Skriftlig fremsættelse (14. januar
2010)
Miljøministeren (Troels Lund
Poulsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om Natur- og
miljøklagenævnet
(Lovforslag nr. L 103).
Forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige
andre love (Ændringer som følge af lov om Natur- og
miljøklagenævnet m.v.)
(Lovforslag nr. L 104).
Ved de to lovforslag sammenlægges Naturklagenævnet
og Miljøklagenævnet til det nye Natur- og
miljøklagenævn.
Formålet er at forenkle, styrke og effektivisere
behandlingen af klagesagerne.
Forslaget indgår i regeringsgrundlaget "Mulighedernes
samfund" fra november 2007 og udmønter en aftale mellem
regeringen og DF om modernisering af klagesystemet på natur-
og miljøområdet og styrkelse af borgernes
retsstilling.
Det nye samlede klagenævn vil være en fordel i
sager, der har en tværgående problemstilling, fordi
alle medarbejdere er samlet i ét sekretariat under én
fælles formand. Det betyder, at ekstra kræfter kan
sættes ind der, hvor der er mest brug for det.
Lovforslaget betyder også, at de grønne
organisationer, som for eksempel Danmarks Naturfredningsforening,
bliver ligestillet med erhvervsorganisationerne og får adgang
til at indstille til ministeren, hvilke sagkyndige der skal sidde i
nævnet.
Det fastholdes, at de beskikkede sagkyndige medlemmer af
nævnet udpeges på grund af deres faglighed og ikke som
interesserepræsentanter.
Det foreslås i den forbindelse, at der fremover kun skal
være én liste, hvortil både
erhvervsorganisationerne og de grønne organisationer
indstiller medlemmer.
Herudover lægger lovforslagene op til etablering af et
såkaldt kombinationsnævn. Derved sikres bevaring af
både sagkyndig viden og lægmands- og dommermedvirken i
klagesagsbehandlingen.
Kombinationsnævnet indebærer, at nævnet har
to forskellige sammensætninger, som dels er en sagkyndig
sammensætning, hvor nævnet sammensættes med
formanden og et antal beskikkede sagkyndige medlemmer (svarende til
Miljøklagenævnet), og dels en læg
sammensætning, hvor nævnet sammensættes med
formanden og syv medlemmer udpeget af Folketinget og to
højesteretsdommere (svarende til
Naturklagenævnet).
Den eksisterende sagsfordeling videreføres på de
fleste områder, således at nævnet som
udgangspunkt sammensættes med sagkyndige i de sager, der i
dag behandles af Miljøklagenævnet, og med læge
medlemmer og dommere i de sager, hvor Naturklagenævnet i dag
har kompetencen.
Formanden træffer i dag afgørelse på
nævnets vegne i størstedelen af de sager, der
indbringes for de to nævn. Med henblik på øget
effektivitet og kortere sagsbehandlingstider lægger
lovforslaget op til, at denne praksis videreføres i det nye
nævn, og at formandskompetencen udvides til også at
omfatte sager efter de få love, hvor formandskompetencen i
dag mangler, samt at formanden får kompetence til i
særlige tilfælde at flytte en sag fra den ene
nævnssammensætning til den anden og beslutte, at en sag
skal afgøres af nævnet med både den sagkyndige
og den læge sammensætning.
Blandt de sagkyndige medlemmer af nævnet nedsættes
visitationsudvalg. Formanden orienterer visitationsudvalgene
og/eller den læge sammensætning af nævnet om,
hvilke sager formanden har visiteret til formandsafgørelse
henholdsvis til behandling af nævnet med en anden
sammensætning end den i lovgivningen forudsatte.
Lovforslaget bemyndiger ministeren til at fastsætte
regler om klagegebyr. I dag opkræves der ikke gebyr i sager
ved Miljøklagenævnet. Det er hensigten, at der
indføres et ensartet klagegebyr i forhold til alle
klagesager. Visse sagskategorier vil dog blive undtaget fra
klagegebyr. Det gælder f.eks. de eksisterende undtagelser fra
betaling af gebyr til Naturklagenævnet (ekspropriationssager,
fredningssager m.v.).
Ministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Idet jeg i øvrigt kan henvise til lovforslagene med
tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget
til Folketingets velvillige behandling.