Fremsat den 2. december 2009 af
Sophie Hæstorp Andersen (S),
Özlem Sara Cekic (SF),
Lone Dybkjær (RV) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere
som et led i den skadereducerende og behandlingsmæssige
indsats på narkotikaområdet
Folketinget pålægger regeringen senest den 1.
april 2010 at fremsætte lovforslag, der etablerer de retlige
rammer for en forsøgsordning med sundhedsrum, hvor
stofmisbrugere uden sanktioner kan indtage medbragte stoffer under
overvågning af og supervision fra social- og sundhedsfagligt
personale med særlig kompetence inden for omsorg,
sundhedsfremme, forandring og motivation, forebyggelse og
skadereduktion.
Forsøgsordningen rettes mod de hårdest belastede
stofmisbrugere, som enten er uden for behandlingssystemet eller
ikke profiterer i tilstrækkelig grad af den behandling, de
aktuelt er i, og hvis eneste aktuelle reelle alternativ er at
indtage deres stoffer under ekstremt uhygiejniske
omstændigheder med stor risiko for både liv, helbred og
lemmer.
Forsøgsordningen skal bygge på udenlandske
erfaringer med sundhedsrum og forsøg med en øget
indsats, der skal fremme dialog, motivation og
forandringsstrategier i relation til stofmisbrugerne.
Der skal ske en løbende evaluering af
forsøgsordningen med sigte på forelæggelse for
Folketinget efter en 2-årig periode.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Beslutningsforslaget har været fremsat stort set
uændret flere gange tidligere, senest som beslutningsforslag
nr. B 145 fra Folketingsåret 2008-09. Der henvises til
Folketingstidende 2008-09, forhandlingerne side 5866 og 6809,
tillæg A side 6073 og 6078 og tillæg B 1146.
Selvom der med aftalen af 27. oktober 2005 om
udmøntning af satspuljen for 2006 på
narkotikaområdet er taget en række væsentlige
initiativer med det sigte at intensivere indsatsen imod
narkotikamisbruget, mener forslagsstillerne fortsat, at der er brug
for etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den
integrerende og skadereducerende indsats på
narkotikaområdet. Forslagsstillerne skal henvise til
nedenstående argumenter.
Fra begyndelsen af 1990'erne har der været bred faglig
og politisk enighed om, at der skal satses på en bredspektret
behandlingsindsats på narkotikaområdet. Der er behov
for differentierede og individuelle behandlingstilbud og
øvrige indsatser.
Med den tidligere regerings narkotikapolitiske
redegørelse fra 1994 (R 13, folketingsåret 1993-94)
kom behandlingsindsatsen for alvor på dagsordenen, og en
betydelig udbygning af behandlingskapaciteten blev indledt. Siden
er både forskningsindsatsen og behandlingsindsatsen markant
udbygget, ligesom der er gennemført en behandlingsgaranti,
og skadereduktion er efterhånden grundfæs-tet som et
blandt flere bærende elementer.
Med henblik på bl.a. at sikre en større
koordination skete der i 1996 en omlægning af kompetencen,
således at amterne fik visitationskompetencen og
behandlingsområdet økonomisk blev markant prioriteret.
I løbet af ganske få år blev
ressourceanvendelsen på behandlingsområdet mere end
fordoblet. Amtskommunerne fulgte trop. Den politiske
narkofølgegruppe, Agerschou-udvalget, kunne med Agerschou
II-rapporten i 1998 konkludere, at aldrig havde vi haft så
mange behandlingspladser og aldrig havde så mange været
i behandling. Behandlingsgarantien, som har været
gældende siden den 1. januar 2003, har yderligere bidraget
til øget behandling.
