Fremsat den 5. november 2009 af
Leif Lahn Jensen (S),
Christine Antorini (S),
Kirsten Brosbøl (S), Carsten Hansen (S),
Bjarne Laustsen (S),
Kim Mortensen (S) og Julie Skovsby (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrkelse af elevernes kreative og skabende
kompetencer i folkeskolen
Folketinget opfordrer regeringen til at styrke børns og
unges kreative og skabende kompetencer i folkeskolen ved:
- At
iværksætte en forsøgsordning over 3 år,
hvor ti folkeskoler i landet får frit lejde og økonomi
til at gennemføre en række af anbefalingerne fra
rådgivningsgruppen om styrkelse af de praktisk-musiske fag i
folkeskolen. Forsøgsordningen skal evalueres, med henblik
på at forsøgenes positive resultater
efterfølgende gennemføres landsdækkende.
- At etablere et
nationalt videncenter for kreative og skabende kompetencer, der
skal indsamle forskningsresultater og anden dokumentation på
området, udvikle undervisningsforløb og varetage
forsknings- og udviklingsopgaver også i forhold til
efteruddannelse af undervisere.
Bemærkninger til forslaget
Der er behov for at styrke børns og unges kreative og
skabende kompetencer i folkeskolen. Det indebærer en
styrkelse af de praktisk-musiske fag. Disse fag vil bidrage til at
understøtte Danmarks position som et land, hvor kreativitet
og selvstændighed er i højsædet.
Derfor foreslås en ambitiøs satsning på de
praktisk-musiske fag, så både håndværksfag
og musik/billedkunst reelt styrkes i folkeskolen.
Derfor foreslås det, at der iværksættes en
forsøgsordning over 3 år, hvor ti folkeskoler
får frit lejde og økonomi til at styrke de praktiske
og kreative fag. Forsøgsordningen skal evalueres, med
henblik på at forsøgenes positive resultater
efterfølgende kan implementeres landsdækkende.
I forsøgene kan bl.a. indgå følgende
elementer:
- Musik,
billedkunst, håndværk og design (nyt fag, der skal
erstatte sløjd og hjemkundskab) frem til 6. klasse.
- Obligatorisk valg
af enten musik og billedkunst eller håndværk og design
fra 7.-9. klasse.
- Musik,
billedkunst, håndværk og design testes som
prøvefag.
- Skolerne skal i
højere grad udnytte muligheden for at ansætte personer
med særlige kvalifikationer i musik og billedkunst - f.eks.
konservatorieuddannede eller akademiuddannede billedkunstnere.
- Øget
inddragelse af håndværksuddannede i de praktiske
fag.
- Styrket
samarbejde mellem kunstnere, kulturinstitutioner og skoler.
Samtidig foreslås det at etablere et videncenter, der
kan understøtte eksisterende undervisningsforløb,
udvikle ny viden og gennemføre efteruddannelse af
undervisere.
Regeringen har med undervisningsministeren i spidsen
stået bag flere rapporter om styrkelse af de praktisk-musiske
fag. Men regeringen har stort set ikke sat et eneste initiativ i
gang fra det omfattende forarbejde, der er blevet
gennemført. Senest satte undervisningsministeren et
forsøgsprogram i gang uden at sætte penge af til
forsøgene. For eksempel opfordrede ministeren til
forsøg med at sprede de eksisterende få timer i musik,
billedkunst, sløjd og håndarbejde ud over alle ni
skoleår, hvor de i dag afsluttes i 5. eller 6. klasse. Men
med en sådan indsats får man ingen styrkelse af fagene,
men tværtimod endnu færre timer hvert år og ikke
et fagligt løft. Resultatet var da også, at stort set
ingen skoler har søgt midler fra denne forsøgspulje,
og kun tre skoler har søgt om muligheden for at
udtrække fagene over samtlige år, jf. UDU 2009-10 alm.
del - svar på spørgsmål 31. Ministeren vil nu
opfordre skolerne til at søge en gang til.
Socialdemokratiet ønsker med dette beslutningsforslag
en langt mere seriøs tilgang til et forsøgsprogram.
Samtidig tager Socialdemokratiet afsæt i de anbefalinger, som
regeringens egne rådgivende udvalg fremlagde.
