Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 12. maj 2010
1. Ændringsforslag
Der er stillet 44 ændringsforslag til lovforslaget.
Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-11, 13,
14, 16-19, 21, 22, 24, 27, 29, 30, 32-35, 37-41 og 44.
Ændringsforslag nr. 12, 15, 20, 23, 25, 26, 28, 31, 36, 42 og
43 er stillet af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. januar 2010 og var til 1.
behandling den 23. marts 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget blev ved fremsættelsen sendt
i høring, og Skatteministeriet sendte den 27. januar 2010
dette udkast til udvalget, jf. L 112 - bilag 1. Den 17. marts 2010
sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 59 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren
stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af S
og SF stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF og
RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget og de af
skatteministeren stillede ændringsforslag nr. 1-11, 13, 14,
18, 19, 21, 22, 24, 27, 30, 32-35, 38-41 og 44. Mindretallet vil
stemme for de af S og SF stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod de af skatteministeren stillede
ændringsforslag nr. 16, 17, 29 og 37.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at baggrunden for lovforslaget er, at
Europa-Kommissionen finder reglerne om skattemæssig
forskelsbehandling af visse fordringer i danske kroner - de
såkaldte blåstemplede obligationer, hvor kursgevinsten
er skattefri - og fordringer i fremmed valuta, hvor kursgevinsterne
altid er skattepligtige, i strid med reglerne om kapitalens frie
bevægelighed.
Der er to muligheder for at rette op på forskellen.
Enten kan reglerne om de blåstemplede obligationer udvides
til også at omfatte obligationer i fremmed valuta, eller
også kan særreglerne for danske obligationer
ophæves.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti kan
støtte, at lovforslaget gennemfører den sidste
mulighed.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti kan derfor
også støtte de fleste af de konsekvensændringer
i lovgivningen, der følger heraf. Det drejer sig bl.a. om de
foreslåede regler om at hæve bagatelgrænsen for
beskatning af investors nettogevinst fra 1.000 kr. til 2.000 kr.,
om at lovforslaget får virkning fra fremsættelsesdagen,
og om udvidelsen af indberetningspligten, så der kan
foretages automatisk beregning af gevinster og tab på
fordringer, med henblik på at de kan fremgå af den
fortrykte selvangivelse. Det vil være til gavn for
såvel skatteyderne som for myndighederne.
De foreslåede regler om at hæve
bagatelgrænsen for beskatning af gevinst og tab på
fordringer vil bevirke, at obligationsejere, der ikke betaler
topskat, typisk vil opleve uændret beskatning i forhold til i
dag. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti kan derfor
også støtte denne ændring.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti kan derimod ikke
støtte forslaget om at nedsætte den maksimale
beskatning af positiv nettokapitalindkomst fra i dag 51,5 pct. til
42 pct. Der er tale om en nedsættelse, der udelukkende kommer
topskatteyderne til gode, jf. tabel 2 i besvarelsen af
spørgsmål 1:
Tabel 2.
Nedsættelse af maksimal beskatning af positiv
nettokapitalindkomst til 42 pct. (2014-regler i
2010-niveau) |
| | Antal | Gns. bruttoindkomst1 | Gns. skat2 | Gns. ændring | Samlet skat2 | Samlet lettelse | Ændring ift. disponibel
indkomst3 |
| | 1.000 | Kr. | Kr. | Kr. | Mia. kr. | Mio. kr. | Pct. |
1. decil | 407 | 94.900 | 21.900 | 0 | 8,9 | 0 | 0,0 |
2. decil | 407 | 148.300 | 38.400 | 0 | 15,6 | 0 | 0,0 |
3. decil | 407 | 173.300 | 48.000 | 0 | 19,5 | 0 | 0,0 |
4. decil | 407 | 205.700 | 60.000 | 0 | 24,4 | 0 | 0,0 |
5. decil | 407 | 249.000 | 76.400 | 0 | 31,1 | -1 | 0,0 |
6. decil | 407 | 284.100 | 90.300 | 0 | 36,8 | 0 | 0,0 |
7. decil | 407 | 319.900 | 104.700 | 0 | 42,6 | 0 | 0,0 |
8. decil | 407 | 356.200 | 119.900 | 0 | 48,8 | -1 | 0,0 |
9. decil | 407 | 404.100 | 142.300 | 0 | 58,0 | -7 | 0,0 |
10. decil | 407 | 577.500 | 228.200 | -500 | 92,9 | -212 | -0,1 |
Alle | 4.073 | 281.300 | 93.000 | -100 | 378,8 | -221 | -0,1 |
Anm: Såvel bruttoindkomst, skattenedsættelse og
den disponible indkomst er fordelt ligeligt på familiens
voksne medlemmer. I fordelingen indgår børn, herunder
hjemmeboende »børn« over 18 år, ikke.
Decilinddelingen er foretaget i forhold til den disponible
indkomst.
1) Bruttoindkomsten
er opgjort som summen af personlig indkomst før fradrag for
arbejdsmarkedsbidrag, aktieindkomst og positiv
nettokapitalindkomst.
2) Skattebetalingen
er opgjort som summen af arbejdsmarkedsbidrag, statslige og
kommunale indkomstskatter, herunder aktieindkomstskat og
ejendomsværdiskat.
3) Disponibel
indkomst omfatter skattepligtige indkomster samt en række
ikke skattepligtige overførsler.
4) Beregningen er
foretaget givet det aktuelle renteniveau samt den forhøjelse
af topskattegrænsen, der er en del af Forårspakke 2.0,
og som forøger topskattegrænsen i 2011 til 409.100 kr.
(2010-niveau). Under disse forudsætninger skønnes
nedsættelsen at medføre et umiddelbart provenutab
på ca. 220 mio. kr., hvilket - som anført i
lovforslaget - er ca. halvdelen af den varige virkning. Når
den varige virkning er større, skyldes det primært det
aktuelt lave renteniveau.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve
på 3,3 pct. af befolkningen.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har derfor
stillet ændringsforslag, der fastholder den i dag
gældende beskatning af kapitalindkomst.
Provenuet herved vil være 550 mio. kr. (efter udvidelse
og forøgelse af bagatelgrænsen). I lyset af den
aktuelle situation disponeres dette provenu ikke nu og her.
Udmøntningen heraf vil derfor blive gennemført
på et senere tidspunkt.
Såfremt ændringsforslagene stillet af
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vedtages,
ønskes lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling mellem 2.
og 3. behandling med henblik på at gennemføre en
tilpasset fastlæggelse af beskatningsreglerne for
investeringsforeninger, jf. besvarelsen af spørgsmål
58.
Et andet mindretal i udvalget (EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod
de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
1) I
det under nr. 6 foreslåede § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 23,«til: »§ 23 og gevinst og tab
på investeringsforeningsbeviser i udloddende
obligationsbaserede investeringsforeninger, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 22,«.
[Tab og gevinst på beviser i
obligationsbaserede udloddende investeringsforeninger omfattes af
bagatelgrænsen på 2.000 kr.]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
2) I
det under nr. 6 foreslåede § 15, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »ved indberetning«: »fra andre
indberetningspligtige end den skattepligtige«.
[Indberetning om køb fra den
skattepligtige selv efter skattekontrollovens § 10 B skal
alene kunne sikre fradragsret, hvis den indsendes inden fristen for
at selvangive for købsåret]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
3)
Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
26 A, stk. 1, udgår »og 3«.«
[Manglende konsekvensrettelse]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
4)
Efter nr. 29 indsættes som nye numre:
»02. § 29, stk. 3, 5. pkt.,
ophæves.
03. §
32 affattes således:
Ȥ 32. Skattepligtige
omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter, i det
omfang det angives i stk. 2-5. Uanset 1. pkt. kan tab fradrages,
hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller
erhverve aktier og den skattepligtige er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 17 eller kontrakten har
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 2. pkt.
gælder ikke tab på aftaler vedrørende fast
ejendom, jf. stk. 5.