På trods af denne prioriterede indsats for at forbedre
forholdene for stofmisbrugere og sikre behandlingstilbud har vi
fortsat mellem 250 og 350 narkotikarelaterede dødsfald om
året i Danmark. De stofmisbrugere, som dør, bliver
ikke mere end gennemsnitligt ca. 39 år, og en
undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at de fortsat
i høj grad dør af overdoser og de sygdomme, de
pådrager sig på grund af misbrug. Der er således
massivt behov for at intensivere den skadereducerende indsats, som
er relevant for stofmisbrugere, mens de har et aktivt
stofmisbrug.
Forskningsindsatsen er væsentlig udbygget herhjemme.
Dette - og en fortsat udbygning af denne indsats i form af
både videnproduktion, -indsamling og -formidling samt en
massiv udbygning af en i dag stort set ikkeeksisterende
specialrådgivningsfunktion - er helt afgørende. Der
indkommer også rapporter, evalueringer m.v. fra andre lande,
som vi skal og må trække på og lære af. Det
tyske sundhedsministerium har udsendt en pressemeddelelse af 2.
september 2004, hvoraf det fremgår, at dødeligheden
blandt tyske stofmisbrugere fortsat er for nedadgående. Denne
imponerende positive udvikling tilskrives den samlede tyske
indsats. Særlig fremhæves den skadereducerende indsats,
herunder de 25 aktuelt fungerende sundhedsrum i Tyskland.
Også Internationalt Røde Kors har meldt sig på
banen med klare anbefalinger om at lade det dokumenterede, det
evidensbaserede, udgøre fundamentet for indsatsen på
narkotikaområdet. I forordet skriver præsidenten, Juan
Manuel Suárez del Toro Rivero, bl.a.: »Nowhere is the
gap between a humanitarian response based on compassion and
scientific evidence and the inadequacies of actual practices more
evident than in the inhumane treatment of injecting drug
users« og »The message is clear. It is time to be
guided by the light of science, not by darkness of ignorance and
fear«. Om sundhedsrum lyder det fra Internationalt
Røde Kors i rapporten: »there is little doubt that
such direct intervention saves lives«.
En meget stor gruppe stofmisbrugere lever under så
kummerlige vilkår på de åbne stofscener i de
større danske byer, at deres risiko for at dø af en
overdosis eller at blive smittet (og smitte andre) med
alvorlige/dødelige infektionssygdomme er urimelig og
unødvendig høj. Konklusionen må derfor
være, at der er en gruppe af stofmisbrugere, som den
eksisterende indsats aktuelt ikke formår at nå, eller
som aktuelt ikke i tilstrækkelig grad kan profitere af
indsatsen for at hjælpe dem.
Forslagets indhold og formål
Som en del af den danske indsats for at minimere de skader,
der følger af et langvarigt og kompliceret stofmisbrug,
ønsker forslagsstillerne derfor, at der etableres retlige
rammer for en forsøgsordning med sundhedsrum, hvor
stofmisbrugere uden sanktioner kan indtage medbragte stoffer under
overvågning af og supervision fra sundhedsfagligt personale
med særlig kompetence inden for omsorg, sundhedsfremme,
forebyggelse og skadereduktion.
Det primære mål med etablering af sundhedsrum er
på kort sigt at sikre hårdt belastede stofmisbrugeres
overlevelse og forebygge smitte med hiv/aids, smitsom
leverbetændelse og andre alvorlige infektionssygdomme samt
amputationer og sygdomme, der påfører stofmisbrugeren
irreversible skader, selv efter at vedkommende har profiteret
optimalt af et behandlingstilbud og f.eks. er blevet stoffri -
irreversible sygdomme og fysiske skader, der i unødvendig
grad vil hindre den sociale (re)integration. Når reduktion af
dødelighed og smitte er en prioritet, må indsatsen
også nødvendigvis omfatte det øjeblik, hvor
risikoen for overdosering og/eller smitteoverførelse er
størst, dvs. samtidig med indtagelsen af stof. Kun
etablering af sundhedsrum kan sikre dette.
Målsætningen er ligeledes, at man i det konkrete
møde med de hårdest belastede stofmisbrugere i et
sundhedsrum søger at motivere dem til at søge
behandling og/eller at hjælpe dem til at formå at
profitere af behandling, hvad enten der er tale om stoffri
behandling eller substitutionsbehandling.
