Fremsat den 25. november 2009 af
Marianne Jelved (RV), Margrethe Vestager (RV)
og Morten Østergaard (RV).
Forslag til folketingsbeslutning
om at styrke asylansøgeres
retssikkerhed
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingssamling at igangsætte et
lovforberedende arbejde, som skal munde ud i lovforslag, der
indfører et nyt asylklagesystem, der øger
retssikkerheden og sikrer asylansøgere ret til at få
prøvet deres sag ved domstolene.
Bemærkninger til forslaget
1. Beslutningsforslagets formål og baggrund
Det fremgår af grundlovens § 63, stk. 1, at
domstolene er berettigede til at påkende ethvert
spørgsmål om øvrighedsmyndighedens
grænser. Det betyder, at en borger, der er utilfreds med en
forvaltningsafgørelse, kan få sin sag prøvet
ved domstolene.
I udlændingeloven er der imidlertid indsat en
endelighedsbestemmelse (§ 56, stk. 8), der betyder, at
Flygtningenævnet træffer den endelige afgørelse
i asylsager. I modsætning til alle andre
forvaltningsafgørelser kan afslag på
asylansøgninger derfor ikke indklages for en
domstol. Asylansøgere er ligeledes afskåret fra
at klage over sagsbehandlingen i Flygtningenævnet til
Folketingets Ombudsmand (jf. udlændingelovens § 58
a).
På den baggrund er Danmark i 2006 blevet stærkt
kritiseret af FN, der finder, at asylansøgere bør
have ret til at få deres sag prøvet ved
domstolene. På linje med FN mener forslagsstillerne, at
Flygtningenævnets konstruktion truer asylansøgernes
retssikkerhed, fordi nævnets afgørelser er endelige.
Det er der tre grunde til:
For det første har Flygtningenævnet alvorlige
habilitetsproblemer. Nævnet har tre medlemmer: en dommer
(udpeget af Domstolsstyrelsen), en advokat (udpeget af
Advokatrådet) og en medarbejder fra Integrationsministeriet
(udpeget af integrationsministeren). Det betyder, at ministeren og
ministeriet, der afgør sagerne i første instans,
også har meget stor indflydelse på den endelige
afgørelse. Samtidig er medarbejderne i
Flygtningenævnets sekretariat, der bl.a. skal sikre, at
nævnets medlemmer er bekendt med retspraksis ved
Menneskerettighedsdomstolen, direkte ansat i ministeriets
departement, hvilket ville svare til, at domstolene kun skulle
lægge anklagerens fortolkning af lovgivning og retspraksis
til grund for deres afgørelser.
For det andet mangler offentligheden kontrol med
afgørelserne i Flygtningenævnet. Møderne er
lukkede, der er ikke åbenhed i sagsbehandlingen, og
Ombudsmanden og domstolene er udelukket fra at kontrollere
nævnets praksis. Set i lyset af det massive politiske pres,
Flygtningenævnets medlemmer til enhver tid arbejder under, er
den manglende offentlighed undergravende for tilliden til
nævnets afgørelser.
Endelig indeholder Flygtningenævnets sagsbehandling for
det tredje ikke samme retsgarantier som domstolene.
Flygtningenævnet giver nemlig kun i meget begrænset
omfang adgang til at føre bevis ved at afhøre vidner,
og der eksisterer ikke samme appelmulighed som ved domstolene, hvor
landsretten kan genoptage sagen med helt ny
bevisførelse.
På trods af asylsagernes alvorlige karakter og
afgørelsens enorme konsekvenser for den enkelte er de
almindelige retsgarantier således sat ud af spil for
asylansøgerne. For at styrke retssikkerheden i asylsager
foreslår forslagsstillerne derfor, at der igangsættes
et lovforberende arbejde, der skal munde ud i et nyt
asylklagesystem, og at asylsager kan prøves ved
domstolene.
Formålet er at skabe øget retssikkerhed og
gennemsigtighed i asylsagsbehandlingen, men betingelserne for at
opnå asyl ændres ikke. Det er ikke hensigten, at
forslaget skal medføre lange sagsbehandlingstider. Derfor
skal hensynet til effektiv sagsbehandling indtænkes i det
lovforberedende arbejde.
2. Et nyt asylklagesystem
Det nye asylklagesystem kan tage udgangspunkt i den svenske
model, hvor klager over udlændingesager fra Migrationsverket
efter en indledende klagesag kan indbringes for Migrationsdomstolen
og i særlige tilfælde Migrationsoverdomstolen.
2.1. Behandling af asylsager og klager
Forslagsstillerne mener fortsat, at Udlændingeservice
skal behandle asylsagerne i første instans, ligesom der
fortsat bør eksistere en administrativ klageadgang. Det
bør dog overvejes, om adgangen til domstolsprøvelse
overflødiggør Flygtningenævnet.
Formålet med den administrative klageadgang skal
være at sikre, at der hurtigt kan samles op på sager,
som måtte være afgjort forkert på grund af
manglende oplysninger, forkert sagsbehandling eller nye oplysninger
i sagen.
2.2. Domstolene
Hvis Udlændingeservices afslag bliver opretholdt, skal
sagen kunne prøves ved en domstol. For at sikre at dommerne
har den nødvendige faglige ekspertise, kan det være
nødvendigt at oprette egentlige asyldomstole i tilknytning
til to af byretterne. Dommerne ved sådanne asyldomstole skal
være specialuddannede, og af sikkerhedshensyn kan der gives
tilladelse til, at dele af bevisførelsen efter en konkret
vurdering hemmeligholdes. Men der lægges i øvrigt op
til, at sagerne behandles som civile søgsmål.
Forslagsstillerne lægger op til, at asylsager skal kunne
prøves ved den almindelige landsret efter samme regler som
øvrige civile sager.
3. Finansiering
Udgiften og finansieringen vil afhænge af den endelige
konstruktion.
Skriftlig fremsættelse
Marianne Jelved
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
styrke asylansøgeres retssikkerhed.
(Beslutningsforslag nr. B 62).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.