Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 178:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven. (Barnets Reform).

Af socialministeren (Benedikte Kiær).

(Fremsættelse 24.03.2010).

Den første, der skal have ordet, kan jeg se, er fru Louise Schack Elholm, værsgo.

Tak. Dette lovforslag er udmøntningen af aftalen om Barnets Reform. Barnets Reform er en aftale mellem Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, De Radikale, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.

Venstres mål med Barnets Reform var at sikre barnets tarv, at sikre, at barnets behov blev sat i centrum. Det skal ikke være systemet eller forældrene, der skal være i centrum, det er hensynet til barnet, der skal veje tungest. Venstre mener, at vi med Barnets Reform har lykkedes med at sætte barnets behov i centrum. Med Barnets Reform lægger vi vægt på den tidlige indsats, og det gøres bl.a. med større fokus på de udsatte familier og de unge mødre. Det gøres ved at give mulighed for et SSP-samarbejde, et samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi, hvor disse parter gives mulighed for kommunikation om de udsatte børn. Det er tiltag, der skal hjælpe parterne til at blive opmærksom på de børn, som ikke får den tilstrækkelige omsorg.

Det er samtidig også vigtigt for Venstre, at børnene sikres nære og stabile kontakter. Udsatte børn har brug for en voksen, som de kan have tillid til. Børnene har oplevet gang på gang at blive svigtet, og de har brug for en voksen, som de kan regne med, en voksen, der giver dem omsorg. Det er derfor vigtigt for Venstre, at der lægges vægt på en stabil og nær voksenkontakt til barnet, en kontakt, som kan give barnet omsorg.

Samtidig er det afgørende, at barnet ikke ved anbringelsen mister hele sit netværk. Det er vigtigt, at barnet har ret til samvær med familie og netværk. Barnet vil ofte føle en stærk tilknytning til sin familie, og det er vigtigt at fastholde netværket i de tilfælde. Det udsatte barn skal dog ikke tvinges til samvær med en forælder, hvis det skader barnet. Derfor skal beslutninger om samvær altid tage udgangspunkt i barnets tarv.

Udsatte børn kan have en svær overgang til voksenlivet. Derfor lægges der med barnets reform en større vægt på efterværn. Efterværnet er det offentlige tilbud til den unge, og det skal hjælpe i overgangen fra barn til voksen.

Barnets Reform indeholder desuden afbureaukratiseringsforslag. Det betyder, at nogle krav reduceres, mens andre fjernes. Det sker for at give kommunerne bedre rammer og mere tid til arbejdet.

For hele tiden at forbedre behandlingen af de udsatte børn er det vigtigt at vide, hvad der hjælper barnet bedst. Derfor har vi med Barnets Reform valgt at igangsætte et forskningsprojekt på området. Samtidig skal kommunerne orienteres bedre om den viden, som vi allerede nu besidder, om, hvad der virker.

Barnets Reform tager udgangspunkt i barnets tarv. Den indeholder en masse elementer, der skal forbedre behandlingen af de udsatte børn og unge. Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne.

I Danmark har de fleste børn det godt, heldigvis. De trives, de har gode og omsorgsfulde forældre og voksne omkring sig. De har ordentlige levevilkår, de er glade, og de er sunde. Men det gælder ikke dem alle sammen. I Danmark har vi også børn, der bliver slået, børn, der bliver rystet til blindhed, børn, der spærres inde, børn, der lades i stikken, børn, der har så elendige opvækstbetingelser, at det næsten ikke er til at begribe.

Derfor er Barnets Reform vigtig. Reformen handler om de børn, der på forskellig vis har behov for særlig støtte fra resten af samfundet, og den handler om de børn, som måske har behov for en anbringelse uden for hjemmet, væk fra deres egen mor og far. De børns fremtid er uden sammenligning den vigtigste socialpolitiske opgave overhovedet.

Jeg vil ikke bruge min taletid i dag på at opremse alle lovforslagets mange elementer. Jeg vil i stedet glæde mig over, at det endelig er lykkedes at overbevise et flertal i Folketinget om, at barnets rettigheder nødvendigvis må gå forud for forældrenes. Det har været en lang og svær kamp, og den har taget alt for lang tid. For børn er ikke forældrenes ejendom, og børn er ikke samfundets ejendom. Børn er selvstændige individer, som har krav på særlige rettigheder og beskyttelse. Derfor er det både godt og rigtigt, at der nu kan igangsættes en § 50-undersøgelse uden forældrenes samtykke, og at børns rettigheder kommer til at stå stærkere i forbindelse med samvær.

