Fremsat 13-01-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 22-01-2010
Betænkning afgivet 04-02-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 09-02-2010
3. behandlet, vedtaget 11-02-2010
Ministerområde:
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Det fremgik af den nye selskabslov, at det var økonomi- og erhvervsministeren, der ved bekendtgørelse satte loven i kraft, og ministeren kunne fastsætte, at forskellige dele af loven kunne sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Det havde imidlertid vist sig, at selskabsloven ikke indeholdt en tilstrækkelig detaljeret hjemmel til, at ministeren kunne fastsætte de nødvendige konsekvensændringer i overgangsperioden.
Formålet med loven er derfor at præcisere og udbygge økonomi- og erhvervsministerens hjemmel til at fastsætte regler om delvis ikrafttræden og nødvendige konsekvensændringer i forbindelse hermed i en overgangsperiode, indtil de nødvendige it-tilpasninger er på plads.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 111 stemmer.