En positiv sidegevinst, som dog ikke er et mål i sig
selv, er, at etablering af sundhedsrum på rette sted tilmed
reducerer problemer for den almindelige befolkning, der bor omkring
de åbne stofscener i Danmark. Problemer med forsamlinger af
stofmisbrugere, der til skue for alle indtager stoffer og
bortkaster brugt injektionsudstyr, kan derved minimeres.
Sundhedsrum vil dermed bidrage til at skabe en acceptabel situation
også for øvrige lokale befolkningsgrupper.
Men det er nødvendigt at sikre, at forholdene i
sundhedsrummet svarer til anvendelsen. Det allerede etablerede
sundhedsrum på Vesterbro er med sine 70 m2 for småt til at tage imod de op
mod 200 besøgende om dagen. Derudover er
nærområdet omkring sundhedsrum plaget af efterladte
brugte kanyler på legepladser, gader og opgange. Det skyldes,
at man i det eksisterende sundhedsrum ikke må tage stoffer,
hvorfor misbrugerne gør det ude på gaden.
Forslagsstillerne mener, at det beviser, at det er
nødvendigt med sundhedsrum, hvor misbrugere kan indtage
deres medbragte stoffer under overvågning fra fagkyndigt
personale. Dermed kan man sikre, at misbruget foregår under
kontrollerede rammer, hvor det ikke er til gene for naboer og
lokalområdet.
Det skal understreges, at sundhedsrum ikke er et alternativ
til den øvrige behandlingsindsats, der sigter mod at
gøre stofmisbrugere stoffrie, men et supplement, fordi et
sundhedsrum vil være et sted, hvor stofmisbrugere vil kunne
komme i kontakt med personale, der vil kunne hjælpe dem
videre i behandlingssystemet og/eller det sociale
hjælpeapparat.
Udenlandske erfaringer med sundhedsrum
Det er anslået, at der nu er hele 73 sundhedsrum i
Europa. Denne form for indsats er således i fortsat
udvikling. Der er åbnet et sundhedsrum for crackrygere i
Frankfurt (september 2003), som bl.a. har som
målsætning at reducere smitterisikoen ved deling af
udstyr gennem uddeling af gummimundstykker, der forhindrer
brandsår på læberne fra de varme glaspiber.
Dertil kommer sundhedsrum i Australien og Canada. I januar 2005
åbnede det første sundhedsrum i Norge (Oslo). Selv om
sundhedsrummene fremstår forskelligt, er der visse
fællestræk: De er offentligt godkendte, adgangen til
sundhedsrummene er reguleret, stofindtagelse overvåges og
superviseres, der er adgang til sterilt injektionsudstyr, der er
særligt uddannet personale til varetagelse af
øjeblikkelig genoplivning ved overdosis, og der er adgang
til viden om forebyggelse, primær sundhedshjælp og
-pleje, formidling af og visitation til behandlingstilbud
(substitutionsbehandling og stoffri behandling), det sociale
hjælpeapparat og det almindelige sundhedsvæsen. Dertil
har de alle til fælles, at handel med og overdragelse af
narkotika selvsagt er forbudt. Flere sundhedsrum har ligeledes en
række supplerende tilbud, f.eks. om mad og drikke, bad og
mulighed for tøjvask.