I Socialdemokratiet vil vi gerne videre ad den her vej. Barnets rettigheder kan komme til at stå endnu stærkere i den sociale lovgivning. I hverdagens arbejde med udsatte børn tror jeg at det nye SSD-samarbejde vil få stor betydning. Lovændringen betyder, at fagfolk meget lettere vil kunne tale sammen om det udsatte barn. Fagfolk og myndighedspersoner kan uden nødvendige formalia starte det forebyggende arbejde på et meget tidligere tidspunkt, men også her vil vi gerne flytte sociallovgivningen endnu mere til barnets fordel. Det har vi ikke kunnet få flertal for, desværre.

Fra Socialdemokratiets side støtter vi selvfølgelig det foreliggende lovforslag. Der er tale om gode ændringer af den sociale lovgivning, men jeg vil samtidig gerne sige, at vi kun betragter det som et enkelt skridt på vejen til en bedre og stærkere børnelovgivning i Danmark. De plejefamilier, der i dag gør et fantastisk vigtigt stykke arbejde, har stadig væk ikke, ej heller efter vedtagelsen af Barnets Reform, ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og barnets rettigheder kan som sagt stadig vægtes endnu højere.

At kalde det her lovforslag for Barnets Reform synes vi fortsat er en sproglig tilsnigelse. Sagen fra Brønderslev og andre konkrete sager om groft omsorgssvigt af børn viser os, at der er systemfejl i den sociale lovgivning. Det er forkert, at den enkelte kommune står med stort set alle udgifter på det sociale område, og den her lovgivning og det her lovforslag retter ikke op på det problem. Derfor vil vi også i fremtiden, er jeg bange for, komme til at se, at der er børn, der burde blive anbragt uden for hjemmet, som ikke bliver det på grund af den kommunale økonomi. Det her helt grundlæggende problem i sociallovgivningen løser Barnets Reform ikke, og derfor fremsætter vi nu fra en samlet opposition også et beslutningsforslag, som har til formål at få analyseret det økonomiske grundlag for anbringelsesområdet, bl.a. med henblik på at få lavet en refusionsordning, sådan at økonomiske hensyn aldrig står over barnets tarv.

Forhandlingerne om Barnets Reform har været meget langstrakte, og især én diskussion prægede de politiske diskussioner. Regeringen ønskede sammen med Dansk Folkeparti oprindelig at prioritere familieanbringelse frem for anbringelse af børn på de højt specialiserede institutioner. Det var vi aldrig enige med regeringen i. Jeg kan godt forstå, at det i manges ører lyder helt tilforladeligt, at børn helst skal vokse op i plejefamilier, men for de allermest udsatte børn kan det være en helt forkert løsning. Tænk på de børn, der har det allerdårligst. Børn, der er groft omsorgssvigtet, mishandlet eller misbrugt, skal have en kontinuerlig og ofte også fagligt funderet indsats. Ellers risikerer vi at svigte dem igen.

Hvis regeringen ikke er villig – og det er regeringen ikke – til at give ordentlige vilkår for de plejefamilier, der i dag gør et kæmpemæssigt stykke arbejde, men som ikke har ordentlige betingelser for deres arbejde, og samtidig pålægger de samme familier nogle meget større og betydelig mere krævende opgaver, spiller regeringen hasard med nogle af de mest udsatte børn. Derfor er vi fra Socialdemokratiets side glade for, at Barnets Reform tager udgangspunkt i barnet og ikke anbringelsesstedet.

I høringssvarene gøres det tydeligt, at der er faglig uenighed om delelementer i lovforslaget. Selv om vi er glade for mange af ændringerne, lytter vi selvfølgelig til, hvad der bliver sagt, og derfor er det vigtigt også i fremtiden at følge området tæt. Det vil vi gerne fra Socialdemokratiets side give håndslag på. Eller sagt med andre ord: Med Barnets Reform har vi lavet en god aftale, men aftalen bærer også præg af politiske uenigheder, og derfor er vi fra Socialdemokratiets side slet, slet ikke færdige med arbejdet med de udsatte børn.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Det er fuldstændig rigtigt, som den tidligere ordfører sagde, at processen med Barnets Reform har været langstrakt. Den har været i gang under to ministre, og det er nu den tredje, der er på, så det må med så mange, der har været inde over det, være et meget gennemarbejdet forslag.

Det er jo et område, som betyder rigtig meget for rigtig mange mennesker, og det er ikke kun for børnene, men også for deres familier og for dem, der har med børnene at gøre. Det er sådan, at det også er et område, der er utrolig mange penge i. Hvis man bare kigger på børn, der er anbragt uden for hjemmet, har vi rundet 14 mia. kr. i udgifter på årsbasis.