Stk. 2. Tab på en
kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det
omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs
skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et
tidligere indkomstår end 2002. Yderligere tab kan fradrages i
indkomstårets nettogevinster på kontrakter. Tab, der
ikke kan fradrages efter 1. eller 2. pkt., kan overføres til
fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i
indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse,
at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udgang, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 3. Tab på
kontrakter, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i
nettogevinster på aktier optaget til handel på et
reguleret marked, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at
afstå eller erhverve aktier og kontrakten er optaget til
handel på et reguleret marked. Tab, der ikke kan fradrages
efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel
ægtefælles nettogevinster i indkomståret på
aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er dog
en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tab i
det pågældende indkomstår efter
aktieavancebeskatningslovens § 13 A modregnes før tab
efter 1.-3. pkt.
Stk. 4. Tab, der ikke er
fradraget efter stk. 2 eller 3, kan fradrages i de følgende
indkomstårs nettogevinster på kontrakter og derefter i
nettogevinster på aktier efter reglerne i stk. 2, 2.-4. pkt.,
og stk. 3. Tab kan kun fremføres til et senere
indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig
nettogevinst på finansielle kontrakter i et tidligere
indkomstår.
Stk. 5. Stk. 2 og 4
finder anvendelse på aftaler vedrørende fast ejendom,
men tabene kan alene fradrages i gevinster på aftaler
vedrørende fast ejendom. Yderligere tab, der ikke er
fradraget, fradrages i sælgerens afståelsessum
henholdsvis tillægges køberens anskaffelsessum
på den faste ejendom, som aftalen vedrører. Tab kan
ikke fremføres, hvis det er fradraget henholdsvis tillagt
efter 2. pkt.«
[Konsekvensændring som
følge af ændring af kursgevinstlovens § 29, stk.
3, og udvidelse af adgang til fradrag for tab på
aktiebaserede finansielle kontrakter]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
5) I
det under nr. 33 foreslåede § 37, stk. 4, ændres to steder
»afståelsessummen« til: »afståelses-
eller indfrielsessummen«, og »afstås«
ændres til: »afstås eller indfries«.
[Præcisering som følge
af, at fordringer og kontrakter også kan ophøre som
følge af en indfrielse]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
6) I
det under nr. 33 foreslåede § 38 A, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.:
»Fordringer i danske kroner, der er erhvervet før
den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet
opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009, skal ikke
medtages på beholdningsoversigten.«
[Blåstemplede obligationer,
hvor gevinst er skattefri for den skattepligtige, skal ikke
indgå på den beholdningsoversigt, der skal udarbejdes
ved henstand med fraflytterskatten]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
7) I
det under nr. 33 foreslåede § 38 A, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3.
pkt., ændres »dog« til: »heller«.
[Konsekvensrettelse som
følge af ændringsforslag nr. 6]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
8) Det
under nr. 33 foreslåede § 38 A, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Ved
afståelse eller indfrielse m.v. af fordringer, der
indgår på beholdningsoversigten, foretages der en
opgørelse af gevinst eller tab. Opgørelsen sker pr.
fordring, der er afstået eller indfriet m.v., og foretages
på grundlag af fordringens anskaffelsessum og
afståelses- eller indfrielsessummen m.v. Ved fordringens
anskaffelsessum forstås den anskaffelsessum, der indgik ved
beregningen efter § 37, stk. 4, idet tab dog højst kan
opgøres til forskellen mellem fordringens værdi
på fraflytningstidspunktet og afståelses- eller
indfrielsessummen m.v. Ved afståelse eller indfrielse m.v. af
fordringer, som er registreret i en værdipapircentral inden
for samme fondskode eller er udstedt på samme vilkår af
samme udsteder, anses de først erhvervede fordringer for de
først afståede eller indfriede m.v. Ved
afståelse eller indfrielse m.v. med gevinst finder reglen i
stk. 3 anvendelse, og ved afståelse eller indfrielse m.v. med
tab finder reglen i stk. 4 anvendelse. 1.-5. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for kontrakter, der indgår på
beholdningsoversigten.«
[Præcisering som følge
af, at fordringer og kontrakter også kan ophøre som
følge af en indfrielse m.v. samt omformulering af
FIFO-princippet]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
9) Det
under nr. 33 foreslåede § 38 A, stk. 4, 5. pkt.,
udgår.
[For at undgå dobbeltfradrag
skal henstandssaldoen ikke tillige nedskrives med den udenlandske
skatteværdi af et tabsfradrag]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
10) I
det under nr. 33 foreslåede § 38 A, stk. 6, indsættes efter
»afståelse«: »m.v.«
[Præcisering, således
at personens død generelt sidestilles med situationer, der
kan udløse krav om betaling af henstandsbeløbet]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
11)
Det under nr. 33 foreslåede § 38 A, stk. 7, 1. pkt., affattes
således:
»Når alle de fordringer og kontrakter, der
indgår på beholdningsoversigten, er afstået eller
indfriet m.v., bortfalder den eventuelt resterende
henstandssaldo.«
[Udbygning, da kontrakter
også kan indgå på beholdningsoversigten, og
præcisering som følge af, at fordringer og kontrakter
også kan ophøre som følge af en indfrielse
m.v.]
Til § 3
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV):
12) Nr. 1, 3,
5, 6, 12 og 13 udgår.
[Konsekvensrettelse som
følge af ændringsforslag nr. 15]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
13)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
14, stk. 2, indsættes efter »ved
indberetning«: »fra andre indberetningspligtige end den
skattepligtige«.«
[Indberetning om køb fra den
skattepligtige selv efter skattekontrollovens § 10 B skal
alene kunne sikre fradragsret, hvis den indsendes inden fristen for
at selvangive for købsåret]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
14) I
den under nr. 4 foreslåede
affattelse af § 14, stk. 4,
ændres i 1. pkt.
»fordringen« til: »aktien«.
[Rettelse af fejl]
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV):
15) Nr.
8-10 udgår, og i stedet indsættes:
»8. I §
22, stk. 2, udgår »i fremmed valuta omfattet af
kursgevinstlovens § 16«.«
[Udvidelse af adgangen til fradrag
for tab på beviser i udloddende investeringsforeninger, der
udelukkende investerer i obligationer]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
16) I
den under nr. 10 foreslåede
affattelse af § 22, stk. 1,
ændres »For investeringsforeningsbeviser, der er
optaget til handel på et reguleret marked,« til:
»For omsættelige
investeringsforeningsbeviser«.
[Tabsfradrag betinget af oplysning
til SKAT om erhvervelsen skal som efter gældende regler
gælde for alle omsættelige beviser]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
17) I
den under nr. 10 foreslåede
affattelse af § 22, stk. 6,
ændres »§§ 12-14« til:
»§§ 12-13 A«.
[Rettelse af fejlhenvisning]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
18) I
den under nr. 11 foreslåede
affattelse af § 33, affattes stk. 3 således:
»Stk. 3.
Følgende skattemæssige statusskift medfører
ikke, at medlemmernes andele af foreningen m.v. anses for
afstået og anskaffet igen:
1) Hvis en
udloddende obligationsbaseret investeringsforening skifter
skattemæssig status til et investeringsselskab eller en
udloddende aktiebaseret investeringsforening.
2) Hvis et
investeringsselskab skifter skattemæssig status til en
udloddende obligationsbaseret investeringsforening.«
[Udbygning af bestemmelsen,
så statusskiftene ikke medfører, at andelene anses for
afstået og anskaffet igen]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
19)
Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:
»02. § 39 A, stk. 4, 5. pkt.,
ophæves.«
[For at undgå dobbeltfradrag
skal henstandssaldoen ikke tillige nedskrives med den udenlandske
skatteværdi af et tabsfradrag]
Til § 4
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV):
20) Nr.
1 udgår.
[Konsekvensrettelse som
følge af ændringsforslag nr. 15]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
21)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
63, stk. 4, ændres »§ 7, stk. 3« til:
»§ 7, stk. 5«.«
[Manglende konsekvensrettelse]
Til § 6
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
22) I
den under nr. 3 foreslåede
affattelse af § 33 C, stk. 1, 8.
pkt., ændres »Stk. 2-11 og 13« til:
»Stk. 2-11 og 14«.
