Beslutningsforslag nr. 7 blev fremsat den 7. oktober 2010 og beslutningsforslag nr. 9 blev fremsat den 8. oktober 2010. Begge forslag var til 1. behandling den 20. november 2010. Beslutningsforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Udvalget har behandlet beslutningsforslagene i 3 møder.

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Andreas Dahms.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret henvendelsen.

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et flertal i udvalget (V, S, DF og KF) indstiller beslutningsforslagene til forkastelse.

Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at der efter Højesterets domme af 15. december 2009 skal foretages en samlet konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag om besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted, jf. våbenlovens § 4, stk. 1, med henblik på at vurdere, om en frihedsstraf i et førstegangstilfælde vil være urimelig i den pågældende situation. Dette flertal har samtidig noteret sig, at Rigsadvokaten, som beskrevet i justitsministerens svar på spørgsmål 1 til B 9 på baggrund af Højesterets domme ved Rigsadvokaten Informerer nr. 3/2010, har udstedt nye retningslinjer for anklage-myndighedens behandling af sådanne sager. Flertallet finder herefter ikke anledning til at ændre våbenlovens regler på området.

Et mindretal i udvalget (SF og Christian H. Hansen (UFG)) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslagene.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ser med beklagelse på den nugældende våbenlov, hvori der står, at en overtrædelse af forbuddet mod at bære kniv i det offentlige rum som altovervejende hovedregelskal udløse 7 dages fængsel i førstegangstilfælde. SF stemte imod loven på det pågældende tidspunkt, da vi frygtede, at det ville give anledning, til at tilfældige mennesker ville blive ramt af loven, idet knive er husholdning- og arbejdsredskaber, der medbringes på offentlige steder i hverdagen. Frygten blev til virkelighed, da pressen kunne berette om mange sager med personer, der kom i klemme og fik tildelt en fængselsstraf. Dette førte imidlertid til, at Højesteret fastlagde, at de undskyldelige tilfælde skulle udløse bødestraf. SF er dog ikke overbevist om, at vi ikke i fremtiden kan se uheldige sager med fængselsstraf, og vi finder det rigtigst, at det lades op til domstolene at udmåle straffen. Vores forslag er derfor, at ændre lovbemærkningerne om, at »der som altovervejende hovedregel skal gives en kort ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel i førstegangstilfælde« til, at »der kan idømmes en kort ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel i førstegangstilfælde«, men at den konkrete fastsættelse af straffen fortsat er op til en konkretafgørelse hos domstolene, således at domstolene har mulighed for det konkrete skøn i hver enkelt sag.

Et andet mindretal i udvalget (RV, EL og LA) indstiller beslutningsforslagene til vedtagelse uændret.

Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget vil gerne understrege, at uanset de to højesteretsdomme fra december 2009 om fortolkningen af den seneste stramning af våbenloven er der fortsat sket en utilstedelig opstramning af området. Lovbemærkningerne er ikke ændret, og den alt overvejende hovedregel er fortsat de 7 dages ubetinget fængsel for overtrædelse af bestemmelserne om at bære kniv. RV og EL mener, at loven derfor skyder med spredehagl for at ramme en lille del af befolkningen, der udøver farlig vold ved brug af kniv i det offentlige rum. Derfor er det ren og skær sund fornuft at føre retstilstanden tilbage til loven fra 2004, da stramningen efter det oplyste ikke har haft den nødvendige effekt, men har dømt danskere til fængselsstraf, der oprindelig blot skulle bruge kniven til at skære frugt på en skovtur med familien. Dette viser den seneste dom fra Østre Landsret, hvor den dømte fik en bøde på 3.000 kr. Man kan spørge sig selv, om det er det, politiet og domstolene skal bruge deres ressourcer på eller de skal koncentrere sig om de alvorlige sager og lade familiefædre på skovture i fred.

Derudover kan man endvidere diskutere konsekvenserne af at fastsætte en minimumsstraf af den karakter i lovbemærkninger, for sagerne viser med al tydelighed, at selve systemet holder op med at tænke, når domstolene i første omgang giver 7 dages ubetinget fængsel i f.eks. ovennævnte sag. Den automatisering af brugen af fængselsstraf i sig selv underminerer folks tro på retssikkerhed og retsstaten, og den sunde fornuft sættes over styr.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.