Det, som vi har kigget på i forbindelse med Barnets Reform, som indeholder rigtig mange emner, er bl.a., hvad det er for en kvalitet, de her børn får, set i forhold til den store udgift. Der må det jo siges, at de evalueringer, der har været, jo desværre har vist, at ikke alle børn har fået de optimale opvækstvilkår, selv om man fra statslig og kommunal side har sagt, at man vil tage ansvaret for disse børn.

Derfor har vi bl.a. også i forbindelse med Barnets Reform kigget på, hvordan vi kan kvalitetssikre det, når vi tager ansvaret for at fjerne et barn fra familien. Kommunerne skal nu to gange årligt føre tilsyn med barnet i henhold til handlingsplanen. Vi har desværre set sager, hvor børn har været anbragt uden for hjemmet, uden at der har været en handlingsplan. Det håber vi ikke at vi skal se igen.

Det er samtidig utrolig vigtigt, selv om sagsbehandlerne og kommunerne kan være presset også tidsmæssigt, at man får fulgt op på de handlingsplaner, der ligger, og holder øje med, om børnene har en positiv udvikling både i forhold til skolegangen og i forhold til at opnå sociale kompetencer. Vi har desværre set og kommer desværre nok også til at se det igen, at der er opholdssteder og andre steder, som desværre ikke lever op til den forpligtelse, som de har over for de børn, de har modtaget.

En anden ting, vi har lagt meget vægt på, er forholdet til plejefamilierne. En stor del af børnene kan få stor glæde af at komme i en plejefamilie og få en oplevelse af et familieliv i stedet for at komme på en institution. Så er det fuldstændig rigtigt, at der er nogle børn, som desværre er så skadet, inden de bliver fjernet, at en plejefamilie ikke er det rigtige sted. Vi håber så med den her lovgivning, at vi kan få fat i de her børn tidligere, så vi ikke oplever, at børnene når at blive så skadet, inden de bliver fjernet fra hjemmet.

Der bliver nu også lukket op for, at man har mulighed for at få samtaler på kryds og tværs i et lukket forum mellem socialrådgiver, skole, SFO og andre, så man får mulighed for at samkøre de oplysninger, man har om familien og barnet, hvilket også gerne skulle styrke den tidlige indsats.

Med hensyn til plejefamilierne har de givet udtryk for, at det, de tit har manglet, er supervision og efteruddannelse. Det er der også lagt op til i forslaget her at de skal have. Der er nemlig lagt op til, at de familier skal have mulighed for at få hjælp og vejledning. Det er sådan, at det at modtage et barn i en familiepleje er en udvikling. Man kan modtage et spædbarn, og pludselig viser det sig, at barnet har ADHD, asperger eller andet, og derfor skal familien selvfølgelig have mulighed for at dygtiggøre sig, så den også kan være klædt på til de udfordringer, der er.

Alt i alt vil vi sige, at det her forslag er et rigtig godt forslag til at sikre, at børnene får en bedre kvalitet i de ting, som vi henviser dem til, samtidig med at det personale, der har med dem at gøre, kan blive dygtigere. Vi får også gjort det på opholdsstederne, at der bliver mere tilsyn af virksomhedsplaner og andet. Vi har desværre set opholdssteder, hvor der har været et pædagogisk grundlag og skoletilbud, dengang de blev oprettet, men hvor lederen og personalet er udskiftet, og pludselig falder den ånd, der har været på stedet, væk. Her håber vi meget, at de uanmeldte tilsyn kan være med til at rette op på det.

Så alt i alt ser vi fremad, og vi vil følge Barnets Reform nøje for at se, om vi får den positive udvikling, som vi gerne skulle have.

Der er en kort bemærkning fra fru Mette Frederiksen.

Jeg tager ordet, fordi det undrer mig, at Dansk Folkepartis ordfører glæder sig over det nye SSD-samarbejde, hvor medarbejdere i eksempelvis sundhedsplejen, dagtilbud og skole kan tale sammen, for det var Dansk Folkeparti helt imod under forhandlingerne.

Det var jo et socialdemokratisk forslag, som vi fik ind i forhandlingerne, og som alle partier til sidst, godt nok i reduceret form, valgte at bakke op om. Vi synes nemlig, det er helt forkert, at en socialrådgiver, der f.eks. er ansat på en skole i København, ikke kan tale med en folkeskolelærer om et barns forhold.

Dansk Folkeparti har hele tiden talt imod det her forslag, fordi man syntes, at det var at vægte barnets rettigheder og tarv for meget på bekostning af forældremyndighedsindehaveren. Så jeg vil egentlig bare gerne høre, om Dansk Folkeparti har ændret holdning, eller om man siger et under forhandlingerne og noget andet i Folketingssalen.

