Fremsat den 14. januar 2010 af
miljøministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om Natur- og
miljøklagenævnet
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Natur- og miljøklagenævnet er klagemyndighed for
administrative afgørelser inden for natur- og
miljøområdet, i det omfang det fastsættes i den
øvrige lovgivning.
Stk. 2.
Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte
sags behandling og afgørelse.
Kapitel 2
Nævnets medlemmer
§ 2.
Nævnet nedsættes af miljøministeren. Det
består af en formand og en eller flere faste
stedfortrædere for denne, et antal beskikkede sagkyndige
medlemmer, syv medlemmer, der udpeges af Folketinget, samt to
medlemmer, der udpeges af Højesteret blandt rettens
medlemmer.
Stk. 2.
Nævnets formand og dennes stedfortrædere skal have
bestået juridisk kandidateksamen.
Stk. 3. Folketinget
og Højesteret udpeger samtidig med udpegning af medlemmer
efter stk. 1 en suppleant for hvert medlem. Suppleanten kan
deltage i behandlingen og afgørelsen af en sag, når
medlemmet er forhindret i at deltage.
Stk. 4.
Miljøministeren kan i nævnets forretningsorden
bestemme, at formanden kan bemyndige en medarbejder, der er knyttet
til nævnet og har bestået juridisk kandidateksamen, til
midlertidigt at fungere som stedfortræder for formanden.
§ 3.
Miljøministeren fastsætter antallet af sagkyndige
medlemmer. Medlemmerne beskikkes i deres personlige egenskab af
miljøministeren for indtil 4 år ad gangen. Sagkyndige
medlemmer indstilles til beskikkelse efter reglerne i
stk. 2-5.
Stk. 2. Sagkyndige
medlemmer indstilles til beskikkelse af følgende
organisationer:
1) Dansk
Industri.
2)
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
3)
Håndværksrådet.
4) Landbrug &
Fødevarer.
5) Danmarks
Naturfredningsforening.
6)
Verdensnaturfonden.
7) Dansk
Ornitologisk Forening.
8)
Friluftsrådet.
9) Danmarks
Sportsfiskerforbund.
Stk. 3. Ud over de
organisationer, der er nævnt i stk. 2, indstiller
følgende organisationer yderligere sagkyndige medlemmer til
beskikkelse med henblik på behandlingen af sager om
miljøskader:
1) Dansk
Skovforening.
2) Danmarks
Jægerforbund.
3) Foreningen af
Danske Ral- og Sandsugere.
4) Danmarks
Rederiforening.
Stk. 4. Styrelser
under Miljøministeriet kan ud over de sagkyndige medlemmer,
som er indstillet af organisationerne efter stk. 2 og 3,
indstille yderligere sagkyndige medlemmer til beskikkelse med
henblik på at sikre tilstedeværelsen af den
fornødne sagkundskab i nævnet.
Stk. 5. Efter
regler i den øvrige lovgivning indstiller organisationer,
styrelser under Miljøministeriet og andre myndigheder
sagkyndige medlemmer til beskikkelse med henblik på
behandlingen af nærmere bestemte sagstyper.
§ 4.
De udpegninger, som er foretaget af Folketinget og
Højesteret, gælder for 4 år ad gangen. I
tilfælde af udtræden udpeger Folketinget eller
Højesteret et nyt medlem eller en ny suppleant for den
resterende del af perioden.
Kapitel 3
Forskellige
nævnssammensætninger
§ 5.
Med undtagelse af de tilfælde, der er nævnt i
§§ 7 og 9, behandles en klagesag
1) af nævnet
i den sagkyndige sammensætning, som består af formanden
eller en stedfortræder for denne og et antal sagkyndige
medlemmer, eller
2) af nævnet
i den læge sammensætning, som består af formanden
eller en stedfortræder for denne, syv medlemmer, der er
udpeget af Folketinget, og to medlemmer, der er udpeget af
Højesteret, jf. dog § 8, stk. 3,
Stk. 2. Det
fastsættes i den øvrige lovgivning, om nævnet
skal sammensættes som nævnt i stk. 1, nr. 1 eller
2, ved behandlingen af klager efter den pågældende
lov.
§ 6.
Formanden eller en stedfortræder for denne kan i
særlige tilfælde beslutte, at en sag, der efter
lovgivningen skal behandles af nævnet med den i
§ 5, stk. 1, nr. 1, nævnte
sammensætning, i stedet skal behandles af nævnet med
den i § 5, stk. 1, nr. 2, nævnte
sammensætning, jf. dog § 12, stk. 4.
Stk. 2. Tilsvarende
kan formanden eller en stedfortræder for denne i
særlige tilfælde beslutte, at en sag, der efter
lovgivningen skal behandles af nævnet med den i
§ 5, stk. 1, nr. 2, nævnte
sammensætning, i stedet skal behandles af nævnet med
den i § 5, stk. 1, nr. 1, nævnte
sammensætning, jf. dog § 12, stk. 4.
§ 7.
Formanden eller en stedfortræder for denne kan i ganske
særlige tilfælde beslutte, at en sag skal behandles af
nævnet med deltagelse af både et eller flere sagkyndige
medlemmer, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, og de medlemmer,
der er udpeget af Folketinget og Højesteret, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 2.
Kapitel 4
Nævnets afgørelse
§ 8.
I sager, hvor nævnet har den i § 5, stk. 1,
nr. 1, eller § 7 nævnte sammensætning,
udtager formanden et eller flere sagkyndige medlemmer til
behandlingen af den enkelte sag. De sagkyndige medlemmer udtages af
formanden blandt de beskikkede sagkyndige medlemmer, jf.
§ 3, stk. 1. De sagkyndige medlemmer udtages blandt
de medlemmer, som er beskikket på baggrund af indstillinger
efter § 3, stk. 2 og 4, i sager om
miljøskader dog § 3, stk. 2-4. Hvis
klagesagen vedrører en sagstype, for hvilken der er
fastsat særlige regler om indstilling af sagkyndige, jf.
§ 3, stk. 5, udtages de sagkyndige medlemmer dog
blandt de medlemmer, som er beskikket med henblik på
behandlingen af den pågældende sagstype.
Stk. 2. I sager,
hvor nævnet har den i § 5, stk. 1, nr. 1, nævnte
sammensætning, træffes afgørelsen på
skriftlig grundlag eller på et møde.
Stk. 3. I sager,
hvor nævnet har den i § 5, stk. 1, nr. 2,
nævnte sammensætning træffes afgørelsen
på et møde. Nævnet er beslutningsdygtigt,
når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller
en stedfortræder for denne, er til stede.
Stk. 4. I sager,
hvor nævnet har den i § 7 nævnte
sammensætning, træffes afgørelsen på et
møde. Nævnet er beslutningsdygtigt, når alle de
udtagne sagkyndige medlemmer og mindst halvdelen af de i
§ 5, stk. 1, nr. 2, nævnte medlemmer, herunder
formanden eller en stedfortræder for denne, er til stede.
§ 9.
Formanden eller en stedfortræder for denne kan på
nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke
indeholder spørgsmål af større eller principiel
betydning, og i sager, hvis afgørelse alene beror på
en juridisk vurdering, jf. dog § 12, stk. 3 og
4.
§ 10.
Nævnets afgørelse træffes ved stemmeflerhed. Ved
stemmelighed er formandens eller stedfortræderens stemme
udslagsgivende.
§ 11.
Miljøministeren nedsætter visitationsudvalg.
Udvalgenes medlemmer udpeges af miljøministeren blandt de
sagkyndige medlemmer af nævnet efter indstilling fra
organisationerne, jf. § 3, stk. 2, 3 og 5. For sager
om miljøskader og sager, hvor der i den øvrige
lovgivning er fastsat særlige regler om indstilling af
sagkyndige medlemmer med henblik på behandlingen af bestemte
sagstyper, nedsætter ministeren særlige
visitationsudvalg. Ministeren kan i øvrigt nedsætte
særlige visitationsudvalg for bestemte sagstyper, hvor der er
behov for særlig sagkundskab.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
organisationernes indstilling af medlemmer til
visitationsudvalgene, herunder om, at flere organisationer sammen
indstiller et medlem, og om udpegning af medlemmer til
visitationsudvalgene.
§ 12.
Formanden eller en stedfortræder for denne oplyser
visitationsudvalget eller de af Folketinget og Højesteret
udpegede medlemmer af nævnet om indkomne sager, og om hvilke
sager der er udtaget til afgørelse af formanden eller en
stedfortræder for denne, jf. § 9. Formanden oplyser
endvidere visitationsudvalget og de af Folketinget og
Højesteret udpegede medlemmer af nævnet om de
tilfælde, hvor formanden eller en stedfortræder for
denne i medfør af §§ 6 eller 7 har besluttet,
at en sag skal behandles med en anden sammensætning end den,
der fremgår af den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Ved
ukomplicerede sager og sager, hvis afgørelse alene beror
på en juridisk vurdering, kan orienteringen efter stk. 1
ske, efter at sagen er afgjort.
Stk. 3. Hvis et
medlem gør indsigelse, kan sagen ikke afgøres af
formanden eller en stedfortræder for denne, medmindre
visitationsudvalget eller nævnet med den i § 5,
stk. 1, nr. 2, nævnte sammensætning, på
anmodning fra formanden eller en stedfortræder for denne
beslutter, at sagen kan afgøres af formanden eller
stedfortræderen. Dette gælder dog ikke sager omfattet
af stk. 2.
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, i
hvilke tilfælde visitationsudvalget eller nævnet med
den i § 5, stk. 1, nr. 2, nævnte
sammensætning, kan ændre formandens eller en
stedfortræders beslutning om, at en sag skal afgøres
af formanden eller en stedfortræder for denne, jf.
§ 9, eller at sagen skal behandles med en anden
nævnssammensætning end den, der fremgår af den
øvrige lovgivning, jf. § 6.
Kapitel 5
Administrative bestemmelser m.v.
§ 13.
Miljøministeren fastsætter nævnets
forretningsorden.
§ 14.
Nævnets administration varetages af et sekretariat, der
tillige bistår ved behandlingen af de sager, der indbringes
for nævnet.
§ 15.
Nævnet har samme adgang til at anmode om oplysninger,
herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, og
til at påbyde prøveudtagning, analyser og
målinger m.v. for den pågældendes egen regning,
som myndighederne har efter den lovgivning, som den påklagede
afgørelse er truffet efter.
§ 16.
Nævnet har, hvis det skønnes nødvendigt for at
træffe afgørelse i en klagesag, mod behørig
legitimation og uden retskendelse samme adgang til offentlige og
private ejendomme, lokaliteter og transportmidler, og til herunder
at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller
medtage dokumenter og andre genstande, som myndighederne har efter
den lovgivning, som den påklagede afgørelse er truffet
efter.
Stk. 2. Politiet
yder nævnet bistand ved udøvelse af
beføjelserne efter stk. 1. Miljøministeren kan
efter forhandling med justitsministeren fastsætte
nærmere regler herom.
Kapitel 5
Klage, søgsmål og
gebyr
§ 17.
Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, medmindre andet følger af den
øvrige lovgivning.
Stk. 2. For
søgsmål vedrørende nævnets
afgørelser gælder de regler, der er fastsat i den
lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.
§ 18.
Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyr for
behandlingen af klager, herunder anmodninger om genoptagelse, der
indbringes for nævnet.
Kapitel 6
Straf
§ 19.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde, den der
1) undlader at
efterkomme en anmodning eller et påbud efter § 15
eller
2) modvirker
myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller
transportmidler efter § 16.
Stk. 2. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. Er der ved
en overtrædelse opnået en økonomisk fordel,
konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv
om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på
miljøet eller er fremkaldt fare derfor. Kan der ikke ske
konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved
udmåling af en bøde, herunder en eventuel
tillægsbøde.
Kapitel 7
Ikrafttrædelse m.v.
§ 20.
Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte overgangsregler.
§ 21.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
| | |
Almindelige
bemærkninger |
| | |
1 | Indledning |
2 | Gældende ret |
| | 2.1 | Miljøklagenævnet |
| | | 2.1.1 | Nævnets kompetence |
| | | 2.1.2 | Nævnets sammensætning |
| | | 2.1.3 | Nævnets afgørelse i de
enkelte sager |
| | | 2.1.4 | Formanden |
| | | 2.1.5 | Forretningsorden, sekretariat m.v. |
| | 2.2 | Naturklagenævnet |
| | | 2.2.1 | Nævnets kompetence |
| | | 2.2.2 | Nævnets sammensætning |
| | | 2.2.3 | Nævnets afgørelse i de
enkelte sager |
| | | 2.2.4 | Formanden |
| | | 2.2.5 | Forretningsorden, sekretariat m.v. |
3 | Lovforslagets hovedindhold |
| | 3.1 | Nævnets kompetence |
| | 3.2 | Nævnets sammensætning |
| | | 3.2.1 | Sammensætning med beskikkede
sagkyndige medlemmer |
| | | 3.2.2 | Sammensætning med dommere og
læge medlemmer |
| | 3.3 | Nævnets afgørelse i de
enkelte sager |
| | | 3.3.1 | Sammensætning med beskikkede
sagkyndige medlemmer |
| | | 3.3.2 | Sammensætning med dommere og
læge medlemmer |
| | | 3.3.3 | Sammensætning med sagkyndige
medlemmer, dommere og læge medlemmer |
| | 3.4 | Formanden |
| | | 3.4.1 | Afgørelseskompetence |
| | | | 3.4.1.1 | Visitationsprocedure for sager, der efter
lovgivningen er henlagt til behandling med sagkyndige
medlemmer |
| | | | 3.4.1.2 | Visitationsprocedure for sager, der efter
lovgivningen er henlagt til behandling ved dommere og læge
medlemmer |
| | | | 3.4.1.3 | Sager, hvor orientering kan ske
efterfølgende |
| | | 3.4.2 | Henskydningsret |
| | | | 3.4.2.1 | Parallelle klageforløb |
| | | | 3.4.2.2 | Særlige sager |
| | | | 3.4.2.3 | Visitationsprocedurer forbundet med
henskydningsretten |
| | 3.5 | Forretningsorden, sekretariatet m.v. |
| | | 3.5.1 | Forretningsorden |
| | | 3.5.2 | Sekretariatet m.v. |
| | | 3.5.3 | Nævnets håndtering af
klagen |
| | 3.6 | Gebyr |
4 | De økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige |
| | 4.1 | Staten |
| | 4.2 | Kommunerne |
| | 4.3 | Regionerne |
5 | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. |
6 | De administrative konsekvenser for
borgerne |
7 | De miljømæssige
konsekvenser |
8 | Forholdet til EU-retten |
9 | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. |
10 | Sammenfattende skema |
1 Indledning
Det fremgår af regeringsgrundlaget "Mulighedernes
samfund" fra november 2007, at regeringen vil modernisere
klagesystemet på natur- og miljøområdet ved at
sammenlægge Miljøklagenævnet og
Naturklagenævnet til ét klagenævn.
