L 153 Forslag til lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat.

(Etablering af separationsfaciliteter, ophævelse af afgiftsbestemmelser vedrørende transport af udenlandsk olie og mulighed for nedsættelse af 5-procents-elementet for tilslutningspligtige producenter m.v.).

Af: Klima- og energiminister Lykke Friis
Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 04-03-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 06-04-2010
Betænkning afgivet 06-05-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 11-05-2010
3. behandlet, vedtaget 18-05-2010
Ministerområde:
Klima- og Energiministeriet
Resumé:
Lovens hovedformål er at skabe lovmæssigt grundlag for, at DONG Oil Pipe A/S kan etablere og drive faciliteter til separation af råolie og kondensat, som transporteres gennem olierørledningen fra Nordsøen til Fredericia. desuden skal udenlandsk olie, som transporteres gennem rørledningen i transit, fritages for det såkaldte 5-procents-element i betalingen for transporten.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV og LA) mod 2 (EL).