[Ændring af forkert
henvisning]
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV):
23) Nr.
4 udgår.
[Konsekvensrettelse som
følge af ændringsforslag nr. 25]
Til § 7
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
24)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
7 O, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 40, stk.
9« til: »§ 40, stk. 8«.«
[Manglende konsekvensrettelse]
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV):
25) Nr. 1, 2,
4, 7 og 10-15 udgår.
[Konsekvensrettelse som
følge af ændringsforslag nr. 15]
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV):
26) I
den under nr. 9 foreslåede
affattelse af § 16 C, stk. 4, 1.
pkt., udgår »tab på
investeringsforeningsbeviser omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22,«.
[Konsekvensrettelse som
følge af ændringsforslag nr. 15]
Til § 8
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
27)
Indledningen affattes således:
»I lov nr. 1535 af 19. december 2007,
pensionsafkastbeskatningsloven, som ændret senest ved §
1 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende
ændring:«
[Ændring, således at
der korrekt henvises til den nye pensionsafkastbeskatningslov]
Til § 9
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV):
28)
Paragraffen udgår.
[Forslaget om nedsættelse af
beskatningen af positiv nettokapitalindkomst udgår]
Ny paragraf
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
29)
Efter § 10 indsættes som ny paragraf:
Ȥ
01
I lov nr. 472 af 12. juni 2009 om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter, som ændret
ved § 14 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 2, stk. 3, ændres
»§ 7, stk. 5-7« til: »§ 7, stk.
7-9«.«
[Manglende konsekvensrettelse]
Til § 12
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
30)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
1, stk. 2, 2. pkt., ændres
»indeksobligationer« til:
»obligationer«.«
[Ændret terminologi svarende
til ændringen i bestemmelsens 1. punktum]
Til § 13
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV):
31) Nr.
1 udgår.
[Konsekvensrettelse som
følge af ændringsforslag nr. 28]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
32)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
3, stk. 1, og § 4, stk. 1
og 2, ændres tre steder
»nr. 3« til: »nr. 2«.«
[Manglende konsekvensrettelse]
Til § 14
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
33) Nr.
1 affattes således:
»1. I §
59, stk. 2, ændres »mindsterentekravet i
kursgevinstlovens § 7« til: »den rente, der
beregnes i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed«.«
[Sproglig omformulering]
Til § 15
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
34) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 213, 2. pkt.,
ændres »renten beregnet« til:
»den«.
[Sproglig omformulering]
Til § 19
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
35) I
stk. 2, 1. pkt., ændres
»§ 23, 3. pkt.« til: »§ 23, 3. og 4.
pkt.«
[Ændring af forkert
henvisning]
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV):
36) I
stk. 3 udgår »§§
9 og 13«.
[Konsekvensrettelse som
følge af ændringsforslag nr. 15]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
37) I
stk. 3 ændres »§§
9 og 13« til: »§§ 9, 01, og 13«.
[Konsekvensrettelse som
følge af ændringsforslag nr. 29]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
38) I
stk. 5, 2. pkt., ændres
»omfattet af § 26, stk. 3« til: »omfattet af
§ 26, stk. 4«.
[Ændring af forkert
henvisning]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
39)
Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 6.
Kursgevinstlovens § 32 som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 03, har virkning for tab, der er konstateret i
indkomståret 2010 eller senere.«
Stk. 6-12 bliver herefter stk. 7-13.
[Virkningstidspunkt for udvidelse
af adgang til fradrag for tab på aktiebaserede finansielle
kontrakter]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
40) Stk.
7, der bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8 . §
1, nr. 33, § 2, nr. 1, § 3, nr. 17 og 18, § 6, nr.
1, 2 og 5-9, og § 7, nr. 1, har virkning fra den 1. juli
2010.«
[Alle ændringer af reglerne
om ægtefællesuccession tillægges samme
virkningstidspunkt]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
41) I
stk. 8, der bliver stk. 9, ændres
»§ 3, nr. 4« til: »§ 3, nr. 01 og
4«.
[Ikrafttrædelse af § 3,
nr. 01, jf. ændringsforslag nr. 13]
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV):
42) I
stk. 9, der bliver stk. 10,
ændres »§ 3, nr. 8-10« til: »§ 3,
nr. 8«.
[Konsekvensrettelse som
følge af ændringsforslag nr. 15]
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV):
43) Stk.
12 udgår.
[Konsekvensrettelse som
følge af ændringsforslag nr. 25]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
44) Stk.
13 udgår.
[Fjernelse af særskilt
virkningstidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter lovforslaget er gevinst og tab på fordringer alene
skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget, hvis årets
nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og
nettotab på gæld i fremmed valuta, jf.
kursgevinstlovens § 23, overstiger 2.000 kr.
Det foreslås, at gevinst og tab på
investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede
investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22,
omfattes af bagatelgrænsen på 2.000 kr.
Forslaget indebærer, at en skattepligtig, der har
investeret i obligationer via en udloddende obligationsbaseret
investeringsforening, også kan opnå skattefrihed, hvis
den skattepligtiges nettogevinst ved salg af sådanne beviser
sammenlagt med den skattepligtiges nettogevinst ved direkte
investering i fordringer og på gæld i fremmed valuta i
det pågældende indkomstår ikke overstiger 2.000
kr. Tilsvarende vil tab på beviser i udloddende
obligationsbaserede investeringsforeninger ikke kunne fradrages,
hvis årets nettotab på sådanne beviser sammenlagt
med den skattepligtiges nettotab ved direkte investering i
fordringer og på gæld i fremmed valuta ikke overstiger
2.000 kr.
Forslaget sikrer, at den typiske obligationsejer, som ikke var
topskatteyder af kapitalindkomst før forårspakke 2.0,
kompenseres for indførelsen af den generelle beskatning af
kursgevinster via bagatelgrænsen også i tilfælde,
hvor investeringen sker via en udloddende obligationsbaseret
investeringsforening.
Til nr. 2 og 13
Efter lovforslaget er det en betingelse for fradragsret for
tab på fordringer optaget til handel på regulerede
markeder, at SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen af
fordringerne. Disse oplysninger skal SKAT have inden udløbet
af fristen for at selvangive for købsåret. Hvis
oplysningerne om købet kommer via en indberetning bl.a.
efter skattekontrollovens § 10 B, gælder denne tidsfrist
dog ikke. En tilsvarende regel gælder efter
aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2, for aktier m.v.
optaget til handel på regulerede markeder og
investeringsforeningsbeviser.
Reglen om, at tidsfristen ikke gælder ved
indberetninger, er begrundet med, at fondshandlere og andre
indberettere skal have mulighed for at rette op på fejl og
mangler i indberetningerne også efter udløbet af
fristen for at selvangive for købsåret.
Derimod har det ikke været hensigten, at den
skattepligtige selv skal kunne sikre fradragsretten ved at indsende
oplysninger senere end fristen for at selvangive for
købsåret. Det kunne give mulighed for, at købet
alene oplyses, hvis det viser sig, at fordringen eller
investeringsforeningsbeviset har givet tab. Tabet selvangives
så. Hvis der derimod var tale om en gevinst, kunne den
skattepligtige undlade at oplyse om købet og at selvangive
gevinsten.
Imidlertid påhviler indberetningspligten efter
skattekontrolloven § 10 B i visse tilfælde
køberen af obligationer eller investeringsforeningsbeviser.
Det gælder efter § 50 i bekendtgørelse nr. 1198
af 9. december 2009 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven ved handler mellem ikkeprofessionelle, hvor der
ikke er inddraget en dansk formidler. Desuden gælder det ved
handler med en udenlandsk sælger og en dansk køber,
hvor der ikke er inddraget en dansk formidler.
Hvis køber i denne situation oplyser SKAT om
erhvervelsen, kan der være tale om en indberetning efter
skattekontrollovens § 10 B, og dermed kan fradragsretten
sikres, selv om oplysningen afgives efter udløbet af fristen
for at selvangive for købsåret.