Erfaringerne fra de mange sundhedsrum i andre lande tyder
på, at sundhedsrum kan være med til at nedbringe
antallet af dødsfald som følge af overdosis og
reducere skader forbundet med ikke-fatale overdoser. I Frankfurt
faldt antallet af overdosisdødsfald fra 150 til 30 i
løbet af de første 4 år, hvor der var etableret
sundhedsrum. I de schweiziske sundhedsrums første 10
år skete der ikke et eneste dødsfald. Af en
forholdsvis ny evaluering af de 19 sundhedsrum, som fungerede i
perioden 1995-2001, fremgår det, at der blev indtaget stof i
alt 2.100.000 gange, og at der ikke skete ét eneste
dødsfald. Det er ligeledes dokumenteret, at man har
været i stand til præcist at nå den definerede
stærkt udsatte målgruppe, nemlig den gruppe af
hårdt belastede stofmisbrugere, som andre tiltag ikke har
formået at nå. Det er således ikke et tilbud, der
på nogen måde øger tilgangen af nye
stofmisbrugere eller i det hele taget appellerer til andre end dem,
som det er tiltænkt. Dertil har sundhedsrummene vist sig at
kunne være udgangspunkt for tilgang til behandlingssystemet
m.v. og reducere risikoadfærd. Der er i øvrigt intet,
der tyder på, at etablering af sundhedsrum fører til
øget følgekriminalitet i lokalområderne.
På baggrund af de udenlandske erfaringer kan det
konstateres, at sundhedsrum i høj grad har vist sig i stand
til at realisere målsætningerne om at nå en
gruppe stofmisbrugere, som indsatsen hidtil ikke har formået
at nå - den gruppe af særlig hårdt belastede
stofmisbrugere, hvor først og fremmest en skadereducerende
indsats har umiddelbar mening - herunder at sørge for, at
deres brug af stof sker under hygiejniske og sikre
omstændigheder, at reducere risikoadfærden med hensyn
til både overdosisdødsfald, diverse stofrelaterede
skader og smitterisiko samt at sikre stabilisering eller forbedring
af deres sundhedstilstand og sociale funktionsniveau. Dertil skal
nævnes, at sundhedsrum samtidig har vist sig egnede til at
reducere de gener for lokalbefolkningen, som oftest er forbundet
med åbne stofscener, idet de bidrager til at reducere de
åbne stofscener.
Sundhedsrummene fungerer generelt med succes i et samarbejde
mellem lokalsamfundet, de lokale myndigheder og politiet og har
medvirket til at give stofmisbrugerne bedre livsbetingelser, fordi
de både kan få udleveret kanyler og andet udstyr, som
de behøver for at kunne injicere deres stoffer, og samtidig
kan få hjælp og støtte fra sundhedsrummets
personale både i den konkrete situation og med hensyn til
identifikation af behov for øvrig social eller
sundhedsfaglig hjælp.
De internationale konventioner
Det har været diskuteret, hvorvidt det er muligt at
oprette sundhedsrum uden at komme i konflikt med de internationale
konventioner om bekæmpelse af narkotika, som Danmark har
tiltrådt. Aktiviteter, der strider imod konventionernes
hensigter og mål, må ikke tolereres i lande, der har
underskrevet konventionerne. De tre vigtigste konventioner er
konventionen af 30. marts 1961 om kontrol med narkotiske midler
(enkeltkonventionen), konventionen af 21. februar 1971 om
psykotrope stoffer og FN-konventionen af 20. december 1988 imod
ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.
Flere lande har ud fra ønsket om at oprette sundhedsrum
undersøgt det juridiske grundlag for sundhedsrum meget
omhyggeligt.
Der har imidlertid ikke været juridiske problemer med
etablering af sundhedsrum i de lande, der har ratificeret og
tiltrådt de samme konventioner som Danmark. Konventionerne i
sig selv forpligter således ikke stater til at straffe
stofmisbrugere for besiddelse af narkotika til eget brug. Gennem
årtier har det da også været det primære
mål for den danske narkotikakontrolindsats at ramme
bagmændene, dvs. de narkokriminelle ikke-brugere. Ligeledes
har det været vurderingen, at sundhedsrum, der har til
formål at give stofmisbrugere et mere værdigt liv med
færre komplikationer ved først og fremmest at yde
overlevelseshjælp og sikre de bedst mulige betingelser og
forudsætninger for social reintegration og rehabilitering,
ikke strider imod de internationale konventioner.