Ordføreren.

Det er sådan, at der faktisk ligger et forslag her, som vi stemmer ja til, og det går jeg også ud fra at Socialdemokratiet gør, og der har selvfølgelig været nogle forhandlinger om, hvordan man skulle gøre det her. Det, der bl.a. var blevet lagt op til, var, at man op til flere gange kunne have de her møder, uden at forældrene var orienteret. Det er der ikke lagt op til mere.

Vi synes, det er positivt, at man har mulighed for at få de her møder i en begrænset mængde med henblik på at tage hånd om børnene og de problemer, der er. Vi mener bestemt ikke, at man gang på gang skal kunne behandle sager vedrørende en familie, uden at familien aner, at den er en sag i kommunen.

Men det, der ligger her, som vi fik forhandlet os frem til – og jeg er da fuldstændig enig i, at det var noget, vi fik forhandlet os frem til; det er vel sådan, når man udarbejder sådan et forslag, at vi så snakker om tingene, og det håber jeg da også at Socialdemokratiet gerne vil – synes vi faktisk er ganske fornuftigt, både i forhold til børnene, i forhold til familierne og så sandelig også i forhold til dem, som har med børnene at gøre i deres hverdag, altså skolelærere, socialforvaltning og andre.

Fru Mette Frederiksen.

Blot for at rette en misforståelse: Der har aldrig været tale om, at man i det socialpolitiske arbejde har skullet behandle konkrete sager. Det, vi har foreslået, er, at de myndighedspersoner, der er omkring et barn, f.eks. en skolelærer eller en socialrådgiver, skal kunne tale sammen, hvis et barn eksempelvis ser ud til at mistrives, hvis et barn begynder at bære præg af, at der er problemer i hjemmet.

Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at få bekræftet, at Dansk Folkeparti hele tiden har været imod at flytte lovgivningen, sådan at barnets tarv kommer til at stå over forældremyndighedsindehaverens. Det gælder på det her felt, men det gælder i virkeligheden også med hensyn til samvær, hvor vi jo i forhandlingerne oplevede, at Dansk Folkeparti var meget kritisk over for en gang imellem at vægte barnets rettigheder på bekostning af forældrenes.

Ordføreren.

Jeg kan sige så meget, at det, der bliver lagt op til her i forslaget, jo netop er, at en SFO-leder har mulighed for at tale med en, som bl.a. har med forældrene at gøre. Hvorfor er Peter udadreagerende? Er det, fordi Peter har et problem, eller er det, fordi Peters far drikker? Det kan være, at det er, fordi Peters far drikker, at Peter er udadreagerende, og derfor skal man jo så også kigge på Peters far. Og det, der bliver lagt op til her, er faktisk, at man kan få lov at tale sammen, og det vil vi gerne støtte.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så vi går videre i ordførerrækken til fru Özlem Sara Cekic fra SF.

Det er bare skønt, når ens efternavn bliver udtalt rigtigt.

Jeg vil bare lige starte med at sige, at SF støtter Barnets Reform. Vi har været med til at forhandle den hjem, og der er nogle rigtig gode elementer i selve reformen. Jeg vil ikke nævne dem alle sammen, men en af de vigtigste ting for os har været styrkelsen af børns rettigheder og hele den afbureaukratisering, der foregår på området, for at kunne skabe tid til de her børn, som kommer fra nogle hjem, hvor der er massive sociale problemer. For når de skal snakke med en socialrådgiver, har socialrådgiveren ikke tid, fordi socialrådgiveren simpelt hen drukner i bureaukrati.

Når det så er sagt – jeg vil ikke nævne alle de andre gode og fantastiske forslag – er der bare nogle ting i Barnets Reform, som ikke kommer til at forandre det store i hverdagen for det lille barn. Jeg bliver nødt til at nævne nogle af dem her fra talerstolen, og jeg håber også, at vi med et andet flertal kan komme til at få lov til at uddybe disse ting og lave en barnets reform II. Det er bl.a., at reformen ikke grundlæggende kommer til at ændre ved den problemstilling, at lille Jonas, som bliver seksuelt misbrugt, ikke kan blive anbragt, på grund af at kommunen ikke har penge, fordi kalenderen viser november og december og kassen er tom. Det kommer Barnets Reform ikke til at ændre, for der var simpelt hen ikke flertal for at lave en refusionsordning i tilknytning til de store udgifter, som kommunerne sidder med i forbindelse med anbringelser.