For at hindre, at der i disse situationer kan spekuleres i at
selvangive tab, men undlade at selvangive gevinster, foreslås
det, at indberetninger om købet efter § 10 B efter
udløbet af fristen for at selvangive for
købsåret alene kan sikre fradragsretten for tab, hvis
indberetningen kommer fra andre indberetningspligtige end den
skattepligtige selv. Ændringen foretages dels i forslaget til
kursgevinstlovens § 15, stk. 2, som er indeholdt i
lovforslagets § 1, nr. 6, og dels i en ændring af den
tilsvarende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 14,
stk. 2.
Til nr. 3
Der er tale om en manglende konsekvensrettelse. Ved
lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås kursgevinstlovens
§ 26 A, stk. 3, ophævet. I konsekvens heraf skal
henvisningen i kursgevinstlovens § 26 A, stk. 1, til
bestemmelsens stk. 3 ligeledes udgå.
Til nr. 4 og 39
Ad nr. 4, nr. 02
I dag beskattes fordringer, der alene reguleres efter
udviklingen i en eller flere fremmede valutaer, efter
kursgevinstlovens § 16, hvilket indebærer, at gevinst og
tab beskattes efter realisationsprincippet. Fordringer, som
herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i
et andet grundlag, og fordringer, der reguleres på grundlag
af valuta og prisindeks, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 3,
2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område,
behandles dog altid efter reglerne for finansielle kontrakter. Det
vil sige, at gevinst og tab beskattes efter lagerprincippet som
kapitalindkomst. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med
regulering på grundlag af fremmed valuta, jf.
kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 5. pkt.
Ifølge lovforslaget ophæves kursgevinstlovens
§ 16 vedrørende fordringer i fremmed valuta, og
endvidere ændres kursgevinstlovens § 29, stk. 3,
således at undtagelsen fra beskatning efter reglerne for
finansielle kontrakter, for så vidt angår fordringer
omfattet af kursgevinstlovens § 16, udgår.
Ændringerne indebærer, at fordringer, der reguleres
efter udviklingen i en eller flere fremmede valutaer, og som i dag
beskattes efter kursgevinstlovens § 16, bliver omfattet af
reglerne for finansielle kontakter, jf. kursgevinstlovens §
29, stk. 3.
Omfattet af den foreslåede § 14 i kursgevinstloven
er herefter fordringer udstedt i danske kroner eller i fremmed
valuta, hvor hovedstolen ikke reguleres i forhold til en eller
flere andre valutaer end den, fordringen er udstedt i.
En fordring i eksempelvis SEK vil herefter ikke - svarende til
de gældende regler - blive omfattet af reglerne for
finansielle kontrakter. Derimod vil eksempelvis en fordring i DKK,
der reguleres helt eller delvis efter SEK, i modsætning til i
dag blive omfattet af reglerne for beskatning af finansielle
kontrakter.
Idet udstedelse i fremmed valuta herefter ikke vil blive
sidestillet med regulering på grundlag af fremmed valuta,
foreslås kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 5. pkt.,
ophævet.
Ad nr. 4, nr. 03 og nr.
39
Ifølge de gældende regler beskattes personers
gevinst og tab på aktiebaserede finansielle kontrakter i
lighed med andre finansielle kontrakter som kapitalindkomst efter
lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens §§ 29 og 33,
medmindre kontrakten er omfattet af kursgevinstlovens § 30.
Adgangen til fradrag for tab er desuden kildeartsbegrænset,
jf. kursgevinstlovens § 32.Det vil sige, at tab på
sådanne kontrakter alene kan fradrages i den skattepligtiges
eller ægtefællens gevinst på finansielle
kontrakter. Hvis den skattepligtige ikke har gevinst på
finansielle kontakter i det indkomstår, hvor tabet
konstateres, eller i tidligere indkomstår, kan tabet
fremføres til senere indkomstår.
Kildeartsbegrænsningen gælder dog ikke, hvis
kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller
erhverve aktier og den skattepligtige er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 17, eller hvis kontrakten har
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf.
kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.
De eksisterende regler om kildeartsbegrænsning
indebærer, at private, der opnår gevinst på en
aktieinvestering og samtidig konstaterer tab på en kontrakt
indgået til afdækning af den pågældende
aktieinvestering, ikke kan modregne tabet i gevinsten på
aktierne. Dermed kan der opstå situationer, hvor investor
beskattes af en bruttogevinst, selv om der ikke netto er
opnået nogen gevinst.
Samtidig vil beskatningen af aktieindkomst på
øverste progressionstrin med forslaget om nedsættelsen
af den højeste beskatning af positiv kapitalindkomst, jf.
lovforslagets § 9, når forslaget er fuldt indfaset,
stort set svare til den højeste beskatning af positiv
kapitalindkomst.
Det foreslås på denne baggrund, at adgangen til
fradrag for tab på aktiebaserede finansielle kontrakter
optaget til handel på et reguleret marked udvides,
således at tab kan modregnes i gevinst på aktier
optaget til handel på et reguleret marked i tilfælde,
hvor den skattepligtige ikke i indkomståret kan udnytte dette
til modregning i gevinst på finansielle kontrakter, herunder
gevinst på finansielle kontrakter hos
ægtefællen.
Det foreslås derimod ikke, at tab på aktier kan
fradrages i gevinster på kontrakterne, idet den
skattepligtige kan vælge kun (eller overvejende) at realisere
tabene og ikke gevinsterne på aktierne, der er
realisationsbeskattet.
Adgangen til at fradrage tab på aktiebaserede
finansielle kontrakter i gevinst på aktier indtræder
først, hvis adgangen til fradrag efter de eksisterende
regler er udtømt, jf. forslaget til kursgevinstlovens §
32, stk. 2, der er en videreførelse af de gældende
regler. Tab på aktiebaserede kontrakter skal således
fortrinsvis fradrages i årets nettogevinster på
finansielle kontrakter (aktiebaserede såvel som andre
kontrakter). Tab kan herefter overføres til fradrag i en
eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret
på kontrakter. Hvis den skattepligtige i et tidligere
indkomstår har haft gevinst på kontrakter, skal tabet
fradrages i kapitalindkomsten i det år, tabet
konstateres.
Det foreslås i stk. 3, at tab på aktiebaserede
finansielle kontrakter optaget til handel på et reguleret
marked, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i
indkomstårets nettogevinster på aktier optaget til
handel, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 32, stk. 3. Tab
kan endvidere overføres til fradrag i en eventuel
ægtefælles nettogevinster i indkomståret på
aktier optaget til handel. Uudnyttede tab på aktier optaget
til handel i det pågældende indkomstår, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 13 A, modregnes før tab
på aktiebaserede kontrakter.
Tab på finansielle kontrakter, der ikke er fradraget i
nettogevinst på aktier, fremføres til fradrag i de
følgende indkomstårs nettogevinster på
finansielle kontrakter og derefter i følgende
indkomstårs nettogevinster på aktier optaget til
handel, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 32, stk. 4.
Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere
indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig
nettogevinst på finansielle kontrakter i et tidligere
indkomstår.
Adgangen til at fradrage tab på finansielle kontrakter i
gevinst på aktier er valgfri for den skattepligtige. Valget
foretages for det enkelte indkomstår. Det betyder, at den
skattepligtige kan vælge ikke at modregne tab på
finansielle kontrakter optaget til handel i gevinst på aktier
optaget til handel i et indkomstår, hvorefter tabet
fremføres til senere indkomstår. I
efterfølgende indkomstår har den skattepligtige igen
mulighed for at vælge, at tabet modregnes i gevinst på
aktier, hvis dette fortsat ikke kan modregnes i gevinst på
kontrakter.
Den udvidede adgang til modregning foreslås tillagt
virkning for tab, der konstateres i indkomståret 2010 eller
senere. Tab, der er konstateret før dette tidspunkt, kan
fortsat kun modregnes i gevinst på andre finansielle
kontrakter.
Forslaget ligger inden for den usikkerhed, der i øvrigt
er forbundet med opgørelsen af provenueffekterne af L 112.
