Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 199:

Forslag til lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love. (Rekonstruktion m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 26.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er fru Irene Simonsen som ordfører.

Det forslag, vi står med her, er faktisk et rigtig, rigtig godt forslag, synes vi i Venstre. Det er det også, når man tager den tid i betragtning, som vi er i i øjeblikket. Desværre står vi jo i den situation i Danmark, at der faktisk ikke har været så mange konkurser tidligere. Vi skal helt tilbage til 1979, før vi når det samme antal konkurser blandt virksomheder. Det kræver handling. Og der synes vi fra Venstres side, at regeringen er kommet på banen med et godt initiativ, netop det her lovforslag.

Man har bedt Konkursrådet komme med nogle forslag og konstruktive tilbagemeldinger på, hvordan det her forslag kan udformes, sådan at vi i videst muligt omfang sikrer virksomheder, men selvfølgelig med en fornuftig balance, så man ikke bare siger, at en virksomhed for enhver pris skal overleve. Men dog går man ind og kigger på visse typer virksomheder. Man giver dem en mulighed for at lave en rekonstruktion, frem for at man får lukket og fuldstændig afsluttet en virksomhed, der måske har et godt produktionspotentiale eller en god serviceydelse, som der er meget brug for, og som de medarbejdere, der er i virksomheden, har et stort knowhow på, så de måske kunne køre videre.

I stedet for at lukke virksomheder starter man på en frisk med den samme virksomhed og videreudvikler på det knowhow, der ligger der. Og også på kundepotentialet.

Alt i alt er det her et rigtig, rigtig godt forslag, som kommer på det rigtige tidspunkt, sådan at vi også fremadrettet kan være med til at redde nogle driftsmæssigt fornuftige og sunde virksomheder, der er kommet i økonomisk uføre af helt andre årsager, så de kan køre videre. Samtidig med det ligger der også i det her forslag, at man rent faktisk får en hurtigere konkursbegæring af de virksomheder, der så ikke er rentable med hensyn til at køre videre og blive rekonstrueret.

Så Venstre går fuldt ind for det her forslag og ser frem til udvalgsbehandlingen af det.

Tak til fru Irene Simonsen. Så er det fru Maja Panduro som ordfører.

Det er jo desværre åbenlyst for os alle sammen, at krisen langtfra er ovre, og vi ser, at rigtig mange virksomheder stadig oplever svigtende salgstal.

I Danmark har vi ikke i nyere tid oplevet så mange virksomheder bukke under, som vi desværre ser nu, virksomheder, der normalt fungerer godt, men som nu må dreje nøglen om og sende medarbejderne hjem til en uvis fremtid i arbejdsløshedskøen. For ikke så længe siden kunne det offentliggøres, at mere end 650 virksomheder har måttet lukke ned allerede her i marts måned. Det er 35 pct. flere konkurser end på samme tidspunkt i 2009 og det højeste tal, vi har set i Danmark meget længe.

Det er voldsomt, men det er desværre ikke unikt. Faktisk er der tale om en langvarig stigende tendens, som regeringen desværre gang på gang har forsømt at reagere på. De fyringsrunder, som er kommet i kølvandet på alle de virksomheder, som går bankerot, har ramt tusindvis af danske familier rigtig hårdt. Lønmodtager på lønmodtager er blevet fyret, siden krisen startede, og desværre har regeringens økonomiske politik oven i købet hjulpet den negative udvikling godt på vej.

Fra Socialdemokraternes side har vi længe både efterspurgt og foreslået politiske initiativer, som kunne afbøde de værste virkninger af den økonomiske krise, men desværre har vi oplevet modstand fra regeringen. Man må i det hele taget sige, at rettidig omhu ikke sådan har været den her regerings stærkeste side.

Men derfor glæder vi os også over, at ministeren med det her lovforslag tager et positivt skridt i den rigtige retning, et lille og forsinket skridt, synes vi nok, men det er dog et skridt, og vi glæder os over, at der bliver lagt op til at forbedre mulighederne for, at økonomisk trængte virksomheder kan blive videreført frem for at skulle erklæres konkurs ved f.eks., som lovforslaget foreslår, at indføre flere rekonstruktionsmuligheder. Man indfører også en såkaldt rekonstruktør, som skal være langt mere offensiv end det, vi ser nu.

