Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 3:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Gennemførelse af forordning om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks), bemyndigelse til at fastsætte regler om studieaktivitet m.v.).

Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech).

(Fremsættelse 07.10.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Karsten Lauritzen.

Lovforslaget er jo et forslag til en række ændringer af udlændingeloven. Dels indbefatter det, at Danmark gennemfører forordningen om et fællesskabskodeks for visa – det, der populært hedder visumkodekset – dels indbefatter lovforslaget til ændring af udlændingeloven en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler for studieaktivitet for udenlandske studerende, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse.

Visumkodekset samler alle eksisterende Schengenregler og retsakter vedrørende betingelser og procedurer for udstedelse af visa i én retsakt, og det er jo i sig selv positivt. Formålet er at øge gennemsigtigheden i og overblikket over de eksisterende regler. Venstre støtter selvfølgelig denne gennemsigtighed og disse regelændringer. Vi finder det positivt, at der skabes klarhed over det samlede regelsæt, og vi er glade for, at der med visumkodekset indføres en øvre grænse for sagsbehandlingstiden. Vi har i Venstre altid fundet det paradoksalt, at offentlige myndigheder sætter tidsfrister og deadlines, når de kræver noget af borgerne, men når borgerne kræver noget af myndighederne, er makssagsbehandlingstid en by i Rusland – populært sagt.

I Venstre vil vi da også gerne understrege, at vi i Danmark faktisk allerede har et rigtig velfungerende visumsystem, hvor ni ud af ti visumansøgninger behandles inden for 5-9 hverdage. Det er altså hovedsagelig i de lidt mere komplicerede sager, hvor man vil opleve forbedringer som følge af visumkodekset, men det er selvfølgelig også positivt. Det er da også glædeligt, at resten af Schengenlandene nu indfører de regler, som vi allerede har i Danmark, hvor der er krav om begrundelse for afslag på visum, og hvor der gives mulighed for at klage over afslag. Det er dejligt at kunne konstatere, at EU har rettet ind efter dansk forbillede.

I forhold til lovforslagets anden del er vi i Venstre enige i, at der skal føres kontrol med udenlandske studerende, der har fået opholdstilladelse med det formål at studere i Danmark, men som reelt ikke studerer. Danmark skal være attraktivt for udenlandske studerende, men systemet skal ikke misbruges af folk, der rent faktisk ikke studerer. Det er et voksende problem, at udenlandske studerende eksempelvis arbejder i Danmark i stedet for at studere, og vi har jo et par aktuelle eksempler med bl.a. kinesiske studerende, som illustrerer dette. I Venstre mener vi derfor, at det er fornuftigt at føre kontrol med studieaktiviteten blandt udenlandske studerende, og vi har tillid til, at ministeren vil forvalte den bemyndigelse, vi nu giver hende, på fornuftig vis. Vi vil dog som altid følge udmøntningen af bemyndigelsen nøje.

Vi er også glade for, at Integrationsministeriet såvel som Undervisningsministeriet har tilkendegivet, at de løbende vil overveje, om der er behov for, at reglerne om studieaktivitet skal ændres.

Så samlet set støtter Venstre lovforslaget om ændringer af udlændingeloven som her fortalt.

Tak til hr. Karsten Lauritzen. Så er det fru Maja Panduro som ordfører.

Udenlandske studerende er en styrke for Danmark – for uddannelsesmiljøet, for erhvervslivet, for forskningen. Derfor er det også godt, at de her studerende, som søger om studieopholdstilladelse, nu generelt får deres stilling styrket med gennemførelsen af forordningen om fællesskabskodekset for visa, som skal gælde for alle Schengenlandene.

Sammenskrivningen af de her gældende regler øger gennemskueligheden, og opstramningen vedrørende fælles frister for sagsbehandlingstider og indførelsen af pligt til at begrunde afslag på visum og ret til at klage over afslag udgør en positiv forbedring for de udenlandske studerende, som måtte have lyst til at studere i et Schengenland, f.eks. Danmark. Derfor er Socialdemokraterne også meget positivt indstillet over for den del af forslaget, som omhandler visumkodekset.