Der er i forlængelse heraf i november 2008 indgået
en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om
modernisering af klagesystemet på natur- og
miljøområdet og styrkelse af borgernes retsstilling.
Det fremgår, at aftalen bl.a. skal udmøntes ved en
sammenlægning af Miljøklagenævnet og
Naturklagenævnet med henblik på at forenkle, styrke og
effektivisere behandlingen af klagesager på natur- og
miljøområdet.
Det foreslås, at det nye nævn får navnet
"Natur- og miljøklagenævnet".
De klagesager, der i dag kan indbringes for henholdsvis
Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet, er meget
forskellige, hvilket har givet sig udtryk i nævnenes
forskellige sammensætning. Det er derfor ikke vurderet, at
det vil være hensigtsmæssigt grundlæggende at
ændre nævnssammensætningen i de enkelte
klagesagstyper.
Med lovforslaget sammenlægges de to nævn til
ét klagenævn. Det nye Natur- og
miljøklagenævn foreslås organiseret som et
kombinationsnævn. Det indebærer, at nævnet alt
afhængig af sagstype som altovervejende hovedregel
sammensættes enten som et fastkernenævn bestående
af formanden, politisk udpegede medlemmer og dommere eller ad hoc
med de for sagen nødvendige sagkyndige nævnsmedlemmer
og formanden. Med et kombinationsnævn bevares de fordele, der
er ved nævnskonstruktionen, som den kendes i dag, idet der
sikres tilstedeværelse af såvel sagkyndig viden som
lægmands- og dommermedvirken i de relevante sammenhænge
i klagesagsbehandlingen på natur- og
miljøområdet.
Det vurderes, at der med kombinationsnævnet opnås
fleksibilitet og fokus på den mest hensigtsmæssige og
effektive sagsbehandling, der varetager hensynet til borgernes
retssikkerhed.
Det foreslås, at det fastsættes i den
øvrige lovgivning, hvornår nævnet skal
sammensættes, som Miljøklagenævnet er sammensat
i dag, og hvornår det skal sammensættes som
Naturklagenævnet nu er sammensat, men således at
formanden i særlige tilfælde kan beslutte, at en sag,
der efter lovgivningen skal behandles af nævnet i den ene
sammensætning, i stedet skal behandles af nævnet med
den anden sammensætning.
Det foreslås, at det nye klagenævn skal have
én formand og ét samlet sekretariat. Herved sikres en
bedre koordinering af klagesagerne på natur- og
miljøområdet. Med ét samlet sekretariat skabes
bedre muligheder for at tilrettelægge en hensigtsmæssig
og effektiv sagsbehandling, og med et fælles klagenævn
sikres, at tværgående problemstillinger, der er afledt
af VVM-, habitat-, fuglebeskyttelses- og vandrammedirektivet m.v.,
behandles ens i klageinstansen.
Endelig kan det med de foreslåede regler om formandens
kompetence til at beslutte, at sager skal behandles med en anden
nævnssammensætning end den i sektorloven forudsatte,
sikres, at den række typisk større sager, der i dag
parallelt skal indbringes for to forskellige nævn, hvis
afgørelserne fra 1. instans ønskes påklaget,
fremover kun skal underkastes en behandling.
2 Gældende ret
Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet
adskiller sig væsentligt fra hinanden ved deres
nævnssammensætning, som er begrundet i de forskellige
typer af sager, de to nævn behandler, jf. nedenfor i afsnit
2.1. og 2.2.
I Naturklagenævnets behandling af de fleste natur- og
plansager har almene og samfundsmæssige synspunkter stor
vægt, mens de miljøsager, som
Miljøklagenævnet behandler, for hovedpartens
vedkommende er af meget teknisk karakter.
Miljøklagenævnet er et sagkyndigt nævn, der
sammensættes af beskikkede sagkyndige nævnsmedlemmer
fra sag til sag afhængigt af sagernes karakter.
Naturklagenævnet er derimod et såkaldt
fastkernenævn bestående af lægmænd og
højesteretsdommere.
Begge nævn og nævnenes enkelte medlemmer og
nævnenes sekretariater er uafhængige af instruktioner
fra ministeren om den enkelte sags behandling og
afgørelse.
For begge nævn gælder, at nævnsformanden i
dag træffer afgørelse på nævnets vegne i
størstedelen af de sager, der indbringes for de to
nævn.
2.1 Miljøklagenævnet
2.1.1 Nævnets kompetence
Miljøklagenævnet er øverste administrative
klageinstans for en række afgørelser truffet i
medfør af miljøbeskyttelsesloven,
jordforureningsloven, vandforsyningsloven, miljøskadeloven,
miljømålsloven, kemikalieloven, havmiljøloven,
genteknologiloven, husdyrgodkendelsesloven og lov om aktindsigt i
miljøoplysninger.
Miljøklagenævnet er oprettet ved den
første miljøbeskyttelseslov, der trådte i kraft
den 1. oktober 1974, som et uafhængigt, sagkyndigt organ, der
traf afgørelser som 3. instans. Med vedtagelsen af
lovforslagene til udmøntning af kommunalreformen på
miljøområdet blev Miljøklagenævnet med
virkning fra den 1. januar 2007 eneste klageinstans for en
række sager efter miljølovgivningen, og nævnet
fik fra dette tidspunkt tilført et større antal
klagesager, som hidtil havde været behandlet af henholdsvis
Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen.
Miljøklagenævnets prøvelse er ikke
begrænset ved lovgivningen, og nævnet foretager derfor
fuld prøvelse af klagesagerne.
2.1.2 Nævnets
sammensætning
I Miljøklagenævnet deltager i dag formanden,
eller en stedfortræder for denne (ankechef) samt 2 eller 4
sagkyndige medlemmer - i alt 3 eller 5 medlemmer. De sagkyndige
medlemmer udvælges fra sag til sag alt afhængig af den
konkrete sags indhold og tekniske karakter. Afgørende for
benyttelse af 2 eller 4 beskikkede medlemmer er behovet for
forskellig sagkundskab i de konkrete sager.
Miljøklagenævnet har tilknyttet ca. 170
sagkyndige medlemmer, der benyttes ad hoc i forhold til sagerne.
Medlemmerne beskikkes af miljøministeren for indtil 4
år ad gangen efter indstilling. Nævnet er en uvildig
sagkyndig myndighed, hvor medlemmerne udpeges på grund af
deres faglighed og repræsenterer forskellige former for
sagkundskab af betydning for
miljøspørgsmål.
I langt de fleste af Miljøklagenævnets sager,
nemlig de sager, hvor der er truffet afgørelse efter
miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven,
jordforureningsloven, miljømålsloven,
miljøoplysningsloven, husdyrgodkendelsesloven eller
miljøskadeloven, sker indstillingen af sagkyndige medlemmer
fra:
1) Dansk Industri,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Håndværksrådet, Landbrugsrådet samt Dansk
Landbrug i forening, og
2)
Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsens indstilling sker efter
forudgående høring af KL, Danmarks
Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Inden for Miljøklagenævnets øvrige
sagsområder veksler de indstillingsberettigede
erhvervsorganisationer fra lovområde til lovområde,
idet indstillingsretten afspejler, hvilke brancher eller
erhvervsområder der reguleres ved de afgørelser, der
kan træffes i medfør af den pågældende
lov.
Efter havmiljøloven er sammenslutningen af Danske
Havne, Foreningen af Danske Privathavne, Arealudviklingsselskabet
I/S, Transport- og Energiministeriet, Danmarks Fiskeriforening,
Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere og
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i forening
indstillingsberettiget i sager om klapning, som er dumpning af
bundmateriale oprenset fra havne og sejlrender. I sager om
hurtigfærger er Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks
Rederiforening og Danmarks Navigatørforening i forening
indstillingsberettiget.
Efter lov om kemiske stoffer og produkter er Dansk Industri,
Landbrugsraadet, Dansk Landbrug og Dansk Gartneri
indstillingsberettiget.
På myndighedssiden er Miljøstyrelsen - i
samarbejde med andre myndigheder alt afhængig af
lovområdet - indstillingsberettiget.
De sagkyndige medlemmer er opført på 2 lister,
henholdsvis erhvervsorganisationernes og Miljøstyrelsens.
Formanden eller dennes stedfortræder sammensætter
nævnet i den konkrete sag med lige mange sagkyndige fra hver
liste - enten 1 fra hver eller 2 fra hver liste. Nævnet
sammensættes således af nævnsformanden/ankechef
og 2 eller 4 beskikkede medlemmer. Afgørende for benyttelse
af 2 eller 4 beskikkede medlemmer er behovet for forskellig
sagkundskab i de konkrete sager.
Deltagelsen af sagkyndige medlemmer i behandlingen i
Miljøklagenævnet anses for nødvendig, da
sagerne typisk er af meget teknisk karakter og rummer
spørgsmål af dels produktionsteknisk karakter f.eks.
anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT), dels
spørgsmål af miljøfaglig karakter, f.eks.
risikovurdering af forureningsspredning.
Indstillingerne fra erhvervsorganisationerne skyldes behovet
for at tilføre nævnet relevant sagkundskab i
erhvervsøkonomisk og produktionsteknisk henseende for de
pågældende brancher og erhvervsområder, der
reguleres ved de respektive nævnsafgørelser.
Indstillingerne fra Miljøstyrelsen tilsigter at sikre
nævnet sagkundskab med hensyn til miljøteknik,
økologi og lignende spørgsmål i relation til
miljøet og forureningers spredning i og påvirkninger
af dette. Til denne gruppe indstilles også personer med
kendskab til kommunale forhold.
De beskikkede medlemmer af nævnet udpeges således
på grund af deres faglighed og ikke som
interesserepræsentanter. Det tillægges stor betydning,
at nævnet er en uvildig, sagkyndig myndighed, der
repræsenterer forskellige former for sagkundskab af betydning
for miljøbeskyttelsesspørgsmål.
De beskikkede nævnsmedlemmer skal dække et bredt
fagligt område, og Miljøklagenævnets samlede
antal beskikkede medlemmer er derfor på ca. 170.
Miljøministeren har nedsat 4 visitationsudvalg for
Miljøklagenævnet. Udvalgene, hvis medlemmer er udpeget
af miljøministeren for indtil 4 år ad gangen blandt
nævnets beskikkede medlemmer, kan henvise sager til
behandling i selve Miljøklagenævnet. Medlemmerne af
det enkelte visitationsudvalg får løbende mindst 1
gang månedligt en oversigt over de sager, der er indkommet
inden for det område, det pågældende udvalg
dækker. I oversigten angives, om sagerne af formanden er
visiteret til formandens afgørelse eller til
afgørelse med beskikkede medlemmer. Det enkelte
udvalgsmedlem kan forlange sager, der er visiteret til formanden,
henvist til afgørelse med beskikkede medlemmer.
2.1.3 Nævnets afgørelse
i de enkelte sager
Til afgørelse af nævnssager med beskikkede
medlemmer udvælger nævnets formand beskikkede
sagkyndige, således at nævnet besidder den sagkundskab,
der er nødvendig for den enkelte sags afgørelse. De
beskikkede sagkyndige medlemmer vælges fra listerne omtalt
ovenfor.
Nævnets afgørelser træffes ved almindelig
stemmeflerhed. I praksis forekommer dissens i nævnets
afgørelser meget sjældent. Det skal i øvrigt af
afgørelsen fremgå, hvilke medlemmer der har medvirket
ved sagens behandling. I de sjældne tilfælde, hvor et
medlem af nævnet har et standpunkt, der afviger fra
flertallets, anføres navnet på den
pågældende og begrundelsen for standpunktet i
nævnets afgørelse. Afgørelserne kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
2.1.4 Formanden
Formanden skal have bestået juridisk
kandidateksamen.
Formanden for miljøklagenævnet havde tidligere i
mindre grad adgang til at træffe afgørelser på
nævnets vegne. I forbindelse med kommunalreformen blev der
ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 gennemført en vis forenkling
af klagestrukturen på miljøområdet. Stort set
alle klagesager i Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen
blev pr. 1. januar 2007 overført til henholdsvis
Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet. Samtidig
blev klagemulighederne indskrænket, således at der for
alle sager kun var mulighed for at klage til én klageinstans
(2-instans-system).
Siden 1. januar 2007 har formanden kunnet træffe
afgørelse i alle sager, der ikke er større eller
principielle. Formanden kan endvidere træffe afgørelse
i sager, der alene beror på en juridisk vurdering, f.eks.
spørgsmål om fortolkning af hjemmel til påbud og
afvisning af sager pga. formelle spørgsmål
(klageberettigelse, klagefrist, forkert klageinstans m.v.).
Formanden afgør i dag ca. 90 % af sagerne.
2.1.5 Forretningsorden, sekretariat
m.v.
I medfør af bemyndigelsen i § 104,
stk. 3, og § 106, stk. 4, i
miljøbeskyttelsesloven og de tilsvarende bestemmelser i de
øvrige love, hvor Miljøklagenævnet er
klageinstans, er der fastsat nærmere regler om
Miljøklagenævnets virke i bekendtgørelse nr.
659 af 26. juni 2008 om forretningsorden for
Miljøklagenævnet.