Vi synes selvfølgelig, at det er noget mere konstruktivt end bare at lade stå til, og vi har også noteret os, at man har taget bemærkningerne, de konstruktive forslag og også kritikken fra høringsrunden til efterretning, både når det gælder gældssanering og skifterettens beføjelser. Derfor mener vi i det hele taget, at det reviderede lovforslag lægger op til at redde i hvert fald flere virksomheder og flere arbejdspladser, end som lovgivningen er nu. Derfor mener vi også, at det er sund fornuft at bakke op om lovforslaget.

Tak til fru Maja Panduro, og så er det fru Pia Adelsteen som ordfører.

I Dansk Folkeparti er vi positive over for forslaget, da vi mener, det er vigtigt at forbedre mulighederne for at videreføre virksomheder, som er levedygtige, men i økonomiske vanskeligheder. Set i lyset af den igangværende finanskrise er det vigtigt, at levedygtige virksomheder med forslaget får en mulighed for at overleve enten helt eller delvist, naturligvis også under hensyntagen til fordringshaveres interesser. Det er positivt, at der foreslås en mulighed for en rekonstruktionsbehandling, hvor midlertidigt insolvente virksomheder får en mulighed for at fortsætte deres aktiviteter. Det vil være en fordel for virksomheden, men bestemt også for de kreditorer, der er, og samtidig vil det være med til at bevare arbejdspladser.

Tak til fru Pia Adelsteen. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg skal læse denne tale op, da vores ordfører på området, hr. Karsten Hønge, ikke kan være her i dag. Det, jeg skal viderebringe, er:

Det er en fornøjelse at se, hvor mange virksomheder der hver eneste dag året rundt starter i Danmark. Vi har en god iværksætterkultur, og der er fine betingelser for at drive virksomhed her i landet. SF mener, at det bør overvejes, hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe både iværksættere og samfundet, når virksomheden har nået en størrelse, hvor der bliver ansat personale. Nogle gange skal der være hjælp i form af påbud. Vi forestiller os, at man skal erhverve en form for kørekort til at drive virksomhed, før man kan få licens til at have ansatte. Vi har ikke lagt os fast på, hvilken model der kan bruges, men man ser for ofte virksomheder, som efterlader et langt spor af ubetalte regninger til ansatte og til skattevæsenet. Mange gange bunder det i manglende professionalisme, og i at virksomheden er vokset igangsætteren over hovedet. Og så er det jo desværre ikke alle iværksættere, der faktisk har fundet en reel produktiv fidus; der er nemlig også en del fidusmagere.

Der kan være mange grunde til, at et firma trues af konkurs, og lovforslaget lægger op til en ny procedure for de virksomheder, som principielt er levedygtige, men midlertidigt insolvente. Det er SF positiv over for. Meningen med en betalingsstandsning er at give et firma fred til at lande på benene, men i dag ender de fleste betalingsstandsninger med konkurser. Den nemmeste vej bliver for ofte bare at smide håndklædet i ringen og lade samfundet feje op efter sig. SF støtter en mere konstruktiv og offensiv tilgang til en virksomhed i vanskeligheder, og lovforslaget lægger op til en mere begavet behandling af firmaer, som har muligheder for at overleve. At videreføre et firma, der har en chance, vil kunne blive til glæde for alle parter. Til gengæld er det også godt, at de firmaer, som reelt ikke er levedygtige, kan lukkes hurtigere og ikke skal igennem en formålsløs betalingsstandsning. Vi tror også, at de faste tidsfrister, som lovforslaget indeholder, vil give øget forudsigelighed og en hurtigere afklaring af det truede firmas situation.

I SF er vi derfor positive over for forslaget.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører.

Hvis en virksomhed, der er ude i økonomiske vanskeligheder, i øvrigt er levedygtig, er det jo ærgerligt, hvis det er sådan, at lovgivningen og de regler, vi har i dag, kun kan føre ét sted hen, nemlig til en konkurs – nedlæggelse af virksomheden, ophævelse af virksomheden, fyring af medarbejdere. Det vil jo være hensigtsmæssigt, hvis der i forbindelse med rekonstruktion – altså med en virksomhed, som er ude i økonomiske vanskeligheder, men i øvrigt er levedygtig, og hvor der kan udpeges en rekonstruktør, som kan gå ind – er mulighed for at komme med et forslag til, hvordan man kan få rettet op på økonomien, så virksomheden kan fortsætte med det, som virksomheden egentlig er bedst til, nemlig f.eks. at producere en vare eller en tjenesteydelse.

