Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 136:

Forslag til lov om udbygning af Fynske Motorvej mellem Odense Vest og Middelfart.

Af transportministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 25.02.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet og allerede står på spring, er hr. Kristian Pihl Lorentzen som ordfører for Venstre.

Tak. Vi fortsætter perlerækken af gode lovforslag her i dag. Med L 136 bemyndiger vi ministeren til at igangsætte udbygningen af Fynske Motorvej fra fire til seks spor på en 34 km lang strækning mellem Middelfart og Odense Vest. Lovforslaget her er også et led i udmøntningen af trafikaftalen »Bedre veje m.v.« fra december sidste år, igen med deltagelse af alle Tingets partier undtagen Enhedslisten og Det Radikale Venstre.

Fynske Motorvej er også en af Danmarks vejmæssige flaskehalse. Det gælder ikke mindst strækningen på Vestfyn, hvor vi tæt på den sekssporede ny Lillebæltsbro har en meget kraftig trafik. De fleste af os kender nok situationen efter passage af Lillebæltsbroen, hvor det er gået – gadagung – derudad. Så snævres vejen ind til fire spor, når vi kommer over til Fyn, og så begynder trængselsproblemerne. Siden år 2000 er trafikken på det sted steget med gennemsnitligt 4 pct. om året, så døgntrafikken nu nærmer sig 70.000 biler. Dermed er vi nået op over kapacitetsgrænsen for en firesporet motorvej, og det er så baggrunden for det her lovforslag.

Prisen for udvidelsen af den samlede strækning mellem Middelfart og Odense Vest er 4 mia. kr., svarende til 118 mio. kr. pr. kilometer. Men det samlede projekt har en meget flot intern rente på 6,9 pct., og det er igen et udtryk for, at samfundet får et godt afkast af investeringen.

Det er hensigten, at projektet opdeles i tre etaper, og vi har aftalt finansieringen i trafikforligskredsen af den første etape imellem Middelfart og Nørre Åby, som er på 10 km. Etapen her koster 1,2 mia. kr., og der udestår jo så en finansiering af anden og tredje etape ved en kommende trafikaftale, forhåbentlig i 2013. Vi skal naturligvis helt frem til Odense, for trafikken er kraftig på hele strækningen, dog kraftigst på Vestfyn.

Venstre er ligeledes opmærksom på behovet for udbygning af rastepladser på strækningen.

Alt i alt støtter Venstre lovforslaget, og vi ser meget frem til, at der i 2015 bliver mere tiltrængt kapacitet på den vestfynske motorvej.

Tak til ordføreren. Så går vi i gang med den næste ordfører. Det er den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Poul Andersen.

Udbygningen af den fynske motorvej mellem Middelfart og Odense Vest fra fire til seks spor er jo en del af den aftale, der er lavet omkring udmøntningen af den trafikaftale, der er indgået blandt partier her i Folketinget. Der vil nu blive vedtaget en anlægslov for hele strækningen, men der er i første omgang kun afsat økonomi til den første etape, nemlig etapen mellem Middelfart og Nørre Aaby, som skal stå færdig i 2015. Vi har en helt klar forventning om, at vi så i 2013 får forhandlet den videre økonomi for de øvrige strækninger på plads.

Senere års stærkt stigende trafik har altså også medført uheld på den vestfynske motorvej, ikke kun i weekenderne, men også på hverdage. Der er nu en sådan trafikintensitet og så mange uheld, at motorvejen er lukket ned i perioder, også på hverdage. Der vil igangsætningen af udbygningen af motorvejen gavne, og der vil blive mulighed for at få den kapacitet igennem, som man kan se der bliver behov for i årene fremover.

Jeg vil gerne rose Vejdirektoratet for en rigtig god dialog med borgerne, men også med kommunerne i området. Vi er også i Socialdemokratiet godt tilfredse med, at ministeren, altså den forrige minister, har lyttet og er opmærksom på netop det problem, der opstår, når man laver den form for aftale omkring en anlægslov, at man deler den op i etaper, så det nu bliver muligt med den her anlægslov at få en ekspropriation iværksat, også på de strækninger, som der ikke umiddelbart er afsat økonomi til. Det er indskrevet i loven i § 3, og det vil sige, at kommissarius nu har mulighed for efter de regler, der er gældende på området, at gå i gang med, når tiden er inde til det, at ekspropriere de ejendomme, som på et eller andet givet tidspunkt alligevel skal eksproprieres, så de mennesker, der er berørt af det, kan få en afklaret situation.

