L 130 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kompetencer til at træffe afgørelser i klagesager , til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 9. april 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 16 (Alm. del – L 130) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).Spørgsmål nr. 16:’’Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget at, ”normen for almindelig an-erkendt faglig standard for sundhedsvæsenets faglige virksomhed” udviklesløbende i Patientombudets praksis. Denne standard er således ikke kendt vedlovens vedtagelse, hvorfor hverken de sagkyndige konsulenter eller Retslæge-rådet kan vide, hvad der er i overensstemmelse med standarden. Når dersamtidig ikke ud fra lovteksten eller forarbejderne gives anvisninger for, hvilkehensyn der skal indgå ved fastlæggelsen af standarden, vil det i praksis bety-de, at Patientombudets medarbejdere selv skal skabe og udvikle retsgrundla-get for afgørelserne. På den baggrund bedes ministeren oplyse, om der i an-den lovgivning findes andre eksempler på statslige styrelser, ombud eller lig-nende (i modsætning til en nævnskonstruktion), der har kompetence til at træf-fe afgørelse i konkrete klagesager og hvor det er styrelsen, ombudet eller lig-nende, der selv udvikler og fastlægger, hvad der er retsgrundlaget for sager-nes bedømmelse.”Svar:Retsgrundlaget for de afgørelser, Patientombudet skal træffe, fremgår af for-slaget til § 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,hvorefter Patientombudet behandler klager fra patienter over sundhedsvæse-nets sundhedsfaglige virksomhed samt forhold omfattet af sundhedslovenskapitel 4-9 og afsnit IV.Patientombudets vurdering af disse klager over sundhedsvæsenets sundheds-faglige virksomhed (”forløbsklager”) vil blive foretaget ud fra normen for almin-deligt anerkendt faglig standard på helt samme måde, som Patientklagenæv-net efter gældende ret vurderer, om en sundhedsperson har handlet i over-ensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Der ersåledes ikke tale om, at Patientombudet starter på bar bund, idet man vil kun-ne tage afsæt i den vidtstrakte praksis for, hvad der antages at ligge undernormen for almindelig anerkendt faglig standard for så vidt angår konkretesundhedspersoners faglige virksomhed.Normen for almindelig anerkendt faglig standard er imidlertid en dynamiskstandard, der – både for så vidt angår enkelte sundhedspersoners sundheds-faglige virksomhed og sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed (be-handlingsforløbet) – udvikler sig i takt med udviklingen i de sundhedsfagligestandardprocedurer og standardmetoder for undersøgelser og behandling.

Indholdet af normen kan bl.a. fremgå af Sundhedsstyrelsens vejledninger m.v.,men er i sagens natur ikke fuldt ud beskrevet i lovgivningen.Patientklagenævnets vurdering foretages i fornødent omfang på baggrund afen udtalelse om vedkommende sag fra en eller flere sagkyndige konsulenter,der er sagkyndige inden for det pågældende sundhedsfaglige område, f.eks.ortopædkirurgi hvis klagen vedrører en ortopædkirurg, og som dermed harkendskab til de almindeligt anerkendte faglige standarder på vedkommendesundhedsfaglige område.Patientombudets vurdering af, om der er grundlag for kritik af sundhedsvæse-net, vil ligesom Patientklagenævnets vurdering i individklagesager basere sigpå en sundhedsfaglig vurdering, der indeholder et vist element af skøn. Pati-entombudet skal derfor i alle tilfælde sikre sig, at den fornødne sundhedsfagli-ge viden er til stede ved Patientombudets behandling af sagerne, og vil i denforbindelse i fornødent omfang foretage bedømmelsen på baggrund af sag-kyndige konsulenters udtalelser. Patientombudet kan desuden til brug for sinvurdering indhente en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen eller Retslægerådet.Selv om Patientombudets afgørelser af forløbsklagesager indeholder et vistelement af skøn, er der ikke tale om et frit skøn, idet afgørelsen skal baseresig på sundhedsfaglige vurderinger. Det er derfor ikke korrekt, som det forud-sættes i spørgsmålet, at Patientombudet selv skal skabe retsgrundlaget for af-gørelserne.Med hensyn til eksempler på øvrige klagemuligheder svarende til den foreslå-ede klageadgang til Patientombudet over sundhedsvæsenets sundhedsfagligevirksomhed kan jeg oplyse, at klageadgangen over sundhedsvæsenets sund-hedsfaglige virksomhed adskiller sig fra de klagemuligheder, der findes vedrø-rende offentlige myndigheders afgørelser om f.eks. tildeling af ydelser og til-skud, godkendelser, påbud og forbud m.v. Det skyldes, at klageadgangen ved-rørende sundhedsfaglig virksomhed er en adgang til at få vurderet, om denfaktiske forvaltningsvirksomhed (sundhedsydelsen), som er udøvet af sund-hedsvæsenet, har været kritisabel. En klageadgang til en uafhængig myndig-hed over offentlige myndigheders faktiske forvaltningsvirksomhed er ikkesædvanlig efter gældende ret. Normalt kan klager over faktisk forvaltningsvirk-somhed, f.eks. en kommunes udførelse af ældrepleje eller børnepasning, ale-ne rettes til den myndighed, der har ansvaret for den pågældende serviceydel-se. Mig bekendt findes der således ikke sammenlignelige klageorganer, dertager stilling til offentlige myndigheders faktiske forvaltningsvirksomhed.