Fremsat den 10. november 2009 af
Kamal Qureshi (SF),
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en styrket indsats over for forbrydelser
motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v.
(hadforbrydelser)
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
indeværende folketingsår at sikre, at politiet
indskærpes pligten til at undersøge motivet i
forbindelse med potentielle hadforbrydelser, at fremsætte
forslag til ændring af straffelovens § 81, stk. 6, at
oprette en ny task force under rigspolitiet, som vil rådgive
i forbindelse med hadforbrydelser, at tilse, at der
iværksættes en ordentlig registrering af
hadforbrydelser i Danmark, og at styrke indsatsen på
offersiden gennem anvendelse af konfliktråd og en forbedret
vejledning.
Bemærkninger til forslaget
Formål
Forbrydelser, som er motiveret med udgangspunkt i offerets
køn, seksualitet, religion, etnicitet, alder eller handicap
m.v. er særlig grove forbrydelser. Beslutningsforslaget
betegner pågældende forbrydelser som hadforbrydelser.
Hadforbrydelser er ikke blot et angreb på en bestemt person,
men et angreb på en bestemt livsførelse eller en
bestemt gruppe af menneskers ret til at indgå i samfundet.
Hadforbrydelser er desuden kendetegnet ved, at det er
vilkårlige personer, der med udgangspunkt i f.eks. seksuel
orientering eller etnicitet er i risiko for at blive ramt.
Der findes ingen fyldestgørende oversigter over
omfanget af hadforbrydelser i Danmark. Der er dog forskellige
undersøgelser og rapporteringer fra relevante
organisationer, som viser, at minoritetsgrupperinger er
særlig udsatte, når det kommer til risikoen for at
blive udsat for vold, trusler eller andre forbrydelser.
I statistikkerne over domsfældelser figurer
hadforbrydelser yderst sjældent. Forklaringen er dels, at der
er mange forbrydelser, som ikke anmeldes, dels at de kun
sjældent behandles som hadforbrydelser. Da der således
er et stort gab mellem den faktiske kriminalitet og antallet af
domsafsigelser, mener forslagsstillerne, der er behov for en
generel opprioritering af indsatsen imod hadforbrydelser.
Hadforbrydelser i Danmark
I juni 2009 er CASA udkommet med en rapport, som viser, at
homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede (LGBT), er
særlig udsat for vold og trusler. Ifølge en
undersøgelse har 12 pct. fra LGBT-gruppen været udsat
for vold eller trusler inden for de seneste 12 måneder, imens
tallet er 7 pct. blandt heteroseksuelle, jf. »Lige og ulige?
Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes
levevilkår« kapitel 11, CASA, juni 2009.
Transkønnede er mest udsatte. Der er ikke tal for, i hvilke
situationer vold og trusler opstår, eller hvem som er
gerningsmændene. En EU-undersøgelse indikerer dog, at
hvor der er tale om hadforbrydelser på baggrund af seksuel
orientering, er det som oftest grupper med etnisk
majoritets-baggrund, som står bag forbrydelsen, jf.
»The social situation concerning homophobia and
discrimination on grounds of sexual orientation in Denmark«
side 6, Danish Institute for Human Rights, marts 2009.
Undersøgelser indikerer desuden, at de personer fra
LGBT-gruppen, som er relativt udadvendte og åbne omkring
deres seksualitet eller køn er mere udsatte end LGBT-gruppen
generelt. Dette kan tyde på en intolerance i f.eks.
nattelivet, jf. »Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og
transkønnedes levevilkår« kapitel 11, CASA, juni
2009.
En EU-undersøgelse, som netop har undersøgt
forholdene for immigranter og etniske minoritetsgrupperinger i de
europæiske lande, understreger, at hadforbrydelser er et
reelt problem i Danmark. I Danmark har man fokuseret på to
grupper: somaliere og tyrkere. Her rapporterer 31 pct. af de
adspurgte herboende somaliere, at de inden for de seneste 12
måneder er blevet udsat for en racistisk motiveret
forbrydelse. Forbrydelse dækker her over berigelses- og
voldsforbrydelse og grov chikane.
Den europæiske undersøgelse inkluderer lande som
Rumænien og Rusland, der normalt betragtes som lande med
forholdsvis store problemer med diskrimination af etniske
mindretal. Alligevel er somaliere i Danmark den gruppe i
undersøgelsen, som er den tredje mest udsatte i forhold til
racistisk motiverede forbrydelser, jf. »EU-MIDIS at a glance,
Introduction to the FRA's EU-wide discrimintion survey« side
10-11, European Union Agency for Fundamental Rights.