Det andet, Barnets Reform heller ikke kommer til at ændre, vedrører hele diskussionen om nomadefamilierne. Kommunerne eksporterer udgifterne til hinanden, i håb om at sagen bliver glemt og at det ikke er dem, der kommer til at hænge på den. Der har vi jo fra SF’s side foreslået, at man skulle have et sammenhængende it-system, så man på den måde sikrede, at de her oplysninger ikke gik tabt, og at man sørgede for, at oplysningerne kom korrekt og hurtigt frem. Det ændrer Barnets Reform heller ikke ved.

Det tredje, som jeg også synes er et rigtig vigtigt område, og som vi ikke fik flertal for, vedrører efterværnet. Vi bruger 14,7 mia. kr. på det her område. Der er utrolig mange børn, der har rigtig, rigtig store problemer. De bliver udsat for vold, seksuelt misbrug; de kommer fra nogle hjem, hvor der er sindslidelser, hvor der er fattigdom. Man fjerner så de her børn, i håb om at man kan give dem bedre muligheder, en bedre hverdag og et bedre voksenliv, og så sker der faktisk noget med efterværnet. Til dem, som ikke kender begrebet, vil jeg sige, at det er det, der kommer, når barnets anbringelsesperiode ophører, fordi barnet er blevet myndigt. Der så vi gerne fra SF side, at for de børn, som ikke kommer fra de bedste vilkår, er der, når de så bliver voksne, en hånd, der hjælper dem på vej ind i voksenlivet.

I dag er det jo sådan, at der ikke er mange danske børn, som bliver smidt ud hjemmefra, når de bliver 18 år. Der er altid et hjem, hvor døren er åben, og de kan til enhver tid komme hjem til deres forældre og få lov til at få et pusterum, få lov til at sige, at tingene er hårde, få lov til at være en del af familien. Den mulighed har de her anbragte børn ikke, og derfor synes jeg, det er et massivt svigt af de her børn, at selve aftalen ikke indeholder en ambitiøs plan i forhold til efterværnsdelen. Vi bruger så mange penge på de her børn, men når de bliver voksne, er der er en stor sandsynlighed for, at de, hvis man ikke yder dem den hjælp, de har brug for, ender i kriminalitet og misbrug, og mange af dem ender faktisk også med at få en fysisk eller psykisk lidelse. Det håber jeg at vi kan få lov til at ændre på baggrund af de tilkendegivelser, der er givet af ministeren, af, at vi til efteråret skal diskutere, at der kommer en mere ambitiøs plan i forhold til efterværnsdelen.

Men ellers står vi bag alt det andet og støtter det.

Der er en kort bemærkning fra fru Vivi Kier.

Nu må jeg sige, at det er anden gang, jeg sidder midt i en stor forhandlingsrunde med SF, som jeg nærmest oplever løber fra aftalen. Jeg kan godt høre, at ordføreren siger, at de støtter, men – og så kommer der en lang, lang opremsning.

Jeg prøver nu bare at stille et enkelt spørgsmål: Støtter SF Barnets Reform, fordi Socialdemokraterne støtter den, eller støtter SF den, fordi man rent faktisk synes, at der er gode elementer i forslaget?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det var, fordi jeg talte tyrkisk, at selve budskabet ikke kom frem, eller om der var noget galt med lyden. Jeg sagde faktisk, at vi støtter Barnets Reform, fordi vi er en del af aftalen. Og mange af de forslag er jo også nogle, som SF har arbejdet på i mange, mange år.

Når jeg så efterfølgende siger, at Barnets Reform har nogle mangler, noget, som jeg i øvrigt også sagde under forhandlingerne, og som i øvrigt meget usædvanligt står i selve aftaleteksten, er det, fordi der ikke har været flertal for økonomidelen, selv om SF, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre gerne så, at der var en refusionsordning, mens flertallet, det vil sige Dansk Folkeparti, De Konservative og Venstre, ikke ønskede at hjælpe de børn, som står i de situationer ude i kommunerne. Når det så viser sig, at der i oktober, november og december ikke er penge til det, vil vi gerne gå ind og kigge på en refusionsmodel. Det står faktisk i aftalen.

Der er jo ingen grund til at gøre det til en større hemmelighed. Barnets Reform løser altså ikke alle problemer. Hvis man tror det fra De Konservatives side, skal man tro om, for det gør den altså ikke.

Fru Vivi Kier.

Jeg synes, at det er helt fint, at vi hver især har nogle forskellige fokuspunkter. Jeg må så sige, at jeg til gengæld synes, at debatniveauet fra SF's side efterhånden er ved at være deprimerende. Nu hørte jeg igen et udsagn om, at De Konservative ikke ønsker at hjælpe udsatte børn. Jeg synes simpelt hen, at det er direkte uartigt.

