Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 73:

Forslag til lov om forhøjelse af hædersgaver.

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 18.11.2009).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Selv om besættelsestiden efterhånden ligger nogle generationer tilbage, er det vigtigt, at vi fastholder bevidstheden om, at vores frihed og selvstændighed ikke er en selvfølge. Derfor er det passende, at vi takker og belønner de mennesker, der dengang under vanskelige forhold og med stor risiko gjorde en indsats for at bevare vores frihed og selvstændighed. Hædersgaverne skal ses som en godtgørelse til bl.a. modstandsfolk og efterladte som en anerkendelse af deres uvurderlige indsats under besættelsen.

I Venstre håber vi derfor på bred tilslutning til dette forslag, som i øvrigt er på linje med tidligere reguleringer med henblik på at værdisikre beløbene.

Venstre kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Lone Møller som socialdemokratisk ordfører.

Forslaget forhøjer værdien af de hædersgaver, som vi tidligere her i Folketinget har fastsat til modstandsfolk og efterladte som tak for og anerkendelse af deres indsats under besættelsen. Hædersgaverne er som udgangspunkt blevet forhøjet hvert femte år i anledning af årsdage for Danmarks befrielse samt i anledning af den danske regerings brud med besættelsesmagten den 29. august 1943. Senest forhøjede et helt enigt Folketing i december 2004 beløbet med 2.000 kr. til 14.000 kr. årligt.

I 2010 kan vi fejre 65-års-jubilæet for Danmarks befrielse, og nu er tiden så kommet til at forhøje beløbene med yderligere 2.100 kr. til 16.100 kr. årligt til besættelsestidens modstandsfolk og efterladte. Ligeledes indeholder lovforslaget et forslag om en tilsvarende forhøjelse af hædersgaver til sårede og efterladte efter faldne fra 1943, hvor den danske regering brød med den tyske besættelsesmagt.

Socialdemokratiet støtter forslaget fuldt ud. Selv om krigen kan virke langt væk, er det vigtigt at mindes og ære de danskere, som kæmpede mod den tyske besættelsesmagt under krigen. Hædersgaven skal have en værdi, som netop er en hæder og en tak til de sjæle, der gav så meget for Danmarks frihed. Derfor er det vigtigt, at det er et enigt Folketing, der står bag støtten, og Socialdemokratiet støtter varmt forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Lovforslaget her er et led i aftalen om finansloven for 2010, og det går ud på at forhøje hædersgavebeløbet med 2.100 kr. i anledning af 65-års-dagen for Danmarks befrielse i 1945. Hædersgaven udbetales til personer, der under anden verdenskrig har været tjenstgørende i allieret skibsfart, har været deporteret til fængsler eller koncentrationslejre eller har sejlet med færøske fiskeskibe i krigsfarvand m.v. Ligeledes sker der en forhøjelse af hædersgaver til sårede og efterladte efter faldne den 29. august 1943, da Danmarks regering brød med krigsmagten.

Hædersgaven er en hædersbevisning til de danskere, der har gjort en stor indsats i modstandskampen mod besættelsesmagten, og de fortjener, at de bliver tilgodeset med en forhøjelse. De har kæmpet, de har ofret utrolig meget for Danmark, mange har givet deres eget liv i kampen for Danmark, og derfor skal vi altid sørge for at mindes dem, der gjorde en stor indsats, for at Danmark skulle være frit. Det gør vi med disse hædersgaver, og Dansk Folkeparti kan varmt støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Eigil Andersen som ordfører for SF.

Selvfølgelig skal disse hædersgaver forhøjes. Der er som nævnt tale om en anerkendelse af den indsats, som ældre medborgere gjorde under og mod den tyske besættelse af Danmark, og som også har påført dem lidelser, f.eks. i form af ophold i koncentrationslejre. Beløbene er i virkeligheden meget, meget beskedne, og at man forhøjer dem hvert femte år er en tradition, som SF meget gerne støtter.

Tak til ordføreren. Hr. Helge Adam Møller som konservativ ordfører.

Det er et godt forslag, det er et rigtigt forslag, og det er dejligt at se, at det er et, tror jeg, fuldstændig enigt Folketing, der tilslutter sig forslaget.

Et meget moderne udtryk i de senere år, og også et meget berettiget udtryk, er jo respekt. Man hører det normalt i forbindelse med de danske soldaters indsats rundtomkring i verden, specielt i Afghanistan, og det her drejer sig også om respekt – respekt for nogle mennesker, der godt nok for lang tid siden, som Venstres ordfører sagde, gjorde en fantastisk indsats. Men det er jo ikke længere siden, end at vi er en del – jeg kan se udenrigsministeren, og jeg kan se mig selv – som er født under besættelsen, og der er stadig væk medlemmer her i Folketinget, som er født før besættelsen, og for hvem det var en helt særlig epoke i danmarkshistorien.