Vi synes derfor, at forslaget her er et rigtig godt forslag, der prøver at gøre op med den situation, at hvis man ude i økonomiske vanskeligheder, er den eneste mulighed sådan set konkurs. Det bør det ikke være, og det skal det heller ikke være; der bør være muligheder der, hvor der er håb for, at det kan blive bedre. De muligheder skal man udnytte eller i hvert fald prøve på at udnytte. Derfor er vi fra konservativ side tilfredse med, at man nu har gennemskrevet kapitlet om det her, sådan at vi får de her muligheder for, at levedygtige virksomheder rent faktisk kan komme til at køre videre. Så på alle måder støtter vi forslaget fra konservativ side.

Tak til hr. Tom Behnke. Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører.

Når jeg på forskellige møder prøver at nævne nogle af de mange ting, man skal tage stilling til i Folketinget, og som godt kan være en anelse vanskelige, plejer jeg at tage konkursloven frem. I forbindelse med det her lovforslag bliver jeg også bekræftet i, at vi er nede i nogle detaljeringsgrader, som kan være meget svære at gennemskue, og jeg skal ærligt sige, at jeg ingen spidskompetence har med hensyn til konkurslovgivningen.

Lovforslaget bygger jo på en betænkning, men jeg har også noteret mig, at der er forskellige bemærkninger fra de høringsberettigede parter, og for vores vedkommende vil vi tage stilling til lovforslaget i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Men det er klart, at der er tale om nogle forbedringer. Men der er også tale om en lov, der gennemføres meget hurtigt. Det her er et af de lovforslag, som jeg tænkte på, da jeg tog ordet ved behandlingen af det sidste lovforslag. Jeg synes, at det her udmærket kunne være kommet den 1. oktober; så kunne vi have arbejdet med det i en ordentlig form på et tidspunkt, hvor der ikke var hundredvis af andre forslag, der skulle gøres færdige. Det synes jeg alt andet lige havde været mere tilfredsstillende. Det er meget svært at nå også at få folk til at kommentere det, hvis der skulle være nogen, der kunne være betænkelige ved lovforslaget.

Så vores stilling vil afhænge af den videre udvalgsbehandling og også af, hvad der måtte komme af protester udefra.

Tak til fru Lone Dybkjær. Så er det fru Line Barfod som ordfører.

Det er jo rigtig vigtigt, at der i vores samfund er gode muligheder for at starte nogle nye virksomheder. Det er vigtigt, at vores mindre og mellemstore virksomheder har muligheden for at kunne få kredit. Derfor syntes vi jo også, det var brandærgerligt, at alle andre partier i Folketinget hellere ville give milliarder til bankspekulanterne i stedet for at sikre, at de mindre og mellemstore virksomheder kunne få den kredit, de har behov for. Vi kunne jo se efterfølgende, at bankpakkerne ikke havde sikret den kredit, der er behov for. Det er stadig væk et udestående, vi har, om, hvordan vi sikrer en ordentlig kreditgivning til de virksomheder, der har behov for det, og som er sunde og fornuftige virksomheder.

Jeg er enig med SF's ordfører i, at der også er behov for at se på, hvordan man kan få en langt bedre rådgivning. Der er mange håndværkere og andre, der starter virksomhed, som er rigtig dygtige til det, virksomheden drejer sig om, men som ikke har forstand på alt det, der handler om regnskab, virksomhedsdrift osv.

Forslaget her handler jo om rekonstruktion. Det virker fornuftigt at gå ind og afskaffe betalingsstandsninger og tvangsakkord, som vi har kendt i mange år, for at lave et nyt institut, der hedder rekonstruktion. Problemet er bare, at jeg bliver meget nervøs, når nogle af dem, der har allermest forstand på det her område, nemlig Advokatrådet og Danske Advokater, siger, at det ikke er ordentligt gennemarbejdet, og går ind og gør opmærksom på, at man ikke i det forslag, der ligger, har taget højde for, hvad der sker i den nuværende krise, eller for hele problemet i forbindelse med virksomhedspant. Og når advokaterne påpeger, at der med det her forslag er en stor risiko for, at vi dels ikke får gennemført det formål, vi har, med at give bedre muligheder for rekonstruktion af virksomheder, og dels risikerer, at en masse svindlere og konkursryttere ikke bliver opdaget, så mener jeg altså, at der er grund til, at vi lytter, for det er nogle meget alvorlige advarsler.