Forretningsordenen indeholder bestemmelser om
kompetenceforholdet mellem nævnet og nævnsformanden.,
Der udsendes mindst en gang om måneden korte
visitationsnotater til visitationsudvalg nedsat af ministeren med
orientering om, hvilke sager der af formanden er visiteret til
henholdsvis nævnsbehandling og formandsbehandling. Et medlem
af et visitationudvalg kan forlange, at en sag, der er visiteret
til formandsafgørelse, behandles med deltagelse af
sagkyndige, hvis den pågældende mener, at betingelserne
for, at formanden kan træffe afgørelse, ikke er
opfyldt. Der er i forretningsordenen fastsat regler om
sammensætning og virke af visitationsudvalgene.
Endelig indeholder forretningsordenen generelle regler om
sagernes behandling samt krav til de beskikkede medlemmer.
Miljøklagenævnet betjenes af et sekretariat, der
ledes af nævnsformanden med bistand af 3 ankechefer.
Sekretariatet bistår ved sagernes behandling og besidder
såvel juridisk som teknisk ekspertise. Sekretariat
består for tiden af ca. 30 medarbejdere, hvoraf halvdelen er
teknikere.
2.2 Naturklagenævnet
2.2.1 Nævnets kompetence
Naturklagenævnet er øverste administrative
klageinstans i fredningssager og klageinstans for afgørelser
efter en række love om regulering af fast ejendom. Det drejer
sig om planloven, naturbeskyttelsesloven, Tøndermarskloven,
råstofloven, skovloven, masteloven, museumslovens kapitel 8
a, sommerhusloven, kolonihaveloven, nationalparkloven,
miljøskadeloven, miljømålsloven og
miljøvurderingsloven, miljøoplysningsloven,
vandløbsloven og jagt- og vildtforvaltningsloven.
2.2.2 Nævnets
sammensætning
Nævnet består af en formand, som udpeges af
miljøministeren, 2 højesteretsdommere samt 7
læge medlemmer, der udpeges af Folketinget. Sidstnævnte
kan være medlemmer af Folketinget.
De to dommere styrker den juridiske legitimitet af
nævnets afgørelser. Deltagelsen af
højesteretsdommere skal også ses i sammenhæng
med deltagelsen af dommere i fredningsnævnene.
De politisk udpegede nævnsmedlemmer repræsenterer
bl.a. de almene og samfundsmæssige interesser, der
indgår i vurderingen og afvejningen i de sager, hvor
Naturklagenævnet efter lovgivningen har kompetence til at
foretage en fuldstændig prøvelse af underinstansens
skønsudøvelse.
Det politisk udpegede lægmandselement har også en
historisk begrundelse. Tilbage fra den første
naturfredningslov - lov nr. 245 af 8. maj 1917 - har der
således været landspolitisk udpegede lægmedlemmer
i Overfredningsnævnet. Oprindeligt skete udpegningen af den
politiske repræsentation i Naturklagenævnet via de
politiske partier, der var repræsenteret i Folketingets
Finansudvalg. Ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 blev udpegningsretten
flyttet fra Finansudvalget og over til Folketinget, som skulle
udpege syv medlemmer til Naturklagenævnet. Det er
således op til Folketinget at fordele posterne.
2.2.3 Nævnets afgørelse
i de enkelte sager
Naturklagenævnet er beslutningsdygtigt, når mindst
halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller en viceformand,
er til stede. Nævnets afgørelse af de enkelte sager
træffes ved almindelig stemmeflerhed. Afgørelserne kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre andet
følger af lovgivningen.
2.2.4 Formanden
Formanden, der skal have bestået juridisk
kandidateksamen, kan på nævnets vegne afgøre
sager, når klagen ikke skønnes at indeholde
spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold
til lovens formål. Formanden afgør i dag ca. 85 % af
sagerne.
Sagerne visiteres umiddelbart af formanden. En liste over
sagerne udsendes til nævnsmedlemmerne i forbindelse med et
månedligt nævnsmøde. Nævnsmedlemmerne kan
herefter, på baggrund af listerne, anmode om, at en
formandssag i stedet visiteres til behandling med læge
medlemmer og dommere.
2.2.5 Forretningsorden, sekretariat
m.v.
I medfør af bemyndigelsen i naturbeskyttelseslovens
§ 83 er der fastsat nærmere regler om
Naturklagenævnets virke i bekendtgørelse nr. 948 af
16. september 2004 om forretningsorden for
Naturklagenævnet.
Forretningsordenen indeholder generelle bestemmelser om
kompetenceforholdet mellem nævnet og nævnsformanden.
Derudover er der i forretningsordenen fastsat nærmere regler
om afviklingen af nævnets møder, herunder bl.a.
vedrørende votering og afstemning.
Nævnets administration varetages af et sekretariat, der
ledes af formanden med bistand af fire viceformænd og en
administrationschef.
Nævnets sekretariat forbereder nævnets
beslutninger og sørger for, at afgørelserne bliver
meddelt til sagens parter. Sekretariatet består for tiden af
ca. 50 medarbejdere, fortrinsvis med juridisk baggrund.
3 Lovforslagets hovedindhold
Ved lovforslaget forslås det at sammenlægge
Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet. Herefter
vil alle klagesager på natur- og miljøområdet
blive behandlet af ét nævn. Forslaget indebærer
således en forenkling af klagesystemet.
Det nye klagenævn får én nævnsformand
og ét samlet sekretariat. Herved sikres en bedre
koordinering af klagesagerne på natur- og
miljøområdet.
Nævnet og dets enkelte medlemmer, herunder formanden og
sekretariatet, vil som hidtil være uafhængige af
instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Denne uafhængighed vedrører instruktioner om
behandlingen og indholdet af afgørelsen i den enkelte sag.
Ministeren kan således hverken give nævnet eller
sekretariatet tjenestebefalinger om den materielle afgørelse
i den enkelte sag eller om behandlingen af den enkelte sag.
Nævnet vil i øvrigt i administrativ henseende,
herunder med hensyn til bevillingsmæssige
spørgsmål, høre under
Miljøministeriet.
3.1 Nævnets kompetence
Det nye nævn vil være klageinstans for
afgørelser truffet i medfør af de love, som
Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet behandler
klagesager efter i dag, jf. afsnit 2.1.1. og afsnit 2.2.1.
3.2 Nævnets
sammensætning
Det forslås, at det nye nævn skal være et
kombinationsnævn, som kan sammensættes med 1)
nævnsformand og et antal sagkyndige medlemmer ("den
sagkyndige sammensætning af nævnet") eller 2)
nævnsformand, syv læge medlemmer udpeget af Folketinget
og to højesteretsdommere ("den læge
sammensætning af nævnet").
Den nærmere afgrænsning af, hvorledes nævnet
skal sammensættes, vil efter forslaget afhænge af
sagstypen. Hvornår der skal medvirke sagkyndige medlemmer, og
hvornår der skal medvirke læge medlemmer og dommere
fastlægges således i den lov, som den påklagede
afgørelse er truffet i medfør af, jf. det samtidigt
hermed fremsatte forslag til Lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige
andre love ((herefter følgelovforslaget).
Udgangspunktet for følgelovforslaget er, at den
eksisterende sagsfordeling videreføres, således at
nævnet som udgangspunkt sammensættes med sagkyndige
medlemmer i de sager, der i dag behandles af
Miljøklagenævnet, og med læge medlemmer og
dommere, i de sager, hvor Naturklagenævnet i dag har
kompetencen. På nogle områder er det dog fundet
hensigtsmæssigt at justere den fordeling af sager, der i dag
er mellem den sagkyndige sammensætning af nævnet og den
læge sammensætning af nævnet, jf. nedenfor i
afsnit 3.2.1 og 3.2.2.
I ganske særlige tilfælde tillægges
formanden kompetence til at sammensætte nævnet med
både sagkyndige medlemmer, dommere og læge medlemmer,
jf. nedenfor i afsnit 3.3.3.
Det foreslås endvidere, at formanden for det nye
nævn i særlige tilfælde gives kompetence til at
flytte konkrete klagesager til en anden
nævnssammensætning end den i loven forudsatte, jf.
neden for i afsnit 3.4.2.
3.2.1 Sammensætning med
beskikkede sagkyndige medlemmer
På miljøområdet, dvs. klagesager som i dag
behandles af Miljøklagenævnet, er der behov for
juridisk sagkundskab i alle sager. I en betydende del af sagerne er
der yderligere behov for teknisk sagkundskab. Det drejer sig i
nogle sager om en højt specialiseret teknisk sagkundskab,
der nødvendigvis må variere fra sag til sag. Sagerne
på miljøområdet er generelt præget af en
høj grad af teknisk kompleksitet, og afgørelserne
beror typisk på produktionstekniske vurderinger sammenholdt
med vurderinger af miljøfaglig karakter. Efter vedtagelsen
af husdyrgodkendelsesloven er nævnet dog blevet suppleret med
eksperter inden for natur og landskab, da
Miljøklagenævnet som følge af den nye
godkendelseslovs formålsbestemmelse vil være forpligtet
til at varetage hensyn til bl.a. natur og landskab i sin
klagesagsbehandling.
Miljøklagenævnets nuværende
sammensætning rummer kombinationen af juridisk sagkundskab -
formanden eller ankecheferne - og højt specialiseret teknisk
sagkundskab - ad hoc udtagne, teknisk sagkyndige medlemmer.
Den nødvendige juridiske sagkundskab har hidtil kunnet
dækkes af nævnets formand og ankechefer. Der
skønnes ikke at være behov for yderligere juridisk
sagkundskab i selve nævnet.
Der anses ikke at være behov for læge medlemmer
ved behandlingen af miljøsagerne. Baggrunden herfor er, at
sagerne typisk drejer sig om teknisk komplicerede
spørgsmål, hvor eventuelle skønsprægede
elementer indgår i retlige standarder -
proportionalitetsprincippet - i snæver forbindelse med
sagernes tekniske materie. Hertil kommer, at de teknisk og
miljøfagligt komplekse afgørelser på
miljøområdet så vidt muligt - og som hidtil i
Miljøklagenævnet - bør fremstå med den
autoritet, som det giver, at afgørelserne/visitationerne
finder sted under inddragelse af den særlige tekniske
sagkundskab, som de beskikkede medlemmer repræsenterer.
Det foreslås, at de sagkyndige medlemmer som hidtil
beskikkes af miljøministeren for indtil 4 år ad
gangen.
For så vidt angår retten til at indstille
sagkyndige til beskikkelse foreslås imidlertid
ændringer. For at skabe en større ligestilling mellem
erhvervsorganisationerne og de grønne organisationer
foreslås indstillingsretten fordelt, således at de
grønne organisationer får en indstillingsret, der er
parallel med erhvervsorganisationerne.
For at sikre, at der bliver den nødvendige forskellige
miljøfaglige og kommunale sagkundskab at trække
på, foreslås det, at styrelserne under
Miljøministeriet får ret til at supplere
indstillingerne.
For så vidt angår erhvervsorganisationerne, vil
indstillingsretten efter forslaget som hidtil som udgangspunkt
tilkomme Dansk Industri, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Håndværksrådet og Landbrug
& Fødevarer.
For så vidt angår de grønne organisationer,
foreslås det, at indstillingsretten tildeles Danmarks
Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden, Dansk Ornitologisk
Forening, Friluftsrådet og Danmarks
Sportsfiskerforbund.
Samtidig foreslås, at den række af sagkyndige, der
er beskikket efter indstilling af de i ovennævnte
organisationer, i sager om miljøskader suppleres med
sagkyndige medlemmer beskikket efter indstilling af Dansk
Skovforening, Danmarks Jægerforbund, Foreningen af Danske
Ral- og Sandsugere og Danmarks Rederiforening. Formanden vil
således i miljøskadesager have en "længere
liste" med sagkyndige medlemmer, som kan udtages til behandling af
den enkelte sag.
Det foreslås, at bestemmelserne om indstillingsret skal
gælde, medmindre andet er fastsat i den øvrige
lovgivning. Som beskrevet i afsnit 2.1.2 varierer det på
visse lovområder lidt, hvem indstillingsretten tilkommer,
afhængig af, hvilke brancher eller erhvervsområder der
reguleres ved de afgørelser, der kan træffes i
medfør af den pågældende lov, og hvilke
myndigheder der er relevante. I det samtidigt hermed fremsatte
følgelovforslag foreslås, at der fortsat skal
gælde særlige bestemmelser om indstillingsret i
kemikalieloven, genteknologiloven og havmiljøloven, som
foreslås ændret efter samme principper som i dette
lovforslag, herunder foreslås listen over
indstillingsberettigede suppleret med de grønne
organisationer.
Det er tanken, at der skal ligge offentligt tilgængelige
lister på nævnets hjemmeside, hvoraf fremgår,
hvem der er udpeget som sagkyndige medlemmer for de forskellige
lovområder, med en kortfattet beskrivelse af deres
sagkundskaber, og hvem der har indstillet de
pågældende.
Det forudsættes som hidtil, at beskikkelse/indstilling
ikke sker med henblik på at varetage specielle interesser,
men derimod fordi det udpegede medlems sagkundskab kan være
nyttig i behandlingen af klagesager.
Det vil derfor som hidtil være en klar
forudsætning, at organisationerne ikke indstiller medlemmer
til nævnet, der er centralt placeret i egne organisationer
eller organer, og hvis de gør det, vil ministeren kunne
nægte at beskikke disse.
Det vil som hidtil være op til formanden at
sammensætte nævnet med relevante sagkyndige medlemmer i
den konkrete sag.
I forslaget opereres der imidlertid ikke som efter
gældende ret med to lister (med medlemmer, indstillet af
henholdsvis erhvervsorganisationer og Miljøstyrelsen), hvor
formanden er forpligtet til at sammensætte nævnet med
et eller to medlemmer fra hver liste. Det vil være op til
formanden at beslutte, hvilken sagkundskab der konkret er behov for
i den enkelte sag, og i den forbindelse, hvor mange sagkyndige der
er behov for. I de fleste sager vil der dog formentlig både
være behov for sagkundskab i erhvervsøkonomisk og
produktionsteknisk henseende og sagkundskab med hensyn til
miljøteknik, økologi og lignende forhold i relation
til miljøet og forureningens skadevirkninger på dette.
