Fremsat 27-01-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 11-02-2010
Betænkning afgivet 08-04-2010
2. behandlet/henvist til udvalg 13-04-2010
Betænkning afgivet 22-04-2010
Tillægsbetænkning afgivet 22-04-2010
3. behandlet, vedtaget 29-04-2010
Ministerområde:
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Lovforslaget var sammen med forslag til lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. (L 110) en del af regeringens konkurrencepakke.
Med loven sænkes tærsklerne for fusionskontrol og markeds- og kundedelingsaftaler, og aftaler om begrænsning af produktion eller salg forbydes for alle virksomheder uanset virksomhedernes omsætning eller markedsandel.
Forbrugerombudsmanden tillægges kompetence til under visse betingelser at optræde som grupperepræsentant i gruppesøgsmål vedrørende overtrædelser af konkurrenceloven.
Med henblik på at liberalisere det danske bogmarked fra den 1. januar 2011 ophæves den gældende overgangsordning i konkurrenceloven for tidligere godkendelser af faste videresalgspriser på bøger.
Endelig ophæver loven et forbud mod, at et benzinselskab forskelsbehandler mellem tankstationer, som sælger motorbrændstoffer under benzinselskabets eget varemærke, og tankstationer, som sælger motorbrændstoffer under et andet benzinselskabs varemærke.
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 105 stemmer.