Konventionerne forhindrer således ikke, at man indretter
særlige steder, hvor narkotika kan indtages, så
længe dette ikke sker med et rekreativt sigte, som det
tidligere er set med »shooting galleries« eller
»opiumshuler«, og så længe det ikke drejer
sig om narkotika, der hører under psykotrope stoffer som
f.eks. LSD.
Den schweiziske stat fik i 1999 udarbejdet en grundig
undersøgelse af spørgsmålet, foretaget af Swiss
Institute of Comparative Law.
Her slås det fast, at de internationale konventioner
ikke omtaler sundhedsrum direkte, og at definitionen af
sundhedsrummene har afgørende betydning for deres status i
forhold til de internationale konventioner. Hvis sundhedsrum
således medvirker til rehabilitering og social reintegration
af stofmisbrugere og reducerer menneskelig lidelse, er der
ifølge Swiss Institute of Comparative Law intet i de
internationale konventioner, der forbyder, at man etablerer
dem.
En betingelse for dette er, at der ikke foregår salg i
sundhedsrum, men alene indtages stoffer, der alligevel ville
være blevet indtaget, og at der er lagt vægt på
den forebyggende og skadereducerende indsats. I flere lande,
herunder Norge, hvor det første sundhedsrum åbnede i
januar 2005, har man i øvrigt lagt afgørende
vægt på, at overlevelseshjælp til enhver tid
må gives forrang.
Dertil kommer, at praksisudvikling udgør et
væsentligt fortolkningsbidrag i folkeretten. Man må
formode, at etablering af mere end 70 fortsat fungerende offentligt
godkendte sundhedsrum over en så lang årrække vil
have nok så afgørende indflydelse på
fortolkningen af konventionsforpligtelserne.
Indretning af sundhedsrum
Indretningen af sundhedsrum vil kunne foregå i kommunalt
regi efter nogle nationale retningslinjer som beskrevet
nedenfor:
- For det
første er det ikke forslagsstillernes hensigt, at
sundhedsrum skal være et åbent tilbud til alle
mennesker, der blot ønsker at eksperimentere med narkotika.
De udenlandske erfaringer viser da også, at sundhedsrum slet
ikke opsøges af sådanne grupper. Sundhedsrum er
målrettet til særlig hårdt belastede
stofmisbrugere, der f.eks. har været igennem flere
behandlinger uden succes, og hvis aktuelle reelle alternativ er at
indtage deres stoffer på gaden eller andre steder, hvor det
er muligt.
- For det andet
forudsætter et offentligt sundhedsrum en midlertidig
registrering af brugerne (køn, alder, stofkarriere, medbragt
stof, henholdsvis sundhedsmæssig, social og
behandlingsmæssig status etc.), der skal bruges i
videnskabeligt øjemed som forudsætning for
evalueringen af forsøget.
- For det tredje
må personalet ikke direkte hjælpe med indtagelsen af
ulovlige narkotika.
Et forslag kan være at indrette sundhedsrum
således, at der først er et venteværelse, hvor
den midlertidige registrering af data i videnskabeligt
øjemed kan finde sted, og hvor der primært er
socialpædagogisk personale. Dertil kommer et rum, hvor de
narkotiske stoffer indtages, og hvor der er sundhedsfagligt
personale, der dels kan overvåge indtaget af narkotika og i
værste fald yde akut overlevelseshjælp, dels kan
undervise stofmisbrugeren i, hvordan narkotikaen indtages uden
skader og overførelse af smitte.
