stk. 1, affattes
således: »Indskuddet skal foretages kontant
på en særlig indlånskonto, der forrentes med en
forud for renteperioden fastsat procentdel af indeståendet.
Indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
sker på særskilte konti. Det skal ske i et
pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at
drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk
kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for
Unionen eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, udøver virksomhed her
i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9
og 10, i lov om finansiel virksomhed. Kontoen skal betegnes
etableringskonto eller iværksætterkonto og skal
bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse og
personnummer.« |
| | |
§ 14.
Renter, kursgevinster og kurstab i forbindelse med en
etableringskonto eller iværksætterkonto beskattes i det
omfang, det følger af skattelovgivningens almindelige
regler. Renter, kursgevinster og kurstab påvirker ikke
størrelsen af et foretaget indskud. Renter, der ikke
indskydes på ny efter de almindelige regler herfor, medregnes
ikke til etableringskontoens eller iværksætterkontoens
indestående, og de kan hæves i overensstemmelse med de
af pengeinstituttet fastsatte regler. Kursgevinster og kurstab
medregnes til etableringskontoens eller
iværksætterkontoens indestående | | 2.§ 14 affattes således: »§ 14. Renter i forbindelse med en
etableringskonto eller iværksætterkonto beskattes i det
omfang, det følger af skattelovgivningens almindelige
regler. Renter påvirker ikke størrelsen af et
foretaget indskud. Renter, der ikke indskydes på ny efter de
almindelige regler herfor, medregnes ikke til etableringskontoens
eller iværksætterkontoens indestående, og de kan
hæves i overensstemmelse med de af pengeinstituttet fastsatte
regler.« |
| | |
| | |
| | § 6 |
| | |
| | I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december
2005, § 6 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, § 9 i
lov nr. 515 af 7. juni 2006, § 7 i lob nr. 335 af 7. maj
2008, § 3 i lov nr. 532 af 17. juni 2008, § 3 i
lov nr. 906 af 12. september 2008 og § 9 i lov nr. 525 af
12. juni 2009, og senest ved § 7 i lov nr. 1278 af 16.
december 2009, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 26
B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de
i § 26 A nævnte til sin samlevende
ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved
fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens
skattepligtige indkomst. Aktiverne anses for anskaffet af
erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og
med samme formål som de oprindelige anskaffelser. | | 1.
§ 26 B affattes således: »§ 26
B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de
i § 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende
ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved
fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens
skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for
anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme
tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som
de oprindelige anskaffelser m.m.« |
| | |
| | 2. Efter
§ 26 B indsættes: »§ 27. Reglerne i §§ 26
A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktiver og passiver
mellem ægtefæller, der efter reglerne i § 4
anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne
skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder
reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige
stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med
separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktiver og
passiver, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt
er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland.« |
| | |
§ 33
C. Ved overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed,
en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere
erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn,
søskende, søskendes børn, søskendes
børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en
person, som på overdragelsestidspunktet opfylder
betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra
d, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11
og 14. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med
naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 14 finder
alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast
ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang
ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende
ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen
af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens
samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder
stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen
vedrørende den pågældende ejendom. Ved
opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges
den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og
beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast
ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for
erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom
omfattet af 3. og 4. pkt., kan der kun ske indtræden i
overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst
efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker
indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med
hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på
samme ejendom. Stk. 2-11 og 14 gælder heller ikke for
fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven,
medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1,
§ 16 eller § 23. For aktier, anparter og
andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens
§§ 34, 35 og 35 A, uanset om de indgår i
virksomheden. | | 3.§ 33 C, stk. 1, 8. pkt.,
affattes således: »Stk. 2-11 og 13 gælder
heller ikke for fortjeneste på gæld, der skal beskattes
efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter
reglerne i kursgevinstlovens § 23.« |
- - - | | |
| | |
§ 65.
I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling
eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber
eller foreninger mv. omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h og 4, skal
vedkommende selskab eller forening mv. indeholde 27 pct. af det
samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af
stk. 4 eller følger af stk. 5-8. Indeholdelse med
27 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller
godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne ikke
børsnoterede aktier m.v. omfattet af ligningslovens
§ 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af
stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet
udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af
friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu
foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses, jf. dog ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 1. Til udbytte henregnes også den del af
minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C,
stk. 2 eller 14, der ikke udloddes. Bestemmelsen i
§ 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det
indeholdte beløb benævnes
»udbytteskat«. | | 4. I § 65, stk. 1, 4. pkt., og
stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 16 C,
stk. 2 eller 14« til: »§ 16 C,
stk. 2 eller 13«. |
- - - | | |
| | |
Stk. 3.
Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på
udlodninger og udbetalinger mv., jf. stk. 1, foretaget af
investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 19, samt investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Udloddende
foreninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, skal
mindst indeholde udbytteskat i minimumsudlodningen som nævnt
i ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 14. 1. og 2.
pkt. gælder dog ikke udlodninger fra udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C,
stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af
kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der
forestår investeringsforeningens administration, og afledte
finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom. 1. og
2. pkt. gælder endvidere ikke udlodninger fra udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C,
stk. 1, eller investeringsselskaber, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, til
investeringsselskaber, som er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i
selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i
det administrationsselskab, som forestår foreningens eller
selskabets administration. En kontoførende
investeringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvori der i
medfør af stk. 4 ikke indeholdes udbytteskat, skal,
medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller
følger af stk. 5 eller 6, indeholde udbytteskat af
beløbet efter reglerne i dette afsnit. I disse
tilfælde forfalder udbytteskatten til betaling på
tidspunktet for retserhvervelsen, og reglerne i § 66
finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i stk. 7 finder i
relation til investeringsforeninger kun anvendelse for
investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a. - - - | | |
| | |
§ 73
E. Personer kan få henstand med betaling af skatter
beregnet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B,
afskrivningslovens § 40 D eller kursgevinstlovens
§ 37 samt skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter
ligningslovens § 28, når skatteberegningen skyldes
ophør af skattepligt efter § 1, skift af
skattemæssigt hjemsted efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst til en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland eller ophør af
skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1-3 eller nr. 7,
eller § 2, stk. 2. | | 5. I § 73 E, stk. 1, ændres
», afskrivningslovens § 40 D eller
kursgevinstlovens § 37« til: »eller
afskrivningslovens § 40 D«. |
Stk. 2.
Henstand efter stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytning
m.v. indgives selvangivelse til told- og skatteforvaltningen. Gives
der udsættelse med indgivelse af selvangivelse efter
skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse
som betingelse for henstand være indgivet inden denne frist.
Henstand er endvidere betinget af, at der ved senere hel eller
delvis udnyttelse eller afståelse af købe- og
tegningsretterne omfattet af ligningslovens § 28 indgives
selvangivelse af det modtagne vederlag, og at der ved senere hel
eller delvis afståelse af aktiverne og ved hel eller delvis
indfrielse af gælden indgives selvangivelse af gevinsten
eller tabet på disse. Såfremt der ikke ønskes
omberegning efter kursgevinstlovens § 37, stk. 5,
eller ligningslovens § 28, stk. 7, er det dog alene
en betingelse, at der indgives meddelelse til told- og
skatteforvaltningen om afståelsen, indfrielsen eller
udnyttelsen. - - - | | 6. I § 73 E, stk. 2, 3. pkt.,
udgår »og ved hel eller delvis indfrielse af
gælden«. 7. I § 73 E, stk. 2, 4. pkt.,
udgår »kursgevinstlovens § 37, stk. 5,
eller« og », indfrielsen«. |
Stk. 4.
Henstandsbeløbet forfalder til betaling, når aktiverne
afstås, gælden indfries eller den skattepligtige
dør. Ved henstand med betaling af skatter beregnet efter
ligningslovens § 28 forfalder henstandsbeløbet,
når købe- eller tegningsretterne afstås eller
udnyttes, eller den skattepligtige dør.
Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der
indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat
efter §§ 60-62, jf. § 62 A. - - - | | 8. I § 73 E, stk. 4, 1. pkt.,
udgår », gælden indfries«. |
Stk. 6.
Indgives selvangivelse eller meddelelse, jf. stk. 2, ikke
rettidigt, bortfalder henstanden, og skatten anses for forfalden
på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden,
hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med renten i
henhold til §7, stk. 2, I lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra dette tidspunkt. Endvidere
bortfalder retten til omberegning efter kursgevinstlovens
§ 37, stk. 5, og ligningslovens § 28,
stk. 7. - - - | | 9. I § 73 E, stk. 6, 3. pkt.,
udgår »kursgevinstlovens § 37, stk. 5,
og«. |
| | |
| | § 7 |
| | |
| | I lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af
11. marts 2009, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr.
392 af 25. maj 2009 og § 12 i lov nr. 525 af 12. juni
2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1279 af 16. december
2009, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 16
A. - - - | | |
Stk. 2.
Til udbytte henregnes: | | |
1) - - - | | |
2) Udlodning af likvidationsprovenu for
tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket
ophør sker, til ophørstidspunktet fra en
investeringsforening, der har valgt beskatning efter
aktieavancebeskatningslovens § 21,stk. 1, i det
omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf.
§ 16 C, stk. 2 og 14. | | 1. I § 16 A, stk. 2, nr. 2,
ændres »der har valgt beskatning efter
aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1«
til: »der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 21«. 2. I § 16 A, stk. 2, nr. 2 og 3, ændres »14« til:
»13«. |
3) Den del af minimumsudlodningen efter
§ 16 C, stk. 2 eller 14, der ikke udloddes. | | |
4) - - - | | |
- - - | | |
Stk. 5.