Langt de fleste hadforbrydelser anmeldes ikke til politiet.
Det er der flere årsager til. Men det er slående, at 80
pct. af de herboende somaliere ikke kender til en organisation,
hvor man kan henvende sig for at få råd og vejledning i
tilfælde af diskrimination. I Sverige har man et
landsdækkende netværk af centre, hvor man kan henvende
sig vedrørende diskrimination, hvorfor det tilsvarende tal
er nede på 59 pct., jf. »EU-MIDIS at a glance,
Introduction to the FRA's EU-wide discrimintion survey« side
7, European Union Agency for Fundamental Rights.
Med direkte henvisning til Danmark, hvor somaliere er
særlig udsat for hadforbrydelser, og hvor der samtidig er en
lav grad af rapportering, konkluderer EU-undersøgelsen, at
der er behov for yderligere tiltag, jf. »Data in Focus
Report-Muslims« side 12, European Union Agency for
Fundamental Rights.
Eksisterende lovgivning og domsfældelser
Straffelovens § 81, nr. 6, angiver det som en
skærpende omstændighed, hvis »gerningen har
baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering
eller lignende«. Der bliver imidlertid ført meget
få sager med udgangspunkt i nævnte bestemmelse. I alt
er der registreret ti sager i løbet af 2007, jf.
»Redegørelse om anvendelse af straffelovens § 81,
nr. 6, og nr. 7, samt sager om overtrædelse af lov om forbud
mod forskelsbehandling på grund af race m.v.«,
Rigsadvokaten april 2008.
Som ovenstående antyder, er det meget lille antal sager
langtfra dækkende for det antal af hadforbrydelser, der
begås i Danmark. Ifølge Rigsadvokaten er der flere
årsager til, at der ikke er flere domsafsigelser, der
henviser til § 81, stk. 6., herunder at det retsligt set ikke
er muligt at føre bevis for gerningsmandens motiv, eller at
motivet for forbrydelsen ikke har spillet en rolle i retssagen.
Hertil kommer den manglende indrapportering til politi og
organisationer.
Forslagsstillerne noterer sig, at politiets nye
sagsbehandlingssystem, der er under udarbejdelse, vil give mulighed
for, at politiet og anklager ved enhver anmeldelse kan krydse af,
hvorvidt der muligvis er tale om en hadforbrydelse, jf. REU - alm.
del svar på spørgsmål 663 (2008-09). Det er et
positivt skridt, som dog kun kan forventes at få en reel
effekt, hvor det følges op med uddannelse og etableringen af
procedurer til systematisk behandling af de sager, hvor offeret,
gerningsmanden eller vidner indikerer, at der er tale om en
hadforbrydelse.
En styrket indsats imod hadforbrydelser
Forslagsstillerne mener, der skal slås hårdt ned
på forbrydelser, som er motiveret af offerets etniske
oprindelse, tro, seksuelle orientering el.lign. Forslagsstillerne
finder det aldeles utilfredsstillende, at de muligheder, der
allerede foreligger i lovgivningen, ikke anvendes i
tilstrækkeligt omfang. Den nuværende situation er
udtryk for en ringe retssikkerhed for de personer, der
udsættes for hadforbrydelser.
Forslagsstillerne vil på den baggrund komme med
følgende forslag:
Bedre anvendelse af straffelovens paragraf § 81, nr.
6
§ 81, nr. 6, anvendes i dag ikke i et omfang, som
tilnærmelsesvist afspejler antallet af begåede
hadforbrydelser. Det vil sige, at der et ukendt antal
voldsmænd, som ikke får den straf de fortjener, men
slipper for billigt.
Derfor vil forslagsstillerne foreslå
følgende:
1)
Justitsministeren pålægges at indskærpe politiets
pligt til at undersøge motivet i forbindelse med potentielle
hadforbrydelser. I tilfælde hvor offeret, gerningsmanden
eller vidner indikerer, at der er tale om en hadforbrydelse, skal
motivet for forbrydelsen undersøges nærmere.
Justitsministeren bedes tilse, at der iværksættes en
landsdækkende handlingsplan for at øge politiets
opmærksomhed på og kompetencer til at håndtere
hadforbrydelser. Handlingsplanen skal indeholde tiltag, som sikrer,
at der indsamles den nødvendige dokumentation for at
føre en sag i henhold til straffelovens § 81, nr.
6.