Jeg vil gerne have lov til lige at citere høringsnotatet vedrørende Middelfart Kommunes høringssvar, som jeg mener er meget dækkende for den her anlægslov:

»Middelfart Kommune udtrykker stor tilfredshed med lovforslaget.

Kommunen anfører, at man havde foretrukket en beslutning om finansiering af hele projektet nu, men at man er indstillet på etapeløsningen. Kommunen ser frem til, at der foreligger en tidsplan for projektet med hensyn til reservation og ekspropriation af de nødvendige arealer. Kommunen finder, at en bindende udmelding herom vil skabe god opbakning omkring projektet.«

Socialdemokratiet tilslutter sig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Kim Christiansen.

Endnu et godt vejprojekt, endnu en udvidelse af en eksisterende motorvej, og det er jo rigtigt, som flere har sagt, at det her er anlægsloven for hele strækningen, hele udvidelsen fra Middelfart til Odense Vest, men pengene har jo somme tider lidt svært ved at række hele vejen rundt, og derfor har man i forligskredsen taget beslutning om at etapeopdele selve virkeliggørelsen af den her udvidelse.

I første omgang handler det altså om Middelfart–Nørre Aaby. Det er også den mest presserende strækning, ikke kun af hensyn til trafikmængden og af hensyn til trængselsproblemer, men i høj grad også af hensyn til trafiksikkerheden. Det er en af de motorvejsstrækninger, hvor der sker rigtig mange ulykker, så derfor er det meget glædeligt, at vi også har den facet med i dag og forhåbentlig fremadrettet kan undgå, at der sker yderligere alvorlige ulykker på den her strækning, når første etape er færdiggjort.

Så der er ingen tvivl om, at det her er første etape af en meget nødvendig udvidelse mellem Middelfart og Odense, og den bakker Dansk Folkeparti naturligvis også op omkring.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er SF's ordfører, og det er fru Pia Olsen Dyhr.

Forslaget om en udbygning af den vestfynske motorvej mellem Odense Vest og Middelfart er en del af trafikforliget, og SF støtter derfor udbygningen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Der er bare en enkelt ting, som jeg undrer mig lidt over i SF's stillingtagen til den her sag, og det er, at det overhalingsspor for jernbanen, som blev foreslået helt tilbage i 2006, nu er blevet udskudt til 2018. Hvordan synes SF at det hænger sammen med et ønske om at lave en grøn trafikplan, at man altså godt kan skaffe mange penge til at lave en motorvejsudvidelse, men man kan ikke skaffe et meget, meget mindre beløb til at skaffe bedre mulighed for, at togene kan komme frem på Fyn?

Så er det ordføreren.

Jeg må indrømme, at transportforliget jo er kompromisets kunst, og kompromiser er sådan, som det ligger i ordet, at man ikke får alt, hvad man ønsker. Men der er ingen tvivl om, at når man kigger på balancen mellem den kollektive trafik og motorvejene i den her transportaftale, kan man se, at den kollektive trafik har vundet, og derved har SF's dagsorden også sat markante fodaftryk på hele forliget.

Jeg havde gerne set, at vi havde fået meget mere togtrafik, men her taler vi så om strækningen mellem Odense og Århus, og hele udfordringen her har været at få det til at hænge sammen med timeplanen. Det er et af de svære steder i landet at lægge nye skinner, og derfor kommer det som en del af en føljeton sammen med signalsystemet. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis Enhedslisten havde været en del af forliget, havde de også været nødt til at acceptere, at man ikke kunne få udbygget banen på det stykke før i 2018.

Så er det hr. Per Clausen for yderligere en kort bemærkning.

Så vidt jeg har forstået, handler det jo sådan set ikke om, at man ikke kan; det handler om, at man ikke vil betale 20 mio. kr. ekstra, fordi der var noget med signalerne, man havde misforstået – at man kunne genbruge de gamle signaler.