Den skattefrie del af udlodningerne efter stk. 4, nr. 3,
opgøres som forskellen mellem på den ene side
udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne,
som hidrører fra investeringsforeningens
nettoindtægter som nævnt i § 16 C,
stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4,
1.-5. pkt., stk. 5, nr. 1-3, og stk. 6, jf. stk. 4,
1.-5. pkt. Uanset 1. pkt. kan den skattefrie del af udlodningerne
efter stk. 4, nr. 3, ikke overstige den del af udlodningerne,
som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som
nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter
§ 16 C, stk. 5, nr. 4. - - - | | 3. I § 16 A, stk. 5, ændres
to steder »stk. 4, 1.-5. pkt.« til:
»stk. 4, 1.-4. pkt.« |
| | |
§ 16
C. Ved en udloddende investeringsforening forstås en
investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, jf. stk. 15, og som opgør en
minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at
foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos
medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger. En udloddende
investeringsforening kan dog undlade at opgøre udlodningen,
hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af
investeringsbevisets pålydende. En udloddende
investeringsforening kan endvidere nedrunde minimumsudlodningen til
nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt med 0,25 pct.
af investeringsbevisets pålydende. Beløb, der som
følge af nedrundingen ikke skal medtages i
minimumsudlodningen, fordeles forholdsmæssigt mellem de
indkomstarter, hvoraf minimumsudlodningen opgøres.
Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal medtages i
minimumsudlodningen, overføres i stedet til
minimumsudlodningen i det følgende år. Beløbene
overføres til de indkomstarter, som de vedrører. En
eventuel acontoudlodning opgøres altid som det faktisk
udloddede beløb. - - - | | 4. I § 16 C, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »jf. stk. 15« til: »jf.
stk. 14«. |
Stk. 3. I
beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende
indtægter: | | |
1) Indtjente renter og løbende
ydelser, begge fordelt over den periode, som indtægten
vedrører, samt vederlag for udlån af
værdipapirer. | | |
2) Indtjente udbytter efter § 16
A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt
udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt
låntagers betaling til långiver af dennes manglende
udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte
indtægter ikke er omfattet af nr. 9. | | |
3) Gevinst på fordringer i fremmed
valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16. | | 5.§ 16 C, stk. 3, nr. 3,
affattes således: »3) Gevinst på fordringer, jf.
kursgevinstlovens § 14, stk. 1, i det omfang
gevinsten ikke er omfattet af nr. 10. Gevinsten opgøres
efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4.« |
4) Gevinst på fordringer, der ikke
udstedes med en pålydende rente, der opfylder
mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf.
§ 14, og gevinst på gæld omfattet af
kursgevinstlovens § 6. | | 6.§ 16 C, stk. 3, nr. 4,
affattes således: »4) Gevinst på gæld
omfattet af kursgevinstlovens § 6.« |
5) Gevinst på finansielle kontrakter
som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33
fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i
kursgevinstlovens § § 31, sk. 2-4, og
§ 32, stk. 2 og 3. | | |
6) Gevinst fratrukket tab ved
afståelse af aktier m.v. Gevinst og tab opgøres under
anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 9,
stk. 4, § 25, § 26, stk. 2-4 og 6, og
§ 43, stk. 3. | | |
7) Gevinst på aktier opgjort efter
aktieavancebeskatningslovens § 19 samt udbytter og
afståelsessummer efter § 16 B vedrørende
samme aktier. | | |
8) Gevinst efter
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 1, ved
afståelse af beviser for indskud i
investeringsforeninger. | | 7.§ 16 C, stk. 3, nr. 8,
affattes således: »8) Gevinst på
investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede
investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 22.« |
9) Indtjente udbytter efter § 16
A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt
udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt
låntagers betaling til långiver af dennes manglende
udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte
indtægter for skattepligtige personer ville være
omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1
eller 2, uden at være omfattet af personskattelovens
§ 4 a, stk. 2. | | |
10) Gevinst på fordringer, der
udstedes med en pålydende rente, der opfylder
mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf.
§ 14, fratrukket tab på sådanne fordringer.
Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke
overstiger gevinsterne. | | 8.§ 16 C, stk. 3, nr. 10,
affattes således: »10) Gevinst på fordringer i
danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010 og
som på erhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet
efter kursgevinstlovens § 38, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009, fratrukket
tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene
fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger
gevinsterne.« |
Stk. 4. I
det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8,
fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i
kursgevinstlovens § 16 og tab på aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19. For
investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 8 gælder dette dog ikke tab på
fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen
er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når
fordringen også er omfattet af kursgevinstlovens
§ 4. Endvidere fradrages tab ved afståelse af
beviser for indskud i investeringsforeninger, som for
skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, er
fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens
§ 22, stk. 2. Et negativt beløb opgjort efter
1. pkt. kan fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 6.
Et eventuelt overskydende beløb kan herefter fradrages i
indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende
negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb
efter stk. 3, nr. 10. | | 9.§ 16 C, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således: »I det samlede nettobeløb
efter stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, fradrages tab på aktier
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, tab
på investeringsforeningsbeviser omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22, tab på
fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14,
stk. 1, bortset fra tab omfattet af stk. 3, nr. 10, og
tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet
før den 27. januar 2010 og som på
erhvervelsestidspunktet ikke opfyldte mindsterentekravet efter
kursgevinstlovens § 38, jf. lovbekendtgørelse nr.
1002 af 16. oktober 2009.« 10.§ 16 C, stk. 4, 3. pkt.,
ophæves. |
Stk. 5.
Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af
minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det
omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt
nettobeløb opgjort efter stk. 3 og 4. Fradraget efter
1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive
nettobeløb opgjort efter | | 11.§ 16 C, stk. 5, 2. pkt.,
affattes således: »Fradraget efter 1 pkt. fordeles
forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort
efter |
1) stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat
efter stk. 4, 1.-3. pkt., | | 1) stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat
efter stk. 4, 1. og 2. pkt., |
2) stk. 3, nr. 6, nedsat efter
stk. 4, 4. pkt., | | 2) stk. 3, nr. 6, nedsat efter
stk. 4, 3. pkt., |
3) stk. 3, nr. 9, nedsat efter
stk. 4, 5. pkt., | | 3) stk. 3, nr. 9, nedsat efter
stk. 4, 4. pkt. og |
4) stk. 3, nr. 10, nedsat efter
stk. 4, 6. pkt.- - - | | 4) stk. 3, nr. 10, nedsat efter
stk. 4, 5. pkt.« |
| | |
Stk. 7.
Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der har
erhvervet investeringsbeviser i en pengemarkedsforening, jf. lov om
investeringsforeninger og specialforeninger § 2,
stk. 2, nr. 2, kan nedsætte den førstkommende
skattepligtige udlodning efter erhvervelsen med tab ved
afståelse af beviset. Nedsættelsesadgangen efter 1.
pkt. er betinget af, at investeringsbeviset afstås i det
samme indkomstår, hvori den førstkommende udlodning
efter erhvervelsen finder sted, og at investeringsbeviset er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22. Reglerne i
1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt tab ved
afståelse af investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne
i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2. - - - | | 12.§ 16 C, stk. 7,
ophæves. Stk. 8-15 bliver herefter
stk. 7-14. |
Stk. 10.
Beløb efter stk. 1, 5. pkt., samt tab, der kan
fremføres til indtægt henholdsvis fradrag ved
opgørelse af foreningens udlodningspligt, efter at emission
eller indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse
af stk. 8 og 9 med foreningens indtægter og udgifter,
selv om de hidrører fra tidligere år. - - - | | 13. I § 16 C, stk. 10, der bliver
stk. 9, ændres »stk. 8 og 9« til:
»stk. 7 og 8«. |
Stk. 12.
Hvis oplysninger eller dokumentation efter stk. 11 ikke
indsendes rettidigt, eller der ikke gives rettidige og korrekte
oplysninger om minimumsudlodning m.v. og disses sammensætning
til medlemmernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v.
her i landet, jf. skattekontrollovens § 10 A, og
depositarer eller kontoførere i udlandet, jf.
skattekontrollovens § 11 B, således at disse kan
indsende rettidig indberetning, beskattes medlemmerne af gevinst og
tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører
fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for
rettidig indsendelse af oplysninger efter 2. pkt. og de derefter
følgende 4 indkomstår efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 19.. Såfremt der
mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på
hinanden følgende år som udloddende forening,
fastholdes beskatningen efter aktieavancebeskatningslovens
§ 19. fra og med det første år, der mangler
rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter
det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger
for. | | 14. I § 16 C, stk. 12, der bliver
stk. 11, ændres »stk. 11« til:
»stk. 10«. |
Stk. 13.
Gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der
hidrører fra indkomstårene fra og med det år,
som valget gælder for, og de derefter følgende 4
indkomstår, beskattes ligeledes efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 19., hvis foreningen
vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19. Et sådant valg
kan ikke træffes med tilbagevirkende kraft for år, for
hvilken fristen for rettidig indsendelse af oplysninger som
nævnt i stk. 12 er overskredet. - - - | | 15. I § 16 C, stk. 13, der bliver
stk. 12, ændres »stk. 12« til
»stk. 11«. |
| | |
| | § 8 |
| | |
| | I lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som
ændret ved § 5 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og
§ 7 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 6. -
- - | | |
Stk. 2.
Kursgevinstlovens §§ 4, 5, 7 og 8 finder tilsvarende
anvendelse. - - - | | 1. I § 6, stk. 2, og § 7, stk. 3, udgår
», 7«. |
| | |
§ 7. -
- - | | |
Stk. 3.
Kursgevinstlovens §§ 4, 5, 7 og 8 finder tilsvarende
anvendelse. | | |
| | |
| | § 9 |
| | |
| | I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
459 af 12. juni 2009 og § 13 i lov nr. 525 af 12. juni
2009 og senest ved lov nr. 1389 af 21. december 2009, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 4.
Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af | | |
| | |
1) ---- | | |
2) ---- | | |
3) ---- | | |
3a) ------ | | |
4) ---- | | |
5) skattepligtig fortjeneste,
fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer
efter aktieavancebeskatningslovens § 18, § 19,
§ 21, stk. 2, og § 22 eller ligningslovens
§ 16 B, der ikke er aktieindkomst efter § 4
a, | | 1. I § 4, stk. 1, nr. 5,
udgår »,§ 21, stk. 2,«. |
5a) ---- | | |
6) ---- | | |
7) ----- | | |
8) ---- | | |
9) ----- | | |
10) ----- | | |
11) ---- | | |
12) ---- | | |
13) ---- | | |
14) ---- | | |
15) ---- | | |
16) ---- | | |
17) ---- | | |
18) udbytte efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 14. - - - | | 2. I § 4, stk. 1, nr. 18,
ændres »stk. 14« til:
»stk. 13«. |
| | |
| | 3. 1. Efter
§ 7, stk. 2, indsættes som nye stykker: »Stk. 3. For personer, der ikke er
omfattet af stk. 7, beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes
personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, i det omfang
dette beregningsgrundlag overstiger bundfradraget i
stk. 2. Stk. 4.
