Fremsat den 11. december 2009 af
Flemming Møller Mortensen (S), Benny
Engelbrecht (S) og Mette Gjerskov (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbedret naturbeskyttelse
Folketinget pålægger regeringen
- at opdatere
registreringen af beskyttede naturarealer under
naturbeskyttelseslovens § 3,
- at der i
lovgivningen fastsættes frister for denne kommunale
opdatering,
- at registreringen
omfatter en vurdering af arealets biologiske værdi og en
eventuel udvikling i positiv eller negativ retning, og
- at regeringen
på baggrund af registreringen udarbejder jævnlige
statistikker over udviklingen i forekomsten af beskyttede
naturtyper.
Folketinget pålægger endvidere regeringen
- at sikre, at
omlægning, gødskning og sprøjtning af §
3-natur helt ophører, og
- at
interesseorganisationer får adgang til at forelægge
Naturklagenævnet spørgsmål til prøvelse
af, hvorvidt et givet areal er omfattet eller ikke omfattet af
§ 3.
Folketinget pålægger yderligere regeringen
- at foranledige,
at de enkelte kommuner iværksætter
lovliggørelsessager igennem bl.a. sammenholdelse af nyere
luftfotos med de foreliggende vejledende § 3-registreringer
fra 2000 og 2006, og
- at foranledige en
skærpelse af kommunernes håndhævelse af
bestemmelserne og en væsentlig stramning af strafferammen for
overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3 for at
sikre, at overtrædelser ikke kan betale sig
økonomisk.
Bemærkninger til forslaget
Naturbeskyttelseslovens § 3 fastsætter en
beskyttelse af en række definerede naturtyper. Med lovens
ikrafttræden i 1992 fastsattes af daværende
miljøminister Svend Auken en bestemmelse om, at de
daværende amter skulle sikre en løbende
vedligeholdelse af den vejledende registrering af §
3-arealerne, dette i forventning om, at denne forpligtelse ville
blive udmøntet med passende intervaller. Med
kommunalreformen overtog kommunerne forpligtelsen.
Der er i Miljø- og Planlægningsudvalget stillet
en række spørgsmål til miljøministeren i
folketingsåret 2008-09, MPU alm. del - spm. 361-395,
vedrørende § 3-beskyttelsen. Der findes i dag
forslagsstillerne bekendt ikke en aktuel fyldestgørende
viden om, med hvilken hyppighed § 3-registreringerne
vedligeholdes af kommunerne, ligesom der med ministerens svar
på spørgsmålene ikke foreligger en forsikring
om, at kommunernes løbende vedligeholdelse af
registreringerne er sammenlignelige på tværs af
kommunegrænser.
På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside findes
oplysninger om, at opgørelsen af § 3-arealer bygger
på indberetninger fra amterne fra henholdsvis 1996 og 2006.
Der fremgår imidlertid ingen oplysninger om omfanget af
feltundersøgelser, som lå til grund for
opgørelsen, herunder om der er foretaget samme opdateringer
uden for natura 2000-områderne, der kun dækker 8,3 pct.
af landarealet, som inden for.
Dermed er der en stor usikkerhed om ensartetheden af
oplysningerne, herunder om der er forskel inden for og uden for
natura 2000-områderne. I så fald er der ikke for de
berørte lodsejere uden for natura 2000-områderne
sikkerhed for samme aktualitet af registreringerne.
Dette indebærer dels betydelig usikkerhed om, hvilke
arealer der i dag anses for at være § 3-arealer, dels en
betydelig risiko for, at man på tværs af kommunerne
ikke oplever samme adgang til opdaterede oplysninger som
berørt lodsejer.
Der er i dag ikke incitamenter for en jordejer til at arbejde
for, at arealer udvikler sig til natur og dermed omfattes af
beskyttelsen. Tværtimod er der et åbenbart incitament
til at søge arealerne udtaget af beskyttelsen, f.eks. ved at
undlade naturpleje, således at arealerne lovligt kan
inddrages i landbrugsdrift.
Arealer kan således »vokse ind« eller
»vokse ud« af beskyttelsen, men i praksis
indebærer incitamenterne for lodsejerne, at andelen af
beskyttede naturarealer i Danmark kan frygtes at være
væsentlig faldende. Som følge af den manglende
vedligeholdelse af registreringerne er der dog ikke dokumentation
herfor.
Opdatering af registreringer og klare frister
Med beslutningsforslaget tilvejebringes ensartede
retningslinjer for kommunerne, således at registreringerne
holdes opdaterede på landsplan. Dette medfører
endvidere, at lodsejere vil have samme adgang til aktuelle
oplysninger uanset bopælskommune.
Beslutningsforslagsstillerne har noteret sig, at også
landbruget i pressen har bakket op om en opdatering af
registreringerne.
Registrering af arealernes biologiske værdi og
udviklingen heri
Beslutningsforslaget indebærer, at der som noget nyt
skal sikres en registrering af § 3-arealernes værdi,
således at man over tid ved at sammenligne registreringerne
vil få et billede af udviklingen heri. Forslaget relaterer
dermed til ønsket om en generelt forbedret
naturovervågning uden for natura 2000-områderne.
Ophør af omlægning, gødskning og
sprøjtning af § 3-natur
Beslutningsforslaget indebærer, at enhver form for
omlægning, gødskning og sprøjtning af §
3-arealer skal ophøre. Den hidtidige accept i lovgivningen
af fortsættelse af »hidtidig praksis« for
omlægning, gødskning og sprøjtning har
udelukkende baggrund i ønsket om at afværge
erstatningskrav fra lodsejere, som vil blive berørt af et
forbud. Der har vist sig store vanskeligheder ved i de respektive
situationer at definere »hidtidig praksis« og dermed
definere lovligheden af tiltagene på et givet areal.
Tilbagevendende omlægning, gødskning og
sprøjtning indebærer imidlertid
ødelæggelse af de biologiske værdier. Derfor
gør forslaget op med uklarhederne om definitionerne af
»hidtidig praksis« samt ødelæggelsen af
naturen, der følger heraf.
Adgang til prøvelse af § 3-registreringerne ved
Naturklagenævnet
Der er i dag ikke adgang til for organisationer at
forelægge vurderinger af, hvorvidt et areal er §
3-beskyttet, for Naturklagenævnet. Med beslutningsforslaget
ændres dette, således at Naturklagenævnet
fremover også vil kunne behandle sager, hvor arealer af
kommuner vurderes som ikke-beskyttede. I dag behandles overvejende
sager, hvor lodsejere klager over vurderinger af, at et areal er
beskyttet.
En adgang for andre end lodsejeren til prøvelse af
spørgsmål om, hvorvidt et areal er § 3-beskyttet,
svarende til adgangen til spørgsmål om dispensationer
fra bestemmelsen, vil indebære, at der skabes adgang til at
prøve også dette spørgsmål i 2. instans
og på nationalt niveau.
Forslagsstillerne bemærker, at en sådan
bestemmelse ikke forventes at ville medføre en
»lavine« af sager til Naturklagenævnet,
såfremt refusion af klagegebyret vil forudsætte
medhold, svarende til den gældende ordning for en række
sagstyper.
Systematisk iværksættelse af
lovliggørelsessager
Registreringerne er vejledende, og som lodsejer er man
forpligtet til at forhøre sig hos kommunen før
iværksættelse af aktiviteter på et areal, der kan
være § 3-beskyttet. Talrige eksempler på, at
§ 3-registrerede områder i dag er under plov, synes
imidlertid at synliggøre, at dette ikke sker i alle
tilfælde.
Det er ikke tilfredsstillende for retsopfattelsen blandt
hovedparten af lodsejerne, der respekterer § 3-beskyttelsen,
at der er tvivl om forfølgelsen af
overtrædelsessager.
At der er tvivl om, hvorvidt overtrædelser
forfølges, er heller ikke befordrende for en forebyggende
effekt.
Derfor iværksættes med beslutningsforslaget en
systematisk gennemgang og lovliggørelse af reelle og
potentielle overtrædelsessager. Der gennemføres en
landsdækkende gennemgang af lokaliteter, der fremstår
markeret som beskyttede på kort, men på luftfotos
fremstår som opdyrkede.
Skærpelse af strafferammen for overtrædelse
Der er endvidere eksempler på åbenlyse og bevidste
overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3. Dette
skyldes formentlig både politiets meget begrænsede
ressourcer og erfaringer på dette område og den meget
begrænsede strafferamme med bøder på få
tusinde kroner for overtrædelser, som kan indebære en
fortjeneste på mange tusinde kroner. Med beslutningsforslaget
skærpes strafferammen.
Skriftlig fremsættelse
Flemming Møller
Mortensen (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forbedret naturbeskyttelse.
(Beslutningsforslag nr. B 89).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.