Som sagt er de udenlandske studerende en styrke for Danmark, men det er de selvfølgelig kun, i det omfang at de rent faktisk studerer. Langt, langt størstedelen af de udlændinge, som studerer her, arbejder hårdt på deres studium og bidrager dermed til kvaliteten i undervisningen, til dansk forskning, til dansk erhvervsliv. Men desværre har vi jo også hørt historierne om unge med studieopholdstilladelse, som aldrig dukker op på deres studium, men som man i stedet for kan finde 50 timer om ugen nede på grillen eller ude på trapper og gader med aviser. Det er selvfølgelig ikke i orden. Når du er i Danmark for at studere, skal du også studere. Derfor bakker Socialdemokraterne også op om lovforslagets mål om, at vi sikrer, at studieopholdstilladelser ikke bliver misbrugt til f.eks. at arbejde ulovligt i Danmark.

Så her i udgangspunktet er vi også positive over for den del af forslaget, som omhandler en bemyndigelse til ministeren til at fastlægge aktivitetskrav for de udenlandske studerende. Imidlertid er vi også meget optaget af, som også en række af høringssvarene påpeger, at der altså i de her aktivitetskrav, man fastlægger, er brug for en fleksibilitet og en hensyntagen til de enkelte uddannelsesinstitutioners tilrettelæggelse af undervisningen. For på mange af de her uddannelser benytter man sig jo heldigvis af projektarbejde, gruppearbejde, e-læring og den slags undervisningsformer, hvor det ikke vil give mening, at man benytter sådan en gammeldags protokolførelse og en bastant 10-procents-fraværsregel, sådan som der umiddelbart lægges op til fra ministeriets side.

Der er ikke nogen af os, der kan have en interesse i, at de her krav hælder cement ned over et ellers dynamisk uddannelsessystem eller indfører mere bureaukratiske løsninger end allerhøjst nødvendigt, særlig da vel ikke i disse afbureaukratiseringstider. Men derfor har vi også meget positivt bemærket ministeriets løfte om, at man vil tilrette studieaktivitetskontrollen, sådan at man tager højde for tilrettelæggelsen og tager højde for de her forskellige undervisningsformer. Det er vi rigtig glade for, og det ser vi frem til at følge nærmere i udvalgsarbejdet.

I bemærkningerne til lovforslaget anfører man også, at man forestiller sig, at den merudgift for skolerne, som den her kontrol vil udløse, skal afholdes af de udenlandske studerende selv via brugerbetaling. Her vil vi også i det kommende udvalgsarbejde meget gerne have undersøgt, hvilke slags udgifter det her kommer til at dreje sig om. Når vi nu heldigvis er enige om, at vi i Danmark rigtig gerne vil tiltrække dygtige og arbejdsomme udenlandske studerende, hvorvidt og hvordan vil overvæltningen af administrationsudgifterne på den enkelte studerende så påvirke antallet og typen af de studerende, som kommer hertil? Det ser vi frem til at høre mere om, det har vi tænkt os at spørge ind til.

Med de her bemærkninger går Socialdemokraterne positivt til forhandlingerne.

Tak til fru Maja Panduro. Næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby.

Da Dansk Folkepartis ordfører på lovforslaget her, hr. Martin Henriksen, ikke kan være til stede i salen, har jeg lovet at meddele Dansk Folkepartis holdning til det her lovforslag.

Lovforslaget indeholder to dele.

For det første indeholder lovforslaget ændringer i udlændingeloven, med henblik på at Danmark kan gennemføre EU's fællesskabskodeks for visumregler. Med forslaget sammenskrives de allerede gældende visumregler i ét dokument. Det betyder, at der indføres ensartede regler for behandlingen af visumansøgninger i hele Schengenområdet.

