L 136 Forslag til lov om udbygning af Fynske Motorvej mellem Odense Vest og Middelfart.

Af: Transportminister Hans Christian Schmidt (V)
Udvalg: Trafikudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 25-02-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 15-03-2010
Betænkning afgivet 29-04-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 06-05-2010
3. behandlet, vedtaget 11-05-2010
Ministerområde:
Transportministeriet
Resumé:
Loven indebærer, at den ca. 34 km lange strækning af Fynske Motorvej (E20) mellem Odense Vest og Middelfart udvides fra fire til seks spor. Baggrunden for udvidelsen af motorvejsstrækningen var, at trafikken på strækningen var steget meget gennem de senere år, ikke mindst efter åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1998. Den øgede trafik havde medført, at der var problemer med at komme frem i myldretiderne.

Lovforslaget var et led i udmøntningen af aftalen "Bedre veje mv." af 2. december 2009 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 107 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV og LA) mod 2 (EL).