Det vil formentlig være sjældent, at der er behov for
mere end 4 sagkyndige medlemmer.
Det foreslås, at nævnet som udgangspunkt
sammensættes med sagkyndige medlemmer i de sagstyper, som i
dag behandles af Miljøklagenævnet.
Dog indebærer det samtidigt hermed fremsatte forslag til
følgelov, at alle sager efter miljøskadeloven (som i
dag er delt mellem de to nævn) og visse VVM-sager også
behandles af nævnet med den sagkyndige sammensætning,
idet der i de nævnte sager hovedsageligt indgår teknisk
komplicerede spørgsmål.
Omvendt foreslås alle sager efter
miljømålsloven, alle sager om ekspropriation og alle
sager efter vandforsyningsloven, bortset fra
miljøskadesager, flyttet til den læge
sammensætning af nævnet, jf. nedenfor afsnit
3.2.2.
3.2.2 Sammensætning med dommere
og læge medlemmer
Lovforslaget lægger op til etablering af et
kombinationsnævn, der også sikrer lægmands- og
dommermedvirken i klagesagsbehandlingen.
De syv læge medlemmer kan være medlemmer af
Folketinget. De politisk udpegede medlemmer og de to
højesteretsdommere udpeges for 4 år ad gangen.
Til forskel fra miljøområdet er der på
natur- og planområdet et klart behov for deltagelse af
læge medlemmer i klagesagsbehandlingen. Begrundelsen for at
inddrage lægmænd i behandlingen af klagesager på
disse lovområder er behovet for, at almene og
samfundsmæssige synspunkter indgår i en samlet
vurdering og afvejning af sagerne.
Der er ingen kvalifikationskrav knyttet til det at fungere som
lægmand. Det væsentlige er, at der sikres dels en
bredde i de synspunkter, der er repræsenteret, dels et
entydigt udpegningsgrundlag.
Politikere eller personer udpeget af politiske partier
vurderes som gode repræsentanter for almene
samfundsmæssige hensyn. Politikerne sidder ikke i
nævnet i deres egenskab af at være politikere, men i
deres egenskab af at være lægmænd. Det
foreslås derfor at videreføre den nuværende
ordning, hvor Folketinget udpeger de læge medlemmer.
Det foreslås, at lægmandssammensætningen som
hidtil suppleres af to dommere. Siden Overfredningsnævnets
tid har dommerne været udpeget af Højesteret blandt
rettens medlemmer. Det vurderes at være af stor betydning for
nævnets autoritet i forhold til omverdenen, herunder navnlig
for nævnsafgørelsernes juridiske legitimitet, at det
fortsat er højesteretsdommere, som udpeges til
nævnet.
Det foreslås, at nævnet som udgangspunkt
sammensættes med læge medlemmer og dommere i de
sagstyper, som i dag behandles af Naturklagenævnet.
Dog indebærer det samtidigt hermed fremsatte forslag til
følgelov bl.a., at alle ekspropriationssager og alle sager
efter miljømålsloven også behandles med denne
nævnssammensætning, idet der i disse sager i høj
grad indgår almene og samfundsmæssige hensyn. I dag
behandles sådanne sager både af Naturklagenævnet
og Miljøklagenævnet afhængig af lovgivningen
på det pågældende sagsområde.
Omvendt foreslås alle sager vedrørende
miljøskadeloven, som i dag er delt mellem
Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet og visse
VVM-sager, som i dag behandles af Naturklagenævnet, behandlet
af nævnet i sagkyndige sammensætning.
Sager efter vandløbsloven, der i dag kan påklages
til miljøministeren (By- og Landskabsstyrelsen),
foreslås ligeledes at kunne påklages til den læge
sammensætning af nævnet.
3.3 Nævnets afgørelse i
de enkelte sager
Det foreslås, at uanset nævnets konkrete
sammensætning, træffes afgørelsen af de enkelte
sager ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens
stemme udslagsgivende.
Efter forslaget kan nævnets afgørelser ikke
indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre andet
følger af den øvrige lovgivning. F.eks. kan
erstatningsafgørelser efter naturbeskyttelsesloven som
hidtil indbringes for Taksationskommissionen.
Det foreslås, at den adgang, som
Miljøklagenævnet i dag har til at indhente oplysninger
og foretage besigtigelser i miljøbeskyttelseslovens
§ 109, videreføres for det nye nævn og
sekretariatet.
3.3.1 Sammensætning med
beskikkede sagkyndige medlemmer
Til afgørelse i den sagkyndige sammensætning af
nævnet foreslås, at formanden udtager beskikkede
sagkyndige medlemmer således, at nævnet besidder den
sagkundskab, der er nødvendig for den enkelte sags
afgørelse. De beskikkede sagkyndige medlemmer vælges
fra den relevante liste omtalt i afsnit 3.2.1, som indeholder de
sagkyndige, der er beskikket med henblik behandling af den
pågældende type sager. Den nødvendige
sagkundskab påregnes - afhængig af den enkelte sags
karakter - som hidtil oftest at være dækket ved
udvælgelse af 2 og normalt ikke mere end 4 beskikkede
sagkyndige medlemmer.
3.3.2 Sammensætning med dommere
og læge medlemmer
Det foreslås, at afgørelser træffes
på nævnsmøder. Nævnet med den læge
sammensætning er beslutningsdygtigt, når mindst
halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller en
stedfortræder for denne, er til stede.
3.3.3 Sammensætning med
sagkyndige medlemmer, dommere og læge medlemmer
Til afgørelse af sager i nævn med sagkyndige
medlemmer, dommere og læge medlemmer foreslås, at
formanden udvælger beskikkede sagkyndige medlemmer som
beskrevet ovenfor i afsnit 3.3.1. Nævnet sammensættes
med de således udtagne beskikkede sagkyndige medlemmer og den
læge sammensætning af nævnet, hvorefter
nævnet træffer afgørelse ved stemmeflerhed etc.
som beskrevet ovenfor. Afgørelse træffes efter
lovforslaget på nævnsmøde, hvor alle de udtagne
sagkyndige medlemmer og mindst halvdelen af den læge
sammensætning af nævnet, herunder formanden eller en
stedfortræder for denne, skal være til stede.
3.4 Formanden
3.4.1 Afgørelseskompetence
Nævnet har én formand, der skal have
bestået juridisk kandidateksamen. Formanden eller dennes
stedfortræder deltager ved behandlingen af alle sager i
nævnet.
Det foreslås, at formandens kompetence til på
nævnets vegne at træffe afgørelse i sager, der
ikke indeholder spørgsmål af større eller
principiel betydning, samt i sager, hvis afgørelse alene
beror på en juridisk vurdering, videreføres i det nye
nævn, således at størstedelen af det nye
nævns sager kan afgøres af formanden på
nævnets vegne. Det er Miljøministeriets vurdering, at
de eksisterende ordninger herom har fungeret efter hensigten, og de
indebærer - i forhold til egentlig nævnsbehandling - en
mere enkel sagsbehandling, der også har betydning for
effektiviteten.
Med hensyn til sager, der ikke indeholder
spørgsmål af større eller principiel betydning,
svarer den foreslåede formandskompetence til den kompetence,
som formændene for de eksisterende nævn har efter
gældende ret i langt de fleste love. I love vedrørende
sager, der kan indbringes for Naturklagenævnet er
formandskompetencen afgrænset til "sager, der ikke
skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold
til lovens formål". Dette svarer til "sager, der ikke
indeholder spørgsmål af større eller principiel
betydning".
Ved større og principielle afgørelser
forstås afgørelser, hvor hensynet til væsentlige
miljø- eller naturværdier skal afvejes med andre
væsentlige beskyttelsesværdige interesser, herunder
afgørelser af særligt vidtrækkende
økonomisk betydning for samfundet eller for
afgørelsens adressat. Det vil endvidere kunne
tillægges betydning, om der i sagen er uenighed mellem
myndigheder, ofte markeret ved at klager er en myndighed.
Som eksempel på sager, der alene beror på en
juridisk vurdering, og som vil kunne afgøres af formanden,
kan nævnes sager om aktindsigt. Det er også et juridisk
spørgsmål, om der f.eks. er anvendt den rigtige
påbudshjemmel ved en afgørelse. Sager, hvor klagen kan
afvises af formelle grunde, er også et eksempel på
juridiske sager. Til denne kategori hører f.eks. sager om
afvisning på grund af overskridelse af klagefrist, manglende
klageberettigelse, eller fordi der er klaget over forhold, som
nævnet ikke har kompetence til at behandle. Formanden vil
også - i lighed med, hvad der i dag er gældende i
Miljøklagenævnet - kunne træffe afgørelse
af ren juridisk karakter i større eller principielle
sager.
Lovforslaget indebærer, at der vil være
formandskompetence i alle sager, der efter lovgivningen kan
indbringes for nævnet, uanset bestemmelser herom i den
enkelte lov. Det samtidig hermed fremsatte følgelovforslag
ophæver derfor sådanne bestemmelser.
Visitationsprocedure for sager, der
efter lovgivningen er henlagt til behandling med sagkyndige
medlemmer
Det foreslås at videreføre den nugældende
ordning, hvorefter miljøministeren nedsætter
visitationsudvalg til brug for visitation af de sager, der efter
lovgivningen er henlagt til behandling med sagkyndige medlemmer.
Som konsekvens af, at myndighedernes indstillingsret fremover
hovedsagelig erstattes af de grønne organisationers, vil det
fremover kun være organisationerne, der kan indstille
medlemmer til visitationsudvalgene. Medlemmerne af det enkelte
visitationsudvalg får regelmæssigt en oversigt over de
sager, der er indkommet inden for det område, det
pågældende udvalg dækker. Et medlem af
visitationsudvalget kan - undtagen i de sager, hvor orienteringen
først skal ske efterfølgende - forlange sager, der er
visiteret til formanden, henvist til afgørelse med
beskikkede medlemmer, medmindre visitationsudvalget beslutter, at
formanden kan afgøre sagen.
3.4.1.1 Visitationsprocedure for
sager, der efter lovgivningen er henlagt til behandling ved dommere
og læge medlemmer
Dommerne og de læge medlemmer af nævnet orienteres
regelmæssigt om samtlige modtagne klager i sager, der efter
lovgivningen er henlagt til behandling ved dommere og læge
medlemmer. De kan - undtagen i de sager, hvor orienteringen
først skal ske efterfølgende - forlange sager, der er
visiteret til formanden, henvist til afgørelse i
nævnet efter nærmere regler, der fastsættes af
miljøministeren.
3.4.1.2 Sager, hvor orientering kan
ske efterfølgende
Lovforslaget giver mulighed for, at formanden i ukomplicerede
sager og sager, hvis afgørelse alene beror på en
juridisk vurdering, kan orientere visitationsudvalg henholdsvis den
læge sammensætning af nævnet om sagen, herunder
sagens afgørelse, efterfølgende. Det skal ses i
sammenhæng med at forslaget samtidig samtidigtillægger
formanden kompetence til på nævnets vegne at
afgøre sager, der ikke indeholder spørgsmål af
større eller principiel betydning, samt i sager, hvis
afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.
For så vidt angår sager, der alene beror på
en juridisk vurdering, er der fuldstændigt sammenfald mellem
formandens kompetence til at afgøre sager på
nævnets vegne og formandens kompetence til først
efterfølgende at orientere det relevante visitationsudvalg,
henholdsvis den læge sammensætning af nævnet om
sagen.
I modsætning hertil udgør de ukomplicerede sager
kun en del af de sager, der ikke indeholder spørgsmål
af større eller principiel betydning. Det vil sige, at der
vil være sager, hvor formanden efter forslaget kan
afgøre sagen på nævnets vegne, men først
efter at have forelagt sagen for visitationsudvalget henholdsvis
den læge sammensætning af nævnet, idet sagen - om
end den ikke indeholder spørgsmål af større
eller principiel betydning - alligevel er kompliceret.
Ukomplicerede sager omfatter bl.a. sager, der vedrører
simple spørgsmål, som kan afgøres umiddelbart
uden høring m.v. af parter eller myndigheder.
3.4.2 Henskydningsret
Det foreslås, at formanden for det nye nævn i
særlige tilfælde gives kompetence til at henskyde
konkrete klagesager til en anden nævnssammensætning end
den i loven forudsatte.
3.4.2.1 Parallelle
klageforløb
Henskydningsretten vil bl.a. være relevant ved
parallelle klageforløb, hvor der i forhold til ét
konkret projekt er påklaget afgørelser efter flere
forskellige lovgrundlag, hvor sagerne efter de
pågældende love skal behandles med forskellig
nævnssammensætning. Forslaget indebærer i forhold
til parallelle klageforløb, at klager over afgørelser
vedrørende samme projekt, der er truffet i medfør af
forskellige retsregler, vil blive afgjort med én samlet
nævnsbehandling, hvor det findes hensigtsmæssigt.
Når det skal afgøres, hvilken
nævnssammensætning der skal anvendes, og hvilke af de
parallelle sager, der derfor skal flyttes, vil det afgørende
være, hvilke typer af spørgsmål der er de
centrale i det samlede sagskompleks: Spørgsmål af
teknisk karakter eller spørgsmål af almen,
samfundsmæssig betydning.
Som eksempel på sådanne sager kan nævnes et
projekt, hvor der meddeles miljøgodkendelse efter
miljøbeskyttelsesloven (som i dag kan påklages til
Miljøklagenævnet og efter det samtidig fremsatte
følgelovforslag til nævnet i den sagkyndige
sammensætning) og træffes afgørelse om
spørgsmålet om f.eks. landzonetilladelse eller
dispensation fra reglerne om beskyttede naturtyper (som i dag kan
påklages til Naturklagenævnet og efter det samtidig
fremsatte følgelovforslag til nævnet i den læge
sammensætning). Ansøgeren vil ofte have indgivet en
samlet ansøgning til kommunen, der træffer
afgørelserne samtidig, og klagesagerne vil derfor ofte
køre parallelt.