For det andet indsættes der med forslaget en bestemmelse i udlændingeloven, som betyder, at integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om studieaktivitet for en række udenlandske studerende, der har fået opholdstilladelse for at kunne tage en professionsbacheloruddannelse eller en erhvervsakademiuddannelse i Danmark.

Først lidt om visumdelen: Lovforslaget indebærer ikke ændringer af betingelserne for at give visum. Forslaget går på ændringer af proceduremæssig karakter, som det så fint hedder. Der bliver ikke lempet på de krav, der stilles for at få et visum til Danmark. Der indføres en grænse for sagsbehandlingstider i forbindelse med visumansøgninger, således at en ansøgning om visum normalt skal behandles inden 15 dage regnet fra den dag, hvor man har modtaget den pågældende ansøgning. I særlige tilfælde kan den periode forlænges til 30 dage eller højst 60 dage. Endvidere skal Udlændingeservice give egentlige afslag i nogle af de tilfælde, hvor repræsentationerne i dag afviser ansøgningerne; det er, hvis ansøgerens pas viser sig ikke at være ægte, hvis der er øvrig dokumentation, som ikke er fuldstændig, eller hvis ansøgningsskemaerne er fejlagtigt udfyldt. Lovforslaget betyder også, at der indføres gebyrer for at ansøge om visum ved grænsen og for at ansøge om forlængelse af et visum. Jeg skal også sige, at Dansk Folkeparti i forbindelse med udvalgsbehandlingen af visumdelen gerne vil rejse spørgsmålet om, hvad vi egentlig gør for at sikre en bedre kontrol med, om de personer, som er i landet på visum, og som så står til at stoppe med deres studier, rent faktisk også er udrejst af landet. Endelig vil vi også kigge på kontrollen med de folk, som indrejser.

Det andet element i lovforslaget, som er en del af udlændingeaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti fra 2008, indebærer en række mindre stramninger over for udenlandske studerende på danske uddannelser. I udlændingeaftalen blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at sætte et udredningsarbejde i gang vedrørende udenlandske studerende, bl.a. for at afdække, om der foregik misbrug, som kræver justering af de gældende regler. På baggrund af et skærpet tilsyn med en række uddannelsesinstitutioner i relation til udenlandske studerende blev det fundet nødvendigt at styrke indsatsen over for udlændinge, der har fået opholdstilladelse med det formål at studere i Danmark, men som rent faktisk ikke studerer. Når en såkaldt udenlandsk studerende ikke reelt studerer, er grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere til stede, og her er det Dansk Folkepartis klare opfattelse, at opholdstilladelsen skal inddrages. Det lægger lovforslaget op til, og det er vi naturligvis tilfredse med. Det fremgår af lovforslaget, at udenlandske studerende nu kun kan få opholdstilladelse til kurser, som Undervisningsministeriet anerkender som værende adgangsgivende. I dag er det kun kurset til diplomingeniøruddannelsen, som er godkendt. Det betyder, at det kun er dette adgangskursus, som kan give opholdstilladelse, og dermed at langt færre udenlandske studerende kan få opholdstilladelse til at følge et adgangsgivende kursus. Andre kurser kan naturligvis også godkendes og vil formentlig blive det hen ad vejen i forbindelse med det vurderingssamarbejde, som foregår.

Vedrørende fravær er det sådan i dag efter det gældende regelsæt, at det er de fraværsregler, der gælder for den enkelte uddannelse, som er afgørende for, om en udenlandsk studerende kan anses for reelt at være studieaktiv. I forbindelse med Undervisningsministeriets tilsyn kom det frem, at der er en betydelig forskel på, hvordan uddannelsesinstitutionerne definerer studieaktivitet, og hvornår noget er for meget fravær, og hvornår noget er tilpas. Det er hensigten at fastsætte regler om det, og det betyder, at en udenlandsk studerende ikke kan anses for at være studieaktiv og dermed bevare sin opholdstilladelse, hvis vedkommende har mere end 10 pct. i fravær i forhold til den samlede undervisning. Det er en klar forbedring i forhold til de gældende regler.