Provenuberegningen er foretaget med udgangspunkt i saldoen for
uudnyttede tab på finansielle kontrakter samt privates
indberetninger om handel med finansielle kontrakter. Beregningen
tager hensyn til, at en del investorer på grund af en
reduktion af skatteværdien af fradraget vil undlade at
overføre tabet til modregning i gevinst på aktier.
Endvidere forudsættes konsekvensen af den udvidede
modregningsadgang at være, at tidspunktet for udnyttelsen af
tabet fremføres med 5 år.
Provenueffekten er opgjort eksklusive adfærdseffekter.
Udvidelsen af adgangen til fradrag for tab forventes at tilskynde
private til i højere grad end i dag at afdække deres
aktieportefølje. Det vurderes ikke bare at medføre
flere tab på finansielle kontrakter, men også flere
gevinster, hvorfor nettoeffekten umiddelbart er neutral for den
offentlige saldo. Hertil kommer, at den udvidede adgang til fradrag
for tab på aktiebaserede finansielle kontrakter vil sikre
private en større mulighed for en optimal
porteføljesammensætning og dermed lede til et
højere afkast for den indenlandske formue, større
velstand og offentligt merprovenu.
De administrative konsekvenser for det offentlige
skønnes at udgøre 2,6 mio. kr. Omkostningerne er
foranlediget af, at der er behov for et nyt felt på
selvangivelsen og en ny produkttypekode i
indberetningssystemet.
Til nr. 5
Det foreslås at udbygge den foreslåede regel om
fraflytterbeskatning, således at den i overensstemmelse med
de gældende fraflytterbeskatningsregler også tager
højde for indfrielsessituationerne.
Gevinst og tab på fordringer kan dels opstå ved en
afståelse af fordringen, dels ved debitors indfrielse,
herunder indfrielse gennem afdragsvis betaling. For finansielle
kontrakter gælder tilsvarende, at gevinst og tab kan
konstateres ved en afståelse af den finansielle kontrakt og
ved udnyttelse (indfrielse) eller udløb af den finansielle
kontrakt.
I den gældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 37
om fraflytterbeskatning er der taget højde herfor, idet
afståelse og indfrielse er nævnt sideløbende.
Ved den foreslåede ændring af reglerne om
fraflytterbeskatning, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, er
reglerne ved en fejl blevet udformet således, at de kun
relaterer sig til eller sammenholdes med afståelser.
Til nr. 6 og 7
Det foreslås, at fordringer i danske kroner, som
personen har erhvervet før den 27. januar 2010, og som
opfyldte mindsterentekravet på erhvervelsestidspunktet
(blåstemplede fordringer), ikke skal medtages på
beholdningsoversigten.
Ved henstand med betaling af fraflytterskatten skal personen
udarbejde en oversigt over de fordringer og finansielle kontrakter
med opgørelse efter realisationsprincippet, som personen
ejede på fraflytningstidspunktet. Henstanden forfalder til
betaling i takt med, at de fordringer m.v., der indgår
på beholdningsoversigten afstås eller (jf. nr. 8)
indfries.
For de nævnte blåstemplede fordringer
videreføres den gældende skattefrihed af realiserede
gevinster. Da fraflytterbeskatningen kun omfatter fordringer, hvor
en gevinst ville have været skattepligtig ved realisation,
indgår de blåstemplede fordringer ikke i
fraflytterbeskatningen. En afståelse eller indfrielse af de
blåstemplede fordringer bør derfor ikke kunne
udløse krav om betaling af den fraflytterskat, der er givet
henstand med.
Til nr. 8
Der foreslås for det første en udbygning af den
foreslåede regel om fraflytterbeskatning og henstand,
således at den i overensstemmelse med de gældende
fraflytterbeskatningsregler også tager højde for
indfrielsessituationerne. Der kan i øvrigt henvises til
bemærkningerne til nr. 5.
Der foreslås en formulering, således at omtalen
går på afståelser og indfrielser m.v. Ordet m.v.
dækker over, at gevinst og tab på fordringer også
kan realiseres i andre situationer end ved en egentlig
afståelse eller indfrielse. Det kan f.eks. komme på
tale i en situation, hvor den fraflytterbeskattede person
vælger at eftergive sit krav, eller hvor fordringen
bortfalder som følge af forældelse.
Der foreslås for det andet en omformulering af
FIFO-princippet, således at det bliver identisk med det
FIFO-princip, der er indeholdt i forslaget til kursgevinstlovens
§ 26, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.
FIFO-princippet har sin betydning, hvor der er tale om
fordringer, der har karakter af massegældsbrev - typisk
obligationer, således at det reelt ikke er muligt at skelne
fordringerne fra hinanden. Den formulering, der er indeholdt i
forslaget til kursgevinstlovens § 26, stk. 4, er i
overensstemmelse hermed, idet den går på fordringer,
der er registreret inden for samme fondskode eller er udstedt
på ens vilkår af samme udsteder.
Til nr. 9
Det foreslås, at henstandssaldoen ikke skal nedskrives
med skatteværdien af tab på fordringer m.v., som
personen har fradraget ved indkomstopgørelsen i det land,
hvortil personen er skattepligtig.
Begrundelsen er, at nedskrivningen med den udenlandske
skatteværdi medfører, at personen utilsigtet får
en dobbelt nedskrivning af henstandssaldoen ved tab efter
fraflytningen. Der kan i øvrigt henvises til
bemærkningerne til nr. 19.
Til nr. 10
Der foreslås en udbygning af den foreslåede regel
om fraflytterbeskatning og henstand, således at personens
død generelt sidestilles med situationer, der kan
udløse krav om betaling af henstandsbeløbet.
Til nr. 11
Der er for det første tale om en konsistensrettelse, da
finansielle kontrakter principielt også kan indgå
på beholdningsoversigten, nemlig hvis de undtagelsesvis er
undergivet beskatning efter realisationsprincippet.
Henstandssaldoen skal først bortfalde, når alt
på beholdningsoversigten er væk.
Der er for det andet tale om en udbygning, således at
bestemmelsen i overensstemmelse med de gældende
fraflytterbeskatningsregler også tager højde for
indfrielsessituationerne. Der kan i øvrigt henvises til
bemærkningerne til nr. 5.
Til nr. 12, 15, 20, 23,
25, 26, 28, 31, 36, 42 og 43
Ændringsforslagene indebærer, at
nedsættelsen af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst
udgår af lovforslaget, og at der er adgang til fradrag for
tab på beviser i udloddende investeringsforeninger, der
udelukkende investerer i obligationer. Der er herudover tale om
konsekvensændringer som følge heraf.
Til nr. 14
Der er alene tale om rettelse af en fejlskrivning. I og med at
aktieavancebeskatningsloven omhandler aktier, mens fordringer er
reguleret i kursgevinstloven, skulle der rettelig have stået
aktien.
Til nr. 16
Det foreslås, at reglen om oplysning til SKAT om
erhvervelsen som betingelse for adgangen til tabsfradrag skal
gælde i forhold til alle omsættelige beviser i
udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger og ikke kun i
forhold til beviser, der er optaget til handel på et
reguleret marked.
Efter gældende regler, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 14, stk. 1, gælder oplysningsbetingelsen i forhold til
tabsfradragsadgangen - i det omfang, der er fradrag for tab
på denne kategori af investeringsforeningsbeviser - for de
beviser, der er omsættelige. Forslaget indebærer
således en videreførelse af gældende
regler.
Til nr. 17
Der er tale om rettelse af en fejlhenvisning, idet reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 14 - fradrag for tab betinget
af oplysning til SKAT om erhvervelsen - netop finder anvendelse for
beviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22.
Til nr. 18
Det foreslås, at udvide indholdet af lovforslagets
nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 33, stk.
3.
Den allerede foreslåede nyaffattelse af
aktieavancebeskatningslovs § 33, stk. 3, bevirker, at
medlemmerne af en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, der
skifter skattemæssig status til en udloddende aktiebaseret investeringsforening, ikke skal anse deres andele i foreningen for
afstået og anskaffet på tidspunktet for statusskiftet,
hvilket ellers er udgangspunktet, jf. stk.1.