Jeg vil alligevel godt gentage mit spørgsmål til fru Pia Olsen Dyhr: Synes hun ikke, det er mærkeligt, at man godt kan gennemføre omfattende investeringer i motorveje på hele strækningen fra Odense til Århus uden at have nogen samlet analyse, uden at have nogen samlet plan, men at det, når det kommer til jernbaner og forbedringer af togdriften, forbedring af skinnerne, ikke kan lade sig gøre?

Så er det ordføreren.

Jeg synes, det sætter tingene lidt i relief, at når vi har vedtaget elementer af den kollektive trafik – f.eks. banen mellem Ringsted og København, som er en forudsætning for timeplanen, hvilket jeg også sagde i min ordførertale – så kan de koste 10 mia. kr., men når vi kigger på hele den her transportpakke, kan vi se, at der ligger motorveje for ca. 5-6 mia. kr. Det sætter tingene lidt i relief. Jeg er ikke i tvivl om, at visse af de borgerlige partier meget gerne havde set langt flere penge afsat til motorveje i Danmark. Det er ikke sket, og det er bl.a. ikke sket, fordi SF er en del af den her transportaftale.

Så er jeg sådan set enig i, at vi har behov for at udvikle den kollektive trafik på hele strækningen fra Odense til Århus, men vi har bare ikke den lette løsning på hånden. Den lette løsning er selvfølgelig at følge de spor, vi har i dag, men det kunne måske også være interessant at se, om en ny bro mellem Bogense og Juelsminde kunne være en løsning, der kunne gøre togtrafikken hurtigere gennem landet. Det er nogle af de elementer, vi synes vi skal lege med.

Grunden til, at vi ikke har lavet et ekstra spor mellem Odense og Århus lige nu, er simpelt hen, at det er ikkeladsiggørligt, for det skal hænge sammen med signalsystemet, så vi får lagt signalsystemet samtidig med skinnerne.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den konservative ordfører, og det er fru Henriette Kjær.

Det er igen svært at få armene ned, for den her udvidelse af den vestfynske motorvej er jo også strengt nødvendig. Det ved alle, der har kørt der bare en gang imellem, mens de, der kører der dagligt, ved, hvor utrolig omfattende kødannelse der er. Det er igen noget, der tager tid fra fornuftige ting, man kunne foretage sig.

Derfor må jeg så sige, at vi Konservative er glade for, at der er blevet lavet et så bredt forlig med hensyn til at få udvidet den vestfynske motorvej, og vi glæder os bare til, at gravemaskinerne kan komme i gang.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, og det er fru Bente Dahl.

Vores ordfører kan ikke være til stede her i dag, og jeg skal derfor blot meddele, at Det Radikale Venstre kan støtte lovforslaget ud fra de samme overordnede betragtninger og begrundelser som fremført under behandlingen af L 133.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det må jo indrømmes, at det her lovforslag er en ganske logisk konsekvens af den trafikpolitik, der har været ført, siden Storebæltsforbindelsen åbnede i 1998. Dengang havde DSB planer om en såkaldt rullende landevej, der gik ud på, at der skulle være flere daglige afgange mellem Høje Taastrup og Taulov og retur med containere og veksellad på skinner for at få mere gods væk fra vejene og over på skinner. En rigtig, rigtig god idé, som bliver mere og mere populær rundtomkring i Europa, men ikke her hos os. Ideen blev i hvert fald ødelagt, da Folketingets trafikpolitiske flertal nedsatte taksterne på Storebælt med 20 pct. Formålet var at forbedre broens økonomi, men for det daværende DSB Gods blev det nu umuligt at få den rullende landevej til at forrente sig, og projektet blev hurtigt skrinlagt. Siden er antallet af lastbiler mellem Sjælland og Fyn-Jylland steget og steget. Det er selvfølgelig derfor logisk, at de partier, der dengang talte med størst entusiasme for at nedsætte taksterne for lastbiler over Storebælt, nu støtter et forslag om at udvide motorvejsnettet, så der kan blive plads til endnu flere lastbiler på vejene. Her er der jo i hvert fald en eller anden form for sammenhæng i politikken