Derfor synes jeg, vi skal bruge lidt tid i Retsudvalget og eventuelt foreslå advokaterne at komme til et møde, så vi kan høre, hvad det er for nogle betænkeligheder, de har, og hvad der skal til for at imødekomme de betænkeligheder. For jeg går ud fra, at vi alle sammen har en fælles opfattelse af, at det er vigtigt at få lavet noget af så vidtrækkende betydning som at erstatte betalingsstandsning og tvangsakkord med en rekonstruktion; det er ikke et lille forslag. Det er noget, der har meget, meget stor betydning – noget, som både har stor økonomisk betydning og meget stor praktisk betydning. Både for dem, der har virksomhederne, og for de mange ansatte i virksomhederne er det afgørende, at vi har en rekonstruktionsmodel, der faktisk virker. Og for samfundsøkonomien er det altså afgørende, at vi har en rekonstruktionsmodel, der også gør, at vi kan opdage de tilfælde, hvor nogle svindler, så de ikke kan blive ved med at svindle, og så de kan blive stillet til ansvar for den svindel, de har foretaget.

Derfor håber jeg, at alle partier vil være med til, at vi bruger noget tid i Retsudvalget til f.eks. at invitere advokaterne til et møde og se på, hvad man kan gøre. Det ville ikke være godt, hvis vi, fordi lovforslaget er kommet så sent inden sommerferien, ikke kunne nå en ordentlig behandling. Så synes jeg hellere, vi skal se på, at vi ikke får afsluttet behandlingen inden sommerferien, men først til efteråret, og så til gengæld får lavet en konstruktion på det her område, som vi alle sammen tror på virker. Det er formentlig en konstruktion, der gerne skulle holde de næste mange, mange år, på samme måde som betalingsstandsning og tvangsakkord har eksisteret i ganske mange år.

Så jeg håber, at der er opbakning til, at vi i udvalgsarbejdet ser meget grundigt på det her forslag.

Tak til fru Line Barfod. Så er det justitsministeren.

Jeg vil gerne sige tak for nogle, synes jeg, gode indlæg, der har været. Jeg er glad for, at der er den brede opbakning til forslaget, som der er, selv om der naturligvis er ting, vi skal arbejde med under udvalgsbehandlingen. Der er en overordnet meget positiv opbakning til forslaget, synes jeg, og ikke mindst til intentionerne, nemlig det, at vi skal forbedre muligheden for, at insolvente, men levedygtige virksomheder bliver rekonstrueret i stedet for at gå konkurs. For det er jo dybest set det, som forslaget drejer sig om.

Lovforslaget bygger som bekendt på en betænkning fra Konkursrådet, og der har i forbindelse med høringen generelt – ikke uden undtagelse, men generelt – været stor tilslutning til Konkursrådets forslag, bl.a. fra erhvervsorganisationernes side.

Jeg skal sige til fru Lone Dybkjær, at vi ikke havde haft mulighed for at fremsætte dette lovforslag allerede den 1. oktober, for betænkningen fra Konkursrådet forelå først medio december, og det er så grunden til, at vi ikke har kunnet komme med forslaget meget tidligt på sæsonen. Men jeg vil da gerne allerede her sige, at jeg også har gjort mig mine overvejelser om fremsættelsen af det her lovforslag så sent på folketingsåret, som tilfældet er, for der er mange lovforslag fra Justitsministeriets side på det her tidspunkt.

Min vurdering har været – det kan man så være uenig i – at hvis vi udskød behandlingen af det her forslag, ved at vi udsatte fremsættelsen til oktober i år, ville det jo være mindst et halvt år, vi ville udsætte ikrafttrædelsen af det her forslag, og dermed ville der, ikke mindst på grund af de økonomisk stramme tider, som mange virksomheder er i i øjeblikket, altså være mange virksomheder, som ikke ville kunne drage fordel af den proces, som det her forslag lægger op til. Og da jeg tror, at det her forslag vil kunne bidrage til at redde virksomheder, ville min bekymring, hvis vi udsatte forslaget, være, at der var virksomheder, som kunne være blevet reddet ved den tilgang, som ligger i det her forslag, men som ikke ville blive reddet. Det har grundlæggende været årsagen til, at jeg har valgt at fremsætte det her forslag, selv om jeg sådan set er enig i, at det er ret sent i folketingssamlingen, at det bliver fremsat. Men det må man jo overveje i udvalget.