Den foreslåede udvidelse af stk. 3 bevirker, at
yderligere to skattemæssige statusskift ikke skal udløse en beskatning
på tidspunktet for statusskiftet. Begrundelsen herfor er, at
om end andelene i investeringsforeningen eller
investeringsselskabet beskattes efter en anden bestemmelse i
aktieavancebeskatningsloven, er den faktiske beskatning den samme
både før og efter statusskiftet. Det tjener
således intet selvstændigt formål at opretholde
en »ekstra beskatning« på tidspunktet for
statusskiftet, når beskatningen er den samme.
Det foreslås således, at såfremt en
udloddende obligationsbaseret investeringsforening skifter
skattemæssig status til et investeringsselskab, eller et
investeringsselskab skifter skattemæssig status til en
udloddende obligationsbaseret investeringsforening, skal disse
statusskift ikke bevirke, at medlemmernes andele i foreningen m.v.
anses for afstået og anskaffet.
Til nr. 19
Det foreslås, at henstandssaldoen ikke skal nedskrives
med skatteværdien af tab på aktier, som personen har
fradraget ved indkomstopgørelsen i det land, hvortil
personen er skattepligtig.
Begrundelsen er, at nedskrivningen med den udenlandske
skatteværdi medfører, at personen utilsigtet får
en dobbelt nedskrivning af henstandssaldoen ved tab efter
fraflytningen.
De gældende regler er udformet således, at der ved
salg af aktier med tab efter fraflytningen for det første
beregnes en negativ skatteværdi af tab baseret på
danske regler. Henstandssaldoen nedskrives med dette beløb.
Hvis personen har fradrag for tabet i det land, hvortil personen er
skattepligtig, beregnes den udenlandske skatteværdi af
tabsfradraget. Et beløb hertil skal betales til Danmark.
Når dette beløb er betalt, nedskrives henstandssaldoen
hermed.
Reglen kan illustreres ved følgende eksempel:
1. En person ejer på fraflytningstidspunktet to
aktier.
Aktie A er erhvervet for 100 og står ved fraflytningen i
kurs 400.
Aktie B er erhvervet for 400 og står ved fraflytningen i
kurs 300.
2. Ved fraflytningen kan der opgøres en nettogevinst
på: 300 (400-100) - 100 (400-300) = 200.
Henstandssaldoen udgør 84, idet der er forudsat en
skattesats på 42.
3. Efter fraflytningen sælger personen aktie B til en
kurs på 200.
Efter danske regler kan opgøres et tab på 100
(200-300). Skatteværdien heraf er 42, idet der er forudsat en
skattesats på 42. Henstandssaldoen nedskrives med de 42 og
udgør herefter 42.
Der er også fradragsret i det land, som personen er
flyttet til. Det forudsættes, at skattesatsen er den samme
som i Danmark, og at der er tillagt indgangsværdier ved
tilflytningen. Den negative skatteværdi af tabet i udlandet
er derfor tilsvarende 42. Personen skal derfor betale 42 til
Danmark. Personen betaler de 42, hvorefter henstandssaldoen
nedskrives med 42.
Herefter udgør henstandssaldoen 0. Der er gjort op med
fraflytterbeskatningen.
4. Personen har dermed afregnet sin gæld
(henstandsbeløbet) på de 84 gennem et realiseret tab
på 100 med en skatteværdi på 42. Derudover har
personen i det land, hvortil vedkommende er undergivet skattepligt,
sparet 42 i anden skat ved at udnytte sit tabsfradrag.
I og med indbetalingen af den udenlandske skatteværdi af
tab blot er en neutralisering af skattebesparelsen i
tilflytningslandet, bør det ikke give adgang til en
yderligere nedskrivning af henstandssaldoen. Der er allerede en
gang sket en nedskrivning på grund af tabet. Den ekstra
nedskrivning fører således til en dobbelt nedskrivning
i relation til samme tab.
Til nr. 21, 29 og 37
Der er tale om manglende konsekvensrettelser som følge
af lovforslagets § 9, nr. 3, der indebærer, at der i
personskattelovens § 7 indsættes to nye stykker som stk.
3 og 4. I konsekvens heraf skal henvisning til personskattelovens
§ 7, stk. 3, i dødsboskattelovens § 63, stk. 4,
ændres til § 7, stk. 5. Tilsvarende skal henvisning til
personskattelovens § 7, stk. 5-7, i lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter
ændres.
Til nr. 22
Der er alene tale om rettelse af en henvisningsfejl. I den
gældende formulering af kildeskattelovens § 33 C, stk.
1, 8. pkt., er der (korrekt) henvist til stk. 2-11 og 14, og det
har ikke været hensigten at ændre dette ved
nærværende lovforslag.
Til nr. 24
Der er tale om manglende konsekvensrettelser som følge
af lovforslagets § 2, nr. 1, der indebærer, at
afskrivningslovens § 40, stk. 8, ophæves. I konsekvens
heraf skal henvisning til afskrivningslovens § 40, stk. 9, i
ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, ændres til §
40, stk. 8.
Til nr. 27
Der er tale om rettelse af, at der ved en fejl i indledningen
til § 8 ikke blev henvist til den nye
pensionsafkastbeskatningslov.
Til nr. 30
Ifølge lovforslaget foreslås det, at forbuddet
mod, at indeksobligationer kan indgå i virksomhedsordningen,
jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt.,
ophæves. Baggrunden er, at indeksobligationer tilsvarende
andre obligationer med ophævelsen af mindsterentereglen vil
blive undergivet generel beskatning.
Det foreslås som konsekvens heraf, at terminologien i
virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., hvorefter
indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle
kontrakter, kan indgå i virksomhedsordningen, ændres
tilsvarende, således at indeksobligationer ændres til
obligationer.
Til nr. 32
Der er tale om en konsekvensændring.
Ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 om ændring af
personskatteloven og forskellige andre love. (Forårspakke 2.0
- Vækst, klima, lavere skat) blev personskattelovens § 5
om indkomstskatten til staten affattet på ny.
Personskattelovens § 5, nr. 3, der vedrører topskat,
blev herved nr. 2.
Ved en fejl blev der ikke foretaget konsekvensændringer
af henvisningen til personskattelovens § 5, nr. 3, i lov om
fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som
følge af personskattelovens skatteloft. Det foreslås
at ændre henvisningen i denne lov fra personskattelovens
§ 5, nr. 3, til personskattelovens § 5, nr. 2.
Det foreslås, at ændringen af henvisningen
tillægges virkning fra indkomståret 2010, jf.
lovforslagets § 19, stk. 3, 1. pkt., da personskattelovens
§ 5, nr. 3, er ændret til personskattelovens § 5,
nr. 2, med virkning fra indkomståret 2010, jf. § 9, stk.
1, i lov nr. 459 af 12. juni 2009.
Til nr. 33 og 34
Der er tale om en ændret sproglig formulering af de
foreslåede ændringer.
Til nr. 35 og 38
Der er tale om rettelse af en henvisningsfejl.
Til nr. 40
Det foreslås, at alle de ændringer, der omhandler
ægtefællesuccession, tillægges samme
virkningstidspunkt.
I kildeskatteloven udbygges reglen om
ægtefællesuccession ved overdragelse af andre aktiver
end afskrivningsberettigede aktiver til også at omfatte
passiver, og der indsættes en generel regel om, at der ikke
kan ske overdragelse med succession, hvis en af
ægtefællerne er hjemmehørende i udlandet, jf.
lovforslagets § 6, nr. 1 og 2. Som en konsekvens heraf
ophæves de tilsvarende regler, der hidtil har stået i
andre love, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, § 2, stk. 1,
og § 3, nr. 17 og 18.
Til nr. 41
Det foreslås, at ændringen af
aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2, ved
ændringsforslag nr. 13 får virkning for tab, der
konstateres den 1. januar 2010 eller senere.
Ændringen går ud på, at indberetninger om
købet efter skattekontrollovens § 10 B efter
udløbet af fristen for at selvangive for
købsåret alene kan sikre fradragsretten for tab
på investeringsforeningsbeviser, hvis indberetningen kommer
fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige selv.