Vi har imidlertid også andre eksempler på, hvordan det trafikpolitiske flertal favoriserer lastbiltrafikken og behandler godstrafikken på skinner stedmoderligt. I 2006 fremlagde Trafikstyrelsen et forslag om anlæg af et 1½ km langt overhalingsspor i Tommerup. Overhalingssporet ville forbedre trafikforholdene på Vestfyn, mindske forsinkelserne for person- og godstog og ville afkorte rejsetiden for godstog mellem Øresund og Padborg. Vestfyn er med på DSB's liste over strækninger i Danmark, hvor flaskehalsproblemerne er værst, så der var al mulig grund til at forbedre forholdene. Når det ikke er sket nu, er det, fordi man i forløbet fandt ud af, at man ikke kunne genbruge det gamle signalanlæg, og det ville betyde, at projektet med den her overhalingskapacitet ville blive ca. 20 mio. kr. dyrere, end man oprindelig havde regnet med, og det var der så ikke råd til. Nu henviser man til, at man i 2018, hvis planen for signalfornyelsen holder, formentlig være i stand til at etablere et overhalingsspor ved Tommerup. Problemet med det er så, at det jo faktisk er, som det er nu. Så siger man godt nok, at det er muligt at gennemføre den forudsatte godstrafik, og her regner man jo ikke med nogen stigninger, men godstogene må forvente at få en køretidsforlængelse i størrelsesordenen 10-20 minutter af hensyn til indpasning i køreplanen, og at den regularitetsfordel, man kunne have opnået ved at etablere et overhalingsspor i Tommerup, ikke er blevet til noget.

På den måde kan det siges, at man med den ene hånd skaber forbedrede vilkår for lastbiltrafikken på landevejene, og med den anden hånd undlader man altså at gennemføre forbedringer for togdriften. Det kan jo siges at være logisk nok og hænge meget godt sammen. Dog hænger det ikke særlig godt sammen med det, som man hævder er formålet med en grøn trafikaftale, nemlig at skabe bedre vilkår for den kollektive trafik, men også at skabe bedre vilkår for godstrafik på skinner.

Det, som jo også er karakteristisk for det her forslag, er, at det er løsrevet fra enhver form for overordnet langsigtet planlægning. Forslaget forholder sig ikke til, at der mangler trafikmodeller uden for hovedstadsområdet, men fortsætter den vante ad hoc-planlægning, hvor hvert enkelt projekt lever sit eget liv. Den tilbundsgående analyse, som der reelt er brug for, er altså ikke udført, før man gennemfører det her forslag. Og så fører forslaget også til det, som jo rutinemæssigt omtales som en mindre – man må forstå det som betydningsløs – stigning i CO 2 -udslippet. Pointen er imidlertid, at når vi snakker om transportsektoren, skulle vi jo sådan set have reduceret CO 2 -udslippet og ikke øget det. Så heller ikke det her forslag kan Enhedslisten stemme for.

Tak til ordføreren. Så er det transportministeren.

Også ved det her forslag vil jeg gerne sige tak til ordførerne for deres indlæg. Tak for den positive modtagelse, som lovforslaget har fået.

Motorvejsstrækningen mellem Odense og Middelfart er jo en del af det, man kalder det store H, som binder Øst- og Vestdanmark sammen, og den udgør et stykke af en af Danmarks vigtigste transportkorridorer. Trafikken er steget meget på den vestfynske motorvej, ikke mindst efter åbningen af Storebæltsbroen, og der er nu fremkommelighedsproblemer i myldretiden. Det er derfor en vigtig beslutning, som et bredt flertal af Folketingets partier har truffet om at udbygge motorvejen til seks spor.

Den nyudbyggede strækning bliver et stykke moderne motorvej. Alle tilslutningsanlæg ombygges, og der etableres et nyt tilslutningsanlæg ved Middelfart Øst. Selv om motorvejen bliver større, dysser vi faktisk støjen ned ved at lægge støjsvag asfalt og opsætte kilometervis af støjskærme ved boligområder.

Så er det med aftale om »Bedre veje mv.« fra 2009 besluttet, at vi i første omgang afsætter penge til første etape fra Middelfart til Nørre Aaby, og i 2013 vil vi så drøfte finansieringen af de resterende etaper. Hvis Folketinget bemyndiger os til at gå i gang nu, er det planen, at vi åbner første etape i 2015.

Så vil jeg gerne takke for opbakningen til lovforslaget her i Folketinget.

Tak til transportministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Trafikudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.