Der beregnes tillige skat af personens positive
nettokapitalindkomst, der overstiger bundfradraget i stk. 1.
Skatten beregnes med 15 pct. af beregningsgrundlaget efter
stk. 3 med tillæg af den del af den positive
nettokapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet i
stk. 1. Skatten beregnes dog kun i det omfang, det samlede
beløb overstiger bundfradraget i stk. 2. Forskellen
mellem skatten efter 2. og 3. pkt. og skatten efter stk. 3
udgør skatten af personens positive nettokapitalindkomst,
jf. dog § 19, stk. 2.« Stk. 3-11 bliver herefter
stk. 5-13. |
§ 7. -
- - | | |
Stk. 4.
For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 5-10,
når de er samlevende i hele indkomståret og dette
udgør en periode af et helt år.- - - | | 4. I § 7, stk. 4, der bliver
stk. 6, ændres »stk. 5-10« til:
»stk. 7-12«. |
Stk. 6.
Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede
positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes skat
hos den af ægtefællerne, der har det højeste
beregningsgrundlag efter stk. 5. Skatten beregnes med 15 pct.
af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter
stk. 5 med tillæg af den del af
ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst,
der overstiger det dobbelte af grundbeløbet i stk. 1.
Skatten beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb
overstiger bundfradraget i stk. 2. | | 5. I § 7, stk. 6, der bliver
stk. 8, ændres to steder »stk. 5« til:
»stk. 7«. |
Stk. 7.
Forskellen mellem skatten efter stk. 6 og skatten efter
stk. 5 for den ægtefælle, der har det
højeste beregningsgrundlag efter stk. 5, udgør
skatten af ægtefællernes samlede positive
nettokapitalindkomst. | | 6.§ 7, stk. 7, der bliver
stk. 9, affattes således: »Stk. 10. Forskellen mellem skatten efter
stk. 8 og skatten efter stk. 7 for den
ægtefælle, der har det højeste
beregningsgrundlag efter stk. 7, udgør skatten af
ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst,
jf. dog § 19, stk. 2.« |
Stk. 8.
Har kun den ene ægtefælle positiv nettokapitalindkomst
over grundbeløbet i stk. 1, påhviler den samlede
skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter
stk. 7 denne ægtefælle. | | 7. I § 7, stk. 8, der bliver
stk. 10, ændres »stk. 7« til:
»stk. 9«. |
- - - | | |
Stk. 10.
Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 5
er lige store, anses den af ægtefællerne, som har de
største udgifter af den art, der fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved
opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at
have det højeste beregningsgrundlag efter stk. 5. - - - | | 8. I § 7, stk. 10, der bliver
stk. 12, ændres to steder »stk. 5« til:
»stk. 7«. |
| | |
§ 19.
Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8
tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent
henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 51,5
pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at
skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende
procenter. | | 9. I § 19, stk. 1 ændres
»efter § 7« til: »ved beregningen af
skatten efter § 7, stk. 3 og 7,«. |
| | |
| | 10. Efter
§ 19, stk. 1, indsættes som nyt stykke: »Stk. 2. Hvis summen af skatteprocenterne
efter §§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges
kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter
§ 8 c overstiger 49,5 for indkomståret 2010, 47,5
pct. for indkomståret 2011, 45,5 pct. for indkomståret
2012, 43,5 pct. for indkomståret 2013 og 42,0 pct. for
indkomståret 2014 og senere indkomstår, beregnes et
nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved
beregningen af skatten efter § 7, stk. 4, 8 og 9,
blev nedsat med de overskydende procenter.« |
| | |
| | § 10 |
| | |
| | I lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1001 af 26. oktober 2009, som
ændret ved § 10 i lov nr. 1273 af 16. december
2009, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 5. -
- - | | |
Stk. 4.
Overgang mv., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af
virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og
passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen mv.
på tidspunktet for overgangen. Det gælder dog ikke
overgang fra at være beskattet efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a, til udloddende
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,
stk. 1. - - - | | 1.§ 5, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves. |
Stk. 9.
Stk. 1-8 finder ikke anvendelse ved overgang til eller
ophør med beskatning efter § 3, stk. 4, eller
§ 3 A. | | 2. I § 5, stk. 9, indsættes
som 2. pkt.: »Stk. 1, 2 og 4-8 finder ikke
anvendelse for tilfælde omfattet af § 5 F
« |
| | |
§ 5C.
Hvis der uden for de tilfælde, der er nævnt i
§§ 5 A og B, indtræder en sådan
ændring for et selskab eller en forening, at beskatning
fremtidig skal ske efter andre regler i § 1, bortset fra
§ 1, stk. 1, nr. 6, end hidtil, finder bestemmelsen
i § 5 B, stk. 1, tilsvarende anvendelse. - - - | | 3. I § 5 C, stk. 1, ændres
«5 A og B« til: »5 A, 5 B og 5 F«. |
| | |
§ 5 F.