Det afgørende for udnyttelsen af henskydningsretten vil
være hvor sagens tyngde ligger. Der vil således kunne
opstå situationer, hvor det er åbenbart, at den del af
det samlede sagskompleks, der efter lovgivningen skulle behandles
af fx nævnet med den sagkyndige sammensætning, ville
blive afgjort af formanden på nævnets vegne. I
sådanne situationer vil formanden kunne henskyde det samlede
sagskompleks til nævnet med den læge
sammensætning, således at der bliver truffet én
samlet afgørelse i sagskomplekset.
Der kan imidlertid i sjældnere tilfælde også
forekomme sagskomplekser, hvor det er klart at (nogle af)
klagesagerne ikke vil kunne behandles af formanden alene på
nævnets vegne, men hvor en egentlig nævnsbehandling var
nødvendig. Dvs. at sagskomplekset skulle behandles af
både nævnet med den sagkyndige sammensætning og
nævnet med den læge sammensætning alt efter
lovgivningens bestemmelse.
Også i disse situationer vil formanden kunne henskyde
afgørelsen til behandling i nævnet med én
sammensætning, afhængig af hvor sagens tyngde ligger.
Dette forekommer mindre betænkeligt henset til, at
nævnet - uanset dets sammensætning - altid i
nødvendigt omfang har mulighed for at indhente sagkyndig
bistand til dækning af de elementer, som nævnet ikke
selv kan vurdere. Hertil kommer, at det sagkyndige nævn
også vil have sagkyndige, der kan behandle visse af de
"blødere" aspekter af en sag, fx landskabelige forhold, samt
at nævnets sekretariat repræsenterer en forholdsvis
bred vifte af kompetencer.
Det er ikke hensigten, at henskydningsretten skal anvendes i
alle sager om parallelle klageforløb, men kun i de
situationer, hvor formanden vurderer det hensigtsmæssigt.
Forslaget sigter ikke på situationer, hvor udnyttelsen af
henskydningsretten f.eks. ville kunne give anledning til
indhentelse meget omfattende ekstern sagkyndig bistand med
tilhørende stort tidsforbrug.
3.4.2.2 Særlige sager
Formanden kan efter forslaget også i andre særlige
tilfælde end ved parallelle klageforløb visitere en
sag, der efter lovgivning skulle behandles i en
nævnssammensætning, til en anden
nævnssammensætning, såfremt sagen efter sit
indhold gør dette hensigtsmæssigt.
Det kan f.eks. være i en sag vedrørende en
større virksomhed, der efter lovgivningen skulle have
været behandlet af den sagkyndige sammensætning af
nævnet, men hvor det centrale spørgsmål i sagen
angår selve lokaliseringen og ikke de mere detaljerede
godkendelsesvilkår. Tilsvarende kan det efter
omstændighederne være hensigtsmæssigt, at en sag,
som efter loven henhører under den læge
sammensætning af nævnet, i stedet behandles og
afgøres af nævnet i sammensætningen med
sagkyndige medlemmer. Det kan f.eks. være i en sag
vedrørende dispensation fra naturbeskyttelseslovens regler
om beskyttede naturtyper, hvor der kræves en særlig
faglig vurdering af konsekvenserne for naturområdet af en
eventuel dispensation.
3.4.2.3 Sammensætning med
både læge medlemmer, dommere og sagkyndige
medlemmer
Formanden gives endvidere kompetence til i ganske
særlige tilfælde at sammensætte nævnet med
alle typer nævnsmedlemmer repræsenteret, men det
forudsættes, at denne mulighed kun benyttes i meget få
tilfælde.
Bestemmelsen sigter på ekstraordinære sager,
herunder parallelle klageforløb, som både rummer
væsentlige elementer af almen, samfundsmæssig karakter
og væsentlige tekniske problemstillinger. Et eksempel kunne
være udvidelse eller etablering af en stor lufthavn med
væsentlige spørgsmål om anlæggets
placering tillige med omfattende spørgsmål om
vilkårsfastsættelsen i anlæggets
godkendelse.
3.4.2.4 Visitationsprocedurer
forbundet med henskydningsretten
Det er tanken, at der i medfør af forslaget, vil blive
fastsat regler om, hvordan formanden orienterer
visitationsudvalget, henholdsvis den læge sammensætning
af nævnet, om indkomne sager og om, hvilke af disse der
henvises til behandling med en anden
nævnssammensætning.
Der vil endvidere blive fastsat regler om visitationsudvalget
henholdsvis den læge sammensætning af nævnets
adgang til at ændre formandens beslutning om, at sagen skal
henvises til en anden nævnssammensætning.
3.5 Forretningsorden, sekretariatet
m.v.
3.5.1 Forretningsorden
Miljøministeren vil som hidtil skulle fastsætte
nævnets forretningsorden. I en forretningsorden optages de
generelle bestemmelser for nævnets virke. Med hjemmel i
forslaget, vil forretningsordenen tillige indeholde nærmere
regler om formandens kompetence til på nævnets vegne at
træffe beslutning om sagernes fordeling mellem egentlige
nævnsbehandlinger og formandsbehandlede sager, herunder i
hvilke tilfælde visitationsudvalget eller den læge
sammensætning af nævnet kan ændre formandens
beslutning herom.
3.5.2 Sekretariatet m.v.
Nævnet betjenes af ét sekretariat, der ledes af
formanden med bistand af et antal stedfortrædere.
I overensstemmelse med det ulovbestemte forvaltningsretlige
officialprincip drager sekretariatet omsorg for sagens
forberedelse. Sekretariatet sørger i den forbindelse for
oplysning af sagen bl.a. ved høring af sagens parter samt
efter omstændighederne andre med interesse i sagen.
Sekretariatet kan endvidere indhente erklæringer fra
særligt sagkyndige uden for nævnet eller foretage
besigtigelse. Sagsoplysningen sker dog som udgangspunkt på
skriftligt grundlag.
3.5.3 Nævnets håndtering
af klagen
Klagenævnet skal tage stilling til relevante
klagepunkter. Det vil sige klagepunkter, der vil kunne føre
til, at den indklagede afgørelse ophæves, ændres
eller hjemvises. I visse sager vil sagsbehandlingen kunne
koncentreres om et enkelt klagepunkt, hvis det for eksempel efter
en foreløbig gennemgang viser sig, at det
pågældende klagepunkt indebærer, at den
indklagede afgørelse skal ophæves. Det bør dog
anføres i afgørelsen, om den indklagede
afgørelse indeholder yderligere væsentlige mangler,
så risikoen for at gentage disse mindskes.
Begrundelsen skal angive de retsregler, afgørelsen er
truffet i henhold til, de hovedhensyn, der har været
bestemmende for en eventuel skønsudøvelse, og de
faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig
betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens
§ 24. Begrundelsen kan efter omstændighederne
være kortfattet og koncentreret om afgørelsens
væsentligste indhold.
3.6 Gebyr
Lovforslaget indebærer, at der vil kunne
fastsættes et gebyr for at klage til nævnet i alle
sager, der efter lovgivningen kan indbringes for nævnet,
uanset bestemmelser herom i den enkelte lov. Visse sagskategorier
vil dog blive undtaget fra klagegebyr. Det gælder f.eks. de
eksisterende undtagelser fra betaling af gebyr til
Naturklagenævnet (ekspropriationssager, fredningssager
m.v.).
4 De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
4.1 Staten
Der vil være begrænsede udgiftsmæssige
konsekvenser forbundet med etableringen af det nye nævn.
Sekretariaterne for de to eksisterende nævn er beliggende
på samme adresse og bistås af en fælles
administrationsafdeling. Der skal ske udpegning af formand og
medlemmer til det nye nævn og afholdes begrænsede
merudgifter, bl.a. til etablering af en ny hjemmeside,
samkøring af journaldatabaser og systemunderstøttelse
af en fælles gebyradministration etc. Ansættelse af en
formand kan ske inden lovens ikrafttræden af hensyn til
forberedelsen af det nye nævn. Det skønnes, at
etableringsudgifterne vil andrage op til ca. 1,5 mio. kr., hvori
dog ikke er indregnet evt. udgifter til ventepenge mv.
Lovforslaget forventes i et vist omfang at bidrage til en
øget omkostningseffektivitet og en vis afkortning af
sagsbehandlingstiderne i det nye nævn bl.a. som en
følge af nye muligheder for en smidigere håndtering af
parallelle klageforløb og øget adgang til midlertidig
delegering af afgørelseskompetence til medarbejdere i
sekretariatet, jf. bemærkningerne til § 2,
stk. 4. I øvrigt forventes, at sammenlægningen af
nævnene vil skabe bedre betingelser for ledelsesmæssig
styring, fleksible personaleløsninger og et større
bevillingsmæssigt manøvrerum i det nye nævn. Det
må dog forventes, at der vil være visse øgede
driftsudgifter forbundet med realiseringen heraf bl.a. til
mål- og resultatstyring og -opfølgning,
gebyradministration mv. Udgifterne til etablering og drift af
nævnet afholdes inden for det på de årlige
bevillingslove fastlagte niveau.
Der er i dag i medfør af en lang række love
fastsat et gebyr for at klage til Naturklagenævnet. Gebyret
er pt. på 500 kr., der tilbagebetales, hvis klageren
får helt eller delvist medhold i klagen. Lovforslaget
indeholder hjemmel til at fastsætte regler om klagegebyr. Det
er tanken, at der også skal fastsættes et gebyr for de
sagskategorier, der hidtil har kunnet påklages til
Miljøklagenævnet, samt afgørelser efter den
øvrige lovgivning, hvor der er klageadgang til
Naturklagenævnet, men hvor der hidtil ikke har været
hjemmel til at fastsætte regler om klagegebyr, f.eks.
klagesager efter museumsloven. Det er foreløbig tanken, at
gebyret fastsættes ens for alle sagskategorier. Det forhold
at flere sagskategorier bliver gebyrpålagt, forventes at
ville give forøgede statslige indtægter.
Af principper for gebyrpolitikken fremgår: "Der kan
opstå situationer, hvor det er hensigtsmæssigt at
indføre eller forhøje klagegebyrer ved offentlige
ankeinstanser […] for at begrænse antallet af
åbenlyst grundløse klager
(»kværulantklager«). Sådanne gebyrer har
ikke til formål at afspejle omkostningerne ved at behandle
sagerne, men derimod at koncentrere ressourcerne om
»reelle« klager. Hovedprincippet er, at klagegebyrer
tilbagebetales til de borgere eller virksomheder, som får
medhold i klagesager. Herudover skal provenuet fra
forhøjelse af klagegebyrer gå til puljen vedr.
generelle skattelettelser og må ikke tilfalde den
pågældende institution."
Den beskrevne gebyrændring vurderes således at
kunne gennemføres i overensstemmelse med regeringens
gebyrpolitik. Det forventede gebyrprovenu vil tilgå puljen
vedrørende generelle skattelettelser, jf. Principper for
gebyrpolitikken.
Klager over vandløbsreguleringer foreslås
fremover behandlet i Natur- og miljøklagenævnet, jf.
det samtidig hermed fremsatte følgelovforslag. Dette
indebærer, at det gebyr på 7.760 kr. for klager over
vandløbsreguleringer, der hidtil har skullet betales for
behandlingen af en klage hos By- og Landskabsstyrelsen, og som
tilnærmelsesvis svarer til omkostningerne ved
sagsbehandlingen på tidspunktet for gebyrets
indførelse, bortfalder og erstattes af det nye gebyr.
Som forberedelse til etableringen af nævnet
undersøges det, om de bevillingsmæssige rammer for det
nye nævn kan gøres mere fleksible, for at forebygge,
at der opbygges store sagspukler, skabe incitamenter til fortsat at
forbedre produktiviteten og sikre en smidig, effektiv og faglig
korrekt opgavevaretagelse i det sammenlagte nævn.
4.2 Kommunerne
Lovforslaget vurderes at ville have positive økonomisk
og administrative konsekvenser for kommunerne som en følge
af forventet begrænsning i antallet af grundløse
klager, som indgives til kommunerne, jf. bl.a. ovenfor vedr.
ændring i reglerne om klagegebyr.
4.3 Regionerne
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for regionerne.
5 De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget muliggør effektiviseringer af forberedelsen
og behandlingen af sager i nævnet, og forventes således
at bidrage til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne, dog vil der
skulle betales gebyr for flere sagstyper end, det er
tilfældet i dag.
6 De administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget muliggør effektiviseringer af forberedelsen
og behandlingen af sager i nævnet, og forventes således
at bidrage til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne.
7 De miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8 Forholdet til EU-retten
Til gennemførelse af Århuskonventionens artikel
9, stk. 2 og 4, er det i artikel 16 i direktiv 2008/1/EF om
integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening og
direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved direktiv 2003/35/EF, fastlagt, at der skal
være adgang til at indbringe afgørelser efter de to
direktiver til prøvelse ved en domstol eller ved et andet
uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ, og at disse
procedurer skal være fair, rimelige, betimelige og ikke
uoverkommeligt dyre.
Disse bestemmelser er på Miljøministeriets
område gennemført ved klageadgang til henholdsvis
Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet. Det
foreslåede Natur- og miljøklagenævn lever
på linje med de to nuværende nævn op til kravene
i konventionen og direktiverne, idet bemærkes, at gebyrerne
for klage til nævnet vil blive fastsat, således at
direktivernes krav om, at procedurerne ikke må være
uoverkommeligt dyre, overholdes.
Tilsvarende er klageadgang til de to nævn en del af
gennemførelsen af reglerne om prøvelse af
afgørelser om adgang til miljøoplysninger i artikel
6, stk. 1, i direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til
miljøoplysninger, som gennemfører dele af artikel 9,
stk. 1, i Århus-konventionen. Direktivets artikel 6,
stk. 1, foreskriver bl.a., at proceduren skal være
hurtig og enten billig eller helt gratis. Det foreslåede
Natur- og miljøklagenævn lever på linje med de
to nuværende nævn op til kravene i konventionen og
direktivet, idet bemærkes, at gebyrerne for klage til
nævnet vil blive fastsat, således at kravet om, at
proceduren skal være billig eller helt gratis,
overholdes.
Forslaget indeholder herudover ingen EU-retlige
aspekter.
