Beretning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 29. september 2010
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. december 2009 og var
til 1. behandling den 26. marts 2010. Beslutningsforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5
møder.
2. Tilkendegivelse fra
miljøministeren
Ministeren har over for udvalget tilkendegivet
følgende:
Beslutningsforslaget drejer sig om en særdeles relevant
problemstilling, idet duftstoffer, overfølsomhed og allergi
er et voksende problem. Videncenter for Duft- og
Kemikalieoverfølsomhed blev etableret i 2006, så viden
om duft- og kemikalieoverfølsomhed blev samlet på
ét sted, og der er allerede skabt vigtige og yderst
relevante resultater om de duftrelaterede symptomer, som
beslutningsforslaget henviser til.
Men der mangler fortsat viden på området. Det
vides stadigvæk ikke specifikt, hvordan symptomerne
fremkaldes og af hvad, og det vides stadigvæk ikke, hvem der
er særligt følsomme og hvorfor. Et faktum er dog, at
nogle mennesker er parfumeallergikere, og at reaktionerne typisk
kommer i forbindelse med direkte hudkontakt med parfumestoffer,
mens andre føler sig generet af dufte og kemikalier i
luften. Nye undersøgelser viser, at mennesker med
tilbøjelighed til astma, eksem eller allergi har en
større risiko for at blive generet af helt almindelige
duftstoffer, som f.eks. fra udstødningsgas, blomster, aviser
og tryksager, stegeos osv. Det er derfor vigtigt at finde ud af,
hvad der er årsagen til den særlige
overfølsomhed overfor dufte, så symptomer hos de
overfølsomme kan forebygges.
Miljøministeren lægger således vægt
på at opbygge mere viden på området og
påpeger, at det er særlig vigtigt at få mere
viden om, hvordan kemikalierne spiller ind i forhold til sundheden,
og hvad der kan gøres i miljøpolitikken for at
forebygge problemerne. Derfor indgår fortsættelse af
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed også i
kemikaliehandlingsplan 2010-2013. Miljøministeren er
overordnet enig i at undgå duftstoffer så vidt muligt -
især på sygehuse eller daginstitutioner. Men i forhold
til indførelse af retningslinjer for brug af duftstoffer
på sygehuse og i daginstitutioner understreger
miljøministeren, at dette er regionernes og kommunernes
ansvarsområde.
Miljøministeren vil fortsat have fokus på, at der
indgår relevant information om duftstoffer
i miljøvejledningerne for indkøb på
sygehuse og i daginstitutioner. Dermed er der et godt
informationsgrundlag til stede for, at kommunernes og
regionernes indkøbere kan styre uden om
duftstofferne.
Herudover vil miljøministeren arbejde for, at
miljømærkekriterierne for Blomsten og Svanen udelukker
parfumestoffer, eller som minimum udelukker de særligt
allergifremkaldende parfumestoffer.
Endelig er miljøministeren enig i, at styrke
informationsindsatsen på området ved at
iværksætte informationsaktiviteter inden for rammerne
af kemikaliehandlingsplan 2010-2013.
3. Politiske bemærkninger
Der er allerede i dag sporadisk indført duftpolitik
på enkelte afdelinger på få sygehuse i Danmark.
Samtidig er antallet af danskere med allergi og astma eksplosivt
stigende, og 45 pct. af danskerne er, i varierende grad, generet af
dufte i hverdagen. Denne beretning kan således starte
udviklingen af en egentlig duftpolitik, som tager udgangspunkt i
princippet om, at unødvendige kemikalier skal undgås,
og at unødvendig udsættelse for kemikalier også
undgås.
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af IA)
opfordrer hospitaler og daginstitutioner til at udvikle en
duftpolitik. Flertallet mener, at brugen af dufte er en
problemstilling, vi skal tage hul på at diskutere og begynde
at finde løsninger på, hvordan vi kan
håndtere.
Flertallet ønsker, at hospitaler og daginstitutioner
kan udforme deres egen duftpolitik.