Det kan være en fordel, hvis sundhedsrummet etableres i
tilknytning til et interesseret og relevant værested eller
andet lavtærskeltilbud, hvor stofmisbrugerne også kan
blive tilbudt en samtale, en kop kaffe, et billigt måltid og
et bad. Derved kan værestedet eller lavtærskeltilbuddet
danne rammen om det omsorgsorienterede, socialpædagogiske
eller motiverende arbejde og bl.a. oplyse om behandlingsmuligheder
samt yde hjælp til stofmisbrugere, der ønsker
rådgivning om bolig, sociale tilbud eller andet. Dog skal man
være opmærksom på, at sundhedsrum
nødvendigvis må have meget lave tærskler. Jo
flere tilbud der er på et og samme sted, jo større
mulighed vil der som udgangspunkt også være for at
hjælpe adækvat. Samtidig kan der også være
en næsten proportionalt stigende tendens til et stigende
antal regler, man kan »forbryde« sig imod,
således at man direkte eller indirekte udelukkes fra
tilbuddene.
Personalet skal i øvrigt være uddannet, så
det øjeblikkelig kan tage hånd om særlig udsatte
stofmisbrugere, f.eks. gravide eller syge stofmisbrugere, og
hjælpe dem ved at henvise og tilbyde følgeskab til den
relevante hjælp.
Evaluering
Forsøget skal evalueres i forhold til
- tilfredsheden hos
brugerne af sundhedsrummet, de pårørende og borgerne i
nærområdet,
- evnen til at
nedbringe antallet af fatale og ikkefatale overdoser,
- muligheden for at
stabilisere eller forbedre sundhedstilstanden og det sociale
funktionsniveau og
- at motivere
brugerne til at søge relevante behandlingstilbud eller anden
offentlig hjælp, pleje og støtte.
Afrapportering sker løbende, gerne månedligt, til
de ansvarlige myndigheder.
Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for at udarbejde de
nærmere retningslinjer for etablering og evaluering, så
der opnås ensartede og sammenlignelige evalueringer i alle
forsøg og sker en opsamling af resultaterne med henblik
på vurdering af den samlede forsøgsordning i
Folketinget. Under udarbejdelsen af retningslinjerne bør
brugerorganisationer og opsøgende gadeplansmedarbejdere
inddrages.
Evaluering af forsøgsordningen skal forelægges
for Folketinget efter en 2-årig periode.
Økonomi
Forslaget sigter alene på at få etableret de
retlige rammer for sundhedsrum, ligesom det er sket f.eks. i det
norske storting og i det australske parlament. Forslaget
medfører derfor ingen økonomiske udgifter for staten
ud over den formentlig begrænsede udgift til
Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af de nærmere retningslinjer
for etablering, evaluering og opsamling af
forsøgsresultaterne.
Det bliver op til kommunerne selv at beslutte etablering og
finansiering af sundhedsrum efter de af Sundhedsstyrelsen udstukne
retningslinjer. Dette betyder formentlig, at der ikke umiddelbart
etableres sundhedsrum alle relevante steder i Danmark, men enkelte
forsøg vil også kunne bidrage med konkret erfaring og
videnskabelig dokumentation til brug for den fremtidige
tilrettelæggelse af en bredspektret og differentieret indsats
på narkotikaområdet. Der henvises bl.a. til det faktum,
at Københavns Kommune tilbage i 2003 afsatte 2 mio. kr.
på budgettet til at gennemføre et forsøg med
sundhedsrum. Behovet for sundhedsrum er der. Viljen til at etablere
dem er der. Forslaget her skal sikre mulighederne.
Beboerforeningen Dugnad Vesterbro har i samarbejde med
Københavns Kommune etableret Dugnad Sundhedsrum -
forsøg med sundheds- og socialfaglig rådgivning samt
en cafe, hvor stofmisbrugerne kan opholde sig og få et
måltid mad. Projektet er støttet af Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse, Københavns Kommune og Dugnad
Vesterbro. Med lovhjemmel for sundhedsrum vil dette projekt kunne
danne rammen om forsøgsprojektet i Københavns
Kommune, der over de næste 2-3 år vil vise, om
sundhedsrum med øget psykosocial indsats kan skabe
forandring hos stofmisbrugere.
Skriftlig fremsættelse
Sophie Hæstorp
Andersen (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den
skadereducerende og behandlingsmæssige indsats på
narkotikaområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 71).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.