Jeg er enig med fru Line Barfod, som siger, at vi jo nu grundigt må vurdere det; jeg forstår godt, at man vil vurdere ikke mindst advokaternes synspunkter. Dem skal jeg lige vende tilbage til om et øjeblik. For selvfølgelig skal alle de indvendinger, der har været, tages med i betragtning. Men jeg håber alligevel, det vil lykkes for udvalget at gennemføre en god og ordentlig behandling af forslaget, så vi kan vedtage det inden sommer.

Og ja, der har jo netop fra advokaternes side, fra advokaternes organisationers side, været nogle væsentlige generelle indvendinger mod Konkursrådets forslag. Dem har jeg naturligvis også overvejet meget, men jeg er kommet frem til, at det rigtige altså er at følge Konkursrådets forslag. Advokaternes organisationer har jo bl.a. fremført, at reglerne om virksomhedspant gør det vanskeligt at rekonstruere virksomheder. Den indvending angår jo i virkeligheden ikke selve Konkursrådets forslag; den vedrører snarere de panteretlige regler, som ligger i virksomhedspanteordningen. Der er selvfølgelig grund til at overveje, ligesom Konkursrådet også har gjort det, forholdet mellem lovforslaget og reglerne om virksomhedspant.

Men som der er redegjort for i lovforslagets bemærkninger og den kommenterede høringsoversigt, er det jo sådan, at reglerne om virksomhedspant er under lovovervågning, og Justitsministeriet vil afgive en redegørelse til Folketinget senest den 1. januar 2012 netop om virksomhedspanteordningen.

Vi ved ikke nok i dag om virksomhedspantens betydning for muligheden for at rekonstruere virksomheder, til at vi kan tage stilling til behovet for at ændre på reglerne om virksomhedspant, men efter min opfattelse er det sådan, at det her lovforslag under alle omstændigheder vil forbedre mulighederne for at rekonstruere insolvente, men levedygtige virksomheder. Så kan det være, at vi på et tidspunkt skal vurdere ændringer i forhold til virksomhedspanteordningen, og det må vi så se på, når vi har redegørelsen, der, som jeg nævnte, kommer senest den 1. januar 2012.

Lovforslaget giver så som noget væsentligt nyt mulighed for, at skifteretten kan bestemme, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af en insolvent virksomhed. Forslaget om det gælder dog kun i forhold til selskaber og andre juridiske personer, hvori ingen af deltagerne hæfter personligt. Der har i nogle af høringssvarene været udtrykt ønske om, at rekonstruktøren også skulle kunne overtage ledelsen af en personligt drevet virksomhed, men det ville efter min opfattelse være et for vidtgående indgreb over for virksomhedens ejer, og derfor giver lovforslaget ikke mulighed for, at rekonstruktøren overtager ledelsen af en personligt drevet virksomhed.

Det er nogle store ændringer, der sker i de gældende regler i konkursloven med det her lovforslag. Det foreslås at ophæve de gældende regler om betalingsstandsning og tvangsakkord og erstatte dem med et helt nyt samlet regelsæt om rekonstruktionsbehandling. Derfor er det en væsentlig reform – måske den største reform siden 1984 – der sker med disse forslag, og det indebærer også væsentlige ændringer af skifteretternes arbejde med rekonstruktion af insolvente virksomheder.

Der skal også gennemføres ændringer både af domstolenes og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-systemer, og derfor vil det kræve nogen forberedelse på det rent praktiske plan, før denne lov kan sættes i kraft.

Forslaget er derfor, også for at sikre en så hurtig ikrafttrædelse som muligt, at justitsministeren skal fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dermed sikrer vi, at loven kan træde i kraft, så snart Domstolsstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er færdige med deres forberedelser. Arbejdet med at forberede lovens ikrafttræden vil blive søgt gennemført hurtigst muligt, og jeg forventer, at loven vil kunne sættes i kraft senest den 1. marts 2011.

Men altså, tak for en god debat. Jeg ser frem til en grundig, konstruktiv og forhåbentlig også velvillig behandling i Retsudvalget, hvor jeg selvfølgelig vil besvare de spørgsmål, der måtte være.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.