- Der kræves en dansk medinvestor i projektet

- Der skal investeres i de allerfattigste lande

- Budgettet udnyttes allerede fuldt ud

- Instrumentet er ikke målrettet til klima- og miljøprojekter, og tager derfor ikke højde for disse projekters særlige risikoprofil.

- Midlerne skal være nye og additionale, som det er beskrevet i både Bali Action Plan og Copenhagen Accord. Dette vil betyde, at de ikke skal tages fra den nuværende klimapulje, og at de ikke skal medregnes i den danske udviklingsbistand og dermed indgå i den danske DAC opgørelse.

- En investeringsfond under IFU vil betyde lån til klimarelateret udvikling. Det er vigtigt at notere, at dette derfor ikke kan tælle som en del af en dansk klimakompensation til ulandene. Danmark har et historisk ansvar på grund af sine historiske udslip. En kompensation for dette kan ikke gives som lån.

- Fondens midler skal målrettes investeringer i de fattigste lande. Det er disse lande, der har svært ved at tiltrække private investeringer, og det er derfor ekstra vigtigt at støtte initiativer der.

- Midler fra fonden skal bruges til både tilpasning (adaptation) og reduktion af CO2-udslip (mitigation).

- Det er oplagt at udnytte et velafprøvet og effektivt instrument som IFU til at nå de mål, Danmark har sat sig på klimaområdet.

- En særlig klimafond vil løse problemet med at klimaprojekter ofte ikke er lige så rentable som traditionelle projekter. Men det skal indskærpes over for IFU, at fonden så også skal tage større risiko i forhold til indtjeningen, f.eks. i forhold til afprøvning af nye teknologiers kommercielle bæredygtighed, da man ellers påny vil se et A- og et B-hold, nu blot inden for klimateknologier. Hvis IFU skal have videre rammer, skal de også bruges til at nå det overordnede mål og ikke blot fastlåse bistanden til de teknologier, der allerede har vist sig kommercielt bæredygtige.

- Klimateknologier, som ikke er kommercielt bæredygtige i Danmark og andre lande i tempererede klimazoner, men som er det i subtropiske og tropiske, bliver ikke udviklet, hvis ikke de får lettet adgangen til fjerne markeder. Det gælder først og fremmest små og mellemstore virksomheder. Derfor skal IFU i forbindelse med etableringen af en klimafond gøre en særlig indsats for at facilitere SMV, så de får lige så gode muligheder for at udnytte fonden som deres store kolleger.

- En særlig klimafond sætter mere fokus på klima og giver mulighed for at prioritere klimaprojekter.

- Anvendelse af »IFU-modellen« betyder, at der ikke er behov for løbende at tilføre nye midler til fonden, da fonden efter et stykke tid forventes at være selvfinansierende. Eksempelvis har IØ-fonden tilbagebetalt 2,1 mia. kr. til staten i forhold til et startindskud på ca. 1,9 mia. kr., og IØ har fortsat en egenkapital på 1,2 mia. kr.

- En særlig klimafond giver danske virksomheder adgang til en finansiel samarbejdspartner, der kan styrke deres rolle på de internationale markeder.

- IFU har stor erfaring med projektudvikling og har et stort netværk af rådgivere og regionalkontorer i også for klimaet væsentlige lande. IFU vil derfor hurtigt og effektivt kunne varetage administrationen af klimafonden, hvis det besluttes at oprette en fond. IFU har i forvejen 20 års erfaring som forvalter af IØ-fonden, herunder også MIØ-faciliteten. Der vedlægges som bilag en kort beskrivelse af IFU's og IØ/MIØ's aktiviteter.

- IFU har et udbygget netværk til den danske ressourcebase på energiområdet m.v. og dermed adgang til faglige danske kompetencer på området.

1) Det er en forudsætning, at finansieringen af fonden udelukkende kommer af nye og additionelle midler, som ikke tages fra u-landsbistanden eller klimapuljen.

2) De investerede midler kan ikke betragtes som en del af den kompensation som forurenende lande skal betale til udviklingslande og skal ikke tælles med i opgørelsen over, hvad Danmark giver i u-landsbistand.

3) Det bør være et krav, at IFUs investeringer fremmer energi- og klimaløsninger, som kommer de fattigste til gode.

4) Der skal ikke investeres i industriel produktion af biobrændstof, uanset hvilken generation af biobrændstoffer der er tale om.

1) Dansk Røde Kors' støtte til forslaget forudsætter, at fonden finansieres af nye og supplerende midler, som ikke tages fra udviklingsbistanden eller klimapuljen. Samtidig gør Dansk Røde Kors opmærksom på, at midlerne til forslaget ikke bør medregnes som hverken udviklingsbistand eller klimakompensation i henhold til Danmarks forpligtelser om kompensation til de lande og befolkningsgrupper, som rammes hårdest af klimaforandringer, idet der er tale om lån frem for forudsigelig bidrag.

2) Dansk Røde Kors støtter, at fattigdomsorienteringen samt fremme af klimavenlige investeringer i Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) generelt styrkes, men finder det ikke godtgjort at der er behov for at oprette en ny og særlig fond til klimainvesteringer, som skal administreres af IFU.

3) Dansk Røde Kors ønsker, at forslaget bredes ud, så der også rummes mulighed for at investere i tilpasningsaktiviteter (adaptation), der mindsker sårbarheden hos berørte lokalsamfund og styrker deres evne til at modstå de udfordringer, som et mere foranderligt klima giver, herunder investeringer som generelt kan afhjælpe humanitære konsekvenser af klimaforandringer.