Jeg lagde også mærke til, at ordføreren i sin ordførertale brugte rigtig meget tid på at snakke om efterværn og om, hvor vigtigt det var. Jeg vil bare bede ordføreren bekræfte, at det har vi faktisk været enige om er vigtigt. Efterværnet er vigtigt. Og da vi forlod hinanden efter forhandlingerne om Barnets Reform, sagde vi: Til efteråret genoptager vi forhandlingerne om efterværnet. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Altså, hvis vi skal begynde at referere fra forhandlingerne, kan jeg også godt gøre det. Vi sagde fra SF’s side, at det var rigtig vigtigt for os, at efterværnsdelen blev en del af Barnets Reform-aftalen. Så fik vi at vide, at det simpelt hen var for dyrt. Derfor skulle vi diskutere det her til efteråret.

Det kan godt være, at De Konservative har en ambition om, at når de får en eller anden sætning ind i en aftale, bliver de superglade. Men vi vil rigtig gerne skabe resultater for de her børn. Og når man med Barnets Reform ikke har skabt et resultat, der går ud på, at de børn, som er på vej ud i voksenlivet, kan få hjælp nu , synes vi faktisk ikke, at det er godt nok. Derfor ønskede vi, at der kom en efterværnsdel ind i Barnets Reform, men det var der ikke flertal for.

Der er ikke bedt om flere korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Og vi går videre i ordførerrækken til fru Vivi Kier som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det her lovforslag har jeg set frem til med stor glæde, fordi jeg tror, at vi med de her nye initiativer får sat en tyk streg under vigtigheden af den tidlige indsats over for udsatte børn og unge. Mange gode initiativer for at sikre udsatte børns trygge opvækstvilkår er igennem de sidste år søsat, men jeg og mange andre har jo desværre set, at alt for mange børn bliver for gamle, før der sættes massivt ind.

Kort sagt er det vores hensigt, at alle, der omgås udsatte børn i hverdagen, skal reagere langt hurtigere, så der sættes en hurtig indsats i gang. For jo tidligere en indsats, jo mere tryg bliver det enkelte barns opvækst, og muligheden for at hjælpe hele familien bliver langt større.

Det er et omfattende lovforslag, vi står med, men det er et meget vigtigt lovforslag. Den tidlige indsats er nemlig også den forebyggende indsats. Jeg ønsker at forebygge, at familier går i opløsning, jeg ønsker at forebygge det, at børn oplever svigt på svigt, og jeg ønsker at forebygge, at børn vokser op i hjem uden voksenkontakt. Derfor er jeg meget tilfreds med, at der er afsat midler til at implementere reformens indhold for. Et svigtet og udsat barn skal have den bedst tænkelige hjælp.

Barnets Reform sikrer en konservativ hjertesag, nemlig den tidlige og sammenhængende indsats over for et udsat barn. Vi skal i tide sikre kontinuitet i barnets liv, så det får mulighed for at knytte sig til stabile og kærlige voksne og dermed får ro og tryghed i en ellers omtumlet tilværelse.

Jeg har under forhandlingerne lagt stor vægt på, at lærere og pædagoger bliver bedre rustet til at gribe ind, når de bliver opmærksomme på problemer i en familie, og at de samtidig får tilbagemeldinger på deres underretninger, så de kan føle sig sikre på, at der bliver taget hånd om barnet. Underretningspligten skærpes med det her forslag, og det forventer jeg mig meget af.

Samtidig med at vi ruster det enkelte barn bedre til livet, skal vi i højere grad sætte fokus på et godt efterværn. Man holder nemlig ikke op med at være sårbar, blot fordi man bliver 18 år. Derfor lægger vi i Barnets Reform også vægt på, at et barn, der er anbragt uden for hjemmet, kommer godt i vej med en ungdomsuddannelse. Derfor ser jeg også frem til efterårets forhandlinger om efterværnet, og alle partierne bag reformen er enige om at styrke det.

Det er desuden et stort og trygt fremskridt, at vi styrker plejefamilierne med både supervision, mere undervisning og bedre tilsyn. Og det er et væsentligt forebyggende element, at der fremover bliver gjort en målrettet indsats for at hjælpe unge sårbare mødre med både uddannelse, arbejde og et godt netværk.

Barnets ret er hele omdrejningspunktet. Fremover har barnets behov og den gode barndom førsteret. Den proces begyndte, da vi her i Folketinget vedtog en øget mulighed for tvangsbortadoption og kontinuitet i anbringelserne. Med Barnets Reform sættes der nu et fornemt punktum. Jeg kan varmt tilslutte mig lovforslaget.

Så siger jeg tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til fru Anne Marie Geisler Andersen fra Det Radikale Venstre.

