Fremsat 08-10-2009
1. behandlet / henvist til udvalg 03-11-2009
Betænkning afgivet 08-12-2009
2. behandlet/direkte til 3. behandling 15-12-2009
3. behandlet, vedtaget 18-12-2009
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Loven skærper forpligtelsen til at indhente børneattester for foreninger, der modtager tilskud eller får anvist lokaler i medfør af folkeoplysningsloven. Foreninger skal afgive en erklæring om, at foreningen indhenter børneattester, hvis foreningen ansætter eller beskæftiger personer, der får direkte kontakt med børn under 15 år. Kommunalbestyrelsen bliver forpligtet til at undlade at yde tilskud og anvise lokaler, så længe der ikke foreligger en underskreven erklæring.
Loven indebærer endvidere, at undervisningsministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om digital regnskabsaflæggelse.
Lovforslaget vedtaget med 99 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV og LA) mod 1 (EL).