Ændringen har alene betydning for
investeringsforeningsbeviser, der er anskaffet den 1. januar 2010
eller senere, da det alene er køb af
investeringsforeningsbeviser fra dette tidspunkt, der er omfattet
af indberetningspligten vedrørende køb efter
skattekontrollovens § 10 B. Fristen for at indberette
købene i 2010 er den 15. januar 2011. En rettidig
indberetning fra den skattepligtige selv vil dermed kunne sikre
fradragsretten. Desuden kan en for sen indberetning sikre
fradragsretten, hvis blot denne sker inden fristen for at
selvangive for 2010. Uanset at forslaget kan få betydning for
salg, der er sket inden ændringsforslagets fremsættelse
og eventuelle vedtagelse, kan fradragsretten sikres ved handlinger
efter disse tidspunkter.
Til nr. 44
Det foreslås, at det særskilte virkningstidspunkt
for lovforslagets § 10, jf. § 19, stk. 13, udgår.
Ændringen bevirker, at lovforslagets § 10,
ændringer af selskabsskatteloven, træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende og ikke den 27. januar
2010.
At lovforslagets § 10 i første omgang har
fået et særskilt virkningstidspunkt er en fejl.
Torsten Schack Pedersen
V Karsten Lauritzen V Mads Rørvig V
Jacob Jensen V Mikkel Dencker DF Pia Adelsteen DF
Mike Legarth KF Rasmus Jarlov KF Anders Samuelsen LA
nfmd. Nick Hækkerup S
John Dyrby Paulsen S Klaus Hækkerup S
René Skau Björnsson S Thomas Jensen S
Jesper Petersen SF Niels Helveg Petersen RV fmd. Frank Aaen EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 2 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 112
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | Lovudkast, resumé og
høringsliste, fra skatteministeren |
2 | Høringsskema og høringssvar,
fra skatteministeren |
3 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
4 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
5 | 1. udkast til betænkning |
6 | Orientering om en teknisk fejl i
forbindelse med trykning af lovforslaget |
7 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
8 | 2. udkast til betænkning |
9 | Yderligere ændringsforslag, fra
skatteministeren |
10 | 3. udkast til betænkning |
11 | Meddelelse om tidspunkt for afgivelse af
betænkning over lovforslaget |
12 | Meddelelse om tidspunkt for afgivelse af
betænkning over lovforslaget |
13 | 4. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 112
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om at redegøre for de
fordelingsmæssige konsekvenser af nedsættelsen af
skatten på positiv kapitalindkomst fra 51,5 pct. til 42 pct.,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om en oversigt over beskatningen af
renteindtægter, kapitalgevinster og aktieafkast for de
forskellige progressionstrin, før og efter lovforslagets
eventuelle vedtagelse og belyst med virkningen af forårspakke
2.0., til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om at oplyse forudsætningerne
for og beregningerne, der fører frem til,
bemærkningerne i lovforslaget om, at »I dag beskattes
bankindeståender med en sats, der nærmest reducerer
formuens reale værdi, medens visse kursgevinster er
skattefri«, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om, hvornår SKAT forventes at
kunne foretage automatisk beregning af gevinst og tab på
fordringer på grundlag af indberetninger fra fondshandlere og
depotførere, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om, hvad de provenumæssige
virkninger vil være af at ophæve bundfradraget på
40.000 kr. (80.000 kr. for ægtefæller) i grundlaget for
topskat, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om, hvad reglerne er for (henstand
med) fraflytterbeskatning i OECD's
standarddobbeltbeskatningsoverenskomst, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvor store henstandsbeløb
der er tale om vedrørende fraflytterskat i hvert af
årene 2005-2009 (inkl.), til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
8 | Spm. om, hvad praksis er i (de
større) EU-lande med henstand med skattebetaling for
gevinster og tab på aktier og fordringer m.v. ved
fraflytning, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. om at kommentere artiklen
»Udskældte pantebreve kan få comeback« i
Børsen den 12. marts 2010 om sælgerpantebreve, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm., om lovændringerne i forhold
til kursgevinster og -tab på pantebreve kan resultere i
stigende priser på fast ejendom, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
11 | Spm., om lovændringerne i forhold
til kursgevinster og -tab på pantebreve kan resultere i
forøget tabsrisiko, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
12 | Spm. om at redegøre for, om den
foreslåede ændring af kursgevinstloven åbner for
pantebrevskarruseller, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm. om en oversigt, der viser forskellen
i beskatning mellem handel på et reguleret marked og handel
på et ureguleret marked, både under de i dag
gældende regler, og hvis lovforslaget vedtages, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om, hvordan handel med aktier og
obligationer m.v. kan ske ud over gennem danske og udenlandske
pengeinstitutter, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
15 | Spm. om en oversigt over, hvilke
formidlere af handler med aktier, obligationer m.v.
Skatteministeriet overvejer at gøre indberetningspligtige
efter skattekontrollovens § 10 B, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
16 | Spm., om der også vil være
fradrag for tabet, hvis salgssummen er genanbragt skattefrit og der
derfor ikke er betalt skat af fortjenesten, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå |
17 | Spm. om, hvorledes beskatningen vil
være i tilfælde af fraflytning og tilbageflytning, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
18 | Spm. om at oversende notat af 27. januar
2010, jf. Realkreditrådets høringssvar, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. om en uddybende redegørelse
for beregning eller en forklaring på, hvorfor topskatteyderne
skal kompenseres med et beløb svarende til den samlede
kursgevinst, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
20 | Spm. om at opgøre den effektive
reale beskatning for realrenter på 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7 pct.
fordelt på samme kategorier som i tabellen »Nominelle
og reale skattesatser ved forskellige renteantagelser«, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. om, hvad baggrunden var for
indførelsen af værnsreglerne i KGL § 15 og §
16, og hvorfor disse bestemmelser ikke videreføres med
lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
22 | Spm. om at uddybe bemærkningen
»Tiltaget vil modvirke det indlånsunderskud, der under
finanskrisen har fået bankerne til at være
tilbageholdende med udlån« (lovforslaget s. 15), til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
23 | Spm. om at oplyse, hvor mange personer der
efter forårspakke 2.0 vil betale topskat af positiv
nettokapitalindkomst og have en gennemsnitlig kursgevinst på
obligationer over 2.000 kr. om året, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
24 | Spm. om at bekræfte, at med
lovforslaget giver man i realiteten først skattelettelserne,
idet skattelettelserne sættes ind allerede fra 2010, og
forøges hvert år, men de kursgevinster, der bliver
skattepligtige, vil først blive realiseret og dermed
skattepligtige i løbet af nogle år, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
25 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
med lovforslaget, hvor tab på obligationer bliver
skattemæssigt fradragsberettigede, kan der opstå store
negative virkninger på obligationsmarkedet ved faldende
obligationskurser, idet personer i en sådan situation vil
realisere deres tab for at få det skattemæssige
fradrag, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
26 | Spm. om at oplyse, hvordan kursgevinster
på obligationer anskaffet efter den 27. januar 2010
indgår i minimumsudlodningen fra udloddende
investeringsforeninger, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
27 | Spm. om at oplyse, hvor store beløb
i obligationer der er ejet af udloddende obligationsbaserede
investeringsforeninger, og hvor stor en del af
investeringsbeviserne i disse obligationsbaserede foreninger der i
dag ejes af personer, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
28 | Spm. om at oplyse størrelsen af
»skattefri« udlodning til personer fra udloddende
investeringsforeninger af »skattefri« kursgevinster
på obligationer, der opfylder mindsterenten for 2008 og 2009,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
29 | Spm. om beskatning i et konkret eksempel,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
30 | Spm. om, hvad baggrunden er for, at SKAT
ikke længere vil udsende kurstabeller til
kursansættelse af pantebreve og gældsbreve, jf. SKAT's
styresignal SKM.2010.251.SKAT, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