9 Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har været i høring hos:
3F Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen,
Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affalddanmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Akademiet for de
tekniske videnskaber, Asfaltindustrien, Batteriforeningen,
Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes
Fælles Repræsentation, Beskæftigelsesministeriet,
Bilfærgernes Rederiforening,
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord,
Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn,
Campingrådet, Central organisationen af industriansatte i
Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), COOP Danmark, DAKOFA (Dansk komité for affald),
Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks
Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jægerforbund,
Danmarks Lak- og Farveindustri, Danmarks
Miljøundersøgelser, Danmarks Motorunion, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen
af 1895 og Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danmarks Turistråd (nu Visit Denmark),
Danmarks Vindmølleforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk
Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Amatørfiskerforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Byggeri,
Dansk Camping Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Energi, Dansk
Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv,
Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fritidsfiskerforbund , Dansk
Galvanisør Union, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center,
Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk
Juletræsdyrkerforening, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk
Land- og Strandjagtforening, Dansk Metal, Dansk
Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Planteværn, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Skovforening,
Dansk Textil og Beklædning, Dansk Transport og Logistik,
Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske
Advokater, Danske Fjernvarme, Danske Grus- og Stenindustri, Danske
Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, DASU (Dansk automobil
sports union), De danske skytteforeninger, De Økologiske
Råd, Delta, Den Danske Dommerforening, Det
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Det Økonomiske Råd,
DHI Institut for Vand og Miljø,
Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy, Dyrenes Beskyttelse,
Ellen Margrethe Basse, Elretur, Emballageindustrien, ENERGINET DK,
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Nationale høringer,
Finansministeriet, Forbrugerrådet, FORCE Technology,
Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af
Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Privathavne,
Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Foreningen af
lystbådehavne, Foreningen af miljø-, plan- og
naturmedarbejdere i kommunerne (ENVINA), Foreningen af Registrerede
Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af
Vandværker i Danmark, Forsvarsministeriet,
Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening,
GenvindingsIndustrien (GI), Grafisk arbejdsgiverforening, Green
Network, Greenpeace Danmark, Grønne familier, GTS (Godkendt
Teknologisk Service), HORESTA, Håndværksrådet,
Indenrigs- og Socialministeriet, Ingeniørforeningen Danmark,
Justitsministeriet, Kalk- og Teglværksforeningen,
Kirkeministeriet, KL, Klima- og Energiministeriet, Kommunalteknisk
Chefforening, Kommunekemi A/S, Kulturministeriet, Kyst, Land &
Fjord, Københavns Universitet, Peter Pagh, Helle Tegner
Anker, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Danske
Anlægsgartnere, Landsforeningen Danske Maskinstationer,
Landsforeningen Levende Hav, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet
for Videnskab, Teknologi, og Udvikling, Mærsk Olie & Gas
A/S, Natur og Ungdom, NOAH, Oliebranchens
Fællesrepræsentation (OFR), Plastindustrien i Danmark,
Rederiforeningen for Mindre Skibe, Reno Sam, Returbat, RUC
(Roskilde Universitetscenter), Skatteministeriet,
Skovdyrkerforeningerne, Småskovsforeningen Danmark,
Spildevandsteknisk Forening, Statsministeriet, Syddansk
Universitet, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Træ
- industri - Byg, Uniscrap, WEEE-System, WWF - Verdensnaturfonden,
Økologisk Landsforening, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Aalborg Universitet, Århus
Universitet.
| | | |
10 Sammenfattende
skema |
| | Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget skønnes at give
øgede gebyrindtægter for staten Lovforslaget skønnes at have
positive økonomiske/administrative konsekvenser for kommunerne, herunder ved udstedelse af
reglerne om klagegebyr. | Lovforslaget skønnes at give
begrænsede etableringsomkostninger for staten |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget skønnes at give
kortere sagsbehandlingstider Lovforslaget skønnes at have
positive økonomiske/ administrative konsekvenser for
kommunerne, herunder ved udstedelse af reglerne om
klagegebyr. | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget vil ikke i sig selv
medføre udgifter, men den kommende bekendtgørelse om
gebyrer vil indebære meget begrænsede øgede
udgifter |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslaget skønnes at give
forenkling og kortere sagsbehandlingstider | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Lovforslaget skønnes at give
forenkling og kortere sagsbehandlingstider | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Det foreslåede nævn er i
overensstemmelse med kravene i IPPC- og VVM-direktivet til
klageadgang til uafhængigt og upartisk organ. Forslaget
indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at det nye Natur- og
Miljøklagenævn bliver klagemyndighed for
administrative afgørelser inden for natur- og
miljøområdet, i det omfang det fastsættes i
lovgivningen. Det foreslås endvidere i stk. 2, at
nævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte
sags behandling og afgørelse.
Bestemmelsen svarer til § 102 i
miljøbeskyttelsesloven og § 79 i
naturbeskyttelsesloven.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger, jf. afsnit 2.1. og 2.2.
Bestemmelsen i stk. 2 har til formål at sikre
nævnets uafhængige status med hensyn til behandling og
afgørelse af de indbragte sager. Den omfatter nævnet
og dets enkelte medlemmer, herunder formanden, samt
sekretariatet.
Til § 2
Det foreslås at sammenlægge
Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet til et
samlet nævn med en formand og et samlet sekretariat. Sigtet
hermed er at sikre en mere effektiv sagsbehandling og en bedre
koordinering af klagesagerne på natur- og
miljøområdet.
Efter forslaget består nævnet af en formand og en
eller flere stedfortrædere for denne og et antal beskikkede
sagkyndige medlemmer, syv medlemmer, der udpeges af Folketinget, og
to medlemmer, der udpeges af Højesteret blandt rettens
medlemmer.
Forslaget til § 2, stk. 1, svarer til
miljøbeskyttelsesloven § 104, stk. 1 og
naturbeskyttelseslovens § 80, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 1 og afsnit 3.2.
I forslaget til stk. 2 foreslås det, at formanden
og dennes stedfortrædere skal have bestået juridisk
kandidateksamen.
Forslaget svarer til gældende ret efter
miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven.
Forslaget til stk. 3 om suppleanter svarer til
naturbeskyttelseslovens § 80, stk. 4.
Forslaget til stk. 4 indebærer, at ministeren
bemyndiges til at bestemme, at formanden kan bemyndige en
medarbejder, der er knyttet til nævnet og har bestået
juridisk kandidateksamen, til midlertidigt at fungere som
stedfortræder for formanden. En sådan bemyndigelse vil
kunne begrænses til nærmere angivne sagskategorier. En
midlertidig stedfortræder vil i disse tilfælde kunne
fungere som stedfortræder for formanden på samme
måde som de faste stedfortrædere i de sager og den
periode, som bemyndigelsen omfatter.
Forslaget svarer til, hvad der i dag er gældende i
Miljøklagenævnets forretningsorden.
Til § 3
Den foreslåede § 3 indeholder regler om
indstilling og beskikkelse af de sagkyndige medlemmer af
nævnet.
Stk. 1 svarer delvis til den første del af
§ 105, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven. Det
foreslås således, at de sagkyndige medlemmer af
nævnet som hidtil beskikkes af miljøministeren for
indtil 4 år ad gangen. Det foreslås præciseret,
at de sagkyndige medlemmer beskikkes i deres personlige
egenskab.
Det foreslås, at beskikkelse sker efter indstilling fra
visse organisationer samt fra styrelser under
Miljøministeriet, jf. stk. 2-4. Når
organisationer og styrelser kun har indstillingsret og ikke selv
kan udpege de sagkyndige medlemmer, giver det ministeren en
mulighed for undtagelsesvist at afvise nogle indstillede personer,
f.eks. fordi de pågældende ikke besidder den
nødvendige sagkundskab eller ikke opfylder almindelige
habilitetskrav, f.eks. visse værdighedskrav, eller hvis en
organisation har indstillet en person, der er centralt placeret i
organisationen.
Ministeren kan beskikke for en kortere periode end 4 år.
Medmindre der foreligger særlige omstændigheder,
beskikkes medlemmerne dog - i overensstemmelse med hidtidig praksis
- for 4 år ad gangen. Hvis et sagkyndigt medlem er
udtrådt i løbet af fire-årsperioden, og der har
været behov for at udpege et nyt medlem, beskikkes den
pågældende dog normalt for den resterende periode,
således at alle medlemmer skal nybeskikkes på en
gang.
Stk. 2 angiver de indstillingsberettigede og svarer til
anden del af § 105, stk. 2, i
miljøbeskyttelsesloven dog med den væsentlige forskel,
at de grønne organisationer fremover bliver
selvstændigt indstillingsberettigede.
I dag indstiller visse erhvervsorganisationer medlemmer, som
besidder sagkundskab i erhvervsøkonomisk og
produktionsteknisk henseende, mens (typisk) Miljøstyrelsen
indstiller medlemmer, der besidder sagkundskab med hensyn til
miljøteknik, økologi og lignende forhold i relation
til miljøet og forureningens skadevirkninger på dette.
Til denne gruppe indstilles også personer med kendskab til
kommunale forhold.
For at skabe en større ligestilling mellem
erhvervsorganisationerne og de grønne organisationer
foreslås indstillingsretten fordelt, således at de
grønne organisationer får en indstillingsret, der er
parallel med erhvervsorganisationernes. De grønne
organisationers indstillinger skal således dække
sagkundskab inden for miljøteknik, økologi og
lignende forhold i relation til miljøet og forureningens
skadevirkninger på dette.
For så vidt angår de grønne organisationer,
foreslås det, at indstillingsretten tildeles Danmarks
Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden, Dansk Ornitologisk
Forening, Friluftsrådet og Danmarks
Sportsfiskerforbund.
For så vidt angår erhvervsorganisationerne,
foreslås det, at de organisationer, der hidtil har
været indstillingsberettigede efter
miljøbeskyttelsesloven, også som hovedregel bliver det
i det nye nævn. Dog vil der som hidtil i visse love
(kemikalieloven, genteknologiloven og havmiljøloven) blive
fastsat afvigende regler om, hvem indstillingsretten tilkommer,
afhængig af, hvilke brancher eller erhvervsområder der
reguleres ved de afgørelser, der kan træffes i
medfør af den pågældende lov, jf. det samtidig
hermed fremsatte følgelovforslag.
Det samtidigt hermed fremsatte følgelovforslag
fastsætter, at alle klagesager vedrørende
miljøskader skal behandles af den sagkyndige
sammensætning af nævnet. Som konsekvens heraf
foreslås det i stk. 3, at listen med
indstillingsberettigede i disse sager suppleres med Dansk
Skovforening, Danmarks Jægerforbund, Foreningen af Danske
Ral- og Sandsugere og Danmarks Rederiforening.
For at sikre, at der bliver den nødvendige forskellige
miljøfaglige samt kommunale sagkundskab at trække
på, foreslås det i stk. 4 , at styrelser under
Miljøministeriet får ret til at indstille yderligere
sagkyndige til beskikkelse.
Et sagkyndigt medlem vil ikke blive inhabil i en sag, blot
fordi sagen er indbragt for nævnet af den organisation, som
har indstillet den pågældende sagkyndige, da denne ikke
repræsenterer organisationen. Dette har også hidtil
været antaget, jf. også de gældende regler i
miljøbeskyttelseslovens § 99, stk. 3, og
§ 105, stk. 2, nr. 1, hvorefter
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd både har
været indstillingsberettiget og klageberettiget i visse
sager. Som hidtil vil det heller ikke i sig selv medføre
inhabilitet, at et sagkyndigt medlem er almindeligt medlem af den
organisation, der har klaget. Spørgsmålet om
inhabilitet vil i øvrigt altid bero på en konkret
vurdering i henhold til forvaltningsloven.
Det forudsættes som hidtil, at beskikkelse/indstilling
ikke sker med henblik på at varetage specielle interesser,
men derimod fordi den pågældendes sagkundskab kan
være nyttig i behandlingen af klagesager.
Det vil derfor som hidtil være en klar
forudsætning, at organisationerne ikke indstiller medlemmer
til nævnet, der er centralt placeret i egne organisationer
eller organer, og hvis de gør det, vil ministeren kunne
nægte at beskikke disse.
Hvis et sagkyndigt medlem udtræder i løbet af
4-årsperioden, og der er behov for at erstatte vedkommende
for den resterende periode, vil den organisation eller myndighed,
der havde indstillet den pågældende, blive bedt om at
indstille en ny sagkyndig.
Hvis der i løbet af 4-årsperioden, viser sig et
uforudset behov for sagkundskab inden for et bestemt felt, som de
allerede beskikkede sagkyndige medlemmer ikke kan dække,
foretages indstillingen af den relevante styrelse under
Miljøministeriet efter stk. 4
Stk. 5 indeholder en henvisning til de særlige
regler, der fastsættes i den øvrige lovgivning om
indstilling af sagkyndige med henblik på behandling af
bestemte sager. Der henvises til følgelovforslaget.
Det er tanken, at der skal ligge offentligt tilgængelige
lister på nævnets hjemmeside, hvoraf fremgår,
hvem der er beskikket som sagkyndige medlemmer for de forskellige
lovområder, med en kortfattet beskrivelse af deres
sagkundskaber, og hvem der har indstillet de
pågældende. Der vil blive fastsat regler herom i
nævnets forretningsorden.
Til § 4
Det foreslås, at de af Folketinget og Højesteret
foretagne udpegninger gælder for 4 år. I tilfælde
af, at et medlem udtræder inden periodens udløb,
foreslås det i overensstemmelse med gældende ret, at
Folketinget eller Højesteret foretager en ny udpegning for
den resterende del af perioden.
Forslaget svarer til naturbeskyttelseslovens § 80,
stk. 5.
Til § 5
Det foreslås, at nævnet som udgangspunkt
sammensættes på to forskellige måder, dels en
sammensætning med en eller flere sagkyndige, dels en
sammensætning med de læge medlemmer og
højesteretsdommerne. Undtagelserne er dels de
tilfælde, hvor formanden kan afgøre sagerne alene, jf.
