Fremsat den 5. november 2009 af
Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL),
Pia Olsen Dyhr (SF), Ole Sohn (SF),
Bente Dahl (RV),
Johs. Poulsen (RV) og Margrethe Vestager (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod ftalaterne DEHP, DBP og BBP
Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at
der i EU indføres et totalt stop for brug og salg af
produkter beregnet til børn, der indeholder DEHP
(di(2-ætylhexyl)ftalat), DBP (dibutylftalat) og BBP
(butylbenzylftalat), og at der indføres særregler i
Danmark for at sikre et nationalt forbud, indtil de skærpede
regler er indført i EU. Folketinget pålægger i
den forbindelse regeringen at tage kontakt med de enkelte
medlemslande og Europa-Kommissionen med henblik på et forbud
i flest mulige lande og med henblik på at få
Europa-Kommissionen til at fremlægge forslag om forbud
på EU-niveau.
Bemærkninger til forslaget
Ftalater er en betegnelse for farveløse,
vandopløselige og højtkogende væsker, der
bruges som blødgørere i plast, farve, lak og
kosmetikprodukter. Ftalaterne DEHP, DBP og BBP er på EU's
prioriteringsliste over stoffer, der skal undersøges
yderligere for hormonforstyrrende effekter. Disse stoffer har
østrogenlignende virkninger på dyr og mennesker, og
der er mistanke om, at de kan medføre fosterskader,
misdannede kønsorganer og skader på
forplantningsevnen.
På grund af DEHP's, DBP's og BBP's farlighed har
ftalaterne siden 2006 været forbudt i legetøj til
børn under 14 år. Men på trods af dette forbud
udsættes børn stadig for disse stoffer i deres
hverdag. DEHP, DBP og BBP bruges nemlig fortsat i en lang
række forbrugerprodukter, heriblandt en lang række
produkter til børn. Eksempler herpå er skolesager som
viskelæder, penalhuse og skoletasker samt tekstiltryk
på børnetøj, voksduge og andre produkter, der
ikke kan betegnes som legetøj, men som enten
markedsføres til børn, eller som børn kommer i
hyppig kontakt med.
Informationscenter for Miljø & Sundhed testede i
foråret 2009 ni produkter til børn
. Der blev fundet høje
koncentrationer af ftalater i otte af de ni produkter: en voksdug,
en dækkeserviet, en sækkestol, en babyjakke af
kunstlæder, et badeforhæng, en navnerefleks, en
bagsædebeskytter og et penalhus. Af de otte produkter med
ftalater indeholdt de seks DEHP, der anses for at være det
mest problematiske ftalat.
Miljøstyrelsen gennemførte i perioden fra juli
2008 til september 2009 en undersøgelse af 2-åriges
udsættelse for kemiske stoffer via kontakt med
forbrugerprodukter. Undersøgelsen konkluderede bl.a., at de
2-åriges eksponering for DBP og DEHP som enkeltstoffer
overstiger det niveau, hvor der er en risiko for hormonforstyrrende
effekter. Dette understreger nødvendigheden af, at der
sættes ind for at reducere eksponering for DEHP og DBP i
særdeleshed såvel som den samlede eksponering for
ftalater og hormonforstyrrende stoffer generelt.
Der findes allerede gode og ufarlige erstatninger for
ftalater. Bl.a. har den danske virksomhed Danisco udviklet en
vegetabilsk baseret erstatning for ftalater, som har de samme
blødgørende egenskaber, men uden risiko for
hormonforstyrrende effekter. Når de farlige ftalater fortsat
anvendes, skyldes det, at de er billigere end de ufarlige
alternativer.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod ftalaterne DEHP, DBP og BBP.
(Beslutningsforslag nr. B 47).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Officielle noter
»Test af ftalater i
børneprodukter«, 21/6-2009, www.miljoeogsundhed.dk