2) Der oprettes en
task force under rigspolitiet, som orienteres og om
nødvendigt inddrages i alle tilfælde, hvor der
vurderes at kunne være tale om en hadforbrydelse, og/eller
hvor ofret eller nærtstående vidner mener, der er tale
om en hadforbrydelse. Taskforcen rummer specialiseret personale og
yder rådgivning til politiet og anklagemyndigheden i forhold
til at efterforske og rejse sager i forbindelse med
hadforbrydelser. Den egentlige efterforskning m.m. foretages ude i
politikredsene.
Bedre registrering
I dag er registreringen og følgelig vores viden om
omfanget og karakteren af hadforbrydelser utilstrækkelig. Med
henblik på at fremme en fokuseret indsats ønsker
forslagsstillerne en forbedret registrering.
Derfor opfordrer forslagsstillerne til følgende:
1) Der oprettes et
permanent register, som registrerer hadforbrydelser, der er
ført til doms. Oplysninger om sager, der ikke er ført
til doms, registreres ligeledes, men uden at der kan foretages en
kobling til sigtede. Registerets formål er at få et
tydeligere billede af omfanget og karakteren af de hadforbrydelser,
som begås. Politikredsene har ansvaret for at indberette
sager. Registeret skal ligge hos den foreslåede task force
under rigspolitiet.
2) Relevante
organisationer såsom Landsforeningen for Bøsser og
Lesbiske, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Institut for Menneskerettigheder m.v. skal
understøttes i deres arbejde for at dokumentere omfanget af
hadforbrydelser i Danmark. Justitsministeren pålægges
at tilse, at der gives midler til driften af et fælles
registreringssystem, der tager udgangspunkt i ofrene og deres
oplevede kriminalitet. Det skal ikke være muligt at
registrere påståede gerningsmænd ved navn eller
andre oplysninger, som kan anvendes til at identificere de
pågældende.
Straffelovsændring
Forslagsstillerne finder, at der er behov for en
tilføjelse til straffeloven i forhold til hadforbrydelser.
Forslagsstillerne ønsker med dette beslutningsforslag at
pålægge ministeren, at fremsætte et lovforslag om
ændring af straffelovens § 81 nr. 6.
I § 81, nr. 6, tilføjes, at hvor gerningen har
baggrund i køn, alder eller handicap, er det en
skærpende omstændighed på linje med tro, seksuel
orientering, etnicitet m.v. Handicappede repræsenterer en
generelt udsat gruppe i vores samfund, og med lovændringen
styrkes deres retsstilling. »Køn« medtages
særlig med henblik på transkønnede og skal
således ikke anvendes i bred forstand til at dække
diverse forbrydelser som f.eks. udføres af mænd imod
kvinder.
Offerhensyn
Forslagsstillerne ønsker at styrke ofrenes retsstilling
og mulighed for at bearbejde den forbrydelse, som de har
været offer for. At blive udsat for en hadforbrydelse er ikke
blot et angreb på ens person, men på ens
livsførelse og eksistens. Dertil kommer, at den
tilfældighed, hvormed man bliver udsat for forbrydelsen, kan
avle en stor frygt og usikkerhed
Forslagsstillerne ønsker følgende:
1) I det omfang
offer og gerningsmand indvilger heri, gives der mulighed for, at
sagerne som supplement til den almindelige rettergang henvises til
konfliktråd. Erfaringerne fra andre lande viser, at
muligheden for at konfrontere gerningsmanden og høre om
dennes motiv til f.eks. et overfald kan være et vigtigt led i
offerets bearbejdning. I tillæg hertil er der indikationer
på, at konfliktråd kan mindske gentagen
kriminalitet.
2) Regeringen
pålægges at undersøge en model for, hvordan man
kan styrke rådgivningen og vejledningen af personer, som
udsættes for hadforbrydelser og diskrimination.
Forslagsstillerne opfordrer til, at man indtænker
organisationer som LBL, DRC m.v. Formålet er at sikre en
højere grad af indrapportering af hadforbrydelser.
Oplysningsindsats
Hadforbrydelser udspringer af manglende tolerance og er
således rodfæstet i gerningsmandens holdninger til
bestemte grupper i samfundet.
Forslagsstillerne ønsker, at der udarbejdes materiale
til, at man i folkeskolen diskuterer opfattelser af køn,
seksualitet, etnicitet ud fra et diskriminations- og
ligestillingsperspektiv.
Skriftlig fremsættelse
Kamal Qureshi
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets
seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser).
(Beslutningsforslag nr. B 50).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.