I Det Radikale Venstre bakker vi op om dette lovforslag om Barnets Reform, da det er en del af satspuljeaftalen for 2010. Den overordnede målsætning med lovforslaget er at understøtte børns og unges mulighed for at trives og udvikle deres personlige og faglige kompetencer samt styrke deres forberedelser til at få et selvstændigt voksenliv.

Lovforslaget indeholder en række ændringer, der sigter på at styrke den tidlige indsats, børns rettigheder og kvaliteten i indsatsen. I Det Radikale Venstre er vi især glade for, at forslaget betyder, at fagpersoners underretningspligt styrkes, at en underretter kan få oplyst af kommunen, om der bliver foretaget noget på baggrund af dennes underretning, at plejefamilier får ret og pligt til mere efteruddannelse og supervision, samt at der åbnes for en ny type plejefamilie. Sidstnævnte betragter vi dog kun som en start, idet der endnu er et stykke igen for at få sikret bedre ansættelsesforhold for alle plejefamilier.

Fra Det Radikale Venstres side var det et ønske, at alle anbragte børn skulle have ret til en kontaktperson for derved at sikre en stabil voksenkontakt gennem hele indsatsen. Dette ønske fik vi opfyldt, og kontaktpersonen kom desuden til at udgøre en del af efterværnet for de tvangsanbragte børn, så de kan fortsætte med deres kontaktperson, indtil de fylder 23 år. Barnet eller den unge skal have afgørende indflydelse på, hvem der skal være dets kontaktperson, og det skal være en person, som barnet har et godt forhold til.

Vi har sat fokus på, at barnets tarv i langt de fleste tilfælde indebærer kontakt til den biologiske familie. Dette gælder også, hvis mor eller far er misbruger, har en psykisk sygdom eller lignende. Væsentligt er det, at kontakten foregår på en måde, så den gavner barnet. For at sikre en god kontakt til de biologiske forældre skal disse tilbydes støtte med henblik på at blive bedre i stand til at varetage forældrerollen, og man skal sikre en god kontakt mellem de biologiske forældre og plejefamilien.

Vi er derfor godt tilfredse med, at det af lovforslaget fremgår, at barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk under anbringelse uden for hjemmet, og at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelser om støtte til forældrene under barnets anbringelse uden for hjemmet. Støtten skal så vidt muligt hjælpe til at løse de problemer, der var årsag til anbringelsen med henblik på at ruste forældrene til en eventuel hjemgivelse af og samvær med barnet.

Aftalen om Barnets Reform er samlet set et skridt i den rigtige retning for at forbedre indsatsen over for udsatte børn og unge. Men aftalen levner fortsat rum for forbedringer, ikke mindst af økonomien bag anbringelserne. Hele vejen igennem har vi fremhævet, at det var bydende nødvendigt at få set på den samlede økonomi på anbringelsesområdet. Desværre stod vi i oppositionen alene med dette ønske, men det betyder ikke, at det strander her. Sammen med den øvrige opposition fremsætter vi et beslutningsforslag om at få kigget på finansieringen af området for udsatte børn og unge med det formål at sikre, at det aldrig må være økonomiske hensyn, der er afgørende for, om udsatte børn og unge får den hjælp, de har behov for. Det faglige hensyn skal altid vægte højest i denne sammenhæng.

Det Radikale Venstre bakker op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til fru Line Barfod fra Enhedslisten.

Lovforslaget her bliver jo kaldt for Barnets Reform. Det må siges at være en falsk varebetegnelse. Som andre ordførere også har været inde på, er der ikke tale om en grundlæggende reform på området. Reelt kan man sige, at det er en række forskellige lapper på anbringelsesreformen, der blev gennemført for nogle år siden. Men man tager ikke fat i det virkelig store problem, i forbindelse med hvordan vi tager os af vores udsatte børn, nemlig spørgsmålet om økonomi.

Det sker i en tid, hvor vi hører om, at flere og flere af de børn og unge, der virkelig har behov for hjælp, ikke får den. De bliver taget hjem fra institutioner, og institutioner lukker, fordi kommunerne mangler penge, fordi den kommunalreform, som regeringen og Dansk Folkeparti gennemførte, fører til, at belastningen af den enkelte kommune bliver alt, alt for stor.

Alt det advarede vi om, før man gennemførte kommunalreformen. Vi sagde, at den ville få de konsekvenser, som man ser nu. Regeringen og Dansk Folkeparti affejede det og gennemførte den alligevel. Nu ser vi så konsekvenserne, og det gør man reelt intet for at rette op på. I stedet for kommer man så med det her lovforslag.

