Betænkning afgivet af Det
Energipolitiske Udvalg den 26. november 2009
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. november 2009 og var
til 1. behandling den 6. november 2009. Beslutningsforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske
Udvalg.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til folketingsbeslutning har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og klima- og
energiministeren sendte den 20. august 2009 dette udkast til
udvalget, jf. folketingsåret 2008-09, EPU alm. del - bilag
374. Den 5. november 2009 sendte klima- og energiministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse
uændret.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget glæder sig
over, at der nu kommer et internationalt agentur for vedvarende
energi (IRENA). Agenturet har en vigtig opgave i at få samlet
viden og information om vedvarende energi samt gjort dette
tilgængeligt for medlemslandene. IRENA skal sørge for,
at offentligheden får kendskab til fordelene ved vedvarende
energi. Det skal foretage specifik policyrådgivning til
medlemslandene om, hvordan man med national lovgivning, regulering,
finansiering og strategier kan øge andelen af vedvarende
energi. Det skal støtte forskningsprojekter og være
med til at fremme teknologioverførsel og investeringer i
vedvarende energi. Dette er vigtige opgaver, som danske
virksomheder og rådgivere har stor erfaring med, og derfor er
S, SF, R og EL interesserede i, hvordan Danmark forsat kan
øve indflydelse på IRENA's arbejde og bidrage med
dansk knowhow og erfaring. S, SF, R og EL mener derfor, at Danmark
bør arbejde på følgende tre opgaver for
IRENA:
1) IRENA bør
beskæftige sig med systemintegration af vindkraft. Faktum er,
at vind bliver den helt store spiller på mellemlang sigt,
hvis vi skal have store mængder vedvarende energi ind i vores
energisystemer. Det er et af de områder, hvor Det
Internationale Energiagentur (IEA) ikke har været god nok, og
her har IRENA mulighed for at få en god profil. S, SF, R og
EL mener, at Danmark skal tage en førerrolle på dette
område og tilbyde vores viden til et vindintegrationsprojekt
i IRENA-regi.
2) Det bør
være IRENA, der udarbejder nogle ambitiøse globale
VE-scenarier for, hvordan verden i 2050 kan være
fuldstændig fri for fossile brændsler.
3) IRENA bør
gå ind i diskussionen om, hvor meget biomasse vi kan bruge
til energiformål, så det ikke går ud over skove
og kulstofindhold i jorden. IRENA skal altså tænke
bæredygtigt, hvad angår biomasse og
biobrændstoffer, og det vil være et godt sted for IRENA
at samle viden og gøre sig til en autoritet på
området. Med de begrænsede mængder biomasse, vi
har på globalt plan, og med den store kamp om jorden, som vi
oplever, er det nødvendigt at få tænkt tingene
grundigt igennem på dette område.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Eyvind Vesselbo V
Jens Kirk V fmd.
Lars Christian Lilleholt V
Christian Pihl Lorentzen V Henrik Høegh V
Ellen Trane Nørby V Per Dalgaard DF
Tina Petersen DF Per Ørum Jørgensen KF
Mette Gjerskov S Ole Vagn Christensen S
Kim Mortensen S Ole Hækkerup S
Anne Grete Holmsgaard SF Ida Auken SF
Margrethe Vestager RV nfmd.
Per Clausen EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 25 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 1 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende B 34
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra klima- og energiministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget |
3 | 1. udkast til betænkning |
4 | 2. udkast til betænkning |