Vi tager altså en række skridt i den rigtige retning med det her lovforslag, og det er nødvendige stramninger på en række områder, men vi havde gerne set, at EU-borgere kom ind under samme regelsæt. Med disse og vores øvrige bemærkninger stiller vi os positive over for lovforslaget, da det som sagt bevæger sig i den rigtige retning.

Tak. Så er det fru Meta Fuglsang som ordfører.

Som det allerede er nævnt af de tidligere ordførere, er det her forslag jo et forslag, der er delt i to. Den første del, som er visumdelen, er noget, vi støtter, og er ikke det, som jeg vil bruge de fleste kommentarer på. Jeg tror, at det, der er vigtigt i forbindelse med det her lovforslag, er den anden del, nemlig den del, der vedrører undervisning. Det er den del af det lovforslag, der ligger her, som er lidt mere problematisk end den første del.

Den er jo ikke problematisk på grund af princippet om, at når man er her for at studere, er det en selvfølge, at man følger sine studier, at det er det, der er den primære aktivitet, mens man er landet. Det er ikke den del, der er problematisk. Det, der er problematisk, er, hvis man laver en for rigid lovgivning, hvor man ikke tager hensyn til de forhold, der er på de uddannelsesinstitutioner, hvor de studerende er indskrevet. Og det er dér, jeg synes det er vigtigt, at vi i Folketinget lever op til den forpligtelse, jeg synes vi har til i hvert fald at forsøge at lave kvalitetslovgivning, at lave en lovgivning, som ikke bare varetager hensynet til, at der skal være kontrol med, at de studerende følger deres studier, men også varetager hensynet til uddannelsesinstitutionerne og forskellen på, hvordan de tilrettelægger studierne, samt skaber en rimelig måde at få afgjort på, om den studerende er studieaktiv eller ej, og også skaber en rimelig lovgivning, når det handler om, at det her er et spørgsmål om at sikre, at de studerende følger studierne, men ikke via et for stort kontrolapparat, der er koncentreret omkring mistro som udgangspunkt.

SF ser frem til et udvalgsarbejde, som vi går ind i for at sikre, at det bliver en kvalitetslovgivning, at det bliver en lovgivning, hvor vi selvfølgelig følger formålet med at sikre, at de studerende følger studierne, mens de er her, men at vi også bruger den inspiration, der er i de høringssvar, som ligger til det her lovforslag, til at skabe en lovgivning, som sikrer, at der er en rimelighed i forhold til uddannelsesinstitutionerne og i forhold til de studerende, og hvor vi tager de hensyn, der skal til, for at vi ikke får lavet en dårlig lovgivning ud af noget, som egentlig er et princip, vi støtter, nemlig at man følger sine studier, mens man er her i landet.

Så med de bemærkninger støtter SF, at vi i Folketinget går ind i det her arbejde, men vi håber meget, at vi er enige om i udvalgsarbejdet, at vi kigger på de reelle problemer, der ligger i det, og ikke stopper ved at konstatere, at vi nu har mulighed for at give hjemmel til at lave en kontrol af det her.

Så skal jeg hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at Det Radikale Venstre støtter det her forslag.

Tak. Så er det hr. Naser Khader som ordfører.

Jeg skal ikke trætte de tilstedeværende med gennemgang af forslaget, som dels er gennemførelse af forordningen om en fællesskabskodeks for visa, dels regeringens tiltag for at undgå misbrug af meddelte studieopholdstilladelser.

For så vidt angår gennemførelsen af forordningen, kan jeg sige, at vi i Det Konservative Folkeparti naturligvis kun kan gå ind for gennemsigtighed og ensartethed, også hvad angår sagsbehandlingstiden for visumansøgninger, som bl.a. er det, forordningen går ud på.