31 | Spm. om at bekræfte, at ved
ophøret af udsendelse af kvartalsvise kurstabeller for
unoterede gældsbreve og pantebreve påføres der
borgerne og virksomhederne en ny administrativ byrde, idet de
henvises til at indhente sagkyndig erklæring m.v., til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
32 | Spm. om baggrunden for, at et selskab, der
har modtaget et gældsbrev som delvis betaling ved
afståelse af skattefri datterselskabsaktier efter de
ændringer, der er vedtaget i kursgevinstloven ved lov nr. 525
af 12. juni 2009, skal bruge lagerprincippet for dette
gældsbrev og derved kan foretage kursnedskrivning med
skattemæssigt fradrag, hvis det vurderer, at købers
betalingsevne falder, medens de samme selskaber skal bruge
realisationsprincippet for debitorer og gældsbreve modtaget i
forbindelse med skattepligtigt salg af varer og tjenester, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
33 | Spm. om at uddybe begrundelsen for
afgrænsningen af den familiekreds, der er omtalt i
lovforslagets § 1, nr. 6, om nyaffattelse af kursgevinstlovens
§ 14, stk. 2, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
34 | Spm. om, hvad der forstås ved
bestemmelsen: »Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med
naturligt slægtskabsforhold« i lovforslagets § 1,
nr. 6 (ny KGL § 14, stk. 2), til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
35 | Spm. om at bekræfte, at en person,
der ejer obligationer og fordringer i øvrigt anskaffet efter
den 27. januar 2010, ved faldende kurser kan realisere et
skattemæssigt tab ved overdragelse af obligationerne og/eller
fordringerne til et af personen ejet selskab til dagskurs, og
efterfølgende tilbagekøbe de pågældende
obligationer og fordringer til dagskurs, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
36 | Spm. om, i hvilket omfang der er
særlig oplysningspligt, når en person overdrager en
obligation eller fordring i øvrigt til et af personen
kontrolleret selskab, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
37 | Spm. om, hvad årsagen er til, at der
for personer i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven
anvendes begrebet optaget til handel på et reguleret marked,
medens der for selskaber i ABL anvendes begrebet et reguleret
marked eller på en multilateral handelsfacilitet, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
38 | Spm. om at oplyse antallet af personer,
der i 2008 havde positiv kapitalindkomst på over
40.000/80.000 kr., samt det forventede antal i 2009, 2010 og 2011,
samt størrelsen af den samlede positive kapitalindkomst for
de pågældende år hos den anførte
personkreds, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
39 | Spm. om at oplyse beskatningen hos en
person af en ejendomsavance efter ejendomsavancebeskatningsloven
på 4 mio. kr. i henholdsvis 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013,
hvis det forudsættes, at den pågældende er gift
og ægtefællerne har en samlet kapitalindkomst på
80.000 kr. før ejendomsavance og personen har en personlig
indkomst på 700.000 kr., til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
40 | Spm. om at belyse fordelen ved at eje en
ejendom i personligt regi i stedet for i selskabsform, hvis det
forudsættes, at der opnås en skattepligtig avance efter
ejendomsavancebeskatningsloven på 2 mio. kr. i 2009, 2013 og
2015 og personen ønsker denne avance udloddet i det
tilfælde, at ejendommen ejes i selskabsform, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
41 | Spm. om at oplyse, hvor mange personer der
i 2008 brugte virksomhedsordningen, og som havde positivt
kapitalafkast fra virksomhedsordningen, og hvor mange af disse der
samlet herefter havde negativ kapitalindkomst, positiv
kapitalindkomst under 40.000 kr./80.000 kr. og positiv
kapitalindkomst på over 40.000/80.000 kr., samt
størrelsen af den samlede kapitalindkomst fra virksomhederne
i de tre intervaller, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
42 | Spm. om en samlet oversigt over de
ændringer, der er foretaget i aktieavancebeskatningslovens
§ 19 og bestemmelsen om opgørelse af avancen på
aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, i
2009 og i lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
43 | Spm. om, hvorfor den foreslåede
ændring af selskabsskattelovens § 5 F, jf. lovforslagets
§ 10, nr. 4, ikke allerede er gennemført ved den
første ændring i 2009 af aktieavancebeskatningslovens
§ 19, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
44 | Spm. om konsekvensen af den
foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse til lovforslagets
§ 10, nr. 4 (ændring af selskabsskattelovens § 5
F), til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
45 | Spm. om at oplyse den cirkulerende
mængde af investeringsbeviser ultimo 2009, herunder
kursværdi, der er i investeringsforeninger, hvis
investeringsbeviser er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
46 | Spm. om at begrunde, at der under
virksomhedsordningen kan investeres i aktier og
investeringsforeningsbeviser omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, når der i
øvrigt ikke kan investeres i aktier og investeringsbeviser i
aktiebaserede investeringsforeninger, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
47 | Spm. om en oversigt over, hvilke
værdipapirer der kan være omfattet af
virksomhedsordningen, og begrundelse for, at egentlige finansielle
aktiver uden erhvervsmæssig tilknytning kan være
omfattet af virksomhedsordningen, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
48 | Spm. om, hvordan ændringen for
opdelingen af investeringsforeninger, jf. lovforslagets § 3,
nr. 10, der ændrer aktieavancebeskatningslovens § 22,
har betydning for, hvilke typer investeringsforeningsbeviser, der
kan placeres under virksomhedsordningen, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
49 | Spm. om at redegøre for den
praktiske konsekvens af ændringerne i
dødsboskatteloven (lovforslagets § 4), og
kildeskatteloven (lovforslagets § 6) samt oplyse, i hvilket
omfang der bliver øgede muligheder for overdragelse med
skattemæssig succession efter de to love, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
50 | Spm. om, hvorfor der ikke som en
konsekvens af nedsættelsen af beskatningen af positiv
kapitalindkomst er foreslået en reduktion af passivposten fra
30 pct. i kildeskattelovens § 33 D, stk. 3, ved overdragelse
af fast ejendom med succession, da beskatningen af ejendomsavancen
efter EBL jo nedsættes betydeligt, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
51 | Spm. om en oversigt over
beskatningsreglerne for anbringelse af opsparingen i
pensionsopsparing, ejerbolig og de forskellige
værdipapirtyper, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
52 | Spm. om at supplere tabel 2 med de
fordelingsmæssige virkninger af at udbrede og forøge
den eksisterende bagatelgrænse, jf. svar på spm. 1, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
53 | Spm. om at oplyse, om alle ejerforhold til
den slags værdipapirer opgøres af
Værdipapircentralen, og om Værdipapircentralen i givet
fald registrerer værdien ved overgang af ejerforholdet, jf.
svar på spm. 14, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
54 | Spm. om at besvare spm. 16 under den
forudsætning, at genanbringelsen finder sted i udlandet og
skatteyderen fraflytter Danmark, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
55 | Spm. om at oplyse, hvor stor den
økonomiske vækst har været i Danmark, idet det i
den økonomiske teori ofte lægges til grund, at
realrenten og den økonomiske vækst vil være af
samme størrelse, jf. svar på spm. 20, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
56 | Spm. om, hvorledes forskellen forklares
mellem, at ca. 50.000 personer betaler topskat af deres positive
kapitalindkomst, og at kun ca.18.000 personer skønnes at
få en skattelettelse ved sænkning af den maksimale
beskatning af positiv nettokapitalindkomst, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå |
57 | Spm. om at yde teknisk bistand til
udarbejdelse af et ændringsforslag, således at den del
af lovforslaget, der udgør nedsættelse af beskatningen
af kapitalindkomst udgår (§ 9, nr. 9 og 10), samt at der
foretages de nødvendige konsekvensændringer som
følge heraf, til skatteministeren , og ministerens svar herpå |
58 | Spm. om at redegøre for
mulighederne for behandling af tab på beviser i udloddende
investeringsforeninger, der ikke udelukkende investerer i
fordringer, de såkaldte blandede foreninger, herunder at
tabsfradraget opgøres under hensyntagen til den
forholdsmæssige fordeling på aktier og obligationer,
jf. svar på spm. 57, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
59 | Spm. om at oplyse de provenumæssige
konsekvenser af, at nedsættelsen af beskatningen af positiv
nettokapitalindkomst udgår af lovforslaget, jf. svar på
spm. 57, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |