Fremsat den 3. december 2009 af
Karina Lorentzen Denhardt (SF),
Anne Baastrup (SF),
Meta Fuglsang (SF), Ole Sohn (SF) og Lone
Dybkjær (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om at lade dømte med længere
frihedsstraffe afsone den sidste del af straffen med elektronisk
fodlænke (alternativ afsoningsform)
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag,
som muliggør brugen af fodlænke i forbindelse med
udslusning af dømte kriminelle indtil 6 måneder
før almindelig, planlagt løsladelse.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslagets formål
Forslagsstillerne ønsker, der gives mulighed for, at
kriminelle efter en konkret egnethedsvurdering skal kunne afsone
den sidste tid af en længere frihedsstraf med elektronisk
fodlænke. Formålet er at lette overgangen fra
fængsel til frihed. Ved at anvende fodlænkeordningen er
det muligt at stille krav til den dømtes aktiviteter i
udslusningsfasen. Tanken er, at hvis den dømte går i
gang med en uddannelse eller starter på et arbejde, mindskes
risikoen for tilbagefald til kriminalitet.
Gældende regler
I dag kan den elektroniske fodlænke anvendes i
forbindelse med dømte, som afsoner domme af højst 3
måneders ubetinget frihedsstraf. Ordningen er blevet udvidet,
sådan at den nu omfatter alle personer uanset alder og
forseelsens karakter.
Målgruppe
Det foreslås, at der gennemføres en udvidelse af
fodlænkeordningen, med henblik på at dømte, der
afsoner længere frihedsstraffe, kan afsone den sidste del af
straffen med elektronisk fodlænke. Forslagsstillerne
ønsker, der i forbindelse med udslusningen gives den
kriminelle mulighed for at afsone op til 6 måneder med
elektronisk fodlænke som i Sverige. Justitsministeren bedes i
forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget komme med et
oplæg til, hvilke typer af domme der kan omfattes af
ordningen, og ligeledes hvor mange måneder der kan udsluses
i, hvorunder der tages hensyn til forskning om de mulige psykiske
skadevirkninger af ordningen. Fodlænke bør ikke
være et alternativ til udslusning på pension, hvis
dette anses som værende den bedste løsning for den
pågældende afsoner.
En udvidelse af fodlænkeordningen skal ikke stå i
vejen for almindelig prøveløsladelse. Det er en
forudsætning, at forslaget ikke kommer til at virke som en
skærpelse af kontrollen med prøveløsladte, men
som en alternativ afsoningsform i en periode, hvor den dømte
ellers ville være fængslet. Dog kan forslaget
også tænkes at omfatte folk, der ligger på kanten
af en mulig prøveløsladelse, og som man under
almindelige omstændigheder ikke ville
prøveløslade. I forhold til den gruppe kunne en
fodlænke udgøre den kontrolforanstaltning, som
betyder, at man alligevel finder det tilrådeligt at
forsøge sig med en prøveløsladelse.
Ordningens udformning
Ordningen iværksættes på baggrund af
ansøgning fra den dømte.
Ligesom i den eksisterende fodlænkeordning vil det
være Kriminalforsorgen, som inden for fastsatte rammer skal
vurdere, om den enkelte dømte er egnet til at afsone den
sidste del af sin straf i hjemmet. Der skal foretages en
egnethedsvurdering, som tager hensyn til, om der er passende
boligforhold, om afsoneren kan opnå beskæftigelse i
form af arbejde, uddannelse eller aktiveringstilbud, og om personen
gennem sin afsoning har vist sig egnet til at afsone med
fodlænke.
Forslagets virkning
Af lovforslag nr. L 86 (lov nr. 304 af 19. april 2006 om
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.), som giver unge
indtil 25 år mulighed for at afsone kortere, ubetingede
fængselsstraffe med fodlænke, fremgår det:
»Herved sikres det i højere grad, at den tilknytning
til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, som den unge
lovovertræder måtte have, kan bevares under
strafafsoningen«. Videre nævnes det: »Dette vil
forbedre den pågældendes muligheder for på
længere sigt at opnå en varig tilknytning til
arbejdsmarkedet, og det vil generelt kunne medvirke til at mindske
risikoen for recidiv«, jf. L 86, punkt 2.2.1.1. i
bemærkningerne, (folketingsåret 2005-06), jf. endvidere
»Evaluering af fodlænkeordningen: Samarbejdet mellem
myndighederne« side 5, Justitsministeriets Forskningsenhed,
december 2007.
I forlængelse heraf finder forslagsstillerne, at en
udvidelse af ordningen til at omfatte udslusning af dømte,
som afsoner længere fængselsdomme, ligeledes vil have
en positiv effekt på den dømtes tilknytning til
arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet på både kort
og lang sigt og vil have en positiv effekt på
recidivrisikoen.
Udenlandske erfaringer
Erfaringer fra Sverige viser, at der blandt spiritusbilister
er en markant lavere recidivrisiko blandt dem, som afsoner med
fodlænke, sammenlignet med dem, som afsoner i fængsel.
Omkostningerne til fodlænkeordningen er desuden mindre,
ligesom der er færre samfundsøkonomiske tab i forhold
til tabt arbejdsfortjeneste m.v.
Den svenske ordning og de positive erfaringer derfra har tjent
som inspiration til den danske lovgivning. Derfor er det også
væsentligt at bemærke, at man i 2004 i Sverige udvidede
ordningen til at omfatte personer med mindst 2 års
fængselsstraf, som kan afsone de sidste 6 måneder med
fodlænke.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Denhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
lade dømte med længere frihedsstraffe afsone den
sidste del af straffen med elektronisk fodlænke (alternativ
afsoningsform).
(Beslutningsforslag nr. B 57).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.