Hvad angår muligheden for at fastsætte regler om studieaktivitet, som dette forslag også lægger op til, er det vigtigt at understrege, at vi synes, at udenlandske studerende er en berigelse for såvel læreanstalterne som samfundet. Men de skal altså studere. Vi har haft nogle uheldige eksempler med nogle udenlandske studerende, og det er bl.a. de eksempler, vi prøver at imødegå med dette forslag.

Så vil der selvfølgelig være nogle, der synes, at vi pålægger de udenlandske studerende urimelige krav og konsekvenser vedrørende mødepligten i forhold til deres danske medstuderende. Men der er de udenlandske studerende som de danske sikret partshøring og ved de øvrige forvaltningsretslige regler, så snart der iværksættes nogen som helst tiltag over for de studerende. I tilfældet med de udenlandske studerende, hvis der indberettes til Udlændingestyrelsen: Den studerende kan til enhver tid få oplyst fraværet og rette op.

Der er jo ikke meget andet at sige, end at de udenlandske studerende er her for at studere, og dette forslag rammer ikke dem, der studerer. Tak.

Tak. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører.

Ja, det er min plan at gå ned fra talerstolen i dag. Nu er hr. Tom Behnke jo heller ikke til stede … Ministeren er her, det er rigtigt ... (Munterhed).

Vi er noget kritiske over for det her forslag, og årsagen er jo den øgede kontrol med de udenlandske studerende. Det er sådan set ikke, fordi vi ikke synes, det er vældig, vældig fornuftigt, at man holder øje med, at de studerende, der kommer til Danmark fra udlandet, rent faktisk også studerer. Men vi mener, der er nogle problemer ved den måde, man har lagt op til den her kontrol.

En lang række organisationer fra udlandsområdet har jo i deres høringssvar skrevet, at den øgede kontrol med de udenlandske studerende vil medføre en stor administrativ byrde. F.eks. skriver Ingeniørhøjskolen i Århus, at der ikke findes systemer til løbende registrering af de studerendes tilstedeværelse, altså en egentlig protokolførelse, ligesom Danske Universiteter skriver, at den foreslåede fastsættelse af studieaktivitet for studerende på erhvervsakademiuddannelser og produktionsbacheloruddannelser er meget restriktiv og vil være administrativt ret omfattende. Og selv om ministeren i høringsnotatet skriver, at man vil forsøge at skrue reglerne sammen på en måde, så der bliver taget højde for uddannelsernes tilrettelæggelse, har vi altså svært ved at se, at det ikke skulle betyde en ret stor administrativ ekstrabyrde for uddannelsesinstitutionerne. Vi er meget spændte på at se, hvordan det her kommer til at gå i udvalgsbehandlingen.

De ekstra udgifter, som det her kommer til at medføre, og som ministeren jo også anerkender vil være et resultat af forslaget, lægger man så op til skal betales via øget deltagerbetaling fra de udenlandske studerende. Det mener vi bestemt ikke er en god idé. Selv om vi selvfølgelig skal sørge for, som jeg sagde indledningsvis, at studerende, der kommer fra udlandet til Danmark for at studere, rent faktisk også studerer, skal vi samtidig sørge for, at det er attraktivt at komme til Danmark, for vi vil gerne have, at der kommer studerende fra andre lande til det danske uddannelsessystem. Det er kun til gavn for det danske uddannelsessystem, at vi får de her input udefra. Derfor skal vi selvfølgelig heller ikke gøre det sværere at komme til Danmark. Det gør man altså, hvis man sætter brugerbetalingen op; hvis man gør det dyrere at studere i Danmark, så gør man det sværere.

Derudover har produktionshøjskolernes rektorkollegium en væsentlig pointe, nemlig at de sådan set ikke ønsker at forskelsbehandle de studerende ved at indføre mødepligt for visse studerende. Rektorkollegiet ønsker at tilbyde deres studerende lige vilkår, ens vilkår, og lige præcis den der forskelsbehandling lægger DRC, Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination, jo også vægt på i deres høringssvar ved at påpege det problematiske i, at der skal gælde særlige regler for de udenlandske studerendes fremmøde, som altså ikke gælder for de danske studerende.