Hvis et investeringsselskab overgår fra at være
undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, nr. 19,
til at være skattepligtigt efter § 1, får
overgangen virkning fra udgangen af et kalenderår.
Skatteansættelsen finder første gang sted for det
følgende kalenderår. Aktiver og gæld anses for
anskaffet ved udgangen af det kalenderår, som overgangen
får virkning fra, til handelsværdien på dette
tidspunkt. | | 4.§ 5 F affattes således: «§ 5
F. Overgangen får først virkning for selskabets
eller foreningens m.v. skattepligt m.m. fra udløbet af det
pågældende indkomstår i følgende
situationer: 1) Hvis et selskab eller en forening m.v.
omfattet af § 1 overgår til at være en
udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16
C, eller et investeringsselskab omfattet af § 3,
stk. 1, nr. 19. 2) Hvis en udloddende
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,
overgår til at være omfattet af en anden bestemmelse i
§ 1, eller til at være et investeringsselskab
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19. 3) Hvis en udloddende aktiebaseret
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og
aktieavancebeskatningslovens § 21, overgår til at
være en udloddende obligationsbaseret investeringsforening,
jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens
§ 22. 4) Hvis et investeringsselskab omfattet af
§ 3, stk. 1, nr. 19, overgår til at være
en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens
§ 16 C. 5) Hvis et investeringsselskab omfattet af
§ 3, stk. 1, nr. 19, overgår til at være
omfattet af § 1. Stk. 2.
Overgangen som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 3,
sidestilles med ophør af virksomhed og salg til
handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos
selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for
overgangen. Stk. 3.
Ved overgang som nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, anses
aktiver og passiver for anskaffet til handelsværdien på
tidspunktet for overgangen. Stk. 4.
Ved overgang som nævnt i stk. 1 finder § 5,
stk. 3, anvendelse. Stk. 5.
Ved overgang fra en udloddende obligationsbaseret
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og
aktieavancebeskatningslovens § 22, til en udloddende
aktiebaseret investeringsforening, jf. ligningslovens
§ 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 21,
får overgangen først virkning for foreningen fra
udløbet det pågældende indkomstår.
Foreningens aktiver og passiver anses for anskaffet på det
oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige
anskaffelsessum. Stk. 6.
Ved overgang som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 33, stk. 9, anses aktierne for anskaffet på
det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige
anskaffelsessum.« |
| | |
| | § 11 |
| | |
| | I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
§ 5 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 2
i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved § 10 i lov
nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 6 D.
Tilsynsmyndigheden for et institut som nævnt i
kursgevinstlovens § 25, stk. 9, kontrollerer
størrelsen af beløb, der er nedskrevet på
udlån og hensat på garantier m.v. i instituttet. De
statslige told | | 1. I § 6 D ændres fem steder
»§ 25, stk. 9« til:
»§ 25, stk. 7,« to steder
»§ 25, stk. 10« til:
»§ 25, stk. 8« og »§ 25,
stk. 12« til: »25, stk. 10«. |
Stk. 2.
For herværende filialer af udenlandske kreditinstitutter, der
er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, kan de
statslige told | | |
Stk. 3.
For finansieringsselskaber, der efter kursgevinstlovens
§ 25, stk. 10, har valgt at anvende reglerne i
kursgevinstlovens § 25, stk. 9, kan de statslige
told | | |
Stk. 4.
Finansieringsselskaber, der efter kursgevinstlovens § 25,
stk. 10, har valgt at anvende reglerne i kursgevinstlovens
§ 25, stk. 9, skal sammen med selskabets
selvangivelse for det pågældende indkomstår
indsende en erklæring afgivet af en statsautoriseret revisor,
hvorved det attesteres, at de regnskabsmæssige nedskrivninger
på udlån og hensættelser på garantier m.v.
er foretaget i overensstemmelse med reglerne i
årsregnskabslovens afsnit V, herunder at selskab et har
kalenderåret som regnskabsår. Endvidere skal
erklæringen indeholde oplysning om, hvorvidt selskabet
opfylder betingelsen i kursgevinstlovens § 25,
stk. 12, nr. 2. Reglerne i § 5, stk. 1 og 2,
finder tilsvarende anvendelse, hvis revisorattesten ikke er
indsendt rettidigt. Stk. 5. Reglerne i § 347 i lov
om finansiel virksomhed, dog bortset fra reglen i § 347,
stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved
Finanstilsynets kontrol af filialer af udenlandske
kreditinstitutter, jf. stk. 2, og Erhvervs | | |
| | |
§ 9.
Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i
§ 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3,
§ 6 A, stk. 2, § 6 B, §§ 7 F-7
H, § 7 K, §§ 8 A-8 G, § 8 H,
stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1,
§ 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T,
stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3,
§ 10, § 10 A, stk. 1-3, § 10 B,
stk. 1-3, § 11 A, stk. 4-6, § 11 B,
stk. 4, 5 og 8, § 11 C, stk. 3-5, og
§ 11 D afgør told- og skatteforvaltningen,
hvorvidt vedkommende er pligtig dertil, og kan om fornødent
fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en
daglig bøde. - - - | | 2. I § 9, stk. 1, og § 14, stk. 2, ændres
»§ 10 B, stk. 1-3« til:
»§ 10 B, stk. 1 og 2«. |
| | |
§ 10A.