§ 9, dels de helt særlige tilfælde, hvor
nævnet sammensættes med både beskikkede
sagkyndige medlemmer, læge medlemmer og
højesteretsdommere, jf. § 7.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det endvidere,
at nævnets sammensætning i de enkelte sager
fastsættes i den øvrige lovgivning. Det vil sige, at
hvis der f.eks. klages over en afgørelse efter
naturbeskyttelsesloven, vil det være naturbeskyttelseslovens
klagebestemmelser, der som udgangspunkt er afgørende for
nævnets sammensætning ved behandlingen af
klagesagen.
Der henvises til det samtidig hermed fremsatte
følgelovforslag.
Til § 6
Som noget nyt foreslås det, at formanden i særlige
tilfælde kan flytte konkrete klagesager til en anden
nævnssammensætning end den i den pågældende
lov forudsatte. Bestemmelsen sigter f.eks. på
klageforløb, hvor der i forhold til et konkret projekt er
påklaget afgørelser efter forskelligt lovgrundlag, og
hvor lovgrundlaget indeholder forskellige sammensætninger af
nævnet. Bestemmelsen vil kunne anvendes på alle
tilfælde af parallelle klageforløb.
Bestemmelsen vil også kunne finde anvendelse på
situationer, hvor en klagesag, der efter den fordeling, der
følger af lovgivningen for den pågældende
sagstype, skal behandles af et nævn sammensat af sagkyndige
medlemmer, i det konkrete tilfælde primært indeholder
spørgsmål af almen samfundsmæssig karakter,
f.eks. spørgsmål om lokalisering, ligesom der vil
kunne være sager, som efter deres sagstype skal behandles af
et nævn sammensat som den læge sammensætning af
nævnet, men som konkret overvejende indeholder komplicerede
tekniske problemstillinger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger afsnit 3.4.2.
Til § 7
Forslaget til stk. 1 åbner mulighed for, at
formanden i ganske særlige tilfælde kan beslutte, at en
sag skal behandles af nævnet med begge de i § 5,
stk. 1, nævnte sammensætninger.
Bestemmelsen sigter på ekstraordinære sager, som
rummer væsentlige elementer af både almen
samfundsmæssig karakter og tekniske problemstillinger. Det
forhold, at der er tale om parallelle klageforløb, som efter
sektorlovgivningen er omfattet af forskellig
nævnssammensætning, vil ikke i sig selv være
tilstrækkeligt til at udgøre et ganske særligt
tilfælde.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.4.2.
Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse i
situationer, hvor der gøres indsigelse mod, at formanden i
medfør af § 6 flytter en sag til en anden
nævnssammensætning end den i lovgivningen
forudsatte.
Der henvises til bemærkningerne til
§§ 11-13.
Til § 8
Forslaget til § 8 indeholder regler for, hvordan
afgørelsen træffes i de enkelte sager.
Forslaget til stk. 1 vedrørende
sammensætningen med sagkyndige svarer til
miljøbeskyttelseslovens § 106, stk. 1, men
med visse væsentlige ændringer.
I dag skal formanden udtage 2 eller 4 sagkyndige medlemmer med
lige mange fra hver af de to grupper, der er nævnt i
§ 105, stk. 2 i, i miljøbeskyttelsesloven
eller de tilsvarende bestemmelser i de øvrige love.
Efter forslaget er der ikke nogen begrænsninger med
hensyn til antallet af sagkyndige medlemmer, eller hvem der har
indstillet dem, men udtagningen skal ske ud fra det konkrete behov
for sagkundskab i den enkelte sag. De sagkyndige medlemmer udtages
blandt de sagkyndige medlemmer, som er beskikket med henblik
på behandling af den pågældende sagstype. Hvis
der ikke i den øvrige lovgivning er fastsat særlige
regler om indstillingsret for den pågældende sagstype,
er det de sagkyndige, der er beskikket på baggrund af
indstillinger efter § 3, stk. 2 og 4 (i
miljøskadesager dog § 3, stk. 2-4) der skal
vælges iblandt. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 3.
I langt de fleste sager, som skal afgøres med medvirken
af sagkyndige medlemmer, må det dog forventes, at der vil
være behov for mindst en, der har sagkundskab i
erhvervsøkonomisk og produktionsteknisk henseende, og en,
der har miljøfaglig sagkundskab. I visse sager vil der
være behov for 3 eller 4 sagkyndige, mens der vurderes at
være yderst få sager, hvor der er behov for flere end 4
sagkyndige.
Forslaget til stk. 3, der svarer til
naturbeskyttelseslovens § 81, stk. 1, omhandler de
sager, hvor nævnet er sammensat med en formand, syv
medlemmer, der er udpeget af Folketinget, og to medlemmer, der er
udpeget af Højesteret blandt rettens medlemmer. I
bestemmelsen foreslås det, at nævnet er
beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne,
herunder formanden, er til stede.
Der foreslås ikke en tilsvarende regel om
beslutningsdygtighed m.v. for nævnet i sammensætningen
med sagkyndige medlemmer, da det i disse sager er
nødvendigt, at alle de udtagne sagkyndige medvirker i sagens
behandling, da de netop er udtaget for at dække det behov for
sagkundskab, som sagen medfører. Sagerne behandles efter
behov på skriftligt grundlag eller på møder
eller begge dele. Hvis en sagkyndig ikke kan deltage på et
møde, inddrages denne i beslutningen på anden
måde. Hvis det skulle ske, at det ikke er muligt at inddrage
en udtaget sagkyndig, vil der blive udtaget en anden som erstatning
for denne til at deltage i sagens behandling.
Forslagets stk. 4 regulerer de særlige sager, som
behandles af nævnet med alle typer af nævnsmedlemmer
repræsenteret. Det foreslås, at nævnet i disse
sager er beslutningsdygtigt, når alle de udtagne sagkyndige
medlemmer og mindst halvdelen af de i § 5, stk. 1,
nr. 2, nævnte medlemmer, herunder formanden eller en
stedfortræder for denne, er tilstede.
Til § 9
Det foreslås, at formanden på nævnets vegne
kan træffe afgørelse i sager, der ikke indeholder
spørgsmål af større eller principiel betydning,
samt i sager, hvis afgørelse alene beror på en
juridisk vurdering. Med hensyn til sager, der ikke indeholder
spørgsmål af større eller principiel betydning,
svarer den foreslåede formandskompetence til den kompetence,
som formændene for de eksisterende nævn har efter
gældende ret i langt de fleste love. I love vedrørende
sager, der kan indbringes for Naturklagenævnet er
formandskompetencen afgrænset til "sager, der ikke
skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold
til lovens formål". Dette svarer til "sager, der ikke
indeholder spørgsmål af større eller principiel
betydning".
Det vurderes, at det som hidtil vil være formanden, der
afgør langt hovedparten af sagerne.
Med større og principielle afgørelser er der
tænkt på afgørelser, hvor hensynet til
væsentlige miljø- eller naturværdier skal
afvejes med andre væsentlige beskyttelsesværdige
interesser, herunder afgørelser af særligt
vidtrækkende økonomisk betydning for samfundet eller
for afgørelsens adressat. Det vil endvidere kunne
tillægges betydning, om der i sagen er uenighed i mellem
myndigheder, ofte markeret ved at klager er en myndighed.
Kriteriet "større eller principiel" sigter endvidere
til, at sagens natur- eller miljømæssige indhold ikke
er af rent lokal betydning.
Formandens kompetence har hidtil været fastsat i de
enkelte love. Forslaget betyder, at formandskompetencen fremover
fremgår af denne lov og dermed dækker alle de
sagskategorier, der kan indbringes for nævnet. Med forslaget
vil der således f.eks. blive mulighed for
formandsafgørelser i klagesager efter museumsloven, der ikke
hidtil har indeholdt denne mulighed.
Efter gældende ret har formanden for
Miljøklagenævnet endvidere kompetence til at
afgøre sager, der alene beror på en juridisk
vurdering. Denne kompetence foreslås videreført i det
nye nævn og udvidet til hele nævnets sagsområde.
Formanden vil således kunne træffe principielle
juridiske afgørelser. Aktindsigtssager vil typisk være
sager, der alene kræver juridisk sagkundskab og derfor
afgøres af formanden. Tilsvarende vil
hjemmelsspørgsmål, f.eks. spørgsmålet om,
hvorvidt der er anvendt den rette påbudsbestemmelse,
være et juridisk spørgsmål.
Til § 10
Det foreslås, at nævnets afgørelser
træffes ved stemmeflerhed, og at formandens stemme er
udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed. Da lovforslaget
kun opererer med én liste i den sagkyndige
sammensætning af nævnet, hvorfra de sagkyndige
medlemmer udtages til behandling af de enkelte sager, vil der kunne
opstå situationer, hvor der f.eks. udtages tre sagkyndige,
hvorved der vil kunne opstå stemmelighed, i modsætning
til efter gældende ret, hvor der altid udtages enten to eller
fire sagkyndige. Det er derfor fundet nødvendigt, at reglen
om, at formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af
stemmelighed, udstrækkes til også at gælde
afgørelser, der træffes i den sagkyndige
sammensætning af nævnet.
Til § 11
I bestemmelsen foreslås regler om visitationsudvalg for
de sager, der skal afgøres med sagkyndig sammensætning
af nævnet.
Bestemmelsen svarer til § 106, stk. 4, i
miljøbeskyttelsesloven. Den hidtidige ordning med
visitationsudvalg foreslås således videreført
for de sager, der efter den øvrige lovgivning skal
afgøres med sagkyndig sammensætning.
Indstillingsberettigede til udvalgene bliver de organisationer, der
kan indstille sagkyndige medlemmer af nævnet. På de
lovområder, hvor der er fastsat særlige regler om
organisationernes indstillingsret, vil der som hidtil blive nedsat
særlige visitationsudvalg. Der indsættes desuden en
hjemmel til, at ministeren kan nedsætte særlige
visitationsudvalg på andre områder, hvor der er behov
for en særlig ekspertise for at kunne tage stilling til
visitationen af sagerne. Dette vil være tilfældet
på genteknologiområdet, hvorfor der også - som
noget nyt - vil blive nedsat et særligt visitationsudvalg
på dette område, selv om der ikke foreslås
afvigende regler om organisationernes indstillingsret, men kun om
myndighedernes.
De nærmere regler om nedsættelse af udvalgene vil
blive fastsat i nævnets forretningsorden i medfør af
forslaget til stk. 2. Det vil i lighed med, hvad der
gælder i Miljøklagenævnets forretningsorden i
dag, kunne fastsættes, at flere indstillingsberettigede
sammen indstiller et medlem til visitationsudvalget. Der henvises i
øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.1.1
samt til bemærkningerne til § 13.
Til § 12
Forslaget til § 12, stk. 1, fastlægger en
pligt for formanden til at oplyse det relevante visitationsudvalg,
henholdsvis de af Folketinget og Højesteret udpegede
medlemmer af nævnet, om indkomne klager, og om hvilke sager
der er udtaget til afgørelse af formanden, jf.
§ 9. Formanden skal endvidere underrette om de
særlige tilfælde, hvor formanden har besluttet, at en
klage skal behandles med en anden nævnssammensætning
end den i lovgivningen forudsatte, jf. §§ 6 og
7.
§ 12, stk. 1, 1. pkt., svarer til det, der i
dag er fastsat i forretningsordnen for
Miljøklagenævnet henholdsvis Naturklagenævnet.
2. pkt. er en konsekvens af de nye regler i §§ 6 og
7.
Det foreslås i stk. 3, at hvis et medlem gør
indsigelse, kan sagen ikke afgøres af formanden eller en
stedfortræder for denne, medmindre visitationsudvalget for
den pågældende sagstype eller nævnet med den i
§ 5, stk. 1, nr. 2, nævnte
sammensætning, på anmodning fra formanden beslutter, at
sagen kan afgøres af formanden.
Det forventes, at den nuværende praksis, hvorefter blot
et enkelt medlems protest medfører, at en afgørelse
skal træffes af nævnet i stedet for af formanden,
videreføres som den altovervejende hovedregel. Det kan
imidlertid ikke udelukkes, at et enkelt medlems ønske i
visse tilfælde vil kunne medføre, at sager, der ikke
kan betragtes som større eller principielle, bliver gjort
til genstand for nævnsbehandling. Derfor foreslås det,
at formanden i sådanne situationer skal kunne anmode om, at
spørgsmålet afgøres af det relevante
visitationsudvalg, henholdsvis den læge sammensætning
af nævnet.
Det foreslås dog i stk. 2, at sager, hvis
afgørelse alene beror på en juridisk vurdering,
herunder aktindsigtssager, og ukomplicerede sager, kan
afgøres af formanden med efterfølgende orientering af
det relevante visitationsudvalg, henholdsvis
højesteretsdommerne og de læge medlemmer af
nævnet. Der vil blive fastsat nærmere regler herom i
nævnets forretningsorden. Ukomplicerede sager omfatter bl.a.
sager, der vedrører simple spørgsmål, som kan
afgøres på det foreliggende grundlag uden
høring m.v. af parter eller myndigheder. Ukomplicerede sager
kan i princippet forekomme inden for alle sagskategorier, men er
oftest forekommende i to sagskategorier, nemlig 1)
formalitetsafvisninger (klageberettigelse, klagefrist, klagetema
uden for nævnets kompetence f.eks. manglende retlige
spørgsmål) og 2) retlige klager efter planloven, dvs.
bl.a. kommunens afgørelser om dispensation/afslag på
dispensation fra lokalplaner (sager der dog også kan
være komplicerede, men som oftest ikke er det). Det er
karakteristisk for de sager, der falder inden for denne kategori,
at de er tilstrækkeligt oplyst i form af klagen og indsendt
dokumentation og/eller at manglende oplysninger kan indhentes
f.eks. telefonisk, via nettet mv.
Hvis formanden efter reglen i stk. 2 har afgjort en sag,
før orienteringen af visitationsudvalg, henholdsvis
højesteretsdommerne og de læge medlemmer af
nævnet, er afgørelsen endelig, og sagen vil ikke kunne
kræves genoptaget med krav om fuld nævnsbehandling,
hverken af klager eller af visitationsudvalg, henholdsvis
højesteretsdommerne og de læge medlemmer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, jf. afsnit 3.4.
Efter det foreslåede stk. 4, vil der i
nævnets forretningsorden blive fastsat nærmere regler
om adgangen for det relevante visitationsudvalgs, henholdsvis
nævnet i den læge sammensætning, til at
ændre formandens beslutning om, at sagen skal afgøres
af formanden eller henvises til en anden
nævnssammensætning.
Til § 13
Det foreslås i § 13, at miljøministeren
som hidtil fastsætter nævnets forretningsorden. I
medfør af denne bestemmelse vil der blive udarbejdet en
række detailregler for nævnets virksomhed, ligesom det
er tilfældet i de nugældende forretningsordner.
Forretningsordnen, der tillige vil blive udstedt med hjemmel i
§ 2, stk. 4, § 11, stk. 2, og
§ 12, stk. 4, vil således komme til at
indeholde generelle regler om nævnets behandling af sager,
herunder om midlertidige stedfortrædere for formanden,
visitation af sager til formanden eller til en anden
nævnssammensætning, formandsafgørelser og
nævnsafgørelser m.v.
Der vil desuden blive fastsat regler om, hvordan formanden
orienterer det relevante visitationsudvalg, henholdsvis den
læge sammensætning af nævnet, om indkomne sager,
og om hvilke af disse der henvises til formandsafgørelse
eller til behandling med en anden nævnssammensætning,
jf. § 12, stk. 1.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til
§ 2, stk. 4, § 11, stk. 2, og
§ 12, stk. 4.
Til § 14
Den foreslåede § 14 omhandler nævnets
sekretariat.
Sekretariatet varetager nævnets administration og ledes
af formanden med bistand af et antal stedfortrædere.
Nævnets sekretariat forbereder nævnets
beslutninger og sørger for, at afgørelserne bliver
meddelt til sagens parter. Sekretariatet undersøger, om
klagen er indsendt rettidigt, om gebyret, jf. § 18, er
betalt, og om den, der klager, er klageberettiget. Er formalia
opfyldt, vurderer sekretariatet, hvilke oplysninger der skal
fremskaffes i sagen, og forbereder herefter sagen enten til
afgørelse af formanden eller til egentlig
nævnsbehandling. Sekretariatet bistår endvidere med
udformning og meddelelse af nævnets afgørelser.
Til § 15
Den foreslåede bestemmelse giver nævnet samme
adgang til at anmode om oplysninger, som myndighederne har efter
den lovgivning, som den påklagede afgørelse er truffet
efter. Bestemmelsen sikrer, at nævnet som hidtil kan anmode
den, der er ansvarlig for en virksomhed, ansvarlig for
markedsføring af et produkt eller en vare, ansvarlig for en
miljøskade osv. at give oplysninger, herunder om
økonomiske og regnskabsmæssige forhold, og at meddele
påbud om for egen regning at foretage prøveudtagning,
analyser, målinger m.v., som myndighederne efter de enkelte
love har hjemmel til.
Den foreslåede bestemmelse erstatter sammen med
forslaget til § 16 den gældende bestemmelse i
miljøbeskyttelseslovens § 109, hvorefter
Miljøklagenævnet kan anmode om oplysninger,
påbyde foretagelse af prøveudtagning, analyser,
målinger og undersøgelser i overensstemmelse med
reglerne i § 72. Miljøbeskyttelseslovens
§ 109 omfatter alle de love, der i dag hjemler
klageadgang til Miljøklagenævnet, idet der henvises
til bestemmelsen i de øvrige love. Der findes ikke
tilsvarende bestemmelser i gældende ret, der giver
Naturklagenævnet adgang til at indhente oplysninger, men da
der ikke er nogen grund til, at der ikke skal gælde regler
herom på hele det nye nævns område,
foreslås en generel regel.
Det findes således hensigtsmæssigt, at
bestemmelsen om nævnets adgang til at fremskaffe
sådanne oplysninger m.v., reguleres i denne lov frem for i de
enkelte love, som hjemler klageadgang til nævnet. Da det
imidlertid varierer meget, hvad nævnet kan have behov for,
alt afhængig af sagsområde, foreslås det, at
nævnets kompetence afgrænses ved henvisning til
hjemlerne for myndighederne i de love, som den påklagede
afgørelse er truffet efter. Begrebet "myndigheder" anvendes,
da det varierer fra lovområde til lovområde, om
kompetencen er tillagt "kommunalbestyrelsen",
"miljøministeren", "tilsynsmyndigheden" m.v.
De hjemler, der tænkes på i de enkelte love, er
udover miljøbeskyttelseslovens § 72, f.eks.
miljøskadelovens § 20, vandforsyningslovens
§ 67, jordforureningslovens § 72,
husdyrgodkendelseslovens § 53, genteknologilovens
§ 18, havmiljølovens § 51,
kemikalielovens § 48, skovlovens §§ 50 og
56, råstoflovens § 37, vandløbslovens
§ 58 og mastelovens § 22. I flere af de love,
der i dag hjemler klageadgang til Naturklagenævnet, har
myndighederne alene adgang til at indhente oplysninger
vedrørende miljøskader. Det gælder f.eks.
naturbeskyttelseslovens § 77 c og vildtforvaltningslovens
§ 53 d.
Hvis lovgivningen, der regulerer miljømyndighedernes
muligheder for at indhente oplysninger, er blevet ændret,
efter at 1. instansen traf den påklagede afgørelse, er
det de regler, der gælder, når nævnet skal
behandle sagen, der er afgørende for nævnets
muligheder for at anmode om oplysninger, meddele påbud
m.v.
Som en konsekvens af de foreslåede bestemmelser i
§ 15 og nedenfor i § 16 foreslås
miljøbeskyttelseslovens § 109 og henvisningerne
hertil i den øvrige lovgivning ophævet, jf. det
samtidigt hermed fremsatte følgelovforslag.
Til § 16
Den foreslåede bestemmelse regulerer nævnets
adgang til ejendom, lokaliteter og transportmidler og behov for at
fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og genstande,
herunder varer m.v. uden retskendelse. i de tilfælde, hvor
det skønnes nødvendigt for at træffe
afgørelse i en klagesag. Nævnet har undertiden et
sådant behov. Den foreslåede bestemmelse i
§ 16 regulerer disse situationer ved henvisning til de
hjemler, der findes i de love, som de påklagede
afgørelse er truffet efter.
I gældende ret er Miljøklagenævnets adgang
hertil reguleret i miljøbeskyttelseslovens § 109,
hvortil der i dag henvises fra den øvrige lovgivning, der
indeholder bestemmelser om klageadgang til
Miljøklagenævnet. Hjemlerne har i yderst få
tilfælde været anvendt. Naturklagenævnet har
efter gældende ret alene adgang uden retskendelse efter
naturbeskyttelseslovens § 76. I praksis har dette ikke
medført problemer, da nævnet altid har kunnet
opnå en aftale med ejeren om besigtigelse.
Der tilsigtes ikke ved den foreslåede bestemmelse nogen
ændring i den eksisterende praksis, idet det
forudsættes, at nævnet fortsat primært
søger at gennemføre besigtigelser efter aftale med
ejendommens ejer. Kun hvor en aftale ikke kan opnås, og hvor
det skønnes nødvendigt i forhold til den foreliggende
sag, vil hjemlen til at tiltvinge sig adgang uden retskendelse
blive anvendt.
De hjemler, der henvises til i den foreslåede
bestemmelse, er f.eks. miljøbeskyttelseslovens
§ 87, miljøskadelovens § 34,
miljømålslovens § 51, havmiljølovens
§ 45, vandforsyningslovens § 64,
kemikalielovens §§ 49 og 50, råstoflovens
§ 32, planlovens § 57, vandløbslovens
§ 57, skovlovens § 47, vildtforvaltningslovens
§§ 11 og 50 og miljømålslovens
§ 51.
Det vil som hidtil være en forudsætning, at en
adgang til ejendom m.v. skønnes nødvendig. Der vil
således som hidtil ikke være adgang til ejendomme og
bygninger, herunder evt. til beboelse, hvis en sådan adgang
ikke opfylder nødvendighedskravet. I en række love er
det generelt vurderet, at adgang til bygninger eller beboelser ikke
er nødvendig, og i disse love er der således heller
ikke hjemmel hertil, hverken i gældende ret eller med den
foreslåede bestemmelse.
Nævnet vil kunne være ledsaget af andre personer,
herunder f.eks. personale fra private firmaer, der skal
udføre undersøgelser, prøveudtagning
m.v.
Efter forslaget i stk. 2 yder politiet bistand. Der er i
bestemmelsen hjemmel til at fastsætte nærmere regler
herom efter aftale med Justitsministeren. Bestemmelsen svarer til
de tilsvarende regler i den øvrige lovgivning.
Til § 17
I lighed med gældende ret foreslås det i
stk. 1, at nævnets afgørelser ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed, medmindre andet følger af
lovgivningen. Dette sidste vil f.eks. være tilfældet
for så vidt angår afgørelser om
erstatningstilkendelser i anledning af en afgørelse efter
naturbeskyttelseslovens § 19 g, en fredning efter
naturbeskyttelseslovens § 40 eller en ekspropriation
efter naturbeskyttelseslovens § 60.
I det foreslåede stk. 2 præciseres det, at
for søgsmål vedrørende nævnets
afgørelser gælder de regler, der er fastsat i den
lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.
Til § 18
Der er i dag i medfør af en lang række love
fastsat et gebyr for at klage til Naturklagenævnet. Gebyret
er pt. på 500 kr., der tilbagebetales, hvis klageren
får helt eller delvist medhold i klagen. Det foreslås,
at hjemlen til at fastsætte regler om klagegebyr
fastsættes i denne lov. Det er tanken, at der også skal
fastsættes et gebyr for de sagskategorier, der hidtil har
kunnet påklages til Miljøklagenævnet, samt
afgørelser efter den øvrige lovgivning, hvor der er
klageadgang til nævnet, men hvor der hidtil ikke har
været hjemmel til at fastsætte regler om klagegebyr,
f.eks. klagesager efter museumsloven. Det er foreløbig
tanken, at gebyret fastsættes ens for alle sagskategorier.
Klager over vandløbsreguleringer foreslås fremover
behandlet i Natur- og miljøklagenævnet, jf. det
samtidig hermed fremsatte følgelovforslag. Dette
indebærer, at det gebyr på 7.760 kr. for klager over
vandløbsreguleringer, der hidtil har skullet betales for
behandlingen af en klage hos By- og Landskabsstyrelsen, og som
tilnærmelsesvis svarer til omkostningerne ved
sagsbehandlingen, bortfalder og erstattes af det nye gebyr.
I reglerne vil der endvidere blive fastsat bestemmelser om, at
visse sagskategorier undtages fra klagegebyr. Det er således
tanken, at de eksisterende undtagelser fra betaling af gebyr til
Naturklagenævnet opretholdes. Det gælder f.eks.
ekspropriationssager og fredningssager.
Gebyrerne vil skulle fastsættes således, at
kravene i artikel 6 og artikel 9, stk. 1, i
Århuskonventionen, artikel 16 i direktiv 2008/1/EF om
integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, artikel
10 a i direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved direktiv 2003/35/EF, og artikel 6, stk. 1, i
direktiv 2003/4/Ef om offentlig adgang til miljøoplysninger
overholdes. Dvs. at klage for de omfattede afgørelser ikke
må være uoverkommeligt dyr og for afgørelser om
adgang til miljøoplysninger skal være billig eller
gratis. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
8.
Til § 19
Det foreslås, at manglende opfyldelse af påbud om
oplysninger m.v. efter § 15 og modvirke adgang til
ejendom m.v. efter § 16 strafbelægges ligesom de
tilsvarende bestemmelser i miljølovgivningen i
øvrigt.
Til § 20
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til
at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for loven.
Ikrafttrædelsestidspunktet vil blive fastsat under hensyn
til, at der skal være tilstrækkelig tid til at
nedsætte det nye nævn og sammenlægge
sekretariaterne m.v.
Arbejdet med at nedsætte det nye nævn vil blive
påbegyndt, når loven er vedtaget. Herunder vil der
blive ansat formand, etableret fælles sekretariat og
udpeget/beskikket medlemmer til nævnet. Ansættelse af
en formand kan ske inden lovens ikrafttræden af hensyn til
forberedelsen af det nye nævn. Øvrige
ansættelser, udpegninger og beskikkelser kan få
virkning, samtidig med at ministeren sætter loven i
kraft.
Endvidere vil ministeren udstede forretningsordenen for det
nye nævn, så denne kan træde i kraft samtidig med
loven, og kan danne baggrund for nedsættelse af
visitationsudvalgene, jf. forslagets § 11, således
at disse også kan fungere, når loven træder i
kraft.
Overgangsregler vedrørende verserende sager i
Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet, der ikke
er færdigbehandlede ved lovens ikrafttræden findes i
følgelovforslaget.
Udgangspunktet er, at sagerne færdigbehandles i Natur-
og miljøklagenævnet efter reglerne i lov om Natur- og
miljøklagenævnet, herunder også reglerne om
formandskompetence m.v.
Bestemmelsen i stk. 2 giver ministeren bemyndigelse til
at fastsætte de nødvendige supplerende
overgangsregler. Baggrunden for bestemmelsen er, at der kan
opstå behov for overgangsregler, som det ikke er muligt at
fastlægge på forhånd. Efter lovforslaget vil
verserende sager i Naturklagenævnet og
Miljøklagenævnet skulle behandles efter de nye regler
i lov om Natur- og miljøklagenævnet. Der kan evt.
blive behov for at fastsætte særlige overgangsregler.
F.eks. indebærer lovforslaget at der vil blive mulighed for
formandsafgørelser i verserende klagesager efter
museumsloven, der ikke hidtil har indeholdt denne mulighed.
Til § 21
Det foreslås, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland. Under hensyn til at
havmiljøloven ved kongelig anordning kan sættes i
kraft for Grønland, og en række sager efter
havmiljøloven kan påklages til Natur- og
miljøklagenævnet, foreslås, at loven ved
kongelig anordning skal kunne sættes i kraft for
Grønland med virkning for sager omfattet af
havmiljøloven.