Til sidst vil jeg sige, at jeg sådan set ikke helt kan forstå, at det her lovforslag ikke bliver delt i to, det vil sige, at vi behandler de fælles regler for behandling af visum i Schengenlandene i ét forslag og så reglerne om større kontrol med de udenlandske studerende i et andet forslag. Jeg håber, at ministeren om lidt vil kommentere muligheden for at opdele forslaget i to og i øvrigt kommentere den kritik, som er kommet både i dag og i høringssvarene.

Så er det integrationsministeren.

Jeg vil først takke for den overvældende store tilslutning til lovforslaget, for det kan jeg jo høre at der er tale om.

Det er jo rigtigt, som Venstres ordfører fremhæver, at forslaget med hensyn til visumregler gør reglerne mere gennemskuelige. Det er noget, som regeringen og regeringspartierne selvfølgelig er meget optaget af. Vi er også optaget af, at borgernes retsstilling også gennem de fastsatte frister forbedres. Men det er altså vigtigt midt i de mediehistorier, der nogle gange er, om en uheldig sag, det kan have taget meget lang tid at behandle, at understrege, som også hr. Karsten Lauritzen gjorde, at langt den største del af visumsagerne klares på ganske få dage.

Også tak for Socialdemokratiets opbakning og tillykke med den første tale her i Folketingssalen, som jeg kan forstå at der var tale om.

Så er der jo rejst nogen kritik af kontrollen af de studerende. Jeg må sige, at jeg ikke rigtig forstår de indvendinger. Altså, det må være helt afgørende, at mennesker, der kommer hertil og får en opholdstilladelse, naturligvis skal leve op til det, der har givet dem opholdstilladelsen.

Derfor har jeg også meget svært ved at se, at der skulle være tale om en forskelsbehandling. Der er jo den forskel på folk, at hvis man bor i udlandet, skal man have en opholdstilladelse her i Danmark, og der er den forskel, at hvis man ikke opfylder betingelserne, kan opholdstilladelsen inddrages. Det er naturligvis en forskelsbehandling, men det er en ganske saglig forskelsbehandling, som jo altså fungerer over alt, hvor man har med opholdstilladelser og statsborgerskab at gøre. Der er også forskel i lovgivningen på mænd og kvinder osv., så det vil jeg på forhånd fuldstændig afvise.

Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke gerne vil diskutere det med Enhedslisten, men jeg mener, at det er helt galt, hvis vi, hver gang vi har givet opholdstilladelse, skal sige, at der ikke må forskelsbehandles, for dermed kan vi altså heller ikke inddrage opholdstilladelsen, og det er jo det, det hele drejer sig om, og så falder hele systemet med at give opholdstilladelser.

Vi kan jo for den sags skyld heller ikke afvise, at nogle af dem rent faktisk udnyttes arbejdsmæssigt. For det, der jo er tale om, er, at nogle af dem så vil arbejde for meget, og jeg har da også overvejet, om vi så skulle skærpe reglerne dér for at forhindre det.

Men det er nu nødvendigt at kontrollere, og til dem, der i deres ordførertaler lyder, som om de mener, at man skærper reglerne, og at lovkvaliteten er dårlig, må jeg sige: Nej, det indholdsmæssige ændres der ikke ved, tværtimod. Det, som vi bare ønsker at tjekke, er, at der netop handles lovligt; at de, der har fået tilladelse, også handler lovligt. Her er situationen desværre sådan, som hr. Hans Kristian Skibby var inde på, at vi sammen har foretaget kontrolforanstaltninger. Det har desværre vist sig, at det i høj grad var nødvendigt, og derfor er det også nødvendigt at ændre reglerne.

Men jeg tager selvfølgelig gerne en diskussion om det i udvalget og er til rådighed for ethvert spørgsmål og enhver diskussion.

Tak til integrationsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.