De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal
mindst en gang årligt indberette oplysninger til told- og
skatteforvaltningen om beløbsstørrelsen af den
enkelte ejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter
vedrørende obligationer i det forudgående
kalenderår og oplysning om obligationernes betegnelse.
På tilsvarende måde skal der indberettes om indfrielse
af obligationer. Desuden skal der indberettes de oplysninger, som
er nævnt i stk. 5 og 6, og oplysning om beholdningen af
obligationer ved kalenderårets udløb med angivelse
af | | 3.§ 10 A, stk. 1, affattes
således: »De indberetningspligtige, som er
nævnt i stk. 3, skal mindst en gang årligt
indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om
beløbsstørrelsen af den enkelte ejers indløste
rentekuponer eller tilskrevne renter vedrørende obligationer
i det forudgående kalenderår og oplysning om
obligationernes identitet. Desuden skal der indberettes de
oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6, samt oplysning
om beholdningen af obligationer ved kalenderårets
udløb med angivelse af |
1) obligationernes betegnelse, | | 1) obligationernes identitet, |
2) kursværdi ved kalenderårets
udløb og | | 2) kursværdi ved kalenderårets
udløb og |
3) arten og antallet, hvis der er tale om
konvertible obligationer. - - - | | 3) arten og antallet eller pålydende
værdi af obligationerne i beholdningen ved
kalenderårets udløb.« |
| | |
§ 10B.
Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de
indberetningspligtige efter stk. 3 indberette oplysninger til
told- og skatteforvaltningen om overdragelse af obligationer og
rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af obligationer,
der er udstedt uden pålydende rente eller med en
pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens
§ 38, jf. § 14. Stk. 2.
Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de
indberetningspligtige, jf. stk. 3, desuden indberette
oplysninger til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og
afståelser af aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19,
investeringsforeningsbeviser, konvertible obligationer samt
udbyttekuponer og rentekuponer vedrørende sådanne.
Indberetningspligten omfatter endvidere hævninger i
kontoførende investeringsforeninger. Herunder kan
skatteministeren fastsætte regler om indberetning af
oplysninger om 1) identiteten, antallet og arten af
værdipapirerne samt anskaffelses- eller
afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller
afståelsessummen og 2) tidspunktet for den enkelte
hævning af indestående i en kontoførende
investeringsforening samt den del af urealiseret fortjeneste eller
tab på den kontoførende investeringsforenings
værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der
svarer til den enkelte hævning. Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der
er indberetningspligtige efter stk. 1 og 2.
Indberetningspligten kan pålægges erhververen,
overdrageren eller den, der formidler overdragelsen.- - - Stk. 5.
Stk. 1, 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på
indgåelse af aftaler om eller overdragelse af
terminskontrakter, køberetter ogsalgsretter omfattet af
kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person.
Tilsvarende gælder for fordringer, der efter
kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af
kursgevinstlovens kapitel 6 og 7. - - - | | 4.§ 10 B, stk. 1-3,
ophæves, og i stedet indsættes: »Efter nærmere regler fastsat
af skatteministeren skal de indberetningspligtige efter stk. 2
indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om
erhvervelser og afståelser af obligationer, herunder
konvertible obligationer, aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 og
investeringsforeningsbeviser. Indberetningspligten omfatter
endvidere hævninger i kontoførende
investeringsforeninger og indfrielser af obligationer. Herunder kan
skatteministeren fastsætte regler om indberetning af
oplysninger om 1) identiteten, antallet eller den
pålydende værdi og arten af værdipapirerne samt
anskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet eller
indfrielsestidspunktet og anskaffelsessummen,
afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet samt 2) tidspunktet for den enkelte
hævning af indestående i en kontoførende
investeringsforening samt den del af urealiseret fortjeneste eller
tab på den kontoførende investeringsforenings
værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der
svarer til den enkelte hævning. Stk. 2. Skatteministeren
fastsætter nærmere regler om, hvem der er
indberetningspligtige efter stk. 1. Indberetningspligten
vedrørende erhvervelser og afståelser kan
pålægges erhververen, overdrageren eller den, der
formidler overdragelsen. Indberetningspligten vedrørende
indfrielser af obligationer kan pålægges den, som har
haft modtaget de indfriede obligationer i depot til forvaltning,
eller den, der indløser obligationerne.« Stk. 4-6 bliver herefter
stk. 3-5. 5. I § 10 B, stk. 5, som bliver
stk. 4, ændres »Stk. 1, 3 og 4« til:
»Stk. 1-3«. |
| | |
§ 14.
- - - | | |
Stk. 2.
Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1,
forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at
opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af
§ 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3,
§ 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A,
§ 7 B, § 7 C, § 7 G, § 7 H,
§ 7 J, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4,
§ 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P,
stk. 1, 2, 4 og 5, § 8 Q, stk. 1-3,
§ 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T,
stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9
A, § 9 B, § 10, § 10 A,
stk. 1-3, § 10 B, stk. 1-3, eller
§ 11 straffes med bøde. - - - | | |
| | |
| | § 12 |
| | I lov om indkomstbeskatning af
selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007 som
ændret senest ved § 19 i lov nr. 525 af 12. juni
2009, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 1. -
- - | | |
Stk. 2.
Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven,
indeksobligationer, uforrentede obligationer og
præmieobligationer kan ikke indgå i
virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver
næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer
omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3
og 4, indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for
finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v.,
når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et
investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen. - - - | | 1. I § 1, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »indeksobligationer, «. |
| | |
| | Indenrigs- og Socialministeriet |
| | |
| | § 13 |
| | |
| | I lov nr. 498 af 6. juli 2006 om fordeling
af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af
personskattelovens skatteloft, foretages følgende
ændring: |
| | |
§ 2. -
- - | | |
Stk. 2.
Den i stk. 1, nr. 1, anførte procent opgøres som
den størrelse, den kommunale udskrivningsprocent
højst kan have for det pågældende
indkomstår, uden at skatteloftet, jf. personskattelovens
§ 19, finder anvendelse. | | 1. I § 2, stk. 2, ændres
»§ 19,« til: »§ 19,
stk. 1,«. |
| | |
| | § 14 |
| | |
| | I lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 21.
oktober 2009, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 59.
- - - | | |
Stk. 2.
Lånene udbetales kontant og forrentes med en rente, der
fastsættes af fondens bestyrelse, dog mindst svarende til
mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7. Ved
lånets udbetaling kan der opkræves et indskud til
reservefond. | | 1. I § 59, stk. 2, ændres
», dog mindst svarende til mindsterentekravet i
kursgevinstlovens § 7« til: »en rente
beregnet i henhold til § 213, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed«. |
| | |
| | Økonomi- og
Erhvervsministeriet |
| | |
| | § 15 |
| | |
| | I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. nr. 793 af 20. august 2009, som
ændret senest ved lov nr. 1273 af 16. december 2009,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 213.
Ud over de i § 201 foreskrevne henlæggelser skal
der årligt af den del af årets overskud, der ikke
medgår til dækning af underskud fra tidligere år,
henlægges 10 pct. til den bundne sparekassereserve, jf.
§ 211. Hvis henlæggelsen vil overstige den
forrentning af sparekassereserven, der svarer til den af
skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en
forholdsmæssig andel af årets selskabsskat,
henlægges dog alene et beløb svarende til denne
forrentning. | | 1.§ 213, 2. pkt., affattes
således: »Hvis henlæggelsen vil
overstige en forrentning af sparekassereserven, der svarer til
renten beregnet efter i stk. 2 med fradrag af en
forholdsmæssige andel af årets selskabsskat,
henlægges dog alene et beløb svarende til denne
forrentning.« 2. I § 213 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Renten der finder anvendelse
efter stk. 1 beregnes for halvårene januar-juni og
juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten for det
følgende halvår beregnes på grundlag af et
simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af
Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv
obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15.
december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres
med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne
serier, der optages til handel på Københavns
Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer, hvor
kursen er over pari samt indeksregulerede obligationer. Renten
udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget
med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal
procentpoints.« |
| | |
| | § 16 |
| | |
| | I lov om et skibsfinansieringsinstitut jf.
lovbekendtgørelse nr. 1376 af 10. december 2007, som
ændret ved § 12 i lov nr. 516 af 12. juni 2009,
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 9. -
- - | | |
Stk. 2.
Der skal til den bundne fondsreserve henlægges 10 pct. af
årets overskud, der ikke medgår til dækning af
underskud fra tidligere år, medmindre Danmarks
Skibskreditfonds opløsningsformål på anden
måde tilgodeses på tilsvarende vis. Henlæggelsen
kan dog ikke overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer
til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af
en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat. Uanset
dette skal den bundne fondsreserve så vidt muligt retableres
ved forlods overførsel af årets overskud, hvis den
bundne fondsreserve i tidligere år helt eller delvis er
medgået til dækning af underskud. Der kan således
ikke udbetales udbytte eller udloddes ved kapitalnedsættelse,
førend den bundne fondsreserve har opnået mindst den
samme nominelle størrelse, som fondsreserven havde, inden
den helt eller delvis medgik til dækning af underskud. | | 1. I § 9, stk. 2, ændres
»den af skatteministeren fastsatte mindsterente« til:
»renten beregnet i henhold til § 213, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed«. |
| | |
| | § 17 |
| | |
| | I lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 795 af 20. august 2009, som
ændret ved § 9 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og
§ 2 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 103.
Der skal henlægges 10 pct. af årets overskud, der ikke
medgår til dækning af underskud fra tidligere år,
til fondsreserven. Henlæggelsen kan dog ikke overstige den
forrentning af fondsreserven, der svarer til den af
skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en
forholdsmæssig andel af årets selskabsskat. | | 1. I § 103 ændres »den af
skatteministeren fastsatte mindsterente« til: »renten
beregnet i henhold til § 213, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed«. |
| | |
| | § 18 |
| | |
| | Stk. 1.
§§ 15-17 gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger. |