De personer, hvis hædersgaver vi her forhøjer, var frihedskæmpere, modstandsfolk, og det var dem, der kom i koncentrationslejr. Men det var også, hvad der er nogle, der tit glemmer, de 5.000-6.000 danske søfolk, der straks og umiddelbart den 9. april, da tyskerne besatte Danmark, gik i allieret tjeneste, vendte deres skibe og sejlede til England eller til neutral havn i Amerika eller andre steder. Der var altså mange, der ydede en kæmpeindsats, dem er der stadig væk nogle tilbage af, og derfor er det jo rigtigt, at de får den hædersgave, og at vi forøger den.

Der er nogle, der kan sige: Jamen 16.100 kr., er det så nok? Det er jo netop en hædersgave, og hæder kan ikke gøres op i penge. Man kan sige, at om vi så forhøjede den 10 eller 20 gange, var det jo ikke nok for den risiko og for den indsats, de unge mænd og kvinder ydede dengang. Et par hundrede af dem ligger begravet ude i Ryvangen, nemlig de, der blev henrettet af tyskerne og derfor ikke overlevede, men blev torteret, dømt og siden skudt.

Det er et godt lovforslag, og jeg synes, det er vigtigt, at vi stadig væk mindes og tænker på dem, der ydede en kæmpeindsats dengang, og som fortjener respekt, ligesom andre unge danskere gør i dag.

Tak til ordføreren. Fru Anne Marie Geisler Andersen som radikal ordfører.

Da vores ordfører på dette område er forhindret i at være til stede, vil jeg redegøre for Det Radikale Venstres holdning til dette lovforslag:

Det Radikale Venstre kan støtte en forøgelse af hædersgavebeløbet i anledning af 65-års-dagen for Danmarks befrielse. De 3.000 personer, som modtager hædersgaver, udgør en helt særlig gruppe i det danske samfund, som fortjener en særlig påskønnelse og anerkendelse. Ingen pengebeløb kan naturligvis fjerne de ar på krop og sjæl, som sårede i allieret tjeneste eller deporterede har fået, på samme måde som det også er en ringe trøst for de efterladte. Men hædersgaverne tjener som en stadig erindring om, at der i forbindelse med anden verdenskrig var en gruppe danskere, som bragte særlig store ofre. Det er i det lys, at vi finder en forhøjelse af hædersgaven på sin plads, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Efter Enhedslistens opfattelse burde det jo være sådan, at denne ydelse var pristalsreguleret, så den beholdt den værdi, den oprindelig havde. Sådan er det desværre ikke, men det skal jo ikke forhindre, at vi stemmer for den forbedring, der lægges op til her i dag, for selvfølgelig gør vi det.

Vi synes, det er fantastisk vigtigt at hædre de mennesker, der i en meget, meget udfordrende og vanskelig historisk epoke valgte at sætte livet ind for at forsvare Danmarks selvstændighed, men jo også for at forsvare demokrati og et begreb, der næsten ikke var opfundet dengang, nemlig menneskerettigheder, mod et truende diktatur. På den måde er de jo stadig væk et eksempel for os, der lever i vores tid, og det eneste, vi kan håbe på, er jo, at vi i en tilsvarende situation vil være i stand til at levere også vores indsats. Man kan jo roligt sige, at det daværende Folketing ikke var i stand til det, men det er jo givetvis blevet bedre efterfølgende; det må vi håbe.

Jeg synes virkelig, at det er en sag, jeg er fuldstændig enig i. Nu har jeg normalt ikke noget imod, at der skal være mindretal og flertal i Folketinget, men i denne sag er jeg helt enig i, at det er dejligt, at vi i enighed kan gennemføre denne forhøjelse af beløbet.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne takke Folketingets partier for de kommentarer, som lovforslaget om forhøjelse af hædersgaver har givet anledning til, og jeg kan til fulde tilslutte mig de kommentarer, der er kommet fra forskellig side.

Med forslaget følger vi op på den tradition, der har udviklet sig over en lang årrække, med at forhøje hædersgaverne i forbindelse med årsdagene for besættelsestiden. Hædersgaverne er hidtil blevet forhøjet cirka hvert femte år, og det synes jeg er en god og værdig tradition, som vi skal blive ved med. Det er en fin måde at markere Danmarks anerkendelse af de mennesker, der under besættelsen gjorde en særlig indsats for Danmark, og af de mennesker, for hvem besættelsestiden fik betydelige følger for deres fremtidige tilværelse.

Jeg vil gerne takke Folketinget for, at vi kan stå sammen om dette lovforslag, så vi kan sige en pæn og værdig tak.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.