L 167 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Skærpelse af reaktionsmuligheder over for kriminalitetstruede børn og unge).

Af: Socialminister Benedikte Kiær
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 17-03-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 08-04-2010
Betænkning afgivet 06-05-2010
2. behandlet/henvist til udvalg 18-05-2010
Betænkning afgivet 27-05-2010
Tillægsbetænkning afgivet 27-05-2010
3. behandlet, vedtaget 04-06-2010
Ministerområde:
Socialministeriet
Resumé:
Formålet med loven er at skærpe reaktionsmulighederne over for kriminalitetstruede børn og unge. Loven indeholder fire hovedelementer: kommunernes mulighed for at anvende elektronisk overvågning i forbindelse med et ungepålæg, kommunernes foranstaltninger og politiets eventuelle bistand til at sikre overholdelse af ungepålæg, lempelse af kriterierne for at anbringe unge på sikrede afdelinger og kommunal betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner.
Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med lovforslag om styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge og lovforslag om nedsættelse af den kriminelle lavalder. Lovforslaget var en del af aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om finansloven for 2010. Loven trådte i kraft den 1. juli 2010.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer (V, DF, KF og LA, Pia Christmas-Møller (UFG)) mod 50 (S, SF, RV og EL, Christian H. Hansen (UFG)).