Vi har ikke været med i forhandlingerne, da vi ikke sidder med i satspuljeforhandlingerne, fordi satspuljens penge jo er penge, som bliver taget fra de fattigste i det her land, de bliver taget fra pensionisterne, førtidspensionisterne, dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne. Vi kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor det skal være dem med de laveste indkomster, der skal betale for socialpolitikken og de socialt udsatte. Hvorfor skal alle os med høje indkomster ikke være med til at betale? Hvorfor tager man ikke pengene over finansloven, som vi alle er med til at betale til?

Der er en række mindre forbedringer i det her forslag, som vi støtter. Der er også en række bekymringer, som det er fremkommet i en række af høringssvarene. Bl.a. er der spørgsmålet om, at man, fordi der har været nogle enkelte sager med problemer i forhold til forældre, fuldstændig ændrer hele området. Det vil vi gerne have uddybet noget mere under udvalgsarbejdet. Det er den bekymring, som bl.a. Dansk Socialrådgiverforening har.

Der er hele spørgsmålet om, hvordan vi for alvor sikrer, at der også kommer et reelt efterværn. Der er spørgsmålet om kontaktpersoner, støttepersoner, om, hvorfor man ikke mener, at de skal have nogle penge, og hvorfor man ikke mener, at de skal være der i perioder, men kun indimellem. Vi mener, at det netop er afgørende for de unge, at der er gennemgående voksne i deres liv, og at man ikke splitter det op i forskellige perioder, men at der er nogle, de kan være sikre på at kunne snakke med hele tiden.

Så er der det store, som ikke rigtig er særlig meget med her, om, hvordan vi forebygger, at børn og unge får så store problemer, at man bliver nødt til at anbringe dem enten i familiepleje eller i institutioner. Det er ligesom heller ikke taget med her. Man burde jo sikre, at der var penge til den forebyggende indsats.

Man burde sikre, at de faktisk ude i kommunerne gjorde noget af det, vi ved virker. Vi ved, at familiebehandling i den grad virker, det ved vi bl.a. fra projektet »Familien i centrum«, som man gennemførte i Københavns Kommune. Med det kan man undgå mange anbringelser. Man kan undgå mange anbringelser, hvis man samlet går ind og hjælper hele familien, men det er, som om man her kun har fokus på at tage barnet væk fra familien og så håbe på, at det hjælper med en plejefamilie, som er den billigste løsning. Og hvis det så går fuldstændig galt, kan man flytte barnet igen og igen i stedet for at sætte ind fra starten og prøve tidligt at hjælpe hele familien. Vi tror, at det i høj grad er der, man skal sætte ind.

Så vi har dels de generelle problemer med, at man gør alt for lidt – det mener vi – dels mener vi, at der i forbindelse med de konkrete forslag er nogle bekymrende ting i høringssvarene, noget, der gør os bekymrede. Dem vil spørge nærmere til under udvalgsbehandlingen, før vi tager endelig stilling til forslaget.

Tak til ordføreren. Det er socialministeren, der skal have ordet nu.

Jeg vil gerne takke for de mange gode kommentarer, der er kommet til lovforslaget. Jeg er glad for at kunne konstatere, at der er en bred opbakning til det samlede forslag.

Jeg er tilfreds med, at vi med lovforslaget tager et stort skridt i den rigtige retning med hensyn til at styrke indsatsen over for udsatte børn og unge. Jeg mener, at det forebyggende arbejde og den tidlige indsats er nøglen til at forbedre indsatsen for udsatte børn og unge. Derfor er jeg også glad for, at reformen indeholder en stor forbedring af kommunernes muligheder for at sætte tidligt ind med støtte til børn fra familier, som har brug for det.

Jeg er også rigtig glad for, at vi giver plejefamilierne ret og pligt til efteruddannelse og supervision, så de sikres de bedst mulige forudsætninger for deres indsats. Og jeg er glad for, at vi får understreget vigtigheden af, at børn og unge, som anbringes uden for hjemmet, får mulighed for at indgå i nære og stabile relationer til voksne.

Vi styrker også børns rettigheder med reformen, bl.a. ved at nedsætte aldersgrænsen for, hvornår et barn kan klage over en afgørelse. Det er vigtigt, at børnenes stemmer bliver hørt i sådanne sager, og det giver vi nu mulighed for.

Med nogle af forslagene fjerner vi kravene om samtykke fra forældrene, og jeg er klar over, at det er et brud med den hidtidige praksis, men det er vigtigt, så forældrene ikke kan blokere, hvis kommunen skal se nærmere på børnenes forhold. Omvendt skal der så heller ikke herske nogen tvivl om, at samarbejde og dialog med forældrene har stor prioritet og fortsat er udgangspunktet for indsatsen.

Jeg synes, at det har været en god debat, og jeg ser frem til en velvillig behandling i udvalget.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.