Udsættelse for almindeligt forekommende dufte og
afgasning af kemiske stoffer fra f.eks. rengøringsmidler,
friske tryksager, nymalede overflader, nyt boliginventar,
biludstødning, røg, luftfriskere eller andre
personers brug af parfumestoffer opleves af mange mennesker
som ubehageligt. Påvirkningsgraden er meget forskellig. Nogle
mennesker har svage symptomer som f.eks. nysen. Andre oplever
udslæt, hovedpine, irritation af øjne og luftveje,
udtalt træthed, omtågethed eller svimmelhed m.v.,
og en lille gruppe oplever sværere og kroniske symptomer.
Videncenter for Allergi har anslået, at der på
landsplan er op mod 17.000 voksne danskere, som oplever symptomer
på grund af indånding af dufte og kemiske stoffer i en
grad, så det påvirker deres udfoldelser socialt og
erhvervsmæssigt. Flertallet mener ikke, at det er
acceptabelt, og vil derfor stærkt opfordre hospitaler og
daginstitutioner til at udvikle individuelle politikker.
Forebyggelse ved at undgå udsættelse, som fremkalder
svære symptomer, er ofte en mulighed, men langtfra altid, som
f.eks. ikke ved hospitalsindlæggelse. Den øgede brug
af dufte i det offentlige rum besværliggør også
denne forebyggelse. Derfor mener flertallet, at brugen af
unødvendige duftstoffer bør reduceres.
Videncenter for Allergi anslår, at mindst 230.000
mennesker, hvilket svarer til 4,6 pct. af den danske befolkning,
har parfumeallergi. Ifølge Videncenteret er parfume
også en af de hyppigste årsager til allergisk
kontakteksem. En undersøgelse viser, at ca. 2 pct. af de
12-16-årige er allergiske over for parfumestoffer, og flere
danske undersøgelser viser en fordobling af parfumeallergi i
befolkningen over de sidste 10-15 år. Partierne finder det
derfor nødvendigt, at denne stigning tages seriøst
nu, og at en duftpolitik kan påbegyndes ved at starte med
hospitaler og dagsinstitutioner.
Flertallet understreger, at alle skal kunne søge
hjælp i sundhedsvæsenet i tryg forvisning om ikke at
blive mere syge ved ophold på et hospital.
Forslag til, hvad en duftpolitik på hospitaler f.eks.
kan indeholde:
-
Rengøringsmidler, sæbe, creme og lign., som benyttes
på hospitalet, skal være uparfumerede. Luftfriskere og
duftblokke kan med fordel helt undgås.
- Personalet
opfordres til at være duftneutrale i arbejdstiden.
- Personalet kan
deltage i en orientering om baggrunden for og indholdet af
sygehusets duftpolitik. Der uddeles en pjece om duftpolitikken.
Pjecen bør også indeholde oplysninger om uparfumerede
produkter til personlig pleje.
- Patienter og
besøgende opfordres til at være duftneutrale under
ophold på sygehuset.
-
Helbredsanliggender, der opstår ved krænkelse af
duftpolitikken, skal rettes til den relevante administrator.
Flertallet understreger ligeledes et ønske om, at
børns udsættelse for duftstoffer i hverdagen reduceres
mest muligt. Børn er en særlig udsat gruppe, idet
deres endnu ikke færdigudviklede immunsystem gør dem
ekstra følsomme over for påvirkninger fra
parfumestoffer.
Forslag til, hvad en duftpolitik i dagsinstitutioner kan
indeholde:
-
Rengøringsmidler, sæbe, creme og lign., som benyttes i
institutionen, er uparfumerede. Luftfriskere og duftblokke kan med
fordel helt undgås.
- Personalet i
institutionerne er duftneutrale i arbejdstiden.
- Personalet kan
deltage i en orientering om baggrunden for og indholdet af
institutionens duftpolitik. Der uddeles en pjece om duftpolitikken.
Pjecen bør også indeholde oplysninger om uparfumerede
produkter til personlig pleje.
- Børnene,
forældrene og besøgende opfordres til at være
duftneutrale under ophold i institutionen.
-
Helbredsanliggender, der opstår ved krænkelse af
duftpolitikken, skal rettes til den relevante administrator.
P.u.v.
Ida Auken
formand
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende B 84
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | 1. udkast til beretning |
2 | Tilkendegivelse fra
miljøministeren |
3 | 2. udkast til beretning |
4 | 3. udkast til beretning |