Forskningen har vist, at indlæringsresultaterne er
positive for børn og unge, der har modtaget
»kunstrig« undervisning. Det påviser professor
Anne Bamford i sit forskningsprojekt »The Wow Factor«
(2006). Projektet er en gennemgang af konkrete erfaringer fra 23
lande og konstaterer, at en »kunstrig« undervisning har
stor betydning for, hvordan skole, lærer og elev udvikler
sig.
Undersøgelsen viser, at børnene bliver mere
modne af den »kunstrige« undervisning og udviser
støre selvstændighed og større
samhørighed med deres klassekammerater. Undersøgelsen
indikerer også, at elevernes læse- og
skrivefærdigheder bliver forbedret. Dette ses særlig
tydeligt i, at børnenes læseforståelse,
fortolknings- og kommunikationsevner udvikler sig, og de bliver i
stand til at bruge komplicerede sprogformer og lave
udførlige svar. Der lader til at være enighed mellem
lærerne om, at elevernes fremmøde også bliver
forbedret af undervisningsformen. Læreren lader også
til at får mere ud af undervisningen end blot glade elever.
Via mere engagerede elever får lærernes undervisning
fornyet energi, og dette fører igen til, at flere
lærere videreuddanner sig for at øge deres
kvalifikationer.
Holdningen til skolen ændres ligeledes. Forældrene
oplever, at deres børn hyppigere fortæller om deres
oplevelser i skolen og prøve at lære deres
forældre, hvad de selv har lært i skolen, eksempelvis
slagtøjsrytmer, dansetrin og
håndværksmæssige færdigheder.
Lande som Finland og Canada, der ligger højt i
PISA-undersøgelserne, har et stort fokus på de
kreative fag.
Anne Bamford lavede på vegne af Statens Kunstråd
yderligere rapporten »The Ildsjæl in the
Classroom« (2006), der på mange områder
også underbygger »The Wow Factor«-rapporten. I
denne rapport kommer hun med en række konkrete anbefalinger,
der kan styrke de praktisk-musiske fag i den danske folkeskole.
Disse anbefalinger er udarbejdet af en rådgivningsgruppe, som
er nedsat af undervisningsministeren og kulturministeren.
I anbefalingerne understreges det, at en styrkelse af de
kunstneriske fag er utrolig vigtig, da disse fag netop øger
den enkelte elevs kundskaber og gør livet for eleverne mere
nuanceret. Derfor er det vigtigt, at der er en høj faglighed
såvel i humanistiske, matematiske, naturfaglige som i de
praktisk-musiske fag. Disse fag vil også være med til,
at Danmark bibeholder sin position som et af de mest innovative
lande i verden.
Rådgivningsgruppen påpeger, at med en styrkelse af
de praktisk-musiske fag vil eleverne opnå større
kundskaber og erhverve sig bedre færdigheder. Disse
kompetencer vil styrke eleverne i deres fremtidige liv. Det vil
falde eleven lettere at tage initiativ og finde alternative
løsninger på problemstillinger. Det er
færdigheder, der altid vil kunne finde anvendelse såvel
på arbejdspladsen som i fritiden.
På baggrund af disse to rapporter ønsker
forslagsstillerne større fokus på udviklingen af
børns og unges kreative og skabende evner og ønsker
større krav til udviklingen af disse evner. Det sker ved at
sikre, at de praktisk-musiske fag bliver vurderet på samme
niveau som de boglige fag. En måde at gøre det
på er, at disse fag løbende bliver dokumenteret og
evalueret i skolesystemet. Det kan ikke nytte noget, at de
praktisk-musiske fag bliver en hovedpude og et frirum fra at
fordybe sig i de boglige fag, som skolelederen blot kan sætte
en hvilken som helst lærer til at undervise i. Kunst- og
kulturoplevelser og håndværksmæssige oplevelser
må ikke kun være et supplement til den ordinære
undervisning.
De praktisk-musiske fag vil ligeledes give elever, der ikke
har stærke boglige evner, en fornyet glæde ved
folkeskolen, da deres evner i de praktisk-musiske fag skal vurderes
på lige fod med eksempelvis de matematiske fag.
Økonomi
Der afsættes 10 mio. kr. årligt over 3 år
til forsøgsordningen. Der afsættes 5 mio. kr.
årligt til etablering af et videncenter i de praktiske,
kreative og håndværksmæssige fag.
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
styrkelse af elevernes kreative og skabende kompetencer i
folkeskolen.
(Beslutningsforslag nr. B 43).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.