L 130 Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love.

(Et nyt patientklagesystem, mulighed for at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, forenkling af regler om tilsynsforanstaltninger m.v.).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 16

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget at, ”normen for almindelig anerkendt faglig standard for sundhedsvæsenets faglige virksomhed” udvikles løbende i Patientombudets praksis. Denne standard er således ikke kendt ved lovens vedtagelse, hvorfor hverken de sagkyndige konsulenter eller Retslægerådet kan vide, hvad der er i overensstemmelse med standarden. Når der samtidig ikke ud fra lovteksten eller forarbejderne gives anvisninger for, hvilke hensyn der skal indgå ved fastlæggelsen af standarden vil det i praksis betyde, at Patientombudets medarbejdere selv skal skabe og udvikle retsgrundlaget for afgørelserne. På den baggrund bedes ministeren oplyse, om der i anden lovgivning findes andre eksempler på statslige styrelser, ombud eller lignende (i modsætning til en nævnskonstruktion), der har kompetence til at træffe afgørelse i konkrete klagesager og hvor det er styrelsen, ombudet eller lignende, der selv udvikler og fastlægger, hvad der er retsgrundlaget for sagernes bedømmelse.
Dato: 09-04-2010
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 20-05-2010
Modtaget: 20-05-2010
Omdelt: 20-05-2010

L 130 - svar på spm. 16, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm 16 - normen for bedømmelsen [DOK217211] (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 09-04-2010
Modtaget: 09-04-2010
Omdelt: 09-04-2010

Spm. om kompetencer til at træffe afgørelser i klagesager , til indenrigs- og sundhedsministeren